Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 5. semester

Transkript

1 Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den 2. juli Ret til ændringer forbeholdes.

2 Kolofon Dato 2. juli 2018 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen Femte semester Semesteransvarlig: Lektor Hanne Krogager Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, PH Metropol/UC Diakonissestiftelsen (gældende). Formålet er at beskrive, hvordan Studieordning 2016 læringsudbytte udmøntes i det nærværende semester. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 23 uger. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. 2

3 1. Semesterets tema: Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesteropbygning Studiefaglig samtale Læringsudbytte på 5. semester Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Studieaktivitetsmodel Indhold og pædagogisk tilrettelæggelse af det overordnede tema A Indhold og pædagogisk tilrettelæggelse af det overordnede tema B Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning Klinisk undervisning Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og pleje- og behandlingsforløb Sygeplejefaglige dilemmaer i akutte og kritiske og potentielt akutte eller kritiske pleje- og behandlingsforløb Forudsætning for klinisk undervisning Indhold i den kliniske undervisning Fokusområder i den kliniske undervisning Rammer for klinisk undervisning Logbog i medicinhåndtering OSA-klinik Prøver på femte semester Prøveformer Prøve A Prøveforløb Mål for prøven Bedømmelse Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i ekstern prøve Prøve B Prøveforløb Prøvegrundlaget Mål for prøven Bedømmelse Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i intern prøve Om- og sygeprøver Klage og ankemulighed

4 8. Evaluering af 5. semester Bilag 1. Læringsudbytte for femte semester Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Bilag 3. Eksempler på situationer i primær sektor Bilag 4. Eksempler på situationer i psykiatri Bilag 5. Eksempler på situationer i somatik

5 1. Semesterets tema: Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesteret indeholder to overordnede temaer, som er: Tema A: Sygepleje akutte og kritiske behandlingsforløb Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere, vurdere, kommunikere og træffe kliniske beslutninger i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Dette foregår i samspil med patient/borger, pårørende, professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden og færdigheder og kompetencer i kritiske patient-/borgersituationer i forbindelse med pleje- og behandlingsforløb. Tema B: Tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Temaet retter sig mod tværprofessionelle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel, hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer. 2. Semesteropbygning Femte semester består af teoretisk undervisning svarende til 20 ECTS-point, heraf 10 ECTS-point inden for et tværprofessionelt forløb, og klinisk undervisning svarende til 10 ECTS-point. Se tabel 1. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, efterårssemesteret 2018: Studieuge Kalenderuge Teori/Klinik Prøve T K K K K K K S SS T T T T T P TP TP TP F TP TP TP P T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (TP = tværprofessionelt forløb) (rød) K= Klinisk undervisning (blå) P= Prøveforløb (grøn) S = Skemafri (gul) F= Ferie (orange) Semesteret er opbygget således, at der i den første uge er teoretisk undervisning inden for tema A med fokus på forskellige perspektiver på akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Herefter følger 6 ugers klinisk undervisning, som foregår enten i primær sundhedssektor eller på psykiatriske eller somatiske afdelinger. Efter en skemafri uge er der yderligere 5 ugers teoretisk undervisning inden for tema A. Tema A afsluttes med en ekstern mundtlig prøve. Herefter følger et 6-ugers teoretisk forløb inden for tema B. Tema B afsluttes med en intern mundtlig gruppeprøve i semesterets sidste uge. Se oversigten over semesterforløbet i Tabel 1. 5

