Praktikvejledning Procesoperatør. for praktik- og oplæringsansvarlige

Transkript

1 Praktikvejledning Procesoperatør for praktik- og oplæringsansvarlige November 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord 4 2. Læsevejledning 5 3. Procesoperatøruddannelsen skal favne bredt 6 4. Procesoperatøruddannelsens struktur og trin Praktikperioder Uddannelsesaftalen og opstart Praktikerklæring Praktikopgaver Valgfrie specialefag Supplerende skoleundervisning (påbygning) Skolefag på højere niveau Fritagelse for dele af uddannelsen (merit) 9 5. Procesoperatøruddannelsens kompetencemål Procesoperatøruddannelsens praktikmål Praktikuddannelsens overordnede indhold Praktikvirksomhedens rolle og ansvar Samarbejdet ml. virksomhed, skole og elev Lærlingens pligter i forhold til skole og virksomhed Progression i praktikuddannelsen Ad hoc praktik udnyt læringsmuligheden, når den byder sig Fra skole til praktik og fra praktik til skole Evaluering og bedømmelse Virksomhedens organisering af praktikuddannelsesarbejdet Elevens uddannelsesbog Turnusplan for praktikperioderne Praktikophold i andre afdelinger Den praktikansvarliges rolle og ansvar Planlægning af praktikuddannelse af voksenelever Uddannelsens seks praktikopgaver Formålet med praktikopgaverne Udarbejdelse af praktikopgaver Emner for praktikopgaver 21 Side 2 af 55

3 11.4 Dokumentation og evaluering af praktikopgaver Formidling af praktikopgaver Unge i dag? Merit Hvilke skoler uddanner Procesoperatører? Relevant lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger m.v. 24 BILAG 1: Kompetencemål for procesoperatøruddannelsen 25 BILAG 2: Turnusplan (eksempel) 27 BILAG 3: Skabelon til beskrivelse af praktikmodul 28 BILAG 4: Eksempel på beskrivelse af praktikmodul 29 BILAG 5: Skabelon til praktikopgave 30 BILAG 6: Eksempel på udfyldt praktikopgave skabelon 31 BILAG 7: Skema til bedømmelse af praktikopgave 32 BILAG 8: Skemaer til praktikvurdering Hvordan bruger du praktikvurderingsskemaerne? Opbygning af praktikvurderingsskema 33 Egne noter 55 Side 3 af 55

4 1. Forord Praktikvejledningen er til dig, der har eller tager del i ansvaret for oplæring og uddannelse af procesoperatørelever. Nyeste version af praktikvejledningen finder du her: Du kan bruge vejledningen som Inspiration til planlægning og gennemførsel af praktikuddannelsen Grundlag for at sikre, at praktikuddannelsen forløber som den skal Udgangspunkt for den løbende snak og kontakt med eleven Opslagsværk hvis der er noget, du har brug for at læse op på Formålet med praktikvejledningen er at understøtte, at virksomheden, i samarbejde med elev og skole, får skruet et solidt og værdifuldt praktikforløb sammen, som tager hensyn til virksomhedernes situation og elevernes uddannelsesmæssige behov. Praktikken i virksomheden udgør ca. ¾ af den samlede uddannelsestid, og virksomheden har hovedansvaret for, at eleven når uddannelsens slutmål og består svendeprøven. Praktikvejledningen er primært tænkt til de unge elever, som følger den samlede uddannelse på 4 år. Det skyldes, at praktikforløb for voksenelever, studenter, industrioperatører og andre industri faglærte mv. skal tilrettes specielt til deres forudsætninger og erfaring. Disse typer af elever har mulighed for at gennemgå et særlig tilrettelagt og afkortet uddannelsesforløb. Der henvises til nærmere vejledning herom fra skolerne eller det faglige udvalg (se afsnit 13). Du kan dog godt bruge både de generelle anvisninger i praktikvejledningen og de tilhørende værktøjer (bilag) for andre elever end de unge. Vi håber, at praktikvejledningen kan understøtte virksomhedens planlægning, gennemførsel og evaluering af virksomhedens del af uddannelsen og hermed bidrage til at sikre procesindustrien kompetente og veluddannede produktionsmedarbejdere fremover. Procesindustriens Faglige Udvalg Industriens Fællesudvalg Efteråret 2013 Såfremt du har kommentarer eller spørgsmål til praktikvejledningen kan du kontakte skolen eller det faglige udvalgs uddannelsessekretariat på telefon Du kan også læse mere om uddannelsen på Side 4 af 55

5 2. Læsevejledning Praktikvejledningen er opdelt i en vejledningsdel (afsnit) og en værktøjsdel (skemaer) De vigtigste afsnit, når praktikuddannelsen skal tilrettelægges, er følgende: 6. Procesoperatøruddannelsens praktikmål 7. Praktikuddannelsens overordnede indhold 8. Praktikvirksomhedens rolle og ansvar 9. Virksomhedens organisering af praktikarbejdet 10. Den praktikansvarliges rolle og ansvar 11. Uddannelsens seks praktikopgaver De øvrige afsnit er især baggrundsviden og facts om uddannelsen, som supplerer ovenstående afsnit. Værktøjsdelen finder du som anden halvdel af denne vejledning (se bilag 2-8, fra side 26). Du kan bruge skemaer og skabeloner som de er, eller rette dem til/supplere dem, så de passer bedst muligt til jeres virksomhed. Den største del af værktøjsdelen udgøres af en række praktikvurderingsskemaer (se side 32 og frem). Her fremgår, hvornår eleven med fordel kan deltage i forskellige aktiviteter, samt det eleven skal lære i løbet af praktiktiden (praktikmål). Der er i starten af bilag 8 nærmere information om opbygning og anvendelse af praktikvurderingsskemaerne. Bilag 1 en oversigt over kompetencemålene for procesoperatøruddannelsen, og de tilhørende overordnede praktikmål. Side 5 af 55

