Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport

Transkript

1 HOVEDVÆRKSTEDET v/ cand. scient. pol. Claus Holm Thomsen tlf Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport Hovedværkstedet April 2005

2 Indholdsfortegnelse NB. Alene hovedafsnit og konklusioner er anført! 1. Indledning s Projektets formålsopfyldelse s Indledning s Projektets opfyldelse af formål vedrørende indsamling og formidling af viden s Delkonklusion: Formål vedrørende indsamling og formidling af viden s Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug s Delkonklusion: Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug s Projektets proces og styring s Projektets proces s Projektets styring s Hovedværkstedets vurdering og konklusion vedr. projektets proces og styring s Konklusion: samlet vurdering af projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede s Perspektivering: Anbefalinger til en eventuel videre indsats for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug s. 22 Bilag: Beskrivelser af fire patientforløb s. 24 2

3 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU) Foranlediget af Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFCH), det tidligere Formidlingscenter Øst, iværksatte Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter (ABC) og fire institutioner for udviklingshæmmede i Odense Kommune projektet Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU-projektet) med projektstart i januar Udgangspunktet for projektet var en oplevelse af, at der blandt udviklingshæmmede brugere tilknyttet bofællesskaber, støttecentre og hjemmevejlederteams var store problemer med alkoholmisbrug, og at det pædagogiske personale på disse institutioner stod uden tilstrækkelige faglige redskaber endsige behandlingsmuligheder til at kunne løse problemerne. Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter har i den forbindelse sjældent været et egnet tilbud til udviklingshæmmede med misbrug. På alkoholbehandlingscentret er udgangspunktet for visitation til behandling, at patienten gennemgår en kortlægningssamtale af ca. to timers varighed om en lang række forhold vedrørende misbrug, sociale og psykiske forhold mv. Såvel kortlægningssamtalen som den efterfølgende behandling har som udgangspunkt, at patienten kognitivt set er nogenlunde normalfungerende. På den baggrund skønnedes det, at udviklingshæmmede typisk ikke ville kunne drage nytte af alkoholbehandlingscentrets behandlingstilbud. For at imødekomme hjemmevejlederes og udviklingshæmmede misbrugeres behov for en bedre indsats overfor alkoholmisbrug, samt for at sikre en bedre støtte til de udviklingshæmmede, der kan indgå i behandling på ABC, blev APU-projektet iværksat som et samarbejdsprojekt mellem pædagogisk personale, dvs. hjemmevejledere, i Odense Kommune og ABC. Til opfyldelsen af projektets formål har projektet iværksat en række aktiviteter som eksempelvis kurser for hjemmevejledere og behandlere, oplysning blandt udviklingshæmmede om alkohol og misbrug, afprøvning af indsatsforløb for fire udviklingshæmmede med misbrug, udvikling af handlingsvejledninger til brug for hjemmevejledere mv. APU-projektet er formelt forankret i ABC (ansøgende institution) og har været koordineret og ledet af en tovholder, som har været konsulent i ABC, Lone Fogh. Oprindeligt havde de medvirkende kommunale institutioner udpeget en koordinator til at indgå i samarbejde med tovholderen om koordineringen af projektet. Blandt andet på grund af arbejdspres bortfaldt denne koordinatorfunktion midtvejs i projektet. Projektet forventes afsluttet i foråret

4 1.2. Evalueringsopgaven og metode ABC har engageret konsulentfirmaet Hovedværkstedet til at forestå den afsluttende evaluering. Det skal for god ordens skyld nævnes, at Hovedværkstedet tillige i samarbejde med projektet har udarbejdet beskrivelser af fire indsatsforløb for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug (se bilag), samt de halvårlige statusrapporter. Hovedværkstedet har ved disse opgaver alene haft en beskrivende og formidlende funktion og har ikke medvirket ved tilrettelæggelsen eller gennemførelsen af de pågældende aktiviteter. Alene for så vidt angår udarbejdelsen af handlingsvejledning vedr. udviklingshæmmede med misbrug, har Hovedværkstedet været aktiv deltager i processen i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat blandt projektdeltagerne. Det er aftalt med ABC, at evalueringen skal beskrive og forholde sig til projektets formål, som de er opstillet i projektbeskrivelsens formålsafsnit. Endelig skal evalueringen forholde sig til projektets proces, herunder styring. Metodisk bygger evalueringen på studier af statusrapporter, materiale mv. samt på interviews med projektets tovholder, en behandler fra alkoholbehandlingscentret, og fire hjemmevejledere. Endelig har foreløbige konklusioner og vurderinger været forelagt en fokusgruppe til drøftelse med henblik på at få flere nuancer og vinkler på de berørte problemstillinger. Opmærksomheden henledes på, at evalueringen har karakter af en begrundet vurdering og kun i begrænset omfang kan forventes at fastslå indiskutable fakta Rapportens disponering Evalueringsrapporten er disponeret således, at det først vurderes i hvilket omfang projektet har opfyldt sine formål. Herefter gives en bedømmelse af projektets proces og styring. Endelig konkluderes der på rapportens vurderinger, og der perspektiveres med anbefalinger til den fremtidige indsats for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. 4

5 2. Projektets formålsopfyldelse 2.1. Indledning Ud fra projektbeskrivelsens formålsbeskrivelse deler projektets formål sig i to hovedområder. En række delmål relaterer sig således til indsamling og formidling af viden. Dette drejer sig såvel om eksisterende viden om udviklingshæmmede med misbrug, som om gensidig vidensudveksling mellem hjemmevejledere og behandlingssektoren om udviklingshæmmede og misbrugsforhold. Projektets opfyldelse af disse mål behandles i afsnit 2.2. nedenfor. En række andre delmål relaterer sig til udviklingen af et samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC med henblik på i fællesskab at kunne styrke indsatsen mod alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede. Projektets opfyldelse af disse mål behandles i afsnit 2.3. nedenfor. I afsnit 2.4. konkluderes der på projektets samlede målopfyldelse. Opmærksomheden henledes på, at projektet foruden de under afsnit 2.1. og 2.2. nævnte formål, har et formål om at Indgå i Formidlingscenter Østs (nu UFCHs, red.) formidling af projektets erfaringer til andre kommuner. Hovedværkstedet har ikke vurderet opfyldelsen af dette formål, idet dette betragtes som en aktivitet, der iværksættes på initiativ af UFCH Projektets opfyldelse af formål vedrørende indsamling og formidling af viden Indledning En række af projektets formål relaterer sig til indsamling og formidling af viden. Det drejer sig om: Indsamling af eksisterende viden om indsatser overfor udviklingshæmmede med misbrug Formidling af viden om alkohol og motivering til forandring fra ABC til personale og brugere i den socialfaglige sektor Formidling af viden om udviklingshæmmede misbrugere fra den socialfaglige sektor til ABC Udvikling af skriftlige handlingsvejledninger, der beskriver, hvordan personalet i de socialfaglige institutioner kan handle hensigtsmæssigt, fra det får på fornemmelsen, at en udviklingshæmmet har et misbrug af alkohol, og til en indsats er indledt. (Citatpluk fra projektansøgningen s. 3) Afsnittet er struktureret sådan, at der først kortfattet redegøres for aktiviteter vedrørende de enkelte delmål samt bidrag fra interviews og fokusgruppemøde til vurdering heraf. Herefter følger Hoved- 5

6 værkstedets vurderinger af opfyldelsen af det pågældende delmål, indledt med sætningen Hovedværkstedet vurderer,. Behandlingen af alle de ovenstående formål afsluttes med en samlet delkonklusion Formål: Indsamling af eksisterende viden om indsatser overfor udviklingshæmmede med misbrug Indledningsvis er det nødvendigt at konstatere, at det er ret begrænset, hvad der findes af eksisterende viden om indsatser overfor udviklingshæmmede med misbrug. Det fremgår af flere interviews, at udviklingshæmmede med alkoholmisbrug er et uudforsket område, og at sporadisk tilgængelig viden og sparsomme erfaringer på området har vanskeliggjort en systematisk opkvalificering af såvel hjemmevejledere som personale fra alkoholbehandlingscentret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke har foregået en videns- og erfaringsformidling på såvel lokalt afholdte arrangementer som på arrangementer afholdt af UFCH. I forbindelse hermed oplyser hjemmevejlederne, at de navnlig har kunnet drage nytte af oplæg vedrørende kommunikation og relationer. Eksempelvis fremhæver hjemmevejledere oplæg om erfaringer med kognitiv terapi med udviklingshæmmede, samt oplæg om medafhængighed (dvs. risikoen for, at man som personale inddrages i et uhensigtsmæssigt socialt samspil omkring misbruget.). Hjemmevejlederne synes navnlig fra disse oplæg at have fået faglige inputs på områder af relevans for deres praktiske hverdag. Deltagerne fra alkoholbehandlingscentret har ligeledes fået inspiration fra disse oplæg, men da centrets behandlingsmetoder er evidensbaserede, kan inputs af så relativ sporadisk karakter ikke umiddelbart anvendes i en behandlingsmæssig sammenhæng. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om indsamling og formidling af eksisterende viden er opfyldt, set i lyset af den begrænsede eksisterende viden der har været tilgængelig for projektet Formål: Formidling af viden om alkohol og motivering til forandring fra ABC til personale og brugere i den socialfaglige sektor Der har i projektperioden været en del aktiviteter, i hvilke viden om alkohol og motivering til forandring er formidlet fra ABC til personale og brugere på de kommunale institutioner. Der blev således i foråret 2003 afholdt en undervisningssession, hvor personale fra ABC underviste hjemmevej- 6

