Depeche. Anbefalinger til det nye Bornholms Vækstforum, baseret på erfaringer fra perioden

Transkript

1 Depeche Anbefalinger til det nye Bornholms Vækstforum, baseret på erfaringer fra perioden

2 Indhold Forord... 3 Status og udviklingstendenser... 3 Positive erfaringer... 4 Velfungerende klynger og netværk... 4 Bedre social inklusion... 4 Mere videreuddannelse til Bornholm... 4 Bornholmerløsninger ift. programkonformitet i Strukturfondene... 5 National agendasættende... 5 Bæredygtighed på dagsorden... 5 Bedre kendskab i erhvervslivet... 5 Væsentlige udfordringer... 5 Få operatører og ringe tilslutning fra virksomhederne... 5 Koordinering af indsatserne... 6 Behov for skarpere prioritering af midlerne... 6 Anbefalinger... 7 Bilag 1: CRT s anbefalinger... 8 De etablerede virksomheder:... 8 Iværksætterne;... 9 Nye mål... 9 Bilag 2: Effektvurdering af de største Vækstforumfinansierede projekter pr. februar Bilag 3: Survey blandt Vækstforums medlemmer og observatører

3 Forord I denne stafet sammenfatter Vækstforum en række konklusioner, erfaringer og anbefalinger, der er baseret på den seneste strategiperiode. I stafetten overleveres viden og erfaring, der kan tjene til inspiration for det ny Bornholms Vækstforum og inddrages i arbejdet med den kommende erhvervsudviklingsstrategi, som en integreret del af den kommende regionale vækst- og udviklingsplan for Til grund for stafettens konklusioner og anbefalinger er: Erhvervsanalyse Bornholm - status og udviklingstendenser, Center for Regional- og Turismeforskning (CRT, 2018). (Anbefalinger indsat som bilag 1) de evalueringer, som COWI løbende har foretaget af Vækstforums projektportefølje (Oversigt indsat som bilag 2), en spørgeskemaundersøgelse blandt Vækstforums medlemmer og observatører (Bilag 3) samt aggregerede erfaringer i Vækstforum og vækstforumsekretariatet. Status og udviklingstendenser På baggrund af CRT s Erhvervsanalyse Bornholm - status og udviklingstendenser, har Vækstforumsekretariatet, sammenfattet flg. ti hovedkonklusioner: At der er en historisk stigning i antallet af tilflyttere, mens fraflytningen er stabil. At der, samlet set, er etableret lidt færre jobs på Bornholm sammenlignet med landet som helhed. At der er skabt flere jobs i brancherne Information og kommunikation, Erhvervsservice, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt Handel og transport mv., sammenlignet med landet som helhed. At væksten er koncentreret på relativt få virksomheder særligt Maskinindustrien, men også Hoteller og restauranter har både skabt flere jobs og øget værdtilvækst. At de bornholmske virksomheder har øget eksporten i samme grad som det øvrige land At de formelle faglige kompetencer blandt de beskæftigede på tværs af alle brancher matcher resten af landet. At på trods af, at Bornholm, som én af få kommuner, lever op til Regeringens målsætning om, at mindst 30% af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse, så forventes der alligevel at mangle op til 270 faglærte allerede i At der er en mindre andel af de bornholmske virksomheder, set i forhold til en tidligere måling for fire år siden, der har ambitioner om at vokse mere end andre virksomheder i branchen. 3