6 3. Procesoperatøruddannelsen skal favne bredt Procesindustrien er en bred betegnelse for en lang række større og mindre delindustrier, hvor der fremstilles en bred vifte af produkter, fx medicin, føde/drikkevarer, kemikalier, emballage, byggematerialer, ingredienser og enzymer mm. Procesoperatører arbejder også inden for genindvindingsindustri, på boreplatforme samt på rensnings- og forbrændingsanlæg. Det betyder, at procesoperatøruddannelsen skal kunne favne: de fælles teknisk-faglige og almen-faglige kompetencebehov på tværs af procesindustriens virksomheder (procesoperatør kernen), de særlige kompetencebehov, som produktion inden for den specifikke delindustri og på virksomhedens ofte højt specialiserede proces/produktionsanlæg kræver (procesoperatør specialiseringen) samt, de personlige kompetencer, som bl.a. er nødvendige for at man kan begå sig på arbejdspladsen og samarbejde med kolleger om at sikre en effektiv og sikker drift. Det uddannelsesbehov skal dækkes med i alt fire års uddannelse fordelt på 35 ugers skoleundervisning og ca. tre års uddannelse i praktikvirksomheden. 4. Procesoperatøruddannelsens struktur og trin Procesoperatøruddannelsen har en samlet varighed på 4 år fordelt med et grundforløb på ½ år efterfulgt af et hovedforløb, som varer 3½ år. Hovedforløbet er opdelt i et antal skole- og praktikperioder, hvoraf skoleundervisningen udgør 35 uger. Det samlede uddannelsesforløb kan se ud som nedenstående 1 : 1 år 2 år 3 år 4 år GF P2 P3 P4 P5 P6 P7 P8 H1 H2 H3 H4 H5 H Max. P uger 5 uger 6 uger 5 uger 5 uger 5 uger 6 3 uger uger uger uger uger uger uger mdr uge 2 VSF uger VSF Praktik- Praktik- Praktik- Praktik- Praktik- Praktik- opgave opgave opgave opgave opgave opgave 1 Skolen kan i samråd med repræsentanter for praktikvirksomhederne i skolens lokale uddannelsesudvalg (LUU) vælge at lægge en eller flere skoleperioder sammen f.eks. kan H1 og H2 afholdes som en samlet skoleperiode. Side 6 af 55

7 P1-P8: Praktikperioder eleven skal i løbet af praktikken lave i alt 6 praktikopgaver GF: Grundforløb Strøm, styring og it H1-H6: Skoleperioder for uddannelsens Hovedforløb VSF: Valgfrie Speciale Fag Uddannelsen er opdelt i 2 trin: Procesarbejder (trin 1) og Procesoperatør (trin 2). Det indebærer, at der kan indgås uddannelsesaftale som enten Procesarbejder (2 år) eller Procesoperatør (4 år). Næsten alle virksomheder vælger at tegne uddannelsesaftaler på den samlede procesoperatøruddannelse, som er normeret til fire år. De virksomheder der anvender procesarbejder uddannelsen er typisk virksomheder: med mindre komplekse produktioner (hvor der fx indgår et begrænset antal kemiske og fysiske enhedsoperationer) hvor procesdelen udgør en større eller mindre delmængde af virksomhedens samlede produktion som ønsker procesarbejdere til arbejdsfunktioner i afgrænsede produktionsafsnit (fx tapperi, pakkeri og lign.) Procesarbejder uddannelsen bruges også i de tilfælde, hvor man ønsker at dele uddannelsen op i to bidder, fx hvis man i første omgang ikke har mod på at binde an med den fulde procesoperatøruddannelse. Endelig bruges procesarbejder trinnet som en afstigningsmulighed for både ung- og voksenelever, som af faglige, personlige eller praktiske årsager ikke har mulighed for at gennemføre hele procesoperatøruddannelsen. 4.1 Praktikperioder Procesoperatøruddannelsen kan indeholde op til otte praktikperioder. Antallet af praktikperioder kan variere afhængigt af, hvordan skolen i samråd med virksomhederne vælger at strukturere det samlede uddannelsesforløb. Uddannelsen indeholder typisk 4-6 praktikperioder (læs mere afsnit 7-10). Hvis virksomheden vælger at skrive uddannelsesaftale med eleven før grundforløbet, er det muligt at indarbejde en kortere praktikperiode forud for grundforløbet (P1). Se afsnit 4.2 for nærmere information. Efter svendeprøven kan der være en afsluttende praktikperiode af maksimalt tre måneders varighed (P8). Her skal personen som udlært procesoperatør arbejde og virke som sådan i virksomheden. Hvis praktikperiode 8 er af mere end en måneds varighed, kan der med fordel arbejdes med et mindre projekt i tilknytning til produktionen, som procesoperatøren har/får ansvaret for at igangsætte og gennemføre i samarbejde med sine kolleger. Side 7 af 55

8 Som bilag 8 finder du skemaer, som strukturerer de enkelte praktikperioder. Der er ikke et selvstændigt skema til praktikperiode 1 forud for grundforløb (P1) og praktikperiode 8 efter sjette skoleperiode (P8) Uddannelsesaftalen og opstart Uddannelsen kan påbegyndes enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale 2. De første 3 måneder i virksomheden er en prøvetid, hvor både elev og virksomhed kan opsige aftalen uden varsel og uden angivelse af årsag. Herefter kan uddannelsesaftalen ikke opsiges af aftalens parter. Hvis en af parterne alligevel ønsker dette, skal det faglige udvalg inddrages for at forsøge at forlige sagen, inden der foretages yderligere. Du kan få information om ansættelse af elever på her. Her finder du også information om fx uddannelsesvilkår, økonomi, tilskudsordninger, lønsatser mv. samt diverse blanketter (uddannelsesaftale, praktikerklæring mv.). Den første praktikperiode (P1) anvendes særligt af virksomheder, som ansætter en lokal ung allerede før opstart på grundforløbet. Denne praktikperiodes indhold vil være forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men typisk tages der hul på de opgaver, som indgår i praktikperioden efter grundforløbet (se Praktikvurderingsskema for praktikperiode 2, side 35). Det er også væsentligt at have fokus på nedenstående i en eventuel første praktikperiode/p1: Eleven og den praktikansvarlige mester skal drøfte ideer, forventninger, muligheder, begrænsninger og praktiske problemstillinger og strukturere praktikforløbet frem til eleven skal starte på grundforløbet strøm, styring og it Eleven skal have en fornemmelse af en procesoperatørs dagligdag på virksomheden Eleven skal være forberedt og klar til at starte på grundforløbet I de fleste tilfælde vil den anden praktikperiode i praksis være den første, da de fleste virksomheder skriver kontrakt (uddannelsesaftale) i løbet af eller efter grundforløbet. 4.3 Praktikerklæring Praktikerklæringen findes til download på Industriens Uddannelsers website her: Praktikerklæringen er et dialogværktøj mellem elev, skole og praktikvirksomhed. Ved afslutning af hver praktikperiode udfylder virksomheden en praktikerklæring i samarbejde med eleven. Originalen opbevares af virksomheden, og kopi sendes til erhvervsskolen/medbringes på næste skoleophold. Kopi indgår også i elevens uddannelsesbog. 2 To virksomheder kan også dele en elev gennem en kombinationsaftale, og det er også muligt for en periode at udstationere en elev i en anden virksomhed læs mere her Side 8 af 55