6 I semesteret er der en obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning og to obligatoriske studieaktiviteter i den teoretiske undervisning. Studieaktiviteterne er beskrevet i afsnit 5 og placeringen af dem fremgår af Tabel Studiefaglig samtale På femte semester er der tilbud til alle studerende om en studiefaglig samtale som opfølgning på den obligatoriske studiefaglige samtale på andet semester. Samtalen er individuel og har en varighed på minutter. Til samtalen medvirker den studerende og en underviser, der er tilknyttet semesteret. Tidspunkt for samtalen aftales individuelt. Formålet med samtalen er: At give den studerende mulighed for gennem en forberedt og målrettet samtale at drøfte sin studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold, sin trivsel og sit engagement i relation til uddannelsesinstitutionens krav og pædagogiske målsætning, således som de kommer til udtryk i Studieordningen med henblik på at fremme den studerendes studiemæssige, faglige og personlige udvikling i en professionsrettet uddannelse At fremme gennemførelsen blandt studerende, der fastholder, at de har en interesse i at forsætte studiet, men som oplever vanskeligheder af faglig, personlig, social eller pædagogisk karakter At give den studerende forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i udviklingssamtaler. Se nærmere beskrivelse af den studiefaglige samtale på IntraPol. 3. Læringsudbytte på 5. semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Følgende fagområder indgår på femte semester: Tabel 2. Semesterets ECTS-point Fagområder ECTS-point fordelt mellem teori og klinik Sundhedsvidenskabelig fag 23 Sygepleje 12 Sygdomslære 4 Farmakologi 3 Teknologi/dokumentation 1 Forskningsmetodologi og videnskabsteori 3 Humanistiske fag 3 Filosofi, religion og etik 3 Samfundsvidenskabelige fag 4 Organisation, ledelse og jura 3 Sociologi 1 6

7 Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygeplejevirksomhed i alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i klinisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag for at vurdere patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og træffe beslutninger i samspil med patient/borger. 4.1 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel (figur 1) er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. 7

8 Figur 1. Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af 5. semester: 25 % Introduktion til semesteret Klasseundervisnng Vejledning, fremlæggelse og feedback OSA 2 Intern og ekstern prøve Semestermøder Louise Conrings dag Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 50 % To fagintegrerede forløb med udgangspunkt i cases OSA 3 e-learning aktiviteter Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende initieret af studerende 10 % Studiefaglig samtale Benytte undervisernes tilbud om office hour Deltagelse i bibliotekets tilbud om workshop m.m. Filmarrangement, fyraftensmøder m.m. Temadag 15 % Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb og OSA'er Arbejde i studiegrupper Vidensøgning Forberedelse til intern og ekstern prøve 8

9 4.2 Indhold og pædagogisk tilrettelæggelse af det overordnede tema A Tabel 3. Skematisk oversigt over tema A: Forskellige perspektiver på akutte og kritiske plejeog behandlingsforløb Klinisk forløb og skemafri uge Medicinsk forløb: Akut og kritisk multisyge patienter med akut koronart syndrom Kirurgisk forløb: Akut og kritisk multisyge patienter med akut abdomen Prøveforløb (ekstern prøve) Oplæg og øvelser i semesterets fagområder Problembaseret læring - fagintegration Oplæg Gruppearbejde Videndeling Feedback og feedforward* Problembaseret læring - fagintegration Oplæg Gruppearbejde Videndeling Feedback og feedforward* Prøve A: Individuel teoretisk mundtlig prøve OSA**: Systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner OSA** : Træne og øve håndtering af kritiske situationer, incl. etisk refleksion OSA** : Medicinhåndtering * Begreberne er uddybet i bilag 2 **OSA = obligatorisk studieaktivitet Undervisningens indhold er eksemplarisk udvalgt inden for semesterets fagområder i forhold til det overordnede tema: Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb og er tilrettelagt i tre undervisningsforløb: Forskellige perspektiver på akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Udfordringer og dilemmaer. Medicinsk forløb: Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge patienter med særlig fokus på medicinsk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut koronart syndrom 9

