ReumaDebat. Oktober 2012 FSRS

Transkript

1 ReumaDebat Oktober 2012 FSRS

2 FSRS Bestyrelsen for FSRS pr. 1. maj 2012 Formand Camilla Schufri Klinkby Åløkken 9, 5250 Odense SV Tlf , mobil Arbejde: Reumatologisk afdeling C Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, Tlf camilla.klinkby@ouh.regionsyddanmark.dk (primær) Næstformand Marianne Tørper Baunegårdsvej 7c, 2820 Gentofte Tlf mariannetorper@hotmail.com Arbejde: Reumatologisk ambulatorium, Frederiksberg Hospital, Nordre Fasanvej 57, vej 6, indgang 5, 2000 Frederiksberg marianne.toerper@frh.regionh.dk (primær) Kasserer Maren Monsrud Gammel Holmevej 20, 8270 Højberg Tlf , mobil m.s.monsrud@beskedboks.dk (primær) Arbejde: Reumatologisk afdeling U, Århus Sygehus Nørrebrogade 44, 8000 Århus C Tlf , mamons@rm.dk Sekretær Anne Dorthe Piil Rødengvej 29, 4180 Sorø, Tlf annedorthepiil@hotmail.com Arbejde: Reumatologisk Ambulatorium, Slagelse Sygehus, Ingemannsvej Slagelse, tlf anpi@regionsjaelland.dk (primær) Redaktør Gitte Birk Sørensen Lambjergskovvej 1, Vollerup, 6400 Sønderborg Tlf , mobil birk-thomsen@stofanet.dk Arbejde: Reumatologisk ambulatorium / dagafsnit Kong Christian X s Gigthospital Tolbodgade 3, 6300 Gråsten, tlf gbsorensen@gigtforeningen.dk Medredaktør Helle Junker Dyrkobbel 41, 6300 Gråsten Tlf Arbejde: Reumatologisk sengeenhed Kong Christian X s Gigthospital Tolbodgade 3, 6300 Gråsten, tlf hjunker@gigtforeningen.dk Webmanager: Anne-Mette Nordvig Damgårdsvej 65, 2990 Nivå Tlf nordvig@mail.dk Arbejde: Reumatologisk klinik Nordsjællands Hospital i Hørsholm Usserød Kongevej 102, 2970 Hørsholm Tlf anno@noh.regionh.dk (primær) 1. suppleant Nezahat Olgun Reumatologisk Afdeling, RMA00 Glostrup Hospital, Ndr. Ringvej 57, 2600 Glostrup Tlf: , mobil: nezahat.olgun@regionh.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Adresser på bestyrelsen... 2 Nyt fra bestyrelsen oktober Valg til bestyrelsen i FSRS Opstilling som kandidat... 7 Motivationssamtalen Program for Landskonferencen Diplommodul Patientologi Status på spørgeskemaundersøgelsen De 10 Eular anbefalinger Vision Leddegigt Abstract fra Diplommodul 2012 Julie: At mestre behandling af kronisk sygdom Anette: Hvordan kan sygeplejersken ved brug af den motiverende samtale støtte den kroniske smertepatient til at mestre sin situation? Kirsten: Hvordan kan den ny-diagnosticede RA patient medinddrages i planlægningen af behandlingen og hvilken betydning har det for patientens oplevelse af sundhed? Har du noget på hjerte? En nyhed eller holdning, du gerne vil dele? få et indlæg med i ReumaDebat Send en mail med dit indlæg til redaktørerne Gitte Birk Sørensen eller Helle Junker Deadlines for de næste blade er hendholdsvis 17. maj og 1. oktober 3

4 Sådan finder du FSRS s hjemmeside: under faglige selskaber 4

5 Nyt fra bestyrelsen oktober 2012 Fremtiden banker på såvel i vores fag som i bestyrelsen, hvor der er kommet friske kræfter. Camilla Schufri Klinkby fra Odense Universitetshospital er nu formand. Helle Junker fra Kong Christian X s Gigthospital i Gråsten og Nezahat Olgun fra Glostrup Hospital er blevet en del af bestyrelsen og er allerede godt i gang med arbejdet. Siden generalforsamlingen i foråret 2012 er der afholdt tre møder, hvor fokus har været på evaluering af sidste landskonference og planlægning af den næste, som finder sted i Korsør fra d. 13. til d. 15. maj Vi synes at have fået sat et spændende program sammen, med aktuelle emner og dygtige undervisere. Programmet finder du inde i bladet. Deadline for tilmelding er d. 13. januar Et andet fokusområde for bestyrelsen er at få gjort beskrivelsen af den reumatologiske sygepleje til virkelighed. Arbejdet har allerede været flere år undervejs og der har været søgt farbare veje til at få beskrevet det felt, den reumatologiske sygeplejerske arbejder i og det vidensgrundlag der bygges på, men også at synliggøre områder, hvor der mangler viden. Marianne havde i foråret kontakt til leder af forskningsenheden for klinisk sygepleje på BBH/FH Susan Maybritt Rydah Hansen mhp. at søge inspiration til det videre arbejde. På baggrund heraf blev der d afholdt møde mellem medlemmer af bestyrelsen (Marianne, Camilla og Anne-Mette), Susan Rydah og sygeplejerske, MHH, Ph.d. Jette Primdahl, Kong Christian X s Gigthospital i Gråsten. På mødet blev idéer og muligheder for det videre forløb diskuteret og en plan til gennemførelse af projekt skitseret. Denne plan er siden godkendt ad den samlede bestyrelse. Planen går i første omgang ud på, at Susan som ekstern lektor ved Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, kan være behjælpelig med at skabe kontakt til en kandidatstuderende, der som led i sit speciale kan afdække litteratur og identificere områder / spørgsmål, der ønskes besvaret. Susan kan påtage sig at være vejleder for samme studerende på opgaven og arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med en gruppe af erfarne reumatologiske sygeplejersker, som kan klæde den studerende på til opgaven, og som der i forløbet kan sparres med. På længere sigt vil man arbejde for, at den kandidatstuderende, efter sit studie fastholdes i reumatologien mhp. fremtidig udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer indenfor den reumatologiske sygepleje. Bestyrelsen finder, at ovennævnte plan er et realistisk bud på virkeliggørelse af ønsket om at få beskrevet vores praksis men også, at der hermed åbnes op for en fremtidig udvikling af 5

