Semesterbeskrivelse for 4. semester

Transkript

1 Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt den 11. januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes

2 2

3 Kolofon Dato 11. januar 2019 Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole Fjerde semester Semesteransvarlig Lektor Mette Kildevæld Simonsen Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, Københavns Professionshøjskole (KP)/UC Diakonissestiftelsen (revideret August 2018)). Formålet er at beskrive semesterets indhold, tilrettelæggelse og udprøvning af mål for læringsudbytte. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTSpoint) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. 3

4 Indhold 1. Semesterets tema Semesteropbygning Læringsudbytte på fjerde semester Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Studieaktivitetsmodel Projektforløb Valgfri elementer A og B... 8 Valgfrit element A... 8 Valgfrit element B Teoretisk tværprofessionelt forløb Internationalisering At Home and Abroad Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA-teori Klinisk undervisning Rammer for klinisk undervisning Sundhedsplejevirksomhed Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering OSA-klinik: Klinisk lederskab i sammenhængende borgerforløb Afsluttende intern prøve på fjerde semester Prøveform Prøvens tilrettelæggelse og formkrav Den mundtlige prøve Kriterier for den skriftlige opgave Mål for prøven Bedømmelse Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af fjerde semester Bilagsfortegnelse...17 Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward

5 1. Semesterets tema Semesterets tema er Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb. Temaet retter sig mod patient- /borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner. Fokus er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 2. Semesteropbygning Semestret består af et teoretisk forløb på 17 ECTS, heraf 5 ECTS-point som tværprofessionelt forløb og 10 ECTS-point som valgfri elementer. Semesteret har desuden et klinikforløb i den primære sundhedssektor på 13 ECTS-point. Igennem hele semesteret arbejder de studerende med et problemorienteret projekt, som danner udgangspunkt for semesterets afsluttende prøve. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, forårssemesteret 2019: Studieuge Kalenderuge forår 2019 Teori/Klinik T T T T T T T T SFS K K K K K K K K T T P P Prøve T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød) K= Klinisk undervisning i primær sundhedssektor (blå) SFS= Skemafri studieuge (gul) P= Prøveforløb (grøn) 3. Læringsudbytte på fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag 1. 5

6 4. Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Semesterets undervisning retter sig mod klinisk lederskab i rehabiliterende, palliative og terminale patient- /borgerforløb, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår og kulturelle forhold. I første studieuge præsenteres semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse, herunder introduktion til semesterets forskellige forløb, og hvordan de forskellige fagområder og valgfri elementer indgår i et projektforløb. Tabel 2. Semesterets ECTS-point: Fagområder Antal ECTS-point fordelt mellem teori og klinik Sundhedsvidenskabelige fag: Sygepleje 12 Sygdomslære 3 Farmakologi 2 Teknologi/dokumentation 1 Folkesundhed 2 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 2 Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 2 Mikrobiologi 1 Humanvidenskabelige fag: Kommunikation, pædagogik og psykologi 1 Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura 2 Sociologi 2 Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygeplejevirksomhed på alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i klinisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag til at kunne vurdere patienters sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og træffe beslutninger i samspil med patient/borger. 4.1 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodeller er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellerne er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeindsats. Modellerne kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. 6

7 Studieaktivitetsmodel for fjerde semester teori 38 % Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede OSA Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner,individuel studieplan mv. Prøver 35 % Projekt, e-learning og gruppearbejde Forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning og prøver initieret af underviser Planlagte selvstændige aktiviteter Studiebesøg Evaluering af studie-, undervisning og arbejdsformer Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 3 % Debatarrangementer Studievejledning Videndeling Morgensamling Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 24 % Egen forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning, og prøver Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Studiecafé 4.2 Projektforløb Projektforløbet indledes med en kort introduktion til arbejdet med det valgfrie element i de problemorienterede projekter, gruppedannelse samt introduktion til at arbejde med kvantitativ metode. I projektforløbet arbejdes i grupper á 4-5 studerende. Projektgrupperne forventes at arbejde med deres projektopgave gennem hele semesteret. Det er op til de enkelte projektgrupper at mødes gennem semesterets teoretiske og kliniske forløb, hvor dette ikke er skemalagt. Undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, studenteroplæg, fordybelse inden for de enkelte valgfrie elementer med mulighed for Office Hour (faglig sparring med 7

