Semesterbeskrivelse for 4. semester
|
|
- Katrine Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb August 2018 Semesterbeskrivelsen er godkendt den Rev. den Ret til ændringer forbeholdes.
2 Kolofon Dato 8. august 2018 Semesterbeskrivelse UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol Fjerde semester Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende, der er indskrevet på Studieordningen af 2016 rev. august Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 rev. august 2018 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Formålet med semesterbeskrivelsen er at beskrive hvordan Studieordning 2016 læringsudbytte udmøntes i det nærværende semester. Semesteret har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca timer. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. Semesteransvarlig: Mette Kildevæld Simonsen 2
3 Indhold 1. Semesterets overordnede tema Semesterets struktur og undervisning Studieaktivitetsmodel Internationalisering At Home and Abroad Læringsudbytte for fjerde semester Semesterets indhold og pædagogisk tilrettelæggelse Teoretisk tværprofessionelt forløb Pædagogisk tilrettelæggelse Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Klinisk undervisning...10 Den kliniske undervisning vil foregå i den primære sundhedssektor på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden Rammer for klinisk undervisning Sundhedsplejevirksomhed Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering OSA-klinik: Klinisk lederskab i sammenhængende borgerforløb Afsluttende intern prøve på fjerde semester Prøveform og mål for prøven Rammer for prøven Prøveforløb og opgavekriterier Bedømmelse Kriterier for bedømmelse og feedback Karakteren Karakteren Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af 4. semester...17 Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward
4 1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb. Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner. Fokus er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 2. Semesterets struktur og undervisning Semestret består af et teoretisk forløb på 17 ECTS, heraf 5 ECTS-point som tværprofessionelt forløb og 10 ECTS-point som valgfri elementer. Semesteret har desuden et klinikforløb i den primære sundhedssektor på 13 ECTS-point. Den teoretiske undervisning starter med et to ugers internationalt socio-kulturelt forløb. Herunder opstarter semesterets problembaserede projekt med fokus på sundhed og livskvalitet gennem hele livet. I forløbet indgår også semesterets to valgfrie elementer. Semesterets undervisning retter sig mod klinisk lederskab i rehabiliterende, palliative og terminale patient- /borgerforløb, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår og kulturelle forhold. Undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt som findes via IntraPol og uddannelsens hjemmeside. Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en intern prøve. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, forårssemesteret 2018: Studieuge Kalenderuge Efterår 2018 Teori/Klinik Prøve T T T T T T T T SFS K K K K K K K K F T P P P T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød) K= Klinisk undervisning i primær sundhedssektor (blå) SFS= Skemafri studieuge og ferie (gul) P= Prøveforløb (grøn) Et væsentligt princip for uddannelsens opbygning er, at der på tværs af hvert semester og gennem hele uddannelsen indgår en række professionsfaglige strukturerende elementer, som udgør en overordnet ramme for sygeplejevirksomhed i alle semestre. Derudover indgår forskellige undertemaer, som forløber i kliniske undervisning. Tilsammen danner elementerne og undertemaerne grundlag for, at den studerende systematisk kan anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejevirksomhed. 4
5 Semesterets fagområder: Fagområder Antal ECTS-point fordelt mellem teori og klinik Sundhedsvidenskabelige fag: Sygepleje 12 Sygdomslære 3 Farmakologi 2 Teknologi/dokumentation 1 Folkesundhed 2 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 2 Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 2 Mikrobiologi 1 Humanvidenskabelige fag: Kommunikation, pædagogik og psykologi 1 Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura 2 Sociologi 2 Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygeplejevirksomhed på alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i klinisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag til at kunne vurdere borgernes sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og træffe beslutninger i samspil med borger Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodeller er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellerne er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeindsats. Modellerne kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. 5
6 Studieaktivitetsmodel for fjerde semester teori 40 % Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede OSA Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner,individuel studieplan mv. Prøver 40 % Projekt, e-learning og gruppearbejde Forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning og prøver initieret af underviser Planlagte selvstændige aktiviteter Studiebesøg Evaluering af studie-, undervisning og arbejdsformer Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 5 % Debatarrangementer Studievejledning Fælles timer Videndeling Morgensamling Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 15 % Egen forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning, og prøver Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Studiecafé 6