9 Ved afslutning af elevens uddannelsesforløb modtager virksomheden den afsluttende praktikerklæring fra skolen. Virksomheden udfylder og indsender den afsluttende praktikerklæring til Procesindustriens Faglige Udvalg. Praktikvirksomheden erklærer herved, at eleven opfylder kompetencemålene for praktikken i henhold til bekendtgørelsen for uddannelsen. 4.4 Praktikopgaver I løbet af uddannelsen skal eleven lave i alt seks praktikopgaver, som fordeles jævnt ud over uddannelsen. Læs mere om praktikopgaverne i afsnit 11 og se eksempler på relevante emner for hver af praktikperioderne i praktikvurderingsskemaerne (bilag 8). Virksomheden kvitterer på praktikerklæringen for, at praktikopgaverne er løst og efterfølgende godkendt af virksomheden. 4.5 Valgfrie specialefag Eleven have tre ugers valgfri specialefag, som kan gennemføres i forbindelse med, eller uafhængig af, de anførte skoleperioder. Perioderne med valgfri specialefag er principielt enkeltstående uger, der indpasses i det øvrige uddannelsesforløb efter relevans, udbudsmuligheder og afviklingstidspunkt. Men de bør normalt være gennemført inden eleven påbegynder sidste skoleperiode. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikvirksomheden og skolen for mindst et år ad gangen. 4.6 Supplerende skoleundervisning (påbygning) Det er muligt at indarbejde yderligere skoleundervisning som såkaldt studierettet og erhvervsrettet påbygning. Studierettet påbygning: Eleven kan vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag og erhvervsgymnasiale fag), som sammen med erhvervsuddannelsen kan give adgang til andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Erhvervsrettet påbygning: Eleven og virksomheden kan vælge at supplere uddannelsen med yderligere undervisning i op til 4 uger ved at vælge et eller flere fag/kurser fra kataloget over valgfri specialefag. 4.7 Skolefag på højere niveau Uddannelsen kan fra start planlægges således, at eleven i et eller flere fag får undervisning på et højere niveau end det obligatorisk fastlagte. Du kan orientere dig om mulighederne i uddannelsesordningen 3 samt søge yderligere information hos skolen. 4.8 Fritagelse for dele af uddannelsen (merit) For personer med relevante forudsætninger erhvervet ved tidligere beskæftigelse eller uddannelse, kan skolen tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Læs mere om merit, herunder standardmeritter, i afsnit Find uddannelsesordningen for procesoperatør uddannelsen under indgangen Strøm, styring og it på Side 9 af 55

10 5. Procesoperatøruddannelsens kompetencemål Det samlede uddannelsesforløb (skole & praktik) skal inden for de ovenstående rammer 4 tilrettelægges på en sådan måde, at eleven ved uddannelsens afslutning lever op til uddannelsens afsluttende kompetencemål (se bilag 1). De afsluttende kompetencemål beskriver, hvad en færdiguddannet procesoperatør skal kunne og kan opfattes som uddannelsens varedeklaration. Der er også opstillet praktikmål for uddannelsen, som i væsentlig grad bidrager til, at eleven ved endt uddannelse lever op til kompetencemålene (se afsnit 6). Du kan i bilag 1 sætte dig nærmere ind i, hvordan praktikmålene hver især bidrager til uddannelsens afsluttende kompetencemål. Uddannelsens afsluttende kompetencemål opnås ved, at uddannelsens fag 5 og praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det betyder blandt andet, at de erfaringer og kompetencer, som eleven opnår i praktikken 6, synliggøres i undervisningen og inddrages som et aktiv i den løbende planlægning af projekter, temaer og undervisning gennem hele forløbet. Du kan i afsnit 8-10 læse mere om, hvordan du kan understøtte, at praktikuddannelsen hænger bedst muligt sammen med uddannelsens skoledel. 6. Procesoperatøruddannelsens praktikmål Praktikmålene for Procesarbejder trinnet svarende til 2 års uddannelse er følgende: Praktikmål for procesarbejder (efter 2 års uddannelse) Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre varetage produktionen på procesanlæg, hvori der foregår fysiske og kemiske processer, herunder betjene manuelt og automatisk styrings- og reguleringsudstyr Eleven kan udføre operatørfunktioner ved manuelt, automatiseret og computerstyret produktionsudstyr i overensstemmelse med forskrifter og gældende bestemmelser Eleven kan foretage prøveudtagning til laboratorieundersøgelser Eleven skal deltage i fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med såvel interne og eksterne servicefolk og reparatører Eleven skal arbejde i overensstemmelse med virksomhedens logistiksystem og deltage i interne transport- og lagerfunktioner 4 Jf. afsnit 4 samt den til enhver tid gældende love, bekendtgørelser og uddannelsesordning 5 Du kan i Uddannelsesordningen for Procesoperatøruddannelsen læse mere om fagene på uddannelsen, og hvordan de bidrager til uddannelsens kompetencemål. Find den under indgangen Strøm, styring og it på 6 Herunder i forbindelse med formulering, løsning og præsentation af praktikopgaver Side 10 af 55