10 Kirurgisk forløb: Klinisk beslutningstagen og lederskab i relation til akut og kritisk multisyge patienter med særlig fokus på kirurgisk intervention i forskellige kontekster eksemplificeret ved akut abdomen Undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt, som lægges på IntraPol og UCD s hjemmeside. I semesterets første uge inden den kliniske undervisning præsenteres de studerende for forskellige perspektiver på akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Undervisningen er tilrettelagt med oplæg fra underviserne suppleret med praktiske og teoretiske øvelser inden for semesterets fagområder. I forhold til tema 1 og 2 arbejder de studerende i grupper med udgangspunkt i en case sideløbende med underviseroplæg inden for semesterets fagområder. Undervisningen er tilrettelagt fagintegreret med afsæt i principper fra problembaseret læring (PBL). Ud fra hver af de to cases identificeres og beskrives sygeplejefaglige problemstillinger med inddragelse af udviklings- og forskningsbaseret viden fra semesterets fagområder. Beskrivelserne danner baggrund for videndeling og feedback og feedforward 1 i gruppen. Der vil være mulighed for vejledning. 4.3 Indhold og pædagogisk tilrettelæggelse af det overordnede tema B Temaet retter sig mod tværprofessionelle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel, hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer. Temaet er rettet mod følgende læringsudbytte: Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Har viden om og kan reflektere over egen og andres professionsfaglighed Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionens opgaver, roller, ansvar og værdier og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentations-former, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst Har viden om, kan beskrive og reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Kan vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema Kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent Det tværprofessionelle forløb er tilrettelagt som projektarbejde med udgangspunkt i en tværprofessionel problemstilling. I første uge af forløbet udarbejder hver studerende en praksis-case, hvor egen og andres professionsfaglighed indgår. En praksis-case er en beskrivelse af en situation fra praksis, som indeholder en undren, f.eks. et dilemma, et problem eller en modsigelse. Casene drøftes i projektgruppen, som er sammensat af uddannelsesinstitutionen på forhånd med 4 5 studerende i hver gruppe. En eller flere af casene danner baggrund for den problemstilling, som gruppen arbejder med i resten af det tværprofessionelle forløb, og som er udgangspunkt for den interne prøve. En af semesterets undervisere deltager som facilitator i drøftelsen af casene og udvælgelse af problemstilling. I det tværprofessionelle forløb er der i de første uger 1 Se bilag 3 for uddybning af begreberne 10

11 skemalagt underviseroplæg med fokus på forskellige perspektiver på det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde. I projektgruppernes undersøgelse af den selvvalgte tværprofessionelle problemstilling skal der indgå et kvalitativt interview eller spørgeskemaundersøgelse med repræsentation af minimum én professionsudøver, som ikke er sygeplejerske, men er beskæftiget med sundhedsprofessionelle opgaver. Der tilbydes vejledning i form af Office Hour, hvor semesterets undervisere i et skemalagt tidsrum har kontortid, så de studerende kan komme og drøfte faglige spørgsmål med dem. Gruppernes arbejde med problemstillingen dokumenteres i en portfolio, som i denne sammenhæng defineres som en systematisk samling af arbejder, der kan dokumentere gruppernes arbejdsproces. 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA er), som skal gennemføres og godkendes for at den studerende kan gå til prøve i femte semester. Den underviser, der er ansvarlig for studieaktiviteten, dokumenterer den enkelte studerendes gennemførelse af aktiviteten på IntraPol. 5.1 Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning Den studerende skal i den kliniske undervisning gennemføre en studieaktivitet med fokus på systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner i kritiske pleje- og behandlingsforløb Se beskrivelsen af aktiviteten under punkt Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning Den studerende skal gennemføre en studieaktivitet med fokus på at træne og øve håndtering af akutte eller kritiske situationer Formålet med OSA en er, at den studerende træner og øver håndtering af kritiske situationer med fokus på akut sygepleje. Indhold og form: I undervisningen gennemspilles et simulationsscenarie, der sammenfatter tematikker fra semestret. Alle studerende tildeles på dagen forskellige roller i scenariet fx rollen som sygeplejerske, sygeplejestuderende, læge, observatører og spørgepanel. Efter gennemspilning af sceanariet gives der feedback fra observatører og undervisere. Aktiviteten foregår i skill lab på mindre hold og beskrives nærmere i lektionsplanen på IntraPol 5.3 Obligatorisk studieaktivitet i den teoretiske undervisning Den studerende skal gennemføre en e-learningsaktivitet med fokus på medicinhåndtering. Aktiviteten beskrives nærmere i lektionsplanen på IntraPol. 11