6 den evidensbaserede praksis, som i stadig højere grad efterspørges og kræves. Endnu et område, som bestyrelsen har arbejdet for, er vidensdeling mellem medlemmerne og det er i dette nummer muligt at få indblik i 3 af de opgaver, der er arbejdet med på Patientologi diplommodulet Sygeplejerske Julie Bech fra Frederiksberg Hospital har skrevet opgave om at mestre behandling af kronisk sygdom. Fra Kong Christian X s Gigthospital i Gråsten har sygeplejerske Anette Jørgensen skrevet om Hvordan kan sygeplejersken ved brug af den motiverende samtale støtte den kroniske smertepatient til at mestre sin situation? og sygeplejerske Kirsten Hansen har skrevet om: Hvordan kan den ny-diagnosticerede R.A. patient medinddrages i planlægning og behandling og hvilken betydning har det for patientens oplevelse af sundhed? Du finder et kort abstract fra de tre opgaver bag i bladet. Julies opgave finder du endvidere på FSRS s hjemmeside. Vi håber, det kan være startskud for, at flere deler deres arbejde med hinanden her i Reumadebat eller på hjemmesiden, som vi som altid vil opfordre jer til at benytte. ( faglige selskaber Reumatologiske sygeplejersker). Bestyrelsen har tidligere haft intentioner om planlægning af en årlig temadag, men vi må sande, at der er grænser for, hvad vi kan nå og med de store projekter, der aktuelt er gang i, ud over planlægning af landskonference, blad, hjemmeside, deltagelse i diverse møder etc. så tillader tid og ressourcer for øjeblikket ikke yderligere tiltag. Næstformand Marianne Tørper 6

7 Valg til bestyrelsen i FSRS Opstilling som kandidat På valg er: Camilla Schufri Klinkby (modtager genvalg) Gitte Sørensen (modtager genvalg) Marianne Tørper (modtager ikke genvalg) Maren Monsrud (modtager ikke genvalg) Valg af 1 suppleant Undertegnede sygeplejerske, der er medlem af FSRS, ønsker at opstille som kandidat til bestyrelsen for FSRS. Navn Privat adresse Telefon Medlemsnummer i DSR Arbejdssted Underskrift Sedlen skal være formanden Camilla Schufri Klinkby i hænde senest den 29. april 2013 på adressen Åløkken 9, 5250 Odense SV. 7

8 I internationale registre er op mod hver 3. biologisk behandlede RA patient i biologisk monoterapi 1,2,3 Effekten af RoACtemRA (tocilizumab) i monoterapi er sammenlignelig med effekten i kombinationsterapi 4 ACR respons ved 24 uger 4 RoACTEMRA + MTX (n=277) RoACTEMRA monoterapi (n=276) Patienter der har opnået ACR respons (%) ns (p=0,86) 71,8 % 70,7 % ns (p=0,43) 45,1 % 40,9 % ns (p=0,67) 24,9 % 25,7% 0 ACR20 ACR50 ACR70 ns = ikke signifikant Grafen er konstrueret ud fra data i reference 4 Roche a/s Industriholmen Hvidovre Tlf Fax Referencer: 1. Yazici Y et al. Bull NYU Hosp Jt Dis 2008; 66: Soliman MM, et al. Ann Rheum Dis 2011; 70: Askling J, et al. Ann Rheum Dis 2007; 66: Nisar M K et al. Int J Clin Rheumatol (2012) 7(1), 9-19.