8 undervisere), litteratursøgning, gruppearbejde samt vejledning, feedback og feedforward*. De valgte undervisningsformer understøtter såvel perspektivskifte som refleksion. *For definition af begreberne feedback og feedforward se bilag Valgfri elementer A og B I projektforløbet indgår semesterets to valgfrie elementer A og B, der relateres til semesterets fire undertemaer (se punkt 6). Begge valgfri elementer giver mulighed for i projektarbejdet, at arbejde med komplekse sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Når problemstilling til projekt er valgt, vælges inden for denne problemstilling valgfrit element A eller B. De valgfrie elementer er tilrettelagt fagintegreret, det vil sige de indgår ikke som separate undervisningsseancer, men indgår i forskellige fagområder. Der arbejdes i de valgfrie elementer dybdegående med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Der arbejdes også med at finde, læse, forstå og vurdere videnskabelige artikler, herunder læsning og vurdering af bl.a. systematiske reviews og metaanalyser relateret til semesterets undertemaer. Følgende valgfrie elementer indgår i projektforløbet: Valgfrit element A: Overgange i voksenlivet og deres betydning for sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element er opmærksomheden særlig rettet mod mulige sundhedsudfordringer i forhold til valgte overgange i voksne borgeres liv, som f.eks. overgange fra par til forældre, fra rask til (kronisk) syg, fra to til én, fra hjem til plejehjem osv. Valgfrit element B: Familie, pårørende og netværks betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element arbejdes der med familiens, pårørendes og netværkets betydningen for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og herved betydningen for den kliniske beslutningsproces. Der arbejdes desuden med klinisk lederskab af samarbejdet mellem familie, pårørende/borger/sundhedsprofessionel og sygeplejeinterventionerne i relation hertil. 4.4 Teoretisk tværprofessionelt forløb. Undervisning i tværprofessionalitet er en forlængelse af undervisningen i tværprofessionalitet på 3. semester og hænger sammen med undervisningen på 5. semester, således at der undervises progressivt relateret til de enkeltes semestres temaer. Undervisning i tværprofessionalitet på 4. semester foregår løbende gennem semestret og integreres i de forskellige fagområder. Derudover undervises de studerende af forskellige faggrupper. Det tværprofessionelle perspektiv indgår desuden i projektforløbet. 4.5 Internationalisering At Home and Abroad I fjerde semester er det muligt at tage på udveksling i udlandet. Der skelnes mellem Internationalization Abroad og Internationalzation at Home. 8