7 Studieaktivitetsmodel for fjerde semester klinik 40 % Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner,individue l studieplan mv. Klinisk undervisning,herunder før, under og efter vejledning, udf'øre, formidle, lede og udvikle sygepleje OSA Klinik og OSA tvær Prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 40 % Projekt, e-learning og gruppearbejde Forberedelse til og efterbearbejdelse af klinisk undervisning og prøver initieret af underviser Planlagte selvstændige aktiviteter -udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje Evaluering af klinisk undervisning og arbejdsformer 5 % Debatarrangementer Studievejledning Fælles timer Videndeling Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 15 % Egen forberedelse til og efterbearbejdelse af klinisk undervisning og prøver Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Studiecafé Den studerende kan deltage i aften, natte og weekendvagter, hvis det har et læringsmæssigt sigte i henhold til semesterets læringsudbytte fx ved at følge et patient/borgerforløb. En forudsætning for at deltage i disse vagter er, at der er mulighed for vejledning ved en sygeplejerske. Forløbet skal være planlagt med klinisk vejleder, som også er ansvarlig for opfølgning. 3. Internationalisering At Home and Abroad I fjerde semester er det muligt at tage på udveksling i udlandet. Der skelnes mellem Internationalization Abroad og Internationalzation at Home. Internationalt indhold i undervisningen sigter mod, at de studerende udvikler interkulturelle og internationale kompetencer med henblik på at kunne agere i en globaliseret verden. Det indebærer viden om diversitet i opfattelse af sundhed og sygdom samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. 7
8 Studerende, som tager på udveksling i udlandet, indgår på lige fod med andre studerende i relevant studiegruppe og udprøves på lige fod med andre studerende. Der anvendes digitale dialogværktøjer mellem den enkelte studerende og uddannelsesinstitutionen som fx mail, Skype, telefon o lign. 4. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag Semesterets indhold og pædagogisk tilrettelæggelse 5.1 Teoretisk tværprofessionelt forløb. Tværprofessionalitet indgår som en forlængelse af undervisningen i tværprofessionalitet på 3. semester og hænger sammen med undervisningen på 5. semester, således at der undervises progressivt og med sammenhæng til de enkeltes semestres temaer. Undervisning i tværprofessionalitet på 4. semester foregår løbende gennem semestret og integreres i de forskellige fagområder. Derudover undervises studerende af forskellige faggrupper. Det tværprofessionelle perspektiv indgår desuden i projektforløbet. 5.2 Projektforløb og valgfri elementer A og B I projektforløbet indgår semesterets to valgfrie elementer A og B. Der skrives projekt inden for det valgte element A eller B Valgfri elementer Begge valgfri elementer giver mulighed for i projektarbejdet, at arbejde med komplekse sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Når problemstilling til projekt er valgt vælges, inden for denne problemstilling, valgfrit element. De valgfrie elementer er tilrettelagt fagintegreret, det vil sige de indgår ikke som separate undervisningsseancer, men indgår i forskellige fagområder. Der arbejdes i de valgfrie elementer dybdegående med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Der arbejdes også med at finde, læse, forstå og vurdere videnskabelige artikler, relateret til semesterets tema. Følgende valgfrie elementer indgår i projektforløbet: Valgfrit element A: Overgange i voksenlivet og deres betydning for sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element er opmærksomheden særlig rettet mod mulige sundhedsudfordringer i forhold til valgte overgange i voksne borgeres liv, som f.eks. overgange fra par til forældre, fra rask til (kronisk) syg, fra to til én, fra hjem til plejehjem osv. Valgfrit element B: Familie, pårørende og netværks betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element arbejdes der med familiens, pårørendes og netværkets betydningen for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og herved betydningen for den kliniske beslutningsproces. Der arbejdes desuden med klinisk lederskab af samarbejdet mellem familie, pårørende/borger/sundhedsprofessionel og sygeplejeinterventionerne i relation hertil. 8
9 5.3 Pædagogisk tilrettelæggelse I første studieuge præsenteres semesterets indhold og tilrettelæggelse, herunder introduktion til semesterets forskellige forløb, og hvordan de forskellige fagområder og valgfri elementer indgår i projektforløbet. Projektforløbet indledes med en kort introduktion til arbejdet med projektet, gruppedannelse samt introduktion til at arbejde med kvantitativ metode. I projektforløbet arbejdes i grupper á 5 studerende. Projektgrupperne arbejder med projektet gennem hele semesteret. Det er op til de enkelte projektgrupper at mødes gennem semesterets teoretiske og kliniske forløb, hvor dette ikke er skemalagt. Undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, studenteroplæg, fordybelse inden for de enkelte valgfrie elementer med mulighed for Office Hour (faglig sparring med undervisere), litteratursøgning, gruppearbejde samt vejledning, feedback og feedforward*. De valgte undervisningsformer understøtter såvel perspektivskifte som refleksion. *For definition af begreberne feedup, feedback og feedforward se bilag Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA), som forudsætning for at gå til prøve i fjerde semester. Den studerende skal i den teoretiske undervisning gennemføre en studieaktivitet inden for udvalgte områder af semesterets læringsudbytte. Den studerende skal i den kliniske undervisning gennemføre klinisk lederskab i forskellige kontekster som i borgerens eget hjem samt i øvrige sociale og kulturelle kontekster (se beskrivelsen af OSA-klinik under punkt 7.5). 