7 ledere om centrets behandlingstilbud, misbrugsdefinitioner, misbrugets skadevirkninger, holdninger til alkohol samt misbrug og skadevirkninger hos pårørende. Tilsvarende har personale fra ABC undervist hjemmevejledere i motiverende samtaleteknikker på 2 x 2 undervisningssessioner, hvor i alt ca. 35 personer deltog. De interviewede hjemmevejledere giver i interviews generelt udtryk for tilfredshed med formidlingen af viden fra ABC, som har givet dem en øget faglighed i forbindelse med at vurdere misbrugsproblemstillinger blandt udviklingshæmmede. For så vidt angår formidlingen af alkoholviden til brugere, har der været oplysningsaktiviteter på fire bosteder. Kun Hjemmevejlederteamet mangler at gennemføre generelle oplysningsaktiviteter, men hjemmevejlederteamets kontakt til ca. 90 brugere, der bor i eget hjem, vanskeliggør afholdelsen af sådanne generelle oplysningsarrangementer. Oplysningsaktiviteterne har i høj grad været gennemført af hjemmevejlederne, typisk med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens pjecer. Man har typisk drøftet, hvad det vil sige at være beruset, ligesom Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser har været præsenteret. Alkoholkonsulent Lone Fogh har hertil holdt oplæg for udviklingshæmmede på to af projektets deltagende institutioner. Forinden havde Lone Fogh talt med hjemmevejlederne om, hvordan oplægget skulle gribes an, hvorfor hun lagde vægt på at være konkret og visualiserende samt at anvende rollespil som udgangspunkt for diskussion. På det ene bosted havde hjemmevejlederne desuden forberedt brugerne ved at drøfte handlingsvejledningens diskussionsspørgsmål (handlingsvejledningen s )med dem. Alkoholkonsulenten inddrog de udviklingshæmmede aktivt ved at spørge den enkelte direkte. Ved begge oplæg har der været deltagelse af udviklingshæmmede, og både alkoholkonsulenten og de tilknyttede hjemmevejledere vurderer, at de udviklingshæmmede har haft godt udbytte af diskussionerne. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om formidling af viden om alkohol fra ABC til personale og brugere i den socialfaglige sektor er opfyldt. At hjemmevejlederne oplever at have fået styrket deres faglighed med hensyn til at vurdere misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede, vurderer Hovedværkstedet, er vigtigt for at undgå, at divergerende personlige holdninger og erfaringer i personalegruppen kommer til at blokere for handling. Projektet har tilsvarende vist, at det kan lade sig gøre at lave forebyggende oplæg om alkohol til udviklingshæmmede, herunder at handlingsvejledningen kan anvendes hertil. 1 Udviklingshæmmede med alkoholmisbrug En handlingsvejledning til personale, 2004, er et produkt af projektet udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af hjemmevejledere fra Odense Kommune og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter i samarbejde med Hovedværkstedet. 7

8 Vigtige erfaringer: Oplæg til udviklingshæmmede skal være konkrete og visualiserende Formål: Formidling af viden om udviklingshæmmede misbrugere fra den socialfaglige sektor til ABC Der blev i foråret 2003 afholdt undervisningssessioner under hvilke hjemmevejledere og personale fra ABC gensidigt underviste hinanden. Hjemmevejledernes undervisning tog udgangspunkt i lovgivning og omsorgspligt, ligesom det ved hjælp af cases blev illustreret hvordan personalet møder problemerne med alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede, og en række problemstillinger vedrørende den professionelles rolle i forhold til private normer blev afdækket. Generelt opleves denne formidling som vellykket, og alkoholkonsulenten oplyser, at det har været udbytterigt at høre, hvor hjemmevejlederne oplever at have problemer i relation til udviklingshæmmedes misbrug, samt at erfare, i hvilke situationer hjemmevejlederne handler i forhold til misbrug, og i hvilke situationer de ikke gør. En af hjemmevejlederne finder, at et fagligt oplæg om definition og karakteristikker af udviklingshæmmede i bagklogskabens lys måske ville have givet bedre indsigt i, hvad udviklingshæmmede er, end det lykkedes gennem casegennemgangen. Om den gensidige vidensformidling mellem de to sektorer (dette afsnit, samt afsnit ovenfor) oplyser interviewdeltagerne generelt, at det har taget tid og har været krævende og til tider frustrerende at sætte sig ind i hinandens problemstillinger. Man lagde ud med de to ovennævnte undervisningssessioner i 2003, under hvilke de to sektorer på skift underviste hinanden, netop med det formål at få et fælles udgangspunkt. Men det fremgår tydeligt af interviews, at det ikke var så enkelt at opnå et fælles fagligt udgangspunkt, at det kunne nås gennem gensidig undervisning. Det fremgår af interviews, at deltagerne ved projektafslutning har fået indsigt i hinandens arbejdsfelt, men at denne indsigt ikke fuldt ud giver et fælles udgangspunkt for samarbejde. Dertil synes forskellene mellem hjemmevejledernes relationsbetonede generalistarbejde og behandlernes videnskabsbaserede specialistindsatser at være for store. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om formidling af viden om udviklingshæmmede misbrugere fra den socialfaglige sektor til ABC er opfyldt. Mere generelt vurderer Hovedværkstedet, at den 8

9 gensidige vidensformidling mellem de to sektorer har vist, at det er to meget forskellige faglige verdener, der er mødtes i projektet. Vigtige erfaringer: Der skal tages højde for de kulturelle forskelle mellem behandlere og hjemmevejledere ved tilrettelæggelse af samarbejde mellem de to sektorer Udvikling af skriftlige handlingsvejledninger De af projektet udviklede handlingsvejledninger beskriver, hvordan personalet i de socialfaglige institutioner kan handle hensigtsmæssigt, fra det får på fornemmelsen, at en udviklingshæmmet har et misbrug af alkohol, og til en indsats for den udviklingshæmmede er indledt. Handlingsvejledningen kan således ses som skriftlig vidensformidling, forstået som formidling af opnåede indsigter og erfaringer fra personale til personale. Handlingsvejledningen er udarbejdet over tre møder i en arbejdsgruppe, under hvilke gruppens medlemmer formulerede anvisninger og råd til hjemmevejledere med udgangspunkt i deres erfaringer og viden opnået delvis gennem projektdeltagelsen. Der er i vejledningen hjælp at hente med hensyn til at afklare, om et misbrug er til stede og med hensyn til at skabe fælles holdninger i personalegruppen. Der en anvisninger på, hvordan man kan forebygge misbrug, hvordan man kan sætte ind overfor misbrug, og hvordan man kan støtte en udviklingshæmmet i behandling. Handlingsvejledningen er først blevet trykt kort før projektafslutningen, hvorfor der ikke er generelle erfaringer med anvendelsen af den. Flere af hjemmevejlederne fremhæver imidlertid i interviews, at handlingsvejledningen er et nyttigt redskab til drøftelserne i en personalegruppe, om hvilken indsats der skal sættes i værk for en udviklingshæmmet med misbrug. Tilsvarende har handlingsvejledningen vist sig nyttig ved forebyggende diskussioner om alkohol og misbrug med de udviklingshæmmede. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om udvikling af handlingsvejledninger er opfyldt. Hovedværkstedet vurderer, at handlingsvejledningen Udviklingshæmmede med misbrug er et godt redskab, der gør de eksisterende erfaringer handlingsrettede. Men handlingsvejledningen kan naturligvis ikke overskride begrænsningerne skabt af manglende viden vedr. udviklingshæmmedes 9

10 misbrug. Det vil derfor være relevant at revidere og supplere handlingsvejledningen i lyset af viden, som fremtidige forsknings- og udviklingsprojekter på området måtte bringe til veje Delkonklusion: Formål vedrørende indsamling og formidling af viden Konkluderende vurderer Hovedværkstedet, at projektet på rimelig vis har opfyldt sine formål vedrørende indsamling og formidling af viden såvel mellem personalegrupperne indbyrdes som i relation til de udviklingshæmmede. Projektet har gennemført en række formidlingsaktiviteter samt udviklet handlingsvejledninger. De begrænsninger, der har været med hensyn til, hvor langt man kunne nå med formidlingen, skyldes først og fremmest den begrænsede tilgængelige viden på området, samt meget forskellige faglige udgangspunkter for arbejdet med udviklingshæmmede og misbrug. Måske er det vigtigste resultat af formidlingsindsatsen, at hjemmevejlederne har fået en styrket faglighed i forhold til alkohol og misbrug, idet dette er et vigtigt udgangspunkt for overhovedet at kunne handle i forhold hertil. Det bør på den baggrund overvejes, hvorledes denne alkoholfaglige viden kan gøres alment tilgængelig hos hjemmevejlederne i hele Odense Kommune. Formidlingsaktiviteterne har vist, at der er meget forskellige faglige udgangspunkter mellem hjemmevejledere og behandlingssystemet, hvilket er vigtigt at lægge til grund ved tilrettelæggelse af fremtidigt samarbejde mellem sektorerne, eksempelvis hvis nyt personale i kommunen eller ABC inddrages i indsatsen Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug Indledning En række af projektets delmål relaterer sig til samarbejdet mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug. Det drejer sig om: Udvikling af et samarbejde mellem de socialfaglige institutioner og ABC med henblik på at forebygge alkoholmisbrug og vurdere om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandling. 10

11 Udvikling af en støttende indsats, der kan iværksættes af det socialfaglige personale i samarbejde med ABC, til de udviklingshæmmede, der kan komme i behandling på ABC. Udvikling af en indsats mod misbrug hos udviklingshæmmede, som ikke kan eller vil modtage behandling på ABC. Indsatsen skal kunne iværksættes af personale i de socialfaglige institutioner med støtte fra ABC s konsulent og kan blandt andet indeholde motivering mv. Udpegning af nøglepersoner fra de socialfaglige institutioner med henblik på at forankre de af projektet udviklede indsatser i det socialfaglige og misbrugsfaglige system. I ABC betragtes rep. fra konsulentteam som nøgleperson. Etablering af et samarbejde mellem nøglepersoner fra den socialfaglige sektor og ABC s konsulent med henblik på gensidig faglig sparing i forbindelse med problemstillinger vedrørende alkoholmisbrug og udviklingshæmmede. (Citater fra projektansøgningen s. 3) Afsnittet er struktureret sådan, at der først kortfattet redegøres for aktiviteter vedrørende de enkelte delmål samt bidrag fra interviews og fokusgruppemøde til vurdering heraf. Herefter følger Hovedværkstedets vurderinger af opfyldelsen af det pågældende delmål, indledt med sætningen Hovedværkstedet vurderer,. Behandlingen af alle de ovenstående formål afsluttes med en samlet delkonklusion Formål: Udvikling af et samarbejde mellem de socialfaglige institutioner og ABC med henblik på at forebygge alkoholmisbrug og vurdere om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandling. Der har, som nævnt under afsnit , været gennemført forebyggende tiltag i samarbejde mellem behandlingssektoren og den socialfaglige sektor. I samarbejde med hjemmevejlederne vil alkoholkonsulenten også fremover kunne holde forebyggende oplæg på kommunens institutioner, såfremt det besluttes, at sådanne aktiviteter skal fortsættes efter projektophør. I den forbindelse viste drøftelserne i fokusgruppen, at det er gavnligt for disse forebyggende oplæg, at hjemmevejlederne forbereder de udviklingshæmmede med spørgsmål og diskussioner i tiden op til alkoholkonsulentens besøg. Fokusgruppedrøftelserne viste tillige, at fælles formidling til de udviklingshæmmede ved oplæg og lignende ikke er mulig på alle institutioner, fordi udviklingshæmmede er kognitivt forskellige, og ikke alle derfor vil kunne få udbytte af oplæg, men derimod skal have informationerne individuelt. Det er således ikke muligt at lægge sig fast på en model for samarbejdet om forebyggel- 11