12 6. Klinisk undervisning Klinikken har en varighed på 6 uger svarende til 10 ECTS point og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær sektor, psykiatri og somatik. Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for 5. semester som er Sygepleje akutte og kritiske pleje og behandlingsforløb samt tværprofessionelle sammenhænge. De patient-/ borgerforløb, som den studerende møder i den kliniske undervisning, vil i mange tilfælde også have karakter af potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte. Der er specielt fokus på prioriteringer af sygeplejeinterventioner og sygeplejefaglige dilemmaer i akutte eller kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske plejeog pleje- og behandlingsforløb Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder/underviser prioritere sygeplejefaglige interventioner på baggrund af observationer og vurderinger i akutte og kritiske eller potentielt akutte eller kritiske pleje- og behandlingsforløb. Sygeplejefaglige dilemmaer i akutte og kritiske og potentielt akutte eller kritiske pleje- og behandlingsforløb Med udgangspunkt i patientens/borgerens, oplevelser og reaktioner i akutte eller kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb skal den studerende reflektere kritisk over udvalgte situationer og kunne identificere, vurdere og håndtere dilemmaer med inddragelse af etiske og juridiske aspekter. Endvidere skal den studerende vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde. 6.1 Forudsætning for klinisk undervisning Den studerende skal i Praktikportalen uploade dokumentation for gennemførelse af: Basal hjerte-lunge redning/hlr (certifikat må max være to år gammelt) E-learning: Håndhygiejne (må max være to år gammelt) E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (må max være to år gammelt) 6.2 Indhold i den kliniske undervisning Den studerende arbejder med sygeplejefaglige dilemmaer, prioriteringer, klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med afsæt i konkrete patient-/borgersituationer. Den studerende skal sammen med den kliniske vejleder/underviser udvælge eksemplariske patient-/borgerforløb, hvor det akutte, kritiske eller potentielt akutte og kritiske patient-/borgerforløb er fokus. Se bilag 3, 4 og 5 for eksempler på situationer i henholdsvis primær sektor, psykiatri og somatik. 12

13 6.3 Fokusområder i den kliniske undervisning Med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden skal den studerende: i udvalgte akutte eller kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb argumentere for prioriteringer og disses betydning for klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. argumentere for og anvende relevante kliniske metoder til vurdering og prioritering i akutte og kritiske samt potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med henblik på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. forholde sig kritisk reflekterende i forhold til sygeplejefaglige dilemmaer opstået i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med inddragelse af etiske og juridiske aspekter. vurdere og anvende udvalgt sygdomsfaglig viden og viden om medicinhåndtering i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. forstå betydningen af samarbejdet med patient/borger og pårørende og betydningen af tværprofessionelt samarbejde i akutte og kritiske eller potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. have viden om og kunne argumentere for anvendelse af relevante teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. 6.4 Rammer for klinisk undervisning Klinikperioden er obligatorisk 2. Den studerende skal deltage minimum 30 timer i gennemsnit pr. uge for at have gennemført den kliniske undervisning og for indstilling til ekstern prøve. I slutningen af den kliniske undervisning godkender den kliniske vejleder/- underviser opnåelse af deltagelsespligten på 90 % i Praktikportalen. I den kliniske undervisning er der beskrevet rammer og krav til den kliniske undervisning, som er gældende gennem hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studieplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem den studerende og den kliniske vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: I slutningen af den kliniske undervisning godkender den kliniske vejleder/underviser opnåelse af deltagelsespligten på 90 % i Praktikportalen. Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder/underviser og den studerende. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der afvikles to studiesamtaler i klinisk undervisning efter anvisninger i Rammer og krav for klinisk undervisningsforløb : I samme dokument er der beskrevet rammer og krav til den individuelle studieplan. 2 Obligatorisk fremmøde i klinik betyder minimum 90% deltagelse 13

14 6.5 Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der understøtter læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Læs mere i Logbog i medicinhåndtering : OSA-klinik OSA-klinik er en obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning med fokus på systematiske prioriteringer. Formålet med den obligatoriske studieaktivitet er, at udvikle færdigheder i systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner i patient/borger situationer med henblik på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Den obligatoriske studieaktivitet tager udgangspunkt i et eller flere akutte, kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb fra klinisk praksis, som den studerende enten har deltaget i eller har observeret, og hvor der har indgået en systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner. Den kliniske vejleder/underviser introducerer til og vejleder i den obligatoriske studieaktivitet. Der tilbydes 1 lektions vejledning, individuelt eller i grupper af studerende. Den obligatoriske studieaktivitet består af to dele: et skriftligt oplæg et refleksionsforum. Det skriftlige oplæg udarbejdes individuelt ud fra den eller de patient/borger situationer med akutte og kritiske eller potentielt akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb, som har dannet baggrund for den studerendes observationer og vurderinger i forbindelse med dataindsamlingen til OSA en. Det skriftlige oplæg, skal indeholde: en kort beskrivelse af den konkrete patient/borger situation og kontekst en redegørelse for de kliniske metoder, der er anvendt til systematisk prioritering af sygeplejeinterventioner Det skriftlige oplæg udarbejdes efter tekniske retningslinjer og har et omfang på 2400 anslag inklusiv mellemrum. Det uploades i Praktikportalen senest to hverdage før refleksionsforum. Refleksionsforum. I forbindelse med OSA-klinik afholdes et mindre refleksionsforum med deltagelse af klinisk vejleder/underviser, eventuelle medstuderende og andre fagprofessionelle. Her gives der mundtlig feedforward og feedback til den studerende. Den studerende skal med udgangspunkt i det skriftlige oplæg mundtligt argumentere for den systematiske prioritering af sygeplejeinterventioner, der har fundet sted i den givne situation. I argumentationen skal der inddrages en relevant peer reviewed forskningsartikel. Det er den kliniske vejleder/underviser, der godkender gennemført OSA i Praktikportalen. Hvis OSA en i forbindelse med sygdom ikke gennemføres som planlagt, er der to følgende muligheder: 14

