Semesterbeskrivelse for 4. semester

Transkript

1 UC Diakonissestiftelsen Professionsbachelor i sygepleje Semesterbeskrivelse for 4. semester Klinisk lederskab af patient- og borger-forløb Februar 2018 Semesterbeskrivelsen er godkendt den Rev. den Ret til ændringer forbeholdes.

2 Kolofon Dato 8. januar 2018 Semesterbeskrivelse UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Den kliniske del er udarbejdet i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol Fjerde semester Semesterbeskrivelsen er gældende for studerende, der er indskrevet på Studieordningen af 2016 rev. august Semesterbeskrivelsen og Studieordning 2016 rev. august 2017 tager udgangspunkt i BEK nr. 804 af 17/06/2016 (gældende). Formålet med semesterbeskrivelsen er at beskrive, hvordan Studieordning 2016 læringsudbytte udmøntes i det nærværende semester. Semesteret har et omfang på 30 ECTS-point, fordelt over ca. 21 uger. 1 ECTS point svarer til en studieindsats på ca timer. 1 uge (1,5 ECTS-point) svarer til en studieindsats på 41,25 timer. Semesteransvarlig: Mette Kildevæld Simonsen 2

3 Indhold 1. Semesterets overordnede tema Semesterets struktur og undervisning Studieaktivitetsmodel Internationalisering At Home and Abroad Læringsudbytte for fjerde semester Semesterets indhold og pædagogisk tilrettelæggelse Teoretisk internationalt kulturelt og tværprofessionelt forløb Pædagogisk tilrettelæggelse Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Klinisk undervisning Studiesamtaler Logbog i medicinhåndtering Semesterets undertemaer Obligatorisk studieaktiviteter Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning OSA klinik Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem læringsrum i den teoretiske og kliniske undervisning OSA på tværs Afsluttende intern prøve på fjerde semester Prøveform og mål for prøven Rammer for prøven Prøveforløb og opgavekriterier Bedømmelse Kriterier for bedømmelse og feedback Karakteren Karakteren Om- og sygeprøve Klage og ankemulighed Evaluering af 4. semester...19 Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward

4 1. Semesterets overordnede tema Semesterets overordnede tema er Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb. Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, sektorer og institutioner. Fokus er at opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. 2. Semesterets struktur og undervisning Semestret består af et teoretisk forløb på 17 ECTS, heraf 5 ECTS-point som tværprofessionelt forløb og 10 ECTS-point som valgfri elementer. Semesteret har desuden et klinikforløb i den primære sundhedssektor på 13 ECTS-point. Den teoretiske undervisning starter med et to ugers internationalt kulturelt og tværprofessionelt forløb. Herunder opstarter semesterets problembaseret projektforløb med fokus på sundhed og livskvalitet gennem hele livet. I forløbet indgår også semesterets valgfrie elementer. Semesterets undervisning retter sig mod klinisk lederskab i rehabiliterende, palliative og terminale patient- /borgerforløb, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår og kulturelle forhold. I semestrets undervisning indgår desuden sygepleje til patient/borger med cancersygdomme. Undervisningens indhold fremgår af semesteroversigt som findes via IntraPol og uddannelsens hjemmeside. Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA) samt en intern prøve. Tabel 1. Skematisk oversigt over semesterforløbet, forårssemesteret 2018: Studieuge Kalenderuge forår 2018 Teori/Klinik T SFS T T T T T T T K K K K K K K K T T P P Prøve T= Teoretisk undervisning på uddannelsesinstitution (rød) K= Klinisk undervisning i primær sundhedssektor (blå) SFS= Skemafri studieuge (gul) P= Prøveforløb (grøn) Et væsentligt princip for uddannelsens opbygning er, at der på tværs af hvert semester og gennem hele uddannelsen indgår en række professionsfaglige strukturerende elementer, som udgør en overordnet ramme for sygeplejevirksomhed i alle semestre. Derudover indgår forskellige undertemaer, som forløber parallelt i den teoretiske og kliniske undervisning. Tilsammen danner undertemaerne grundlag for, at den studerende systematisk kan anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejevirksomhed. 4