12 se, da dette samarbejde må tilpasses den enkelte gruppe af udviklingshæmmede. Men de indhøstede erfaringer kan bruges ved tilrettelæggelsen af fremtidige forebyggelsesindsatser på bosteder mv. Der er heller ikke i projektet fundet en fast model for et samarbejde mellem ABCpersonale og hjemmevejledere om at vurdere, om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandlingstilbud. I forbindelse med de fire indsatsforløb, som der er udarbejdet forløbsbeskrivelser over, har der naturligvis fundet sådanne vurderinger sted, men fokusgruppen fandt, at vurderingen naturligt ville foregå i drøftelserne mellem hjemmevejleder og behandler/alkoholkonsulent i forbindelse med, at hjemmevejlederen kontakter ABC om en udviklingshæmmet med misbrug. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om udvikling af et samarbejde mellem sektorerne om forebyggelse og om at vurdere, hvorvidt udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan komme i behandling, er opfyldt, for så vidt som der har været projektaktiviteter i relation hertil. I det omfang der har været forventning om, at samarbejdet herom skulle resultere i en fast model for et samarbejde om forebyggelse og om at vurdere, om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandlingstilbud, er sådanne forventninger ikke opfyldt. For så vidt angår forebyggelse, er forholdene på bostederne for forskellige til, at en fast model giver mening. Omvendt vurderer Hovedværkstedet, at en beskrivelse af forudsætningerne for, at udviklingshæmmede kan drage nytte af den eksisterende behandling, måske kan modvirke urealistiske forventninger om muligheden for behandling hos personale og udviklingshæmmede. En sådan beskrivelse kunne med fordel indgå i en fremtidig revision af handlingsvejledningen. Vigtige erfaringer: Hjemmevejledere og ABC kan med fordel samarbejde om forebyggende information til udviklingshæmmede. Hvor de udviklingshæmmede kan drage nytte af alkoholkonsulentens oplæg, kan hjemmevejlederne forberede de udviklingshæmmede hertil gennem spørgsmål og diskussioner om alkohol og misbrug. 12

13 Formål: Udvikling af en støttende indsats, der kan iværksættes af det socialfaglige personale i samarbejde med ABC, til de udviklingshæmmede, der kan komme i behandling på ABC Projektet har i forbindelse med fire patientforløb høstet nyttige erfaringer med, at det socialfaglige personale støtter patienter, der deltager i ABC s behandlingstiltag. De fire patientforløb omhandlede: En patient (patientforløb 1), der i alkoholbehandlingscenteret modtog behandling i form af støttende samtaler og siden kontraktbehandling. Hjemmevejlederen deltog i nogle af samtalerne og medvirkede bl.a. ved at tilpasse kommunikationen til den udviklingshæmmedes niveau og ved at følge op i forhold til de aftaler, der var truffet i behandlingen. En patient (patientforløb 2), der i eget hjem har gennemgået et samtaleforløb med alkoholkonsulenten med fokus på tilbagefaldsforebyggelse. Hjemmevejlederen deltog i samtalerne og medvirkede til at tilpasse kommunikationen til den udviklingshæmmedes niveau og bidrog desuden mellem samtalerne til patientens refleksion og fastholdelse. En patient (patientforløb 3), der deltog i en indledende afklarende samtale, samt en efterfølgende samtale med alkoholkonsulent. Alkoholkonsulenten trak sig efterfølgende ud af forløbet efter aftale med hjemmevejlederne, fordi konsulent og hjemmevejledere havde svært ved at finde en fælles tilgang til problemstillingerne. En patient (patientforløb 4), som deltog i tre samtaler med alkoholkonsulenten med henblik på at fastholde fokus på patientens kontrol af drikketrang. Herudover har patienten tilbagevendende samtaler med sin hjemmevejleder med henblik på at styre sit alkoholforbrug og sit periodevise antabusindtag. Indsatsen fra hjemmevejledernes side har efter alkoholkonsulentens opfattelse overflødiggjort yderligere indsats fra alkoholkonsulenten. (Se bilag for en nærmere beskrivelse af de enkelte patientforløb) Som det fremgår ovenfor var det kun et af patientforløbene, der indebar, at den udviklingshæmmede mødte frem til samtaler i ABC og dermed var sammenligneligt med normale behandlingsforløb. Som det ligeledes fremgår, er forløbene meget forskellige, og grundlaget for udvikling af en egentlig model for hjemmevejledernes støttende indsats endsige for et egentligt behandlingstilbud har dermed ifølge projektkoordinatoren været for spinkelt. Hvis beskrivelserne af patientforløbene sup- 13

14 pleres med inputs fra interviews og fokusgruppeinterviews, fremkommer imidlertid nogle centrale erfaringer, der eventuelt kan indgå ved formulering af en egentlig model for hjemmevejledernes støtte til udviklingshæmmede, der går i behandling i ABC. Disse erfaringer er opstillet nedenfor. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om at udvikle en indsats, som hjemmevejledere kan iværksætte som støtte til udviklingshæmmede i behandling konkret har været opfyldt i tre af ovennævnte patientforløb. Målsætningen er derimod ikke opfyldt, såfremt den indebærer forventning om formulering af en almen model for støtteindsats til fremtidig anvendelse, idet der ikke har været erfaringsmæssigt grundlag herfor i de fire patientforløb. Suppleret med det lidt bredere og senere erfaringsgrundlag, som kom til udtryk i interviews og fokusgruppeinterviews i forbindelse med evalueringen, er projektet imidlertid fremkommet med nedenstående væsentlige erfaringer, som kan indgå, såfremt man efterfølgende ønsker at formulere en almen model for en støtteindsats. Vigtige erfaringer: Der skal ved et indledende møde mellem den udviklingshæmmede, dennes hjemmevejleder og behandleren fra ABC laves aftaler om mål, metoder og gensidige forventninger i forbindelse med behandlingen. Hjemmevejlederen, der kender den udviklingshæmmede, skal være behandleren behjælpelig med at tilpasse kommunikationen, så den udviklingshæmmede nås. Hjemmevejlederen skal følge op i forhold til de aftaler, der er indgået i behandlingen, således at den udviklingshæmmede husker disse og forholder sig hertil. Hjemmevejlederen skal sammen med den udviklingshæmmede forsøge at finde mestringsstrategier til brug for situationer med høj risiko for tilbagefald til misbrug. Den hjemmevejleder, der primært indgår i samarbejdet vedrørende behandlingen, skal sikre, at kollegaer orienteres, så der skabes et fælles udgangspunkt blandt personalet i forhold til støtten til den udviklingshæmmede. Hjemmevejlederne skal have hjælp fra ABC med hensyn til at fastholde en faglig professionel vinkel i forhold til den udviklingshæmmedes misbrug. 14

15 Formål: Udvikling af en indsats mod misbrug hos udviklingshæmmede, som ikke kan eller vil modtage behandling på ABC. Indsatsen skal kunne iværksættes af personale i de socialfaglige institutioner med støtte fra ABC s konsulent og kan blandt andet indeholde motivering mv. Med hensyn til at udvikle en indsats mod misbrug hos udviklingshæmmede, som ikke kan eller vil modtage behandling på ABC, og som derfor skal kunne iværksættes af hjemmevejledere med støtte fra ABC s konsulent, ligger der ikke en færdig beskrevet indsats klar til brug, udover hvad der fremgår af handlingsvejledningens afsnit 2 og 5. I disse afsnit er der opstillet signaler på misbrug, råd om forberedelsen af samtalen med en udviklingshæmmet om dennes misbrug, samt ideer til hvorledes man kan danne sig et billede af misbrugets karakter og den udviklingshæmmedes bevidsthed herom. Endelig er der en henvisning til ABC s alkoholkonsulent, hvor der er mulighed for råd og vejledning. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om udvikling af en indsats mod misbrug, som kan iværksættes af hjemmevejlederne ikke fuldt ud er opfyldt. Handlingsvejledningen beskriver nogle bidrag til en indsats, men disse vil sjældent i sig selv være tilstrækkelige. Hovedværkstedet vurderer dog, at handlingsvejledningen suppleret med erfaringerne fra de fire patientforløb samt inputs fra fokusgruppediskussionen peger på følgende elementer, som kan indgå i en indsats, som hjemmevejlederne kan iværksætte: Holdningsafklaring i personalegruppen med hensyn til at fastholde den professionelle rolle i forbindelse med misbruget herunder opnå enighed om indsatsen på bostedet. Samarbejde med ABC om at finde indgange til at kunne tale med den udviklingshæmmede om misbruget. Motiverende samtaler med den udviklingshæmmede under vejledning og om muligt inddragelse af ABC s konsulent. Rådgivning med hjælp fra ABC s konsulent af den udviklingshæmmedes sociale omgivelser på bosted, arbejdsplads mv. om, hvordan der kan handles hensigtsmæssigt i forhold til misbruget. 15

