Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur"

Transkript

1 Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015

2 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kapitel 4 udarbejdet denne centrale udmelding. Udmeldingen vedrører det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde 1 for borgere med svære spiseforstyrrelser. Målgruppen for den centrale udmelding er børn, unge og voksne med en svær spiseforstyrrelse (dvs. borgere både under og over 18 år), der har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på grund af svære psykiske og fysiske funktionsnedsættelser samt sociale problemer. Formålet med udmeldingen er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på tværs af kommuner og regioner. De pågældende indsatser og tilbud bør være til stede på nationalt plan og tilgængelige for alle kommuner. De højt specialiserede indsatser og tilbud forventes således ikke at være til stede i alle kommuner. Men der skal være tilstrækkelig viden og kompetencer til stede, så kommunerne har mulighed for at anvende disse i indsatsen over for målgruppen. Målgruppens begrænsede omfang og kompleksitet forudsætter, at kommuner og regioner koordinerer og samarbejder på tværs for at kunne yde den nødvendige højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsats. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog om tilrettelæggelsen af den højt specialiserede indsats til borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsens indgang til dialogen er det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Socialstyrelsen udsender den centrale udmelding i regi af den nationale koordinationsstruktur med hjemmel i lov om social service 13 b, stk. 2. Socialstyrelsen har under udarbejdelsen af den centrale udmelding været i dialog med relevante myndigheder og organisationer, ligesom udmeldingen har været drøftet i Det Faglige Råd for den nationale koordinationsstruktur. Kommunalbestyrelserne i hver region skal i samarbejde med regionsrådet behandle udmeldingen jævnfør 9 i bekendtgørelse om rammeaftaler på det sociale område (BEK nr af 29/10/2014). 2

3 I praksis er det rammeaftalesekretariaterne, der koordinerer de kommunale besvarelser, og de vil derfor bede de enkelte kommuner om oplysninger til brug for den samlede afrapportering på den centrale udmelding, som rammeaftalesekretariaterne fra hver region fremsender til Socialstyrelsen. Regionsrådet skal bidrage til rammeaftalesekretariaternes behandling af Socialstyrelsens udmelding, for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. I henhold til bekendtgørelsen om rammeaftaler skal udmeldingen behandles i forbindelse med indgåelse af udviklingsstrategien for Afrapportering på tilrettelæggelse af den højt specialiserede sociale indsats skal derfor ske inden den 15. oktober 2016 og i umiddelbar forlængelse heraf sendes til Socialstyrelsen. 1. Baggrunden for den centrale udmelding Som opfølgning på evaluering af kommunalreformen 2 indgik den daværende regering en politisk aftale med alle Folketingets politiske partier den 13. november 2013 om at kvalificere indsatsen for borgere med særlige behov. Som led i aftalen skal der udarbejdes en central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Det samlede rehabiliteringsforløb for borgere med svære spiseforstyrrelser varetages af sygehusvæsenet/den regionale psykiatri og borgerens bopælskommune i fællesskab. Den sundhedsfaglige behandlingsindsats i regionen suppleres oftest med eller efterfølges af rehabiliterende indsatser og -tilbud i kommunen, i det omfang der er behov herfor. Den centrale udmelding retter sig dog udelukkende mod rehabiliteringsindsatsen på det sociale område. Formålet med den centrale udmelding er her at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Behovet for en central udmelding understøttes af en række udviklingstendenser på området: Der er et stigende antal indlæggelser i den regionale psykiatri 3 af borgere med spiseforstyrrelser, og det kan potentielt betyde et øget behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Tal fra Landspatientregisteret viser, at antallet af psykiatriske indlæggelser for borgere med spiseforstyrrelser er steget med % siden Stigningen i antallet af indlæggelser gælder for både børn, unge og voksne. Stigningen i antallet af indlæggelser medfører potentielt et pres på de rehabiliteringsindsatser og -tilbud, der tilbydes i kommunalt regi. Antallet af borgere med spiseforstyrrelser, der behandles ambulant i den regionale psykiatri, er steget med ca. 70 % siden Dette kan betyde et øget behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og - tilbud på det sociale område. 3

