Byfornyelse. mellemrum som byrum. en lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer

Transkript

1 Byfornyelse mellemrum som byrum en lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer

2 mellemrum som byrum en lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer

3 Mellemrum som byrum En lille bog om fornyelse af byrum omkring boligområder, indkøbscentre og stationer. Udgivet af Socialministeriet januar udgave, 1. oplag / 500 eksemplarer Udarbejdet af Dansk Bygningsarv A/S v. Helle Nysted Andersen, Rie Søgaard Jensen samt Nana Okholm og KONGLOMERAT Landskabsarkitekter v. Mads Farsø, Mikkel Stolz og Margrethe D. Madsen Foto: Anne Prytz Schaldemose hvor andet ikke er angivet. Layout: Hvid Hverdag v. Else Hvid Tryk: Cool Gray A/S ISBN / trykt udgave: ISBN / elektronisk udgave: Udgivelsen er støttet af byfornyelseslovens forsøgsmidler Publikationen kan bestilles hos: Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Tlf.: E-post: p-lex@sm.dk Foto: Albertslund Kommune

4 Hvordan bliver mellemrum til byrum? 12 Mellemrummenes potentiale 14 Vi ser på disse mellemrum som byrum 16 Hvad er et byrum? 18 Byrum i byer uden centrum 20 Mellemrummet opstår med den zoneopdelte by 22 Fra at tænke i zoner til at tænke i overgange 24 Hvordan anerkender vi mellemrum som byrum? 26 Kan stier, broer, tunneller og passager være byrum? 28 Hvad kan historien lære os? 30 Hvad er hverdagens byrum? Byparken i boligområdet Albertslund Syd 42 Drømmen om at vende tilbage til naturen 44 Havekulturen blomstrer 46 Byparken er et svar på en generationskonflikt 48 Fornyelsen tager udgangspunkt i et centralt placeret byrum 50 Kanalgade som byrum 52 At styrke byrummet ved hjælp af gode materialer 54 At skabe klare grænser mellem dit og vores 56 Øget anvendelse gennem øget ejerskab 58 Hvor lang tid væk er dit byrum? 60 At skabe godt byliv gennem øget tilgængelighed 62 Hvad kan vi lære af Albertslund Syd? Ishøj Bycenter midt i Ishøj 72 Da velfærd blev et spørgsmål om god service 74 Fornyelsen vender vrangen ud på bycentret 76 I Ishøj Bycenter dumper man lige ind i byen 78 Stiforbindelser gennem by centret skaber liv og tryghed 80 Centrets opland tids afstand og indkøbsvogne 82 Om at styrke oplevelsen af et bybillede i centret 84 Potentialer omkring centret 86 Adgang til aktiviteterne og aktivitet i adgangen 88 Aktive, semiaktive og døde facader 90 Byens liv omkring centret 92 Hvad kan vi lære af Ishøj Bycenter? Stationen i Lyngby 102 Da afstande og tid ændredes storbyen fødtes 104 Lyngby Station som knudepunkt 106 Lyngby Station et godt udgangspunkt for byliv 108 Byrum der forbinder byens dele 110 Stationsområdet er byens portal 112 Byrummet kæder byen sammen 114 Oplevelserne styrkes i stationens byrumsopland 116 Hvad kan vi lære fra Lyngby Station? 119 Mere viden Foto: Albertslund Kommune

5 Hvordan bliver mellemrum til byrum?

6 Kender du historien om dit byrum? Vi tænker sjældent over, at byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder også har historie. Ved at undersøge både de lokale arkiver og borgernes egne erindringer om deres byrum, kan vi blive klogere på, hvor de skjulte skatte befinder sig. En tilgroet kanal til opsamling af regnvand, kan vise sig at være netop det element, der fremkalder borgernes minder om fællesskab og leg. er dit byrum en fed historie? Introduktion Introduktion

7 Hvor mødes de studerende og danser i din by? Ofte opfatter vi storcentrene, betonen og de stort dimensionerede trafikårer som elementer, der er ødelæggende for det gode liv, men måske skal vi tænke anderledes om vores nyere byer og byrum. kan man danse i dit byrum? 12 Introduktion Foto: Ishøj lokalhistorisk arkiv 13 Introduktion

8 Mellemrummenes potentiale Denne publikation introducerer et nyt blik på byrum ved stationer, indkøbscentre og boligområder. Formålet er at skabe et redskab målrettet kommunale planlæggere, projektledere, boligselskaber og aktive borgere, der ønsker inspiration til, hvordan man kan få øje på og udvikle sådanne områders bærende, stedsbundne kvaliteter. Publikationen er udarbejdet med støtte fra Socialministeriets pulje til forsøg og udvikling i byfornyelsen, og indholdet er tilvejebragt på baggrund af tværfaglige studier af stationsområdet i Lyngby, Ishøj Bycenter og Byparken i Albertslund Syd. Studierne er gennemført med afsæt i moderne teorier inden for geografi, landskabsarkitektur og etnologi. Hensigten med redskabet er at imødekomme byfornyelsesinitiativer og byudviklingsprojekter, der ønsker input til, hvordan man kan arbejde anerkendende og udviklingsorienteret med sådanne byrum. Den centrale pointe er, at der ofte eksisterer et overset potentiale af mellemrum i de nyere byområder, populært kaldet forstaden. Disse mellemrum kan med enkle virkemidler spille en vigtig rolle for det sociale liv i denne moderne by. Formålet med forsøgsprojektet er således at inspirere fornyelsesinitiativer, der arbejder med forstadens offentlige rum, til at kortlægge og udnytte de kvaliteter og muligheder, byrummene allerede besidder. Ønsket er at bidrage til en anerkendende tilgang til arbejdet med nogle af de nyere former for byrum, som vi finder udenfor de historiske bykerner. Baggrunden for at arbejde med dette tema er, at stationsområderne, indkøbscentrene og de offentlige områder mellem boligerne ofte opfattes som overskudsarealer uden egentlig berettigelse og nytteværdi og ikke som byrum, hvori mennesker mødes og trives. Med projektet Mellemrum som byrum er ønsket at skabe opmærksomhed på det liv, de traditioner og de ressourcer, der gennem generationer også har udviklet sig i byrum ved stationsområderne, indkøbscentrene og i de offentlige områder mellem boligerne Introduktion Introduktion

