Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Transkript

1 Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende.

2 Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uaf hængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe Det gode skoleliv gennem en organisation Af og for elever. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet. For mere info: Ved spørgsmål kontakt: Jakob Bonde Nielsen Tlf jbn@skoleelever.dk 2

3 INDHOLD Next Step... 4 UU-vejledning... 5 Brobygning... 6 Erhvervspraktik... 7 Praktisk projektopgave... 8 Praktiske valgfag klasse Håndværk og design i 9. klasse Samarbejde med lokalsamfund Next Step

4 NEXT STEP Vi har brug for en grundskole, hvor praksisorienteret undervisning er en stor del af elevernes skolegang; en grundskole hvor man stifter bekendtskab med den praksisnære del af livet og en grundskole, der sikrer en god overgang til ungdomsuddannelsen. Det mener vi i Danske Skoleelever, er utrolig vigtigt, fordi: Mange elever lærer bedst ved at bruge hænderne. Fremtidens Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Skolen bliver mere motiverende, og lettere at forstå, hvis det kan kobles til det virkelige liv. Derfor har vi sammensat dette katalog, som vi kalder for Next Step. Next Step er elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden, og gør undervisningen mere motiverende. 4

5 UU-VEJLEDNING Næsten halvdelen af landets 8.-klasseselever føler et stort pres over at skulle vælge, hvad de skal efter grundskolen. Det viser en nylig udgivet rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Det er i sig selv et problem, at så mange unge i så tidlig en alder oplever et så stort pres over uddannelsesvalget. Det er især de elever, der ikke ved, hvad de vil efter grundskolen, der føler sig presset over valget. Derfor er alt for mange elever afhængige af, hvad deres forældre og/ eller venner siger og mener, hvorfor mange elever ender med at vælge, hvad der anses som det sikre valg nemlig gymnasiet. Samtidig oplever hver fjerde elev, at de ikke får den hjælp og vejledning, de har brug for. Og det er problematisk. For det er netop vejledningen der skal sikre, at eleverne får et indblik i de forskellige uddannelsesmuligheder der findes, men også bliver mere bevidste om egne interesser og styrker. Derfor er en god UU-vejledning afgørende, da den hjælper eleverne med at vælge den uddannelse, der passer netop dem. Fortsættes på næste side 5

6 Fortsat... Derfor har alle elever brug for en objektiv fagperson, som kan vejlede og udfordre dem, hvorfor det bør gælde for alle elever, at de skal have mulighed for at tale med deres UU-vejleder. I dag er det sådan, at det kun er de elever, der erklæres ikke-uddannelsesparat, der har ret til en samtale med deres UU-vejleder. Det svarer til cirka 20% af alle elever. De resterende 80 % må nøjes med den kollektive vejledning, som desværre alt for ofte viser sig ikke at være tilstrækkelig. Fremadrettet bør det være muligt for alle at tale med deres UU-vejleder. Det skal dog bemærkes, at det fortsat bør være obligatorisk for de elever, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate at modtage individuel vejledning, mens de for de resterende elever blot skal være et tilbud. 6

7 BROBYGNING Det er vigtigt, at alle elever bliver præsenteret for flere forskellige uddannelsesmuligheder, inden de skal træffe deres uddannelsesvalg. Kun på den måde kan de træffe et oplyst og velovervejet valg, som kan være med til at sikre, at flere elever vælger rigtig - første gang. Desværre oplever alt for mange elever, at de ikke har nok brobygning, ligesom alt for mange oplever brobygningsforløb af svingende kvalitet. Derfor skal alle elever i to ugers brobygning i 8. og 9. klasse, hvor man både skal i brobygning på gymnasier og erhvervsuddannelser. Det vil give eleverne tid til at fordybe sig i en uddannelse, men samtidig også give mulighed for at afprøve flere forskellige uddannelsesmuligheder. Derudover skal vi sikre gode brobygningsforløb på alle ungdomsuddannelser, så eleverne rent faktisk får et brugbart udbytte af deres uddannelsesbesøg. Derfor bør der stilles minimumskrav til brobygningsforløbene, således at eleverne skal deltage i mindst tre lektioner på lige fod med eleverne på uddannelsen samt deltage i frokost og frikvarterer. Ligeledes skal eleverne efter brobygningsforløbene bedømme forløbet. Derfor skal der indføres et pointsystem, hvor eleverne evaluerer deres besøg. På den måde kan vi se, hvad der fungerer, og hvor der er rum for forbedring. 7