9 RoACTEMRA (TOCILIZUMAB) produktinformation Indikation: RoACTEMRA er, i kombination med methotrexat (MTX), indiceret til behandling af moderat til svær aktiv reumatoid artrit (RA) hos voksne patienter, som enten har haft utilstrækkelig respons på, eller som ikke har tolereret tidligere behandling med en eller flere af de sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler (DMARDs) eller tumornekrosefaktor (TNF) antagonister. Når RoActemra gives i kombination med MTX, er det vist at kunne reducere hastigheden af ledskadeprogression, målt ved hjælp af røntgen, samt forbedre den fysiske funktionsevne. RoACTEMRA er indiceret til behandling af aktiv systemisk juvenil idiopatisk artrit (sjia) hos patienter, som er 2 år og derover, og som har haft utilstrækkelig respons på tidligere behandling med NSAIDs og systemiske kortikosteroider. RoActemra kan gives som monoterapi i tilfælde af intolerans over for MTX, eller hvis behandling med MTX er uhensigtsmæssig eller i kombination med MTX. Dosering og administration*: Behandling bør påbegyndes af speciallæger med erfaring i RA eller sjia. Alle patienter skal have udleveret et patientkort. Patienter med RA: Den anbefalede dosis er 8 mg/kg legemsvægt, én gang hver 4. uge. For personer med legemsvægt på over 100 kg anbefales det, at dosis ikke overstiger 800 mg pr. infusion. Ældre patienter: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter på 65 år og derover. Børn: Bør ikke anvendes til børn under 2 år pga. utilstrækkelig dokumentation. Nedsat nyre- og/eller leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med let nyreinsufficiens. RoACTEMRA er ikke undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion eller moderat til svær nyreinsufficiens. Nyrefunktionen bør overvåges omhyggeligt hos disse patienter. Efter fortynding skal RoACTEMRA gives som en intravenøs infusion over 1 time. RoACTEMRA skal fortyndes til 100 ml med steril, pyrogenfri natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) injektionsvæske, opløsning ved hjælp af aseptisk teknik. Det anbefales ikke at påbegynde behandling med RoACTEMRA hos patienter med et absolut neutrofiltal <2x10 9 /l. Specielle populationer: Pædiatriske patienter: Patienter med sjia: RoACTEMRAss sikkerhed og virkning hos børn under 2 år er ikke blevet klarlagt. Der foreligger ingen data. Den anbefalede dosis er 8 mg/kg én gang hver 2. uge for patienter, som vejer 30 kg eller mere, og 12 mg/kg én gang hver 2. uge for patienter, som vejer mindre end 30 kg. Dosis bør beregnes ud fra patientens legemsvægt ved hver administration. Ændring af dosis bør kun ske på baggrund af en konsistent ændring af patientens legemsvægt over tid. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Aktive, svære infektioner. Forsigtighedsregler*: Infektioner: Alvorlige, og i nogle tilfælde dødelige, infektioner er rapporteret hos patienter i immunosuppressiv behandling herunder RoACTEMRA. Behandling bør ikke påbegyndes hos patienter med aktive infektioner. Hvis en patient får en alvorlig infektion, skal behandlingen stoppes, indtil infektionen er under kontrol. Der skal udvises forsigtighed, hvis det overvejes at anvende RoACTEMRA til patienter med tidligere recidiverende eller kroniske infektioner eller med underliggende sygdomme, som kan prædisponere patienterne for infektioner. Patienter i biologisk behandling bør overvåges for at opdage alvorlige infektioner i tide. Der skal tages hensyn til virkningen af RoACTEMRA på CRP, neutrofile celler og symptomer på infektion, når en patient skal evalueres for en potentiel infektion. Tuberkulose: Som det er anbefalet for andre biologiske behandlinger, bør patienterne undersøges for latent tuberkulose, før behandlingen påbegyndes. Viral reaktivering: Viral reaktivering er set ved behandling med biologiske lægemidler. I kliniske studier med tocilizumab blev patienter, som blev screenet positive for hepatitis, ekskluderet. Komplikationer med diverticulitis: Indberetninger om tilfælde af divertikulære perforationer, som komplikation til diverticulitis er ikke almindelige ved behandlingen. RoACTEMRA bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere intestinal ulceration eller diverticulitis. Hypersensitivitets-reaktioner: Der er indberetninger om alvorlige hypersensitivitets-reaktioner hos ca. 0,3 % af patienterne i forbindelse med infusionen. Sådanne reaktioner kan være mere alvorlige og muligvis letale hos patienter, som har oplevet overfølsomhedsreaktioner under tidligere infusioner, selv hvis de er præmedicinerede med steroider og antihistaminer. Hvis en anafylaktisk reaktion eller anden alvorlig overfølsomhedsreaktion/alvorlig infusions-reaktion indtræffer, skal administrationen af RoActemra stoppes øjeblikkeligt og RoActemra bør seponeres permanent. Forhøjelse af levertransaminaser: Der er i de kliniske studier set forbigående eller intermitterende lette til moderate stigninger i levertransaminaserne uden progression til leverskader. Der blev set en øget hyppighed af disse stigninger, når der blev givet potentielt hepatotoksiske lægemidler (f.eks. MTX) i kombination med RoACTEMRA. Der skal udvises forsigtighed, hvis det overvejes at påbegynde behandling hos patienter med ALAT eller ASAT > 1,5 gange øvre referencegrænse. Behandlingen bør ikke anvendes til patienter med ALAT eller ASAT > 5 gange øvre referencegrænse. Behandlingen bør stoppes, hvis stigningerne i ALAT eller ASAT bekræftes at være > 3 5 gange øvre referencegrænse ved en ny prøve. Behandlingen kan genoptages med 4mg/kg eller 8mg/kg, når levertransaminaserne er under 3 gange øvre referencegrænse. Hos patienter med sjia bør ALAT- og ASAT-værdier kontrolleres ved 2. infusion og derefter i henhold til god klinisk praksis. Hæmatologiske virkninger: Der er set fald i antallet af neutrofile celler og trombocytter. Der kan være øget risiko for neutropeni hos patienter, som tidligere er behandlet med en TNF-antagonist. Der skal udvises forsigtighed, hvis det overvejes at påbegynde behandling hos patienter med et lavt neutrofil- eller trombocyttal og bør ikke anvendes hos patienter med et neutrofiltal < 0,5 x 10 9 /l eller et trombocyttal < 50 x 10 3 /ml. Alvorlig neutropeni kan være forbundet med en øget risiko for alvorlige infektioner. Der har dog ikke været en klar sammenhæng mellem fald i neutrofiltallet og forekomsten af alvorlige infektioner i kliniske forsøg med RoACTEMRA til dato. Lipidparametre: Der er set stigninger i lipidparametre så som total kolesterol, LDL, HDL og triglycerider. Hos de fleste patienter steg det atherogene indeks ikke, og stigningerne i total kolesterol responderede på behandling med lipidsænkende midler. Hos sjia-patienter og patienter med RA bør lipidparametrene vurderes 4 til 8 uger efter, at behandlingen med RoATEMRA er påbegyndt. Patienterne skal behandles i henhold til de gældende retningslinjer for behandling af hyperlipidæmi. Neurologiske hændelser: Der bør udvises opmærksomhed på symptomer, som kan tyde på start af nye centrale demyeliserende sygdomme. Malignitet: Immunmodulerende lægemidler kan muligvis øge risikoen for malignitet. Vaccinationer: Levende og levende, svækkede vacciner bør ikke gives samtidigt med RoACTEMRA. Kombination med TNF-antagonister: RoACTEMRA bør ikke anvendes sammen med andre biologiske midler. Interaktioner*: Når behandlingen med RoACTEMRA påbegyndes eller ophører, skal patienter, der tager lægemidler, som er individuelt justerede, og som metaboliseres via CYP450 3A4, 1A2 eller 2C9 (f.eks. simvastatin, atorvastatin, calciumkanalblokkere, theophyllin, warfarin, phenytoin, ciclosporin eller benzodiazepiner) kontrolleres, da dosis måske skal justeres for at bevare den terapeutiske virkning. På grund af den lange eliminationshalveringstid (t 1/2 ) kan virkningen af RoACTEMRA på enzymaktiviteten af CYP450 persistere i flere uger efter, at behandlingen er stoppet. Graviditet eller amning*: RoACTEMRA bør kun på tvingende indikation anvendes til gravide og under amning, da der ikke foreligger dokumentation. Bivirkninger*: Meget almindelig: Øvre luftvejsinfektioner og hyperkolesterolæmi. Almindelige: cellulitis, pneumoni, oral herpes simplex, herpes zoster, mavesmerter, sår i munden, gastritis, udslæt, pruritus, urticaria, hovedpine, svimmelhed, forhøjede leveraminotransferaser, vægtøgning, øget total-bilirubin, hypertension, leukopeni, neutropeni, perifert ødem, overfølsomheds-reaktioner, conjunctivitis, hoste og dyspnø. Ikke almindelig: diverticulitis, stomatitis, mavesår, hypertriglyceridæmi, nyresten og hypotyreoidisme. Udlevering: BEGR. Pakninger og priser pr. 30. april 2012: ATC-kode: L04AC07. Der henvises i øvrigt til *Disse afsnit er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos Roche a/s, Industriholmen 59, 2650 Hvidovre, tlf Præparat V.nr. Pakning ESP AIP RoACTEMRA 80 mg/4 ml ml Kr ,10 Kr ,81 RoACTEMRA 200 mg/10 ml ml Kr ,45 Kr ,40 RoACTEMRA 400 mg/20 ml ml Kr ,40 Kr ,09