9 Vi ser på disse mellemrum som byrum Byparken (Albertslund) 1000 M Til de tre typer af byrum, som projektet arbejder med, knytter der sig en række centrale fortællinger, der er gode at kende til, hvis man skal arbejde med planlægning eller fornyelse af lignende byrum. De centrale fortællinger afspejler de drømme, der efter Anden Verdenskrig materialiserede sig i et velfærdssamfund. Her påvirkede ideen om lige muligheder til alle både vores offentlige institutioner og systemer, men også vores boliger, byer og byrum. Det metodiske udgangspunkt for analyserne befinder sig i krydsfeltet mellem rummenes forbindelsesmæssige egenskaber, deres historie og deres hverdagsliv: Forbindelser har været i fokus for at få indblik i tilgængeligheden til rummet. Historien har været central, fordi der muligvis kan eksistere en rummets erfaring, som er opstået over tid. Endelig er hverdagslivet relevant at sætte fokus på for at forstå den situation og de aktiviteter, der finder sted. Bycentret (Ishøj) Byparken i Albertslund Syd er resultatet af drømmen om, at der skulle være lys og luft mellem boligerne, og at befolkningen havde bedst af at være tæt på naturen. Det overdækkede bycenter i Ishøj er resultatet af drømmen om, at velfærd var mere end den gode sunde bolig, og at det også var et spørgsmål om trivsel og service tæt på boligen. Stationen i Lyngby er et resultat af drømmen om at give alle borgere mulighed for at leve et hverdagsliv, der ikke var begrænset til det bolignære område. Disse er alle historier, der fortjener at blive overleveret i en byfornyelsessammenhæng. De centrale fortællinger knytter sig til de drømme, der efter Anden Verdenskrig materialiserede sig i et velfærdssamfund. Her påvirkede ideen om lige muligheder til alle både vores offentlige institutioner og systemer, men også vores boliger, byer og byrum. Stationen (Lyngby) 1000 M 16 Introduktion M Introduktion

10 Hvad er et byrum? Projektet Mellemrum som byrum undersøger, hvad der gør indkøbscentre, stationsområder og pladser mellem boliger til gode byrum. I lyset af, at op mod 75% af den danske bygningsmasse er opført efter Anden Verdenskrig, og at meget af dette byggeri rummer netop disse typer byrum, er der gode muligheder for at udfolde og afprøve nye perspektiver i byrumsanalyser. Derudover må almindelig nedslidning i de kommende år forventes at resultere i fornyelses- og renoveringsindsatser i disse områder. Håbet med projektet Mellemrum som byrum er, at sådanne fornyelsesindsatser vil tage højde for, at en stor del af den bygningsmasse og de planer, der er udviklet i perioden efter Anden Verdenskrig og realiseret i det landskab, vi i dag kalder forstaden, er væsensforskellige fra den mere selvgroede historiske by. Ofte er dimensionerne større, materialerne anderledes masseproducerede og omgivelserne generelt mere planlagte. Præmisserne for byliv er ganske simpelt væsensforskellige fra dét, vi kender i den historiske by. Dette betyder, at det ikke altid giver mening at overføre kvaliteter og kriterier fra den historiske by til forstaden og dens byrum. Det kan derimod give rigtig god mening, at et byfornyelsesinitiativ i forstaden rejser spørgsmålet om, hvilken rolle byens byrum har, og hvordan mennesker over tid har tilegnet sig byrummene. Ofte er dimensionerne større, materialerne anderledes masseproducerede og omgivelserne generelt mere planlagte. Præmisserne for byliv er ganske simpelt væsensforskellige fra dét, vi kender i den historiske by Introduktion Foto: Helle Nysted Introduktion Andersen

11 Byrum i byer uden centrum Den antikke by En af de afgørende forskelle på dét, vi i denne sammenhæng kalder den moderne by eller forstaden, og det vi kalder den historiske by, handler om, at centrummet er opløst. Den britiske arkitekt Cedric Prices forklarer udviklingen ved hjælp af billederne af tre forskellige former for æg. Han har sammenlignet denne udvikling med dét at gå fra et æg med skal til et spejlæg med fast blomme i midten til røræg, hvor blommen er opløst. I den antikke by er centrum vældig skrøbelig og ofte udsat for angreb. Derfor beskyttes byen af en fast bymur, der virker som æggets skal. I tallets by begynder byen at sprede sig mere som et speglæg. Byen spredes dog ikke mere, end at centret stadig er indenfor overkommelig rækkevidde. Den moderne by eller forstaden er et resultat af denne udvikling hvor byen spreder sig ud i landskabet. Både byerne og byrum er over tid blevet mere sporadiske og spredte. Derfor eksisterer der ikke altid et decideret centrum i forstaden, og de knudepunkter og offentlige rum, som opstår, er svære at afgrænse. En park er i den moderne by ofte en integreret del af boligbebyggelsen, hvor grænsen mellem den private og den offentlige sfære er svær at trække. Ligeledes kan et torv være bygget inde i et overdækket indkøbscenter, hvor de kommercielle interesser kan være så stærke, at det kan være svært at se, hvor grænsen mellem kommercielle tilbud og offentlige serviceydelser går. Til sidst har byrummene i de centerløse byer ofte en større skala end den historiske bys byrum, og ideen bag byrummene har ikke nødvendigvis haft at gøre med at skabe plads til længerevarende ophold, men snarere som infrastruktur, der skulle sikre tilgængelighed mellem byens dele. Dette har, ifølge Price, tilsammen gjort ægget til et røræg. For en byfornyelseseller planlægningsindsats betyder dette imidlertid, at opgaven med at forny byrum i forstaden er en anden end i den historiske by. Et vigtigt spørgsmål bliver i lyset af denne viden, hvordan mennesker over tid har tilegnet sig den drøm om lys og luft, der materialiserede sig i mellemrummene. Hvad gør i dag mellemrummene til mere end overskudslandskaber. Hvilken aktivitet er der i mellemrummene, og hvordan værdsættes de blandt brugerne? tallets by Den moderne by Introduktion Introduktion

12 Mellemrummet opstår med den zoneopdelte by Fotocollage: Nils Ole Lund Et andet vigtigt kendetegn ved forstaden og dens byrum er, at der findes uendeligt mange veje, stier, broer, tunneller, sluser og passager. Dette skal ses i lyset af, at disse byer typisk er zoneinddelte byer, der er sammensat af bydele, som ofte vender sig indad mod sig selv frem for udad mod hinanden. Vi kender dette fra storcentrenes arkitektur, som ofte er lukket uden mange vinduer og med få indgange. Det, der forbinder disse zoner eller funktioner, er mellemrummene. Den danske arkitekt og professor Nils Ole Lunds collage viser nogle amerikanske bystrukturer klippet sammen. Collagen illustrerer den opdelte by og giver blik for, hvordan byerne har spredt sig ud over landskabet. De gennemgående veje og stier skærer byens funktioner og zoner over og danner mellemrum mellem byens dele. Forstaden vender sig indad i modsætning til ældre selvgroede byrum, som typisk vender sig mere udad. I middelalderbyen er byrummet nærmest standset ud af bygningsmassen. Med de moderne byer var drømmen at skabe et alternativ til dette snærende bybillede, og ønsket var at skabe byer med masser af lys og luft, hvilket også affødte en hel masse mellemrum. Udfordringen for den, der vil arbejde med forstadens byrum eller den nyere bys mellemrum, er således at arbejde rundt om og med planlægningens zoneopdeling af byen. Dette betyder, at det giver mening at stille skarpt på spørgsmålet om, hvordan forskellige zoner, arealbrug og aktiviteter forbindes i landskabet. Hvordan det bliver muligt at bevæge sig mellem byens dele, og hvilken rolle mellemrummene spiller som byrum. Med de moderne byer var drømmen at skabe et alternativ til dette snærende bybillede, og ønsket var at skabe byer med masser af lys og luft, hvilket skabte en hel masse mellemrum Introduktion Introduktion