16 Formål: Udpegning af nøglepersoner fra de socialfaglige institutioner med henblik på at forankre de af projektet udviklede indsatser i det socialfaglige og misbrugsfaglige system. I ABC betragtes rep. fra konsulentteam som nøgleperson. Med hensyn til målsætningen om udpegning af nøglepersoner fra de socialfaglige institutioner og ABC med henblik på at forankre de af projektet udviklede indsatser i det socialfaglige og misbrugsfaglige system, blev det ifølge interviews ret tidligt i projektforløbet vedtaget, at de deltagende hjemmevejledere skulle betragtes som nøglepersoner. Dette skete alene ud fra opfattelsen af, at disse hjemmevejledere fik en særlig viden om misbrug, og fordi der ikke i projektet var kompetence til at oprette egentlige jobfunktioner i Odense Kommune. I ABC betragtes konsulenterne som nøglepersoner, som det fremgår af målsætningen. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om udpegning af nøglepersoner er opfyldt, så vidt som det er muligt på baggrund af den beslutningskompetence, der har været til stede i projektet Formål: Etablering af et samarbejde mellem nøglepersoner fra den socialfaglige sektor og ABC s konsulent med henblik på gensidig faglig sparing i forbindelse med problemstillinger vedrørende alkoholmisbrug og udviklingshæmmede. Der har i projektet været meget faglig sparing mellem hjemmevejledere og ABC s personale, uden at dette dog har udmøntet sig i en egentlig model eller aftale om faglig sparing fremover. Den manglende model eller aftale herom kan til dels skyldes, at fremtidsrettede beslutninger, der forpligter de to sektorer på hinanden, kræver ledelsesmæssige beslutninger om rammerne for det fremtidige samarbejde, og viden om disse rammer har ifølge interviews ikke været til stede. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om udpegning af nøglepersoner er opfyldt, så vidt som det er muligt på baggrund af den beslutningskompetence, der har været til stede i projektet Delkonklusion: Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug. Hovedværkstedet vurderer, at formålene stort set er opfyldt, så vidt det har kunnet lade sig gøre indenfor projektets givne rammer Målsætningerne i afsnit er formuleret forud for projektets 16

17 iværksættelse på baggrund af begrænset faglig viden om udviklingshæmmede med misbrug og deres hverdag på de kommunale institutioner. Det er Hovedværkstedets opfattelse, at målsætningerne derfor kan føre til urealistiske forventninger om, hvor langt projektet kunne nå, med hensyn til at afhjælpe manglerne i indsatsen for udviklingshæmmede med misbrug. Dette afspejler sig i projektets opfyldelse af ovennævnte formål, hvor man har høstet væsentlige erfaringer uden dog at være fremkommet med klart formulerede løsningsmodeller til fremtidigt brug. Som det fremgår ovenfor, har grundlaget for at udarbejde sådanne modelbeskrivelser sjældent været til stede, enten fordi erfaringsgrundlaget har været for spinkelt, eller fordi problemstillingerne har været for forskellige til meningsfuldt at kunne omfattes af en enkelt model. Det er Hovedværkstedets opfattelse, at man med erfaringerne opstillet i punktform i afsnit har fået et godt bidrag til en model for hjemmevejlederes støtte til en udviklingshæmmet, der er i behandling på ABC. Tilsvarende peger Hovedværkstedet i sine vurderinger under punkt på elementer der kan indgå i en indsats, som hjemmevejledere kan iværksætte når udviklingshæmmede ikke kan komme i behandling på ABC. Endelig kan information om forudsætningerne for at kunne drage nytte af den eksisterende behandling måske modvirke urealistiske forventninger om muligheden for behandling hos personale og udviklingshæmmede. 3. Projektets proces og styring 3.1. Indledning Nedenstående afsnit relaterer sig ikke som de foregående til projektbeskrivelsens målsætninger, men er alene en redegørelse for og bedømmelse af projektets forløb og styring på baggrund af de halvårlige statusrapporter samt inputs fra interviews og fokusgruppeinterviews. Først redegøres for centrale forhold vedrørende projektets proces, fulgt af en redegørelse for forhold vedrørende projektets ledelse og styring. Afsnittet afsluttes med Hovedværkstedets konklusion og bedømmelse heraf Projektets proces Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede har som nævnt ovenfor stort set opfyldt sine formål, i det omfang der har været rimelig mulighed herfor. Tilsvarende har projektet i store 17

18 træk gennemført sine aktiviteter indenfor den i projektbeskrivelse anførte tidsplan. Til trods for et således overordnet succesfuldt forløb, skal der nedenfor redegøres for enkelte problemer i relation til processen. Det fremgår af de halvårlige statusrapporter, at projektet indledningsvis kom godt i gang, men blev herefter præget af en noget ujævn dynamik med hensyn til aktiviteter og engagement. En årsag til det ujævne engagement og aktivitetsniveau har været usikkerheden overfor, hvad der fandtes af viden om udviklingshæmmede med misbrug, og hvad der derfor var muligt at sætte i værk. Denne tøven og usikkerhed synes at være blevet styrket af kulturforskelle mellem personalegrupperne fra henholdsvis ABC og det socialfaglige system. Disse kulturforskelle handler om, hvilket vidensgrundlag der er nødvendigt for at kunne handle og afspejler de forskellige opgaver i de to systemer. En repræsentant fra den socialfaglige sektor udtrykte eksempelvis i fokusgruppeinterviewet at kan eksisterende behandlingsmetoder ikke bruges, må man finde nogle metoder, der kan bruges. Dette udsagn illustrerer virkeligheden hos hjemmevejledere, der dagligt og hele tiden færdes blandt udviklingshæmmede, og som derfor på mange forskellige områder må finde løsninger i nuet. Heroverfor står kulturen i behandlingssystemet, som bygger på, at metoder udvikles og testes i en videnskabeligt baseret proces, således at effekter af metoder er kendte, inden disse anvendes på patienterne. Denne opgavebestemte forskel med hensyn til handlingsparathed mellem generalister og specialister synes at have skabt nogle frustrationer. En yderligere årsag til usikkerhed og frustration har ifølge de fleste interviews været den manglende fælles overordnede afklaring af, hvilke opgaver i forhold til udviklingshæmmede med misbrug, der skal løses i henholdsvis behandlersystemet og det socialfaglige system. Dette har fra projektets begyndelse ført til usikkerhed og frustrationer i forhold til, hvad man aktivitetsmæssigt kunne sætte i værk og ikke mindst i forhold til, hvilket samarbejde mellem sektorerne, der kan forventes efter projektperiodens ophør Projektets styring Der har været god kemi og gensidig tillid mellem projektdeltagerne, hvilket sammen med deltagernes engagement ifølge interviews har bidraget til, at opgaverne er blevet løst. Alligevel tyder interviews med såvel deltagere som projektleder på, at der skulle have været strammet op om projektle- 18

19 derrollen, idet der eksempelvis til tider manglede dagsordener og referater i forbindelse med møder, hvilket svækkede mulighederne for at forberede sig til disse. Dertil medførte en til tider ustruktureret mødeledelse, at det ikke altid var de væsentligste diskussioner, der fyldte på møderne. Generelt efterspørges der i interviews mere struktur på projektprocessen. Det er tillige blevet fremhævet, at der kom mere dynamik i projektet, da en række opgaver midtvejs i projektperioden blev uddelegeret til arbejdsgrupper. For så vidt angår den overordnede projektstyring, fremgår det af projektbeskrivelsen, at der skulle nedsættes en styregruppe, der skulle være overordnet ansvarlig for, at projektets mål blev nået, og som kunne tage stilling til overordnede spørgsmål vedrørende projektets udvikling m.v. Denne styregruppe, som var tænkt med ledelsesrepræsentanter, mødtes imidlertid aldrig. Det skal dog nævnes, at der mod slutningen af projektet har deltaget en ledelsesrepræsentant fra forvaltningen i Odense Kommune i møder i projektet, men ikke som en del af en overordnet projektledelse i form af en styregruppe. Det skal ligeledes nævnes, at formanden for styregruppen har oplyst, at der nu er indkaldt til et møde i styregruppen om implementeringen af projektresultaterne Hovedværkstedets vurdering og konklusion vedr. projektets proces og styring Projektets proces og styring har ført til en fornuftig målopfyldelse under en flot overholdelse af projektets tidsplan. Den på trods heraf noget ujævne dynamik i projektaktiviteterne samt den i interviews beskrevne tøven og frustration i forhold til projektopgaven er i et vist omfang en naturlig del af en kreativ proces, hvor man søger svar på problemstillinger, der ikke på forhånd er klart overblik over. Hovedværkstedet finder det tillige naturligt, at de forskellige kulturelle udgangspunkter mellem hjemmevejledere og behandlere har bidraget til en lidt ujævn proces, men finder alligevel, at der på trods af og i respekt for disse forskelle er fundet løsninger med faglig tyngde. Hovedværkstedet vurderer, at det ujævne projektforløb til dels kunne være modvirket af en strammere projekt- og mødeledelse. Dog synes der at være skabt en kemi og tillid deltagerne imellem, som i et vist omfang kompenserede herfor. Endvidere kunne en aktiv styregruppe have tilført projektet mere dynamik, set i lyset af at flere af de interviewede har efterlyst fælles overordnet afklaring vedrørende regiernes opgavevaretagelse i forhold til udviklingshæmmede med misbrug. Projektets overordnede styring har været præget af manglende ledelsesforankring, hvilket svækker udgangspunktet for en fremtidig implementering af projekterfaringerne. 19