4 At beskæftigelsen ventes at stige, mens arbejdsstyrken fortsat er faldende. At iværksætteres bidrag til den samlede beskæftigelse i den private sektor svarer til 21 % af beskæftigelsen: I perioden blev der etableret 876 nye arbejdssteder i den private sektor på Bornholm, svarende til 125 nye arbejdssteder om året, der som minimum har overlevet frem til Analyse og anbefalinger i hovedrapporten er i en vis udstrækning gjort branche- /sektorspecifikke og målrettet de særlige satsningsområder i den bornholmske erhvervsudviklingsstrategi: Turisme- og fødevaresektoren. I tillæg til CRT s hovedrapport har Vækstforumsekretariatet udarbejdet et sammendrag; Erhvervsanalyse den korte version Positive erfaringer Velfungerende klynger og netværk Der er etableret velfungerende klynger på dels fødevareområdet med udvikling af en fælles Bornholms Fødevarestrategi som et konkret resultat og dels outdoor-klyngen med stort potentiale og med fokus på øget kommercialiseringen af området. Dog er der behov for en fortsat styrkelse af klyngernes organisering og samspil med det øvrige erhvervsfremmesystem. De mindre oplevelsesvirksomheder har via et oplevelsesnetværk fået frugtbar sparring til udvikling af ny produkter og samarbejder samt optimering af drift. Bedre social inklusion Kvaliteten af erhvervsuddannelserne er blevet højnet via Socialfondsprojektet Bedre Erhvervsuddannelser og projekt Ungeguide, der bygger videre på erfaringerne i projekt Uddannelse til alle. I projektet er fokus på at sikre, at flere udsatte unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og dermed får bedre forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet. Mere videreuddannelse til Bornholm Der er tiltrukket flere videregående uddannelser til øen, to akademiuddannelser, forskellige moduler fra akademi- og diplomuddannelser og senest en ny uddannelsesstation, der alle er efterspurgte af erhvervslivet og målrettet de bornholmske vækstområder. Desuden har Gourmet Bornholm en del af regional madkultur modtaget et tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet på 2 mio. kr. til det første skridt i etableringen af et nationalt ressourcecenter for Maddannelse og Oplevelsesøkonomi. 4

5 Bornholmerløsninger ift. programkonformitet i Strukturfondene Erhvervsstyrelsen har flere gange vist interesse for at sikre lokale bornholmerløsninger, sådan at kravene til de enkelte strukturfondsprojekter i nogen grad er blevet tilpasset de bornholmske forhold. National agendasættende Bornholm har været medinitiativtager til det landsdækkende initiativ Madfællesskabet, som en del af Greater Copenhagen. Bornholm blev i 2017 udnævnt til World Craft Region. Kunsthåndværkerområdet kan formentligt styrkes i et kommercielt perspektiv, såfremt kunsthåndværkerne har ambitioner i den retning. Desuden har Bornholm trukket ekstra besøgende til og markeret sig nationalt hhv. internationalt ved events som Folkemødet, Kulturugen, Glas- og Keramik Biennalerne og Wonderfestiwall. Bæredygtighed på dagsorden Revitalisering af Bright Green Island indsatsen er igangsat og efter det afholdte Bornholmerdøgn i efteråret 2017, er der vedtaget fælles konkrete Bornholmermål og igangsat selvkørende arbejdsgrupper med fokus på grøn transport, fødevarer, natur, grøn omstilling m.m. Der er igangsat drøftelser for bæredygtig turisme sammen med erhvervet samt et projekt om cirkulær økonomi i byggeriet sammen med bla. Region H. Projekt Bæredygtig Bundlinje Bornholm er igangsat med fokus på industrisymbioser og udvikling af grønne forretningsplaner hos lokale virksomheder. Bedre kendskab i erhvervslivet Bornholms erhvervsservice er blevet etableret som en paraply for erhvervsfremme-aktører med én indgang på Landemærket i Rønne. Virksomhedsrepræsentanter deltog i Erhvervsservice Åbent Hus, 2017 med kåring af den ny-stiftede pris Årets Virksomhed. Bornholm er samtidig rykket frem på DI s måling over erhvervsvenlige kommuner. Væsentlige udfordringer Få operatører og ringe tilslutning fra virksomhederne EU s strukturfondsprogrammer forudsætter, at der udpeges en operatør til at gennemføre indsatsen. På Bornholm har dette krav medført, at det, til nogle af indsatserne, har været svært at få operatører, med de fornødne kompetencer der lever op til de formelle krav. Konsekvensen har været, at igangsætningen af visse indsatser er forsinket, har krævet partnerskab med en københavnsk operatør (Gate21) eller at indsatserne ikke er blevet igangsat. 5