15 a) Den studerende er fraværende på dagen, hvor refleksionsforum er planlagt til, men har udarbejdet det skriftlige oplæg og fundet en forskningsartikel. Her skal den studerende efterfølgende skriftliggøre sin prioritering af sygeplejeinterventionerne herunder sin kritiske refleksion og planlagte oplæg til diskussion. Dette skal omfatte 4800 tegn (2 tekstsider) og udarbejdes ud fra de tekniske retningslinjer. b) Den studerende ikke har udarbejdet det skriftlige oplæg, fundet forskningsartikel og deltaget i refleksionsforum. Her skal den studerende efterfølgende skriftliggøre sin patientsituation, sine kliniske metoder til prioriteringer af sygeplejeinterventionerne samt refleksion og diskussion. Det skal omfatte 9600 tegn (4 tekstsider og forsknings-artikel) og følge de tekniske retningslinjer. Det skriftlige produkt skal afleveres i Praktikportalen og vurderes godkendt/ikke godkendt af den kliniske vejleder/underviser. 7. Prøver på femte semester Den studerende skal til prøve i semesterets samlede læringsudbytte: viden, færdigheder og kompetencer. Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning med tilstedeværelse 30 timer i gennemsnit om ugen. Derudover skal semesterets tre obligatoriske studieaktiviteter være gennemført for at gå til prøve. Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøver ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøverne ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Besked om sygdom skal være studieadministrationen i hænde inden påbegyndelse/aflevering af prøve. En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde senest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prøveforsøget som brugt. 7.0 Prøveformer Prøve A på 20 ECTS-point: Prøven afholdes som en ekstern, individuel, mundtlig prøve rettet mod akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Prøve B på 10 ECTS: Prøven afholdes som en intern mundtlig prøve i grupper inden for det tværprofessionelle område 7.1 Prøve A Prøven retter sig mod klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb. Prøven tager udgangspunkt i en case, som er relateret til semesterets tema og fagområder. Prøveforløb Casen er tilgængelig på IntraPol 24 timer før den mundtlige eksamination. 15

16 Der er afsat 25 minutter til eksaminationen, hvoraf den studerende har 5 minutter til et selvstændigt oplæg med udgangspunkt i casen og mål for prøven. I oplægget identificerer og uddyber den studerende en eller flere kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i casen. I oplægget argumenterer den studerende ud fra national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden, og der inddrages en peer reviewed forskningsartikel i argumentationen. Forskningsartiklen medbringes til eksaminationen. Den studerende kan desuden medbringe en disposition for sit oplæg (max. 1 A4 side). Efterfølgende eksamineres i henhold til mål for prøven. Efter eksaminationen er der afsat 10 minutter til votering og feedback. Mål for prøven At den studerende: Kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har sygdomsfaglig viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om evidensbaserede sygeplejeinterventioner og medicinhåndtering i forhold til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning Kan argumentere for og vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver Kan beskrive og reflektere over etiske og juridiske aspekter af udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om patientens/borgerens, oplevelser og reaktioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb og kan reflektere over, hvordan denne viden kan anvendes i professionelle relationer med patient/borger og pårørende i kritiske patient-/borgersituationer Kan vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om og kan reflektere over, hvordan videnskabsteoretiske tilgange kan påvirke valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Bedømmelse Bedømmelsen foretages af eksaminator udpeget af Uddannelsesinstitutionen og ekstern censor udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet. På baggrund af den studerendes oplæg og den efterfølgende eksamination vurderes det, i hvilket omfang mål for prøven er nået. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i ekstern prøve Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål for den eksterne prøve på femte semester. Det vil sige, at den studerende demonstrerer dybdegående sygdomsfaglig viden og viden om medicinhåndtering og evidensbaserede sygeplejeinterventioner og kan relatere denne viden til casepatientens situation. Det vil også sige, at den studerende på selvstændig og sikker vis demonstrerer overblik over kompleksitet i 16

