Semesterbeskrivelse for 2. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 2. semester Tema: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Semesterbeskrivelsen er godkendt den 9. januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes

2 Kolofon Dato Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole 2. semester Semesteransvarlig Susanne Piilgaard Hallin Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, Københavns Professionshøjskole (KP)/UC Diakonissestiftelsen (revideret August 2018)). Formålet er at beskrive semesterets indhold, tilrettelæggelse og udprøvning af mål for læringsudbytte. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Semesterets tema Semesteropbygning Læringsudbytte for andet semester Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Studieaktivitetsmodel Indhold Tilrettelæggelse Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA OSA OSA Klinisk undervisning Klinisk forberedende undervisning (KFU) Forudsætning for klinisk undervisning Rammer for klinisk undervisning Fokusområder i klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering Opsamling på klinik Afsluttende ekstern prøve på andet semester Prøveform Prøvens første del digital stedprøve Prøvens tilrettelæggelse Prøvens anden del skriftlig opgave Prøvens tilrettelæggelse og formkrav Kriterier for den skriftlige opgave Mål for den skriftlige opgave Bedømmelse Feedback i forbindelse med ekstern prøve Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af andet semester Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester Bilag 2: Sygeplejeprocessen Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward

4 1. Semesterets tema Semesterets tema er klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Temaet retter sig mod at tage kliniske beslutninger i samspil med patient/borger og pårørende på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at opstille mål, intervenere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. 2. Semesteropbygning Andet semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 17 ECTS, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 13 ECTS. Der er tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en afsluttende skriftlig ekstern prøve. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet Studieuge Kalenderuge 2019 Teori/Klinik T T T T T T T T T K K K K K K K K K T P P Prøve T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød) K= Klinisk undervisning (blå) P= Prøveforløb (grøn) 3. Læringsudbytte for andet semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag Semesterets indhold og pædagogiske tilrettelæggelse Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag se tabel 2. 4

5 Tabel 2. Semesterets ECTS-point Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag ECTS fordelt mellem teori og klinik Sygepleje 11 Sygdomslære, ernæring 3 Farmakologi 3 Folkesundhed 1 Ergonomi 1 Teknologi/dokumentation 1 Forskningsmetodologi og videnskabsteori 2 Naturvidenskabelige fag Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 4 Mikrobiologi 2 Humanistiske fag Kommunikation 1 Samfundsvidenskabelige fag Organisation, ledelse og jura 1 Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder to professionsfaglige elementer på første semester og gennem hele uddannelsen: Klinisk beslutningstagning 1, retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk lederskab 2, retter sig mod egen sygeplejepraksis i forhold til enkelte dele af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 4.1 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til den teoretiske del af uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i 1 Klinisk beslutningstagen: Sygeplejerskens professionelle beslutninger og handlinger, der træffes på baggrund af identificerede patientaktuelle og potentielle plejeproblemer (Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd, Dokumentation af Sygepleje. En Statusrapport. 2 Klinisk lederskab: Selvstændig kunne danne sig et overblik over plejesituationen og planlægge plejen i den mest hensigtsmæssige rækkefølge i stabile og komplekse patientforløb (Haase, K, Barbesgaard, H., Suhr, L., Hjortsø, M., Andersen, J.F., Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. I: Uddannelsesnyt. Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker. nr. 3, s ). 5

6 forhold til den studerendes studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester i teoridelen. Studieaktivitetsmodel for den kliniske del af undervisningen er at finde i afsnit 7. Figur 1. Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af 2. semester 33% Introduktion til semesteretet Holdundervisning Vejledning og feedback Ekstern prøve OSA Studiefaglig samtaler Klinisk undervisning Semestermøder Forskningens døgn Stormøde Morgensamling Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 47 % Forberedelse til undervisning, studiespørgsmål Gruppearbejde Forberedelse til OSA Evaluering Patientbesøg Ergonomi Kategori 4 Kategori 3 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Deltagelse af studerende Initieret af studerende 5% Benytte undervisernes tilbud om konsultation/office hour Filmarrangement, fyraftensmøder m.m. Idrætsdag 15% Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb og klinisk undervisning Arbejde i studiegrupper Vidensøgning Forberedelse til ekstern prøve 4.2 Indhold Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod patienters sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge eksemplificeret ved følgende tre temaer: Tema 1: Sygepleje til patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene Tema 2: Sygepleje til patient/borger med stofskiftesygdom Tema 3: Sygepleje til patient/borger med sygdom i bevægeapparatet Der arbejdes systematisk og progressivt med de tre vidensformer inden for evidensbaseret sygepleje: Patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens 6