6.1 OSA-teori OSA-teori er tilrettelagt som en del af projektarbejdet og fremlæggelsen foregår i uge 41. OSA teori indeholder gruppearbejde i projektgrupperne, med søgning af forskningsartikler i forhold til projektets problemstilling og en mundtlig individuel præsentation. Formål med OSA-teori: At tilegne sig viden ved at søge, vurdere og præsentere forskningsartikler At træne og øve strukturen i et mundtligt oplæg for en mindre gruppe Gruppearbejde Med udgangspunkt i projektets problemstilling søger, udvælger og vurderer gruppen forskningsartikler i forhold til udvalgte mål for den interne prøve. Vejledning. Vejledning ligger som Office Hours. Mundtlig præsentation. Den studerende indleder med et fem minutters oplæg af valgte forskningsartikel ud fra IMRaD-strukturen. Herefter diskuteres indhold og relevans for klinisk praksis med undervisere og de øvrige studerende i grupper. Se beskrivelse af forløb i lektionsplan. Dokumentation for gennemført OSA Underviseren dokumenterer den studerendes gennemførelse i Intrapol, umiddelbart efter at deltagelseskravet er opfyldt. Sygdom i forbindelse med OSA-teori. Ved sygdom skal den studerende, efter gældende regler, aflevere lægefaglig dokumentation i Studieservice, senest 3 hverdage efter den obligatoriske studieaktivitet. 9
10 Ved akut sygdom den pågældende dag for OSA-teori skal den studerende hurtigst muligt melde sig syg til gruppen samt underviser. Ved planlagt sygdomsfravær, der får indflydelse på deltagelsen i den obligatoriske studieaktivitet, er det den studerendes ansvar at gøre underviser opmærksom på dette så tidligt som muligt i forløbet. Hvis den studerende er fraværende ved afholdelse af OSA-teori, skal den studerende aftale fremlæggelse med underviser. 7. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning vil foregå i den primære sundhedssektor på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden. I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske/sundhedsplejerske vil den studerende arbejde med følgende inden for de fire undertemaer: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn, social ulighed og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom At reflektere over samarbejdet med pårørende. At træne og øve kommunikation i borger- og pårørendeinddragelsen f.eks. den motiverende samtale og svære samtale. At anvende og vurdere teknologiers betydning for mødet f.eks. dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK). At anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i samarbejde med borger og pårørende. Sammenhængende patient/borgerforløb At få viden om og reflektere over det kommunale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt, nationalt. At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster f.eks. sygeplejeklinik, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden. At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient/borgerforløb, herunder også patientens/borgerens oplevelse af dette. At indgå i og reflektere over tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge At anvende viden om klinisk beslutningstagen og varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge f.eks. demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom og multisygdom At anvende viden om medicinhåndtering herunder viden om rammedelegation At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab At anvende og begrunde kliniske metoder f.eks. screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering, og basale værdimålinger. Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier 10
11 At få viden om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge herunder svangre omsorg, helbredsundersøgelser og vaccinationsprogrammer (fra nationale retningslinjer til kommunale indsatser og til lokal praksis) At få viden om ulighed i sundhed, herunder at reflektere over børns og familiers vilkår og muligheder for sundhed i lokalområdet. At reflektere over mødet med familien, herunder betydningen af levekår, kultur, sprog og køn 7.1 Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studieplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem den studerende og den kliniske vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen. 7.2 Sundhedsplejevirksomhed I klinikken får den studerende indsigt i rammerne for sundhedsplejerskevirksomhed via en introduktion, der indeholder lovgivningsmæssige, etiske og moralske rammer for sundhedsplejerskearbejdet. Den studerende deltager med en sundhedsplejerske i det daglige arbejde i tre dage. I forbindelse med deltagelsen i sundhedsplejen skal den studerende gennemføre en e-læringsopgave, som er præsenteret på IntraPol ved semesterstart. E-læringsopgaven skal være uploadet på Intrapol inden klinikperioden afsluttes. 7.3 Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Der afholdes minimum 3 studiesamtaler, som foregår individuelt eller i grupper af studerende. Den individuelle studieplan påbegyndes ved den første studiesamtale og opdateres løbende af den studerende gennem klinikperioden og uploades i Praktikportalen efter hver studiesamtale. Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. På 4. Semester skal den studerende gå i dybden med 1-2 patient-/borgerforløb, som beskrives på dokumentationsark og uploades. For hvert patient-/borgerforløb skal den studerende gå i dybden med minimum 3 nye præparater, som den studerende ikke tidligere har arbejdet med i uddannelsen. Den studerende har selv ansvar for at følge op på dette. Se logbog i medicinhåndtering 7.5 OSA-klinik: Klinisk lederskab i sammenhængende borgerforløb 1 Studieaktiviteten foregår i den kliniske undervisning og består af gennemførelse af klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb, et skriftlig oplæg og en mundtlig diskussion i refleksionsforum. Formålet er, at den studerende kan analysere og anvende patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden, og forskningsbaseret viden til at varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb. 1 I sammenhængende borgerforløb er der sammenhæng mellem forskellige tilbud, som borgeren modtager f.eks. internt i kommunen (sygepleje, hjemmepleje, træning, aktivitet), almen praksis og på tværs af sektorer (udskrivning fra hospital til eget hjem eller fra rehabiliteringscenter til plejecenter) Sammenhængende borgerforløb forudsætter tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Borgerens perspektiv er centralt. (KL 2014: Next practice udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser ) 11