11 Praktikmålene for procesoperatør (efter 4 års uddannelse) er følgende: Praktikmål for procesoperatør (efter 4 års uddannelse) Eleven skal selvstændigt og i samarbejde med andre kunne varetage procesoperatøropgaver ved produktionen på komplekse procesanlæg og tilhørende supply-anlæg samt gribe formålstjenligt ind ved afvigelser fra den normale drift Eleven skal deltage i den daglige vedligeholdelse af procesanlæg for at tilvejebringe en sikker og effektiv drift Eleven kan i sit daglige arbejde demonstrere selvstændighed og ansvarlighed i opgaveløsningen Eleven skal deltage i prøveudtagning, laboratorie- og analysefunktioner på forskellige niveauer i produktionen Eleven skal deltage i fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaver i samarbejde med såvel interne som eksterne servicefolk og reparatører Eleven skal fejlfinde og udbedre enkle, elektriske/mekaniske fejl og mangler på produktionsanlæg ved at justere, udskifte eller reparere følere, aktuatorer, pumper, ventiler, elmotorer eller lignende komponenter på baggrund af forståelse for virkemåde og funktion samt iagttagelse af de lovgivnings- og sikkerhedsmæssige krav Eleven kan arbejde i overensstemmelse med virksomhedens styringssystemer samt gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser Eleven kan indgå og arbejde i forskellige organisationsformer samt deltage i projekter og udvikling inden for virksomheden Eleven kan indgå i en gruppeorienteret produktion Eleven kan kommunikere og rapportere i tilknytning til egne jobfunktioner samt anvende og deltage i udarbejdelsen af teknisk dokumentation 7. Praktikuddannelsens overordnede indhold Produktion på procesanlæg Eleven bør i løbet af sin praktikuddannelse gennemføre produktionspraktik i flere produktionsafsnit og i driften af supply-anlæg til selve produktionen. Praktikken bør planlægges og gennemføres på en sådan måde, at eleven får overblik over produktionsflowet og forståelse for interne kunde- og leverandørforhold i virksomheden. Eleven bør indgå og virke med selvstændigt ansvar i produktionsorganisationen/-teamet og prøve at deltage i udformning af produktionsplaner. Elevens opgaver i produktionspraktikken bør omfatte klargøring til opstart, gennemførelse, proceskontrol og stop af produktionen på procesanlæg, formålstjenlig indgriben ved afvigelser fra den normale drift og deltagelse i den daglige rengøring og vedligehold af procesanlæg. Eleven bør inddrages ved vedligeholdelsesopgaver, eller hvis der opstår fejl, som kræver assistance af reparatør i elevens produktionsafsnit. Det kan eksempelvis ske ved, at eleven er med i vurderingen af fejlen og tilkaldelsen af/kommunikationen med reparatøren og deltager i reparatørens fejl- Side 11 af 55

12 finding, reparation, idriftsætning/kontrol og færdigmelding. Eleven får herved indblik i procesoperatørens force, som består i, at han/hun kender og overvåger procesanlæggene, kan opdage begyndende fejl og derved medvirke til at forebygge ikke-planlagte stop og mindske omfanget af reparationer. Eleven bør inddrages, hvis der opstår kvalitets-, miljø-, hygiejne- eller procesproblemer, som kræver assistance fra laboratoriet eller andre eksperter i elevens produktionsafsnit. Det kan f.eks. ske ved, at eleven er med i vurderingen af problemstilling og tilkaldelsen/kommunikationen med eksperterne samt deltager i analysen og løsningen af problemstillingen og den senere opfølgning, kontrol og færdigmelding. Eleven bør også deltage i den løbende optimering af produktionen med hensyn til kvalitet, kvantitet, ressourceforbrug, miljøbelastning m.m. Reparation og vedligehold af procesanlæg Eleven bør gennemføre praktikophold (praktikmoduler) på virksomhedsværksteder og med reparatørerne ude i processen. Der bør arbejdes med montage og de-montage samt kontrol, justering, fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse af komponenter, systemer og udstyrsenheder på procesanlæg. Anvendelsen af teknisk dokumentation skal indgå som en naturlig del i arbejdet. Praktikken skal være med til at sikre et godt samarbejde mellem procesoperatør og reparatør, og på lidt længere sigt medvirke til at minimere stoptiden og antallet af stop på virksomhedens produktionsanlæg. Eleven bør også opnå indsigt i virksomhedens vedligeholdelsessystem og politik. Prøveudtagning og analyse Eleven bør gennemføre praktikmoduler på virksomhedens laboratorium og deltage i laboranternes arbejde ude i processen. Eleven skal deltage i prøveudtagning, analyse, statistisk behandling af data og vurderingen af resultater. Praktikken skal være med til at sikre, at resultaterne omsættes til konkret handling, hvis resultatet viser, at kvaliteten ikke er den planlagte. Praktikken skal også være med til at sikre et godt samarbejde mellem procesoperatør og laboratorium, og på lidt længere sigt medvirke til at minimere ressourceforbruget til kvalitetskontrol. Eleven skal også opnå indsigt i virksomhedens kvalitetssystem og politik. Virksomhedens styringssystemer Eleven bør indskærpes nødvendigheden af at udføre sit arbejde i overensstemmelse med forskrifter, gældende bestemmelser, regler og love samt i henhold til virksomhedsstyringssystemer inden for produktion, sikkerhed, kvalitet, miljø, energi m.fl. Eleven skal prøve at deltage i udarbejdelse/revision af procedure, beskrivelser og lign. i forhold til styringssystemerne. Projekt- og udviklingsarbejde Eleven bør deltage i flere projektgrupper i løbet af sin praktikuddannelse. Projekt- og/eller udviklingsarbejdet kan omhandle problemløsning, optimering, testning, udvikling, renovering, idriftsætning eller nyetablering af produktion og procesanlæg. Side 12 af 55

13 Lager- og transportfunktioner Eleven bør deltage i interne transport- og lagerfunktioner og opnå forståelse for logistikken i virksomheden. Kommunikation og rapportering Eleven skal i løbet af praktikuddannelsen kommunikere og rapportere i tilknytning til praktikfunktionerne. Tilgrænsende arbejdsområder For at eleven kan opnå en helhedsforståelse for samspillet mellem de forskellige afdelinger og funktioner i virksomheden, kan der med fordel planlægges og gennemføres praktik i tilgrænsende arbejdsområder. Det kan eksempelvis være i afdelinger for administration, teknisk IT, økonomi, indkøb, planlægning og logistik, salg, projektering, udvikling m.fl. (mere information i afsnit 9.3). 8. Praktikvirksomhedens rolle og ansvar Virksomheden har hovedansvaret for, at praktiktiden bliver tilrettelagt og gennemført i henhold til praktikmålene og med det størst mulige udbytte for både virksomhed og elev 7. Det danske vekseluddannelsessystem er baseret på forståelsen for, at eleven uddannes og oplæres som en del af den daglige praksis/praktik i virksomheden, og at dette er naturligt knyttet til de daglige arbejdsopgaver. I oplæringssituationen skelnes mellem elevens opgaver i virksomheden i almindelighed (praksis) og de opgaver, som eleven og den praktikansvarlige bliver enige om er relevante for bestemte mål i uddannelsen (praktik). Lærlingen må naturligvis gerne deltage i de almindelige praksisopgaver i virksomheden, men kun i et omfang, der ikke går ud over opfyldelsen af praktikmålene. I den daglige arbejdsproces bestræber alle niveauer i virksomheden sig naturligt på, at de varer/ydelser, som virksomheden lever af, kan leveres rettidigt og til den rigtige kvalitet. Det kan derfor i dagligdagen være vanskeligt hele tiden at huske på, at der også er nogle kompetencer, som eleven skal nå at erhverve sig under virksomhedspraktikken. Praktikuddannelsen i virksomheden skal følge praktikmålene, og derfor anbefales det, at virksomheden anvender praktikvurderingsskemaer (se bilag 8). Det anbefales også, at den praktikansvarlige har et tæt dialog med skolen, så det faglige indhold på skolen og i virksomheden hænger bedst muligt sammen. 7 Læs mere om uddannelsesansvar her. Side 13 af 55