7 sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i komplekse pleje- og behandlingsforløb. Disse vidensformer udgør samlet vidensgrundlaget for evidensbaseret sygepleje. Inden for semesterets tre temaer arbejdes der gennem hele semesteret med klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen (se bilag 2). Indholdsmæssigt er der fokus på at identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre og dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner. En mere detaljeret beskrivelse af undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt, som findes på uddannelsens hjemmeside og på IntraPol. 4.3 Tilrettelæggelse Undervisningen er tilrettelagt med udgangspunkt i de tre temaer. I forbindelse med temaerne afvikles fagintegrerede forløb, hvor alle fagområder kan inddrages. Se tabel 3. Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, fagintegrationsforløb og simulationsundervisning, undervisning i klynger, studenteroplæg, casebearbejdelse, gruppearbejde, vejledning samt feedback (se bilag 3). Ligeledes indgår studiebesøg og besøg af patienter. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Tabel 3. Skematisk oversigt over den teoretisk undervisning: Introduktion Tema 1 Tema 2 Tema 3 Klinik Ekstern prøve Uge 6 Uge 6-8 Uge 9-10 Uge Uge Uge Intro til 2. semester Oplæg Fagintegration Skills Feedback Oplæg Fagintegration Simulation Feedback Oplæg Fagintegration Gruppeopgave Feedback Optakt til klinik OSA 1: Sygeplejeintervention OSA 2: Medicinhåndtering Opsamling på klinik Intro til prøve Individuel digital stedprøve samt skriftlig opgave OSA 3: Studiefaglig samtale 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Andet semester indeholder tre obligatoriske studieaktiviteter (OSA). 7

8 De studerende skal have gennemført og godkendt alle tre OSA er for at kunne gå til semesterets eksterne prøve. 5.1 OSA 1 En aktivitet som foregår i den kliniske undervisning. Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres af både teoretisk underviser og kliniske vejleder. Den obligatoriske studieaktivitet består af tre dele: Første del: Den studerende skal i samarbejde med klinisk vejleder gennemføre udvalgte kliniske sygeplejeinterventioner på baggrund af klinisk beslutningstagning. Anden del: Den studerende skal på baggrund af sygeplejeinterventionen udarbejde et skriftligt oplæg, som indeholder følgende: Kort præsentation af patienten og den aktuelle situation Identificering af en af patientens sygeplejeproblemer med afsæt i patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhæng Opstilling af mål for det valgte sygeplejeproblem Beskrivelse af de udførte sygeplejeinterventioner med kort teoretisk begrundelse ud fra semestrets temaer og med inddragelse af relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Oplæggets omfang må være på max tegn med mellemrum. Det skriftlige oplæg skal udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer: Den studerende skal aflevere det skriftlige oplæg i Praktikportalen senest kl. 12, to hverdage før tredje del af OSA 1. Tredje del: I et mindre forum med deltagelse af klinisk vejleder, den tilknyttede underviser fra uddannelsesinstitutionen og en gruppe af studerende, skal den enkelte studerende med udgangspunkt i det skriftlige oplæg, mundtligt begrunde og reflektere over de udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra semestrets temaer. Der er endvidere mulighed for at få en kort feedback og feedforward i forhold til det skriftlige oplæg. Dokumentation af OSA: Klinisk vejleder godkender gennemførelse af udvalgte sygeplejeinterventioner med baggrund i klinisk beslutningstagen Klinisk vejleder godkender aflevering af skriftligt oplæg Kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen godkender gennemførelse af mundtlige begrundelse og refleksion i grupper. 8