20 Vigtige erfaringer: En aktiv styregruppe er vigtig med henblik på at afklare rammerne for projektet, støtte projektledelsen samt forankre projektresultaterne. 4. Konklusion: samlet vurdering af projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Hovedværkstedet vurderer, at APU-projektet på rimelig vis har opfyldt sine formål vedrørende indsamling og formidling af viden såvel mellem personalegrupperne indbyrdes som i relation til de udviklingshæmmede. Projektet har gennemført en række formidlingsaktiviteter, og de begrænsninger, der har været med hensyn til, hvor langt man kunne nå med disse, skyldes først og fremmest den begrænsede tilgængelige viden på området, samt meget forskellige faglige udgangspunkter for arbejdet med udviklingshæmmede og misbrug. Et helt afgørende resultat af formidlingsaktiviteterne er, at hjemmevejlederne oplever at have fået styrket deres faglighed med hensyn til udviklingshæmmede med misbrug. Faglig erkendelse af og indsigt i problemstillingerne er en vigtig forudsætning for, at indsatsen mod alkoholmisbruget kan blive mere end sporadisk. Det bør på den baggrund overvejes, hvorledes denne nye faglighed, som projektdeltagerne har opnået, kan gøres alment tilgængelig for hjemmevejledere i hele Odense Kommune. Hovedværkstedet vurderer tillige, at projektet i store træk har opfyldt formålene vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug, indenfor de rammer, som projektet har haft. Formuleringen af målsætningerne kan føre til urealistiske forventninger om, hvor langt projektet kunne nå, med hensyn til at afhjælpe manglerne i indsatsen for udviklingshæmmede med misbrug og fremkomme med beskrivelser af mere modelagtige samarbejdsstrukturer endsige behandlingstilbud. Hovedværkstedet finder, at erfaringsgrundlaget for at udarbejde sådanne modelbeskrivelser er spinkelt. Problemstillingerne har dertil ofte været for forskellige til meningsfuldt at kunne omfattes af en enkelt samarbejdsmodel. Tilsvarende gælder med hensyn til at kunne omsætte erfaringerne fra de fire behandlingsforløb til et egentligt behandlingstilbud. Hovedværkstedet vurderer, at det med de givne muligheder i sig selv er et resultat, at man på baggrund af de nuværende projekterfaringer kan komme længere med hensyn til at udarbejde modeller for eller skitser til det fremtidige samarbejde mellem ABC og det socialfaglige personale, som kan prøves af i praksis. Dette gælder med hensyn til, hvordan hjemmevejledere kan støtte udviklingshæmmede i behandling på ABC, samt med hensyn til hvad hjemmevejledere kan iværk- 20

21 sætte overfor udviklingshæmmede, der ikke kan komme i behandling. Bidrag til sådanne modeller kunne være erfaringerne oplistet i denne rapports afsnit og Hovedværkstedet foreslår, at det overvejes at udarbejde information om forudsætningerne for at kunne drage nytte af den eksisterende behandling, således at urealistiske forventninger om behandlingsmuligheder modvirkes. Hovedværkstedet vurderer, at projektets proces og styring generelt har ført til en fornuftig målopfyldelse under en flot overholdelse af projektets tidsplan men ikke uden problemer. Projektets proces har været noget ujævn og præget af svingende aktivitet. Disse problemer skyldes for det første, at projektet fra begyndelsen har haft indbyggede vanskeligheder i form af, at projektet har arbejdet med problemstillinger, som der ikke findes meget viden om, samt har omfattet to sektorer med store kulturforskelle. Disse forhold må betragtes som et vilkår, som man kan tage højde for, men ikke ændre. For det andet, har der været stor usikkerhed om ansvarsfordelingen vedrørende indsatsen for udviklingshæmmede med misbrug samt om, hvorvidt samarbejdet kunne fortsætte efter projektophør. Dette ville man i et vist omfang have kunnet afklare i en styregruppe med ledelsesrepræsentanter. For det tredje har projektledelsen ikke altid været tydelig nok, og der har til tider manglet struktur i forhold til mødeafholdelse og drøftelser. En styregruppe kunne have medvirket til at støtte og styrke projektledelsen på et tidligere tidspunkt. For det fjerde har projektet efter Hovedværkstedets opfattelse tillige været utilstrækkelig ledelsesmæssig forankret i ledelserne fra ABC og Odense Kommune, hvilket illustreres af, at den i projektbeskrivelsen omtalte styregruppe ikke har holdt møde. Dette forhold kan bedres i relation til det fremtidige arbejde, hvilket er ved at ske. Afslutningsvis er det Hovedværkstedets opfattelse, at projektet har vist, at hvis der virkelig skal ske et kvalitativt løft med hensyn til behandlingstilbud til udviklingshæmmede, så skal der iværksættes egentlig forskning på området. 21

22 5. Perspektivering: Anbefalinger til en eventuel videre indsats for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. På baggrund af ovenstående konklusioner, samt med udgangspunkt i inputs fra interviews og fokusgruppeinterviews har Hovedværkstedet opstillet anbefalinger med hensyn til en eventuel fremtidig indsats for udviklingshæmmede med misbrug. En kort begrundelse for de enkelte forslag fremgår i kursiv. Hovedværkstedet anbefaler, 1. at der iværksættes forskning med henblik på udvikling af behandlingsmetoder til udviklingshæmmede med misbrug, samt at der nedsættes et team, der dels kan rådgive udviklingshæmmede og hjemmevejledere om alkoholmisbrug, dels kan forestå behandling af udviklingshæmmede. Det har gennem hele projektforløbet været et problem, at der ikke findes evidensbaserede behandlingsmetoder. Forskning heri har gang på gang været efterspurgt af deltagere i interviews og fokusgruppeinterview, som tillige har fremsat ideen om nedsættelsen af et team. 2. at der udvikles en nedskreven model (best practice) for, hvordan hjemmevejledere kan støtte udviklingshæmmede med misbrug, både når disse er i behandling i ABC, og når dette ikke kan lade sig gøre denne model kan evt. indarbejdes i handlingsvejledningens afsnit 7. Udvikling af en sådan model kan ses som en opfyldelse af målsætningen herom, og kan evt. anvendes som redskab også af hjemmevejledere, der ikke har været deltagere i projektet. 3. at der laves en indsats i Odense Kommune for at gøre alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede til en faglig opgave for alle hjemmevejlederne. Denne indsats kunne centreres om formidling af viden om alkohol, samt møder med personalegrupperne hvor handlingsvejledningen præsenteres. Skal indsatsen for udviklingshæmmede med misbrug blive mere end sporadisk, må der arbejdes målrettet med at gøre indsatsen til en faglig opgave for alle hjemmevejledere. 4. at der aftales rammer for det fremtidige samarbejde om indsatsen for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug mellem Odense Kommune og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter med fokus på, hvordan ABC, indtil evt. yderligere tiltag er udviklet, kan bistå kommunen med konsulentbistand. Muligheden og rammerne for konsulentbistand skal i givet fald for- 22

23 midles til kommunens hjemmevejledere. Der er navnlig blandt de deltagende hjemmevejledere en forventning om en stillingtagen til, hvad der skal ske med samarbejdet, når projektperioden udløber. 23

24 Bilag: Beskrivelser af projektets indsatsforløb for udviklingshæmmede med misbrug 24

25 HOVEDVÆRKSTEDET v/ cand. scient. pol. Claus Holm Thomsen tlf APU-Projektet Patientforløb nr. 1 Beskrivelse af indsatsforløb for udviklingshæmmet med alkoholmisbrug i Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter 1. Indledning Nærværende dokument er en beskrivelse af et indsatsforløb for en psykisk udviklingshæmmet alkoholmisbruger gennemført som et led i projektet Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU-projektet), der er et samarbejde mellem Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, Odense Kommune og Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC-H). Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Hovedværkstedet og er baseret på projektdagbøger fra og møde med den udviklingshæmmede patients behandler og hjemmevejleder. Hjemmevejleder og behandler vurderede, at en samtale mellem Hovedværkstedet og patienten ikke ville give et reelt billede af forløbet, fordi det ville kræve mange samtaler at opbygge den nødvendige kommunikation. Redegørelser for patientens opfattelser er derfor baseret på hjemmevejleders og behandlers oplevelse heraf. Af hensyn til patientens anonymitet er der i det følgende ikke nævnt navne på patient, hjemmevejledere eller behandler. 2. Patienten Patienten er en udviklingshæmmet mand på 36 år med bopæl i et socialpædagogisk bofællesskab. Patienten betegnes som en af de kognitivt absolut bedre fungerende udviklingshæmmede. Patienten kom i behandling på baggrund af et massivt alkoholmisbrug med drukture af op til otte måneders varighed med indtagelse af op til 30 øl dagligt. Den konkrete anledning til behandlingen var en indlæggelse på Odense Universitetshospital med bugspytkirtelbetændelse forårsaget af alkoholmisbruget. Patienten havde i den forbindelse fået at vide, at han ikke tålte alkohol, og at et fortsat misbrug 25

26 kunne have fatale konsekvenser. Patienten var på den baggrund på antabus i syv måneder uden alkoholindtagelse, men da han ønskede fortsat at drikke om end at kunne styre sit alkoholforbrug, indvilligede han i at lave en plan i samarbejde med hjemmevejledere og alkoholbehandleren. Denne plan kunne patienten imidlertid ikke overholde, og han blev snart indlagt igen. 3. Personale og behandler Patientens bopæl er et kommunalt bofællesskab for voksne udviklingshæmmede med ni beboere samt to satelitter, dvs. tilknyttede beboere i egen bolig. Bofællesskabet har fire ansatte. Fra personalet medvirkede to pædagoguddannede hjemmevejledere i forløbet. Fra alkoholbehandlingscentret medvirkede en alkoholbehandler. 4. Indsats Indsatsen blev indledt med samtaler med det formål at motivere patienten for behandling og skabe alliance, dvs. tillid og kontakt, mellem patient og behandler. Patienten blev herudover undervist i, hvilke skader et stort alkoholforbrug kan give på krop og psyke. Som et led i motivationen blev der talt med patienten om, hvilke fordele og ulemper der efter patientens opfattelse var forbundet med at drikke. Behandleren brugte tillige de indledende samtaler til at tilpasse kommunikationen til den udviklingshæmmedes kognitive niveau. Hjemmevejledere deltog som støtte for den udviklingshæmmede i den indledende fase og i store dele af det øvrige forløb. Behandlingsformen var fra begyndelsen støttende samtaler med udgangspunkt i, hvad patienten selv gerne ville tale om den pågældende dag, men det viste sig, at patienten havde behov for et mere struktureret forløb. Derfor overgik patienten til kontraktbehandling. Kontraktbehandling bygger i dette tilfælde på, at der indgås en kontrakt med patienten, i hvilken det beskrives, hvornår patienten må indtage alkohol og i hvilke mængder. Desuden er mål og aftaler, der er indgået imellem de implicerede parter, nedskrevet. Kontrakten følges op med samtaler mellem patient og behandler. Efterfølgende understøttes kontrakten på bostedet i samarbejde med personalet. 5. Oplevelse af indsatsen Både hjemmevejlederen og behandleren finder indledningsvis, at indsatsen har været umagen værd, en opfattelse som efter deres vurdering deles af patienten. Set fra hjemmevejlederens synspunkt er det et vigtigt resultat af behandlingen, at patienten har fået erkendelse af alkoholproblemet, hvilket gør det lettere at motivere til behandling samt 26