10 Motivationssamtalen Motivationssamtalen en patientinddragende kommunikationsmetode med fokus på patientempowerment. I maj måned 2012 introducerede vi 70 deltagere på Landskonferencen for motivationssamtalen og blev i den forbindelse opfordret til at skrive et indlæg i ReumaDebat. Sundhedsfaglige indenfor reumatologien beskæftiger sig med patienter, som er i risiko for at forringe livskvalitet og helbred yderligere, såfremt de ikke efterlever den ordinerede behandlings- og rehabiliteringsplan. Derfor gør personalet deres ypperste for at rådgive patienter til at følge deres anbefalinger og få en livsstil, som patienterne vil kunne have helbredsmæssige fordele af. Som sundhedspersonale gør vi alle det bedste, vi kan for at hjælpe patienterne, f.eks. ved at overbevise, overtale ja ligefrem lokke patienterne til det vi synes, der ville være det mest fornuftige vi søger at hjælpe gennem en motivation, som kommer fra os til dem: gennem en såkaldt ydre motivation. Til manges forundring viser undersøgelser, at de færreste patienter kan påvirkes af en ydre motivation. Ny forskning viser deri- 10

11 mod, at det er langt mere effektivt, når motivationen kommer fra patienten selv, altså når det er patientens indre motivation, der vækkes. Motivationssamtalen er en evidensbaseret, systematisk samtalestil, som er teoretisk velbeskrevet og har dokumenteret effekt i forskellige sammenhænge. Dette er dokumenteret i et stort antal randomiserede, kontrollerede undersøgelser. Motivationssamtalen anvendes til at skabe en indre motivation hos patienterne, således at der er større sandsynlighed for, at de selv bliver i stand til (patientempowerment) at indlede, efterleve og gennemføre behandlingsforløbet. Motivationssamtalen er tilmed en empatisk og behagelig vejledningsstil, som kan fremme forandringer hos patienter med et bredt spektrum af helbreds- og livsstilsproblemer. Derfor er motivationssamtalen velegnet i sundhedsvæsnet, hvor den kan implementeres direkte i dagligdagen. Det kræver undervisning, øvelse og supervision at tilegne sig metoden. Vi har til dato undervist mere end 1000 sygeplejersker i motivationssamtalen overalt i Danmark. På tilbyder vi undervisning i motivationssamtalen fra introduktionsforløb af tre timers varighed til grunduddannelsesforløb med supervision af seks dages varighed. Vi skræddersyr også kurser afstemt efter særlige ønsker og behov. Vi kan kontaktes på: mail@sundhedsekspressen.dk Venlig hilsen Lene Sjöberg og Else-Marie Lønvig Sundhedsekspressen ApS Forskerparken 10, 5230 Odense M 11

12 Landskonference maj Fokus for sygeplejen 2013 Hotel Grand Park Ørnumvej Korsør 12

13 Program Mandag den 13. maj 2013 Titel: Mødeledere: Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Brugerinddragelse Maren og Gitte Ankomst, kaffe og the Velkomst, v/ FSRS-formand Camilla Schufri Klinkby Gensidig præsentation landet rundt: En repræsentant fra hver afdeling fortæller kort: Hvad er vores faglige fokus for den reumatologiske sygepleje i 2013 Patientforventninger, v/ Mette Ebbensgaard, FNUG Frokost Patientens sygdomsforståelse og oplevelser i mødet med sygehuset, v/ antropologistuderende Gro Kardel, Københavns Universitet Pause Erfaringer fra et brugerråd, v/ specialeansvarlig sygeplejerske Dorte Heide og en patientrepræsentant, Reumatologisk afd.c,ouh Opsætning af posters Generalforsamling Middag 13

14 Tirsdag den 14. maj 2013 Titel: Mødeledere: Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl (Sygepleje) faglighed og evidens Nezahat og Anne-Mette Morgenbuffet Self-efficacy og empowernment med udgangspunkt i EULAR anbefalingerne, v/ sygeplejerske, MHH, ph.d. Jette Primdahl, Kong Chr. X s Gigthospital Gråsten Pause Sidste nye viden om smerter og smerteteorier, v/ reumatolog Stine Amris, Frederiksberg Hospital Frokost Hvad ved vi om smertestillende/antiinflammatorisk effekt af naturlægemidler, v/ læge og forfatter Jerk Langer Postersession Pause Ikke-farmakologisk behandling og gigt. Evidens for de mest benyttede alternative behandlinger, v/ konsulent Søren la Cour Sociologisk Institut. Center for forskning i Eksistens og Samfund Fysisk aktivitet og smerter, v/ fysioterapeut Henrik Bjarke Madsen, MSc Pain Management, ph.d. studerende. Smertecenter Syd, OUH Rundbold Middag 14

15 Onsdag den 15. maj 2013 Titel: Mødeledere: Reumatologisk sygepleje i fremtiden Helle og Anne Dorthe Kl Morgenbuffet Kl Status på Vision Leddegigt 2020, v/ Mads Christian Esbensen, administrerende direktør, JKL Group Kl Status på beskrivelse af den reumatologiske sygepleje, v/ Marianne Tørper, FSRS Kl Postersession og pause Kl EULAR-anbefalingerne, hvordan anvender vi dem nu og i fremtiden debat i plenum Kl Frokost Kl Patient og behandler i med- og modspil, v/ Steen Wackerhausen, professor i psykologi og filosofi, Aarhus Universitet Kl Evaluering og afrunding Priser Pris for medlemmer inkl. overnatning kr. For ikke medlemmer kr. Pris for medlemmer uden overnatning kr. For ikke medlemmer kr. Prisen inkluderer måltider og drikkevarer til måltiderne. Priserne er eksklusiv moms. Bliv medlem af FSRS før du tilmelder dig, så får du konferencen til medlemspris. Bindende tilmelding på M.S.Monsrud@beskedboks.dk senest den 13. januar Skal betaling ske fra offentlig kasse, bedes EAN nummer samt evt. underkonto og navn på referenceperson oplyst. Efter betaling vil konferencemateriale blive tilsendt i løbet af april måned. Yderligere oplysninger om konferencestedet på: Husk at meddele os: Ønsker om evt. specialmenu (vegetar/diabetiker) Bestyrelsen håber I alle får en udbytterig konference. Husk vores hjemmeside under faglige selskaber Her finder du nyheder, referater, oplysning om kurser og kongresser. Hjemmesiden bliver løbende opdateret. Husk at fortælle dine kolleger om vores faglige selskab. 15

16 Diplommodul Patientologi 2013 bliver afviklet fra den 15. april - 3. juni på UCL i Odense De sidste par år har der været 11 deltagere på modulerne og det er ikke rentabelt i længden. Dels af økonomiske årsager, men også for at opretholde en vis dynamik i klassen. Derfor har styregruppen besluttet, at vi går sammen med de infektionsmedicinske sygeplejersker som har et tilsvarende Patientologi-modul. Desværre falder tidspunktet sammen med afholdelse af Landskonferencen næste år, men dette vil kun ske i Vi håber der fra afdelingerne vil være opbakning til begge udbud. Husk ansøgningsfrist 15. november Folder vedlagt i dette blad. 16

