Semesterbeskrivelse for 1. semester. Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Transkript

1 Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 1. semester Tema: Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semesterbeskrivelsen er godkendt den Ret til ændringer forbeholdes.

2 Kolofon Dato Semesterbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole Første semester Semesteransvarlig Susanne Piilgaard Hallin Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Semesterbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningen 2016 Professionsbachelor i sygepleje, Københavns Professionshøjskole (KP)/UC Diakonissestiftelsen (revideret August 2018)). Formålet er at beskrive semesterets indhold, tilrettelæggelse og udprøvning af mål for læringsudbytte. Dette semester har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger. 1 ECTS-point svarer til en studieindsats på ca timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. 1.semester begynder d. 1. september og d. 1. februar. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Semesterets tema Semesteropbygning Læringsudbytte for første semester Semesterets indhold og tilrettelæggelse Studieaktivitetsmodel Indhold Tilrettelæggelse Opsamling på klinik Semesterets obligatoriske studieaktiviteter OSA 1 E-learning inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område OSA 2 Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning Klinisk undervisning Optakt til klinisk forberedende undervisning Forudsætning for klinisk undervisning Rammer for klinisk undervisning Fokusområder i klinisk undervisning Studiesamtaler og individuel studieplan Logbog i medicinhåndtering OSA 2 Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning Afsluttende intern prøve på første semester Prøveform Prøvens tilrettelæggelse Rammer for den mundtlige eksamination Mål for prøven Bedømmelse Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af første semester Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for første semester Bilag 2: Sygeplejeprocessen Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward

4 1. Semesterets tema Semesterets tema er observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Temaet retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Fokus er at opnå viden og færdigheder i at systematisere viden, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient/borger. 2. Semesteropbygning Første semester består af et teoretisk undervisningsforløb svarende til 23 ECTS-point, hvor der undervises både fagopdelt og på tværs af fagene samt et klinisk undervisningsforløb svarende til 7 ECTS-point. Der er to obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en afsluttende intern prøve. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet Studieuge Kalenderuge 2019 Teori/Klinik T T T T T T T T T T T T K K K K T T T P S Prøve T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød) K= Klinisk undervisning (blå) P= Prøveforløb (grøn) S = Skemafri (gul) 3. Læringsudbytte for første semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag 1. 4

5 4. Semesterets indhold og tilrettelæggelse Undervisningen er bygget op, så der er samspil mellem indholdet i sygeplejefaget og de øvrige fag. Se tabel 2. Tabel 2. Semesterets ECTS-point ECTS point Fagområder fordelt mellem teori og klinik Sundhedsvidenskabelige fag Sygepleje 17 Sygdomslære, ernæring 1 Farmakologi 1 Folkesundhed 1 Ergonomi 1 Teknologi/dokumentation 1 Forskningsmetodologi og videnskabsteori 1 Naturvidenskabelige fag Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 4 Mikrobiologi 2 Samfundsvidenskabelige fag Organisation, ledelse og jura 1 Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder to professionsfaglige elementer på første semester og gennem hele uddannelsen: Klinisk beslutningstagning 1, retter sig mod at observere, identificere, analysere og vurdere patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk lederskab 2, retter sig mod egen sygeplejepraksis i forhold til enkelte dele af patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge 4.1 Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, og et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodel er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til den teoretiske del af uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellen er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studeren- 1 Klinisk beslutningstagen: Sygeplejerskens professionelle beslutninger og handlinger, der træffes på baggrund af identificerede patientaktuelle og potentielle plejeproblemer (Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd, Dokumentation af Sygepleje. En Statusrapport. 2 Klinisk lederskab: Selvstændig kunne danne sig et overblik over plejesituationen og planlægge plejen i den mest hensigtsmæssige rækkefølge i stabile og komplekse patientforløb (Haase, K, Barbesgaard, H., Suhr, L., Hjortsø, M., Andersen, J.F., Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. I: Uddannelsesnyt. Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker. nr. 3, s ). 5

6 des studeindsats. Modellen kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester i teoridelen. Studieaktivitetsmodel for den kliniske del af undervisningen er at finde i afsnit 5. Figur 1. Studieaktivitetsmodel for den teoretiske del af 1. semester. 37% Introduktion til semesteretet Holdundervisning Vejledning, fremlæggelse og feedback Intern prøve Obligatoriske studieaktiviteter Klinisk undervisning Semestermøder Forskningens døgn Stormøde Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 47 % Forberedelse til undervisning, studiespørgsmål Gruppearbejde Forberedelse til OSA 1 Evaluering Patientbesøg Biblioteksbesøg HLR Ergonomi 4% Benytte undervisernes tilbud om konsultation Filmarrangement, fyraftensmøder m.m. Idrætsdag Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 12% Egen forberedelse til klasseundervisning, fagintegrerede forløb og klinisk undervisning Arbejde i studiegrupper Vidensøgning Forberedelse til intern prøve 4.2 Indhold Sygepleje og de øvrige fagområder retter sig mod patienters/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge eksemplificeret ved følgende tre temaer: Tema 1: Sygepleje til patient/borger med hjerte- og kredsløbs problemer Tema 2: Sygepleje til patient/borger med respirationsproblemer Tema 3: Sygepleje patient /borger med infektion eller infektionsrisiko. 6

7 Inden for semesterets tre temaer arbejdes der gennem hele semesteret med klinisk beslutningstagen ud fra sygeplejeprocessen (se bilag 2). Indholdsmæssigt er der fokus på at observere, identificere, analysere og vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. I de tre temaer opnår den studerende viden og færdigheder i forhold til at observere, vurdere og identificere sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt at analysere og vurdere sygeplejeinterventioner. Ligeledes er der fokus på sygeplejeinterventioner, der begrundes med afsæt i evidensbaseret viden. Der arbejdes systematisk og progressivt med de tre vidensformer inden for evidensbaseret sygepleje: Patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsviden relateret til patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i komplekse pleje- og behandlingsforløb En mere detaljeret beskrivelse af undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt og lektionsplaner på IntraPol. 4.3 Tilrettelæggelse I semesterets introduktionsperiode introduceres de studerende til Diakonissestiftelsen, studiet, gruppeprocesser, de digitale platforme IntraPol og Praktikportalen samt Københavns Professionshøjskoles bibliotek. Der undervises i studiemetodik, herunder studiestrategier og læringsmetoder. Endvidere præsenteres de studerende for indholdet i hele semesteret, og hvordan de forskellige fagområder indgår i undervisningen. Ligeledes indgår et forløb, der præsenterer udvalgte sygeplejeteoretiske perspektiver. Undervisningen er dernæst tilrettelagt med udgangspunkt i de tre temaer, hvor der afvikles fagintegrerede forløb med inddragelse af alle fagområder. Se tabel 3. Tabel 3. Skematisk oversigt over den teoretisk undervisning Introduktion Uge 6-10 Tema 1 Uge Tema 2 Uge Klinik Uge Tema 3 Uge Intern prøve Uge 25 Introduktion til: Uddannelsen, semesterets læringsudbytte, fagområder og klinik Perspektiver på sygepleje Gruppearbejde Fremlæggelse Feedback Oplæg Skills Oplæg Skills Fagintegration Gruppearbejde Simulation Feedback Nålefest HLR Opsamling fra klinik Oplæg Fagintegration Gruppearbejde Fremlæggelse Feedback Individuel Teoretisk mundtlig prøve RUSTUR OSA 2 OSA 1 naturvidenskabelige fag Igennem hele semesteret arbejdes i studiegrupper, som giver den studerende mulighed for at diskutere, begrunde og reflektere over forskellige problemstillinger relateret til patienters/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 7

8 Semesterets undervisnings-, lærings- og arbejdsformer veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, fagintegrationsforløb og simulationsundervisning, undervisning i klynger, studenteroplæg, casebearbejdelse med feedup, feedback og feedforward (se bilag 3). Ligeledes indgår besøg af patienter. De studerende lærer at søge forskningslitteratur i udvalgte databaser. Samlet er de forskellige undervisningsformer med til at sikre fagintegration, perspektivskifte og variation, hvilket giver mulighed for at imødekomme forskellige forudsætninger for læring. Nålefest På Diakonissestiftelsen er der en lang tradition for, at studerende får overrakt duenålemblemet, inden de påbegynder klinisk undervisning. Der afholdes en højtidelighed, kaldet Nålefest, i Søsterhjemmets stuer, hvor Forstanderinden overrækker duenålemblemet til de studerende på første semester, inden de skal ud i deres første klinik. 4.4 Opsamling på klinik Efter klinisk undervisning reflekterer de studerende i teoretisk undervisning i mindre grupper over deres oplevelser og erfaringer fra klinisk undervisning med henblik på patienter/borgeres sundheds- og sygdomssammenhænge. 5. Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Første semester indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA): OSA 1: En aktivitet inden for det natur- og sundhedsfaglige område som gennemføres i den teoretiske undervisning. OSA 2: En aktivitet som foregår i den kliniske undervisning Begge aktiviteter skal gennemføres og er en forudsætning for deltagelse i intern prøve på første semester. 5.1 OSA 1 E-learning inden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område I sidste halvdel af semesteret og efter klinisk undervisning gennemføres OSA 1, som er en e-learningsaktivitet inden for det natur- og sundhedsfaglige område med fokus på anatomi, fysiologi, biokemi og sygdomslære. Aktiviteten finder sted i relation til den teoretiske undervisning men gennemføres individuelt og uafhængigt af den skemalagte undervisning. Der vil i løbet af semesteret blive introduceret til den obligatoriske studieaktivitet. Kriterier: Aktiviteten er individuel og besvares selvstændigt Aktiviteten indeholder 70 spørgsmål, som skal besvares elektronisk Aktiviteten skal være gennemført inden for en periode på 10 døgn og med en korrekt besvarelse på 100 %, for at aktiviteten betragtes som gennemført Aktiviteten skal gennemføres med opfyldte kriterier og dokumenteres på IntraPol som en forudsætning for deltagelse i intern prøve. 5.2 OSA 2 Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning Se beskrivelsen af aktiviteten under punkt 6.7 8

9 6. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning har en varighed af fire uger og foregår på godkendte kliniske undervisningssteder i primær eller sekundær sundhedssektor i Region Hovedstaden. 6.1 Optakt til klinisk forberedende undervisning Uddannelsesinstitutionen introducerer til: Generelle rammer og krav for klinisk undervisning, obligatorisk studieaktivitet samt juridiske- og tekniske retningslinjer Sygeplejerskens virksomhed i relation til love og retningslinjer, herunder autorisationslov, tavshedspligt, De Sygeplejeetiske Retningslinjer At være studerende i klinisk undervisning Overordnet til Logbog i medicinhåndtering og individuel studieplan Praktikportal Hygiejne herunder uniformsretningslinjer, håndhygiejne, forebyggelse af hospitalsinfektioner. Det kliniske undervisningssted introducerer til: Rammer, vilkår og læringsmuligheder lokalt på det kliniske undervisningssted. Anvendelse af individuel studieplan og Logbog i medicinhåndtering. 6.2 Forudsætning for klinisk undervisning Straffeattest: Hvis den studerende skal i klinik i en kommune, kan der blive bedt om at fremvise en straffeattest ved påbegyndelse af kliniske undervisning. Straffeattesten kan bestilles gratis på: E-Learning: Den studerende skal gennemføre følgende aktiviteter og uploade dokumentation for gennemførelse i Praktikportalen. E-learning: Håndhygiejne. Den studerende skal gennemføre de tre moduler og afslutte med test. E-learning: Brandskolen. Den studerende skal gennemføre de tre moduler og afslutte med test. Åbn de to E-learningsprogrammer her: Hjerte-lunge-redning (HLR) Inden den kliniske undervisning i første semester påbegyndes, skal de studerende have gennemført undervisning og færdighedstræning i basal HLR samt brug af Rubens ballon. Undervisningen foregår på UCD. De studerende modtager elektronisk certifikat som dokumentation for gennemført HLR. Certifikatet uploades i Praktikportalen inden klinisk undervisning påbegyndes. HLR certifikatet er gyldigt i to år. Nærmere information herom findes på IntraPol under klinik og i lektionsplanen. MRSA: Den studerende skal være opmærksom på, kravet om test for Methicillinresistent staphylococcus aureus (MRSA). Læs mere på KURH: 9