9 Studerende, som tager på udveksling i udlandet, indgår på lige fod med andre studerende i relevant studiegruppe og udprøves på lige fod med andre studerende. Der anvendes digitale dialogværktøjer mellem den enkelte studerende og uddannelsesinstitutionen som fx mail, Skype, telefon o lign. Internationalt indhold i undervisningen sigter mod, at de studerende udvikler interkulturelle og internationale kompetencer med henblik på at kunne agere i en globaliseret verden. Det indebærer viden om diversitet i opfattelse af sundhed og sygdom samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA), som forudsætning for at gå til prøve i fjerde semester. I den teoretiske undervisning skal den studerende gennemføre en studieaktivitet inden for udvalgte områder af semesterets læringsudbytte. Se beskrivelsen af OSA-teori under punkt 5.1. I den kliniske undervisning skal den studerende gennemføre klinisk lederskab i forskellige kontekster som i borgerens eget hjem samt i øvrige sociale og kulturelle kontekster. Se beskrivelsen af OSA-klinik under punkt OSA-teori OSA teori er tilrettelagt som en del af projektarbejdet og fremlæggelsen foregår i uge 13. OSA teori indeholder gruppearbejde i projektgrupperne, med søgning af forskningsartikler i forhold til projektets problemstilling og en mundtlig individuel præsentation. Formål med OSA-teori At tilegne sig viden ved at søge, vurdere og præsentere forskningsartikler At træne og øve strukturen i et mundtligt oplæg for en mindre gruppe Gruppearbejde Med udgangspunkt i projektets problemstilling søger, udvælger og vurderer gruppen forskningsartikler i forhold til udvalgte mål for den interne prøve. Vejledning Vejledning tilbydes som Office Hours Mundtlig præsentation. Hver studerende fremlægger én artikel. Den studerende indleder med et fem minutters oplæg af valgte forskningsartikel ud fra IMRaD-strukturen. Herefter diskuteres indhold og relevans for klinisk praksis med undervisere og de øvrige studerende i grupper. Se beskrivelse af forløb i lektionsplan på IntraPol. Dokumentation for gennemført OSA Underviseren dokumenterer den studerendes gennemførelse i Intrapol, umiddelbart efter at deltagelseskravet er opfyldt. 9

10 6. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning vil foregå i den primære sundhedssektor på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden. I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske/sundhedsplejerske vil den studerende arbejde med følgende inden for de fire undertemaer: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn, social ulighed og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom At reflektere over samarbejdet med pårørende. At træne og øve kommunikation i borger- og pårørendeinddragelsen f.eks. den motiverende samtale og svære samtale. At anvende og vurdere teknologiers betydning for mødet f.eks. dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK). At anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i samarbejde med borger og pårørende. Sammenhængende patient/borgerforløb At få viden om og reflektere over det kommunale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt, nationalt. At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster f.eks. sygeplejeklinik, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden. At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient/borgerforløb, herunder også patientens/borgerens oplevelse af dette. At indgå i og reflektere over tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge At anvende viden om klinisk beslutningstagen og varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge f.eks. demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom og multisygdom At anvende viden om medicinhåndtering herunder viden om rammedelegation At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab At anvende og begrunde kliniske metoder f.eks. screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering, og basale værdimålinger 10

11 Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier At få viden om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge herunder svangre omsorg, helbredsundersøgelser og vaccinationsprogrammer (fra nationale retningslinjer til kommunale indsatser og til lokal praksis) At få viden om ulighed i sundhed, herunder at reflektere over børns og familiers vilkår og muligheder for sundhed i lokalområdet. At reflektere over mødet med familien, herunder betydningen af levekår, kultur, sprog og køn 6.1 Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studieplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem den studerende og den kliniske vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen. 6.2 Sundhedsplejevirksomhed I klinikken får den studerende indsigt i rammerne for sundhedsplejerskevirksomhed via en introduktion, der indeholder lovgivningsmæssige, etiske og moralske rammer for sundhedsplejerskearbejdet. Den studerende deltager med en sundhedsplejerske i det daglige arbejde i tre dage. I forbindelse med deltagelsen i sundhedsplejen skal den studerende gennemføre en e-læringsopgave, som er præsenteret på IntraPol ved semesterstart. E-læringsopgaven skal være uploadet på Intrapol inden klinikperioden afsluttes. 6.3 Studiesamtaler og individuel studieplan Studiesamtalerne gennemføres i samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Der afholdes minimum 3 studiesamtaler, som foregår individuelt eller i grupper af studerende. Den individuelle studieplan påbegyndes ved den første studiesamtale og opdateres løbende af den studerende gennem klinikperioden og uploades i Praktikportalen efter hver studiesamtale. Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. På 4. Semester skal den studerende gå i dybden med 1-2 patient-/borgerforløb, som beskrives på dokumentationsark og uploades. For hvert patient-/borgerforløb skal den studerende gå i dybden med minimum 3 nye præparater, som den studerende ikke tidligere har arbejdet med i uddannelsen. Den studerende har selv ansvar for at følge op på dette. Se logbog i medicinhåndtering 11