13 Fra at tænke i zoner til at tænke i overgange 5-6 ETAGE BOLIG (OFF. HAVE) 4-6 ETAGE BOLIG (PRIVAT HAVE) 1-3 ETAGE BOLIG (PRIVAT HAVE) PARCELHUS ERHVERV INFRASTRUKTUR MARK OG NATUR INSTITUTIONER 1000 M DEN NYE BY, FORSTADEN, GJORT AF FUNKTIONSOPDELTE ZONER // FRAGMENTERET AREALANVENDELSE I ISHØJ Kortet illustrerer ved de forskellige farver, hvor mange forskellige funktioner, der fordeler sig i området omkring Ishøj Bycenter, som er markeret ved lyseblåt midt i kortet. Når det er muligt at afgrænse de forskellige farver forholdsvis tydeligt, skal det ses i lyset af, at de enkelte dele i byen, herunder boligområder, erhvervsområder, rekreative områder og indskøbsområder, er lukkede dele eller funktioner. De enkelte zoner udgør så at sige tilsammen et kludetæppe af isolerede funktioner. Med viden om, hvad der skete med byrummene i forstaden, bliver opgaven at bruge denne viden til at nytænke planlægningen og fornyelsen af forstadens byrum. Hvordan kan vi flytte blikket fra opdelingen af funktioner, der gerne kendetegner forstaden, til noget, der binder byen sammen eller kan danne overgangene imellem de forskellige funktioner og arealbrug? Med udgangspunkt i Ishøj bymidte, kan potentialet illustreres. Den øverste illustration på side 23 illustrerer ved de forskellige farver, hvor mange forskellige funktioner, der fordeler sig i området omkring Ishøj Bycenter, som er markeret med lyseblåt midt i kortet. Når det er muligt at afgrænse de forskellige farver forholdsvis tydeligt, skal det ses i lyset af, at de enkelte dele i byen, herunder boligområder, erhvervsområder, rekreative områder og indkøbsområder, er indbyrdes adskilte dele eller funktioner. De enkelte zoner udgør så at sige tilsammen et kludetæppe af isolerede funktioner. Den nederste illustration illustrerer, at der i Ishøj er ganske gode forudsætninger for at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan man kan sy kludetæppet sammen. De røde linjer signalerer de mellemrum eller grænseområder, der etablerer overgangen fra en funktion til en anden. Mængden og størrelsen på disse rum fortæller, at der er et stort potentiale at arbejde med. GRÆNSEOMRÅDER CENTEROMRÅDE 1000 M BYENS MELLEMRUM // OVERGANGE OG GRÆNSER I AREALANVENDELSEN I ISHØJ 24 Kortet illustrerer, at der i Ishøj er ganske gode forudsætninger for at gøre sig strategiske overvejelser om, hvordan man kan sy kludetæppet sammen. De røde linjer signalerer de mellemrum eller grænseområder, der etablerer overgangen 25 fra en funktion til en anden. Mængden og størrelsen på disse rum fortæller, at der er et stort potentiale at arbejde med. Introduktion Introduktion

14 Hvordan anerkender vi mellemrum som byrum? På baggrund af viden om forstadens udviklingshistorie og logik, ved vi nu, at fornyelses- og planlægningsinitiativer i sådanne byer, bør gøre en særlig indsats for at stille skarpt på spørgsmålet om, hvad der kendetegner byens byrum. Pointen er, at stationsområderne, indkøbscentrene og pladserne mellem boligerne i sig selv bør opfattes som fuldendte byrum og ikke degraderes til en ufuldendt kopi af den historiske bys byrum. Byrum som stationspladserne, de overdækkede indkøbscentre og pladserne mellem boligerne bliver som nævnt ikke altid anerkendt eller udfoldet som værdige rammer for det gode liv eller som regulære byrum i planlægnings- og byudviklingssammenhænge.ofte har vi ganske enkelt svært ved at fastslå og definere deres kvaliteter. Ligesom vi ikke har noget entydigt begreb, der fortæller, hvad forstaden er for en størrelse, så har vi heller ikke gode begreber for, hvad der kendetegner dens byrum. Uden et anerkendende blik for, hvad der kendetegner netop disse rum, risikerer vi, i vores bestræbelser på at forny dem, at overse hvad det er, der fungerer ved dem, og hvad vi skal bygge videre på. Fornyelsesinitiativer, der arbejder med moderne byrum, bør skærpe opmærksomheden på både rummets historie, dets hverdagsliv og det landskab, der muliggør bevægelse og forbindelser på tværs af byernes dele Introduktion Introduktion

15 Kan stier, broer, tunneller og passager være byrum? Tanken om at se mellemrummet som byrum handler om at tænke i nye tidsmæssige sammenhænge og afstande eller nye konceptuelle forbindelser mellem områder. Kan man skabe særlige aktiviteter og oplevelsestilbud på stiforbindelsen mellem den lokale folkeskole og byens øvrige funktioner, zoner eller byrum, og kan man derved skabe øget tryghed og liv i byen? Kan aktiviteterne tilrettelægges, så de kan indgå i eksemplevis skolernes undervisning? Kan man benytte midlertidige og mobile indslag som kaffe- og madboder til at skabe oplevelser og kvalitet på de endeløse stier? Og kan man styrke forbindelsen mellem det lokale indkøbscenter og kulturelle og sociale tilbud og aktører såsom museer, skoler og foreninger ved at arbejde i de ruter, der forbinder stederne? Ideerne opstår, når man kortlægger byrummene og udpeger de områder man ønsker at styrke og kæde sammen. Det handler om at tage udgangspunkt i indkøbscentret, stationen eller området mellem boligerne og få øje på stedernes byrumsopland. I Ishøj kan man i øjeblikket køre hele vejen til døren med indkøbsvognen, når man som borger har handlet i bycentret. Hvad der normalt er anset som tilhørende et kommercielt overdækket bycenter og dets parkeringspladser, er her spredt ud i det grønne område mellem boligerne. Man kan her stille indkøbsvognen i bås foran opgangen frem for ved bilen og derved trille gennem de mange stier uden at få lange arme. Med afsæt i denne tankegang bliver mellemrum til en ny form for hybrid en ny form for byrum, som byfornyelses- og planlægningsinitiativer bør være opmærksomme på. Kan man skabe særlige aktiviteter og oplevelsestilbud på stiforbindelsen mellem den lokale folkeskole og byens øvrige funktioner, zoner eller byrum, og kan man derved skabe øget tryghed og liv i byen? Foto: Albertslund Kommune Introduktion Introduktion

