.12. Om Insecter, Orme og Blød-Dyr.

Transkript

1 .12. Om Insecter, Orme og Blød-Dyr. Jeg vil her lige saa lidet som tilforn indlade mig i vidtløftige Beskrivelser, som andensteds kan haves, og vilde her indtage et alt for stort Rum. Derved bliver Fortegnelsen vel noget maver, men dog kort, og, som jeg haaber, ikke uden Nytte, da den Norske Fauna derved kan bringes til nogen Fuldstændighed. Man lærer deraf, hvilke Insecter den Syndenfieldske Deel af Norge frembringer, hvorpaa faa have arbeidet. Hvor jeg mener at have fundet noget Nyt, har jeg været vidtløftigere, og ellers hist og her lagt Anmærkninger til, som mine Iagttagelser i denne Egn have forsynet mig med. For Resten er Hr. Conferentz Raad Müllers Anmærkning i hans Reise igiennem Øvre Tellemarken rigtig nok, at man i Norge kan lede mange Træer igiennem uden at finde et eneste Indsect; dog findes langt 130

2 flere blant Løv- end Naale-Træerne; saavidt jeg har mærket, er og deres Antal større Vaar og Høst end midt om Sommeren. I Begyndelsen af Sommeren kan mange Træer være tæt besat af dem og skut ved sit meeste Løv, som dog siden skyde nyt Løv, som ei angribes af Insecter. De fleste Larver give sig og mere tilkiende om Høsten, da de ere komne til deres Fuldkommenhed, end om Sommeren, da de enten ere smaa eller endnu kun ligge i deres Eg. I.) Skeed-Vingede Insecter Af Tordivler har jeg ikkun fundet scarabæus cyandricus, simetarius, stercorarius, solstitialis, de smaa Oldenborrer, som flyve her i Mængde om Sommer-Aftener. De rette Oldenborer, S. melolantha, skal og være her, men jeg har ikke seet dem; fasciatus, auratus. Dens Larve opholder sig mangfoldig i Have-Muld og af dens Fødders Længde indbilder man sig om Aarets større eller mindre Frugtbarhed. Endeel, som jeg lagde i Have- Muld den 6 Novemb. 1781, fremkom den 21 August Aaret efter; erraticus, nogen tuberculus paa Hovedet sees ikke, men vel en liden Knop forved hvert Øie, den opholder sig meget i Nype Torners Blomster. Dermestes lardarius sees her ikke i Flok, men mangfoldig i den norske Gammel-Ost, undertiden og i Æsker, hvori Insecter forvares; Pellio, Møll; pertinax, typographus, scorphulariæ, fundet midt i April Hister unicolor. Silpha qvadripustulata, allerede seet den 20 April; littoralis, mangfoldig i opkastede Grave og paa de i samme staaende halvforraadnede Liig Kister; 131

3 en ydmygende Tanke. at den giør ingen Forskiel imellem Menneskers døde Legemer og Aadsler, efter hvilke sidste man veed, at dette Slags Insecter ere meget begiærlige; oblonga, det er en Feil i Linnæi Beskrivelse, at den først beskrives lineis elevatis senis, som er rigtigt, og siden striis elytrorum elevatis decem, som er urigtig. Cassida viridis, nebulosa, viridis, corpore atro, elytris atro - punctatis, thorace punctis duobus albis, synes tilstrækkelig adskilt fra nebulosa, ved Hals-Skioldets hvide Puncter, fundet paa Erter. Coccinella, deels med røde Vingedækker og sorte Puncter, saasom 2,3,5,7,10,11,13 punctata, deels med røde Vingedækker og hvide Puncter, saasom 14 & 16 punctata, deels med sorte Vingdækker og røde eller gule Puncter, 2,4,10,14 pustulata. Den smukkeste og meest bekiendte er 7 punctata, gemeenlig kaldet Nøkle-Pige, som og er den sædvanligste; bipustulata seer mere ud som et Insect- Eg, end et levende Dyr, og bevæger sig ikke for at undløbe som de andre. Linné skriver, at den sees i September, men her i Junii og Julii; dens Puppe er ikke spinosa, som han kalder den, men glat, og det er kun den i Midten sprukne Ormehuud, som endnu hænger ved den paa Siderne, og har beholdt sine spinas eller Tiørner, der altsaa ei høre Puppen til. Chrysomela graminis, ænea, alni, betulæ, vitellinæ, polygoni, populi, den største, hvis Larve og Puppe ere graae og sortpuncterede, sees i Mængde paa Aspetræets Blade, hvilke den fortærer, at intet uden deres Fibrer bliver som et scelet til- 132