4 Der er sket en markant stigning i antallet af borgere, der behandles ambulant for deres spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri. Dette gælder for både børn, unge og voksne. Stigningen i antallet af borgere, der modtager ambulant behandling, medfører potentielt et pres på de rehabiliteringsindsatser og - tilbud, der tilbydes i kommunalt regi. Andelen af borgere med spiseforstyrrelser, der indlægges igen, er høj, hvilket giver anledning til at rette fokus på den samlede rehabiliteringsindsats samt koordinationen mellem social- og sundhedssektoren. Der kan være flere forhold i både den regionale psykiatri og i den kommunale rehabiliteringsindsats, der spiller ind på dette. Næsten halvdelen af de borgere, der udskrives efter at have været indlagt med en spiseforstyrrelse i den regionale psykiatri, bliver indlagt igen. Tal fra Landspatientregisteret viser, at cirka 47 procent af de borgere, der havde en så svær og kompliceret grad af spiseforstyrrelse, at de var indlagt i den regionale psykiatri, indlægges mindst én gang mere i de efterfølgende tre år. 13 procent af borgerne bliver indlagt fem gange eller mere i de efterfølgende tre år. Dette er en høj andel sammenlignet med andre psykiatriske lidelser 4. Udviklingstendenserne tegner samlet et billede af, at et stigende antal borgere bliver behandlet i den regionale psykiatri på grund af spiseforstyrrelse. Det betyder alt andet lige, at der sideløbende og efterfølgende må forventes et stigende behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område. Den centrale udmelding tager således afsæt både i den politiske aftale og de udviklingstendenser der, siden kommunalreformen har gjort sig gældende i forhold til børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser. 2. Den centrale udmelding De beskrevne udviklingstendenser giver anledning til at afdække, hvorvidt der er det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på nationalt plan til målgruppen. Socialstyrelsen beder derfor med denne udmelding kommunerne om at afrapportere på, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen over for borgere med svære spiseforstyrrelser, så det sikres, at der nu og fremadrettet er det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til stede. Til det formål har Socialstyrelsen behov for at: Få estimeret målgruppens størrelse, med henblik på at få afdækket det potentielle behov for højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud 4

5 Få beskrevet, hvilke rehabiliteringsindsatser og -tilbud (både kommunale, regionale og private) der anvendes i eller uden for egen kommune og region og i samarbejde på tværs af kommuner og regioner Få beskrevet, hvilke kompetencer der er til stede i de respektive rehabiliteringsindsatser og -tilbud, idet ikke alle vidensmiljøer eller tilbud kan forventes at oppebære en højt specialiseret indsats i forhold til det samlede spekter af funktionsevnenedsættelser, som borgere med svære spiseforstyrrelser kan have Få beskrevet, hvilke eventuelle udfordringer kommunerne har vedrørende tilrettelæggelsen af rehabiliteringsindsatsen til målgruppen, med henblik på i fællesskab med kommunerne at kunne identificere udviklingspotentialer Få beskrevet, hvilke rehabiliteringsindsatser og -tilbud det påtænkes at fastholde, udvikle eller etablere, således at det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud sikres til målgruppen. På baggrund af afrapporteringerne fra de fem regioner skal Socialstyrelsen kunne vurdere, om der på nationalt plan er en hensigtsmæssig udbudsstruktur, og om det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen er til stede. Afrapporteringen skal have en sådan karakter, at det bliver muligt for Socialstyrelsen at vurdere, om forsyningen af egnede tilbud er sikret. Udgangspunktet for Socialstyrelsens behandling af afrapporteringerne vil være en dialogbaseret tilbagemelding, der vil foregå gennem rammeaftalesamarbejdet. Den centrale udmelding og kommunernes afrapportering på den centrale udmelding vil danne grundlag for Socialstyrelsens efterfølgende dialog med kommunerne om deres tilrettelæggelse af den højt specialiserede rehabiliteringsindsats til borgere med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen anmoder jævnfør lov om social service 13 b, stk. 3 om en afrapportering på følgende fire temaer, og spørgsmål der knytter sig hertil: Temaer for afrapportering: 1. Målgruppen 2. Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område 3. Eventuelle udfordringer i forhold til at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område 4. Kommunernes fremadrettede tilrettelæggelse og koordination af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område 5

6 De konkrete spørgsmål for afrapportering fremgår af afrapporteringsskemaet, bilag 2. Det vil være rammeaftalesekretariaterne, der for hver region indhenter og koordinerer de kommunale besvarelser, og fremsender en samlet afrapportering fra regionen til Socialstyrelsen. Det anbefales, at rammeaftalesekretariaterne anvender det vejledende afrapporteringsskema (bilag 2). Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen samt i overensstemmelse med, hvad der karakteriserer højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Det er derfor vigtigt at have orienteret sig i bilag 1 før afrapporteringen udarbejdes. Følgende bilag er vedlagt den centrale udmelding: Bilag 1: Bilag til den centrale udmelding, der konkretiserer og beskriver de væsentligste forhold og definitioner i relation til udmeldingen. Bilag 2: Vejledende skema for afrapportering på den centrale udmelding. 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Den centrale udmelding omfatter børn, unge og voksne, som har en svær spiseforstyrrelse, og som har behov for højt specialiseret rehabilitering på det sociale område, med henblik på, at de kan genvinde evnen til at klare sig selv, trives og leve et velfungerende hverdagsliv med mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter, arbejde og uddannelse. Borgere med svære spiseforstyrrelser er ofte i behandling i mange år og kan opleve flere perioder med bedring og tilbagefald. I det følgende beskrives, hvad der kendetegner en svær spiseforstyrrelse. Svær spiseforstyrrelse: En spiseforstyrrelse er i den centrale udmelding afgrænset til anorexia nervosa (anoreksi) og bulimia nervosa (bulimi). Både i typiske og atypiske former 5. En svær spiseforstyrrelse er en kompleks og alvorlig sygdom, som kan have svære fysiske, psykiske og sociale følger. Borgere med svære spiseforstyrrelser har ofte psykisk komorbiditet, som kan være med til at komplicere deres rehabiliteringsforløb. Fælles for dem er, at de har en alvorligt forstyrret måde at føle, tænke og handle på i forhold til mad, spisning, vægt og figur. En spiseforstyrrelse handler dog om meget mere end mad. Borgere med spiseforstyrrelser mistrives ofte og/eller har en række underliggende psykiske problemer. 6