16 Hvad kan historien lære os? Blandt det, der gør arbejdet med byrum udenfor den historiske by anderledes end arbejdet med byrum i den historiske by, er, at historien ikke råber særlig højt i sådanne rum. Dette kan være et pro - blem, idet der er en tendens til, at byrummenes betydning og samlede værdi ikke vægtes ligeså højt, som når historien er tilgængelig som i købstadens og middelalderbyens historiemættede byrum. Ved fornyelse i disse typer byer er man ofte meget bevidst om byens kulturelle arv og fortælleværdi og om hvilke erindringer og traditioner, der knytter sig til rummene. Ofte glemmer vi, at mange af de nyere byområder så som både Albertslund, Ishøj og dele af Lyngby stammer fra tiden efter Anden Verdenskrig, og som sådan har været hjem for snart mere end to generationer. Det betyder, at de kulturelle normer og værdier, der over tid er knyttet til byrum her, ofte er knap så umiddelbare som i den historiske by, men også at de eksisterer under den umiddelbare overflade. Ofte må der et mere undersøgende blik til for at opdage de nyere byrums kulturhistoriske lag, deres værdier og normer. Det kulturhistoriske gravearbejde kan dels være et spændende arbejde, der kan bidrage til interesse og forankring hos de sande eksperter, nemlig borgerne, men det kan også bidrage til at give retning på fornyelsesinitiativet. I Albertslund Syd gav en analyse af byens kulturarv blik for, at kanalen, der løber tværs gennem byen, var et meget vigtigt aktiv for borgerne. Den efterhånden tilgroede kanal viste sig, for mange af byens borgere, at have været et vigtigt omdrejningspunkt. Selvom byplanen for Albertslund Syd skabte haver og kroge, som beboerne kunne mødes i, blev det ved kanalen, beboerne valgte at mødes. For byplanlæggerne var kanalen en teknisk foranstaltning til opsamling af vand, men for beboerne blev den byens hjertebarn. Det kulturhistoriske gravearbejde kan dels være et spændende arbejde, der kan bidrage til interesse og forankring hos de sande eksperter, nemlig borgerne, men det kan også bidrage til at give retning på fornyelsesinitiativet Foto: Kroppedal museum Introduktion Introduktion

17 Hvad er hverdagens byrum? I byfornyelsen og i byens daglige liv er det vigtigt, at så mange brugergrupper som muligt har mulighed for at bruge det offentlige rum. Derfor er det vigtigt at skabe sig et overblik over, hvilke brugergrupper, der findes, og hvordan disse grupper tilegner sig byrummet på forskellig vis. Er der særlige grupper, der har særlige vaner eller traditioner knyttet til byrummet, og kan man i byfornyelsen bakke op om dette gennem permanente eller midlertidige tiltag og på den måde påvirke livet i byrummet? I modsætning til den historiske bys torve, parker og pladser er det overdækkede bycenter, stationspladsen og området mellem boligerne ikke altid skabt som opholdssteder, men som mellemrun i en sekvens af zoner og funktioner. Dette har betydning for hvilken form for lokalt ejerskab, der knyttes til byrummet og for sammensætningen af brugere i byrummet. En analyse af brugergrupper kan udføres på mange forskellige måder alt efter, hvor mange ressourcer man har til rådighed, og hvilken viden man ønsker at få ud af en sådan analyse. I studierne af Byparken i Albertslund Syd, Lyngby station og Ishøj Bycenter er analysen af brugergrupper holdt på et meget overordnet niveau, hvor spørgsmålet om tilhørsforhold har været centralt. Er der særlige grupper, der har særlige vaner eller traditioner knyttet til byrummet, og kan man i byfornyelsen bakke op om dette gennem permanente eller midlertidige tiltag og på den måde påvirke livet i byrummet? Introduktion Introduktion

18 Hvad gør brugerne stolte af deres byrum? I dag lider flere forstæder under et dårligt image, og ofte glemmer vi, at de nyere byer også har en historie. At flere generationer har levet et helt liv i og med den. For at få opbakning og tillid til din ide er det vigtigt at bygge videre på de gode aspekter i byrummet. Hvordan bygger du videre på den gode fortælling? 34 Introduktion Foto: Albertslund Kommune 35 Introduktion

19 Byparken i boligområdet Albertslund Syd

20 Er der plads til boldspil og støj i dit byrum? Der er ikke altid aktivitet og liv i de områder, man ønsker at forny, og der er heller ikke altid et ønske om liv og aktivitet. Afgør hvilken kultur, der er den dominerende, og hvordan byfornyelsen bør forholde sig til denne. Det kræver vilje og mod at prøve at forny en stærk dominerende kultur. hvem bestemmer i dit byrum? Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

21 Hvor mange aktiviteter skal der være plads til på én gang? Ofte kan det være en god måde at bidrage til trygheden i et område, hvis der er mange forskellige aktiviteter i gang på samme tid. Det kan dog være en fordel at overveje nøje, hvilke typer af aktiviteter, der kan eksistere parallelt uden, at de forstyrrer hinanden. spiller du skak? Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

22 Byparken i boligområdet Albertslund Syd 1000 m Kanalen Byparken Stationen Som et led i områdefornyelsen i boligområdet Albertslund Syd og med støtte fra Socialministeriet, blev der i 2007 etableret fem nye aktivitetspladser i de grønne områder mellem husene, heriblandt en centralt beliggende bypark. Byparken blev etableret på det oversete grønne areal, der igennem en årrække havde ligget ubenyttet hen. Formålet var at give beboerne en centralt beliggende plads, hvor de kunne møde hinanden gennem sport, bevægelse eller afslapning. Pladsen henvender sig primært til områdets beboere. Den bærer præg af at tiltrække en stor del brugere med stort lokalt stedstilhør, hvorfor stedsspecifikke traditioner og vaner, i forhold til hvad et byrum skal kunne, spiller en stor rolle for parken. Idet Byparken ligger tæt på boligerne, og brugerne dermed er tæt knyttet til stedet, har borgerne været meget engagerede i etableringen af Byparken. De er blevet inddraget spørgsmålet om, hvilket det nye byrum skulle rumme. På kortet markerer den orange firkant stedet, hvor pladsen ligger. Den lilla linje er den kanal, som gennemløber hele bydelen og fungerer som vigtig transportåre for den bløde trafik i bydelen. Fotografiet viser pladsen efter fornyelsen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