4 bage; Boleti, ligeledes temmelig stor i sin Art, har 2 gule og takkede Tværbaand, og allerbagerst 2 gule Pletter, som Linné anseer for det 3die Baand; tri denata, qvadripunctata, qvadripustulata, rufipes, Følehornene ere hos de mindste som ere Hannærne, længere end Kroppen, men hos hine kortere end samme, hvorom Linné og Fabricius intet melder; Oleracea, Jordloppe; Striata nova, af samme Størrelse, med en guul Strime paa langs paa hvert Vingedække, ellers heel sort og fint punctueret. Den er vist nok Hr. Wilses chrysomela lunata, da de gule Linier ere krummer undertiden giorde den Skade paa Kaalen, men sparede Hierte-Bladet, hvorfor den kom sig igien. Curculio violaceus, paa Fyrren. Fortil paa Bugens Sider har den en hvid eller lys Strime, hvorom Linné og Fabricius intet melde; Cyaneus har en hvid eller lys Punct bag i thorax fordærvede den Aspens og Birkens Blade meget; Pini, ovalis, abitis, en besynderlig Varietet deraf, eller maaskee et nyt Species, kan sees aftegnet og beskrevet i mine Norske Insect. Beskriv. 4de Stykke, nov.act. Havniens. See og Hr. Wilses Spydb. Beskriv. S.72, hvor han rigtig tillægger den maculas luteas ordinates in madum clepsydræ, pyri, argentatus, fortærede gandske Rønnetræets Blade Snuden og Hovedet er længer end Hals-Skioldet, men Snuden for sig selv kortere, som synes at stride imod Linnæi Beskrivelse, ovatus. Desuden gives her Curculio longirostris femoribus muticis, cinereus, elytris tuberculatis, atro-fasciatis; C. brevirostris, femoribus muticis, antennis 133

5 ciliato-serratis, fusco ferrugineus in plantis, med flere, som jeg ikke veed at henføre til de tilforn bekiendte Arter hos Linné eller Fabricius. Attelabus coryli, monoceros, fundet fastsittende til Tiære Blomsterne Lychnis viscarius, formicarius, uagtet Linné tillægger den Conatum mordendi irritum, har jeg dog seet den bide et Fruentimmer paa Haanden, saa den bulnede meget; Buprestoides, stor, har Følehorn ligesaa lange som baade Hovedet og Hals-Skioldet, imod Linnæi Beskrivelse; den kommer om Sommer-Aftener flyvende ind i Husene. Cerambyx, Træe-Buk, Meridanius, ædilis, bekiendt af sine overmaade lange Følehorne; efter Fauna Svec., skal nok være ad basin antennarum, med mindre derved skal forstaaes scutellum s.apex pallidus ad basin elytrorum; Fur, sees her langt mindre end Nordenfields, og fordærver ikke saa meget tørre Inscter; Cursor, inqvisitor, carcharis, meget stor; rusticus, ligeledes; violaceus, mangfoldig i Husene; testaceus, heel rødbrun; variabilis, mørkbrun med 2 Indtrykkelser paa Hals-Skioldet, deraf en mindre, som gandske ligner Frischs Tegning 12. Tab.6.fig.3., en anden dobbelt saa stor. Leptura sangvinolenta, heel sort med røde Vingedækker, som giver den en skiøn Anseende; virginea, liig Cerambyx violacea, men guul paa Vommen; rubra Melanura. Cantharis noctiluca, har jeg ikke seet uden i dens Larve, St.Hans Ormen, som her ofte sees i 134

6 Græsset, fusca, dens Larve som er hin meget liig, mei ei lysende i Mørket, saaes i Mængde paa Sneen 1781 i Octobr. da den første Snee var optøet og derpaa strax faldt Snee igien. At det samme i lige Omstændigheder er observeret i Ungern og Sverrige kan sees af Svenske Academ. Handlinger for 1749; fusca, befindes her ligesom paa Søndmør altid at afvige fra Linnæi Beskrivelse deri, at Vommen er næsten heel igiennem rød, og alene ovenpaa ved basin sort; den æder andre haardskallede Insecter, saasom Curc. argentatus, og flere; sangvinea, mindre en rufa, som og adskilles derved, at det røde Hals-Skiold ikkun har en sort Plet ved Hovedet, paa hin derimod ere Sidekanterne alene røde; bipustulata, dens vesicæ coccinieæ, eller røde Blærer ere opfylde med hvide og trinde moleculæ, som Eg, hvilke i den finale Ende have en slimig Stræng, hvorved de ere fæstede, og kan neppe være andet end ova Ichneumonum, disse Blærer selv see og ud som 2 eller flere ved hinanden hængende røde Eg, hvorimod de, som sidde bed Hals- Skioldets Sider, mere ligne smaa Svamper; litteralis, som jeg har aftegnet og beskrevet Act.Nidros.4.fig.9, findes ogsaa her med en Tegning paa Hals-Skioldet, deels som et m, deels som et Hierte. Elater, Smelder, ruficollis, sangvineus, balteatus, teffelatus, æneus, pectinicornis, paa denne har jeg engang fundet en kiendelig Fure langs Hals-Skioldet. Af Larvæ elaterum, som ellers ere sieldne har jeg paa andre Steder, giort et Par bekeindte, og til samme Classe henregner jeg den her saa kaldte Kiøl-eller Kuld-Mak, som i koldt Veir op- 135