7 I den centrale udmelding defineres en borger med en svær spiseforstyrrelse, som en borger, der har en grad 3, 4 og 5 jf. Sundhedsstyrelsens vejledende kriterier for behandlingsindsats for henholdsvis anoreksi og bulimi 6. Borgere med en grad 3, 4 og 5 kan både være indlagte, gå i (intensiv) ambulant behandling, eller være blevet udskrevet fra behandling i den regionale psykiatri og være blevet overdraget til egen læge. Borgere med svære spiseforstyrrelser vil typisk 7 have været indlagt eller have modtaget ambulant behandling på et behandlingssted i den regionale psykiatri med regionsfunktion eller højt specialiseret funktion, jf. Sundhedsstyrelsens specialeplan 8. Der kan dog også være tale om borgere, der ikke har modtaget behandling i den regionale psykiatri, da nogle borgere med svære spiseforstyrrelser ikke er motiverede for at modtage behandling. Der kan også være tale om borgere som er blevet afsluttet i den regionale psykiatri, fordi de ikke er modtagelige eller responderer ordentligt på behandlingen. Data fra Landspatientregisteret viser, at der i 2014 var i alt borgere 9, der modtog ambulant behandling eller var indlagt i den regionale psykiatri med enten anoreksi eller bulimi. Der var således borgere, der i 2014 havde en så kompliceret grad af spiseforstyrrelse, at de var tilknyttet den regionale psykiatri. Det er dog ikke nødvendigvis alle borgere, som har en grad 3, 4 og 5 jf. Sundhedsstyrelsens vejledende kriterier for behandlingsindsats for henholdsvis anoreksi og bulimi, som har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område for at kunne genvinde funktionsevne og mestre eget liv. Dette vurderes konkret og individuelt for den enkelte borger afhængigt af dennes funktionsevnenedsættelser og behov for støtte. Ud over ovenstående sundhedsfaglige kriterier, som bidrager til at afgrænse målgruppen, skal målgruppen identificeres ud fra deres funktionsevnenedsættelse, samt behovet for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats. Identificering af borgere med svære spiseforstyrrelser og behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område For at kommunerne lettere kan identificere borgere i målgruppen for denne udmelding, har Socialstyrelsen udviklet to vejledende tabeller, som beskriver typiske funktionsevnenedsættelser for børn og unge samt voksne. Det er således disse funktionsevnenedsættelser, som er afgørende for, om borgere med svære spiseforstyrrelser har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på det sociale område, og dermed falder inden for målgruppen. Tabellerne er ikke udtømmende, men giver et overblik over de funktionsevnenedsættelser, som borgere med en svær spiseforstyrrelse typisk har. Behovet for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats vurderes på baggrund af omfanget og typen af funktionsevnenedsættelser samt sværhedsgraden og kombinationen af de forskellige funktionsevnenedsættelser. 7