23 Drømmen om at vende tilbage til naturen Ved opførelsen af Albertslund Syd i midten af 1960 erne var bebyggelsen et af Danmarks største montagebyggerier, og Albertslund Syd var en af de bebyggelser, hvor man udslettede alle spor af det oprindelige landskab ved bebyggelsen og etablerede et nyt uden for bebyggelsen. Det, som arkitekterne og planlæggerne blandt andet drømte om med en bebyggelse som Albertslund Syd, var at give byboerne adgang til naturen på ny. Drømmen om at vende tilbage til naturen kommer til udtryk allerede i de tidligere villatendenser i 1880 erne, i 1930 ernes parkbebyggelser og i det mantra om lys og luft, som gennemsyrede de helhedsplanlagte boligområder og montageplaner fra 1960 erne og 1970 erne. Uden for bebyggelsen strakte landskabet sig som en stor park og et naturområde med dertilhørende bjerg. Bjerget skimtes på billedet bag bebyggelsen og blev til af overskudsjord fra udgravningen af den kanal, der stadig i dag løber gennem bebyggelsen. Fotos: Kroppedal museum Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

24 Havekulturen blomstrer I god tråd med datidens drømme om at reetablere kontakten mellem menneske og natur blev gård- og rækkehusene planlagt med private haver, der var afskærmet for både forbigåendes og naboers nysgerrige blikke. Disse haver er stadig den dag i dag et stærkt element i Albertslund Syd og blandt det, beboerne værdsætter mest af alt. børn i bydelen. Men med havekulturen fulgte også et udbredt ønske om ro og fred, hvorfor de yngre generationers aktiviteter ofte blev forvist til isolerede områder i bydelens ydre rand. Albertslund Syd har således gennem tiden udviklet en stærk havekultur, som ikke er begrænset til de private haver. Ofte har beboerne omkring bydelens fællesarealer domesticeret dem på forskellig vis. Gennem tiden har der været eksempler på, at beboerne har udsmykket områderne med personlige genstande, dyrket grøntsager og til tider direkte indhegnet fællesarealer. I de første år af Albertslund Syds levetid var bydelen et populært alternativ for børnerige familier, og der var mange Gennem tiden har der været eksempler på, at beboerne har udsmykket områderne med personlige genstande, dyrket grøntsager og til tider direkte indhegnet fællesarealer. Foto: Helle Nysted Andersen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

25 Byparken er et svar på en generationskonflikt I dag er børnene i mindretal, idet mange af de yngre generationer flyttede fra bydelen igen. En del af de ældre blev imidlertid boende, hvoraf mange i dag har nået pensionsalderen og sætter en bestemt dagsorden for livet mellem husene. Generationskløften bliver ofte tydelig i diskussionen om friarealernes anvendelse. Mens nogle ønsker sig flere sociale mødesteder, har andre ønsket om et sted til ro og fordybelse. Alt i alt var situationen i Albertslund Syd kendetegnet ved, at to grupper med en meget høj følelse af lokalt tilhør havde modsatrettede interesser. En ønskede ro og fred, og en anden ønskede mere aktivitet og liv. Denne udfordring tog områdefornyelsen i Albertslund Syd op, hvilket har resulteret i den nye bypark. Generationskløften bliver ofte tydelig i diskussionen om friarealernes anvendelse. Mens nogle ønsker sig flere sociale mødesteder, har andre ønsket om et sted til ro og fordybelse Området mellem boligerne Albertslund Syd Foto: Området Albertslund mellem Kommune boligerne Albertslund Syd

26 Fornyelsen tager udgangspunkt i et centralt placeret byrum Grundet økonomiske omstændigheder samt centrale aktørers ønske om at skabe rum for den aktive (og til tider støjende) anvendelse af byens rum, blev løsningen en række aktivitetspladser fordelt i byen, deriblandt en åben, centralt beliggende bypark, der indbyder til leg og aktivitet tæt ved den kanal, der løber gennem byen, og som gennem byens historie havde været et vigtigt aktiv. for dét, man blandt aktørerne, kaldte civil overvågning. Både beboere i etagehuse, gårdhuse og rækkehuse kan følge med i, hvad der sker på pladsen og dermed potentielt gribe ind, hvis der bliver behov. For særligt de ældre beboere, der satte stor pris på det stille og rolige liv i haverne, var tanken om en aktivitetsplads nemlig forbundet med en frygt for støj, larm og hærværk. Byparken knytter an til etagehusene Byparken Placeringen af byens nye aktivitetsplads eller bypark, som den blev døbt, blev valgt, både fordi den skulle bidrage til at genskabe aktivitet og liv omkring kanalen, men også fordi den centrale placering i byen skabte tryghed om ideen. Placeringen gav nemlig mulighed Med en centralt placeret bypark, som naboerne potentielt kunne holde øje med, var hensigten at skabe større tryghed ved og anerkendelse af den form for brug af det offentlige rum, som ikke havde afsæt i en havekultur, men i den mere aktive brug af rummet. Byparken knytter an til gårdhusene Byparken knytter an til rækkehusene Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

27 Kanalgade som byrum Endnu en vigtig faktor for at det blev muligt at realisere en decideret aktivitetsplads i et område, hvor det lokale tilhør til byen var så stærkt, at borgerne havde stærke holdninger til byfornyelsens aktiviteter, var igen placeringen. Kanalgaden, der løber langs kanalen og dermed passerer tæt på byparken, fungerer som en vigtig transportåre for Albertslund Syds beboere i dagligdagen. Tolerancen for aktivitet er derfor højere i dette område end andre steder i byen. optimeret. Dette sker ved at øge bredden på kanalen, skabe nye opholdsrum i tilknytning til vandet. På sigt forventes det også at blive muligt at indføre trædesten over kanalen, så tilgængeligheden til Byparken forbedres og udfoldelsesmulighederne omkring vandet øges. Populært sagt kan man sige, at kanalgaden i dag er et af de få centralt placerede rum i bydelen, hvori havekulturen ikke har overtaget hverdagslivet. Det liv, der opstår ved kanalgaden, opstår på baggrund af både den gennemgående trafik og de opholdsområder, som er etableret og opstår spontant ved vandet. På kanalgaden køres der stærkt på cykel og knallert, og langs gaden ligger butikker og kontorer, som i dagligdagen skaber liv og aktivitet langs gaden. Ved Byparken, der ligger midt på kanalgaden, er dette byliv søgt udnyttet og Kanalgaden, der løber langs kanalen og dermed passerer tæt på byparken, fungerer som en vigtig transportåre for Albertslund Syds beboere i dagligdagen. Tolerancen for aktivitet er derfor højere i dette område end andre steder i byen. Foto: Helle Nysted Andersen Foto: Helle Nysted Andersen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