7 æder Byggets Rod om Vaaren, men gaaer dybere i Jorden, naar Sommer-Varmen kommer i Luften. Den ligner meget andre Larvæ elaterum, som jeg har seet, og har en ligesaadan enkelt Fod under Stiert- Ledet, som de andre, hvorimod den deri er forskiellig, at den har en trind og aflang rund Stiertleed, altsaa ingen med Takker omgiven Plade paa Stierten, som hine. Farven er rødguul, og paa hver Side ved Stierten hr den en brun Plet. Insectet selv har jeg endnu ikke faet udklækket, imidlertid troer jeg dog at der er en Elater, allerhelst jeg seer, at der i det Svenske Academ. Afhandl. for 1779 skal meldes om en Elater fegetis, hvis Larve er meget skadeloig for Sæden, og turde maaskee være den selv samme, jeg nu har beskrevet. Cincindela campestris, riparia. Buprestis nitidula, ænea. Dytiscus marginatus, semistriatus, begge meget store, i Fiske-Dammene; Natator, sammesteds; Dytiscus ater lævissimus, antennis setaceis, pedibusqve rufis, kun middelmaadig, eller af Bæk, hvori en Saltvands Aare opspringer paa Gaarden Steensmyr. Carabus leucophtalmus, nitens, melanocephalus, ruficornis, heel sort med rødbrune Følehorn og Fødder, hvoraf og gives en langt større Art, uden Indstrykkelse bagtil paa Ryg-Skioldet, som tillige er gandske affladet og tyndt; paa Vingedækkerne er den nu lidt grønagtig og lodden, nu igien Hornfarvet; Cupreus, hvis 2 første Leder i Følehornene ere røde; testaceus, uliig Linnæi Beskrivelse deri, at 136

8 Vingedækkerne ikke ere uden Striber, men stribede eller riflede, som paa andre. Den er ellers kort, bred, oval og heel rødbrun. Naar den vedrøres ligger den gandske ubevægelig som Dermestes pertinax; C. supra æneus, infra ater, antennis testaceis, pedibus subrufis, gandske liig Cupreus, men mere Kaaberfarvet; Følehornene ere heel rødbrune, og Føddernes nederste Deel sort-rød; Hals-Skildet har bagtil en meget bredere Kant, og Vingedækkerne ingen striam ultimam serratam, bipunctatus. Necydalis minor, i Vinduerne, sielden. Staphylinus maxillosus, politus. Forficula auricularia. Blatta lapponica. Hannen adskiller sig fra Hunnen ved sin lysere Farve, kortere Følehorne og mere ovale Skikkelse. I Tobak-Blade fra de Danske Øer i Vestindien, har jeg seet Blatta orientalis liggende død; men endnu har jeg ikke merket at dette Insect har vundet Borgerskab her, saaledes som i Bergen, hvor det under det Navn Kackelaker er vel bekiendt. Gryllus domesticus, Sirizen, som er Nordenfields ubekiendt, opfylder her Husene med sin Sang; men forandrer tillige Boepæl, saa der kan være 1 eller flere Aar imellem, da man ikke mærker den; Verucivorus, Vortbid, saa kaldet, fordi den afbider Vorter; Stridulus giver en stærk Lyd med Vingerne, og har i Flugten en smuk Anseende af fine Vingers røde Farve. Af 3, som bleve mig tilsendte i en Æske, var een opædt af de andre, saa intet uden Laarbenene vare tilbage; viridulus, grossus, dens gule og zinoberrøde Laar giør den anseelig; biguttatus. 137

9 2.) Halv-Skeedvingede Insecter. Cicada spumaria, Trold-Spy; viridis, den største med flere. Nepe cincerea, i Vandene. Notonecta glauca, ligeledes. Cimex lectularius, Vegge-Luus, skiønt den kaldes aptera, vil dog nogle forsikre, at de har seet den flyve. Ved Flue Svamp, Silde Lage, Terpentin, Tobaks-Sand og deslige, fordrives de, dog vanskelig; Griseus, i uendelig Mængde paa Træerne og Græsset 1782; Baccorum, Værfiis, skal 1781 have giort Skade paa Kornet, især Bygget, som den igiennemstak og aad Kiærnen af; Oleraceus, Pukluns, bekiendt af den Skade, den giør paa Kaalen, som især skeede den varme og tørre Sommer 1781; prasinus hyoschyami, pini, lacustris. Aphis, Bladluus, mange Slags, blant hvilke jeg kun vil nævne Aphis avenæ, som i Mængde opholdt sig paa Havre-Kornene om Høsten 1782, dog kun de grønne Korn, hvilke den igiennemstak og fordærvede. Den var Egebrun med sorte Pigge i Rumpen, samt sorte Fødder og Følehorne, de unge og mindste vare kun gule. 3.) Skiællvingede, eller Sommerfugl Arten. Af Papilionerne, Dagfuglerne, gives her Pap. cratægi, hvis sorte og brunstibede Larve saaes mangfoldig paa Rønnetræerne 1782; Brassicæ, som sætte de bekiendte Kaalorme; Rapi, ligeledes hvid men liden; Napi, ligeledes med grønagtige Strimer under Vingerne; Rhamni, heel guul og meget almindelig; Hyperanthus, mørk, sees mere om Afte- 138