12 Sammen med den kliniske vejleder udvælges et borgerforløb. Med udgangspunkt i dette skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg, hvor følgende skal indgå: Den samfundsmæssige, kulturelle og sociale kontekst borgeren befinder sig i Borgerens perspektiv på sine sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge En analyse og kritisk vurdering af borgerens forløb, herunder understøttende tiltag og begrænsninger, som får betydning for borgeren Udvælge og anvende en relevant kvantitativ forskningsartikel Litteraturliste Bilag med søgeprotokol og abstrakt af den udvalgte forskningsartikel Oplæggets omfang er max 4800 tegn (2 tekstsider) med mellemrum. Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer. Den studerende skal aflevere det skriftlige oplæg i Praktikportalen minimum tre hverdage inden det mundtlige refleksionsforum. Klinisk vejleder tilbyder én times vejledning til udarbejdelse af opgaven. Til vejledning i litteratursøgning henvises til uddannelsesinstitutionens bibliotek og teoriundervisningen. Sammen med den kliniske vejleder, skal den studerende tilrettelægge et refleksionsforum (30 minutter pr. studerende inkl. feedback og feedforward) med deltagelse af din kliniske vejleder, en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en gruppe studerende (2-5 studerende). Alle studerende i refleksionsforum har ansvar for at dele, læse og forholde sig til hinandens skriftlige oplæg. Inden refleksionsforum sikrer den kliniske vejleder sig, at den studerende afsætter tid i den kliniske undervisning, til at forberede refleksionsforum. Til refleksionsforum skal den studerende: Kort præsentere det udvalgte borgerforløb herunder redegøre for, hvordan den kvantitative forskningsartikel er anvendt. Fremlægge ét område fra den kritiske vurdering og diskutere kliniske beslutninger og klinisk lederskab med gruppen. Forberede 1-2 spørgsmål til hver medstuderendes opgave i refleksionsforum. Give feedback og feedforward til medstuderende på det skriftlige oplæg og den mundtlige præsentation. Modtage feedback og feedforward fra studerende, klinisk vejleder og underviser. Dokumentation for OSA: Gennemførelse af refleksionsforum godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen. Hvis den studerende er sygemeldt ved refleksionsforum, men har lavet det skriftlige oplæg, skal den studerende efterfølgende skriftliggøre alle ovenstående punkter fra refleksionsforum. Dette skal omfatte max tegn (4 tekstsider), følge de tekniske retningslinjer og uploades i Praktikportalen til den frist den studerende aftaler med den kliniske vejleder, og godkendes efterfølgende af klinisk vejleder og underviser. 12
13 8. Afsluttende intern prøve på fjerde semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets læringsudbytte. Hensigten med den interne teoretiske/kliniske prøve på fjerde semester er at bedømme, i hvilken grad den studerende har opnået semesterets samlede læringsudbytte. Bedømmelsesgrundlaget er en gruppefremstillet skriftlig projektopgave og den studerendes præstation ved den mundtlige gruppeeksamination. Prøven er fagintegreret og udprøver dele af klinisk lederskab. Semesterets tværprofessionelle forløb, valgfrie element, samt kliniske undervisningsforløb i primær sundhedssektor, indgår i prøven. Eksaminationen varetages af to eksaminatorer. En eksaminator er udpeget af uddannelsesinstitutionen og én medeksaminator er udpeget af de kliniske uddannelsessteder. Eksaminator vil være hovedansvarlig for at stille spørgsmål, mens medeksaminator vil kunne stille uddybende spørgsmål. De to eksaminatorers bedømmelser vægter ligeligt. Prøven afholdes i semesterets to sidste uger. Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning med tilstedeværelse 30 timer i gennemsnit om ugen. Derudover er der to obligatoriske studieaktiviteter som forudsætning for at gå til prøve. 8.1 Prøveform og mål for prøven Intern mundtlig gruppeprøve, der kombinerer teori og klinik og tager udgangspunkt i semestrets problemorienterede projekt. Projektarbejdet har sit udgangspunkt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. Det skriftlige projekt og den mundtlige eksamen giver den enkelte studerende mulighed for at vise viden, færdigheder og kompetencer i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patientog borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Mål for prøven At den studerende selvstændigt: kan identificere, analysere, diskutere og vurdere komplekse klinisk sygeplejefaglige problemstillinger inden for valgfrit element A eller B. kan beskrive, vurdere og diskutere et udvalgt problem af klinisk karakter inden for semesterets tema og undertemaer og kan forankre dette i semesterets teori. kan vurdere og diskutere sygeplejeinterventioner, herunder medicinhåndtering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner. kan vurdere og diskutere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold. kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i primær sundhedssektor i lokale eller internationale kontekster. kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår og relateret til lokale, nationale og/eller internationale kontekster. kan vurdere og diskutere brugen af kvantitative metoder og kvantitative data og deres anvendelsesmuligheder i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab 13
