Synopsis. Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer

Transkript

1 Synopsis Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer Tværfagligt kursus på Københavns Universitet forår 2009 Klimaforandringer som wicked problem Kilde: Mohan Munasinghe, Copenhagen Climate Lecture, Denmark, 9 September 2008 Opgaveløser: Hardy Buhl Pedersen Eksaminator: Tom Børsen og Steen Hviid Synopsis i Klimaændring Fremsendt pr. den 28. september 2009 Will we look into the eyes of our children and confess: That we had the opportunity, - But lacked the courage? That we had the technology, - But lacked the vision? Kilde: Torben Chrintz

2 Indholdsfortegnelse. Side 1. Problemformulering 1 2. Fremgangsmåde 1 3. Klimastatus IPCC rapporten AR Den globale storm 2 - fangernes dilemma 3 - The Tragedy of the Commons 3 5. Den intergenerationelle storm 3 - diskonteringsrater I cost-benefitanalyser 3 6. Den teoretiske storm 4 7. Sammenfatning og konklusion 4 - forslag til drøftelse 5 Litteraturliste 6 1 Synopsis

3 1. Problemformulering Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer Max 2 grader - hvad så? Med en lille smule risikovurdering i vores århundrede er det bl.a. farvel til koralrevene, 30 % af alle plante og dyrearter vil uddø, vandstandsstigning på >1 m (??), lange tørkeperioder i mange fattige lande, kollaps af marine økosystemer pga. forsuring?, feedback mekanismer? sociologiske konsekvenser (Barbarization?). (Torben Chrintz). Klimaændringer rejser, som skitseret i ovennævnte citat, komplekse problemer, som igen går på tværs af en række teoretiske discipliner, herunder fysik, humanvidenskab, politik, økonomi og psykologi. Min påstand er, at vi som etiske agenter 1 må bære ansvar overfor andre, herunder andre generationer, dyr, planter og naturen som helhed 2. Væsentlige beslutninger i og omkring klimaændringer går gennem etisk farvand, og jeg vil prøve, om jeg kan bygge den bro, der forbinder videnskabens er eller rettere bedste formodning over til etikkens bør - hvis den overhovedet lader sig bygge. The peculiar features of the climate change problem pose substantial obstacles to our ability to make the hard choices necessary to address it. noterer Stephen M. Gardiner(Gardiner:2), hvilket sætter fokus på spørgsmålet, om klimaændringerne byder på for os mennesker umiddelbart uløselige problemer, såkaldte wicked problems 3. Problemerne i klimadebatten kan ifølge Gardiner sammenlignes med det i litteratur og film anvendte begreb The perfect storm 4 Én af definitionerne for perfekte storme går på, at dette opstår, når tre begivenheder udenfor ens egen kontrol falder sammen med og kreerer en uoverskuelig situation for den enkelte. (Gardiner :2) De tre storme udgøres her af en global storm, en intergenerationel storm samt en teoretisk storm, hvor deres samspil vil forværre og utydeliggøre en lurende etisk problemstilling. Den moralske storm gør os vulnerable to moral corruption. (Gardiner:2) Det er fokus i denne synopsis, og i efterfølgende mundtlige forsvar, at diskutere, i hvilket omfang vi som etiske agenter er i stand til at løfte de etiske byrder, klimaændringerne lægger på vore skuldre. Jeg vil her holde særlig fokus på de intergenerationelle udfordringer. 2. Fremgangsmåde. 1 Etiske agenter er de individer, der kan tilskrives ansvar for deres handlinger, Etiske subjekter omfatter de væsener, der har etisk betydning i sig selv, uden at være etiske agenter. Etiske objekter omfatter de ting, der ikke hverken kan handle etisk eller være etisk forpligtiget. (Gjerris: 89). 2 Dette syn afhænger af hvilken etisk position, der vælges. Omtales under sammenfatningen side 4. 3 Begrebet anvendes til at beskrive planlægningsproblemer, der ikke umiddelbart lader sig løse. Børsen, Hvid m.fl. 4 Yderligere oplysninger om the perfect storm kan bl.a. ses på:

4 2 Jeg skitserer kort nogle data fra IPCC s 4. synteserapport fra , og med udgangspunkt i disse klare indicier, tillagt Chrintz s scenarier ovenfor, introduceres Gardiners vinkel på den moralske storm. I gennemgangen afdækkes en række etiske problemstillinger, som dels samles op i konklusionen og dels kan danne grundlag for en efterfølgende diskussion. 3. Klimastatus 2009 IPCC 4. synteserapport siger bl.a.: There is high agreement and much evidence 6 that with current climate change mitigation policies and related sustainable development practices, global GHG emissions will continue to grow over the next few decades. Continued GHG emissions at or above current rates would cause further warming and induce many changes in the global climate system during the 21. century that would very likely (>90%) be larger than those observed during the 20. century. (IPCC, 44-45, Gjerris, 27) IPCC rapporten AR4 konkluderer desuden, at den globale udledning af menneskeskabte drivhusgasser er vokset med 70% i perioden 1970 til 2004, hvor CO2 bidrager med en stigning på 80%. (IPCC, 36). Iskerne-teknologien indikerer ligeledes, at den globale atmosfæriske koncentration af kuldioxid (Co2), metan (CH4) samt lattergas (N2O) er steget markant som følge af menneskenes aktiviteter siden (IPCC, 37). Den globale stigningen af CO2 skyldes primært brugen af fossile brændsler, men ændringen i jordbrug og arealanvendelse bidrager også positivt. Det er meget sandsynligt(>90%), at CH4 koncentrationen skyldes landbruget og brugen af fossile brændstoffer. (IPCC, 39). Rapporten indeholder store mængder af data og scenarier, og det er med udgangspunkt deri, at løsningsmodeller synes at omfatte samme uigennemskuelighed og kompleksitet som beskrevet i The perfect storm, hvor den første storm omfatter 4. Den globale storm. Klimaændring er et globalt fænomen, idet drivhusgasser fra alle egne af jorden stiger op og danner en global udfordring, uanset hvem der udsender emissionen, og hvor den geografisk udsendes fra. En klar rumlig udfordring, hvor kilden er ét sted og virkningen et helt andet sted. (IPCC, Rasmussen). Hertil kommer, at emissionerne har mange individuelle kilder, fra enkeltpersoner såvel som fra de kilder, der bidrager til et samfunds eksistens og udvikling, herunder landbrug, fiskeri, og transport m.fl. Et paradoks, at netop de erhverv, der bidrager til de største udledninger også er dem, der sikrer mennesker, i især I-landene, føde og høj levestandard. Men da disse kilder ikke på nogen måde er organiserede eller strukturerede, er det meget 5 Alle IPCC rapporter kan hentes på: 6 Se oversigt over usikkerhedsbeskrivelser på:

5 3 vanskeligt at gribe ind. Internationale styringer igennem UNFCCC 7, IPCC, Kyoto 8, EU m.fl. danner i dag grundlag for de aktiviteter, der pågår for at få klimasituationen under kontrol. (Dansk Energi: 1-3). Den globale situation kan forklares efter begreber i fangernes dilemma 9 samt ud fra problematikken i "The Tragedy of the Commons" 10 ud fra følgende: 1. Det er kollektivt rationelt at samarbejde med henblik på en samlet reduktion, idet hver enkelt foretrækker summen af de enkeltes bidrag som bedre, end hvis ingen gør noget. Tankegangen ses i Kyoto aftalen (Kyoto) samt i interstatslige aftaler (Dansk Energi :1-3) 2. Det er individuelt rationelt ikke at lægge restriktioner på egen emission. Uanset hvad andre gør, bestemmer den enkelte selv, eksemplificeret af de meldinger, der kommer fra ikke Kyoto lande, herunder Indien, USA??, Kina m.fl. Paradokset her er, at vi på den ene side opnår det bedste resultat, hvis der samarbejdes, men på den anden side vides også, at alle kunne vælge individuelt ikke at gøre noget. 5. Den intergenerationelle storm Menneskeskabte klimaændringer har en indbygget forsinkelse fra kilde til effekt. Dette skyldes bl.a., at nogle grundlæggende processer sættes i gang af drivhuseffekten, og disse processer kan være flere år (måske hundreder af år) om at realisere sig i f.eks. havoverfladestigning, stigende temperaturer m.v. CO2 er således en meget langlivet drivhusgas. (Rasmussen). Den tidsmæssige afstand imellem aktion og handling medfører også et epistemologisk problem. Hvad skal man, herunder politikerne, antage som holdbare standpunkter i en verden, hvor der er uklarhed og stor tidsforskel imellem årsag og virkning. 11 En nøglediskussion, hvad angår opmærksomheden omkring kommende generationer, går på, hvilken diskonteringsrate der vælges i cost-benefit analyser. Kurven nedenfor viser, at ved en nul rente faktor vægtes fremtidige generationer på samme niveau som nuværende generationer. Jo højere rente der vælges, jo mindre værdisættes kommende generationer, eller økonomisk set, jo mindre skal der investeres i dag for at bidrage med en given værdi engang ud i fremtiden. Procentværdi Opfattet værdi af kommende generationer som funktion af valgt diskonteringsrate År 0% 2% 4% 6% 8% 7 I 1990 besluttede FN s generalforsamling at etablere United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCC), der står bag FN s klimakonvention tiltrådt af 192 lande. 8 Link til Kyoto-protokollen: 9 Læs mere om fangernes dilemma på: 10 Se evt. artikel af Garrett Hardin på: 11 Henvisning til tidligere behandling af viden under overskriften Den studerende og Giver vidnesbyrd viden på