10 nen end om Dagen; Pamphilus, brandguul; Mæra, mørk, med et eneste Øi oventil; Jurtina, synes i Flugten helt sort, men er dog guulbrun under Vingerne; Antiopa, stor og sort med hvide Bræmmer; Urticæ, brun, den første man seer om Foraaret; C. album, med et hvidt C. under Vingerne; Euphorosyne, brandguul med 9 Sølv-Pletter; Argus, Idas, argiolus, rubi, phlæas, virgaureæ, comma, malvæ, med flere. Blant Tusmørke-Fuglene, som man kalder Spinx, fortiener at mærkes Spinx tiliæ, hvis Larve saaes paa Linde-Træerne 1782; Pinastri, stor, graa og mørk; Elpenor, afviger deri fra Frischs Tegning og Beskrivelse, at Larven ikke er grøn, men sort, og Hornet i Rumpen efter Larvens Størrelse meget lidet; Puppen og Sommerfuglen ikke stumpede i Bag- Enden, men spidse. Den saaes i Midten af September paa Eliob.angustifol.stellatarum, ligner i Hovedet og Øinene en Muus, og har hvide og sorte Fiære vexelviis paa Vommens Sider; Farven er muusgraa; tipuli formis, liig en Tipula eller Stankelbeen. Følehornene have en hvid Ring hen ved Spidsen, som Hr. Fabricius rigtig anmærker; Filipendulæ, liden blaa og rødplettet; Statices, heel blaagrøn og skinnende, mangfoldig paa Engene. Af Phalæner eller Natfugle, (Sommerfugle, som flyve om Natten,) sees her først de lodne Bombyces, saasom: Bombyx qvercus, af mig beskreven og aftegnet, Nye Saml. af Kiøb Selsk. Skrift.I. No.2. Jeg har sammesteds viist, at Ichneumon incubitor legger sine Eg i dem, og indenfor dens Koqve opfører egne Boeliger; jeg mærkede tillige dette, 139

11 som der blev forglemt, at de alle vare Hunner med lange Stierte eller Egleggere, og at de komme baglends ud, uden Tvivl for ved disse Stierte at bore Hul paa Koqven og bane sig Udvei af deres Fængsel; Vinula, hvis Larve med sin Gaffel-Stiert her ofte sees; Salicis, hvis Larve saaes i Mængde paa Salix pentandra Sommerfuglen setter grønne Eg, omgivne med et hvidt Skum, der hærder ligesom til et Sukker; Rubi, loc.citat.no.6.; Jacobæa, hvis sorte og guulringede Larve saaes mangfoldig paa Senacio jacobæa Sommerfuglen er prægtig af sin høirøde og mørke Farve. Hertil hører Noctuæ, Uglerne, saasom Noctua humuli, hvis Hun er brandguul, men Hannen hvid med usædvanlig korte Følehorne; Glyphua & Mi, begge temmelig lige; noget W eller M har jeg dog ikke fundet hos den sidste; Gamma, Figuren paa dens Vinger ligger et y eller x hvis Crura vender mod Vingernes yttre Side, ei den indre, som Figuren hos Frisch viser; Oleracea, pisi, sees fote indenfor Vinduerne i Husene om Høste-Aftener; Exclamationis. Figuren paa dens Vinger ligne dog mere et y eller Jota end Signum exclamationis! Brassicæ, dens Larve har jeg fundet deels graa med mørke Strimer, deels Sodsort og guulstrimet, som ei stemmer overeens med Linnæi Beskrivelse. Ph. Noctua spirilingvis, subcristata, alis nigricantibus, macula duplici, margineqve, crassiore, albidis, ligner meest plecta. De 2 hvide Pletter, af hvilke den nederste er Nyredannet, hænge sammen med den hvide Side-Linie, desuden har den 3 bugtede, men lidet kiendelige Tvær-Linier, de undre Vinger 140