14 Det betyder, at praktiktiden skal: være så alsidig som muligt træne elevens praktiske færdigheder inden for procesovervågning og styring, betjening af procesanlæg og udstyr, produktionskontrol, samt daglig vedligeholdelse, montage og mekanisk arbejde i samarbejde med reparationspersonale supplere elevens generelle, teoretiske uddannelse med indlæring om branchespecifikke procesanlæg, produktioner, råvarer og færdigprodukter supplere elevens generelle, teoretiske uddannelse med viden om virksomhedens særlige forhold vedrørende fx sikkerhed, kvalitet, miljø, hygiejne og GMP sætte eleven i stand til at vurdere, hvilke indgreb han selv må foretage i processer og udstyr i henhold til virksomhedens forskrifter give eleven en generel viden om virksomhedens opbygning, funktioner og systemer 8.1 Samarbejdet ml. virksomhed, skole og elev Skolen understøtter ovenstående ved at medvirke aktivt i samlede uddannelsesforløb fra eleven starter på grundforløbet til eleven står med sit uddannelsesbevis i hånden som udlært procesoperatør. Det indebærer, at skolen undervejs afholder informations- og evalueringsmøder og gør sit for at sikre, at der løbende er en god dialog mellem faglærere (kontaktlærere) og dig som praktikansvarlig i virksomheden. Skolen vil informere nærmere herom, og du er altid velkommen til at kontakte skolen, hvis du har behov for yderligere dialog om elevens faglige udvikling i løbet af uddannelsen eller om andre uddannelsesmæssige forhold. Som praktikansvarlig i virksomheden kan du i dit arbejde med at sikre, at uddannelsen bliver så relevant og brugbar som mulig, bruge praktikvejledningens skemaer og skabeloner (se bilag 2-8). Det anbefales, at du som praktikansvarlig taler med eleven om indholdet og udfyldelsen af praktikvurderingsskemaerne (se bilag 8), da det er med til at sikre, at eleven også selv tager ansvar for sin oplæring og uddannelse. Endelig er det vigtigt at huske, at fejltagelser og fejlbetjening fra elevens side er svære at undgå, og derfor som oftest en naturlig del af et oplæringsforløb. 8.2 Lærlingens pligter i forhold til skole og virksomhed Elever har pligt til at møde op og følge skoleundervisningen. Såfremt et skoleophold for en lærling skal gentages, eksempelvis pga. sygdom eller hvis lærlingen har faglige behov, der gør, at skolen ikke kan godkende opholdet, kan det medføre en forlængelse af læretiden med et tilsvarende antal uger. Virksomheden kan få nærmere information om de løn- og kontraktmæssige konsekvenser af ændringer i læreforholdet ved at henvende sig til Industriens Uddannelser. 8.3 Progression i praktikuddannelsen Praktikuddannelsen skal overordnet tilrettelægges således, at eleven med tiden opnår rutine og løbende videreudvikler sine kompetencer og praktiske færdigheder til selvstændigt - og i samarbejde Side 14 af 55

15 med andre - at kunne styre, regulere og overvåge produktionen, så der produceres i overensstemmelse med gældende forskrifter og bestemmelser for sikkerhed, rengøring, vedligeholdelse, miljø, dokumentation og kvalitet. I starten skal eleven opnå en grundlæggende rutine og kompetence inden for sikkerhed, betjening og rengøring af anlæg, udtagning af driftsprøver og simpel fejlfinding. I løbet af praktikken bygges oven på disse kompetencer, således at eleven efter den sidste skoleperiode skal kunne arbejde selvstændigt med alt hvad det indebærer i forhold til planlægning, drift, styring og regulering, målinger og analyser, rapportering, fejlfinding og fejlretning, rengøring og vedligehold, samt forbedring og optimering af anlæg og processer. Det indebærer, at eleven inden for hvert uddannelsesområde (fx fejlfinding på anlæg) får udviklet sine kompetencer fra at kunne løse rimeligt ukomplicerede opgaver (fx gå reparatør til hånde ved fejlfinding) til, at eleven ved uddannelsens afslutning kan udvise en høj grad af selvstændighed i arbejdet (fx vurdere opståede fejl, fejlfinde på anlæg, udbedre enkle fejl og om nødvendigt tilkalde den rigtige reparatør og give en perfekt fejlmelding). Den konkrete vurdering af, hvornår eleven på et område kan arbejde selvstændigt, må afhænge af elevens faglige viden og konsekvenserne af fejltagelser m.h.t. sikkerhed, produktkvalitet, produktionsstop, spild, forurening m.m. 8.4 Ad hoc praktik udnyt læringsmuligheden, når den byder sig Sikring af progression og fremdrift i praktikuddannelsen kræver, at virksomheden hele tiden indtænker uddannelsesarbejdet i elevens daglige arbejde, og på den måde for udnyttet de situationer, der løbende opstår. Involver eleven, når der for eksempel: opstår fejl på anlæg og maskiner sker særlige omstillinger på anlæg skal udtages prøver i produktionen Det er også væsentligt, at eleven får mulighed for at deltage i brancherelevante projekter, fx når der skal indkøres nye anlæg og produkter eller optimeres på energi-, vand- eller råvareforbrug. 8.5 Fra skole til praktik og fra praktik til skole Praktikuddannelsen skal hænge bedst muligt sammen med uddannelsen på skolen og omvendt. Derfor er det nødvendigt, at du er orienteret om, hvad eleverne skal lære på uddannelsen, så du/i kan give dem de rigtige opgaver. På samme måde har skolen brug for at følge med i, hvad eleven har lært i praktikken, så de ved, hvis eleven har brug for at arbejde særligt med nogle fagområder, når de kommer tilbage på skolen. Det er her virksomhedens ansvar at tilstræbe, at eleven fra praktikperiode til praktikperiode kommer til at arbejde med opgaver, som stiger i sværhedsgrad, og som samtidig afspejler det, som eleven har lært på skolen. Side 15 af 55