14 kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema og undertemaer i den kliniske undervisning i primær sundhedssektor. kan argumentere transparent og stringent ud fra patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. 8.2 Rammer for prøven Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde senest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prøveforsøget som tabt Prøveforløb og opgavekriterier Skriftlig del: Projektarbejdet gennemføres i grupper af 5 studerende. Der tilbydes vejledning i form af Office Hours, hvor grupperne går til underviserne med konkrete spørgsmål i skemalagte tidsrum. Aflevering af projektet fremgår af prøvedatoer på intrapol samt wiseflow. Her bekræfter den studerende med sit login, hvem han/ hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol: Uddannelsesinstitutionen foretager elektronisk plagiatkontrol. Kriterier for det skriftlige projekt: Omfang: Det skriftlige projekt afgrænses til maximalt tegn med mellemrum. Udformning: Projektet udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning og jf. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata i opgaver og projekter. Indhold Projektet skal have fokus på ét af de to valgfrie elementer. Valget skal kort begrundes i projektet. Projektet skal indeholde: Introduktion med præsentation af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling på baggrund af borgerens sundhedsudfordringer og argumentation for problemstillingens relevans i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Problemstillingen afgrænses til en sygeplejefaglig problemformulering. 14
15 Metodeafsnit, hvor der argumenteres for, hvordan problemet undersøges. Hvordan og hvor indsamles data, hvilket undersøgelsesdesign vælges og hvorfor? I afsnittet redegøres for etiske og juridiske overvejelser, hvis dette er relevant. Det er et krav, at der i projektet indgår kvantitativ metode. Resultatafsnit, indeholdende en beskrivelse af de fundne resultater. Der kan indgå figurer, modeller og tabeller. Diskussionsafsnit rettet mod sygeplejefaglige interventioner i arbejdet med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb. I diskussionsafsnittet vurderes andre forskningsresultater som sammenholdes med projektets resultater og der argumenteres for den konklusion, der kommer til sidst i opgaven. Intern og ekstern validitet diskuteres og der vurderes hvilken betydningen projektets svagheder og styrker har for konklusionen. Konklusion, hvor der kort og præcis svares på projektets problemformulering, dvs. der diskuteres IKKE og der kommer IKKE nyt af nogen art. Projektet skal være forankret i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Individuel litteraturliste Hver enkelt studerende skal ud over projektets fælles referenceliste udarbejde en individuel litteraturliste med relevant litteratur, der understøtter og perspektiverer den studerendes læring i forhold til semesterets temaer og undertemaer. Den individuelle litteraturliste afspejler den studerendes individuelle undervisningsforløb. Litteraturlisten skal omfatte tekster svarende til maksimum 25 normalsider. Der må ikke indgå hele bøger i litteraturlisten. Den individuelle litteraturliste vedlægges som bilag til det skriftlige projekt. Mundtlig eksamination Den mundtlige gruppeeksamination består at et oplæg fra hver studerende i gruppen samt eksamination. Oplæg Ved den mundtlige eksamination har hver studerende 5 minutter til et oplæg. Her argumenteres med reference til den individuelle litteraturliste/individuelle kliniske erfaringer, hvilke implikationer og konsekvenser projektets konklusion kan have for klinisk praksis og det tværprofessionelle samarbejde. Eksamination Gruppen eksamineres svarende til 5 minutter pr. studerende og i henhold til mål for læringsudbytte for fjerde semester. For at sikre mulighed for individuel bedømmelse vil eksaminatorerne kunne stille spørgsmål direkte henvendt til den enkelte studerende. 8.3 Bedømmelse Kriterier for bedømmelse og feedback Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen. Der afsættes sammenlagt 10 minutter til votering samt 5 minutter til feedback pr. studerende. Bedømmelsen af den studerendes præstation er individuel. På baggrund af en samlet vurdering af det skriftlige projekt og den efterfølgende mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte er opnået. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. 15
16 Beståede prøver kan ikke tages om. Der gives først en tilbagemelding til hele gruppen på det skriftlige projekt. Herefter får hver studerende enkeltvis karakter og feedback af egen præstation baseret på en samlet vurdering af det skriftlige, gruppefremstillede projekt og den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige eksamination Karakteren 12 Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende ingen eller få uvæsentlige har mangler ift. at opnå mål for den interne prøve på fjerde semester. Det betyder, at den studerende på fremragende vis med forankring i semesterets teori kan håndtere og forholde sig selvstændigt til sygeplejefaglige problemstillinger i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i primær sundhedssektor. Det betyder også, at den studerende uden eller med få uvæsentlige mangler kan forholde sig selvstændigt og kritisk til kliniske sygplejeinterventioner relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte patient- /borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner i den primære sundhedssektor samt vurdere og diskutere professionelle relationer og kommunikative aspekter i vanskelige og konfliktfyldte situationer og i tabssituationer. Derudover at den studerende på sikker vis kan beskrive, reflektere over og vurdere anvendelse af udvalgte teknologier samt kritisk reflektere over organisatoriske problemstillinger, herunder rammedelegation i primær sundhedssektor. Endelig kan den studerende på fremragende vis