17 Status på spørgeskemaundersøgelsen Status på spørgeskemaundersøgelsen vedrørende de 10 EULAR anbefalinger for sygeplejerskens rolle ved patienter med inflammatorisk artrit Af sygeplejerske MHH, Ph.d. Jette Primdahl, Kong Christians X s Gigthospital Fra 8. juni august 2012 har vi i Danmark deltaget i besvarelserne på de webbaserede spørgeskemaer vedr. de 10 Europæiske anbefalinger for sygeplejerskens rolle ved patienter med inflammatorisk artrit. Resultaterne fra de forskellige deltagende Europæiske lande bliver nu bearbejdet. I nedenstående tabel kan I se, hvor mange besvarelser vi opnåede i Danmark blandt reumatologer, sygeplejersker og patienter. Vi har klaret det ganske godt i forhold til de øvrige lande og i forhold til vores lille størrelse og at vi havde de oversatte spørgeskemaer klar noget senere end f.eks. England, Holland og Finland Tak til alle jer der har besvaret spørgeskemaet og tak til jer der har været med til at udbrede det i øvrigt. Land Reumatologer Sygeplejesker Patienter Total Østrig Belgien Cypern Tjekkoslovakiet Danmark Finland Frankrig Tyskland Grækenland Italien Irland Holland Norge Portugal Rumænien Rusland Slovenien Spanien Sverige Schweiz Tyrkiet England Total

18 Vision Leddegigt 2020 Sådan sikrer vi den langsigtede indsats for vores patienter Gunhild Bukh, tidligere formand for Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker og deltager i arbejdsgruppen for sundhed ved Vision Leddegigt Det sker sjældent, at man får mulighed for at tænke langsigtet og sætte nye initiativer på den politiske dagsorden. En mulighed, der på den lange bane kan hjælpe ens patienter. Denne mulighed bød sig for nylig igennem deltagelse i projektet Vision Leddegigt Vision Leddegigt handler om at definere seks løsningsforslag til, hvordan man kan forbedre leddegigtpatienters hverdag. Løsningsforslag, der blev præsenteret på en konference på Christiansborg i maj måned. Arbejdet i arbejdsgruppen Bag løsningsforslagene var to arbejdsgrupper med førende folketingspolitikere, økonomer, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, patienter, reumatologer, arbejdsmarkedsforskere, ergoterapeuter og sygeplejersker. Arbejdsgrupperne virkede inden for sundhed og arbejdsmarked. Hver arbejdsgruppe skulle hen over efteråret udvikle 3 løsningsforslag til forbedring af leddegigtpatienters hverdag, på møder som vi afholdt på Christiansborg. Løsningsforslag, som alle deltagere i arbejdsgruppen skulle bakke op om. Som sygeplejerske opstod muligheden nu for at tydeliggøre mange af de udfordringer, som vi oplever i hverdagen, og som vores patienter har. Det var i denne proces særlig spændende at opleve, hvordan en bredt repræsenteret faglighed i samarbejde med førende politikere kan sætte ideer og per- 18

19 spektiver i gang, der kan tegne fremtidens sundhedspolitiske indsats. Diskussionerne gik således bredt. Hvordan kan fx telemedicinske løsninger forbedre patienternes sundhedstilstand og reducere omkostningerne? Og vil der være politisk opbakning til dette? Hvordan uddanner vi patienterne bedre i egenomsorg? Hvordan sikrer vi, at løsningsforslagene bliver realistiske og økonomisk mulige? Mulighederne var mange og holdningerne lige så. Præsentation af løsningsforslagene Nødvendigheden af en styrket indsats blev tydeliggjort af bl.a. Jes Søgaard (Direktør, Dansk Sundhedsinstitut), der på vores lanceringskonference fremviste beregninger, der viste, at det danske samfund årligt taber 4 mia. kr. på leddegigtpatienter. Tabet af patienter på arbejdsmarkedet er i denne patientgruppe særlig stor, og derfor er en tidlig diagnose og behandlingsstart så meget desto vigtigere. Samtidig er leddegigt en sygdom, der sjældent er synlig og som har lav forståelse blandt den almindelige dansker. Der er således en stor barriere på den økonomiske såvel som det menneskelige plan. En indsats som løsningsforslagene vil kunne forbedre. Det lød klart fra konferencens deltagere og oplægsholdere: Løsningsforslagene er et pejlemærke for den indsats, der skal definere indsatsen fremadrettet på leddegigtområdet. Det lange perspektiv Det har været en god oplevelse at være med til at trække langsigtede, løsningsorienterede forslag, der med bred politisk opbakning forhåbentlig bliver til virkelighed inden år Løsningsforslagene vil således kunne hjælpe på de udfordringer, vi som sygeplejersker dagligt oplever og som begrænser vores mulighed for at hjælpe vores patienter. De seks løsningsforslag Sundhed En national handlingsplan for leddegigt med langsigtet politisk prioritering Forpligtende partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet Styrket uddannelse af den kompetente patient Arbejdsmarked Indførelse af en forløbskoordinator, der arbejder på tværs af forvaltninger Højere informationsniveau og bedre interaktion med ligesindede Øget fokus på leddegigt i forhold til arbejdsmarkedspolitikken 19