16 Hvis eleven f.eks. i den forudgående skoleperiode har lært om udtagning og analyse af driftsprøver, bør eleven som en del af den efterfølgende praktik deltage i laboratoriearbejde og funktioner, herunder lære at samarbejde med laboranter og kvalitetsmedarbejdere. Hvis virksomheden har et laboratorium, vil det også være oplagt, at eleven får et praktikophold i (drifts)laboratoriet. 8.6 Evaluering og bedømmelse Efter hvert skoleophold bliver virksomheden med en skolevejledning i papirform eller via elevplan.dk orienteret om lærlingens standpunkter. Som afslutning på uddannelsen aflægger eleverne en svendeprøve på skolen, der bliver bedømt af fagets skuemestre samt faglærer/e. Hvis en lærling ikke består den afsluttende prøve, bliver vedkommende tilbudt at gå op til fornyet prøve på et senere tidspunkt, hvis muligt inden kontraktperiodens udløb. 9. Virksomhedens organisering af praktikuddannelsesarbejdet Praktikvirksomheder organiserer sig forskelligt, når det gælder ansvaret for elevernes praktikuddannelse. Fx vil en stor virksomhed med mange elever typisk organisere sig anderledes end en mindre virksomhed med en eller få elever. Din virksomhed skal derfor finde en form, som virker for jer. Generelt gælder det, at der for hver elev skal der udpeges en praktikansvarlig mester, som er hovedansvarlig for planlægning, gennemførsel og evaluering af den enkelte elevs uddannelsesforløb. Som praktikansvarlig er du samtidig elevens kontaktperson i virksomheden. Den enkelte praktikansvarlige mester kan godt have ansvaret for flere elever. Det daglige ansvar for eleven er ofte uddelegeret til team/arbejdslederen for det team/produktionsgruppe, som eleven indgår i. Det kan også være en erfaren operatør fra teamet. Når eleven har kortere eller længere ophold (praktikmoduler) i virksomhedens værksteder, laboratorier og andre produktionsafsnit er det daglige ansvar typisk uddelegeret til en tredje person (f.eks. en vedligeholdelseschef). Det samme gælder, når eleven har en del af sin praktik hos datterselskaber og eksterne samarbejdspartnere. Du finder skemaer/skabeloner til at understøtte dette i bilag 3-4. Det kan anbefales, at den praktikansvarlige uddelegerer ansvaret for dele af praktikken til andre (jf. ovenstående). Det er vigtigt, at der er en eller flere personer med fokus på elevens praktikuddannelse, som er tæt på eleven i dagligdagen. Virksomheden vil også være mindre sårbar, hvis den praktikansvarlige forlader virksomheden. Evalueringer af uddannelsesforløbet bør løbende og periodisk foretages i dialog mellem den uddannelsesansvarlige og lærlingen. Det er her vigtigt at erindre, at kvaliteten af dialogen er af afgørende betydning for, om lærlingen får nok ud af uddannelsen. Evalueringerne bør foretages uanset, om lærlingen normalt arbejder selvstændigt med de stillede opgaver eller altid indgår i samarbejde Side 16 af 55

17 med fagligt kompetente personer inden for arbejdsområdet. I kan her bruge bilag 8 s praktikvurderingsskemaer som grundlag for evaluering. 9.1 Elevens uddannelsesbog Som en hjælp til planlægningen og kvalitetssikringen af uddannelsen har eleven gennem hele uddannelsen en personlig uddannelsesbog. Bogen skal medvirke til et godt samarbejde mellem lærlingen, virksomheden og erhvervsskolen om den enkelte lærlings uddannelsesforløb, og indeholder en beskrivelse af de kvalifikationer og kompetencer, lærlingen opnår gennem praktik- og skoleophold. Uddannelsesbogen bør fra uddannelsesforholdets første dag være tilgængelig for både lærlingen og virksomheden. Bogen indeholder fx: Organisationsoversigt og afdelingsforhold Jobbeskrivelse og jobkrav Intro-program Uddannelsesplan og turnusplan Kopi af uddannelsesaftalen Skemaer til praktikophold i værksteder, laboratorium og andre afdelinger Vejledning i udarbejdelse af praktikopgaver Praktikopgaver/rapporter Skemaer til praktikvurdering Praktikerklæringer Elevens egen logbog/noter ( dagbog ) Læs mere på elevplan.dk: Praktikvirksomheden har adgang til og skolen kan fortælle nærmere om brugen heraf. Herunder ny funktionalitet, som løbende bliver en del af elevplan.dk. 9.2 Turnusplan for praktikperioderne Virksomheden er ansvarlig for, at der for den enkelte elev udarbejdes en turnusplan for praktikperioden. En turnusplan er en beskrivelse af: Praktikperiodens opdeling i praktikophold (praktikmoduler) hvilken afdeling, værksted mv. er eleven tilknyttet, og i hvilken tidsinterval? Praktikansvarlig hvem har ansvaret for elevens oplæring? (her er ansvaret typisk uddelegeret til andre, som i dagligdagen er tættere på eleven) Kort beskrivelse af det enkelte praktikmodulers formål og indhold Bilag 2 er et eksempel på en turnusplan, som du kan bruge som udgangspunkt og/eller rette til, så de passer til din virksomhed. Side 17 af 55

18 9.3 Praktikophold i andre afdelinger Udover gennemførsel af praktikmoduler i et eller flere produktionsafsnit/fabrikker, anbefales det, at eleven som minimum får praktikmodul i nedenstående afdelinger: Automatik/el værksted Mekanisk værksted (smedeværksted, maskinværksted og/eller pumpe/ventil værksted) Kvalitetsafdeling/Laboratorium Lager/Logistik Det betyder, at eleven får et godt netværk i virksomheden og en god forståelse af, hvordan virksomheden hænger sammen. Derudover kan praktikken med fordel suppleres med praktikophold i tilknytning til fx: Instrumentværksted Teknisk IT (programmering, SRO, PLC, netværk i produktionen) Rensningsanlæg Indkøb Planlægning og logistik Salg Reklamation Projektering Udvikling IT Datter/søsterselskaber Underleverandører/samarbejdspartnere Mv. Det er muligt at få godkendt et praktikophold i udlandet som en del af den danske erhvervsuddannelse, fx i forhold til datter/søsterselskaber. Læs mere om praktik i udlandet her. Hvert praktikmodul bør beskrives, gerne kort og præcist, med hensyn til: Praktikansvarlig Modulansvarlig (ansvarlig for praktikophold) Praktikperiode (start og slut) Varighed Mål Indhold Arbejdsopgaver Evaluering Bilag 3 og 4 er skemaer, som du kan rette til og bruge i forbindelse med beskrivelse af praktikmodulerne, og i praktikvurderingsskemaerne (bilag 8) er der angivet, hvornår i praktikforløbet eleven med fordel kan gennemføre praktikmodulerne. Side 18 af 55