10 6.3 Rammer for klinisk undervisning I den kliniske undervisning er der nogle rammer og krav, som er gældende for hele uddannelsen. Det gælder bl.a. deltagelsespligt, deltagelse i vagter, afholdelse af studiesamtaler, udarbejdelse af individuel studeplan, medicinhåndtering, forudsætninger for klinisk undervisning samt fordeling af ansvar og roller mellem den studerende og klinisk vejleder. Se Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på Sygeplejerskeuddannelsen: I slutningen af den kliniske undervisning godkender klinisk vejleder den studerendes opnåelse af deltagelsespligten i Praktikportalen. Dette er en forudsætning for at gå til intern prøve i første semester. I løbet af det kliniske undervisningsforløb skal den studerende gennemføre en obligatorisk studieaktivitet (OSA 2) i samarbejde med klinisk vejleder. Se kriterier under afsnit Fokusområder i klinisk undervisning Den kliniske undervisning tager afsæt i det overordnede tema for første semester. I den kliniske undervisning indgår den studerende i planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med henblik på at opnå viden, færdigheder og kompetencer inden for semesterets læringsudbytte og temaer. I den kliniske undervisning er der på baggrund af her af formuleret fokusområder. I relation til patient/borgersituationer har den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder/sygeplejerske fokus på: Klinisk beslutningstagen dvs. observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygepleje Kliniske metoder til dataindsamling Klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis Professionel relation og kommunikation med patient/borger Patientens/borgerens oplevelser og reaktioner samt mentale sundhed Refleksion over egne oplevelser og reaktioner Medicinhåndtering herunder: o Faste lægemiddelformer (tabletter) o Inhalationer o Salver, cremer Basale hygiejniske principper Patientsikkerhed Teknologi i sygeplejen Ergonomi og arbejdsstillinger. Vægtning af fokusområder kan være forskellig afhængigt af det kliniske undervisningssted. Feedback og feedforward indgår som en integreret del af undervisnings- og vejledningsforløbet (se bilag 3). 6.5 Studiesamtaler og individuel studieplan I den kliniske undervisning på første semester gennemføres minimum to studiesamtaler, - en indledende samtale, som afholdes inden for den første uge, og en afsluttende samtale. Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem klinisk vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afholdes individuelt eller i grupper af studerende. 10

11 Efter den indledende studiesamtale, udarbejder den studerende en obligatorisk individuel studieplan, som skal uploades i Praktikportalen. Klinisk vejleder godkender den individuelle studieplan i Praktikportalen. Læs mere om studiesamtaler og individuel studieplan i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på sygeplejerskeuddannelsen: Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering er et studie- og læringsredskab, der har til hensigt at understøtte den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. I Logbog i medicinhåndtering fremgår retningslinjer for medicinhåndtering som sygeplejestuderende, samt finde inspiration til, hvordan den studerende kan arbejde med medicinhåndtering på de forskellige semestre. I den kliniske undervisning på første semester skal den studerende ud fra Dokumentationsarket arbejde med et patient/borgerforløb i relation til medicinhåndtering, herunder gå i dybden med minimum to præparater. Den studerende skal uploade Dokumentationsarket i Praktikportalen. Den kliniske vejleder dokumenterer, at den studerende har gennemført aktiviteten. Se Logbog i medicinhåndtering: OSA 2 Obligatorisk studieaktivitet i den kliniske undervisning OSA 2 gennemføres i den kliniske undervisning i samarbejde med klinisk vejleder. OSA 2 skal gennemføres, som en forudsætning for deltagelse i intern prøve på første semester. Klinisk vejleder dokumenterer gennemførelse af aktiviteten i Praktikportalen. OSA 2 består af tre dele: Første del: Her skal den studerende: Indsamle data rettet mod en udvalgt patient/borgers sygeplejefaglige problemer eller behov med udgangspunkt i patientens/borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge inden for semestrets tre temaer Mundtligt identificere, analysere og vurdere en eller to af patientens/borgerens sygeplejefaglige problemer eller behov Udvælge og gennemføre en eller flere sygeplejeinterventioner ud fra udvalgte kliniske metoder. Anden del: Med afsæt i første del skal den studerende udarbejde en skriftlig opgave. Her skal den studerende: Beskrive patientens/borgerens situation, fx alder, indlæggelsesårsag, aktuelle fysiske, psykiske og mentale tilstand, vitale værdier, sociale forhold og patientens/borgerens oplevelser og reaktioner i relation til sundhedsudfordringer Beskrive den/de udvalgte problemer eller behov Beskrive den sygeplejeinterventioner, der er udført i relation til den/de udvalgte sygeplejefaglige problemer Opgavens omfang må være maksimum tegn med mellemrum Opgaven udarbejdes ud fra uddannelsesinstitutionens gældende tekniske og juridiske retningslinjer, som findes på Opgaven afleveres i Praktikportalen senest tre hverdage efter gennemførelse af første del af OSA 2. 11