28 At styrke byrummet ved hjælp af gode materialer I arbejdet med at skabe tryghed og ejerskab omkring Byparken har aktørerne i Albertslund Syd som nævnt arbejdet med at placere det nye byrum, så placeringen bidrager til tryghed, og så den ikke virker for forstyrrende for det hverdagsliv, der allerede leves i området. Ud over disse strategiske overvejelser, krævede valget af materialer også sine strategiske overvejelser. Valget stod mellem materialer, der ikke var for dyre, idet der i Albertslund Syd er tradition for at bruge mange ressourcer på vedligehold. Alligevel endte kommunen, der finansierede anlæggelsen af pladsen, at satse på en dyrere løsning end vanligt. Materialer som granit og galvaniseret stål er valgt for at skabe en oplevelsesmæssig kontrast til bydelens ellers kendetegnende betonelementer. Tanken er, at man dermed kan bryde den tendens til ligegyldighed og tristesse, som betonen, ifølge kommunen, bevirker, og håbet var, at de flotte materialer ville skabe stolthed og bidrage til ejerskab blandt brugerne. Materialer som granit og galvaniseret stål er valgt for at skabe en oplevelses mæssig kontrast til by delens ellers kendetegnende betonelementer Området mellem boligerne Albertslund Syd Fotos: Området Helle Nysted mellem Andersen boligerne Albertslund Syd

29 Foto: Helle Nysted Andersen At skabe klare grænser mellem dit og vores Samtidig med at Byparken er søgt tilgængeliggjort fra resten af bydelen, er der også arbejdet med en tydelig afgrænsning mellem Byparken og den resterende bydel. Dette skal ses i lyset af, at overgangene mellem de offentlige, private og semiprivate rum i bydelen ikke altid er lige tydelige, hvilket har skabt gode vilkår for førnævnte domesticering af de offentlige rum. De større grønne arealer er ofte uden rumlig afgrænsning og programmering, hvilket også var tilfældet for det område, som Byparken i dag er indrettet på, (se billede nederst til venstre). Mange af de offentlige arealer uden afgrænsning fremstår øde, karakterløse og uden atmosfære, og aktivitet i disse rum opleves ofte som overeksponeret og diffus. I Byparken er der derimod både gennem belægninger, niveauer i terræn, beplantning og programmering skabt klare afgrænsninger i pladsen. Vi er som brugere ikke i tvivl om, hvornår vi er i et aktivitetsrum, og hvornår vi er uden for det. I Byparken er der derimod både gennem belægninger, niveauer i terræn, beplantning og programmering skabt klare afgrænsninger i pladsen. Foto: Albertslund Kommune Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

30 Øget anvendelse gennem øget ejerskab Endnu et strategisk skridt, aktørerne omkring byfornyelsen i Albertslund Syd tog for at sikre en høj anvendelse af pladsen, handlede om at arbejde for et lokalt forankret ejerskab af den. Dette krævede en kortlægning af, hvilke centrale brugere der kunne knyttes an til Byparken. De to sorte bebyggelser på kortet markerer, hvor de to centrale brugergrupper, som indtil videre er udpeget, placerer sig i forhold til pladsen. Pladsen er på kortet markeret med grønt. Både skolen og styrketræningsforeningen befinder sig i gåafstand af pladsen. En folkeskole og en styrketræningsforening er blevet udpeget som centrale interessenter i arbejdet med at skabe ejerskab til Byparken. For at sikre at styrketrænerne og skolebørnene vil benytte sig af og tage ejerskab til pladsen, er der arbejdet med at målrette aktiviteterne til disse brugere. Styrketræningselementet spiller derfor en stor rolle i Byparken, ligesom parkens borde og bænke har forskellige indbyggede spil, som potentielt kan indgå i skolernes undervisning. Ejerskabet har været et centralt element for aktørerne i byfornyelsen, idet man var klar over, at pladsen ikke bare er et nyt offentligt rum i bydelen, men også udtryk for et forsøg på at påvirke en norm eller kultur i bydelen. En norm, der lægger stor værdi i det stille, rolige liv frem for det larmende og aktive. For at sikre at styrketrænerne og skolebørnene vil benytte sig af og tage ejerskab til pladsen, er der arbejdet med at målrette aktiviteterne til disse brugere. Folkeskolen Byparken Styrketrænings foreningen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

31 Hvor lang tid væk er dit byrum? En oplagt interessent må imidlertid ikke befinde sig for langt væk fra Byparken, og da afstande er et relativt begreb, bliver spørgsmålet om langt væk og tæt på et spørgsmål om, hvad interessenterne skal kunne, og hvornår de kan gøre det. Grundlæggende for Albertslund Syd er, at det er fodgængerland, hvor beboerne måler afstande i, hvor lang tid det tager at gå til et sted, og ikke i kilometer, som en bilist typisk ville gøre. Interessenterne skal derfor være i afstande, der passer til den gåendes skala. Kortet ovenfor illustrerer et ejerskabsopland for Byparken. Den mørkegrå kant inderst omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger to minutter fra pladsen. Den næste rand er ca. fem minutter væk fra pladsen i almindeligt gangtempo, og den yderste kant er 10 minuttersgrænsen. Både folkeskolen og styrketræningsforeningen ligger i yderkanten af Byparkens ejerskabsopland, hvorfor der fremover vil blive arbejdet med at forbedre deres tilgængelighed til Byparken. Dette gøres i første omgang ved at lægge kunst og kendetegn ud i byrummet, men kan på sigt blive målrettet de konkrete brugere yderligere. Kunst og kendetegn gør på denne måde afstandene kortere og rummene mere attraktive og befærdede, hvilket i sidste ende påvirker og øger brugernes følelse af at færdes trygt i området. Grundlæggende for Albertslund Syd er, at det er fodgængerland, hvor beboerne måler afstande i, hvor lang tid det tager at gå til et sted, og ikke i kilometer, som en bilist typisk ville gøre. Den helt lyse orange kant omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger 10 minutter fra pladsen. Den mørke orange kant inderst omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger to minutter fra pladsen. Byparken Den miderste orange kant omkring pladsen dækker de bebyggelser, der ligger fem minutter fra pladsen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