uden væsentlige fejl og mangler vurdere og diskutere brugen af udvalgt kvantitativ metode og kvantitative data og deres anvendelsesmuligheder i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab samt kritisk forholde sig til og integrere national/international udviklings- og forskningsviden i argumentation og kritisk refleksion over anvendt sygepleje i primær sundhedssektor. I den mundtlige del af prøven kan den studerende på en sikker måde uddybe og perspektivere det skriftlige projekt med udgangspunkt i mål for prøven Karakteren 02 Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den eksterne prøve på syvende semester. Det betyder, at den studerende på et minimalt acceptabelt niveau med forankring i semesterets teori kan håndtere og forholde sig selvstændigt til sygeplejefaglige problemstillinger i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i primær sundhedssektor. Det betyder også, at den studerende på et minimalt acceptabelt niveau kan forholde sig refleksivt til kliniske sygplejeinterventioner relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner i den primære sundhedssektor samt på minimalt acceptabelt niveau reflektere over professionelle relationer og kommunikative aspekter i vanskelige og konfliktfyldte situationer og i tabssituationer. Derudover at den studerende på minimalt acceptabelt niveau kan beskrive og reflektere over anvendelse af udvalgte teknologier samt på minimalt acceptabelt niveau reflektere over organisatoriske problemstillinger, herunder rammedelegation i primær sundhedssektor. Endelig kan den studerende på minimalt acceptabel niveau beskrive brugen af udvalgt kvantitativ metode og kvantitative data og deres anvendelsesmuligheder i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab samt kunne beskrive national/international udviklings- og forskningsviden relateret til sygepleje i primær sundhedssektor. 16
17 I den mundtlige del af prøven kan den studerende på minimalt acceptabelt niveau uddybe og perspektivere det skriftlige oplæg med udgangspunkt i mål for prøven. 8.4 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid, begrundet i særlige omstændigheder, aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på fjerde semester. Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelse af gruppeopgave, udarbejdes individuelt skriftligt oplæg efter samme kriterier som beskrevet i afsnit 7.2 Rammer for prøven. 8.5 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på fjerde semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 9. Evaluering af 4. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres elektronisk. Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetence: 17
18 Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi farmakologi, medicinhåndtering, ernæring samt sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Har viden om og kan beskrive ordinering af medicin inden for en rammedelegation Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient og borgers mentale sundhed, oplevelser og reaktioner samt over den professionelle relations betydning for at indgå i samspil med patient/borger og pårørende i forhold til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab Har viden om, kan beskrive og reflektere over planlægning af målrettet situationsbestemt kommunikation Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om, kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i det kommunale område eller andre udvalgte lokale eller internationale kontekster Har viden om, kan beskrive og reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan beskrive beskrivende og forklarende forskningsdesign og metoder, herunder metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand Har viden om og kan beskrive vurdering af udvalgt kvantitativ forskning og krav til kvantitativ forskning Færdigheder Kan planlægge, anvende, vurdere, evaluere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation herunder pædagogiske interventioner i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation med udgangspunkt i vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan analysere og anvende vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende, vurdere og formidle sygdomsfaglig viden inden for udvalgte emner af anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, sundhedsfremme, forebyggelse, palliation og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan planlægge, indgå i og vurdere professionel relation og kommunikation med patient/borger og pårørende med indsigt i den enkelte og grupper af patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner og livsvilkår under hensyntagen til den enkeltes livssituation samt sociale og kulturelle forhold Kan anvende, vurdere og formidle udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer 18
19 Kan anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til patient/borger i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af patient-/ borgerforløb Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder Kan anvende og vurderer akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent samt tage ansvar for egen læreproces Kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk beslutningstagen Kompetencer Kan selvstændigt anvende, vurdere, evaluere og justere sygplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan påtage sig ansvar for at etablere, vedligeholde, afslutte og vurdere professionelle relationer i vanskelige og konfliktfyldte situationer samt i tabssituationer Kan påtage sig ansvar for at planlægge, varetage og argumentere for udvalgte sygeplejeinterventioner, herunder selvstændigt varetage situationsbestemte kommunikative og pædagogiske interventioner i det nære sundhedsvæsen Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår 19