17 akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med udgangspunkt i casepatientens situation og kan anlægge forskellige perspektiver på situationen med inddragelse af national og international forsknings- og udviklingsbaseret viden i sin argumentation for klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til casepatientens situation. Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den eksterne prøve på femte semester. Det vil sige, at den studerende demonstrerer et minimum af sygdomsfaglig viden og viden om medicinhåndtering og evidensbaserede sygeplejeinterventioner og kun delvis kan relatere denne viden til casepatientens situation. Det vil også sige, at den studerende på noget usikker vis kan overskue kompleksitet i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med udgangspunkt i casepatientens situation og anlægge forskellige perspektiver på situationen. Den studerende kan argumentere for relevante elementer af klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til casepatientens situation og inddrager kun sparsomt national og international forskning- og udviklingsbaseret viden i sin argumentation. 7.2 Prøve B Prøven retter sig mod tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge med organisatoriske, strukturelle og faglige skel, hvor professionerne indgår i forskellige typer af professionelle samarbejdsformer. Prøveforløb De studerende arbejder projektorienteret i grupper med udgangspunkt i en selvvalgt tværprofessionel problemstilling. Hver projektgruppe skal udforme et antal relevante sygeplejefaglige spørgsmål, som arbejdet med den tværprofessionelle problemstilling giver anledning til. Antallet af spørgsmål skal svare til det antal studerende, der er i projektgruppen. Spørgsmålene afleveres i Wise-flow den næstsidste fredag i semesteret sammen med et skriftligt arbejdspapir/disposition/mind map (max. 1 A4-side), interviewguide eller spørgeskema samt litteraturliste over anvendt litteratur (min. 200 sider). Til den mundtlige prøve medbringes desuden et selvvalgt materiale fra gruppens portfolio. Tidsrammen for gruppeprøven er som følger: 5 min pr. studerende til oplæg 7 min. pr. studerende til eksamination 5 min. pr. studerende til votering og feedback Prøvegrundlaget Prøvegrundlaget er det skriftlige materiale afleveret i Wise-flow og gruppens selvvalgte materiale fra portfolio. De to eksaminatorer vælger, hvilke(t) af projektgruppens spørgsmål, der indgår i eksaminationen. For at sikre mulighed for individuel bedømmelse vil eksaminatorerne kunne stille spørgsmål direkte henvendt til den enkelte studerende. 17

18 Mål for prøven Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Har viden om og kan reflektere over egen og andres professionsfaglighed Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionens opgaver, roller, ansvar og værdier og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentations-former, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst Har viden om, kan beskrive og reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Kan vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til tema B Kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent Bedømmelse Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige prøve. På baggrund af den studerendes oplæg og den efterfølgende eksamination vurderes det, i hvilket omfang mål for prøven er nået. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen. Beskrivelse af krav for at opnå karakteren 12 og 02 i intern prøve Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende har ingen eller få uvæsentlige mangler ift. at opnå mål for den interne prøve på femte semester. Det vil sige, at den studerende demonstrerer dybdegående viden om egen og andres professionsfaglighed og kan reflektere professionens opgaver, roller, ansvar og værdier i samarbejdet mellem professioner og sektorer. Det vil også sige, at den studerende demonstrerer dybdegående viden om teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, herunder kan reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter og vurdere muligheder og barrierer i dette samarbejde. Desuden vil det sige, at den studerende kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent med udgangspunkt i national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden. 7.3 Om- og sygeprøver Tid for om- og sygeprøver fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøver afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som de ordinære prøver på femte semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. 18

19 7.4 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved en prøve indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af 5. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres elektronisk ved afslutning af semesteret. Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager semesterets evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. 19