12 6.5 OSA-klinik: Klinisk lederskab i sammenhængende borgerforløb 1 Studieaktiviteten foregår i den kliniske undervisning og består af gennemførelse af klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb, et skriftlig oplæg og en mundtlig diskussion i refleksionsforum. Formålet er, at den studerende kan analysere og anvende patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden, og forskningsbaseret viden til at varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb. Sammen med den kliniske vejleder udvælges et borgerforløb. Med udgangspunkt i dette skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg, hvor følgende skal indgå: Den samfundsmæssige, kulturelle og sociale kontekst borgeren befinder sig i Borgerens perspektiv på sine sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge En analyse og kritisk vurdering af borgerens forløb, herunder understøttende tiltag og begrænsninger, som får betydning for borgeren Udvælge og anvende en relevant kvantitativ forskningsartikel Litteraturliste Bilag med søgeprotokol og abstrakt af den udvalgte forskningsartikel Oplæggets omfang er max 4800 tegn (2 tekstsider) med mellemrum. Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer. Den studerende skal aflevere det skriftlige oplæg i Praktikportalen minimum tre hverdage inden det mundtlige refleksionsforum. Klinisk vejleder tilbyder én times vejledning til udarbejdelse af opgaven. Til vejledning i litteratursøgning henvises til uddannelsesinstitutionens bibliotek og teoriundervisningen. Sammen med den kliniske vejleder, skal den studerende tilrettelægge et refleksionsforum (30 minutter pr. studerende incl. feedback og feedforward) med deltagelse af din kliniske vejleder, en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en gruppe studerende (2-5 studerende). Alle studerende i refleksionsforum har ansvar for at dele, læse og forholde sig til hinandens skriftlige oplæg. Inden refleksionsforum sikrer den kliniske vejleder sig, at den studerende afsætter tid i den kliniske undervisning, til at forberede refleksionsforum. Til refleksionsforum skal den studerende: Kort præsentere det udvalgte borgerforløb herunder redegøre for, hvordan den kvantitative forskningsartikel er anvendt. Fremlægge ét område fra den kritiske vurdering og diskutere kliniske beslutninger og klinisk lederskab med gruppen. Forberede 1-2 spørgsmål til hver medstuderendes opgave i refleksionsforum. Give feedback og feedforward til medstuderende på det skriftlige oplæg og den mundtlige præsentation. Modtage feedback og feedforward fra studerende, klinisk vejleder og underviser. 1 I sammenhængende borgerforløb er der sammenhæng mellem forskellige tilbud, som borgeren modtager f.eks. internt i kommunen (sygepleje, hjemmepleje, træning, aktivitet), almen praksis og på tværs af sektorer (udskrivning fra hospital til eget hjem eller fra rehabiliteringscenter til plejecenter) Sammenhængende borgerforløb forudsætter tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Borgerens perspektiv er centralt. (KL 2014: Next practice udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser ) 12

13 Dokumentation for OSA: Gennemførelse af refleksionsforum godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen. Hvis den studerende er sygemeldt ved refleksionsforum, men har lavet det skriftlige oplæg, skal den studerende efterfølgende skriftliggøre alle ovenstående punkter fra refleksionsforum. Dette skal omfatte max tegn (4 tekstsider), følge de tekniske retningslinjer og uploades i Praktikportalen til den frist den studerende aftaler med den kliniske vejleder, og godkendes efterfølgende af klinisk vejleder og underviser. 7. Afsluttende intern prøve på fjerde semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets læringsudbytte Prøven er fagintegreret og udprøver dele af klinisk lederskab. Semesterets tværprofessionelle forløb, valgfrie element samt kliniske undervisningsforløb i primær sundhedssektor indgår i prøven. Prøven afholdes i semesterets to sidste uger. Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning med tilstedeværelse 30 timer i gennemsnit om ugen. Derudover er der to obligatoriske studieaktiviteter som forudsætning for at gå til prøve. Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde senest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prøveforsøget som tabt. 7.1 Prøveform Prøven afholdes som en intern mundtlig gruppeprøve, der kombinerer teori og klinik. Prøvegrundlaget er semestrets problemorienterede projekt, som har udgangspunkt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 7.2 Prøvens tilrettelæggelse og formkrav Projektarbejdet gennemføres i grupper á 4-5 studerende. Der tilbydes vejledning via office hour, hvor grupperne går til underviserne med konkrete spørgsmål i skemalagte tidsrum. Projektet afleveres i pdf-format på WISEflow senest den 14. juni 2019, kl Her bekræfter den studerende med sit login, hvem han/ hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol: 13