6 En anden strukturfondsudfordring er, at de bevilgede projektmidlerne reelt set skal være udbetalt til projekterne senest tre år efter, at de er bevilget. Det har vist sig at være en udfordring på Bornholm primært på grund af problemer med at rekruttere deltagere nok til projekterne, hvilket har betydet at projekterne er kommet senere i gang end først antaget, og i den sidste ende dermed får udfordringer med at kunne nå at færdiggøre projektet og bede om udbetalingen inden for de tre år efter bevillingen. Koordinering af indsatserne Strukturfondsprojekter rettet mod SMV ere har i den seneste strategiperiode haft problemer med at rekruttere virksomheder og dermed deltagere til eksempelvis projekterne Bornholm ud i verden og Viden og vækst. Tilbagemeldingen har været, at virksomhederne ikke har haft tid og ressourcer til at indgå i projekterne. Derudover at projekterne har været igangsat for tæt tidsmæssigt og med for mange overlap i målgruppen. Behov for skarpere prioritering af midlerne Der er behov for en skarpere prioritering af både de regionale udviklingsmidler (REM-midlerne) og strukturfondsmidlerne, da der ses en knaphed i de regionale udviklingsmidler, der meget ofte kræves som medfinansiering ift. at kunne gennemføre de større strukturfondsindsatser. Vækstforum har derfor på det seneste indført et stop for ansøgninger til de regionale udviklingsmidler for at kunne holde disse midler reserveret til medfinansiering til kommende strukturfondsprojekter. 6

7 Anbefalinger Vækstforum har følgende anbefalinger til det kommende erhvervspolitiske- og strategiske arbejde i henholdsvis Kommunalbestyrelse og det nye Vækstforum. 1. Invester i attraktive rammer og offentlig service, der kan øge tilflytningen af kvalificeret arbejdskraft for at imødegå den forventede øgede efterspørgsel 2. Understøt udviklingen af en langsigtet investeringsstrategi i samarbejde med erhverv og samfund, hvorved der kan tiltrækkes vækstinvestorer til Bornholm. 3. Fokuser fortsat på at fremme vækst i beskæftigelsen i de bornholmske virksomheder, så flere virksomheder kan blive til vækstvirksomheder (virksomheder med mere end 5 medarbejdere). 4. Fokuser fortsat på at øge produktiviteten og den interregionale og internationale eksport i de bornholmske virksomheder, så endnu flere virksomheder eksporterer til udlandet, herunder øge arbejdsstyrkens evne til at tilpasse sig fremtidens krav om stærke sociale kompetencer og en servicemindet tilgang i kunderelationen. 5. Fokuser på at øge iværksætterraten, dels ved at tiltrække nye iværksættere, dels ved at stimulere knopskydning i eksisterende virksomheder og understøt fortsat de nye virksomheders evne til at overleve. 6. Arbejd proaktivt på, at øge andelene af nyetablerede virksomheder, der modtager vejledning og support fra erhvervsfremmesystemet i forbindelse med etablering af deres virksomhed og styrk det interne samarbejde i Bornholms Erhvervsservice. 7. Fortsæt satsningen på kommercialisering af outdoorturismen og fødevareområdet gennem stærke klyngeorganisationer og overvej en tredje klynge med en kommercialisering af kunsthåndværkerområde. 8. Gør Bright Green Island til vækstdriver, giv strategien et tydeligt erhvervsstrategisk indhold og udnyt den grønne kommunale strategi mere aktivt i tiltrækningen af tilflyttere og iværksættere. Eksempelvis ved at fortsætte udviklingen af Bornholm som test-ø for nye grønne teknologier og løsninger. 9. Understøt optimale rammebetingelser for etablering af uddannelser på Bornholm og styrk såvel tiltrækning som fastholdelse af studerende ved etablering af gode studiemiljøer. 10. Etabler et mere forpligtigende offentligt/privat samarbejde mellem Campus Bornholm, virksomhederne og regionskommunen. 7