9 Hvis den studerende ikke gennemfører den obligatoriske studieaktivitet i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 5.2 OSA 2 En aktivitet som gennemføres i den kliniske undervisning. Den studerende skal i samarbejde med klinisk vejleder gennemføre sygeplejeinterventioner til en udvalgt patient i forhold til medicinhåndtering, som skal begrundes og reflekteres ud fra semestrets temaer. Kriterier for medicinhåndtering i henhold til gældende Bekendtgørelser og vejledninger 3 : Redegørelse for den udvalgte medicins virkninger, bivirkninger og kontraindikationer Dispensering af medicin: Ophælde eller optrække den udvalgte medicin samt sikre patientidentifikation. Administration af medicin: Informere patienten om den udvalgte medicin, hjælpe patienten med indtagelse af den udvalgte medicin samt observere patienten for virkning og bivirkning. Mundtlig begrundelse og refleksion over medicinhåndtering ud fra semestrets temaer samt overvejelser om sygeplejerskens juridiske ansvar, lokale vejledninger samt patientsikkerhed. Klinisk vejleder godkender gennemførelsen af medicinhåndtering på Praktikportalen. Hvis den studerende ikke gennemfører medicinhåndtering i løbet af klinisk undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted med henblik på at aftale et nyt tidspunkt for gennemførelse. 5.3 OSA 3 Den studerende skal i løbet andet semester gennemføre en studiefaglig samtale. Samtalen er individuel og fortrolig og har en varighed af maksimum 45 minutter. Til samtalen medvirker den studerende og en underviser, der er tilknyttet semesteret. Formål med den studiefaglige samtale: At give den studerende mulighed for at drøfte sin studiefaglige arbejdsindsats, sine arbejdsforhold, sin trivsel og sit engagement i relation til uddannelsens krav og pædagogiske målsætning med henblik på at fremme sin studiemæssige, faglige og personlige udvikling i en professionsrettet uddannelse. At fremme gennemførelsen blandt studerende, der fastholder, at de har en interesse i at fortsætte studiet, men som oplever udfordringer af faglig, personlig, social eller pædagogisk karakter. 3 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr 990 af 18/08/ ( 17 om omhu og samvittighedsfuldhed) Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr af 12/02/ (2.6 om medhjælperens ansvar) Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet VEJ nr af 13/12/2013 Gældende findes på: (særligt 3 om identifikation af indlagte patienter) Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr af 15/01/2013. Gældende findes på: (særligt afsnit 5) 9

10 At give den studerende forudsætninger for senere i sit professionelle virke at kunne deltage i udviklingssamtaler. Krav til forberedelse: Den studerende udarbejder og medbringer et skriftligt oplæg på én side, hvor der er refleksioner over: Egen faglige indsats, eget ansvar og egen læreproces, samarbejde med medstuderende, undervisere, studieadministration og ledelse, trivsel, fokusområder, mål og handlinger samt evt. udfordringer Hvis oplægget ikke er udarbejdet og medbragt, kan den obligatoriske studieaktivitet ikke godkendes, og der må aftales ny tid for den studiefaglige samtale. Dokument omhandlende den studiefaglige samtale udfyldes ved afslutningen eller undervejs i samtalen af den studerende. Det udfærdigede dokument med begge parters underskrift udleveres til den studerende. Kopien lægges til studievejlederen til kvalitetssikring. Underviseren dokumenterer på IntraPol på 2. semester som en del af den obligatoriske studieaktivitet, at samtalen er gennemført. Se i øvrigt skriv på IntraPol med vejledning og dokumentationsark til studiefaglige samtaler. 6. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af otte uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden. 6.1 Klinisk forberedende undervisning (KFU) Det kliniske undervisningssted introducerer til: Rammer og krav for den kliniske undervisning Læringsmuligheder lokalt for det kliniske undervisningssted OSA, der skal gennemføres i den kliniske undervisningsperiode Individuel studieplan og Logbog i medicinhåndtering 6.2. Forudsætning for klinisk undervisning Den studerende skal fremskaffe følgende attester: E-learning: Håndhygiejne (må max. være to år gammelt) E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (må max. være to år gammelt) Certifikat for Hjerte Lunge Redning (HLR) (må max. være to år gammelt) Der er link til E-learning kurser på: Den studerende skal inden klinik på andet semester have gennemført undervisning og færdighedstræning i basal hjerte-lunge-redning (HLR). Dette foregår på uddannelsesinstitutionen og er skemalagt i den teoretiske undervisning på 1. semester. Dokumentation for gennemførelse uploades på PraktikPortalen. 10