12 mørke med hvid Bræmme bagtil og under. Dens graa og jevntykke Larve med brunt Hoved og Hals- Skiold fortærede Byg-Sædens Rod paa Ringerige Sognepræsten Hr. Essendrop har forsikret mig derom, da han tilsendte mig nogle af dem i Sandjord, som syntes være nær ved deres Forvandling og krøbe i Jorden den 18 Junii, for at indtræde i deres Puppe-Stand, efter hvilken Tid man altsaa har intet af dem at befrygte. Geometræ, Spandene, saa kaldte af deres Larvers Gang, ere mange: Jeg vil kun nævne Pusaria, qvadrifasciata, askegraa, med et eneste blaaagtigt sort Tværbaand; Hvi kaldes den da qvadrifasciata? Undulata, hvid at see til, men egentlig lysebrun med hvide bølgeagtige Tværlinier; Marginata synes i Flugten ikkun halv saa stor som den er, fordi det hvide paa Vingerne alene kommer tilsyne, men ei den sorte Rand som omgiver dem; fluctuata, sees stedse paa Vinduer om Høste-Aftener, ligesom en Noctua; det samme gielder og om qvadrifascita; Alchimellata, remutata, potamogeta. Blant Phalæna pyrales, hvis Vinger ere sammenknebne i Figur af en Trekant, vil jeg kun nævne den lille smukke Ph. p. purpuralis, og blant Møllene Tineas, ikkun melde hvad den sædvanlige Tinea tapetzella gnager, at man her, for at forsvare Foerværk fra disse Møll om Sommeren, enten hænger det i Priveterne, eller bestrøer det med Peber eller Malurt, eller og blot legger det blant Lintøi i Dragkister. 4.) Neuroptera, Rætvingede Insecter: Libellula, Guldsmed, Lang-Trold. L. virgo og flava ere de almindeligste. Den første har 141

13 mange forandringer, nu med gule, nu mørkeblaa Vinger uden Kant-Punct, nu med brune eller skyede Vinger med en gandske liden og hvid Kant-Punct. De 2 sidste Variteter, som her ere meget almindelige, har jeg aldrig seet Nordenfields, men vel den første. Ephemera horaria, Døgn-Fluen, bekiendt deraf, at den som Orm eller Larve lever længe paa Bunden af Vandene, men kun nogle Timer, efter at den har forladt sin Puppestand og er bleven Flue. I det den forlader Vandet slipper den sin Ham eller Puppe-Huud, som af Vinden drives ind paa Folkes Klæder, item paa Vinduer i Huse, og sees til samme fasthængende. Paa Vinduerne paa Fossesholm, der ligger ved Vandet, saae jeg dette Særsyn i Junii Man meente det var hvide Fluer, som havde sat sig paa Vinduerne, men var dog intet andet end disse Fluers hvide Hamme. Med Phryganeæ, Uggene, har det sig næsten ligeledes, og af dem ere Rhombua og bicandata de almindeligste. Endeel af dem giøre sig i deres Orme-Stand smaa trinde Leer-Huse, hvori de ligge, og samme sees her i Mængde paa Perle-Skiellen (Mya margrifera) i Elven, sidende meget ordentlig tæt ved hinanden, nu paa langs nu paa tvert. Hemerobii, Stink-Fluerne, ere især Perla og albus. Den første lugter som Menneske-Skarn. Paa Søndmør har jeg fundet en af mig saa kaldet Hemerobius betulinu, hvis Larve i Sprekker af Birke-Barken spinder en Uld-Koqve om sig til Vinteren, men sees og om Sommeren at forvandle sig til Flue i sammenkryllede Elle-Blade i et gandske lidet Spind, uden Koqve, den legger altsaa 2 Kuld, og 142

14 giør sig en Uld-Koqve til Vinteren, men ei om Sommeren, da saadan Forsigtighed ei behøves, hvilket alt jeg paa et andet Sted har viist udførligere. Panorpa communis, ved Vand-Dammene. Raphidia, Kameel-Halsen, der bær Halsen som en Kameel. 5.) Hymenoptera, Glas- eller Klar-Vingede Insecter: Cynips, Gallehveps, der legger sine Eg paa Træernes Blade, hvoraf kommer til en Orm, der æder sig ind i Bladet, og deraf igien ved Træe Saftens Tilflod en Galle eller Knyle, som især sees af Galleæblerne. Her gives Cynips rosæ, som foraarsager de gule uldagtige eller lodne Galler paa Nype-Tornen kaldet Bedegvar; Cynips amerinæ, som setter de store Knyler eller Knuder paa Jolsteren Salicis pentandræ Grene; Cynips qvercus folii, Galleæbler med flere. Tenthedro, adskillig Slags, saasom Amerinæ, gandske liig Vitellinæ, Fyllekummeren, (see Søndm.Beskriv.) alene med Forskiel, at Vommens Sider, men ikke Følehornenes Køller, ere rødbrune; Abietis atra; viridis; rosæ, afviger deri fra Linnæi Beskrivelse, at Ryg-Skioldet er oventil rødt, skiønt Spidsen eller Skiltet sort; Saltuum flava; Salicis, dens Larve giorde Ribs-Træerne skaldede Hertil kommer T. antennis septemnodiis, abdomine pallide flavo, fasciis 8.nigris; item T.anten,spetemn. atra nitida, thorace utrinqve ad basin, macula rufa, fundet paa Rønnetræe. 143