20 SIMPONI * (GOLIMUMAB, Janssen Biologics B.V.) ( ) INDIKATIONER: Reumatoid artrit (RA): SIMPONI er i kombination med methotrexat (MTX) indiceret til behandling af moderat til svær, aktiv, RA hos voksne patienter, når responset på sygdomsmodulerende, antireumatiske lægemidler (DMARDs), inklusive MTX, har været utilstrækkeligt samt behandling af svær, aktiv og progressiv RA hos voksne, som ikke tidligere har været behandlet med MTX. Psoriasisartrit (PsA): SIMPONI er alene eller i kombination med MTX indiceret til behandling af aktiv og progressiv PsA hos voksne, hvor responset på tidligere DMARD-behandling har været utilstrækkeligt. Ankyloserende spondylit (AS): SIMPONI er indiceret til behandling af svær, aktiv AS hos voksne, som har reageret utilstrækkeligt på konventionel behandling. ( ) LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Injektionsvæske, opløsning i fyldt pen. Subkutan injektion. Hvis lægen finder det hensigtsmæssigt kan patienten selv injicere SIMPONI efter passende træning i subkutan injektionsteknik med den nødvendige lægelige opfølgning. Voksne ( 18 år): RA: SIMPONI 50 mg indgives en gang om måneden på den samme dag i hver måned. SIMPONI skal anvendes sammen med MTX. PsA/AS: SIMPONI 50 mg indgives en gang om måneden på den samme dag i hver måned. ( ) KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for det aktive stof eller hjælpestofferne. Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner. Moderat eller svært hjertesvigt. ( ) INTERAKTIONER: Kombinationen af SIMPONI og anakinra eller abatacept anbefales ikke. Levende vacciner bør ikke gives samtidig med SIMPONI. ( ) GRAVIDITET OG AMNING: Anbefales ikke. Kvinder må ikke amme i mindst 6 måneder efter behandling. Fertile kvinder skal anvende prævention under og i mindst 6 måneder efter behandling. ( ) BIVIRKNINGER OG RISICI: Meget almindelige ( 1/10): Øvre luftvejsinfektion. Almindelige ( 1/100, <1/10): Bakterielle infektioner, virusinfektioner, bronkit, sinusit, overfladiske svampeinfektioner, anæmi, allergiske reaktioner, positive autoantistoffer, depression, søvnløshed, svimmelhed, paræstesi, hovedpine, hypertension, forstoppelse, dyspepsi, gastrointestinal og abdominal smerte, kvalme, øget ALAT, øget ASAT, alopecia, dermatit, pruritus, udslæt, pyreksi, asteni, reaktioner på injektionsstedet, nedsat heling, brystubehag. Ikke almindelig ( 1/1.000, <1/100): Septisk shock, sepsis, tuberkulose, nedre luftvejsinfektion, opportunistiske infektioner, pyelonefrit, absces, bakteriel artrit, infektiøs bursit, tumorer, leukopeni, trombocytopeni, thyoideasygdomme, forhøjet niveau af blodglucose, forhøjede lipider, demyeliniseringssygdomme, balanceforstyrrelser, smagsforstyrrelser, øjensygdomme, konjunktivitis, øjenallergi, hjerteinsufficiens, arytmi, iskæmisk koronararteriesygdom, trombose, raynauds fænomen, rødme, astma og relaterede symptomer, inflammatorisk gastrointestinal sygdom, gastroøsofagal refluks, stomatitis, cholelithiasis, leversygdomme, psoriasis, urticaria, vaskulitis (kutan), blære-sygdomme, brystsygdom, menstruationsforstyrrelser, knoglebrud. Sjældne ( 1/10.000, <1/1.000): Reaktivering af hepatit B, lymfom, leukæmi pancytopeni, alvorlige systemiske overfølsomhedsreaktioner, vaskulitis (systemisk), interstitiel lungesygdom, lupuslignende syndrom, nyresygdomme. Ikke kendt: Aplastisk anæmi er observeret med andre TNF-blokerende midler, men ikke observeret i kliniske undersøgelser med golimumab. Risici: SIMPONI bør ikke gives til patienter med en klinisk betydende, aktiv infektion eller aktiv tuberkulose. Forsigtighed bør udvises ved brug til patienter med kronisk eller tilbagevendende infektioner i anamnesen. Patienten skal testes for HBV-infektion før behandling med SIMPONI påbegyndes. SIMPONI bør seponeres hos patienter, hvor HBV-reaktiveres, og effektiv antiviral behandling med passende understøttende behandling bør igangsættes. SIM- PONI behandling skal afbrydes hos patienter, som udvikler nye eller forværrede symptomer på hjerteinsufficiens. Behandling med SIMPONI afbrydes, hvis en patient udvikler symptomer, der tyder på et lupus-lignende syndrom efter behandling med SIM- PONI, og som er testet positiv for antistoffer mod dobbeltstrenget DNA. Seponering af SIMPONI bør overvejes hos patienter med bekræftede signifikante hæmatologiske anormaliteter. PAKNINGER OG PRISER: Der henvises til dagsaktuelle priser på medicinpriser.dk (AUP, 24. april 2012, inkl. recepturgebyr): Inj. væske, opl., fyldt pen, 50 mg, 1 stk. Vnr , kr ,35; Inj.væske, opl., fyldt sprøjte, 50 mg, 1 stk. Vnr , kr ,35. UDLEVERING: NBS. TILSKUD: Ikke tilskudsberettiget. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Janssen Biologics B.V. Repræsentant: MSD Danmark ApS, Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup, dkmail@merck.com, tlf Baseret på produktresumé dateret: *Registered trademark of Johnson & Johnson. ( ) Afsnit omskrevne og/eller forkortede i forhold til EMAs godkendte produktresumé, der vederlagsfrit kan rekvireres fra MSD Danmark ApS. Se Remicade (infliximab) forkortet produktresumé på næste side. Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup

21 REMICADE *, (INFLIXIMAB, Janssen Biologics B.V.) ( ) INDIKATIONER: Reumatoid arthritis (RA): REMICADE er, i kombination med methotrexat (MTX), indiceret til reduktion af sygdomstegn og symptomer samt forbedring af fysisk funktionsevne hos voksne med: 1) Aktiv sygdom, når responset til DMARDs, inkl. MTX, har været utilstrækkeligt 2) Alvorlig, aktiv og progressiv sygdom, der ikke tidligere er behandlet med MTX eller andre DMARD. Crohns sygdom (CD), voksne: 1) Moderat til svært aktiv CD, som ikke har responderet på trods af en fuldstændig og adækvat behandling med et kortikosteroid og/eller et immunosuppressivum, eller som er intolerante over for eller hvor der er kontraindikationer mod sådanne behandlinger. 2) Fistulerende, aktiv CD, som ikke har responderet på trods af en fuldstændig og adækvat behandlingsperiode med konventionel behandling. CD, børn (6-17 år): Svær, aktiv CD, som ikke har responderet på konventionel behandling inkl. kortikosteroid, immunomodulator og primær ernæringsbehandling, eller som er intolerant over for eller er kontraindiceret over for sådanne behandlinger. Colitis ulcerosa (UC), voksne: Moderat til svær, aktiv UC, som har haft utilstrækkelig respons af konventionel behandling inkl. kortikosteroider og 6-mercaptopurin (6-MP) eller azathioprin (AZA), eller som er intolerante over for eller har kliniske kontraindikationer for sådanne behandlinger. UC, børn (6-17 år): Svær, aktiv UC, som har responderet utilstrækkeligt på konventionel behandling, inkl. kortikosteroider og 6-MP eller AZA, eller som er intolerante over for eller hvor der er medicinske kontraindikationer mod disse behandlinger. Ankyloserende spondylitis (AS), voksne: Svær, aktiv AS, som har responderet utilstrækkeligt på konventionel behandling. Psoriasis arthritis (PsA), voksne: Aktiv og progressiv PsA, hvor respons på tidligere DMARD-behandling har været utilstrækkelig. Psoriasis (Ps), voksne: Moderat til svær plaque Ps, som ikke responderede på, eller som har en kontraindikation for eller som ikke tåler anden systemisk behandling inkl. ciclosporin, MTX eller PUVA. ( ) LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: 100 mg pulver til koncentrat til infusionsvæske. Administreres intravenøs (infusion) over en 2-timers periode. Voksne ( 18 år): RA: 3 mg/kg efterfulgt af 3 mg/kg 2 og 6 uger efter første infusion, og herefter hver 8. uge. Moderat til svært aktiv CD: 5 mg/kg efterfulgt af 5 mg/ kg 2 uger efter den første infusion. Vedligeholdelse: 5 mg/kg infusion 6 uger efter første dosis, efterfulgt af infusionsdoser hver 8. uge eller fornyet indgift: 5 mg/kg, hvis sygdomstegn og symptomer på sygdom kommer igen. Fistulerende, aktiv CD: 5 mg/kg følges op med 5 mg/kg 2 og 6 uger efter første infusion. Vedligeholdelse: 5 mg/kg hver 8. uge eller fornyet indgift: 5 mg/kg, hvis sygdomstegn og symptomer på sygdommen kommer igen, efterfulgt af 5 mg/kg hver 8. uge. UC: 5 mg/kg efterfulgt af 5 mg/ kg 2 og 6 uger efter den første infusion, og herefter hver 8. uge. AS: 5 mg/kg efterfulgt af 5 mg/kg 2 og 6 uger efter den første infusion, herefter hver 6. til 8. uge. PsA: 5 mg/kg efterfulgt af 5 mg/ kg 2 og 6 uger efter den første infusion, herefter hver 8. uge. Ps: 5 mg/kg efterfulgt af 5 mg/kg 2 og 6 uger efter den første infusion, herefter hver 8. uge. Kortere infusionstid hos voksne kan overvejes. Børn (6 til 17 år): CD: 5 mg/kg efterfulgt af 5 mg/kg 2 og 6 uger efter den første infusion, derefter hver 8. uge. UC: 5 mg/kg efterfulgt af 5 mg/kg 2 og 6 uger efter den første infusion, derefter hver 8. uge. Børn (< 6 år): Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt. ( ) KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for infliximab, andre murine proteiner eller hjælpestofferne. Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner. Moderat eller svær hjerteinsufficiens. ( ) INTERAKTIONER: Kombinationen af REMICADE og anakinra eller abatacept kan ikke anbefales. Levende vacciner bør ikke gives sideløbende med REMICADE. ( ) GRAVIDITET OG AMNING: Anbefales ikke. Kvinder må ikke amme i mindst 6 måneder efter behandling. Fertile kvinder skal anvende antikonception under og i mindst 6 måneder efter behandling. ( ) BIVIRKNINGER OG RISICI: Meget almindelige (>1/10): Virusinfektion, hovedpine, øvre luftvejsinfektion, sinuitis, abdominalsmerter, kvalme, infusionsrelaterede reaktioner, smerter. Almindelige ( 1/100, <1/10): Bakterielle infektioner, neutropeni, leukopeni, anæmi, lymfadenopati, allergiske luftvejssymptomer, depression, søvnløshed, vertigo, svimmelhed, hypæstesi, paræstesi, konjunktivitis, takykardi, palpitation, hypo- og hypertension, ekkymose, hedeture, flushing, nedre luftvejsinfektion, dyspnø, næseblod, gastrointestinal blødning, diarré, dyspepsi, gastroøsofagal refluks, forstoppelse, unormal leverfunktion, forhøjede leveraminotransferaser, debuterende eller forværring af allerede eksisterende psoriasis, inkl. pustuløs psoriasis, urticaria, udslæt, pruritus, øget svedtendens, tør hud, svampedermatitis, eksem, alopecia, artralgi, myalgi, rygsmerter, urinvejsinfektion, brystsmerte, træthed, feber, reaktioner på injektionsstedet, kulderystelser, ødem. Ikke almindelig ( 1/1.000, <1/100): Tuberkulose, svampeinfektioner, trombocytopeni, lymfopeni, lymfocytose, anafylaktiske reaktioner, Lupus-lignende syndrom, serumsygdom eller serumsygdoms-lignende reaktioner, amnesi, uro, forvirring, søvnighed, nervøsitet, kramper, neuropati, keratitis, periorbitalt ødem, bygkorn, hjerteinsufficiens, arytmi, besvimelse, bradykardi, perifer iskæmi, tromboflebitis, hæmatom, lungeødem, bronkospasme, pleuritis, pleural effusion, tarmperforation, tarmstenose, diverticulitis, pancreatitis, keilitis, hepatitis, hepatocellulær skade, kolecystitis, bulløst udslæt, onykomykose, seborre, rosacea, hudpapilom, hyperkeratose, unormal hudpigmentering, pyelonefritis, vaginitis, forringet heling, positiv for autoantistoffer. Sjældne ( 1/10.000, <1/1.000): Meningitis; opportunistiske, bakterielle, virale og parasitære infektioner, reaktivering af hepatitis B,lymfom, non-hodgkins lymfom, Hodgkins sygdom, leukæmi, agranulocytose, trombotisk og idiopatisk trombocytopenisk purpura, pancytopeni, hæmolytisk anæmi, anafylaktisk shock, vasculitis, sarkoid-lignende reaktioner, apati, transvers myelitis, demyeliniseringsforstyrrelser i CNS, perifere demyeliniseringsforstyrrelser, endoftalmitis, cyanose, perikardieeffusion, kredsløbssvigt, petekkier, vasospasme, interstitiel lungesygdom, autoimmun hepatitis, gulsot, toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnsons syndrom, erythema multiforme, furunkulose, granulomatøs læsion, komplementfaktorabnormalitet. Ikke kendt: Hepatosplenisk T-celle-lymfom, kortvarigt synstab under infusion eller inden for 2 timer efter infusion, myokardieiskæmi/-infarkt under infusion eller inden for 2 timer efter infusion, leversvigt. Risici: REMICADE bør seponeres hos patienter, hvor HBV-reaktiveres, og effektiv antiviral behandling med passende understøttende behandling bør igangsættes. Hvis der opstår gulsot og/eller ALAT-forhøjelser, bør REMICADE afbrydes. Hvis en patient udvikler symptomer, der viser tegn på et lupus-lignende syndrom efter behandling med REMICADE og er positiv over for antistoffer mod dobbeltstrenget DNA, må behandling med REMICADE ikke fortsættes. REMICADE-behandling må ikke fortsættes hos patienter, som udvikler nye eller forværrede symptomer på hjerteinsufficiens. Seponering af REMICADE-behandling bør overvejes hos patienter, hvor signifikante blodanormaliteter er bekræftet. PAKNINGER OG PRISER: Der henvises til dagsaktuelle priser på medicinpriser.dk (AUP, 24. april 2012, inkl. recepturgebyr). 100 mg, 1 stk. hætteglas, Vnr , kr. 6014,00. UDLEVERING: BEGR TILSKUD: Ikke tilskudsberettiget. INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN: Janssen Biologics B.V. Repræsentant: MSD Danmark ApS, Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup, dkmail@merck.com, tlf Baseret på produktresumé dateret: *Registered trademark of Centocor Ortho Biotech, Inc. ( ) Afsnit omskrevne og/eller forkortede i forhold til EMAs godkendte produktresumé, der vederlagsfrit kan rekvireres fra MSD Danmark ApS. Lautrupbjerg 4, 2750 Ballerup