27 at vejlede patienten om hensigtsmæssig adfærd i sociale sammenhænge. Det er blevet nemmere for såvel patienten som bostedet at håndtere alkoholmisbruget i kraft af samarbejdet med alkoholbehandlingscentret om behandlingen. Der er i kraft af kontraktbehandlingen kommet struktur på patientens alkoholforbrug. Kontrakten viste sig tillige at være et selvmotiverende redskab for patienten. Set fra behandlerens side har der været tale om et mere tidskrævende forløb, end det normalt er tilfældet ved andre patienter. Alene at lære at gennemføre samtaleterapi med en udviklingshæmmet, har krævet tid, om end det i et vist omfang kan betragtes som en engangsinvestering. I løbet af forløbet blev kommunikationen således tilpasset, at den efterhånden blev en professionel kommunikation mellem behandler og udviklingshæmmet patient. Behandleren erfarede, at det i denne kommunikation er vigtigt at bruge korte sætninger, mange gentagelser, mange pauser og mange opsummeringer. Hjemmevejlederne bidrog med hjælp til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kommunikationen. Behandleren har oplevet det som positivt, at patienten har haft hjemmevejlederne som bisiddere blandt andet med hensyn til at få de reelle problemer frem. Patienten kunne vanskeligere tale udenom problemerne, når hjemmevejlederne var med. Samtidig kunne hjemmevejlederne følge op hjemme i bofællesskabet i forhold til de aftaler, der var blevet truffet i behandlingen. Behandler og hjemmevejledere har under hele forløbet haft telefonsparring om forløbet, hvilket begge parter har oplevet meget positivt. Behandlingsforløbet opleves fra patientens synspunkt som givtigt, fordi behandleren har været uvildig i forhold til de daglige problemer. Patienten følte ofte selv behov for at tale med behandleren og kom nogle gange alene til alkoholbehandlingscentret. Patienten oplevede det ikke som et problem at komme i alkoholbehandlingscenteret, men han ville aldrig være kommet i gang, hvis ikke hjemmevejlederne havde været med. Generelt brød patienten sig ikke om at tale om sit misbrug, hvilket han ikke kunne komme udenom på alkoholbehandlingscentret. Ofte var han derfor meget vred, når han kom hjem fra behandling, men efter et par dage sagde han som regel til hjemmevejlederen, at han havde tænkt over, hvad de havde talt om i behandlingen og godt kunne se fornuften heri. Patienten synes selv forløbet har været godt og savner af og til samtalerne med behandleren. 6. Resultat af indsats Patientens mål var oprindeligt selv at kunne styre sit alkoholforbrug, men dette mål var ikke realistisk. Patienten var omvendt ikke indstillet på helt at ophøre med at drikke alkohol, selvom både hjemmevejledere og behandler fandt det tilrådeligt. Ved indgåelsen af kontrakten er det nødvendigt 27

28 at tage hensyn til, hvor langt patienten selv ønsker at gå, da der ellers er fare for, at patienten helt forlader behandlingen og drikker som hidtil. På den baggrund har patient, hjemmevejledere og behandler i fællesskab opstillet et mål, som går ud på at reducere misbruget mest muligt, dvs. at patientens forbrug begrænses til en antabusfri weekend ca. hver anden måned, hvor han så kan drikke 3-4 øl. Det fælles mål for patient, behandler og hjemmevejledere er således reelt skadesreduktion. Imidlertid er patientens reelle forbrug pt. på genstande, når han drikker, hvorfor kontrakten skal tilpasses, så forskellen mellem patientens reelle forbrug og kontraktens mål ikke er for uoverkommelig. Resultatet af indsatsen for at nå det ovennævnte mål er, at patienten i dag drikker væsentligt mindre end tidligere, hvilket er et vigtigt resultat set i lyset af, at det er livsfarligt for ham at drikke. De tidligere månedlange drukture er således på nuværende tidspunkt reduceret til to-tre dage hver anden måned med en halvering af hans sædvanlige alkoholindtagelse. Behandlerens og hjemmevejlederens forskellige perspektiv som henholdsvis behandler og den udviklingshæmmedes livsguide i dagligdagen, giver en lidt forskellig vurdering af dette resultat. At der er kommet struktur på misbruget og dermed på dagligdagen, er naturligvis vigtigt for hjemmevejlederen, som skal have denne til at fungere. Imidlertid tøver behandleren set fra sit faglige perspektiv med at kalde indsatsen en succes. Selvom man er kommet langt med hensyn til at reducere alkoholforbruget, er behandleren imidlertid stadigt bekymret, fordi patienten indimellem stadig drikker sig til delirium og selvmordstanker. Men set i lyset af, hvor farligt det ville have været for patienten at fortsætte misbruget på det tidligere niveau, har indsatsen nyttet. 7. Vigtige erfaringer Det ovenfor beskrevne patientforløb har vist, at udvikling af behandlingstilbud til udviklingshæmmede kræver både en holdningsmæssig åbenhed overfor og et vist kendskab til denne målgruppe. Der er navnlig behov for viden om kommunikation med udviklingshæmmede, under hvilken behandleren skal være indstillet på at lave kortere sessioner, flere pauser, flere gentagelser og flere opsummeringer. Det er tillige nødvendigt, at kunne gennemføre behandling med personale som bisidder, da de færreste udviklingshæmmede vurderes at kunne gennemføre et behandlingsforløb alene. Behandleren fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt udviklingshæmmede kan drage fordel af de aktuelle behandlingstilbud selv i tilpasset form, afhænger af patientens kognitive niveau. Selvom den aktuelle patient hører til de mest velfungerende udviklingshæmmede, er han stadig den 28

29 kognitivt dårligst fungerende patient, som behandleren nogensinde har haft. De færreste udviklingshæmmede vurderes derfor at kunne profitere af behandlingen, som den foregår i dag. I forhold til de mest velfungerende udviklingshæmmede, tilsiger erfaringerne fra ovennævnte forløb, at man fra begyndelsen anvender en form for kontraktbehandling. Støttende samtaler synes at være en for løst struktureret behandlingsform. Men omvendt kræver kontrakten, at man er ret velfungerende kognitivt for at kunne forstå strukturen i kontrakten. Behandleren og hjemmevejlederen er enige om, at en indsats for de dårligst fungerende udviklingshæmmede formentlig skal gennemføres i bostederne i samarbejde med konsulenter fra alkoholbehandlingscentret. Hvis patientens kognitive evner er meget svagt udviklede, er behandling på alkoholbehandlingscentret ikke velegnet. Selv med velfungerende udviklingshæmmede kan behandling på alkoholbehandlingscentret ikke stå alene, men skal bakkes op af hjemmevejlederne på bostedet. Skulle man lave indsatstilbud for udviklingshæmmede generelt, ville det efter behandlerens og hjemmevejlederens opfattelse være formålstjenligt at etablere et team af hjemmevejledere og behandlere, som kunne opbygge særlig erfaring med denne gruppe. For så vidt angår ressourceanvendelsen vurderer behandleren på baggrund af det ovennævnte forløb, at behandling af selv velfungerende udviklingshæmmede kræver mindst den dobbelte tidsanvendelse set i forhold til et normalt behandlingsforløb. 21. december 2004 Hovedværkstedet/Claus Holm Thomsen 29

30 APU-Projektet Patientforløb nr. 2 Beskrivelse Beskrivelse af indsatsforløb for udviklingshæmmet med alkoholmisbrug under medvirken af Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter 1. Indledning Nærværende dokument er en beskrivelse af et indsatsforløb for en psykisk udviklingshæmmet alkoholmisbruger gennemført som et led i projektet Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU-projektet), der er et samarbejde mellem Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, Odense Kommune og Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC-H). Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Hovedværkstedet og er baseret på projektdagbøger fra og møde med den udviklingshæmmede patients behandler og hjemmevejleder. Patienten har klart tilkendegivet, at han ikke ønsker at blive involveret i projektet ud over hans deltagelse i et indsatsforløb, og det vurderedes derfor, at han ikke ville være interesseret i at medvirke i interview med henblik på denne forløbsbeskrivelse. Redegørelser for patientens opfattelser er derfor baseret på hjemmevejleders og behandlers oplevelse heraf. Af hensyn til patientens anonymitet er der i det følgende ikke nævnt navne på patient, hjemmevejledere eller behandler. 2. Patienten Patienten er en udviklingshæmmet mand på 42 år, som bor i egen bolig, men som modtager hjemmevejlederbistand fra Hjemmevejlederteamet i Odense Kommune. Manden har haft et alkoholmisbrug igennem flere år med daglig indtagelse af store mængder øl suppleret med snaps og Gammel Dansk. Misbruget resulterede i, at samlivet med en kæreste, som han havde boet sammen med, ophørte. Patienten har i ca. et halvt år forud for behandlingen modtaget antabus efter samråd med egen læge. Patienten ønskede at ophøre med antabus og få hjælp til at drikke kontrolleret og har derfor søgt behandling på alkoholbehandlingscentret. I første omgang vurderede alkoholbehandlings- 30