8 Beskrivelsen af børn og unges typiske funktionsevnenedsættelser er i nedenstående tabel bygget op om de temaer, som findes i ICS. Tabel1. Typiske funktionsevnenedsættelser blandt børn og unge med svære spiseforstyrrelser ICS tema Funktionsevnenedsættelser Sundheds- Forhold Skoleforhold og læring Fritidsforhold og venskaber Udvikling og adfærd Familieforhold 8 Ambivalens ift. at opnå bedring og slippe spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at kunne spise den rette mængde mad uden at overeller underspise Hyppig kompenserende adfærd fx overdreven motion, opkast, brug af afføringsmidler, selvskade, selektiv og/eller sær kost Vanskeligheder ved at anerkende og håndtere de fysiske følgevirkninger af spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at håndtere komorbide psykiske (fx depression eller angst) og/eller fysiske lidelser (fx diabetes) Vanskeligheder ved at opbygge sunde kost- og motionsvaner Vanskeligheder ved at gå og sidde ned som følge af spiseforstyrrelsens påvirkning på kroppens funktioner Kognitive vanskeligheder (fx manglende overblik, nedsat hukommelse, forringet koncentrationsevne samt langsom tankegang og reaktion) som følge af meget lav eller svingende vægt Vanskeligheder ved at starte op i og/eller fastholde skolegang (fx på grund af kognitive vanskeligheder som følge af spiseforstyrrelsen, samt vanskeligheder ved at gennemføre måltider i skolen og deltage i det sociale liv) Manglende aldersvarende fagligt og socialt niveau i skolen pga. et langt sygdomsforløb, hvor barnet/den unge har været fraværende fra skolen Overdreven brug af tid på skolerelateret arbejde Vanskeligheder ved at deltage i sociale aktiviteter der bryder hverdagens struktur, særligt aktiviteter som indebærer spisning (fx fødselsdage, biografture) og/eller ikke på forhånd kendte forhold Manglende evne til at opretholde eller genoptage kontakt med venner Vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge på grund af social umodenhed Begrænset deltagelse i sociale aktiviteter der ikke er relateret til spiseforstyrrelsesmiljøet Forsinket eller manglende fysisk udvikling Vanskeligheder med egenomsorg (fx ved at mærke og/eller tage vare på egne behov ift. at spise, sove, dyrke overdreven motion eller håndtere konflikter), selvværd og selvstændighed ift. jævnaldrende Forvrænget kropsopfattelse som medfører vanskeligheder med at gå i bad, klæde sig på og udføre anden personlig pleje og/eller hygiejne Manglende erfaring med at slappe af alene, uden at tiden anvendes på selvdestruktiv adfærd Begrænsede ressourcer i familien, fx fordi familien er udmattet efter et langt sygdomsforløb Højt konfliktniveau og/eller dårlig trivsel i familien fordi spiseforstyrrelsen fylder meget Vanskeligheder ved at sætte grænser ift. barnets/den unges spiseforstyrrede adfærd Vanskeligheder ved at se, høre, møde barnet/den unge for det barnet/den unge er, i stedet for det barnet/den unge opnår Vanskeligheder i familien med at italesætte tanker og følelser bl.a. om spiseforstyrrelsen

9 Andre relevante forhold Vanskeligheder i familien, fordi søskende også er begyndt at udvise spiseforstyrret adfærd eller anden uhensigtsmæssig adfærd Højt konfliktniveau forældrene imellem, fx i forbindelse med delt forældremyndighed Problematisk tilgang til sundhed i familien (fx har en af forældrene selv en spiseforstyrrelse), som gør det vanskeligt for barnet/den unge at komme sig af spiseforstyrrelsen Psykiske lidelser eller sociale problemer i familien (fx misbrug af alkohol eller andre rusmidler) Begrænset støtte fra familiens netværk efter et langt sygdomsforløb Problemer med familiens økonomiske situation Nedenstående tabel viser de typiske funktionsevnenedsættelser, man skal være opmærksom på, når man vurderer, om en voksen har behov for en højt specialiseret rehabiliteringsindsats. Beskrivelsen af voksnes typiske funktionsevnenedsættelser er bygget op om de temaer, som findes i voksenudredningsmetoden (VUM). Tabel 2. Typiske funktionsevnenedsættelser blandt voksne med svære spiseforstyrrelser VUM tema Funktionsevnenedsættelser Egenomsorg Praktiske opgaver i hjemmet Socialt liv 9 Ambivalens ift. at opnå bedring og slippe spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at kunne spise den rette mængde mad, uden at overeller underspise Hyppig kompenserende adfærd, fx overdreven motion, opkast, brug af afføringsmidler, selvskade, selektiv og/eller sær kost Forvrænget kropsopfattelse som medfører vanskeligheder med at gå i bad, klæde sig på og udføre anden personlig pleje og/eller hygiejne Problemer med at slappe af alene, uden at tiden anvendes på selvdestruktiv adfærd Vanskeligheder ved at mærke og tage vare på egne behov, fx træthed, smerter ved overdreven motion og andre af kroppens signaler Vanskeligheder ved at håndtere følelser på en hensigtsmæssig måde Vanskeligheder ved at klare daglige gøremål relateret til mad, fx at skrive en relevant indkøbsliste, at kunne købe ind, at kunne købe relevant ind, at røre ved mad samt at tilberede et relevant måltid Vanskeligheder med at klare almen daglig livsførelse, fx rengøring Overoptaget af praktiske opgaver i hjemmet, fx at lave budgetter og gøre rent Manglende overskud til at interessere sig for og forstå sine omgivelser, fordi spiseforstyrrelsen fylder meget Vanskeligheder ved at deltage i sociale aktiviteter, der bryder hverdagens struktur, særligt aktiviteter som indebærer spisning (fx fødselsdage, biografture) og/eller ikke på forhånd kendte forhold Ensomhed på grund af social isolation Vanskeligheder ved at begå sig i sociale sammenhænge pga. manglende social erfaring Begrænset deltagelse i sociale aktiviteter uden for spiseforstyrrelsesmiljøet Begrænset social støtte fra netværk, fx fordi netværket er drænet for overskud efter at have været tæt på borgeren under et langt sygdomsforløb Uhensigtsmæssige mønstre i borgerens familie, som kan være med til at vedligeholde borgerens spiseforstyrrede adfærd og tanker Vanskeligheder (hos unge voksne) ved at frigøre sig fra forældrene på en