19 10. Den praktikansvarliges rolle og ansvar I starten skal du som praktikansvarlig først og fremmest hjælpe eleven i gang i virksomheden. Det betyder, at eleven skal lære at begå sig på arbejdspladsen og lære sine kolleger at kende. Eleven skal finde ud af, hvad man gør, og hvad man ikke gør, men naturligvis med plads til, at eleven godt kan finde på at stille spørgsmålstegn ved den måde man gør tingene på. At stille spørgsmål er nemlig en naturlig del af, at eleven i praktikperioderne skal lære at bruge det, som han har lært på skolen. Og selv om der som regel er gode grunde til, at arbejdet skal udføres på en bestemt måde, kan det være en god anledning til, at man får en snak om, hvordan man retter en typisk fejl på anlægget, eller hvorfor man nu engang stiller om til en ny produktion på en bestemt måde. Som praktikansvarlig har du ansvaret for, at: Elevens praktikuddannelse planlægges, gennemføres og evalueres sidstnævnte således, at eventuelle nødvendige tilretninger af praktikken erkendes og aftales i tide Være elevens primære kontaktperson gennem hele uddannelsesforløbet den person, som han går til med spørgsmål og problemer Sikre en god introduktion til virksomheden, afdelingen, området og den enkelte arbejdsfunktion under medvirken af bl.a. arbejdsleder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant Sikre at eleven kender de krav og forventninger, som stilles til ham herunder at eleven gøres bekendt med den enkelte praktikperiodes formål, praktikmål samt indhold i form af aktiviteter og opgaver Lave aftaler med de øvrige personer i virksomheden, som deltager i elevens oplæring og introducere eleven i forbindelse med praktikophold i virksomhedens værksteder mv. Informere eleven om de regler og procedurer, som der arbejdes efter herunder sikkerhed samt at disse er til rådighed Sikre at det nødvendige oplæringsmateriale er tilgængeligt for eleven i det omfang, det forefindes i form af instruktioner, beskrivelser, flowsheets etc. Sikre at eleven lærer at løse flere og flere forskelligartede opgaver med stigende sværhedsgrad Arbejde for, at eleven får mulighed for at deltage i relevante projekter samt tilbagevendende/årligt forekommende opgaver (fx periodisk service/vedligehold) Udvælge emner til praktikopgaver i samarbejde med eleven og beskrive den opgave, som skal løses (problemformulering), bistå med råd og vejledning undervejs og afsluttende kommentere og godkende praktikopgaverne Løbende dialog med skolen om at få justeret og koordineret indsatsen, hvad enten det drejer sig om lærlingens svage sider eller manglende kvalifikationer, eller det drejer sig om at understøtte elevens stærke sider og bibringer lærlingen yderligere kvalifikationer. Herunder deltage i informations- og evalueringsmøder med skole og elev Side 19 af 55

20 Deltage i udvælgelsen af valgfrie specialefag sammen med elev og skole Udfærdige praktikerklæringerne efter hvert praktikophold og den afsluttende praktikerklæring i forbindelse med svendeprøve 10.1 Planlægning af praktikuddannelse af voksenelever Praktikforløb for voksenelever skal tilrettes specielt til deres forudsætninger og erfaring, og i de tilfælde kan virksomheden vælge at lade den voksne indgå aktivt i planlægningen af praktikken. Eksempelvis kan eleven med udgangspunkt i egne ønsker og fremtidsplan lave et første udkast til praktikkens indhold, som efterfølgende drøftes i forhold til rammerne for uddannelsen og virksomhedens krav og forventninger. 11. Uddannelsens seks praktikopgaver Eleven skal undervejs i uddannelsen løse mindst seks praktikopgaver 8. Det er virksomhedernes ansvar at definere opgaverne (ofte i samarbejde med elever) samt sikre, at opgaverne gennemføres, dokumenteres, evalueres og til slut godkendes. Kravet om praktikrapporter gælder også ved afkortede uddannelsesforløb for voksenelever, studenter mv. Antallet af praktikopgaver skal dog i disse tilfælde ske forholdsvist den fastsatte uddannelsestid. Den gode praktikopgave giver: læring for eleven værdi for virksomheden mening for kollegerne 11.1 Formålet med praktikopgaverne give eleven mulighed for at sammenfatte og videregive sine indlærte erfaringer træne eleven i at dokumentere og vidererapportere om driftsmæssige forhold på en systematisk måde og i et sprog, så andre forstår det træne eleven i efterfølgende mundtlig præsentation og rapportering af resultater og konklusioner sikre at eleven opnår erfaring med at anvende teorien i praksis og får det ind under huden understøtte at elevens erfaringer i virksomheden bæres med tilbage på skole og bliver en del af undervisningen 8 Dog kun to praktikrapporter for Procesarbejderuddannelsen, der varer 2 år (trin 1) Side 20 af 55

21 11.2 Udarbejdelse af praktikopgaver Opgaverne formuleres i samarbejde med eleven, og virksomheden stiller de fornødne ressourcer til rådighed herfor. Der bør tilstræbes, at praktikopgaverne tænkes ind i sammenhæng med, hvad eleven ellers skal arbejde med i praktikperioden. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder, og har karakter af mindre projekter, hvor sværhedsgraden stiger undervejs i uddannelsen. Større projektopgaver kan efter virksomhedens vurdering tælle som 2 praktikopgaver, hvor problemformulering og indledende dataindsamling udgør en praktikopgave (problemet), mens den følgende praktikopgave indeholder bearbejdning, resultater og konklusion (løsningen). En større opgave kan også løses af 2-3 elever i fællesskab med den forudsætning, at der er en beskrivelse af den enkelte elevs delopgave og ansvar. Sidste rapport skal vise elevens overblik fra helhed til detalje. Det kan f.eks. være en omfattende fejlfindings- og fejlretningsopgave, indkøring og indregulering af nyt maskineri, flaskehalsproblem, optimering af en proces, reduktion af energiforbruget eller lignende. Bilag 5 og 6 er skabeloner til udarbejdelse af praktikopgaver Emner for praktikopgaver Kort fortalt er praktikopgaver en god anledning til at få beskrevet og løst en konkret udfordring i produktionen eller en idé eller et mindre projekt, som har samlet støv i skuffen, fordi det ikke har kunnet lade sig gøre at finde tid og ressourcer til i den daglige drift. Dette giver ofte større indlæring og motivation end standardopgaver som f.eks. beskrivelse af et anlæg eller en proces. Det bør med andre ord tilstræbes, at der i praktikopgaverne er et forbedringselement. Dermed bliver opgaverne alt andet lige mere meningsfulde og motiverende ( jeg kan være med til at gøre en forskel ), og samtidig skaber de værdi for virksomheden ( vi får som virksomhed konkret nytte ud af det ). Se praktikvurderingsskemaerne (bilag 8) for konkrete forslag og ideer til emner til de forskelige praktikperioder Dokumentation og evaluering af praktikopgaver De dokumenteres gennem udarbejdelse af mindre rapporter, procedurebeskrivelser, anlægsdokumentation eller lign. En praktikrapport kan også være en drejebog til en film/videoklip + selve videoen (f.eks. en instruktionsvideo til betjening af maskine/udstyr). Der skal derfor være tale om et selvstændigt stykke arbejde, så kopiering af beskrivelser, tegninger, diagrammer m.m. bør være en undtagelse. Eleven skal have adgang til at udarbejde rapporterne på pc. Side 21 af 55