20 Bilag 1. Læringsudbytte for femte semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient- /borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt har viden om sygeplejeinterventioner i forhold til akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge Har sygdomsfaglig viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over kommunikation og relation i kritiske patient-/borgersituationer Har viden om, kan beskrive og reflektere over teknologier, innovation, dokumentations-former, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i tværprofessionel og tværsektoriel kontekst Har viden om, kan beskrive og reflektere over etiske og juridiske aspekter af udvalgte akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Har viden om og kan reflektere over egen og andres professionsfaglighed Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionens opgaver, roller, ansvar og værdier og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Kan identificere en relevant tværprofessionel problemstilling og relatere den til en koordineret indsats Har viden om og kan beskrive udvalgte videnskabsteoretiske tilgange samt kan reflektere over, hvordan videnskabsteoretiske tilgange påvirker valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Færdigheder Kan anvende, vurdere og formidle klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i akutte og kritiske plejeog behandlingsforløb i et professionsfagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med udgangspunkt i forskellige vidensformer: patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan anvende og vurdere udvalgt viden om sygdomsfaglighed og medicinhåndtering i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan anvende viden om patientens/borgerens mentale sundhed, oplevelser og reaktioner i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb 20

21 Kan anvende viden og indgå professionelt i relationer med patient/borger og pårørende i kritiske patient- /borgersituationer Kan anvende og vurdere målrettet kommunikation i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge, rettet mod borgere/brugere/patienter/pårørende Kan anvende og vurdere udvalgte teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan argumentere for og vurdere dilemmaer i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forhold til etiske og juridiske perspektiver Kan vurdere udfordringer og dilemmaer i klinisk beslutningstagen under hensyntagen til kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende lovgivning i konkrete sammenhænge Kan vurdere rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema Kan anvende og vurdere akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent Kan vurdere udvalgte videnskabsteoretiske tilganges indvirkning på valg af kliniske metoder og klinisk beslutningstagen Kompetencer Kan håndtere udvalgte kritiske pleje- og behandlingsforløb og prioritere og tage stilling i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan kritisk reflektere over, vurdere og håndtere dilemmaer i kritiske pleje- og behandlingsforløb Kan selvstændigt indgå i samspil med patienter/borgere, pårørende og andre professionelle i kritiske situationer Kan agere i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professions ansvar 21

22 Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feed-up, feedback og feed-forward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feed-up-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feed-forward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feed-up knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende placering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feed-up. Feed-forward er der, hvor korregering finder sted. I feed-forward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 22

23 Bilag 3. Eksempler på situationer i primær sektor I det primære sundhedsvæsen - også kaldet det nære sundhedsvæsen møder den studerende i klinik på 5.semester den akut og eller kritisk syge borger eller potentiel syge borgere blandt ældre borgere; der har 1 eller flere sygdomme der bliver akut syg eller er i risiko for at blive akut syg af nytilkommet sygdom, ved forværring af kendt sygdom eller ved faldende funktionsniveau uden umiddelbart behov for indlæggelse. Der vil i klinikperioden være særlig opmærksomhed på: 1) borgere med multisygdomme, 2) forebyggelse af, at akutte og kritiske tilstande opstår, og 3) alder som en komplicerende faktor I det nære sundhedsvæsen er det en væsentlig opgave at understøtte sundhed og livskvalitet hos kommunens borgere og at forebygge sygdom og/eller forværring af sygdom og at levere høj kvalitet i opgaveløsningen ud fra en effektiv udnyttelse af ressourcer. Her har hjemmesygeplejerskerne en væsentlig rolle. Der er derfor i sygeplejen særlig fokus på tidlig opsporing og at levere en tidlig indsats for at forebygge indlæggelser/genindlæggelser Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte kritiske pleje- og potentielt akutte og kritiske behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Den studerende kan observere og under vejledning arbejde med systematisk prioriteringer ved bl.a. at den studerende: Observerer patienten - evt. ved at måle værdier eller andet Spørger ind til borgerens oplevelser og erfaringer Inddrager pårørendes og tværprofessionelles perspektiv Anvende kliniske metoder såsom tidlig opsporing eller tidlig indsats gennem ændringsskemaer, måling af værdier, ABCDE, tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), smertevurdering (VAS-score), fald- og ernæringsscreening, metode til vurdering af risiko for at udvikle tryksår (Braden-score), sikker kommunikation (ISBAR), tværfaglige møder (triage) og andre metoder der anvendes i det kommunale felt Forholder sig til de organisatoriske rammer, som sygeplejen udøves under Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Den studerende kan eksempelvis arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor: Divergens mellem tværprofessionelle, pårørende og borgeren i forhold til behandlingsniveau Kan, skal og bør i sygeplejefaglig virksomhed Kognitive deficit som følge af demens og sygdom Psykosociale problematikker Det terminale og palliative område 23