8 Bilag 1: CRT s anbefalinger Analyseresultaterne danner udgangspunkt for en række handlingsorienterede anbefalinger fra CRT, der vil kunne tjene som inspiration for erhvervsfremmearbejdet i den kommende kommunale valgperiode herunder Vækstforums erhvervsstrategiske bidrag til kommunalbestyrelsens regionale vækst- og udviklingsplan: Fortsæt/udbyg tilflytterkonsulentens arbejde. Udvid eventuelt med en tilsvarende målrettet indsats for at få bornholmske arbejdstagere afsat til de bornholmske virksomheder. Det regionale erhvervsuddannelses- og efteruddannelsessystem er udfordret, og udfordringerne ser ikke ud til at klinge af. Det kan overvejes, om Campus Bornholm skal have en mere opsøgende/koordinerende rolle i relation til efteruddannelse, eksempelvis ved at opsøge og systematisere viden om de bornholmske virksomheders kompetencebehov og henvise virksomhederne til relevante kurser uden for øen. Som taksametersystemet er indrettet i dag, har Campus Bornholm ikke noget økonomisk incitament til at påtage sig denne rolle. Vil det være muligt at finansiere indsatsen ad anden vej? I relation til virksomhedsrettet efteruddannelse synes der inden for kunde- /serviceorientering at være bred efterspørgsel efter nye/bedre kompetencer hos medarbejdergruppen. Hos Campus Bornholm kunne dette muligvis åbne for en genetablering af Serviceskolen eller lignende? Giv støtte til virksomheder, der søger viden/kompetenceudvikling i den øvrige del af landet (evt. støtte til opbygning af fjernundervisning eller kompensation for ekstra rejse og opholdsudgifter). Derudover giver CRT i erhvervsanalysen anbefalinger, til gavn for De etablerede virksomheder Lærlingeindsatsen. Støtte til lærlinge, der tilknyttes uddannelsesinstitutioner ovre. Støtte/motivere virksomheder med henblik på at oprette flere lærlingepladser. Søge/støtte elever/praktikanter, der kan få en læreplads på Bornholm. I uddannelsessystemet er der eksempelvis støtte (skolehjem) til elever, der bliver nødt til at gå på skole uden for pendlingsafstand. Tilsvarende er der ikke støtte til elever, der bor og går på skole uden for Bornholm, men som får praktikplads på Bornholm. Disse elever er henvist til selv at finde bolig. Offentlige/private partnerskaber med inspiration fra tilflytterkonsulent-funktionen. CRT anbefaler, at den succesfulde organisationsform kan benyttes på andre offentlige erhvervsrettede initiativer (evt. til den praktikplads-/lærlingestøttende indsats). 8

9 Proaktiv erhvervsfremmeindsats. Dvs. en mere personlig, opsøgende indsats med tilbud og informationer målrettet de enkelte virksomheder. Indsatsen kan sagtens være digital, pointen er blot, at det skal være direkte relevant/anvendelig for den enkelte virksomhed. Tilpasning af den kommunale indkøbspolitik så den i større udstrækning tager hensyn til de bornholmske virksomheders mulighed for at byde på licitationerne. Facilitering af partnerskaber, herunder med parter uden for øen, for på denne måde at kunne opfylde kravene i de bornholmske udbud. Virksomhederne er tilfredse med den politiske opmærksomhed på udfordringer inden for byggesagsbehandlingen, men der efterlyses konkrete initiativer på det administrative plan, der kan ændre organisationskulturen. Iværksætterne Grønne netværk. Mange iværksættere lægger stor vægt på den grønne kommunale strategi og på det bornholmske image som et godt sted at bo. Dette kan fremadrettet udnyttes mere aktivt i tiltrækningen af tilflyttere og iværksættere. Hjælp eventuelt til med at facilitere netværk af nye virksomheder, der ønsker at arbejde med det grønne. Knopskydning. Drag i større grad nytte af de relativt store produktionsvirksomheder på øen. Støt iværksættere (eller andre bornholmske virksomheder), der vil overtage dele af produktionsprocessen. Iværksætterne må selv komme med kapital/knowhow, men de får mulighed for at starte deres virksomhed via knopskydning. Brug de store Formidling af virksomheders kontakter og markedsadgang, således de nye virksomheder kan starte op i ly af de store. Flere af de større virksomheder vil gerne medvirke i en sådan proces. Dette initiativ kan eventuelt, i lighed med tilflytterkonsulenten, organiseres uden for det kommunale system og eventuelt i samarbejde med brancheorganisationer. Fonde og ordninger. Nogle virksomheder har vanskeligt ved at overskue de mange fonde og ordninger, hvor det er muligt at søge låne- eller ansvarlig kapital. Rådgivning og hjælp til selve ansøgningsproceduren fra erhvervsfremmesystemet kunne overvejes eller tydeliggøres. Nye mål CRT løfter blikket en smule og kommer også med forslag til overordnede hensyn, der kunne være styrende for erhvervsudviklingsindsatsen i og uden for Vækstforum/ kommunalbestyrelsen de kommende år. 9