8 ERHVERVSPRAKTIK Det er vigtigt, at eleverne inden valget af ungdomsuddannelse stifter bekendtskab med erhvervslivet. På den måde kan de afprøve mulige interesseområder og blive klogere på, hvilke jobmuligheder, der findes efter endt uddannelse. Her er det særligt vigtigt, at flere unge stifter bekendtskab med de mange jobmuligheder, der findes efter endt erhvervsuddannelse. Derfor skal erhvervspraktikken udvides til to uger i 8. klasse og to uger 9. klasse. I den ene af de to uger skal eleverne i erhvervspraktik i en jobfunktion, som man kan få på baggrund af en erhvervsuddannelse. Dermed sikrer man, at alle elever stifter bekendtskab med mulighederne på en erhvervsuddannelse. Derudover er det vigtigt, at praktikforløbene efterfølgende evalueres i klasserne, så vi sikrer gode praktikforløb med et stort udbytte, og samtidig øger kendskabet til mulige jobfunktioner blandt alle elever i klassen. 8

9 PRAKTISK PROJEKTOPGAVE I 9. klasse skal landets elever udarbejde en projektopgave. Denne projektopgave minder i høj grad om de større opgaver, som man kommer til at møde i gymnasiet og senere på universitetet. Opgaven betyder meget for mange elever, og arbejdet bliver taget meget seriøst. Det skyldes tildeles, at man selv vælger opgavens tema, men det skyldes også, at karakteren for projektopgaven kan overføres til eksamensbeviset. Vi mener, at eleverne skal have mulighed for at vælge at lave en praktisk projektopgave, fremfor den meget boglige og klassiske projektopgave. Den praktiske projektopgave skal udarbejdes i samarbejde med en erhvervsskole, og eleverne fremstille et fysisk produkt, som skal tælle med i den samlede vurdering af den praktiske projektopgave. Dermed får de elever, der ønsker det, mulighed for at sætte deres praktiske færdigheder og kompetencer i spil. Bedømmelsen og karakteren skal have samme vægt som den traditionelle opgave, og skal derfor kunne fremgå af eksamensbeviset. 9

10 PRAKTISKE VALGFAG Alle elever i den danske folkeskole skal stifte bekendtskab med de praktisk fag, der er i folkeskolen. Det gør eleverne også i dag, dog hovedsageligt i kortere perioder i løbet af klasse. Det mener vi ikke er nok, da eleverne også bør beskæftige sig med et af skolens praktiske fag i de sidste år af skoletiden. Derfor skal det være obligatorisk for alle 7. klasseelever at vælge et valgfag, der er praktiskorienteret. Altså skal man som elev vælge en af skolens praktisk-musiske fag udover det ene obligatoriske valgfag, som allerede er tilgængeligt i dag. Dette valgfag følger man i resten af udskolingen, medmindre man ønsker at skifte over til et andet praktisk valgfag. På den måde sikrer man, at eleverne også stifter bekendtskab med det praktiskorienterede i de sidste år af elevernes skoletid og dermed i den periode, hvor man skal træffe valg om ungdomsuddannelse. 10

11 10. KLASSE Formålet med 10. klasse er at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse, men som det er i dag har 10. klasse ingen positiv effekt på, om eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse - sammenlignet med elever, der ikke tager 10. klasse. For at komme denne udfordring til livs, skal alle 10. Klasser - med undtagelse af efterskoler - som udgangspunkt ligge i forbindelse af en eller flere ungdomsuddannelser. Det betyder, at 10. klasse skal ligge i campusmiljøer, ligesom ungdomsuddannelserne og 10. klasserne skal forpligtes til at have et tæt samarbejde, der b.la. gør, at eleverne kan opholde sig på en ungdomsuddannelse, modtage undervisning eller være i brobygning på ungdomsuddannelsen. Dermed bliver 10. klasse i højere grad starten på en ungdomsuddannelse, hvor eleverne får en fornemmelse for mulighederne med både en gymnasial og en erhvervsuddannelse. HÅNDVÆRK OG DESIGN TIL 9. KLASSE Alle praksisnære fag stopper i 6. klasse. Vi ønsker dog at fastholde det praktisknære fokus i grundskolen, således at der sikres en bedre balance mellem de boglige- og praktiske fag. Derfor skal man forlænge faget Håndværk og Design, så eleverne også skal modtage undervisning i faget i de sidste år af deres skoletid. I den forbindelse bør man sikre, at elever som minimum har 120 timers undervisning i faget i henholdsvis og 9. klasse. 11

12 SAMARBEJDE MED LOKALSAMFUND Alt for mange skoler formår ikke at udnytte det fulde potentiale i Åben Skole, hvorfor eleverne ikke får det nødvendige indblik i det omkringliggende samfund. For at komme udfordringen til livs, skal det derfor pålægges alle kommuner at ansætte en Åben Skole konsulent, som skal stå for at oprette samarbejde imellem lokale idrætsklubber, kulturinstitutioner, kommunale institutioner, virksomheder og folkeskoler. Dette vil frigøre ressourcer til skolen, som ikke længere skal afsætte tid til at koordinere den åbne skole. Samtidig vil eleverne stifte større bekendtskab til lokalsamfundet og de omkringliggende virksomheder, ligesom eleverne vil få større indblik i, hvordan det de lærer i skolen kan kobles til arbejdet i lokalsamfundet. 12