5 Semesterets fagområder: Fagområder Antal ECTS-point fordelt mellem teori og klinik Sundhedsvidenskabelige fag: Sygepleje 12 Sygdomslære 3 Farmakologi 2 Teknologi/dokumentation 1 Folkesundhed 2 Videnskabsteori og forskningsmetodologi 2 Naturvidenskabelige fag: Anatomi, fysiologi, genetik og biokemi 2 Mikrobiologi 1 Humanvidenskabelige fag: Kommunikation, pædagogik og psykologi 1 Samfundsvidenskabelige fag: Organisation, ledelse og jura 2 Sociologi 2 Det overordnede fag er sygepleje, der indeholder følgende professionsfaglige elementer på fjerde semester og gennem hele uddannelsen: Curologi Patientologi Klinisk beslutningstagning Klinisk lederskab Curologi er læren om omsorg og sygepleje med fokus på sygepleje som fag og profession herunder genstands- og virksomhedsområde. Patientologi er forståelsen af, hvad det vil sige at være patient og patientens oplevelser og reaktioner herpå. Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab udgør en overordnet gennemgående ramme for sygeplejevirksomhed i alle semestre. Progressionen viser sig ved skiftende kontekster og stigende kompleksitet i klinisk praksis såvel som i de teoretiske forløb. Den studerende tilegner sig et solidt fagligt grundlag til at kunne vurdere patienters sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, kommunikere professionelt og træffe beslutninger i samspil med patienter/borgere Studieaktivitetsmodel Ved UCD Sygeplejerskeuddannelsen forventer vi en høj grad af deltageraktivitet, et udviklende læringsmiljø med høj undervisningskvalitet. Derfor er den studerendes engagement, forberedelse og tilstedeværelse i undervisning og vejledning af afgørende betydning for kvaliteten og den studerendes læring. Nedenstående studieaktivitetsmodeller er med til at tydeliggøre de forskellige typer af studie- og læringsaktiviteter, der er knyttet til uddannelsen og på den måde styrke, at de studerende udnytter 5

6 uddannelsesforløbet fuldt ud. Modellerne er således et vejledende redskab, der skal hjælpe med til at skabe overblik over de forskellige krav og forventninger, som uddannelsen stiller i forhold til den studerendes studeindsats. Modellerne kan ligeledes give et indblik i, hvilke studieaktiviteter, der er initieret af henholdsvis de studerende selv og underviserne på det pågældende semester. Studieaktivitetsmodel for fjerde semester teori 40 % Alle typer af undervisning, hvor der er en underviser tilstede Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner,individuel studieplan mv. Prøver 40 % Projekt, e-learning og gruppearbejde Forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning og prøver initieret af underviser Planlagte selvstændige aktiviteter Studiebesøg Evaluering af studie-, undervisning og arbejdsformer Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 5 % Debatarrangementer Studievejledning Fælles timer Videndeling Morgensamling Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 15 % Egen forberedelse til og efterbearbejdelse af undervisning, og prøver Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Studiecafé 6

7 Studieaktivitetsmodel for fjerde semester klinik 40 % Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner,individue l studieplan mv. Klinisk undervisning,herunder før, under og efter vejledning, udf'øre, formidle, lede og udvikle sygepleje OSA Klinik og OSA tvær Prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 40 % Projekt, e-learning og gruppearbejde Forberedelse til og efterbearbejdelse af klinisk undervisning og prøver initieret af underviser Planlagte selvstændige aktiviteter - udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje Evaluering af klinisk undervisning og arbejdsformer 5 % Debatarrangementer Studievejledning Fælles timer Videndeling Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 15 % Egen forberedelse til og efterbearbejdelse af klinisk undervisning og prøver Selvstændige studieaktiviteter Studiegrupper Studiecafé Det er en forudsætning for at gå til prøve, at den studerende har gennemført den kliniske undervisning med tilstedeværelse 30 timer i gennemsnit om ugen. Derudover er der to obligatoriske studieaktiviteter som forudsætning for at gå til prøve. Den studerende kan deltage i aften, natte og weekendvagter, hvis det har et læringsmæssigt sigte i henhold til semesterets læringsudbytte fx ved at følge et patient/borgerforløb. En forudsætning for at deltage i disse vagter er, at der er mulighed for vejledning ved en sygeplejerske. Forløbet skal være planlagt med klinisk vejleder, som også er ansvarlig for opfølgning. 3. Internationalisering At Home and Abroad I fjerde semester er det muligt at tage på udveksling i udlandet. Der skelnes mellem Internationalization Abroad og Internationalzation at Home. Internationalt indhold i undervisningen sigter mod, at de studerende udvikler interkulturelle og internationale kompetencer med henblik på at kunne agere i en globaliseret verden. Det indebærer viden om diversitet i opfattelse af sundhed og sygdom samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. 7