6 4 It is people who are now children and people who are not yet born who will reap most of the benefits of any project that mitigates the effects of global warming. Most of the benefits of such a project will therefore be ignored by the consumer-price method of project evaluation. (Broome: 72). John Broome går på lige fod med mange andre forskere ind for en 0% rate. 6. Den teoretiske storm Den teoretiske storm bygger på, at stort set alle videnskabelige discipliner er involveret i klimaberegningerne, med de forskellige synsvinkler og holdninger, dette medfører. Der er derfor debat omkring de udledninger, der bringes på markedet, idet forskellige synsvinkler kan lægges til grund. Der vil altid være en vis usikkerhed, hvor IPCC i forbindelse med udarbejdelse af sine rapporter søger at anskueliggøre usikkerhederne 12. Rapporterne er dog underlagt kritik og beskyldes af visse opponenter ikke at være hverken korrekte eller politisk neutrale. Interessante bidragsydere er her Bl.a. Bjørn Lomborg 13 og Ole Humlum, der er professor i geofag ved Oslo Universitet Sammenfatning og konklusion. Der er næppe tvivl om, at de globale, de intergenerationelle samt de teoretiske udfordringer i klimadebatten er alvorlige input til en global etisk storm. Jeg er dog tilbøjelig til at tillægge en ekstra dimension, nemlig den storm, der debatmæssigt står omkring hele klimadebatten. Det kan gøre det endnu vanskeligere at holde fokus, og slører for de etiske tiltag, der bør styre eller i det mindste påvirke debatten. Det ville derfor være fremmende for debatten, hvis den i højere grad hviler på fundamentale etiske positioner. Vi har brug for nytteetikerens prioritering og maksimering af livskvalitet, med svar på kommende generationers position. Pligtetikeren kan bidrage med udlægning af, hvem vi har pligt overfor, og hvordan opgaven skal løses. Også her ville kommende generationer lytte, hvis de kunne. Det er også nyttigt at være opmærksom på, hvilke etiske briller vi i øvrigt ser verden igennem. Er de antropocetristiske, er de centientistiske, eller er de økocentristiske? (Rasmussen). Når svarene svæver, skyldes dette bl.a., at disse etiske positioner vurderes meget forskelligt afhængig af den geografiske og kulturelle synsvinkel, der vurderes fra. Liv, og ikke mindst menneskeliv, prissættes forskelligt i forskellige kulturer. Derfor forståeligt, at en global klimaudfordring sætter alle på prøve. Prøven må bare ikke medføre, at de tendenser, der i disse dage tegner sig, går i opfyldelse, nemlig, at COP 15 mødet i 12 Link til IPCC: 13 Bjørn Lomborg accepterer at klimaproblemerne er menneskeskabte, men er i opposition til IPCC systemet og forslår prioriteringslisten fra Copenhagen Consensus Mest gode for pengene opprioriteret. (Lomborg,55). 14 Professor Ole Humlum bidrager med spændende alternative vinkler på bl.a.:

7 5 København senere på året aflyses eller udsættes. I så fald aflyses eller udsættes og løsning af intergenerationelle etiske udfordringer. Et væsentligt aspekt i klimaproblematikken er den skæve sårbarhed, der rammer forskellige lande og kulturer. Historisk set kommer en stor del af emissionsbidraget fra de rige industrilande med de stærkeste magtstrukturer. Og endnu værre, er der meget der tyder på, at det er de fattigste lande med de svageste magtstrukturer, der først og mest mærker problemerne.(ipcc, AR4) Dette løfter den intragenerationelle udfordring, nemlig diskussionen om, hvem der skal betale. Er det dem, der har forårsaget de store udledninger (I-landene), eller er det dem, der har råd til at afhjælpe problemerne? Her bevæger vi os ovre i den politiske sfære, idet politikere, der er valgt på at levere velstand til befolkningen, kan have svært ved at blive genvalgt på nedskæring af kortsigtede goder for at redde civile liv på længere sigt. Sat på spidsen, kan dette bære en diskussion om, hvorvidt et demokratisk system overhovedet kan løse klimaproblematikken? Jeg begyndte med at konstatere, at vi skulle igennem etisk farvand for at løse klimaproblemerne. Det er et farvand med endog alvorlig moralsk storm, som igen stiller alvorlige krav til sødygtigheden af det skib, vi skal igennem med. For igennem skal vi! Men hvordan? Har kineserne modellen? Spørgsmålet aktualiseres i dagbladet Politiken den 22. september 2009, hvor det noteres, at Kina i 2020 kan blive verdens førende nation i kampen imod miljøskadelige drivhusgasser baseret på nogle enorme energiinvesteringer og høje energimål. Kineserne med deres styreform beslutter måske mere end de diskuterer? Er den moralske storm så omfattende, at den eneste måde, hvorpå vi kan undgå klimaproblemerne som wicked problems, er ved at løfte problemstillingen ud af de demokratiske hænder og lade et klimadiktatur komme til 15. Lidt skræmmende, også for os som mennesker og etiske agenter. Jeg accepterer det ikke, og vil i min perspektivering fortsætte på at finde løsninger. Forslag til drøftelse: Hvordan skal vi forholde os til cost-benefit analyser med fokus på diskonteringsraten? - er en positiv diskonteringsrate fair i den intergenerationelle debat? Hvordan løftes motivationen til at fokusere på klima og kommende generationer? Er UNFCCC, IPCC, Kyoto, EU... anvendelige til styring af klimatruslerne Hvordan skal vi vægte klimaudfordringerne op imod Lomborgs prioriteringsliste på Copenhagen Consensus: Mest gode for pengene? 15 Hør eventuelt Agenda udsendelsen i DR/P1 den 28. marts 2009: Red klimaet sluk for demokratiet. Link på:

8 6 Litteraturoversigt Broome, John: Counting the cost of Global warming. The White Horse Press 1992 Børsen, Hviid, Rasmussen m.fl.: Klimaforandring som wicked problem. Indlæg på kursus afholdt af Københavns universitet forår Chrintz, Torben: Indlæg på kursus afholdt af Københavns universitet forår 2009 Dansk Energi: Econ rapport: EU 2020-mål for vedvarende energi og klima Gardiner, Stephen M.: A Perfect Moral Storm: Climate Change, Intergenerational Ethics and the Problem of Corruption, University of Washington Gjerris, Michey m.fl.: Jorden brænder, klimaforandringer i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv, Forlaget Alfa 2009 IPCC 2007 UK: Synthesis Report, Climate Change 2007 Kyoto: Kyoto Protocol to the United Nations Framework Convention on Climate Change, United Nation 1998 Rasmussen, Kjeld: Klimaændringerne som et wicked problem : Klima-etik. Klimaforandring som wicked problem. Indlæg på kursus afholdt af Københavns universitet forår 2009.