20 Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende placering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feedup. Feedforward er der, hvor korregering finder sted. I feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 20
Semesterbeskrivelse for 4. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt den 11. januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester
UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb Februar 2018 Semesterbeskrivelsen er godkendt den 8.01.2018. Rev.
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse 1.2. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 6 ECTS INDHOLD 1 Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSemesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)
Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 4. semester Efteråret 2018 Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Kolofon Dato 27. juni 2018
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereSemesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen
Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 4. semester Forår 2019 Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Kolofon Dato 12. december 2018
Læs mereStudieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje
Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje August 2016 rev. august 2018 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål, dimittendprofil og opbygning... 5 2.1 Formål med uddannelsen... 5
Læs mereSemesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)
Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 4. semester Efterår 2019 Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Kolofon Dato 12. juni 2019
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester
Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereSituationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Semesterbeskrivelsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 3. semester. Hold SYDE 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDE 2016 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2014 Modulbeskrivelse Modul 16 november 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereSituationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Semesterbeskrivelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester
Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje
Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål, dimmitendprofil og opbygning... 5 2.1 Formål med uddannelsen... 5 2.2 Dimittendprofil... 6 2.2.1
Læs mere7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen
7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen Efteråret 2019 Hold BSE16 Kolofon Dato 08.08 2019 Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDF 2017 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse 1. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDE 2017 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 3. semester. Hold SYDE 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 3. semester Hold SYDE 2016 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Tema: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt
Læs mereIntroduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb På dette semester kommer du til at arbejde med patient-/borgerforløb
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS
Semesterbeskrivelse 3. 4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS
Semesterbeskrivelse 3.4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Temaer 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester overgangsordning
UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester overgangsordning Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb Juli 2017 Semesterbeskrivelsen er godkendt den
Læs mereUDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Læs mereProfessionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Tema A: Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med patienter, borgere og pårørende Tema B: Tværprofessionelle
Læs mere6. semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Selvstændig sygeplejepraksis. Efteråret 2019 Hold BSF17
6. semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Selvstændig sygeplejepraksis Efteråret 2019 Hold BSF17 Kolofon Dato 05.07. 2019 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester. Hold SYDE Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDE 2017 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen
Læs mereNy uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller
Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereSemesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol)
Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole (Det tidligere Metropol) 3. semester Forår 2019 Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og
Læs mereFælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-
August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS for uddannede social- og sundhedsassistenter Godkendt af uddannelseschef Jonna Frølich, august 2018. 1/16 Indledning Det særligt
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDF 2018
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDF 2018 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder
Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester. Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk
Læs mereModulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Læs mereSEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS
SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 7. semester Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Rev. August 208 TS 289987 Indhold. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for læringsudbytte... 3
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereUddannelsesplan 6. SEMESTER
Uddannelsesplan 6. SEMESTER JUNI 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret.