15 Sirex gigas, camelus, spectrum. Dette sidste Tilnavn passer sig til dem alle, da de see temmelig befrygtelige ud, baade for deres Størrelse, saa og for deres lange og tykke Brodde. Ichneumon, Giøge-Hveps, som legger sine Eg i andre Insecter, ligesom Giøgen sine i andre Fuglers Rede. Deraf gives mange, saasom: Crispatorius, persvasorius, med 2 hvide Prikker paa alle Vommens Leder; Culpatorius, manifestator, hvis Brod er mere end 2 gange saa lang som Kroppen; delusor, jaculator, meget smal; pugellator, luteus, heel guul, ofte ogsaa rødbrun; globatus, ligner meest den, som her giør sig gule Silke-Koqver paa Erysinum officin., hvorom tilforn er medlt ved Urternes Beskrivelse. Sphex; Sinding, S. vaga er den almindeligste, desuden S. atra, fasciis, abdominis duabus flavis, primo segmento punctis duobus flavis, thorace punctus 2.minutissimis lateralibus flavis, linea flava pro collari, tibiis maximam partem flavis, ali albis, forte bifasciata Mulleri; S. atra, abdomine lineis 5.transversis luteis duabus primis interruptis, med flere. Chrysis ignita, Ild-Hveps, bekiendt af sin Ildfarve. Vespa, Hveps, Gedehams, Crabro, den største, efterat den nogen Tid havde været igiennemstukket med en Naal, aad den endnu Fluer og Sukker, som man rakte den; vulgaris, parietum, muraria, har jeg seet slæbe en Larve i Munden, af samme Længde som den selv. 144

16 Apis, Bie, Humle, cineraria opholder sig her meget paa Salix pentandra, og samler det gule Støv af Han-Blomsterne, hvilket derfor i Mængde sees liggende paa dens lodne Baglaar. I Begyndelsen af Maii har jeg seet den i utallig Mængde flyvende nær sandige Marke, hvori den har sin Rede; cunicularia giør sig mange hule Gange i Sandet; truncorum, lapidaria, den store sorte Humle, brandguul i Rumpen, meget adskilt fra en anden, ikkun halv saa stor af samme Farve, ligner tropica Fabricii; terrestris, acervorum, heel sort; hortorum, item A.hirsuta atra, thorace luteo hirsuto, abdomine margine albo villoso, som synes være en Varietet deraf; A.hirsuta atra, thorace antice & postice angulo flavo, fascia abdominis ad basin flava, ano albo, som kan være en Artforandring af A.terrestris, skiønt mindre end samme; A.hirsuta atra, thorace abdominisqve apice luteis, liden og ligner meest lucorum; A.hirsuta atra, ano villis albis circumdata, an A.Soröensis Fabricii Mortiffa? A.hirsuta atra, thorace abdomineqve (inprimis postice) flavis, middelmaadig stor; A.hirs.atra, Thorace abdominisqve apice fulvis, ligeledes med flere, som ieg ikke veed at henføre til Linnæi og Fabricii Humle- Arter. Formica herculanea, Heste Myre, er her en Plage i mange Huse, da Madvahre og Sylte-Sager ikke uden stor Møie kan bevares for dem, hvilket dog ikkun er at forstaae før St.Hans Dag, saasom de efter den Tid forsvinde; rufa, Pisse-Myrer; nigra i Sandjorden i Haverne, hvor den løber overmaade 145

17 hastig; Cæspitum, an Varietas? Kakkelovns Myre, holder til i Sodet i Kakkelovns Piberne, hvor ei ofte kommer Varme, og opfylder Husene, naar de flyve ud, som skeer i Julii og Augusti. Forskellen imellom den og F.cæspitum er, at Hannerne, see ud som genus neutrum cæspitum, og Hunnerne, som Hines Hannes, neml. med stumpede Knuder isteden for Tiørne, og med Følehorne, hvis første Leed er langt kortere end paa hine *). Genus neutrum af denne Art hr jeg ikke seet, da den holder sig bestandig i Ovn-Røret og kommer ei tilsyne. Man kan ellers med denne korte Beskrivelse sammenligne hvad jeg Acta Havn.T.X.No.I. har anmærket om Form. cæspit. Man seer og heraf, at det Raad mod Myrer, at strøe Sod i Haverne, ei gielder om alle Myrer. 6.) Diptera, tovingede Insecter: Oestrus bovis, Værre, som sætter den Orm Værren i Køernes Ryg. Tipula, Stankelbeen, Ørestikker. Tipula rivosa, den smukkeste, hvis Tegning Act.Holmens. er meget slet, hvorfor jeg paa et andet Sted har besørget en bedre T. crocata, af sort og guul Farve, som dog meget varierer; Oleracea, hvis Larve fortærer Mad-Urternes Rødder; Lunata, arundineti, med flere, hvortil kommer T. atra, thorace pedibusqve rufis, femoribus clavatis, tibiis spino- *) Hos andre har jeg dog fundet dem ligere Tiørner end Knuder, og hvad Ledernes Længde i Følehornene angaaer, da har jeg hos Formicas fundet dem meget foranderlige. Jeg finder altsaa ingen væsentlig Forskiel imellem denne og Form.cæspit. 146