22 Virksomheden kommenterer og evaluerer praktikopgaverne, og kvitterer på praktikerklæringen for, at eleven har lavet dem (se afsnit 4.3). Bilag 7 er et skema til bedømmelse af praktikopgaver Formidling af praktikopgaver Den praktikansvarlige og eleven bør drøfte, om resultatet af praktikopgaven med fordel kan præsenteres og drøftes på en produktionsmøde. Opgaverne bør så vidt muligt medbringes eller sendes til skolen, så denne får indsigt i elevens beskæftigelse i praktikperioden og evt. kan vejlede eleven om rapporteringsteknik m.m. Eventuelle virksomhedsfortrolige oplysninger kan naturligvis i så fald udelades. Hvis dette omfatter hele rapporten, bør tages kontakt til skolen for at drøfte situationen, herunder hvorledes eleven kan vejledes om rapporteringsteknik. 12. Unge i dag? Man skal selvfølgelig passe på med at generalisere, men der er en tendens til, at unge i dag ikke forventer en professionel distance, og ledere opfattes ikke længere som klassisk autoritet men som en coach, kammerat, forælder, Facebook ven, beslutningstager og sparringspartner. Unge i dag forventer, at en leder: udviser tillid, giver plads til udfoldelse og som ikke kontrollerer (for meget) er opmærksom, tilgængelig og giver løbende feedback og ros skal samle bolden op, fastsætte mål og løse praktiske problemer udviser omsorg og give noget af sig selv De unge der vælger at uddanne sig som procesoperatører er personer, som interesserer sig for teknik, it og kemi. De har ofte kendskab til procesindustrien gennem forældre/venner og bekendte og dermed interesse og ønske om at arbejde på en bestemt virksomhed i lokalområdet, som typisk har et godt image. Nogle elever har prøvet noget andet først, fx en anden erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. 13. Merit Hvis eleven i forvejen har arbejdet i procesindustrien, har en studentereksamen, HTX eller HF eller har andre kurser og kompetencer, som kvalificerer til uddannelsen, kan virksomhed og elev i samråd med skolen søge om at få afkortet elevens uddannelsestid. I langt de fleste tilfælde vil der ligge en kompetencevurdering fra skolens side til grund for en ansøgning om merit. Som oftest sker det på baggrund af en ansøgning fra erhvervsskolen på vegne af elev og praktikvirksomhed som følge af en kompetencevurdering af eleven. Side 22 af 55

23 Vurderingen af, om der kan gives afkortning, foretages individuelt i den konkrete sag. Bemærk dog, at hvis eleven er voksen, student eller faglært industrioperatør er det muligt, at eleven falder ind under en af de tre nedenstående standardmeritter. Er det tilfældet, skal der ikke indsendes ansøgning om afkortning af uddannelsestiden, men det skal fremgå af bemærkningsfeltet i uddannelsesaftalen, og skolen skal registrere det i EASY (it-system). Du kan læse mere om merit her og mere om voksenlærlinge her. Standardmeritter ift procesoperatøruddannelsen: For elever, der har bestået en gymnasial uddannelse og som har fysik C, kemi C, matematik C og samfundsfag C, afkortes grundforløbet med ti uger, praktiktiden i uddannelsens trin 1 med seks måneder og praktiktiden i uddannelsens trin 2 med tre måneder. For elever, der har mindst tre års relevant erhvervserfaring inden for branchen, afkortes grundforløbet med ti uger, praktiktiden i uddannelsens trin 1 med tre måneder og praktiktiden i uddannelsens trin 2 med seks måneder. Elever, der har gennemført industrioperatøruddannelsen og som har kompetencer i fysik, kemi og matematik svarende til niveauet for uddannelsens trin 1, godskrives uddannelsens grundforløb og trin 1. Skolen kan fortælle nærmere i forhold til standardmeritter. 14. Hvilke skoler uddanner Procesoperatører? Der er pt. tre skoler, der er godkendt til at uddanne procesoperatører: EUC Lillebælt Adresse: Teknikervej 2, 7000 Fredericia Tlf.: Web: Afdelingsleder Henning Aaberg Direkte tlf.: & mobil: haa@eucl.dk EUC Nordvestsjælland, Processkolen Adresse: Rynkevangen 9, 4400 Kalundborg Tlf.: Web: Afdelingsleder Niels Erik Christensen Direkte tlf.: & mobil: nec@eucnvs.dk Side 23 af 55

24 Københavns Tekniske Skole Sukkertoppen, Carl Jacobsens vej 25, 2500 Valby Tlf.: Web: Uddannelseskonsulent og faglærer Poul Primdahl Mobil: l: 15. Relevant lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger m.v. BEK nr 372 af 15/04/2013. Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it Uddannelsesordningen for uddannelsen til Procesoperatør For at finde den gældende uddannelsesordning skal du klikke på Find EUDuddannelsesordning, og derpå vælge indgangen Strøm, styring og it samt uddannelsen Procesoperatør. Bemærk at du kan vælge mellem tre forskellige Udskriftsdesign : Uddannelsesordning generel tekst : her finder du bl.a. i tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene. De to øvrige udskriftsdesigns giver dig overblik over uddannelsens fag. BEK nr 714 af 27/06/2012. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/ Se også Industriens Uddannelsers hjemmeside for yderligere information: Side 24 af 55