11 6.3 Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studeplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem den studerende og klinisk vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: I slutningen af den kliniske undervisning godkende klinisk vejleder den studerendes opnåelse af deltagelsespligten i PraktikPortalen. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre 1. eksterne prøve. I løbet af det kliniske undervisningsforløb skal den studerende gennemføre to obligatoriske studieaktivitet i samarbejde med klinisk vejleder. Se afsnit Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for andet semester, hvor omdrejningspunktet er klinisk beslutningstagen med udgangspunkt i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. I andet semester arbejder den studerende dermed videre med klinisk beslutningstagen på en måde, der tydeliggør progression i den studerendes læringsforløb. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. I samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske har den studerende fokus på: Klinisk beslutningstagen i samspil med patienter/borgere: observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygepleje Kliniske metoder til systematisk dataindsamling herunder validitet og reliabilitet Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis Professionel relation og kommunikation med patient og pårørende Professionel håndtering af egne og patientens oplevelser og reaktioner Medicinhåndtering herunder: o Faste lægemiddelformer (tabletter) o Flydende lægemiddelformer fx injektioner Ergonomi og arbejdsstillinger Teknologier i sygeplejen Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 6.5 Studiesamtaler og individuel studieplan I andet semester gennemføres minimum tre studiesamtaler. Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt eller i grupper af studerende. Efter den indledende studiesamtale udarbejder den studerende en obligatorisk individuel studieplan, som den studerende efterfølgende uploades i PraktikPortalen. Klinisk vejleder godkender den individuelle studieplan i PraktikPortalen. Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: 11

12 6.6 Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. I Logbog i medicinhåndtering fremgår også den studerendes ansvar i relation til medicinhåndtering samt hvad den studerende i denne sammenhæng kan træne på andet semester. Se Logbog i medicinhåndtering: Opsamling på klinik Opsamling på klinik foregår i det teoretiske læringsrum direkte i forlængelse af klinisk undervisning. De studerende skal i mindre grupper reflektere over deres oplevelser og erfaringer fra den kliniske undervisning. 7. Afsluttende ekstern prøve på andet semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets læringsudbytte, rettet mod klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Den studerende er automatisk tilmeldt semesterets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 7.1 Prøveform Den eksterne prøve er en individuel skriftlig prøve, der består af to dele: Den første del af prøven udgøres af en digital stedprøve 4 inden for det naturvidenskabelige fagområde: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi samt mikrobiologi, samt udvalgte dele af det sundhedsvidenskabelige fagområde: Sygdomslære, ernæring og farmakologi (specialfarmakologi). Den anden del af prøven udgøres af en skriftlig opgave som udarbejdes med udgangspunkt i semestrets temaer. 7.2 Prøvens første del digital stedprøve Den digitale stedprøve afholdes i perioden efter semesterets kliniske undervisning Prøvens tilrettelæggelse Prøven afvikles i WISEflow. Prøven varer 3 timer og afholdes på uddannelsesstedet. Den studerende skal medbringe egen computer inkl. oplader og forlængerledning. Det er ikke tilladt at medbringe noter, bøger eller andre hjælpemidler. Prøven består af 100 multiple choice baserede spørgsmål af forskellig type. 4 En stedprøve er kendetegnet ved, at den studerende på et fastlagt tidspunkt, på en bestemt angivet fysisk adresse og under opsyn, får stillet en opgave, som inden for et afgrænset tidsrum skal besvares af den studerende alene og afleveres inden tidsfristens udløb. 12

13 Da det er en prøve, hvor der ikke må benyttes digitale hjælpemidler, skal den studerende installere en særlig browser kaldet FLOWlock, inden prøven kan tilgås. Det er den studerendes ansvar at FLOWlock er installeret inden prøven, og dette kan med fordel gøres i god tid forud for prøven. Der tilbydes mulighed for introduktion og hjælp til installation af FLOWlock på Københavns Professionshøjskole. 7.3 Prøvens anden del skriftlig opgave Prøven er en individuel skriftlig opgave rettet mod klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse plejeog behandlingsforløb. Opgaven tager udgangspunkt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for et af semesterets tre temaer: Tema 1: Sygepleje til patient/borger med sygdom i fordøjelsessystemet og urinvejene Tema 2: Sygepleje til patient/borger med stofskiftesygdom Tema 3: Sygepleje til patient/borger med sygdom i bevægeapparatet Prøvens tilrettelæggelse og formkrav Hver studerende tildeles et af semesterets tre temaer 3 dage før aflevering af den skriftlige opgave. Der tilbydes 1 lektion vejledning i grupper á max. 5 studerende ved den underviser, som er eksaminator på opgaven. Opgaven udarbejdes efter tekniske retningslinjer og må max have et omfang på anslag inkl. mellemrum. Den skriftlige opgave afleveres i pdf-format på WISEflow. Her bekræfter den studerende med sit login, hvem han/hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til studerende og undervisere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol: Uddannelsesinstitutionen foretager elektronisk plagiatkontrol Kriterier for den skriftlige opgave Beskrivelse af den kliniske sygeplejefaglige problemstilling og argumentation for sygeplejefaglig relevans med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Afgrænsning til en problemformulering Argumentation for valg af teori og metode til at undersøge problemformuleringen Diskussion af undersøgelsens resultater Argumentation for relevante sygeplejeinterventioner, herunder overvejelser om den professionelle relation og kommunikations betydning i klinisk beslutningstagen 13