18 sis; besynderlig derudi, at de bageste Laar har en stor og tyk Grundleed, om en Kølle. Musca, Flue, bombylans, mystacea, deraf den Artforandring eller rettere et nyt Species, hvorom meldes i Hard.Besk., befindes Norden og Søndenfields af een Beskaffenhed, neml.antennis setariis, apice thoracis ferrugineo, fascia alarum fusca, femoribus basi albis, lapponum, florea, nemorum, noctiluca, i Vinduerne; diaphor. Fabricii, eller samme lignende sc. Musca, antennis plumosis pilosa atra, secundo tertioqve abdominis segmento lateribus luteis diaphanis; endnu en anden liig Huus Fluen, antennis plumofis, segmento abdominis primo secundoqve lateribus luteis diophanis, linea intermedia longitudinli atra, bliver nok M.canicularis Fabricii, som dog har antennas setaris; ribefii, menthastri, mellina, vomitoria, carnaria, domestica, fera, grossa, scybaloria, vibrans med flere, hvortil jeg endnu maae legge M.antennis filatis, glabra, violacea, abdomine striis, transversis argentis, alis atris, femoribus crassis. Den er liden lang og smal, med mange Rynker paa Vommen, som hos nogle ere sølvfarvede, hos andre ikke, (som er Kiønnets Forskiel,) antennæ oblongo ovatæ cylindraceæ; os proboscide cum palpis, sees paa Vinduerne. Tabanus, Klæg. T.bovinus, bromicus, autumnalis, tropicus, fundet øverst paa Næss Fieldet, men uden Striber i Øinene; cæcutiens, Blinding. Man har her den Tanke, at naar det regner ved St. Hans Tid, faaer man ikke mange Klæg det Aar. 147

19 Culex pipiens, Myg, Conops culcitrans, seer ud som en Huusflue, men har en lang Preen eller et Sue Rør i Munden, hvormed den stikker igiennem Strømper og tynde Klæder, helst i Regnveir, Aselus marginatus, tipuloides. Bombylius major, besynderlig af sine deels kullsorte, deels lyse Vinger. Hippobosca eqvina, Heste-Flue, Steen-Flue, saa kaldet, fordi den er meget haard og seiglivet. 7.) Aptera, Vingeløse Insecter: Termes pulsatorium, Veg-Smed, som Nordenfields er saa almindelig, høres her gandske sielden. Hvor jeg før var, fornam jeg den ofte i min Peruqve, hvor den i Peruqve-Haarene gav samme pikkende Lyd, som i Træe-Splindrene i Veggene; saasnart man rører Hovedet aldrig saa lidet, holder den op, men begynder strax at pikke igien. Acavus aqvaticus, holvsericeus, Jordluus, Rodluus. Man staaer her, ligesom Nordenfields, i den Tanke, at den er en Lægedom for Creaturene, til hvilken Ende den indgives dem i Dey. Phalangium opilio, Spindler med de lange Been; Aranea diadema, bipunctata, qvadri punctata, extensa, virescens, den sidste indspinder sig meget i Rhami chatartici Blade. I Maven af den Torsk, som føres hid op fra Havet, har jeg fundet Cancer maja, item depuratus med sine ovale Bagbeen, som jeg ikke har seet Nordenfields. Sammesteds ogsaa Asterias ophiura. Binoculus piscinus, Laxeluus, sees ogsaa paa den Lax, som her fanges, og er af selvsamme Art, 148

20 som den Nordenfieldske. Ved Anledning af O. Fabricii Anmærkning, har jeg erfaret, at det jeg før antog for Munden er Bag-Enden, som og kan sluttes deraf, at den med den brede Ende, som jeg før ansaae for abdomen, sidder fast til Laxens Skind, og det ved de smaa Kløer og Hager, som sees paa sammes undre Side. Det indhule Rør imellem Hagerne, bliver altsaa ikke dens Anus, mens Mund, og det Sue-Rør, hvormed den udsuer Laxens Blod, efter at den med sine Kløer og Hager har bortkrafset Skiællene- Det er vel rigtig nok, at Blodet strømmer hen til bemeldte Rør, men det er og ligesaa vist, atjeg har seet det gaae derfra tilbage, og at have en saavel fremad, som tilbage gaaende Bevægelse. See herom mere Act.Hafniens.X.pag.23, item Nova acta I. pag.98, som herved bringes til større Rigtighed. Scolopendra forficata, Tvestiert, Skall- Orm; electrica, i Have-Muld; desuden en anden denne temmelig liig, men ikke halv saa stor, ikke flad, men trind. Følehornerne ere Kølleagtige ikkun med 5 Leder, Lederne paa Kroppen 46, med lige saa mange Par Fødder, og 34 gule Puncter paa hver Side. Maaskee julus tuberculosus, fuscus, punctis luteis. Müll.Zoolog. Den fordærvede meget Hoved-og Krus-Kaalens Rødder om Høsten ) Intestina, Indvolde-Dyr: Gordius aqvaticus, Heste-Tage, har jeg fundet 3 gange i Vande og Elver, og altid med en Kløft i den ene Ende, som ogsaa Hr. Müller i hans Hist.vermium hos endeel af dem har bemærket. Den holdes her, som andensteds, skadelig for Hestene, 149