22 Abstract Julie Jeg er ansat som sygeplejerske på reumatologisk ambulatorium på Frederiksberg Hospital. I starten af 2012 var jeg så heldig, at deltage i et modul på den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Modulet jeg deltog i hedder Patientologi -mennesker med reumatologiske sygdomme. Modulet bliver udbudt på University College Lillebælt i Odense og er af 6 ugers varighed. Som afslutning på modulet skulle der udarbejdes en opgave. Opgaven skulle tage udgangspunkt i en praksisbeskrivelse. Den situation fra praksis, som jeg tog udgangspunkt i, omhandlede en samtale mellem en patient og undertegnede, hvor det viste sig, at patienten ikke havde husket eller ikke forstået den information, der var givet, da patienten opstartede sin nuværende behandling. Titlen på opgaven blev: At mestre behandling af kronisk sygdom. Ifølge kravene til opgaven skulle der udarbejdes et refleksionsafsnit og herefter udvælges relevante problemstillinger til videre analyse. Da jeg havde udvalgt relevante problemstillinger, lavede jeg litteratursøgning på UCL s fagbibliotek. I løbet af modulet havde vi modtaget undervisning i litteratursøgning. I min analyse beskæftigede jeg mig med, hvordan kronisk sygdom påvirker patientens evne til at forstå og huske information. Til at belyse dette anvendte jeg B.L. Patersons perspektivmodel, som beskriver, hvordan patienter med kronisk sygdom veksler mellem at have sygdom og velvære i forgrunden i deres liv. teori om sundhed og artiklen Sygdom er, hvordan man har det, sundhed er, hvordan man ta r det af Peter Thybo. Det sidste fokus jeg havde i min analyse omhandlede, hvordan sygeplejersken kan støtte patienten med kronisk sygdom til at mestre behandling. Til at belyse dette anvendte jeg T.K. Jensen og T.J. Johnsens teori om sundhedspædagogik fra bogen Sundhedsfremme i teori og praksis. Gennem min analyse kom jeg frem til at kunne konkludere, at for at støtte patienten med kronisk sygdom til at mestre sin behandling, må sygeplejersken tage udgangspunkt i den enkelte patient. Sygeplejersken må afdække, hvilke ressourcer patienten aktuelt har til rådighed og støtte op, der hvor patientens egne ressourcer ikke rækker. Sygeplejersken må tilstræbe at tilrettelægge sin information med udgangspunkt i den enkelte patient, således at den medvirker til, at patienten får mobiliseret ressourcer til at mestre sin behandling. Opgaven kan findes i sin fulde længde på FSRS s hjemmeside. Sygeplejerske Julie Bech Reumatologisk Ambulatorium Frederiksberg Hospital Endvidere analyserede jeg, hvad der fremmer mestring ud fra Aaron Antonowskys 22

23 Abstract Anette Hvordan kan sygeplejersken ved brug af den motiverende samtale støtte den kroniske smertepatient til at mestre sin situation? Baggrund: Som sygeplejerske er en af vores opgaver, at støtte patienter gennem forandring af vaner til at mestre deres situation. Her er det vigtigt at kunne forstå og tilrettelægge plejen på baggrund af patienternes individuelle behov og opfattelse af situationen. Dette kaldes patientologi og er læren om det at være patient. Formål: Gennem modulopgaven, at undersøge om sygeplejersken kan støtte patienten til ændringer af vaner ved at bruge den motiverende samtale til at mestre den situation, at skulle ændre livsstil. Det at ændre vaner er ikke altid patientens mål, men her har sygeplejersken en opgave i, at støtte dem til ændring af vaner, som kan betyde en bedre hverdag og bedret prognose i fremtiden for dem. Metode: Ud fra udvalgte teorier beskrives motivation og mestring. Her har jeg brugt Miller og Rollnicks Motivationssamtale (DMS) og Aaron Antonovsky s salutogenetiske idé om at flytte fokus fra sygdom til sundhed og Oplevelsen af sammenhæng (OAS). Konklusion: Sygeplejersken kan ikke ændre livsstilen for patienten, men med udgangspunkt i DMS og OAS har sygeplejersken nogle midler, som hun kan benytte sig af, i et forsøg på at ændre livsstilen i dialog med patienten. Sygeplejerskens primære opgave vil være at vejlede og guide patienten til de rette beslutninger. På sigt håber jeg, at det vil styrke kvalitetsudviklingen, så patienterne føler sig mere lyttet til, og får en mere individuel og målrettet pleje og behandling. Sygeplejerske Anette Jørgensen Sengeenheden Kong Christian X s Gigthospital Abstract Kirsten Hvordan kan den ny-diagnosticede RA patient medinddrages i planlægningen af behandlingen og hvilken betydning har det for patientens oplevelse af sundhed? Baggrund: Den ny-diagnosticerede RA patient står overfor en række krævende udfordringer /problemer, som er følgevirkningen af den kroniske sygdom. Formål: Formålet med modulopgaven er at få afdækket: Hvordan den ny-diagnosticerede RA patient kan medinddrages i planlægningen og behandlingen og hvilken betydning det har for patientens oplevelse af sundhed. Metode: Ud fra udvalgte teorier beskrives, hvad der karakteriserer den ny-diagnosticerede RA patient og synliggør mulige indsatsområder for den sundhedsprofessionelle. Konklusion: Det fremgår af sundhedsloven at patienter har ret til information og selvbestemmelse. Empowerment er en metode, der giver patienten større erkendelse, indsigt og selvforståelse, hvilket styrker den enkeltes ressourcer og gør dem bedre i stand til at tage ansvar for eget helbred og forbedre deres sundhed. Sygeplejerske Kirsten Hansen Dagenhed / Ambulatorium Kong Christian X s Gigthospital 23

24 Layout og tryk: Als Offset Augustenborg, tlf