32 At skabe godt byliv gennem øget tilgængelighed Med Byparken i Albertslund kan vi se, hvordan bydelens tilblivelseshistorie har sat dybe rødder for det liv, der leves i bydelens offentlige rum i dag. Studiet af Byparken i Albertslund Syd viser, hvordan et byrum, hvor der er mange potentielle brugere med en høj grad af stedstilhør, kan møde barrierer i forhold til at ville nytænke den vante gang i byen. I dette tilfælde kan der med fordel knyttes en indsats til at sikre anvendelse hos konkrete institutioner eller andre potentielle ejere. Eksemplet viser, hvordan man kan forny offentlige rum med respekt for det eksisterende, og at det kræver mere end design, form og plan at realisere intentionerne. Det er også et spørgsmål om at skabe relationer. Som de grønne aftegninger på kortet viser, er det oplagt, at dette arbejde orienteres mod de passager af stier og stræder, der fører de potentielle ejere til byrummet. Til sidst skal nævnes, at man både gennem strategisk materialevalg og opkobling på en specifik kontekst såsom kanalen kan opnå gode vilkår for trygheden ved, anerkendelsen af og tilgængeligheden til nye aktiviteter. Studiet af Byparken i Albertslund Syd viser, hvordan et byrum, hvor der er mange potentielle brugere med en høj grad af stedstilhør, kan møde barrierer i forhold til at ville nytænke den vante gang i byen. Skole Offentligt grønt område Placering af udadvendte aktiviteter i facaderne ud til Byparken Fokus på passagerne til Byparken Forbindelse til offentlig byrum i boligblokke Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

33 Hvad kan vi lære af Albertslund Syd? 1_Find tilbage til drømmen: Når helhedsplanlagte boligområder har mange grønne områder, er det udtryk for en drøm om livet i lys og luft og tæt på naturen, der er realiseret. Byg videre på den, f. eks. ved at genopdage en bypark. 2_Hav fokus på områdets kulturer: Selvom helhedsplanlagte boligområder stammer fra en tid, som vi ofte opfatter som historieløs, er der ofte gennem tid opstået stærke kulturer i området. Hav fokus på at afdække og forstå de normer og værdier, der følger med sådanne kulturer. 3_Inddrag interessenter: Offentlige rum i bolignære områder er ofte kendetegnet ved, at der er stærke grupperinger med stærke lokale tilhørsforhold.vær opmærksom på, hvem der agerer stærkest og engageret, og på hvordan de forskellige grupper kan bidrage til at skabe gode rum for alle. 1. Find tilbage til drømmen 2. Hav fokus på områdets kulturer 3. Inddrag interessenter 4. Identificer tærskler og grænser 5. Brug infrastrukturen som pejlemærke 6. Skab ejerskab til pladsen 4_Identificer tærskler og grænser: I bolignære områder kan der være en tendens til, at beboerne også domesticerer de offentlige arealer. Dette kan gøre det svært for andre at indtage rummet. Tydelige markeringer af overgange og afgrænsninger kan nogle gange være nyttige. 5_Brug infrastrukturen som pejlemærke: Selv om et boligområde kan fremstå som ensartet og til tider livløst, er der områder, der tiltrækker en større strøm af mennesker end andre. Brug infrastrukturen som pejlemærke for, hvor der kan skabes yderligere aktivitet og liv i boligområdet. 6_Skab ejerskab til pladsen: En aktivitetsplads i en haveby kan være et kontroversielt bidrag for mange beboere. Forsøg derfor i sådanne tilfælde at arbejde for at sikre et stærkt ejerskab og partnere til pladsen. Dette arbejde foregår snarere på vejen til pladsen end på selve pladsen Området mellem boligerne Albertslund Syd Området mellem boligerne Albertslund Syd

34 Ishøj Bycenter midt i Ishøj

35 Hvordan skaber vi et rummeligt byrum med plads til hverdagslivets mangfoldighed? Byrum tiltrækker mange forskellige brugere på samme tid, og det er ikke let at tilgodese alles ønsker. Tilbudsjægerne, der kommer langvejs fra for at handle ind, kan stille markant andre krav end de lokale rødder fra skolens ældste klasser. holder du af hverdagen? Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

36 Hvad er det, der hiver og trækker i folk, når de befinder sig i det offentlige rum? Ligger der et indkøbscenter ti minutters gang fra dit byrum, kan det være, at den bedste forbedring er at give mulighed for at parkere indkøbsvognen her. Er der boliger to minutter fra aktivitetspladsen, kan et tiltag være at skabe mulighed for frit udsyn til pladsen. hvad er dit byrumsopland? Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

37 Ishøj Bycenter midt i Ishøj Foto: Ishøj lokalhistorisk arkiv Boligbebyggelse S-bane Ishøj Bycenter Parcelbebyggelse 1000 m Hver dag passerer mennesker igennem Ishøj By Center. Det vil sige 6,5 millioner mennesker om året. Dette gør Ishøj Bycenter til et af de mest besøgte bycentre i Danmark. I Ishøj er bycentret lig med bymidten. I 2004 undergik Ishøj Bycenter en gennemgribende modernisering og udvidelse. I forbindelse med moderniseringen blev Ishøj Bycenter bygget sammen med Ishøj Station, og der blev således skabt en helt unik tilgængelighed til centret, idet S-togs-stationen blev direkte integreret i centret. Centret henvender sig til de små indbyggere i kommunen, hvoraf 75% befinder sig i en afstand af halvanden kilometer fra centret. Derudover tiltrækker centret både turister, der skal besøge turistinformationen og borgere fra nabokommunerne, der benytter sig af bl.a. Bilka, der også er placeret i centret. Således er byrummet kendetegnet ved et mix af brugere med henholdsvis et højt og et begrænset tilhørsforhold. Dette stiller krav til den måde man inddrager brugerne i fornyelsen. Særligt i forhold til brugerne uden lokalt stedstilhør kræves der opsøgende arbejde, hvis man vil høre deres input. Ligeledes har man i Ishøj erfaret, at der er forskel på hvad grupperne ønsker sig af centret. Den lilla markering på kortet illustrerer de offentlige arealer i bycentret, som dominerer området med sine m 2 etageareal og tre højhuse i otte og ni etager omgivet af parkeringspladser og lagerområder. Den røde linje markerer S-togs-linjen Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