Læs mereProfessionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 16: Bachelorforløb. Hold 3K Tema: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 16: Bachelorforløb Tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 16 Marts 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereSemesterbeskrivelse for 2. semester. Hold SYDF Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Hold SYDF 2018 Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 11. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 11 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 11 KOMPLEKS
Læs mereIntroduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Læs mereProfessionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 7. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 7. semester Tema: Sygepleje kundskabsbaseret praksis Semesterbeskrivelsen er godkendt den 9. januar - 2019 Ret til ændringer forbeholdes Kolofon
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereIntroduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 5. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema: Akut, kritisk og kompleks sygepleje og undersøgende virksomhed Temaet retter sig mod akut, kritisk og kompleks
Læs mereModulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 7. semester. Hold SYDE15
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 7. semester Hold SYDE15 Sygepleje kundskabsbaseret praksis Semesterbeskrivelsen er godkendt d. 1/8 2018 Ret til ændringer
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Semesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation Semesterbeskrivelse for 5. semester Tema A: Tværprofessionelt samarbejde og voksenpædagogik Tema B: Kristendomsfaglig fordybelse Semesterbeskrivelsen
Læs mereGenerel klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereUDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN
UDDNNELSESPLN SYGEPLEJERSKEUDDNNELSEN Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 3. semester 7. SEMESTER I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester
Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereNy Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.
Læs mere6. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemestret TEMA: Selvstændig sygeplejepraksis
6. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE Gældende for efterårssemestret 2019 TEMA: Selvstændig sygeplejepraksis Semesterbeskrivelse på Sygeplejerskeuddannelsen Institut for
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Professionsbachelor i sygepleje. Semesterbeskrivelse for 7. semester. Hold SYDE14
Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 7. semester Hold SYDE14 Sygepleje kundskabsbaseret praksis Semesterbeskrivelsen er godkendt d. 11/01 2018 Ret til ændringer
Læs mereSemester- beskrivelse
Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 3. semester Rehabilitering og habilitering samt sundhedsfremme og forebyggelse som muliggør aktivitet og deltagelse Institut for sundhedsuddannelse
Læs mere3. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemesteret 2019
3. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE Gældende for efterårssemesteret 2019 Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve. Selvstændig professionsudøvelse 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Intern, klinisk mundtlig prøve Selvstændig professionsudøvelse 6. semester 1. Klinisk prøve Prøven er en intern individuel mundtlig prøve. Prøven afvikles ved slutningen af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereSemesterbeskrivelse for 5. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 5. semester Sygepleje akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb samt tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge Semesterbeskrivelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester
Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den
Læs mereStudieordningen ny sygeplejerskeuddannelse
Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation Semesterbeskrivelse for 6. semester 2019 Valgfri elementer. Hold 3kde16 Semesterbeskrivelsen er godkendt 7. december 2018 Semesterbeskrivelsen
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereModulbeskrivelse for Modul 14
Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret
Læs mere3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019
3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole Gældende for efteråret 2019 Udkast 6. maj 2019 Tema: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle
Læs mereModul 15: Udvikling af praksis og profession
Modulbeskrivelse Modul 15: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2017 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Kristendom,
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mere6 semester. Sygeplejerskeuddannelsen. Københavns Professionshøjskole. Tema: Selvstændig sygeplejepraksis UDKAST 6. MAJ 2019
6 semester Sygeplejerskeuddannelsen Københavns Professionshøjskole Tema: Selvstændig sygeplejepraksis UDKAST 6. MAJ 2019 Gældende for efteråret 2019 Kolofon Dato 6. maj 2019 Semesterbeskrivelse for sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereSemesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDE Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge
Semesterbeskrivelse for 1. semester Hold SYDE 2016 Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den 1. august 2016 Ret til
Læs mere5. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE. Gældende for efterårssemestret 2019
5. SEMESTER SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE Gældende for efterårssemestret 2019 Tema A: Sygepleje i akutte og kritiske pleje- og behandlingsforløb i samspil med borgere, patienter
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mere