12 Tredje del: Del 1 og 2 danner grundlag for mundtlig analyse refleksion med klinisk vejleder individuelt eller i grupper af studerende. I Praktikportalen godkender kliniske vejleder: Gennemførelse af de udvalgte sygeplejeinterventioner ud fra udvalgte kliniske metoder Aflevering af det skriftlige oplæg i Praktikportalen Opfyldelse af deltagelsespligten. Hvis den studerende ikke gennemfører OSA 2 i løbet af den kliniske undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted og aftale et nyt tidspunkt. 7. Afsluttende intern prøve på første semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets læringsudbytte rettet mod observation og vurdering af sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Hensigten med den interne teoretiske prøve på første semester er at bedømme, i hvilken grad den studerende har opnået semesterets læringsudbytte. Den studerende er automatisk tilmeldt semesterets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 7.1 Prøveform Den interne prøve er en individuel teoretisk, mundtlig prøve. Prøven er fagintegreret og udprøver dele af klinisk beslutningstagen i en afgrænset kontekst. Prøven tager udgangspunkt i en case, der retter sig mod patienters/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med afsæt i et af semesterets tre temaer: Sygepleje til patient/borger med hjerte- og kredsløbsproblemer Sygepleje til patient/borger med respirationsproblemer Sygepleje til patient/borger med infektion eller infektionsrisiko. 7.2 Prøvens tilrettelæggelse Prøveforløbet indledes med at Uddannelsesinstitutionen tildeler hver enkelt studerende en case inden for ét af semesterets temaer. Casen danner grundlag for den mundtlige eksamination og er tilgængelig på WI- SEflow 24 timer før eksaminationstidspunktet. Den studerende kan medbringe en disposition for sit oplæg (max. 1 A4-side). Der gives introduktion inden prøven. Tidspunktet vil fremgå teoriskema. Den studerende kan læse mere om WISEflow på IntraPol: 12