10 Samfundsliv Kommuni- Kation Sundhed Mobilitet alderssvarende måde Vanskeligheder ved at starte op i og/eller fastholde arbejde/uddannelse, fx på grund af vanskeligheder ved at gennemføre måltider på arbejdspladsen/uddannelsen, deltage i det sociale liv, kognitive vanskeligheder (fx nedsat hukommelse, langsom tankegang og reaktion samt forringet koncentrationsevne som følge af meget lav eller svingende vægt) samt psykiske og fysiske symptomer på spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at overkomme økonomiske problemer som følge af spiseforstyrrelsen, fx fordi borgeren er på offentlig forsørgelse, bliver forsørget af sine forældre eller har en gæld på grund af et overdrevent madforbrug eller tandlægeregninger efter tandskader som følge af spiseforstyrrelsen Usikre boligforhold på grund af langvarig indlæggelse, ødelagt økonomi eller manglende ressourcer i familien (blandt unge voksne) Vanskeligheder ved at kunne udtrykke sig og forstå andres udtryk både verbalt og gennem kropssprog pga. kognitive vanskeligheder som følge af spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at sætte grænser eller omvendt at sætte for rigide grænser op for sig selv og andre på grund af den spiseforstyrrede adfærd Manglende redskaber til at håndtere konflikter Vanskeligheder ved at anerkende og håndtere de fysiske følgevirkninger af spiseforstyrrelsen Vanskeligheder ved at håndtere komorbide psykiske (fx depression eller angst) og/eller fysiske lidelser (fx diabetes) Vanskeligheder ved at opbygge sunde kost- og motionsvaner Vanskeligheder ved at gå og sidde ned, som følge af spiseforstyrrelsens påvirkning på kroppens funktioner Vanskeligheder ved at bruge offentlige/private transportmidler på grund af komorbide psykiske lidelser (fx angst eller OCD) 10

11 4. Indhold i de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område Den centrale udmelding omfatter de højt specialiserede indsatser og tilbud, der med et socialt rehabiliterende sigte iværksættes som et tidsbestemt forløb enten sideløbende med eller efter, at borgeren har modtaget behandling i den regionale psykiatri. Nogle rehabiliteringsforløb vil også omfatte borgere med svære spiseforstyrrelser, som modsætter sig behandling i den regionale psykiatri eller afsluttes i behandlingen, fordi de ikke er tilstrækkeligt motiverede eller ikke responderer ordentligt på behandlingen. Socialstyrelsen har udarbejdet vejledende nationale retningslinjer for målgruppen ( Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser - herefter blot omtalt som de nationale retningslinjer), der bl.a. indeholder anvisninger for et godt rehabiliteringsforløb på det sociale område og uddyber beskrivelsen af indholdet i de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud primært på det sociale område. Her anvises kompetencer, metoder og tilrettelæggelsen af den højt specialiserede rehabiliteringsindsats for borgere med svære spiseforstyrrelser. De nationale retningslinjer er udgivet d. 2. november 2015, og kan anvendes som vejledende i forbindelse med afrapporteringen. Idet udviklingen af en spiseforstyrrelse samt tilbagefald oftest styres af et samspil af psykologiske, fysiske og sociale faktorer, er der behov for tværfaglige indsatser, der imødekommer den samlede sum af problematikker hos den enkelte borger. Det betyder, at der vil være behov for koordinering af indsatser mellem det kommunale og regionale niveau for at kunne levere et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb. Det er her afgørende, at social- og sundhedssektoren samarbejder tæt. Fagprofessionelle, der arbejder med højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og - tilbud til målgruppen, er kendetegnet ved, at de samarbejder med den regionale psykiatri og eventuelt med andre højt specialiserede vidensmiljøer. De sociale indsatser bidrager her til det samlede rehabiliteringsforløb, der også kan bestå af indsatser på sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Således vil en borger med en svær spiseforstyrrelse oftest få indsatser og/eller tilbud med hjemmel i forskellige love og regelsæt. For børn og unge med svære spiseforstyrrelser spiller fx lov om folkeskolen en vigtig rolle, idet supplerende undervisning kan være med til at støtte barnet eller den unge i at vende tilbage til en normal skolegang efter fravær fra skolen på grund af spiseforstyrrelsen. Derudover kan lov om specialundervisning være relevant, hvis barnet eller den unge skal modtage undervisning på en intern skole på et anbringelsessted. Et højt specialiseret rehabiliteringsforløb på det sociale område kan bestå af konkrete indsatser som: familieintervention, netværksintervention, måltidsstøtte, motion og genoptræning, træning af dagligdagskompetencer for voksne og udeboende unge, træning af psykologiske kompetencer, træning af sociale kompetencer, fritidsaktivite- 11

12 ter, en skole-, uddannelses- eller arbejdsrettet indsats mm. Se nærmere specifikation af konkrete indsatser i bilag 1. For borgere med svære spiseforstyrrelser karakteriserer følgende elementer en højt specialiseret rehabiliteringsindsats på socialområdet: Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område bygger på aktuelt bedste viden: Indsatser og tilbud deltager i udviklingsarbejde med henblik på udvikling af praksis og metoder. Indsatser og tilbud dokumenterer systematisk indsatsernes effekt ved løbende at dokumentere borgerens progression i forhold til funktionsevne og eventuelle sociale problemer. Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud koordineres på tværs af sektorer, så der sikres et sammenhængende og koordineret forløb: Indsatser og tilbud er organiseret som et tværfagligt, koordineret og sammenhængende forløb. Det er her afgørende, at socialområdet samarbejder tæt med fagprofessionelle, der varetager tilgrænsende indsatser på sundheds-, beskæftigelses-, undervisnings- og uddannelsesområdet, i tilfælde hvor disse er relevante. Højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område har følgende fysiske rammer: Indsatser kan foregå i borgerens hjem og/eller uden for borgerens hjem. Uden for borgerens hjem er der særlig opmærksomhed på, at stedet skal være passende i forhold til borgere med svære spiseforstyrrelsers behov. Fagprofessionelle i højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område har følgende kompetencer: Har foruden deres grunduddannelse opnået specialiseret faglig viden om spiseforstyrrelser og komorbiditet, i forhold til at yde en højt specialiseret social indsats til målgruppen. De bør endvidere modtage løbende supervision og kompetenceudvikling. Beskæftiger sig størstedelen af deres arbejdstid med fagområdet svære spiseforstyrrelser og har derigennem viden om, hvordan målgruppen bedst håndteres i form af støtte og udvikling. Har særlige kompetencer i forhold til at indgå i relationsarbejde med målgruppen og deres pårørende. Har kompetencer til at koordinere og kommunikere med den regionale psykiatri, pårørende samt andre aktører i forhold til tilrettelæggelse af forløbet, herunder om intensitet og varighed af de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser. Derudover gælder der særligt for fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge i højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud på det sociale område: Har særlig faglig og erfaringsmæssig viden i forhold til at kunne arbejde rehabiliterende med familier, der har børn med svære spiseforstyrrelser (se nationale retningslinjer for beskrivelse af indsatsen for familieintervention). Har særlig viden om, hvordan uhensigtsmæssige familieforhold kan komme til udtryk i familier, hvor barnet eller den unge har en svær spiseforstyrrelse. 12

13 Har særlig viden om børns og unges mistrivsel og skal have blik for, hvornår det er nødvendigt at underrette kommunen om, at et barns trivsel eller udvikling er i fare jf. servicelovens 153. Har særlige faglige og organisatoriske kompetencer i forhold til at kunne igangsætte, gennemføre og følge op på forløb, hvor barnet eller den unge vender tilbage til skole eller uddannelse. Et højt specialiserede rehabiliteringsforløb kan være sammensat af en lang række forskelligartede indsatser. Læs uddybende beskrivelse af de forskellige indsatser i bilag 1 samt uddybende beskrivelser af indsatserne i de nationale retningslinjer. 5. Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser hviler på en systematisk gennemgang af relevante artikler og publiceret litteratur på området. Der er blevet foretaget litteratursøgninger i både skandinavisk og international litteratur, som efterfølgende er blevet gennemgået og vurderet. Derudover har Socialstyrelsen orienteret sig i relevante analyser og rapporter på området fra Sundhedsstyrelsen, Regeringens psykiatriudvalg, SFI og Statens Helsetilsyn i Norge. Danske Regioner har derudover været behjælpelige med at trække data fra Landspatientregisteret, som har bidraget til at belyse relevante udviklingstendenser i forhold til borgere med svære spiseforstyrrelsers kontakt og behandling i den regionale psykiatri. Sideløbende med, at Socialstyrelsen har udarbejdet den centrale udmelding, er de Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser også blevet udarbejdet af Socialstyrelsen. Den centrale udmelding trækker således også på det store vidensarbejde, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale retningslinjer. Her er der foretaget mere end 10 systematiske litteratursøgninger på udvalgte emner samt været nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af eksperter. For mere information om vidensgrundlaget henvises til de nationale retningslinjer. Endvidere er den centrale udmelding blevet kvalificeret ved to dialogmøder med deltagelse fra relevante ministerier og styrelser, rammeaftalesekretariater, KL og udvalgte kommuner, brugerorganisationer samt leverandører på området. 6. Afrapportering Kommunalbestyrelserne skal via rammeaftalesamarbejdet svare på den centrale udmelding i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. 13

14 Socialstyrelsen vil frem mod afrapporteringen være i løbende dialog med kommunalbestyrelserne og regionsrådene om den centrale udmelding. Socialstyrelsens indgangsvinkel til dialogen er rammeaftalesamarbejdet, hvor Socialstyrelsen vil tage initiativ til dialog med de relevante administrative styregrupper kort efter, at udmeldingen er fremsendt til kommunalbestyrelserne. Det vil således i praksis være rammeaftalesekretariaterne, der indhenter og koordinerer kommunernes besvarelser og efterfølgende sender en samlet afrapportering fra regionen til Socialstyrelsen. Besvarelsen skal ske i overensstemmelse med Socialstyrelsens beskrivelse og afgrænsning af målgruppen og de højt specialiserede rehabiliteringsindsatser og -tilbud (se bilag 1). Socialstyrelsen har udarbejdet et vejledende skema (bilag 2), som rammeaftalesekretariaterne bedes anvende til afrapporteringen. Dette har til formål at ensrette afrapporteringen på tværs af regioner og sikre grundlaget for et landsdækkende overblik. Aktiviteter Måned Handling 2. november 2015 Socialstyrelsen udsender den centrale udmelding til kommunalbestyrelserne. December 2015 Januar 2016 Socialstyrelsen afholder efter behov møder med relevante parter, herunder: de administrative styregrupper og rammeaftalesekretariaterne. Formålet er en dialog om indhold og formål med den centrale udmelding samt at besvare eventuelle spørgsmål og problemstillinger, som kommunerne måtte have fx i forhold til det mere præcise indhold, tilrettelæggelse af indsatsen samt til afrapportering etc. Januar Juni 2016 Marts Maj 2016 Rammeaftalesekretariaterne indhenter og bearbejder data fra regionen og kommunerne. Socialstyrelsen afholder dialogmøder med relevante parter, herunder: de administrative styregrupper og rammeaftalesekretariaterne. Formålet med dialogmøderne er at drøfte arbejdet med afrapporteringen på den centrale udmelding, herunder også at håndtere eventuelle udfordringer samt evt. behov for tværgående koordinering og planlægning på tværs af regioner. 14

15 Senest 15. oktober 2016 Løbende aktiviteter Løbende Løbende Afrapportering på den centrale udmelding skal foreligge. Rammeaftaler indeholdende udviklingsstrategi og styringsaftale skal være fastlagt senest den d. 15. oktober. Afrapporteringen på den centrale udmelding samt rammeaftalen skal sendes til Socialstyrelsen umiddelbart efter, at den er fastlagt. Alt efter behov, har Socialstyrelsen en løbende dialog med relevante parter herunder bl.a. KL, Danske Regioner, administrative styregrupper, regioner og kommuner for at sikre en bilateral dialog og en tværgående og koordinerende planlægning. Der vil blive afholdt møder i Det Faglige Råd for National koordination. 1 For læsevenlighedens skyld benævnes områderne herefter samlet som socialområdet. Dette gælder ligeledes bilag 1 og 2. 2 Afrapportering fra udvalget for evaluering af kommunalreformen (2013): Evaluering af kommunalreformen 3 Der bruges betegnelsen den regionale psykiatri om behandling i psykiatrien inden for sundhedsvæsenet (både indlæggelse og ambulante forløb). En mindre andel af borgere med svære spiseforstyrrelser kan være indlagt på pædiatrisk eller medicinsk afdeling, hvilket i den centrale udmelding også vil blive betegnet som den regionale psykiatri. 4 Rapport fra Regeringens udvalg om psykiatri (2013), bilag 1, side Atypisk anoreksi og atypisk bulimi svarer i nogen grad overens med diagnoserne for henholdsvis anorexia nervosa og bulimia nervosa, men ikke i fuldt omfang, da nogle af nøglesymptomerne vil mangle, hvorfor de kategoriseres som atypiske. 6 Kriterier for sværhedsgrad for både anoreksi og bulimi fremgår af Sundhedsstyrelsens referenceprogram: Spiseforstyrrelser Anbefalinger for organisation og behandling (2005), s Sværhedsgraden har en gradinddeling fra 1-5, hvor 5 repræsenterer den sværeste sygdomsgrad. Kriterierne skal ses som vejledende oversigter, der illustrerer et kontinuum med forskellig grader af symptomer, komorbiditet og behov for behandling og støtte ved forskellige sværhedsgrader af spiseforstyrrelse. Der er ingen direkte sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens kriterier for sværhedsgrad og hvilket specialiseringsniveau, som borgeren tilbydes behandling på i behandlingspsykiatrien. Sværhedsgraderne anvendes som vejledende kriterier ift. en samlet faglig vurdering af den enkelte borgers tilstand. Generelt vil en borger med sværhedsgrad 3-5 dog indeholde karakteristika som ofte og typisk vil medføre, at borgeren i den regionale psykiatri vil modtage behandling på en psykiatrisk regionalfunktion eller en højtspecialiseret funktion. 7 I enkelte dele af landet kan der være langt til en regions- eller en højt specialiseret funktion i sygehusvæsenet, hvorfor borgere med svære spiseforstyrrelser også vil kunne blive behandlet på hovedfunktionsniveau på grund af de geografiske afstande. 8 Sygehusbehandling (den regionale psykiatri) kan foregå på to overordnede niveauer: hovedfunktionsniveau og specialfunktionsniveau. Specialfunktionerne omfatter både regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder, afhængig af regionens patientunderlag og lokale forhold. De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourcefor- 15

16 bruget er betydeligt (Sundhedsstyrelsen, Specialeplanlægning, begreber, principper og krav, april 2015). 9 Data er trukket i Landspatientregisteret. Det er ikke muligt at trække data, over antallet af borgere på baggrund af Sundhedsstyrelsens kriterier for behandlingsindsats, eller antallet af borgere der behandles på regionalt eller højt specialiseret funktionsniveau inden for sundhedsvæsenet. 16

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland INDLEDENDE OPLYSNINGER FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 19.

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination - Socialstyrelsen KKR Syddanmark I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Baggrund for den centrale

Læs mere

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland

Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland Spørgeskema vedrørende den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser National Koordination - Socialstyrelsen KKR Midtjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Workshop om samarbejde ift. borgere med svære spiseforstyrrelser

Workshop om samarbejde ift. borgere med svære spiseforstyrrelser Workshop om samarbejde ift. borgere med svære spiseforstyrrelser INDLEDNING: FORMÅL NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR CENTRALE UDMELDINGER PROGRAM Workshoppens formål Behandling af Socialstyrelsens centrale

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE

Læs mere

N O V E M B E R

N O V E M B E R A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R

K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R R E V I D E R E T S E P T E M B E R 2 0 1 8 FORMÅL Formålet med

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje. Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber

Læs mere

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Bilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Bilag 2 Vejledende skabelon for afrapportering på central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017

Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde

Læs mere

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Page 1 of 6 Indkaldelse Hanne Roed Henrik Qvist Henrik Gottlieb Hansen Susanne Gaarde Nicolaj Bang Olav Nørgaard Steen Jakobsen Tilde Bork Karina Due Page 2 of 6 1-30-73-63-14 Afrapportering på Centrale

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER PROCES. v. Rammeaftale Sjælland

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER PROCES. v. Rammeaftale Sjælland SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER PROCES v. Rammeaftale Sjælland Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Målgruppen for den centrale udmelding er børn, unge, voksne med en svær spiseforstyrrelse(dvs.

Læs mere

Afrapportering Central Udmelding

Afrapportering Central Udmelding KKR NORDJYLLAND Afrapportering Central Udmelding 25. august 2016 Socialstyrelsen udsendte den 1. november 2015 en central udmelding på målgruppen børn, unge og vokse med svære spiseforstyrrelser. De nordjyske

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration

Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser AFRAPPORTERING FOR HOVEDSTADSREGIONEN MAJ 2016 INDHOLD Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Målgruppen... 6 3. Højt specialiserede indsatser og tilbud...

Læs mere

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016

Den nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016 Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Specialiseret vs. almen genoptræning

Specialiseret vs. almen genoptræning Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning

Kvalitetsstandarder for genoptræning Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune

Læs mere

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER. v. Rammeaftale Sjælland

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER. v. Rammeaftale Sjælland SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER v. Rammeaftale Sjælland Socialstyrelsens centrale udmeldinger Baggrund: I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen

Læs mere

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Den nationale koordinationsstruktur

Den nationale koordinationsstruktur Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2014 og 2015 Indhold Forord... 2 1. Indledning... 3 2. Den nationale koordinationsstruktur... 5 2.1 Baggrund... 5 2.2 Formål... 5 2.3 Opgaver...

Læs mere

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel) Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet

Læs mere

Den nære psykiatri i Midtjylland

Den nære psykiatri i Midtjylland Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende

Læs mere

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsens behandling af de kommunale afrapporteringer på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser marts 2018 Publikationen

Læs mere

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner

Læs mere

Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse

Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse Proces: Opdateret august 2014 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Mennesker med sindslidelse Dato Arbejdsgruppens

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau

Læs mere

med erhvervet hjerneskade

med erhvervet hjerneskade Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til

Læs mere

KKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014

KKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Genoptræningsplaner til kræftpatienter Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365

Læs mere

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER I: HJERNESKADEOMRÅDET OG DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund og status 2013/14 Fokusområde i rammeaftale 2012, 2013

Læs mere

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar 19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager

Læs mere

Handicaprådet :00 Bomholthus, Borgergade 53, Silkeborg. Afbud fra: Karen Marie Pedersen og Unna Koldbæk.

Handicaprådet :00 Bomholthus, Borgergade 53, Silkeborg. Afbud fra: Karen Marie Pedersen og Unna Koldbæk. Handicaprådet Beslutningsprotokol 11-02-2016 16:00 Bomholthus, Borgergade 53, Silkeborg Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen

Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte

KVALITETSSTANDARD. Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni Bostøtte KVALITETSSTANDARD 2016 Bostøtte i eget hjem efter Servicelovens 85 (ikke botilbud) Godkendt: Byrådet, 25. juni 2015 Bostøtte Kvalitetsstandard for bostøtte efter Lov om Social Støtte 85 er Hjørring Kommunes

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Specialisering. Klart ansvar for de svageste. Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet

Specialisering. Klart ansvar for de svageste. Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet Klart ansvar for de svageste

Læs mere