10 I den gældende Strategi for Erhvervsudvikling Vilje til vækst har Bornholms Vækstforum udvalgt a) produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt c) turisme som strategiske indsatsområder. Fokuseringen på disse områder har været et udtryk for et ønske om at koncentrere indsatserne omkring brancher og virksomheder med produkter og serviceydelser, der henvender sig til udenøs kunder og markeder. Inspireret af de gennemførte analyser kan der peges på fire nye indsatsområder, som det anbefales at satse på i de kommende års erhvervsudviklingsindsats. Det foreslås at: Styrke Campus Bornholm i et tæt samarbejde mellem skole, erhvervsliv og kommune. Tilflytterindsatsen gøres mere strategisk og helhedsorienteret. Bornholms Erhvervsfond gives en større rolle i erhvervsfremmeindsatsen. Bright Green Island-strategien gives et tydeligt erhvervspolitisk indhold. 10

11 Bilag 2: Effektvurdering af de største Vækstforumfinansierede projekter pr. februar 2018 Projekttitel Evaluering (M= Midtvejs / S=Slutevaluering) Forankring af output Monitorering og opfølgning Målgruppens oplevelse af relevans Målgruppens oplevelse af kvalitet Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Sammenhæng ml. aktiviteter og mål Organisering af samarbejde Gennemsnit Fremdrift Målopnåelse Budgetforbrug Tidsforbrug Budget (t.kr.) Operatør på den Bornholmske fødevare-klyngeindsats M , Folkemøde 2014 og 2015 S , Udviklingskontrakt med Business Center Bornholm S , Udviklingskontrakt med Destination Bornholm S ,3 N/A N/A Bornholms netværk for oplevelsesvirksomheder M , Tilflytterservice Job M , Udviklingskontrakt med Business Center Bornholm M , Udviklingskontrakt med Destination Bornholm M ,1 N/A N/A Ungeguide M , Lokal afsætning af lokalt producerede fødevarer S , ,4 2,9 3,7 4,1 3,4 3,4 3,7 3,5 76,

12 Bilag 3: Survey blandt Vækstforums medlemmer og observatører Udsendt til 30 / Svarpct. = 63,3 % Enighed om at antal af møder (4 stk.) og varighed (ca. 3 timer) er tilpas Dynamik på møderne Strategiske drøftelser Afrapportering fra projekter Beslutninger om projekttilskud Generel information om fx siden sidst og aktuel og gensidig orientering Status på forbrug af midler Mere vægt Samme vægt Mindre vægt I alt

13 Form og indhold Vil du anbefale flere temaoplæg? Ønsker du flere virksomhedsbesøg? Ønsker du mere information fra repræsentanter i andre bestyrelser og mødefora? Ja Nej Ved ikke I alt Sammenhæng mellem visioner mål og beslutninger om projekter? I hvor høj grad mener du, der har været overensstemmelse mellem erhvervsudviklingsstrategiens visioner og mål og de beslutninger om projekter og indsatser, der efterfølgende er besluttet? I høj grad 3 I nogen grad 12 I mindre grad 2 Slet ikke 0 Ved ikke / ikke relevant 0 I alt 17 13

14 Dagsordensmateriale og bilag Dagsordensmateriale - Hvor tilfreds er du generelt med sagsfremstillingerne i dagsordnerne? Ansøgninger - Hvor tilfreds er du med kvaliteten af beslutningsgrundlaget i forbindelse med ansøgninger? Strategiske drøftelser - Hvor tilfreds er du med kvaliteten af grundlaget for vækstforums strategiske drøftelser? Analytisk grundlag - Hvor tilfreds er du med det analystiske grundlag for at kunne vurdere behov for evt. indsats(er)? Information om fremdrift - Hvor tilfreds er du med informationen om fremdrift? (Afrapporteringer ved møder samt COWIevalueringerne) Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller Utilfreds I alt Din egen rolle Er du tilfreds med din mulighed for at påvirke "retning og hastighed" af Vækstforums arbejde? Sikrer du forankringen af Vækstforums beslutninger i baglandet dvs. i den organisation du er udpeget af? I høj grad 4 4 I nogen grad 9 6 I mindre grad 2 2 Slet ikke 1 Er ikke udpeget af nogen organisation 1 I alt