8 På semesteret indgår der undervisning på engelsk. Undervisningen forankres det internationale kulturelle og tværprofessionelle forløb, som er placeret i begyndelsen af semesteret. Studerende, som tager på udveksling i udlandet, indgår på lige fod med andre studerende i relevant studiegruppe og udprøves på lige fod med andre studerende. Der anvendes digitale dialogværktøjer mellem den enkelte studerende og uddannelsesinstitutionen som fx mail, Skype, telefon o lign. 4. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået semesterets læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetencer. Se bilag Semesterets indhold og pædagogisk tilrettelæggelse 5.1 Teoretisk internationalt kulturelt og tværprofessionelt forløb. Semesteret indledes med et internationalt kulturelt og tværprofessionelt forløb, der forankres i kosmopolitisme. Kosmopolitisme er en etisk og refleksiv tilgang til kommunikation og omsorg i kulturelt mangfoldige samfund. At være kosmopolit er at være verdensborger, og kosmopolitismen er baseret på en forestilling om, at der er mere, som forener os som mennesker end som adskiller os. Det gælder derfor ifølge kosmopolitismen om at finde frem til og fokusere på nogle fælles menneskelige værdier på trods af kulturforskelle. Forløbet foregår sammen med modul 11 studerende fra 3 K uddannelsen, hvor de studerende præsenterer hvert deres virksomhedsfelt relateret til den kosmopolitiske tilgang. Dele af undervisningen foregår på engelsk. Der læses engelsksproget litteratur, som danner baggrund for diskussion. Det tværprofessionelle perspektiv indgår desuden i projektforløbet. 5.2 Projektforløb og valgfri elementer A og B Semesterets projektforløb relaterer sig til menneskets sundhed og livskvalitet gennem hele livet med fokus på social ulighed i sundhed. Der diskuteres hvad ulighed i sundhed er, og hvordan ulighed kan opstå. Endvidere hvad social ulighed i sundhed betyder for menneskers sundhed og livskvalitet, og hvilken betydning uligheden har for klinisk lederskab af patient- og borgerforløb, borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Der skrives projekt inden for det valgte element A eller B Valgfri elementer I projektforløbet indgår semesterets to valgfrie elementer A og B, der relateres til semesterets fire undertemaer (se punkt 6.3). Begge valgfri elementer giver mulighed for i projektarbejdet, at arbejde med komplekse sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. De valgfri elementer er tilrettelagt fagintegreret. Der arbejdes mere dybdegående med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og 8

9 sygdomssammenhænge. Der arbejdes med at finde, læse, forstå og vurdere videnskabelige artikler, herunder læsning og vurdering af bl.a. systematiske reviews og metaanalyser relateret til semesterets undertemaer. Følgende valgfrie elementer indgår i projektforløbet: Valgfrit element A: Overgange i voksenlivet og deres betydning for sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element er opmærksomheden særlig rettet mod mulige sundhedsudfordringer i forhold til valgte overgange i voksne borgeres liv, som f.eks. overgange fra par til forældre, fra rask til (kronisk) syg, fra to til én, fra hjem til plejehjem osv. Valgfrit element B: Familie, pårørende og netværks betydning for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge I dette valgfrie element arbejdes der med familiens, pårørendes og netværkets betydningen for borgerens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og herved betydningen for den kliniske beslutningsproces. Der arbejdes desuden med klinisk lederskab af samarbejdet mellem familie, pårørende/borger/sundhedsprofessionel og sygeplejeinterventionerne i relation hertil. 5.3 Pædagogisk tilrettelæggelse I første studieuge præsenteres semesterets indhold og tilrettelæggelse, herunder introduktion til semesterets forskellige forløb, og hvordan de forskellige fagområder og valgfri elementer indgår i projektforløbet. Projektforløbet starter med en kort introduktion til arbejdet med det valgfrie element i de problembaseret projekter, gruppedannelse samt introduktion til at arbejde med kvantitativ metode. Der introduceres til programmet Mendeley, som anvendes til at håndtere referencer i større skriftlige opgaver. I projektforløbet arbejdes i grupper á 4-5 studerende. Projektgrupperne forventes at arbejde med deres projektopgave gennem hele semesteret. Det er op til de enkelte projektgrupper at mødes gennem semesterets teoretiske og kliniske forløb, hvor dette ikke er skemalagt. Undervisnings-, lærings- og arbejdsform veksler mellem dialogbaseret holdundervisning, studenteroplæg, fordybelse inden for de enkelte valgfrie elementer med mulighed for Office Hour (faglig sparring med undervisere), litteratursøgning, gruppearbejde samt vejledning, feedback og feedforward*. De valgte undervisningsformer understøtter såvel perspektivskifte som refleksion. *For definition af begreberne feedup, feedback og feedforward se bilag Semesterets obligatoriske studieaktiviteter Semesteret indeholder to obligatoriske studieaktiviteter (OSA), som forudsætning for at gå til prøve i fjerde semester. Begge gennemføres i løbet af de otte ugers klinisk undervisning. Se beskrivelsen af aktiviteterne under punkt og punkt

10 7. Klinisk undervisning Den kliniske undervisning vil foregå i den primære sundhedssektor på godkendte kliniske undervisningssteder i Region Hovedstaden. Forudsætninger for at påbegynde den kliniske undervisning er beskrevet i dokumentet Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. Læs mere om rammer og krav for kliniske undervisningsforløb på: Studiesamtaler Studiesamtalerne gennemføres i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Studiesamtalerne kan afvikles individuelt eller i grupper af studerende. Der gennemføres minimum fire studiesamtaler i det kliniske forløb. Studiesamtalerne afvikles efter anvisninger i Rammer og krav for kliniske undervisningsforløb. I dette dokument er der også beskrevet rammer og krav til den individuelle studieplan Logbog i medicinhåndtering Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden er et studie- og læringsredskab, der understøtter den studerendes læring inden for medicinhåndtering i den kliniske undervisning gennem hele uddannelsen. Læs mere om Logbog i medicinhåndtering i Praktikportalen: Semesterets undertemaer Fire undertemaer forløber parallelt i den kliniske undervisning. Undertema 1: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Den studerende har fokus på: At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn og social ulighed, og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom At deltage i samarbejde med pårørende, og reflektere over deres perspektiv på sundhed og sygdom. At reflektere over teknologiers betydning for mødet f.eks. dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK). Undertema 2: Sammenhængende patient-/borgerforløb Den studerende har fokus på: At få viden om det kommunale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt, nationalt. 10