38 Da velfærd blev et spørgsmål om god service Følgende citat fra et meget tidligt internt ideoplæg i kommunen vidner om, at opgaven med bycentret blev grebet an som en opgave, der handlede om at skabe byrum: "Der vil ved sammenblandingen (af kulturelle og kommercielle aktiviteter red.) skabes forudsætninger for, at mange mennesker, der måske ikke på anden måde ville komme i forbindelse med kulturelle aktiviteter, her får anledning til det" (Torslunde-Ishøj kommune 1975). Fokus i centerbebyggelsens faser var, at bycentret skulle rumme trivselsmæssige kvaliteter. Dette var noget nær et buzzword i tiden og skal ses i lyset af, at blandt andet planlæggerne var blevet klar over, at der skulle mere end nærheden til naturen til for at tiltrække de moderne familier: Der skulle også god service og gode boliger til. Grundlaget for Ishøj Bycenter blev skabt allerede i 1966, hvor Køge Bugtlovens planlægningsudvalg vedtog en dispositionsplan for Ishøjs kommende udbygning. Heri var også gjort plads til et bycenter, der skulle servicere nærområdet med dagligvarehandel såvel som offentlige serviceydelser. Ønsket med Ishøj Bycenter var at skabe et miljø for kulturlivet og en følelse af samhørighed mellem Ishøj-borgerne. I planerne var der lagt vægt på, at centret skulle opfylde alle kernefunktioner i en moderne, nyere bykommune: de administrative, de servicebetonede, de kommercielle og de kulturelle og rekreative. For at give centret et historisk lag lod man gadeforløbet og inventaret kopiere fra Rønne Bymidte, hvorfra daværende Borgmester Per Madsen var barnefødt. Fotos: Ishøj lokalhistorisk arkiv Der opstilles desuden 11 punkter, der skulle kunne finde sted i centret: At handle og få dækket sine merkantile behov, at være menneske også i lediggang - uden at skulle et eller andet, at finde hvile, at spise, at kunne falde i snak, at se på udstillinger, at feste, at få oplysninger om alt både nært og fjernt, at læse og låne en af bibliotekets hovedopgaver, at kunne bade og motionere osv. Man gennemførte en større brugerundersøgelse blandt kommunens borgere, som dannede grundlag for, hvilke butikker man gik efter. For at sikre adgang til centret døgnet rundt, finansierede kommunen endvidere anlæggelsen af torve og gader i centret. Kommunen stod også for den efterfølgende vedligeholdelse Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

39 Fornyelsen vender vrangen ud på bycentret Der blev lagt mange kræfter i at bearbejde det nye bycenters indretning og fysiske fremtoning, mens spørgsmålet om centrets relation til omgivelserne stod mindre klart. Overvejelserne om relationen mellem centret og resten af Ishøj var et spørgsmål om infrastruktur og om at lede og fordele de besøgende til og fra centret ad veje, stier og broer alt efter, om der var tale om gående, kørende eller cyklende. et fiktivt billede på det, man blandt andet ønskede sig med fornyelsen. En bedre overgang mellem inde og ude og et større fokus på, at Bycentret er Ishøjs kulturelle, sociale såvel som kommercielle center. Fotocollage: Ishøj Bycenter (Steen & Strøm) En af udfordringerne ved Ishøjs segregering af trafikformerne er, at de stier og veje nu opleves utrygge på grund af en manglende intensitet i trafikstrømme. Den traditionelle gade kan forekomme farlig for de blødere trafikanter, men kan opleves som tryggere på skæve tidspunkter pga. den større intensitet i liv. Billedet af S-toget, der nærmest glider direkte ind i Fakta-butikken, er således Overvejelserne om rela tionen mellem centret og resten af Ishøj var et spørgsmål om infrastruktur og om at lede og fordele de besøgende til og fra centret. Foto: Ishøj lokalhistorisk arkiv Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

40 I Ishøj Bycenter dumper man lige ind i byen Ishøj Bycenter har aktiviteter til hele familien. Indkøb kan klares, mens børnene er på biblioteket eller i svømmehallen. Rådhuset ligger ligesom en del klinikker og kontorer på de øvre etager, og centret rummer ud over en række populære butikker også kulturcafé, fitnesscenter, biograf og bibliotek. I weekenderne er der ofte arrangementer henvendt til børnefamilier, og i dagligdagen er centret opholds- og mødested for byens borgere. Således kan drømmen om et levende byrum siges at være gået i opfyldelse i Ishøj. Borgerne i byen har opbygget en høj følelse af lokalt tilhør til centret, og denne brugergruppe er til dagligt den mest synlige i centret. Ud over borgerne i byen er en brugergruppe med en mere begrænset lokal tilhørsfølelse imidlertid også til stede i centret. Dette skal ses i lyset af centrets rolle som regionalt indkøbscenter, hvor mange kommer langvejs fra og med det ene formål, at benytte butikkerne til indkøb. Ligeledes skal det ses i lyset af, at centret for en del af de daglige brugere også er en passage eller en genvej gennem byen snarere end et byrum, man opholder sig i. Mangfoldigheden af brugergrupper har krævet en opmærksomhed på, hvordan man fornyer området, hvem man tilgodeser, og hvem man potentielt ikke rammer med indsatsen. Tryghedsskabende initiativer vil tilgodese nogle, mens det potentielt vil ekskludere andre. Borgerne i byen har opbygget en høj følelse af lokalt tilhør til centret, og denne brugergruppe er til daglig den mest synlige i centret Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter

41 Stiforbindelser gennem bycentret skaber liv og tryghed Stiforbindelser om dagen Grønt byrum i til knytning til Ishøj Bycenter Overdækket byrum i Ishøj Bycenter Kortene overfor viser, hvordan byens dele kobles til hinanden via et stisystem, som går igennem centret. Byens cykelstier er således også på officielle rutekort ført igennem centret, og kommunen vedligeholder dagligt arealerne til stor glæde og tilfredshed for borgerne. ter sig af rummet som en passage. På denne måde er det nødvendigt med en nytænkning af disse rum som byrum, der inddrager både drifts-, trygheds- og funktionsmæssige aspekter. Stiforbindelser om natten Ved lukningen af centret om natten er borgerne imidlertid tvunget ud på omkringliggende stier, som af mange opfattes som utrygge at færdes på. Bevidstheden om dette vil i fremtiden være et af Ishøj Kommunes fokusområder i den videre planlægning af området. Kortene illustrerer, hvordan det, man kan kalde bycentrets byrumsopland, ændrer karakter om aftenen, hvilket får betydning for en af de centrale brugergrupper, nemlig dem der benyt- Kortene illustrerer, hvordan det, man kan kalde bycentrets byrumsopland, ændrer karakter om aftenen, hvilket får betydning for en af de centrale bruger grupper, nemlig dem der benytter sig af rummet som en passage. Grønt byrum uden passage S-togs station som anker for nattens aktiviteter Indkøbscentret Ishøj Bycenter Indkøbscentret Ishøj Bycenter