31 centret ikke at have et behandlingstilbud til patienten, men foranlediget af APU-projektet blev der mulighed for at tilbyde en indsats fra en alkoholkonsulent i samarbejde med hjemmevejlederen. 3. Personale og behandler Som nævnt bor patienten i egen bolig og får her i dagligdagen støtte fra en pædagoguddannet mandlig hjemmevejleder. Fra alkoholbehandlingscentret deltog en alkoholkonsulent, som tillige er projektleder for APU-projektet. 4. Indsats Indsatsen overfor patienten har været samtaler i dennes hjem centreret om tilbagefaldsforebyggelse, dvs., at samtalerne har handlet om afklaring, vejledning og støtte om tilbagefaldsforebyggelse, samt opbygning og fastholdelse af patientens motivation. Der har i behandlingen været arbejdet med mestringsstrategier og håndtering af situationer, hvor der er høj risiko for, at patienten falder tilbage i misbrug. Hjemmevejlederen deltog sammen med patienten i behandlingsforløbet, og supplerer patientens udsagn efter at have fået tilladelse hertil af denne. Hjemmevejlederen gør tilsvarende alkoholbehandleren opmærksom på, når hun går for hurtigt frem eller har stillet patienten overfor for mange valgmuligheder eller alternativer, i forhold til hvad denne kan overskue. Alkoholbehandleren får ved hjælp af åbne spørgsmål patienten til at redegøre for sine overvejelser vedrørende alkoholforbruget. På baggrund heraf indgås aftaler om alkoholindtagelsen, dvs. antal genstande, der må drikkes om ugen, højest to genstande om dagen, ingen stærk spiritus osv. Hjemmevejlederen har mellem møderne med alkoholbehandleren kunnet bidrage med fastholdelse og tydelighed i forhold til de indgåede aftaler, ligesom han, ved at spørge til patientens oplevelse af drøftelserne med alkoholbehandleren, har kunnet bidrage til patientens refleksion herover. Hjemmevejlederen har i perioden mødtes med patienten en gang om måneden foruden deltagelse i møderne mellem behandler og patient. Det er i forløbet sket, at patienten ikke har overholdt den indgåede aftale, hvilket patienten begrundede med, at han havde glemt den. Patienten var imidlertid velvillig overfor at lave nye aftaler, og der blev lavet plan for, hvornår der kunne drikkes alkohol samt lavet aftaler om drikkemønster i forbindelse med en ferietur. Patienten var efterfølgende selv utilfreds med, at han ikke kunne overholde planen for ferieturen, men formåede at komme tilbage til det planlagte forbrug få 31

32 dage efter ferien. Der blev indgået nye aftaler i forbindelse med højrisikoperioder omkring Jul og Nytår. 5. Oplevelse af indsats Patienten havde som nævnt tidligere oplevet at være blevet afvist på alkoholbehandlingscentret, fordi han var udviklingshæmmet, men han ville gerne have hjælp og tog derfor imod, da han med projektet fik chancen. Han synes forløbet har hjulpet ham, og han ønskede ikke, at samtalerne med behandleren skulle stoppe. Hjemmevejlederen har tillige haft en positiv oplevelse af indsatsforløbet. Inddragelsen af alkoholbehandleren har gjort, at hjemmevejlederen har kunnet koncentrere sig om sin rolle som hjemmevejleder. Efter inddragelsen af alkoholbehandleren skulle patienten ikke stå til regnskab overfor eller kontrolleres af hjemmevejlederen. Hjemmevejlederen oplevede, at behandleren virkede troværdig på patienten i forbindelse med sin vejledning og rådgivning af denne. Behandleren finder, at der har været tale om et godt og lærerigt forløb, som bortset fra den større ressourceanvendelse kunne minde om et normalt forløb vedrørende tilbagefaldsforebyggelse. Både hjemmevejleder og behandler finder, at de har været gode til at inddrage patienten i deres overvejelser og ikke tale bag dennes ryg. 6. Resultat af indsats Patienten drikker pt. kontrolleret uden brug af antabus. Han føler nu, at han kan styre sit alkoholforbrug, men er opmærksom på risikoen for at falde i. Patienten drikker sig dog stadig beruset i ferier og lign., men er så totalt alkoholfri i en periode herefter for at få styr på trangen igen. Målet med indsatsen skønnes derved opfyldt. 7. Vigtige erfaringer Alkoholbehandlingscentrets erfaringer har vist sig at kunne bruges i forhold til den udviklingshæmmede patient. Hvis motivationen er til stede, er patienten i stand til at reflektere over og sætte sig mål om begrænsning af sit alkoholforbrug. Patienten har haft mange spørgsmål og overvejelser 32

33 angående overgangen til perioden uden antabus og har i den forbindelse gerne villet lytte til behandleren, som i modsætning til hjemmevejlederen har haft ekspertviden på dette felt. Behandleren har lært, at det er vigtigt at reducere antallet af alternativer, som behandleren stiller op overfor udviklingshæmmede patienter. Det må heller ikke tages for givet, at patienten har forstået, hvad der er blevet sagt, hvorfor der skal laves flere gentagelser mv. Forløbet har således været længere end et normalt tilbagefaldsforebyggelsesforløb. En vigtig erfaring, som både hjemmevejleder og behandler er enige om, er, at der skal laves klare aftaler om rollefordeling mellem hjemmevejleder og behandler. I det aktuelle forløb har hjemmevejleder og behandler haft en intuitiv forståelse heraf, men dette kan naturligvis ikke tages for givet. Claus Holm Thomsen/Hovedværkstedet 21. december

34 APU-Projektet Patientforløb nr. 3 Beskrivelse Beskrivelse af indsatsforløb for udviklingshæmmet med alkoholmisbrug under medvirken af Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter 1. Indledning Nærværende dokument er en beskrivelse af et indsatsforløb for en psykisk udviklingshæmmet alkoholmisbruger gennemført som et led i projektet Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU-projektet), der er et samarbejde mellem Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, Odense Kommune og Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC-H). Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Hovedværkstedet og er baseret på projektdagbøger fra hjemmevejleder og behandler og møde med den udviklingshæmmede patients behandler. På grund af en misforståelse deltog hjemmevejlederen ikke i dette møde. Behandleren, der samtidig er projektlederen, har vurderet, at en samtale mellem Hovedværkstedet og patienten ikke ville give et reelt billede af forløbet, fordi det ville kræve mange samtaler at opbygge den nødvendige kommunikation. Redegørelser for patientens opfattelser er derfor baseret på behandlers oplevelse heraf. Af hensyn til patientens anonymitet er der i det følgende ikke nævnt navne på patient, hjemmevejledere eller behandler. 2. Patienten Patienten er en udviklingshæmmet kvinde på 41 år. Patienten kom i alkoholbehandling grundet et accelererende alkoholforbrug, der ofte medførte, at patienten mistede ejendele såsom mobiltelefon eller lign. Når patienten var beruset, tissede hun af og til i bukserne og gik beruset rundt i et indkøbscenter, hvorfra hun blev sendt hjem med taxa af mennesker, der hjalp hende. I weekenderne drak hun hjemme bag nedrullede gardiner. Patienten kom ofte til skade under drukture og har således været indlagt flere gange med brækkede lemmer. Personalet på støttecenteret har igennem lang 34

35 tid og under afprøvning af mange forskellige metoder forsøgt at få patienten til at ændre alkoholvaner, herunder til i samarbejde med patientens læge at tage antabus, men denne indsats var uden resultat. Foranlediget af personalet har behandleren taget en samtale med patienten for at få indtryk af indsatsmuligheder og muligheder for at støtte personalets arbejde med patienten. 3. Personale og behandler Patienten er bosiddende i et lille rækkehus tilknyttet et kommunalt støttecenter. Personalet er på fem pædagoguddannede hjemmevejledere. Behandleren er konsulent på Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter og tillige projektleder for APU-projektet. 4. Indsats Behandler og patient har haft en indledende afklarende samtale. Patienten ønskede ikke, at hjemmevejlederen skulle deltage i samtalen, hvilket blev respekteret. Samtalen handlede om at afdække patientens drikkemønster samt om at få et indtryk af mulighederne for at give patienten et tilbud, som hun kunne drage nytte af. I den indledende samtale med patienten lagde behandleren desuden vægt på vidensformidling om alkohol samt på motivation for forandring af alkoholvaner. Efter første møde indgik patient og behandler en aftale gående ud på, at patienten måtte drikke 1-2 øl en gang i mellem, men ikke dagligt. Patienten skulle fortælle personalet, hvis hun ikke kunne styre sit alkoholforbrug og skrive ned i sin kalender, hvor mange genstande hun drak. Efter aftale med patienten orienterede behandleren efterfølgende personalet om aftalerne. Behandleren var bekymret for, om aftalerne var for løse set i forhold til patientens kognitive vanskeligheder. Patienten havde svært ved at forstå samtalen om motivation, ligesom hun havde svært ved at forstå, hvad det betød at angive vigtigheden af sit alkoholforbrug på en skala fra Endelig havde patienten svært ved at forstå, hvad et afkrydsningsskema var. Behandleren havde efterfølgende endnu en samtale med patienten, men trækker sig herefter efter aftale med personalet ud af forløbet, fordi hjemmevejledere og behandler havde vanskeligt ved at finde en fælles tilgang til problemstillingen, ligesom det var lykkedes personalet at få sat en stopper for patientens misbrug gennem intensiv opbakning til denne. 35

36 5. Oplevelse af indsats Behandleren oplever, at behandler og hjemmevejledere aldrig kom til at være fælles om indsatsen for patienten. Forklaringen ligger i, at hjemmevejledere og behandlere ikke på forhånd klart havde aftalt, hvad formålet med behandlerens indsats skulle være. Denne mangel på afklaring blev forstærket af, at patienten ikke ønskede, at hjemmevejlederne skulle være til stede ved samtalen med behandleren. Derfor blev der tale om to adskilte forløb, hvoraf det ene var mellem patient og hjemmevejledere, og det andet var mellem patient og behandler. Da personalet syntes, at de selv havde fået godt styr på misbruget, afsluttede behandleren derfor forløbet for ikke at komplicere indsatsen. Behandleren fandt, at hjemmevejlederne havde prøvet så mange forskellige indsatser af, ligesom de kendte patienten bedst, hvorfor behandleren fandt, at hjemmevejlederne bedst kunne vurdere, hvilken indsats, der nyttede. Tilsvarende oplevede behandleren ikke, at patienten fandt den tætte kontrol fra hjemmevejledernes side urimelig, blandt andet fordi patienten selv var meget ked af sit misbrug. 6. Resultat af indsats Patienten drikker i øjeblikket meget lidt, idet alkoholindtagelse skal aftales med hjemmevejlederne. Målet med indsatsen betragtes som opfyldt, hvis alkoholforbruget kan holdes på det nuværende plan. 7. Vigtige erfaringer Hvis patient og personale skal kunne drage nytte af inddragelse af alkoholbehandleren, er det helt afgørende, at der laves klare aftaler om, hvad man vil med forløbet, og hvordan det skal gribes an. I det aktuelle forløb var dette ikke tilfældet, og resultatet af forløbet er derfor fortrinsvis nået på baggrund af personalets indsatsstrategi. Claus Holm Thomsen/Hovedværkstedet 21. december