11 At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster f.eks. sygeplejeklinik, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden. At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient-/borgerforløb, herunder også patientens/borgerens oplevelse af dette. At indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. At arbejde med medicinhåndtering, herunder viden om rammedelegation Undertema 3: Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge Den studerende har fokus på: At arbejde med Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af sygepleje til udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge f.eks. demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom og multisygdom. At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. At anvende og begrunde kliniske metoder f.eks. motiverende samtale, screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering, og basale værdimålinger. Undertema 4: Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier Den studerende har fokus på: Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge herunder svangreomsorg, helbredsundersøgelser og vaccinationsprogrammer (fra nationale retningslinjer til kommunale indsatser og til lokal praksis). Ulighed i sundhed herunder refleksion over børns og familiers vilkår og muligheder for sundhed i lokalområdet. Mødet med familien, herunder betydningen af levekår, kultur, sprog og køn. 7.4 Obligatorisk studieaktiviteter Obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning OSA klinik Formål: At den studerende kan analysere og anvende patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden, og forskningsbaseret viden til at varetage klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb. Studieaktiviteten består af gennemførelse af en klinisk sygeplejeintervention, udarbejdelse af en disposition og litteraturliste, samt en mundtlig diskussion i refleksionsforum. Sygeplejeinterventionen skal tage afsæt i ét af følgende tre undertemaer: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Sammenhængende patient/borgerforløb 11

12 Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge. Den studerende skal i samarbejde med den kliniske vejleder udvælge og gennemføre en klinisk sygeplejeintervention på baggrund af klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab. Med udgangspunkt i sygeplejeinterventionen arbejdes med følgende: Borgerens aktuelle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge herunder en begrundelse for den valgte intervention. En redegørelse og en kritisk vurdering af den valgte intervention (hvorfor handlede du, som du gjorde, kunne du have handlet anderledes, herunder hvilken betydning har vilkår, rammer og kontekst, og hvordan er borgerens perspektiv på interventionen?). Anvendelse af relevant viden fra semesteret, og udvælgelse af en kvantitativ forskningsartikel. På baggrund af ovenstående udarbejder den studerende en disposition til mundtligt refleksionsforum og en litteraturliste over anvendt litteratur. Dispositionen og litteraturlisten afleveres i Praktikportalen minimum tre hverdage dage inden det mundtlige refleksionsforum. Sammen med den kliniske vejleder tilrettelægges et refleksionsforum (max. 30 minutter) med deltagelse af den kliniske vejleder og en mindre gruppe af studerende (eller personale). Til refleksionsforum skal den studerende: Kort præsentere en udvalgt borger og hertil hørende sygeplejeintervention, herunder redegøre for hvordan den kvantitative forskningsartikel er anvendt. Fremlægge områder fra sin kritiske vurdering af interventionen til refleksion og diskussion i gruppen (spørgsmål til gruppen). Medtænke pædagogiske overvejelser (f.eks. deltagerforudsætninger og formidling). Have feedback og feedforward fra deltagerne. Dokumentation for OSA klinik: Udarbejdelse af disposition og litteraturliste godkendes af den kliniske vejleder i Praktikportalen. Gennemførelse af refleksionsforum godkendes af den kliniske vejleder i Praktikportalen. Hvis den studerende er fraværende ved refleksionsforum, men har udarbejdet dispositionen og litteraturlisten, skal den kritiske vurdering af interventionen herunder refleksion og diskussion efterfølgende udarbejdes skriftligt. Dette skal omfatte 4800 tegn og følge de tekniske retningslinjer. Hvis den studerende ikke har udarbejdet disposition og litteraturliste og ikke deltager til refleksionsforum, skal kriterierne for dette efterfølgende udarbejdes skriftligt. Dette skal omfatte 9600 tegn samt litteraturliste og følge de tekniske retningslinjer. Det skriftlige produkt skal afleveres i Praktikportalen og godkendes af den klinisk vejleder. 12