14 7.2.1 Den mundtlige prøve Den mundtlige gruppeeksamination består at et oplæg fra hver studerende i gruppen samt eksamination. Oplæg Ved den mundtlige eksamination har hver studerende 5 minutter til et oplæg. Her argumenteres med reference til den individuelle litteraturliste/individuelle kliniske erfaringer, hvilke implikationer og konsekvenser projektets konklusion kan have for det tværprofessionelle samarbejde. Eksamination Gruppen eksamineres svarende til 5 minutter pr. studerende og i henhold til mål for læringsudbytte for fjerde semester. For at sikre mulighed for individuel bedømmelse vil eksaminatorerne kunne stille spørgsmål direkte henvendt til den enkelte studerende. Eksaminationen varetages af to eksaminatorer én eksaminator udpeget af uddannelsesinstitutionen og én medeksaminator udpeget af de kliniske uddannelsessteder. Eksaminator vil være hovedansvarlig for at stille spørgsmål, mens medeksaminator vil kunne stille uddybende spørgsmål Kriterier for den skriftlige opgave Projektet skal knytte an til klinisk lederskab med inddragelse af et eller flere af semesterets undertemaer og med relevante erfaringer fra klinisk undervisning. Projektet skal have fokus på et af de to valgfire elementer. Valget skal kort begrundes i projektet. Projektet skal være forankret i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. Projektet skal indeholde: Introduktion med præsentation af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling på baggrund af borgerens/patientens sundhedsudfordringer og argumentation for problemstillingens relevans i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Problemstillingen afgrænses til en sygeplejefaglig problemformulering Metodeafsnit, hvor der argumenteres for, hvordan problemet undersøges. Hvordan og hvor indsamles data, hvilket undersøgelsesdesign vælges og hvorfor? I afsnittet redegøres for etiske og juridiske overvejelser, hvis dette er relevant Det er et krav, at der i projektet indgår udvalgt kvantitative metode Resultatafsnit, indeholdende en beskrivelse af de fundne resultater. Der kan indgå figurer, modeller og tabeller Diskussionsafsnit rettet mod sygeplejefaglige interventioner i arbejdet med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb. I diskussionsafsnittet vurderes andre forskningsresultater som sammenholdes med projektets resultater og der argumenteres for den konklusion, der kommer til sidst i opgaven. Intern og ekstern validitet diskuteres og der vurderes hvilken betydningen projektets svagheder og styrker har for konklusionen Konklusion, hvor der kort og præcis svares på projektets problemformulering, dvs. der diskuteres IKKE og der kommer IKKE nyt af nogen art Omfang: Det skriftlige projekt afgrænses til maximalt tegn med mellemrum. 14