24 Bilag 4. Eksempler på situationer i psykiatri I psykiatrien møder den studerende akut og kritisk syge patient i følgende tilstande: patienter med akut bevidsthedspåvirkning fx delirium eller konfusion, svære spiseforstyrrelser, svær depression, psykose, selvskadende adfærd og den suicidaltruede patient. Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte og kritiske og potentielt akutte og kritiske pleje- og pleje- og behandlingsforløb Den studerende kan observere og under vejledning arbejde med prioriteringer ved at: Lave dataindsamling og bearbejdning med fokus på prioritering Anvende kliniske metoder som f.eks. Early warning score (EWS), ABCDE, Brøset violence score (BVC), observationsgrader, ernæringsscore, abstinensscore, selvmordsscreening, triagering samt andre metoder der anvendes i den psykiatriske praksis Inddrager lokale instrukser, vejledninger, kliniske retningslinjer (center for kliniske retningslinjer), udgivelser fra Inddrage relevant viden om patientens oplevelser/erfaringer, relevant forskning om sygdom, medicin, screeninger, viden om oplevelser med sygdomme Forholde sig til de organisatoriske rammer, som sygeplejen udøves under Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb Den studerende kan arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor: Umyndiggørelse Misbrug Autonomi og tvang i den akutte og kritiske situation Samarbejde omkring medicinering Kan-skal og bør i sygeplejefaglighed virksomhed Sygdomsforværringer versus patientens ønsker Den depressive patient der ikke ønsker ECT Kognitive deficit som følge af misbrug og sygdom i pleje og behandling af den akut/kritisk syge patient Psykiatrilovens rammer versus patientens ønsker 24

25 Bilag 5. Eksempler på situationer i somatik I somatikken møder den studerende akut og kritisk syge patienter på hospitalet i sengeafdelinger, ambulatorier og i Akutmodtagelser/Akutklinikker. I klinik på 5. semester møder den studerende den akut og/eller kritisk syge patient eller potentielt kritisk syge patient blandt patienter, der har en eller flere sygdomme, der bliver akut syg eller er i risiko for at blive akut eller kritisk syg af nytilkommet sygdom. Der vil i klinikperioden være særlig opmærksomhed på: 1) patienter med multisygdomme, 2) forebyggelse af, at akutte og kritiske tilstande opstår, og 3) alder som en komplicerende faktor. Kontaktårsagerne og patientforløbende kan variere alt efter speciale. Prioriteringer af sygeplejeinterventioner i udvalgte akutte kritiske pleje- og potentielt akutte og kritiske behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Med afsæt i prioriteringer tager den studerende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved bl.a.: Observere patienten Spørge ind til patientens oplevelser/erfaringer Inddrage relevant forskning om sygdom, medicin, screeninger Inddrage viden om patienters oplevelser af at være syge Forholde sig til de organisatoriske rammer Inddrage relevant evidens om sygdom, oplevelser med sygdomme, medicin, screeninger Inddrage lokale instrukser, vejledninger mm Metoder til prioritering af sygeplejefaglige interventioner kan være: Dataindsamling og bearbejdning med fokus på systematisk prioritering Triagering Early warning score (EWS), ABCDE, Glasgow coma scale (GCS), Confusion Assessment Method (CAM), abstinensscore mfl. Brug af VIP vejledninger og kliniske retningslinjer (Clearing house) Sygeplejefaglige dilemmaer i akut og kritiske og potentielle akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i forbindelse med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Den studerende kan arbejde med sygeplejefaglige dilemmaer indenfor: Udlevering af information/samtykkeerklæring End of life decisions Fysiske rammer Umyndiggørelse Misbrug Autonomi og tvang i den akutte og kritiske situation Samarbejde omkring medicinering Kan-skal og bør i sygeplejefaglighed virksomhed Sygdomsforværringer vs patientens ønsker Psykiatri - og sundhedslovens rammer 25