13 7.4.2 Obligatorisk studieaktivitet i samarbejde mellem læringsrum i den teoretiske og kliniske undervisning OSA på tværs Formål: At den studerende kan planlægge, anvende, vurdere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forhold til den enkelte og gruppers livssituation med udgangspunkt i patient/ borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. At den studerende kan analysere og anvende ovennævnte videnformer i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer Studieaktiviteten består af gennemførelse af klinisk lederskab i et udvalgt borgerforløb, et skriftlig oplæg og en mundtlig diskussion i refleksionsforum. Den studerende udvælger sammen med den kliniske vejleder et borgerforløb ud fra undertemaerne i klinisk undervisning og den studerendes valgfrie element (projekt). Klinisk vejleder tilbyder én times vejledning i forbindelse med OSA på tværs. Skriftlig oplæg Med udgangspunkt i borgerforløbet skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg, hvor følgende skal indgå: Borgerens perspektiv på sine sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Den kulturelle og sociale kontekst borgeren befinder sig i. En analyse og kritisk vurdering af borgerens forløb, herunder understøttende tiltag og begrænsninger, som får betydning for borgeren. En litteraturliste herunder en relevant kvantitativ forskningsartikel. Det skriftlige oplægs omfang er max 4800 tegn og udarbejdes ud fra gældende tekniske og juridiske retningslinjer. Oplægget med litteraturliste afleveres i Praktikportalen minimum tre hverdage dage inden det mundtlige refleksionsforum. Refleksionsforum Sammen med den kliniske vejleder, skal den studerende tilrettelægge et refleksionsforum (max. 30 minutter) med deltagelse af den kliniske vejleder, en underviser fra uddannelsesinstitutionen og en mindre gruppe af studerende (eller personale). Til refleksionsforum skal den studerende: Kort præsentere sit borgerforløb. Fremlægge ét område fra sin kritiske vurdering til diskussion i gruppen. Diskutere kliniske beslutninger og klinisk lederskab med gruppen. 13

14 Medtænke pædagogiske overvejelser. Have feedback og feedforward fra deltagerne. Dokumentation for OSA på tværs: Udarbejdelse af skriftligt oplæg godkendes af klinisk vejleder og underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen. Gennemførelse af refleksionsforum godkendes af den kliniske vejleder samt underviser fra uddannelsesinstitutionen i Praktikportalen. Ved manglende deltagelse af OSA på tværs Hvis den studerende er fraværende ved refleksionsforum, men har udarbejdet det skriftlige oplæg, skal præsentation af borgerforløbet, og den kritiske vurdering og diskussion af dette efterfølgende skriftliggøres. Litteraturliste vedlægges. Dette skal omfatte 4800 tegn og følge de tekniske retningslinjer. Hvis den studerende ikke har udarbejdet det skriftlige oplæg og ikke deltager i refleksionsforum, skal kriterierne for dette efterfølgende skriftliggøres. Dette skal omfatte 9600 tegn og følge de tekniske retningslinjer. Det skriftlige produkt skal afleveres i Praktikportalen og godkendes af den kliniske vejleder og af underviseren fra uddannelsesinstitutionen. 8. Afsluttende intern prøve på fjerde semester Den studerende skal afslutningsvis til prøve i semesterets læringsudbytte. Hensigten med den interne teoretiske/kliniske prøve på fjerde semester er at bedømme, i hvilken grad den studerende har opnået semesterets samlede læringsudbytte. Bedømmelsesgrundlaget er en gruppefremstillet skriftlig projektopgave og den studerendes præstation ved den mundtlige gruppeeksamination. Prøven er fagintegreret og udprøver dele af klinisk lederskab. Semesterets tværprofessionelle forløb, valgfrie element samt kliniske undervisningsforløb i primær sundhedssektor indgår i prøven. Eksaminationen varetages af to eksaminatorer én eksaminator udpeget af uddannelsesinstitutionen og én medeksaminator udpeget af de kliniske uddannelsessteder. Eksaminator vil være hovedansvarlig for at stille spørgsmål, mens medeksaminator vil kunne stille uddybende spørgsmål. De to eksaminatorers bedømmelser vægter ligeligt. Prøven afholdes i semesterets to sidste uger. 8.1 Prøveform og mål for prøven Intern mundtlig gruppe prøve, der kombinerer teori og klinik og tager udgangspunkt i semestrets problemorienterede projekt. Projektarbejdet har sit udgangspunkt i en klinisk sygeplejefaglig problemstilling. 14

15 Det skriftlige projekt og den mundtlige eksamen giver den enkelte studerende mulighed for at vise viden, færdigheder og kompetencer i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patientog borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Mål for prøven At den studerende selvstændigt: kan identificere, analysere, diskutere og vurdere komplekse klinisk sygeplejefaglige problemstillinger inden for kronisk sygdom, multisygdom, rehabilitering og/eller palliation og tab. kan beskrive, vurdere og diskutere et udvalgt problem af klinisk karakter inden for semesterets tema og undertemaer og kan forankre dette i semesterets teori. kan vurdere og diskutere sygeplejeinterventioner, herunder medicinhåndtering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner. kan vurdere og diskutere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold. kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i primær sundhedssektor i lokale eller internationale kontekster. kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår og relateret til lokale, nationale og/eller internationale kontekster. kan vurdere og diskutere brugen af kvantitative metoder og kvantitative data og deres anvendelsesmuligheder i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til semestrets tema og undertemaer i den kliniske undervisning i primær sundhedssektor. kan argumentere transparent og stringent ud fra patient/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. 8.2 Rammer for prøven Den studerende er automatisk tilmeldt semestrets prøve ved semesterstart. jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Den studerende kan kun framelde sig prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel, hvis der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. En evt. dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring skal være studievejlederen i hænde senest 14 dage efter prøvens begyndelse/aflevering, hvorved det pågældende prøveforsøg bibeholdes. Ellers anses prøveforsøget som tabt. 15