15 Udformning: Projektet udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning og jf. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata i opgaver og projekter. 7.3 Mål for prøven At den studerende selvstændigt: kan identificere, analysere, diskutere og vurdere komplekse klinisk sygeplejefaglige problemstillinger inden for kronisk sygdom, multisygdom, rehabilitering og/eller palliation og tab kan beskrive, vurdere og diskutere et udvalgt problem af klinisk karakter inden for semesterets tema og undertemaer og kan forankre dette i semesterets teori kan vurdere og diskutere sygeplejeinterventioner, herunder medicinhåndtering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner kan vurdere og diskutere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i primær sundhedssektor i lokale eller internationale kontekster kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår og relateret til lokale, nationale og/eller internationale kontekster kan vurdere og diskutere brugen af kvantitative metoder og kvantitative data og deres anvendelsesmuligheder i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema og undertemaer i den kliniske undervisning i primær sundhedssektor kan argumentere transparent og stringent ud fra patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden 7.4 Bedømmelse Bedømmelsesgrundlaget er en gruppefremstillet skriftlig projektopgave og den studerendes præstation ved den mundtlige gruppeeksamination. Bedømmelsen foretages af eksaminator og medeksaminator udpeget af henholdsvis Uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder. De to eksaminatorers bedømmelser vægter ligeligt. Bedømmelsen af den studerendes præstation er individuel. På baggrund af en samlet vurdering af det skriftlige projekt, den studerendes oplæg og den efterfølgende mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte er opnået. 15

16 Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Der afsættes sammenlagt 10 minutter til votering samt 5 minutter til feedback pr. studerende. Der gives først en tilbagemelding til hele gruppen på det skriftlige projekt. Herefter får hver studerende enkeltvis karakter og feedback af egen præstation baseret på en samlet vurdering af det skriftlige, gruppefremstillede projekt og den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige eksamination. 7.5 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid, begrundet i særlige omstændigheder, aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på fjerde semester. Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelse af gruppeopgave, udarbejdes individuelt skriftligt oplæg efter samme kriterier som beskrevet i afsnit 7.2 Rammer for prøven. 7.6 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på fjerde semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af fjerde semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres elektronisk. Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. 16

17 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward 17

18 Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetence: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi farmakologi, medicinhåndtering, ernæring samt sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Har viden om og kan beskrive ordinering af medicin inden for en rammedelegation Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient og borgers mentale sundhed, oplevelser og reaktioner samt over den professionelle relations betydning for at indgå i samspil med patient/borger og pårørende i forhold til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab Har viden om, kan beskrive og reflektere over planlægning af målrettet situationsbestemt kommunikation Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om, kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i det kommunale område eller andre udvalgte lokale eller internationale kontekster Har viden om, kan beskrive og reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan beskrive beskrivende og forklarende forskningsdesign og metoder, herunder metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand Har viden om og kan beskrive vurdering af udvalgt kvantitativ forskning og krav til kvantitativ forskning 18

19 Færdigheder Kan planlægge, anvende, vurdere, evaluere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation herunder pædagogiske interventioner i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation med udgangspunkt i vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan analysere og anvende vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende, vurdere og formidle sygdomsfaglig viden inden for udvalgte emner af anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, sundhedsfremme, forebyggelse, palliation og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan planlægge, indgå i og vurdere professionel relation og kommunikation med patient/borger og pårørende med indsigt i den enkelte og grupper af patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner og livsvilkår under hensyntagen til den enkeltes livssituation samt sociale og kulturelle forhold Kan anvende, vurdere og formidle udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til patient/borger i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af patient-/ borgerforløb Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder Kan anvende og vurderer akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent samt tage ansvar for egen læreproces Kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk beslutningstagen 19

20 Kompetencer Kan selvstændigt anvende, vurdere, evaluere og justere sygplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan påtage sig ansvar for at etablere, vedligeholde, afslutte og vurdere professionelle relationer i vanskelige og konfliktfyldte situationer samt i tabssituationer Kan påtage sig ansvar for at planlægge, varetage og argumentere for udvalgte sygeplejeinterventioner, herunder selvstændigt varetage situationsbestemte kommunikative og pædagogiske interventioner i det nære sundhedsvæsen Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår 20

21 Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende placering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feedup. Feedforward er der, hvor korregering finder sted. I feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 21