13 7.2.2 Rammer for den mundtlige eksamination Oplæg: Ved den mundtlige eksamination har den studerende 5 minutter til et selvstændigt oplæg. Her argumenteres for en udvalgt metode til dataindsamling med henblik på at identificere mindst et af patientens/borgerens sundhedsudfordringer, og begrundelse for forslag til sygeplejeinterventioner i relation til valgte sundhedsudfordring. Der inddrages national/international forskningslitteratur i forhold til den valgte sundhedsudfordring og eller sygdomssammenhæng. Eksamination: Efterfølgende er der afsat 15 minutter, hvor den studerende eksamineres i henhold til udvalgte dele af semesterets samlede læringsudbytte for første semester relateret til semesterets tre temaer. Votering: Der er afsat 10 minutter til votering og tilbagemelding til den studerende. 7.3 Mål for prøven At den studerende ud fra klinisk beslutningstagen kan: Argumentere for metoder til dataindsamling og beskrive elementer af klinisk beslutningstagen, så som at observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge og give forslag til sygeplejeinterventioner Inddrage og begrunde med relevant viden inden for semesterets fagområder relateret til udvalgte af patienten/borgerens sundhedsudfordringer samt patienten/borgerens oplevelser og reaktioner her på Inddrage viden om udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Inddrage viden om og kan beskrive basale hygiejniske principper Inddrage og sammenfatte udvalgt national/international forskningslitteratur i forhold til et af semesterets temaer 7.4 Bedømmelse På baggrund af den studerendes mundtlige oplæg og den mundtlige eksamination vurderes det, i hvilken grad den studerende har opnået mål for prøven. Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer, der er udpeget af Uddannelsesinstitutionen. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. 7.5 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på første semester. Den studerende bliver automatisk tilmeldt prøven. 13

14 7.6 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på første semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 8. Evaluering af første semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Evalueringen gennemføres som et elektronisk spørgeskema, som den studerende får adgang til på IntraPol. Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager semesterets i evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. 14

15 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Læringsudbytte for første semester Bilag 2: Feedup, feedback og feedforward Bilag 3: Sygeplejeprocessen 15

16 Bilag 1: Læringsudbytte for første semester Den studerende har efter gennemført første semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Viden Har viden om klinisk beslutningstagen, som hviler på en kundskabsbaseret praksis: patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om og kan beskrive elementer af klinisk beslutningstagen, at observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner Har viden om systematiske metoder til indsamling af data Har viden om, hvad klinisk lederskab indbefatter i konkrete situationer med patient/borger Har viden om og kan beskrive udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering til observation, analyse, vurdering og planlægning af sygeplejeinterventioner relateret til udvalgte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Har viden om den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på sundhedsudfordringer Har viden om den enkelte patients/borgers oplevelser og reaktioner på personlig pleje, observation og kommunikation og kan reflektere over egne oplevelser og reaktioner Har viden om professionel relation og professionel kommunikation med patient/borger Har viden om udvalgte teknologier, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Har viden om ergonomi og arbejdsstillinger inden for virksomhedsområdet Har viden om og kan beskrive basale hygiejniske principper Har viden om søgning og læsning af national/international forskningslitteratur i forhold til semestrets tema. Færdigheder Kan systematisk anvende elementer af klinisk beslutningstagen: observere, identificere, analysere, vurdere, planlægge, udføre og dokumentere sygeplejeinterventioner i relation til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer med afsæt i kundskabsbaseret praksis, patient-/ borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan systematisk anvende og vurdere udvalgte kliniske metoder til indsamling af data Kan varetage klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis rettet mod enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan anvende udvalgt sygdomsfaglig viden om anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi, farmakologi og medicinhåndtering i klinisk beslutningstagen relateret til enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer 16

17 Kan anvende udvalgte dokumentationsformer Kan anvende viden om basale hygiejniske principper Kan søge og sammenfatte udvalgt national/international forskningslitteratur i forhold til semestrets tema Kan observere, måle og dokumentere udvalgte typer af kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder. Kompetencer Kan håndtere og argumentere for udvalgte metoder til dataindsamling samt identificere enkelte af patientens/borgerens sundhedsudfordringer Kan håndtere observation, måling og dokumentation samt argumentere for udvalgte kliniske data samt vurdere validitet, reliabilitet og fejlkilder Kan selvstændigt anvende viden om basale hygiejniske principper. 17

18 Bilag 2: Sygeplejeprocessen Evaluering Analyse Udførelse Dataindsamling Planlægning 18

19 Bilag 3: Feedup, feedback og feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feed-up-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedbackspørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feed-forward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feed-Up Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feed-Forward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse løbende pege på placering ift. mål. Er der en forskel mellem nuværende status og forventet status med arbejdet/studiet, og/eller forstod den studerende ikke kommunikationen i Feedup. Feedforward er, hvor korrigering finder sted. I feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af den forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperleys, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 19