14 7.3.3 Mål for den skriftlige opgave Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om og kan beskrive systematiske kliniske metoder til at indsamle data hos patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan argumentere for og håndtere udvalgte metoder til observation og identificering af sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge hos patienter/borgere i stabile og komplekse forløb Kan anvende sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering og ernæringslære i klinisk beslutningstagen i relation til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient-/borgerviden i forbindelse med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionelle møder med patient/borger og pårørende Har viden om og kan beskrive søgning af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med fokus på sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation 7.4 Bedømmelse Bedømmelsen foretages af eksaminator udpeget af Uddannelsesinstitutionen og ekstern censor udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der foretages en samlet bedømmelse af prøvens to dele i forhold til mål, kriterier og formkrav for prøven. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den eksterne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover i begge dele af prøven. Såfremt prøven ikke er bestået, skal den studerende til omprøve i den eller de dele, som ikke er bestået. Beståede prøver kan ikke tages om. Vejledende tabel til bedømmelse af den digitale stedprøve: Karakter Point min Point max

15 7.5 Feedback i forbindelse med ekstern prøve Der tilbydes 10 minutters feedback efter prøven efter aftale med undervisere. Den studerende kontakter underviser for feedback. Feedback gives senest 4 uger efter bedømmelsen. Herefter ophører muligheden for feedback. Der gives primært feedback på prøvens anden del (den skriftlige opgave), men der vil også være mulighed for at få oplyst pointscoren fra prøvens første del (den digitale stedprøve). Krav til den studerende ift. feedback er: At den studerende medbringer opgaven og har læst denne forud for feedback, at den studerende har udarbejdet spørgsmål, der ønskes besvaret til feedback, og at den studerende tager noter under feedback. Se i øvrigt bilag Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på andet semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. 7.7 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den eksterne prøve på andet semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. i BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af andet semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres elektronisk. Da studenterevaluering er en vigtig datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde er det vigtigt for kvalitetsudvikling af uddannelsen, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering. 15

16 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester Bilag 2: Sygeplejeprocessen Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward 16

17 Bilag 1: Læringsudbytte for andet semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om og kan beskrive systematiske kliniske metoder til at indsamle data hos patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om og kan beskrive klinisk lederskab i udvalgte stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb Har viden om og kan beskrive udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse til observation, analyse, vurdering, opstille mål, planlægning, udførelse og justering af sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient-/borgerviden i forbindelse med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om, kan beskrive og reflektere over professionelle møder med patient/borger og pårørende Har viden om og kan beskrive udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har viden om og kan beskrive søgning af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med fokus på sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Har viden om akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation samt kan beskrive og reflektere over egen læreproces Færdigheder Kan systematisk anvende klinisk beslutningstagen i samspil med patienten/borgeren, at observere, identificere, vurdere, opstille mål, planlægge, udføre, dokumentere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb med afsæt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden 17

18 Kan systematisk anvende kliniske metoder til indsamling af data hos patienter/borgere i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for enkelte elementer i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering og ernæringslære i klinisk beslutningstagen i relation til patienter/borgere i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende viden om patient-/borgerviden i klinisk beslutningstagen i udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan etablere og indgå i relationer og kommunikere professionelt med patienter/borgere og deres pårørende i forbindelse med udvalgte stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Kan anvende viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningsviden og integrere denne i klinisk beslutningstagen i udvalgte elementer af stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan anvende strukturerede kliniske metoder og analysere og fortolke indsamlede data samt reflektere over validitet og reliabilitet Kan anvende akademiske arbejdsmetoder og stringent argumentation Kompetencer Kan håndtere og argumentere for udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan argumentere for og håndtere udvalgte metoder til observation og identificering af sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge hos patienter/borgere i stabile og komplekse forløb Kan selvstændigt varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis inden for udvalgte elementer i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Kan professionelt håndtere egne og den enkelte patient/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation 18

19 Bilag 2: Sygeplejeprocessen Evaluering Analyse Udførelse Dataindsamling Planlægning 19

20 Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feed- forward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feed-Up Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feed-Forward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem nuværende status og forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den studerende ikke kommunikationen i Feedup. Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I Feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af den forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperleys, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 20