37 APU-Projektet Patientforløb nr. 4 Beskrivelse Beskrivelse af indsatsforløb for udviklingshæmmet med alkoholmisbrug under medvirken af Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter 1. Indledning Nærværende dokument er en beskrivelse af et indsatsforløb for en psykisk udviklingshæmmet alkoholmisbruger gennemført som et led i projektet Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU-projektet), der er et samarbejde mellem Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, Odense Kommune og Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC-H). Forløbsbeskrivelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet Hovedværkstedet og er baseret på projektdagbøger m.v. fra og møde med den udviklingshæmmede patients behandler og hjemmevejleder. Behandleren der samtidig er projektlederen har vurderet, at en samtale mellem Hovedværkstedet og patienten ikke ville give et reelt billede af forløbet, fordi det ville kræve mange samtaler at opbygge den nødvendige kommunikation. Redegørelser for patientens opfattelser er derfor baseret på hjemmevejleders og behandlers oplevelse heraf. Af hensyn til patientens anonymitet er der i det følgende ikke nævnt navne på patient, hjemmevejledere eller behandler. 2. Patienten Patienten er en udviklingshæmmet mand på 40 år. Patienten har i mange år været periodevis på antabus. I antabusfri perioder har han i begyndelsen forsøgt at kontrollere sit alkoholforbrug ved at lave aftaler med sig selv, men efter nogen tid kan han ikke overholde disse, hvorefter han drikker sig fuld og bliver truende, aggressiv og i det hele taget svært omgængelig. Denne adfærd gør ham upopulær i sociale sammenhænge, og han har fået karantæne fra kulturhuset for udviklingshæmmede, et værtshus m.v. Patienten oplever behov for at tale om sit alkoholmisbrug og de problemstillinger, der er forbundet dermed. Patientens hjemmevejleder har behov for at opleve, hvordan en professionel 37

38 alkoholbehandler arbejder med problemstillingen for at få nye perspektiver på sin støtte til patienten. På denne baggrund etableredes kontakt til Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter. 3. Personale og behandler Patienten er bosiddende på et kommunalt støttecenter med seks beboere på adressen plus tre satellitter. Personalet består af fire pædagoguddannede hjemmevejledere. Fra personalet på støttecentret har patientens kontaktperson, medvirket ved behandlersamtalerne. Behandleren på alkoholbehandlingscentret er alkoholkonsulent og projektleder for APU-projektet. 4. Indsats Patienten er igennem en længere antabusfri periode blevet tilbudt en samtale ca. hver anden måned med sin kontaktperson på støttecentret, hvor formålet har været, at jævnlig samtale om og fokus på alkoholforbruget og episoder i forbindelse hermed skulle hjælpe patienten til selv at være opmærksom på sit forbrug og styre det på en hensigtsmæssig måde. Patienten har selv ønsket disse samtaler og har givet udtryk for at de har hjulpet ham til at styre sit forbrug og til at overholde aftaler og pligter i f.t. Fælleshuset. Patienten har tydeligvis haft gavn af samtalerne, og de har hjulpet ham til i en lang periode at have kontrol over sit alkoholforbrug. Efterhånden har patienten dog slækket på kontrollen, hvilket har ført til at han i samtalerne med kontaktpersonen har haft stadig mindre erkendelse af problemets omfang og konsekvenser. Efter krav fra arbejdsgiveren er patienten nu på antabus, selvom han har svært ved at se nødvendigheden heraf. Kontaktpersonen har vurderet, at patienten fortsat har behov for et forum at snakke om sine alkoholproblemer i. Formålet med samtaler i et sådan forum er at få patienten til at erkende de åbenlyse fordele (sociale, økonomiske mv.), som han selv nævner, ved at fortsætte med antabus. I forbindelse hermed ønskede kontaktpersonen, at alkoholkonsulenten skulle medvirke ved disse samtaler med henblik på gennem sin faglige viden og erfaring at skabe større erkendelse og accept hos patienten vedrørende alkoholproblemet. Der har været afholdt tre samtaler med alkoholkonsulenten, som patienten har været meget positiv overfor, selvom det endnu er vanskeligt at vurdere udbyttet heraf. Ovenstående indsats er valgt, fordi patienten har behov for at tale om sin drikketrang, blandt andet fordi fokus herpå hjælper ham til at kontrollere den. Patienten har et udpræget behov 38

39 for at få problemerne sat ind i en forståelig ramme og få hjælp og støtte til at handle i forhold til egne og andres behov og forventninger. Introduktionen af alkoholkonsulenten har tillige et mere langsigtet perspektiv, idet det forventeligt derved vil være nemmere at motivere patienten til at søge hjælp på alkoholbehandlingscentret, når han igen ophører med antabus og kommer i risiko for at falde tilbage i sit gamle misbrugsmønster. 4. Oplevelse af indsats De involverede har ret forskellig opfattelse af forløbet. Patienten vurderes at have oplevet forløbet som positivt, idet hans ønske om en samtalepartner er imødekommet og hans første skepsis overfor en person fra alkoholbehandlingscentret blev overvundet. Det er dog uklart, om patienten selv synes, at forløbet har nyttet i forhold til at afstå fra misbrug. Faktum er imidlertid, at patienten er forblevet på antabus i perioden. Hjemmevejlederen oplever, at det har været rart at få støtte til indsatsen fra alkoholbehandleren. Hjemmevejlederen havde håbet på, at behandleren kunne anvise andre og bedre måder at arbejde med misbruget på, hvilket ikke er sket. I stedet har behandleren bekræftet hjemmevejlederen i, at det hun foretog sig var fagligt fornuftigt, hvilket har givet større sikkerhed i indsatsen. Behandleren har ifølge hjemmevejlederen desuden bedre kunne se udvikling hos patienten, fordi behandleren i modsætning til hjemmevejlederen har set patienten med måneders mellemrum, og derfor har kunnet registrere ændringer, som kræver denne afstand. Behandleren fandt ved forløbets start, at hjemmevejlederen allerede havde fundet en meget fornuftig måde at støtte den udviklingshæmmede på med hensyn til at styre sit alkoholforbrug. Behandleren har ikke umiddelbart kunnet se, hvad hjemmevejlederen skulle gøre anderledes. På den baggrund har behandleren svært ved at se, hvad hun har bidraget med til forløbet. Der har ikke været løbende sparring mellem behandler og hjemmevejleder, hvis man ser bort fra samtalerne umiddelbart forud for behandlerens møder med patienten. Der har heller ikke været uenighed mellem hjemmevejleder og behandler om væsentlige forhold vedrørende indsatsen. 5. Resultat af indsats Patienten er stadig på antabus og drikker ikke. Han giver af og til udtryk for manglende erkendelse af nødvendigheden af antabus, men ikke så ofte som tidligere. Han benytter sig heller ikke meget af muligheden for antabusfrie perioder i forbindelse med ferier mv. Delmålet om at få ham til at fokusere på de positive aspekter af at være på antabus er lykkedes for så vidt, at han selv er i stand til at 39

40 nævne disse, men han har svært ved helt at slippe tanken om igen at forsøge at kontrollere sit alkoholforbrug uden hjælp af antabus. Der går dog længere og længere tid imellem, at han tager emnet op. Delmålet om at styrke patientens indre motivation er ikke lykkedes og er muligvis også et urealistisk mål. Patienten har fået et forum, hvor han kan tale om sit alkoholforbrug, hvilket han fortsat har behov for. Hvilken betydning indsatsen har haft, er imidlertid vanskellig at fastslå. Forandringen i forhold til misbruget indtraf, da patientens arbejdsplads forlangte, at han skulle gå på antabus, hvilket har været en kraftig udefra kommende motivation for patienten, da arbejdet betyder meget for ham. Det er således vanskeligt at afgøre, om arbejdet eller samtaleforløbet har været vigtigst i forhold til at holde patienten fra misbrug. 6. Vigtige erfaringer For at få et reelt billede af behandlersamtalernes værdi og effekt er det nødvendigt, at de afholdes kontinuerligt over et vist tidsrum eksempelvis en gang i kvartalet over 1-2 år. Det skal samtidig nævnes, at behandlersamtalerne alene har fundet sted, efter patienten var ophørt med at drikke og var på antabus, hvorfor der i det konkrete forløb mangler erfaringer fra en periode med misbrug. Behandleren finder det vigtigt, at man tidligst muligt gør sig klart, om behandleren primært skal fungere som sparringspartner for den udviklingshæmmedes personale eller som behandler for patienten. I det konkrete forløb skulle behandleren have taget udgangspunkt i personalets situation og alene støttet dette gennem rådgivning eller vejledning. Når det gælder patienter, der bor på støttecentre, vil det som regel være en god ide at tage udgangspunkt i personalets oplevelser, da det ellers bliver vanskelligt at holde rollerne adskilt, når der er direkte kontakt til både personalet og patienten. Omvendt skal der i et forløb direkte med patienten, så vidt muligt ikke være anden kontakt til personalet end den, der finder sted under forløbet, hvor patienten er til stede. Er der behov for kontakter mellem personale og behandler herudover, eksempelvis per telefon, er det vigtigt at alle parter er på det rene med, at patienten orienteres herom. 40

41 Claus Holm Thomsen/Hovedværkstedet 21. december