16 8.2.1 Prøveforløb og opgavekriterier Skriftlig del: Projektarbejdet gennemføres i grupper af 4-5 studerende. Der tilbydes vejledning ved undervisere (skemalagt), hvor grupperne kan komme med konkrete spørgsmål. Projektet afleveres i pdf-format på WISEflow senest den 15. juni kl Her bekræfter den studerende med sit login, hvem han/ hun er, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssighjælp, og hvorvidt opgaven må udlånes til studerende og lærere ved Uddannelsesinstitutionen samt sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Læs mere om aflevering af opgave, formkrav og plagiatkontrol på IntraPol: Uddannelsesinstitutionen foretager elektronisk plagiatkontrol. Kriterier for det skriftlige projekt: Omfang: Det skriftlige projekt afgrænses til max tegn med mellemrum. Udformning: Projektet udarbejdes jf. Tekniske Retningslinjer for opgaveskrivning og jf. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata i opgaver og projekter. Indhold Projektet skal knytte an til klinisk lederskab med inddragelse af et eller flere af semesterets undertemaer og med relevante erfaringer fra klinisk undervisning. Projektet skal indeholde: Introduktion med præsentation af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling på baggrund af borgerens/patientens sundhedsudfordringer og argumentation for problemstillingens relevans i forhold til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Problemstillingen afgrænses til en sygeplejefaglig problemformulering. Metodeafsnit, hvor der argumenteres for, hvordan problemet undersøges. Hvordan og hvor indsamles data, hvilket undersøgelsesdesign vælges og hvorfor? I afsnittet redegøres for etiske og juridiske overvejelser, hvis dette er relevant. Det er et krav, at der i projektet indgår udvalgt kvantitative metode. Resultatafsnit, indeholdende en beskrivelse af de fundne resultater. Der kan indgå figurer, modeller og tabeller. Diskussionsafsnit rettet mod sygeplejefaglige interventioner i arbejdet med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb. I diskussionsafsnittet vurderes andre forskningsresultater som sammenholdes med projektets resultater og der argumenteres for den konklusion, der kommer til sidst i opgaven. Intern og ekstern validitet diskuteres og der vurderes hvilken betydningen projektets svagheder og styrker har for konklusionen. Konklusion, hvor der kort og præcis svares på projektets problemformulering, dvs. der diskuteres IKKE og der kommer IKKE nyt af nogen art. Projektet skal være forankret i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden. 16

17 Individuel litteraturliste Hver enkelt studerende skal ud over projektets fælles referenceliste udarbejde en individuel litteraturliste med relevant litteratur, der understøtter og perspektiverer den studerendes læring i forhold til semesterets temaer og undertemaer. Den individuelle litteraturlise afspejler den studerendes individuelle undervisningsforløb. Litteraturlisten skal omfatte tekster svarende til minimum 250 normalsider. Der må ikke indgå hele bøger i litteraturlisten. Den individuelle litteraturliste vedlægges som bilag til det skriftlige projekt. Mundtlig eksamination Den mundtlige gruppeeksamination består at et oplæg fra hver studerende i gruppen samt eksamination. Oplæg Ved den mundtlige eksamination har hver studerende 5 minutter til et oplæg. Her argumenteres med reference til den individuelle litteraturliste/individuelle kliniske erfaringer, hvilke implikationer og konsekvenser projektets konklusion kan have for det tværprofessionelle samarbejde. Eksamination Gruppen eksamineres svarende til 5 minutter pr. studerende og i henhold til mål for læringsudbytte for fjerde semester. For at sikre mulighed for individuel bedømmelse vil eksaminatorerne kunne stille spørgsmål direkte henvendt til den enkelte studerende. 8.3 Bedømmelse Kriterier for bedømmelse og feedback Bedømmelsen foretages af to eksaminatorer udpeget af Uddannelsesinstitutionen. Der afsættes sammenlagt 10 minutter til votering og 5 minutter til feedback pr. studerende. Bedømmelsen af den studerendes præstation er individuel. På baggrund af en samlet vurdering af det skriftlige projekt og den efterfølgende mundtlige eksamination vurderes det, i hvilket omfang semestrets samlede læringsudbytte er opnået. Prøven bliver bedømt efter 7-trins skalaen jf. BEK nr. 114 af 03/02/2015. Den interne prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 02 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om. Der gives først en tilbagemelding til hele gruppen på det skriftlige projekt. Herefter får hver studerende enkeltvis karakter og feedback af egen præstation baseret på en samlet vurdering af det skriftlige, gruppefremstillede projekt og den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige eksamination Karakteren 12 Den fremragende præstation, for hvilken der opnås karakteren 12, er karakteriseret ved, at den studerende ingen eller få uvæsentlige har mangler ift. at opnå mål for den interne prøve på fjerde semester. 17

18 Det betyder, at den studerende på fremragende vis med forankring i semesterets teori kan håndtere og forholde sig selvstændigt til sygeplejefaglige problemstillinger i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i primær sundhedssektor. Det betyder også, at den studerende uden eller med få uvæsentlige mangler kan forholde sig selvstændigt og kritisk til kliniske sygplejeinterventioner relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte patient- /borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner i den primære sundhedssektor samt vurdere og diskutere professionelle relationer og kommunikative aspekter i vanskelige og konfliktfyldte situationer og i tabssituationer. Derudover at den studerende på sikker vis kan beskrive, reflektere over og vurdere anvendelse af udvalgte teknologier samt kritisk reflektere over organisatoriske problemstillinger, herunder rammedelegation i primær sundhedssektor. Endelig kan den studerende på fremragende vis uden væsentlige fejl og mangler vurdere og diskutere brugen af udvalgt kvantitativ metode og kvantitative data og deres anvendelsesmuligheder i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab samt kritisk forholde sig til og integrere national/international udviklings- og forskningsviden i argumentation og kritisk refleksion over anvendt sygepleje i primær sundhedssektor. I den mundtlige del af prøven kan den studerende på en sikker måde uddybe og perspektivere det skriftlige projekt med udgangspunkt i mål for prøven Karakteren 02 Den tilstrækkelige præstation, for hvilken der opnås karakteren 02, er karakteriseret ved, at den studerende demonstrerer minimalt acceptabel grad af opfyldelse af mål for den eksterne prøve på syvende semester. Det betyder, at den studerende på et minimalt acceptabelt niveau med forankring i semesterets teori kan håndtere og forholde sig selvstændigt til sygeplejefaglige problemstillinger i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i primær sundhedssektor. Det betyder også, at den studerende på et minimalt acceptabelt niveau kan forholde sig refleksivt til kliniske sygplejeinterventioner relateret til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner i den primære sundhedssektor samt på minimalt acceptabelt niveau reflektere over professionelle relationer og kommunikative aspekter i vanskelige og konfliktfyldte situationer og i tabssituationer. Derudover at den studerende på minimalt acceptabelt niveau kan beskrive og reflektere over anvendelse af udvalgte teknologier samt på minimalt acceptabelt niveau reflektere over organisatoriske problemstillinger, herunder rammedelegation i primær sundhedssektor. Endelig kan den studerende på minimalt acceptabel niveau beskrive brugen af udvalgt kvantitativ metode og kvantitative data og deres anvendelsesmuligheder i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab samt kunne beskrive national/international udviklings- og forskningsviden relateret til sygepleje i primær sundhedssektor. I den mundtlige del af prøven kan den studerende på minimalt acceptabelt niveau uddybe og perspektivere det skriftlige oplæg med udgangspunkt i mål for prøven. 18

19 8.4 Om- og sygeprøve Tid for om- og sygeprøve fremgår på IntraPol. Evt. afvigelse fra denne tid, begrundet i særlige omstændigheder, aftales mellem den studerende og Uddannelsesinstitutionen. Om- og sygeprøve afholdes efter samme mål, kriterier og bestemmelser som den ordinære prøve på fjerde semester. Hvis den studerende ikke har deltaget i udarbejdelse af gruppeopgave, udarbejdes individuelt skriftligt oplæg efter samme kriterier som beskrevet i afsnit 7.2 Rammer for prøven. 8.5 Klage og ankemulighed Eventuel klage over forhold ved den interne prøve på fjerde semester indgives individuelt af den studerende til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort for den studerende, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende. Klagen skal være skriftlig og begrundet jf. BEK nr af 02/12/2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Den studerende har mulighed for at anke Uddannelsesinstitutionens klageafgørelse. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Uddannelsesinstitutionens leder senest to uger efter, at den studerende er gjort bekendt med klageafgørelsen, med mindre der foreligger dokumentation for sygdom i form af en fritekst-erklæring, eller usædvanlige forhold gør sig gældende for den studerende jf. BEK nr 1500 af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Såfremt den studerende får medhold i klagen eller evt. anken, tilbydes snarest muligt ombedømmelse med nye bedømmere. Ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter jf. BEK nr af 02/12/2016om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. 9. Evaluering af 4. semester På UCD vægter vi studenterevaluering højt og har udarbejdet procedure for dette. Semesteret evalueres elektronisk. Det er vigtigt for anvendelse af besvarelserne, at så mange som muligt deltager i semesterets evaluering, da studenterevalueringerne er den vigtigste datakilde til uddannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde. 19

20 Bilag 1. Læringsudbytte for fjerde semester Den studerende har efter gennemført semester opnået følgende læringsudbytte udmøntet i viden, færdigheder og kompetence: Viden Har viden om og kan beskrive klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation, herunder sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation og kulturelle forhold Har viden om, kan beskrive og reflektere over klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer med udgangspunkt i patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, patofysiologi farmakologi, medicinhåndtering, ernæring samt sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Har viden om og kan beskrive ordinering af medicin inden for en rammedelegation Har viden om, kan beskrive og reflektere over patient og borgers mentale sundhed, oplevelser og reaktioner samt over den professionelle relations betydning for at indgå i samspil med patient/borger og pårørende i forhold til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge og tab Har viden om, kan beskrive og reflektere over planlægning af målrettet situationsbestemt kommunikation Har viden om, kan beskrive og reflektere over udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Har viden om, kan beskrive og reflektere over etik og aktuel lovgivning særligt rettet mod sygeplejerskers virksomhedsområde i det kommunale område eller andre udvalgte lokale eller internationale kontekster Har viden om, kan beskrive og reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår Har viden om og kan beskrive beskrivende og forklarende forskningsdesign og metoder, herunder metoder til beskrivelse af befolkningens helbredstilstand Har viden om og kan beskrive vurdering af udvalgt kvantitativ forskning og krav til kvantitativ forskning 20

21 Færdigheder Kan planlægge, anvende, vurdere, evaluere og justere klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab og kan reflektere over sundhedsudfordringer, sygdomssammenhænge, rehabilitering og palliation herunder pædagogiske interventioner i forhold til livsvilkår samt den enkeltes og gruppers livssituation med udgangspunkt i vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden Kan analysere og anvende vidensformer, patient-/borgerviden, erfaringsbaseret viden og forskningsbaseret viden i arbejdet med klinisk lederskab af pleje og behandling i patient/borgerforløb i og på tværs af professioner, institutioner og sektorer Kan varetage klinisk lederskab rettet mod patient-/borgerforløb i og på tværs af professioner og sektorer i samspil med patient/borger samt pårørende Kan anvende, vurdere og formidle sygdomsfaglig viden inden for udvalgte emner af anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, sundhedsfremme, forebyggelse, palliation og rehabilitering relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Kan planlægge, indgå i og vurdere professionel relation og kommunikation med patient/borger og pårørende med indsigt i den enkelte og grupper af patienter/borgeres mentale sundhed, oplevelser og reaktioner og livsvilkår under hensyntagen til den enkeltes livssituation samt sociale og kulturelle forhold Kan anvende, vurdere og formidle udvalgte teknologier, herunder telemedicin, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om etiske og juridiske problemstillinger i relation til patient/borger i og på tværs af sektorer Kan anvende viden om sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår i klinisk lederskab af patient-/ borgerforløb Kan søge, sammenfatte og vurdere udvalgt national/international forskningsviden og anvende udvalgte kvantitative metoder Kan anvende og vurderer akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent samt tage ansvar for egen læreproces Kan anvende og vurdere udvalgt kvantitativ forskning og kvantitative data i klinisk beslutningstagen 21

22 Kompetencer Kan selvstændigt anvende, vurdere, evaluere og justere sygplejeinterventioner relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient-/borgerforløb i samspil med patient/borger, pårørende og andre professioner Kan selvstændigt anvende viden om udvalgte emner inden for sygdomsfaglig viden, anatomi, fysiologi, patofysiologi, farmakologi, medicinhåndtering, ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse relateret til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i udvalgte patient/borgersituationer Kan påtage sig ansvar for at etablere, vedligeholde, afslutte og vurdere professionelle relationer i vanskelige og konfliktfyldte situationer samt i tabssituationer Kan påtage sig ansvar for at planlægge, varetage og argumentere for udvalgte sygeplejeinterventioner, herunder selvstændigt varetage situationsbestemte kommunikative og pædagogiske interventioner i det nære sundhedsvæsen Kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering, virkemåder og ansvarsfordeling i og mellem professioner, i og på tværs af sektorer ud fra lovgrundlag, etisk ansvar og samfundsmæssige vilkår 22

23 Bilag 2. Feedup, feedback og feedforward Feedup, feedback og feedforward en model for undervisningskvalitet Begreberne Feedup, feedback og feedforward er studie-og læringsredskaber til brug for studerende og undervisere. Inspireret af John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel skal studerende kontinuerligt gennem studiet have opstillet synlige læringsmål for at nå målene. Den studerende skal støttes i at nå sit mål gennem tre forskellige spørgsmål: Feedup-spørgsmål, der forholder sig til målet, feedback-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig feedforward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage. Feedup Hvor skal jeg hen? Feedback Hvor er jeg i læreprocessen? Feedforward hvad er det næste skridt? Feedup knytter sig til målet for læreprocessen og hjælper til, at den studerende ved, hvor vedkommende er på vej hen gennem synlige læringsmål. Feedback skal give information om, hvor den studerende er i læreprocessen og dermed den studerendes nuværende forståelse af egen læring og placering ift. læringsmål. Er der en forskel mellem nuværende placering og forventet studieaktiviteter, og/eller kan dette relateres til den forudgående feedup. Feedforward er der, hvor korregering finder sted. I feedforward er det vigtigt, at korrektioner eller en præcisering af det forventede fremskridt er forstået af den studerende. Litteratur: Hattie, J. A., Timperly, H. (2007). "The Power of Feedback". Review of Educational Research, 1. Hattie, J. A. (2013). Synlig læring - for lærere. Frederikshavn. Dafolo. Laursen, P. F. & Kristensen, H.J. (red.) (2017). Didaktikhåndbogen. Latvia. Hans Reitzels Forlag. 23