21 og da her gives Vande, hvoraf man veed at Heste ere døde, som have drukket deraf, saa har man Aarsag troe, at disse Orme har været Aarsagen dertil; Argillaceus, i Leergrund; I Vand har jeg fundet en anden Traad-Orm, denne gandske liig, men 1 1/2 Tome lang, i den ene Ende mere stump og mørk end i den anden, maaske Gordius filum Mulleri. Lumbricus terrestris, Metemark. Fasciola hepatica, Faare-Igle, opholder sig ogsaa her i Faarenes Lever, som jeg selv har erfaret, men er dog ikke saa giængs som Nordenfields; Fasciola alba, tentaculis qvatuor globosis spinosis retractilibus, har jeg paa et andet Sted udførlig beskreven. Her vil jeg kun sige, at jeg 2 gange har fundet den Nordenfields i Sejen (Asellus virescens,) og her eengang i en Lax fanget her i Elven. Da en Væder uformodentlig døde her paa Præstegaarden og blev aabnet, fandtes ved dens Ryg-Pibe en Fasciola convexo-plana, ovariis adnatis feliformibus, nogle et Par Tommer lang, andre mindre, de vare oventil convexe og hvide, men neden under flade og mørke-brune; foran var den tyk og næsten cylindrisk, men udvidede sig siden, og blev baade bredere og fladere, indtil mod Enden, som var meest tynd, men ei saa bred, som i Midten. Ovenpaa var den belagt med en Hoben Melkehvide Traade eller vasa, hvortil hængte smaa hvide moleculæ, som var Eggene. Bag Enden var især med samme Traade omgiven, og da samme bleve adskilte, mærkede jeg, at det jeg før ansaae for den bageste Ende, var en Unge, som hængte fast til en saadan hvid Traad. Under den flade Bug saaes og en hvid Aare paa langs, sammensat af mange 150

22 finere Aarer og Traade, ligesom ovenpaa Legetmet. Hirudo medicinalis, Blod-Igle; sangvisuga, stagnalis. 9.) Mollusca, Bloddyr Her mærkes Limax ater, som i disse tørre Egne kun meget sielden forekommer; Limax agrestis, sees ikke heller nær saa meget paa Kaal og andre Mad- Urter, som Nordenfields, hvor de med Møie maae afpilles. Derimod giver man dem her Skyld for at fortære Rugen som nedsaaes i Agrene om Høsten, hvilket og Linné i hans Fauna Svec. stadfæster, og i dette Fald kan man paa et lidet Stykke Ager see dem i 1000 Tal. Testacea ere ligeledes gandske faa, sa det er af en rar Hendelse man kan see en Helix pomatia i Haverne og blant Træerne. I Elven har jeg kun mærket Mya margrifera, Perle-Skiællen, Mytilus anatinus, og Tellina amnica Müll.Zoolog., som jeg har fundet i Flyndren Pleuronectes flesus. Nerita fluviatilis, sees dog ofte paa raadent Træe ved Vandkilder og Elve. Hertil maae jeg endnu føie Hydra hydatula, Blære-Ormen, som vel ikke er kommen mig for Øinene, men maae dog gives her, om det er sandt, at Bud-Sygen hos Creaturerne foraarsages deraf, som Prof. Leske i en egen Afhandling har giort sig Umage at vise; thi denne Syge mærkes ogsaa her undertiden, skiønt sielden. Da den efter hans Iagttagelse skal opholde sig i Hiernen, holder han Sygdommen for ulægelig, og raader at slagte et saadant Creatur i Tide. 151

23 Endelig maae jeg og melde et Par Ord om en Tænia, altera extremitate truncata, altera canaliculato-tubulosa, fundet i en Ørret, Salmo lacustr., den var 1 1/2 Qvart. lang, 2 Linier bred, flad med en Fure paa langs og mange Ringe paa tvert, i den ene Ende gandske tver og ligesom afskaaren, uagtet jeg ikke kunde mærke at den ved Fiskens Opskiærelse var bleven beskadiget eller afskaaren, men i den anden spids og indhuul, som en Tubus, som dog ved nøiere Eftersyn befandtes splittet paa langs, som en indhulet Rende. Farven var lyseguul. 152