13 NEXT STEP Ud fra ønsket om en bedre vejledningsindsats har Danske Skoleelever i samarbejde med Tuborg Fonden igangsat et projekt, der har til formål at styrke netop vejledningsindsatsen. Next Step har gennem mentorordninger mellem skoler og lokale virksomheder primært fokus på at øge elevers kendskab til og motivation for uddannelse og arbejdsliv. Gennem mentorordninger skal eleverne i samarbejde med repræsentanter fra virksomhederne tydeliggøre og forstå værdien af deres egne styrker og kompetencer samt udrustes til selv at fastlægge mål for deres videre uddannelsesforløb i retning mod arbejdsmarkedet. Ligeledes skal projektet bidrage til, at den enkelte føler sig og opfattes som værdifuld, bidragende og har betydning for sine omgivelse. Danske Skoleelever har et mål om at gøre projektet landsomspændende, således at flere elever og virksomheder kan inkluderes i mentorordningen. Danske Skoleelever forslår derfor, at der afsættes 5 mio. kr. årligt i en periode på fire år til den fortsatte finansiering af projektet Next Step. 13

14 OVERSIGT UU-vejledning Brobygning Erhvervspraktik Praktisk projektopgave Næsten halvdelen af landets 8.-klasseselever føler et stort pres over at skulle vælge, hvad de skal efter grundskolen. Derfor vælger mange elever det sikre valg nemlig STX i stedet for at blive vejledt / udfordret på deres valg. Det er vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for flere forskellige uddannelsesmuligheder, inden de skal træffe deres uddannelsesvalg. Kun på den måde kan de træffe et oplyst og velovervejet valg. Mange elever kender ikke til de jobmuligheder, der er efter endt uddannelse. Derfor bør eleverne, inden valg af ungdomsuddannelse, stifte bekendtskab med erhvervslivet, og på den måde få afprøvet mulige interesseområder. Det er vigtigt, at der er en balance mellem elever, der vælger en erhvervsuddannelse, og elever der vælger en gymnasial uddannelse. Denne balance bør også afspejles i grundskolens undervisning. UU-vejledningen skal opgraderes og forbedres. Alle elever skal derfor have mulighed for at tale med sin UU-vejleder, så de kan blive vejledt og udfordret på deres uddannelsesvalg. Brobygningen skal forbedres og forlænges. Alle elever skal i brobygning i 8. og 9. klasse, hvor man skal lige meget i brobygning på erhvervsuddannelser og gymnasier. Erhvervspraktikken skal forlænges til to uger i både 8. og 9. klasse. I den ene af de to uger, i begge år, skal man i praktik i en jobfunktion, man kan få ud fra en erhvervsuddannelse. Altså alle landets elever skal prøve kræfter af med et job med kan få ud fra en erhvervsuddannelse. Det skal være muligt for elever at vælge mellem at lave en praktisk eller en teoretisk projektopgave. Den praktiske projektopgave skal udarbejdes i et samarbejde med en erhvervsskole. 14

15 Praktiske valgfag Det er vigtigt, at der er en balance mellem elever, der vælger en erhvervsuddannelse, og elever der vælger en gymnasial uddannelse. Denne balance bør også afspejles i grundskolen, hvorfor der bør etableres et praksisfagligt fokus grundskolen. 10. klasse Formålet med 10. klasse er at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse. Men som det er i dag har 10.klasse ingen positiv effekt på, om eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse - sammenlignet med elever, der ikke tager 10. klasse. Håndværk og design til 9. klasse Samarbejde med lokalsamfund Next Step Alle praksisnære fag stopper i 6. klasse. Det er et stort problem, fordi de sidste tre år betragtes som de vigtigste for mange elever. Alt for mange skoler formår ikke at udnytte det fulde potentiale i Åben Skole, og eleverne får således ikke det nødvendige indblik i det omkringliggende samfund. Det er vigtigt at forberede eleverne til et liv med uddannelse og karriere. Det skal være obligatorisk at vælge et praktisknært valgfag udover det ene obligatoriske valgfag, alle elever skal have. Alle kommunale 10. klasser skal som udgangspunkt placeres i forbindelse med en eller flere ungdomsuddannelser. På den måde kan der etableres et tættere samarbejde, hvormed 10. klasse i højere grad kan blive en introduktion til ungdomsuddannelserne. Faget håndværk og design skal forlænges, så man også har faget i udskolingen. Ligeledes skal alle elever have minimum 120 timer i faget i og 9. klasse. Alle kommunerne skal have ansat en Åben Skole konsulent, der udelukkende skal stå for at oprette samarbejder imellem skoler og lokalsamfundet. Der skal afsættes 5 millioner kr. årligt i en 4-årig periode til projektet Next Step. 15

16 Danske Skoleelever Sinddalsvej 9, 8240 Risskov Tlf Web: