Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport"

Transkript

1 HOVEDVÆRKSTEDET v/ cand. scient. pol. Claus Holm Thomsen tlf Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport Hovedværkstedet April 2005

2 Indholdsfortegnelse NB. Alene hovedafsnit og konklusioner er anført! 1. Indledning s Projektets formålsopfyldelse s Indledning s Projektets opfyldelse af formål vedrørende indsamling og formidling af viden s Delkonklusion: Formål vedrørende indsamling og formidling af viden s Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug s Delkonklusion: Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug s Projektets proces og styring s Projektets proces s Projektets styring s Hovedværkstedets vurdering og konklusion vedr. projektets proces og styring s Konklusion: samlet vurdering af projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede s Perspektivering: Anbefalinger til en eventuel videre indsats for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug s. 22 Bilag: Beskrivelser af fire patientforløb s. 24 2

3 1. Indledning 1.1. Beskrivelse af projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU) Foranlediget af Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFCH), det tidligere Formidlingscenter Øst, iværksatte Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter (ABC) og fire institutioner for udviklingshæmmede i Odense Kommune projektet Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede (APU-projektet) med projektstart i januar Udgangspunktet for projektet var en oplevelse af, at der blandt udviklingshæmmede brugere tilknyttet bofællesskaber, støttecentre og hjemmevejlederteams var store problemer med alkoholmisbrug, og at det pædagogiske personale på disse institutioner stod uden tilstrækkelige faglige redskaber endsige behandlingsmuligheder til at kunne løse problemerne. Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter har i den forbindelse sjældent været et egnet tilbud til udviklingshæmmede med misbrug. På alkoholbehandlingscentret er udgangspunktet for visitation til behandling, at patienten gennemgår en kortlægningssamtale af ca. to timers varighed om en lang række forhold vedrørende misbrug, sociale og psykiske forhold mv. Såvel kortlægningssamtalen som den efterfølgende behandling har som udgangspunkt, at patienten kognitivt set er nogenlunde normalfungerende. På den baggrund skønnedes det, at udviklingshæmmede typisk ikke ville kunne drage nytte af alkoholbehandlingscentrets behandlingstilbud. For at imødekomme hjemmevejlederes og udviklingshæmmede misbrugeres behov for en bedre indsats overfor alkoholmisbrug, samt for at sikre en bedre støtte til de udviklingshæmmede, der kan indgå i behandling på ABC, blev APU-projektet iværksat som et samarbejdsprojekt mellem pædagogisk personale, dvs. hjemmevejledere, i Odense Kommune og ABC. Til opfyldelsen af projektets formål har projektet iværksat en række aktiviteter som eksempelvis kurser for hjemmevejledere og behandlere, oplysning blandt udviklingshæmmede om alkohol og misbrug, afprøvning af indsatsforløb for fire udviklingshæmmede med misbrug, udvikling af handlingsvejledninger til brug for hjemmevejledere mv. APU-projektet er formelt forankret i ABC (ansøgende institution) og har været koordineret og ledet af en tovholder, som har været konsulent i ABC, Lone Fogh. Oprindeligt havde de medvirkende kommunale institutioner udpeget en koordinator til at indgå i samarbejde med tovholderen om koordineringen af projektet. Blandt andet på grund af arbejdspres bortfaldt denne koordinatorfunktion midtvejs i projektet. Projektet forventes afsluttet i foråret

4 1.2. Evalueringsopgaven og metode ABC har engageret konsulentfirmaet Hovedværkstedet til at forestå den afsluttende evaluering. Det skal for god ordens skyld nævnes, at Hovedværkstedet tillige i samarbejde med projektet har udarbejdet beskrivelser af fire indsatsforløb for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug (se bilag), samt de halvårlige statusrapporter. Hovedværkstedet har ved disse opgaver alene haft en beskrivende og formidlende funktion og har ikke medvirket ved tilrettelæggelsen eller gennemførelsen af de pågældende aktiviteter. Alene for så vidt angår udarbejdelsen af handlingsvejledning vedr. udviklingshæmmede med misbrug, har Hovedværkstedet været aktiv deltager i processen i samarbejde med en arbejdsgruppe nedsat blandt projektdeltagerne. Det er aftalt med ABC, at evalueringen skal beskrive og forholde sig til projektets formål, som de er opstillet i projektbeskrivelsens formålsafsnit. Endelig skal evalueringen forholde sig til projektets proces, herunder styring. Metodisk bygger evalueringen på studier af statusrapporter, materiale mv. samt på interviews med projektets tovholder, en behandler fra alkoholbehandlingscentret, og fire hjemmevejledere. Endelig har foreløbige konklusioner og vurderinger været forelagt en fokusgruppe til drøftelse med henblik på at få flere nuancer og vinkler på de berørte problemstillinger. Opmærksomheden henledes på, at evalueringen har karakter af en begrundet vurdering og kun i begrænset omfang kan forventes at fastslå indiskutable fakta Rapportens disponering Evalueringsrapporten er disponeret således, at det først vurderes i hvilket omfang projektet har opfyldt sine formål. Herefter gives en bedømmelse af projektets proces og styring. Endelig konkluderes der på rapportens vurderinger, og der perspektiveres med anbefalinger til den fremtidige indsats for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. 4

5 2. Projektets formålsopfyldelse 2.1. Indledning Ud fra projektbeskrivelsens formålsbeskrivelse deler projektets formål sig i to hovedområder. En række delmål relaterer sig således til indsamling og formidling af viden. Dette drejer sig såvel om eksisterende viden om udviklingshæmmede med misbrug, som om gensidig vidensudveksling mellem hjemmevejledere og behandlingssektoren om udviklingshæmmede og misbrugsforhold. Projektets opfyldelse af disse mål behandles i afsnit 2.2. nedenfor. En række andre delmål relaterer sig til udviklingen af et samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC med henblik på i fællesskab at kunne styrke indsatsen mod alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede. Projektets opfyldelse af disse mål behandles i afsnit 2.3. nedenfor. I afsnit 2.4. konkluderes der på projektets samlede målopfyldelse. Opmærksomheden henledes på, at projektet foruden de under afsnit 2.1. og 2.2. nævnte formål, har et formål om at Indgå i Formidlingscenter Østs (nu UFCHs, red.) formidling af projektets erfaringer til andre kommuner. Hovedværkstedet har ikke vurderet opfyldelsen af dette formål, idet dette betragtes som en aktivitet, der iværksættes på initiativ af UFCH Projektets opfyldelse af formål vedrørende indsamling og formidling af viden Indledning En række af projektets formål relaterer sig til indsamling og formidling af viden. Det drejer sig om: Indsamling af eksisterende viden om indsatser overfor udviklingshæmmede med misbrug Formidling af viden om alkohol og motivering til forandring fra ABC til personale og brugere i den socialfaglige sektor Formidling af viden om udviklingshæmmede misbrugere fra den socialfaglige sektor til ABC Udvikling af skriftlige handlingsvejledninger, der beskriver, hvordan personalet i de socialfaglige institutioner kan handle hensigtsmæssigt, fra det får på fornemmelsen, at en udviklingshæmmet har et misbrug af alkohol, og til en indsats er indledt. (Citatpluk fra projektansøgningen s. 3) Afsnittet er struktureret sådan, at der først kortfattet redegøres for aktiviteter vedrørende de enkelte delmål samt bidrag fra interviews og fokusgruppemøde til vurdering heraf. Herefter følger Hoved- 5

6 værkstedets vurderinger af opfyldelsen af det pågældende delmål, indledt med sætningen Hovedværkstedet vurderer,. Behandlingen af alle de ovenstående formål afsluttes med en samlet delkonklusion Formål: Indsamling af eksisterende viden om indsatser overfor udviklingshæmmede med misbrug Indledningsvis er det nødvendigt at konstatere, at det er ret begrænset, hvad der findes af eksisterende viden om indsatser overfor udviklingshæmmede med misbrug. Det fremgår af flere interviews, at udviklingshæmmede med alkoholmisbrug er et uudforsket område, og at sporadisk tilgængelig viden og sparsomme erfaringer på området har vanskeliggjort en systematisk opkvalificering af såvel hjemmevejledere som personale fra alkoholbehandlingscentret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke har foregået en videns- og erfaringsformidling på såvel lokalt afholdte arrangementer som på arrangementer afholdt af UFCH. I forbindelse hermed oplyser hjemmevejlederne, at de navnlig har kunnet drage nytte af oplæg vedrørende kommunikation og relationer. Eksempelvis fremhæver hjemmevejledere oplæg om erfaringer med kognitiv terapi med udviklingshæmmede, samt oplæg om medafhængighed (dvs. risikoen for, at man som personale inddrages i et uhensigtsmæssigt socialt samspil omkring misbruget.). Hjemmevejlederne synes navnlig fra disse oplæg at have fået faglige inputs på områder af relevans for deres praktiske hverdag. Deltagerne fra alkoholbehandlingscentret har ligeledes fået inspiration fra disse oplæg, men da centrets behandlingsmetoder er evidensbaserede, kan inputs af så relativ sporadisk karakter ikke umiddelbart anvendes i en behandlingsmæssig sammenhæng. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om indsamling og formidling af eksisterende viden er opfyldt, set i lyset af den begrænsede eksisterende viden der har været tilgængelig for projektet Formål: Formidling af viden om alkohol og motivering til forandring fra ABC til personale og brugere i den socialfaglige sektor Der har i projektperioden været en del aktiviteter, i hvilke viden om alkohol og motivering til forandring er formidlet fra ABC til personale og brugere på de kommunale institutioner. Der blev således i foråret 2003 afholdt en undervisningssession, hvor personale fra ABC underviste hjemmevej- 6

7 ledere om centrets behandlingstilbud, misbrugsdefinitioner, misbrugets skadevirkninger, holdninger til alkohol samt misbrug og skadevirkninger hos pårørende. Tilsvarende har personale fra ABC undervist hjemmevejledere i motiverende samtaleteknikker på 2 x 2 undervisningssessioner, hvor i alt ca. 35 personer deltog. De interviewede hjemmevejledere giver i interviews generelt udtryk for tilfredshed med formidlingen af viden fra ABC, som har givet dem en øget faglighed i forbindelse med at vurdere misbrugsproblemstillinger blandt udviklingshæmmede. For så vidt angår formidlingen af alkoholviden til brugere, har der været oplysningsaktiviteter på fire bosteder. Kun Hjemmevejlederteamet mangler at gennemføre generelle oplysningsaktiviteter, men hjemmevejlederteamets kontakt til ca. 90 brugere, der bor i eget hjem, vanskeliggør afholdelsen af sådanne generelle oplysningsarrangementer. Oplysningsaktiviteterne har i høj grad været gennemført af hjemmevejlederne, typisk med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens pjecer. Man har typisk drøftet, hvad det vil sige at være beruset, ligesom Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser har været præsenteret. Alkoholkonsulent Lone Fogh har hertil holdt oplæg for udviklingshæmmede på to af projektets deltagende institutioner. Forinden havde Lone Fogh talt med hjemmevejlederne om, hvordan oplægget skulle gribes an, hvorfor hun lagde vægt på at være konkret og visualiserende samt at anvende rollespil som udgangspunkt for diskussion. På det ene bosted havde hjemmevejlederne desuden forberedt brugerne ved at drøfte handlingsvejledningens diskussionsspørgsmål (handlingsvejledningen s )med dem. Alkoholkonsulenten inddrog de udviklingshæmmede aktivt ved at spørge den enkelte direkte. Ved begge oplæg har der været deltagelse af udviklingshæmmede, og både alkoholkonsulenten og de tilknyttede hjemmevejledere vurderer, at de udviklingshæmmede har haft godt udbytte af diskussionerne. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om formidling af viden om alkohol fra ABC til personale og brugere i den socialfaglige sektor er opfyldt. At hjemmevejlederne oplever at have fået styrket deres faglighed med hensyn til at vurdere misbrugsproblemer blandt udviklingshæmmede, vurderer Hovedværkstedet, er vigtigt for at undgå, at divergerende personlige holdninger og erfaringer i personalegruppen kommer til at blokere for handling. Projektet har tilsvarende vist, at det kan lade sig gøre at lave forebyggende oplæg om alkohol til udviklingshæmmede, herunder at handlingsvejledningen kan anvendes hertil. 1 Udviklingshæmmede med alkoholmisbrug En handlingsvejledning til personale, 2004, er et produkt af projektet udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af hjemmevejledere fra Odense Kommune og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter i samarbejde med Hovedværkstedet. 7

8 Vigtige erfaringer: Oplæg til udviklingshæmmede skal være konkrete og visualiserende Formål: Formidling af viden om udviklingshæmmede misbrugere fra den socialfaglige sektor til ABC Der blev i foråret 2003 afholdt undervisningssessioner under hvilke hjemmevejledere og personale fra ABC gensidigt underviste hinanden. Hjemmevejledernes undervisning tog udgangspunkt i lovgivning og omsorgspligt, ligesom det ved hjælp af cases blev illustreret hvordan personalet møder problemerne med alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede, og en række problemstillinger vedrørende den professionelles rolle i forhold til private normer blev afdækket. Generelt opleves denne formidling som vellykket, og alkoholkonsulenten oplyser, at det har været udbytterigt at høre, hvor hjemmevejlederne oplever at have problemer i relation til udviklingshæmmedes misbrug, samt at erfare, i hvilke situationer hjemmevejlederne handler i forhold til misbrug, og i hvilke situationer de ikke gør. En af hjemmevejlederne finder, at et fagligt oplæg om definition og karakteristikker af udviklingshæmmede i bagklogskabens lys måske ville have givet bedre indsigt i, hvad udviklingshæmmede er, end det lykkedes gennem casegennemgangen. Om den gensidige vidensformidling mellem de to sektorer (dette afsnit, samt afsnit ovenfor) oplyser interviewdeltagerne generelt, at det har taget tid og har været krævende og til tider frustrerende at sætte sig ind i hinandens problemstillinger. Man lagde ud med de to ovennævnte undervisningssessioner i 2003, under hvilke de to sektorer på skift underviste hinanden, netop med det formål at få et fælles udgangspunkt. Men det fremgår tydeligt af interviews, at det ikke var så enkelt at opnå et fælles fagligt udgangspunkt, at det kunne nås gennem gensidig undervisning. Det fremgår af interviews, at deltagerne ved projektafslutning har fået indsigt i hinandens arbejdsfelt, men at denne indsigt ikke fuldt ud giver et fælles udgangspunkt for samarbejde. Dertil synes forskellene mellem hjemmevejledernes relationsbetonede generalistarbejde og behandlernes videnskabsbaserede specialistindsatser at være for store. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om formidling af viden om udviklingshæmmede misbrugere fra den socialfaglige sektor til ABC er opfyldt. Mere generelt vurderer Hovedværkstedet, at den 8

9 gensidige vidensformidling mellem de to sektorer har vist, at det er to meget forskellige faglige verdener, der er mødtes i projektet. Vigtige erfaringer: Der skal tages højde for de kulturelle forskelle mellem behandlere og hjemmevejledere ved tilrettelæggelse af samarbejde mellem de to sektorer Udvikling af skriftlige handlingsvejledninger De af projektet udviklede handlingsvejledninger beskriver, hvordan personalet i de socialfaglige institutioner kan handle hensigtsmæssigt, fra det får på fornemmelsen, at en udviklingshæmmet har et misbrug af alkohol, og til en indsats for den udviklingshæmmede er indledt. Handlingsvejledningen kan således ses som skriftlig vidensformidling, forstået som formidling af opnåede indsigter og erfaringer fra personale til personale. Handlingsvejledningen er udarbejdet over tre møder i en arbejdsgruppe, under hvilke gruppens medlemmer formulerede anvisninger og råd til hjemmevejledere med udgangspunkt i deres erfaringer og viden opnået delvis gennem projektdeltagelsen. Der er i vejledningen hjælp at hente med hensyn til at afklare, om et misbrug er til stede og med hensyn til at skabe fælles holdninger i personalegruppen. Der en anvisninger på, hvordan man kan forebygge misbrug, hvordan man kan sætte ind overfor misbrug, og hvordan man kan støtte en udviklingshæmmet i behandling. Handlingsvejledningen er først blevet trykt kort før projektafslutningen, hvorfor der ikke er generelle erfaringer med anvendelsen af den. Flere af hjemmevejlederne fremhæver imidlertid i interviews, at handlingsvejledningen er et nyttigt redskab til drøftelserne i en personalegruppe, om hvilken indsats der skal sættes i værk for en udviklingshæmmet med misbrug. Tilsvarende har handlingsvejledningen vist sig nyttig ved forebyggende diskussioner om alkohol og misbrug med de udviklingshæmmede. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om udvikling af handlingsvejledninger er opfyldt. Hovedværkstedet vurderer, at handlingsvejledningen Udviklingshæmmede med misbrug er et godt redskab, der gør de eksisterende erfaringer handlingsrettede. Men handlingsvejledningen kan naturligvis ikke overskride begrænsningerne skabt af manglende viden vedr. udviklingshæmmedes 9

10 misbrug. Det vil derfor være relevant at revidere og supplere handlingsvejledningen i lyset af viden, som fremtidige forsknings- og udviklingsprojekter på området måtte bringe til veje Delkonklusion: Formål vedrørende indsamling og formidling af viden Konkluderende vurderer Hovedværkstedet, at projektet på rimelig vis har opfyldt sine formål vedrørende indsamling og formidling af viden såvel mellem personalegrupperne indbyrdes som i relation til de udviklingshæmmede. Projektet har gennemført en række formidlingsaktiviteter samt udviklet handlingsvejledninger. De begrænsninger, der har været med hensyn til, hvor langt man kunne nå med formidlingen, skyldes først og fremmest den begrænsede tilgængelige viden på området, samt meget forskellige faglige udgangspunkter for arbejdet med udviklingshæmmede og misbrug. Måske er det vigtigste resultat af formidlingsindsatsen, at hjemmevejlederne har fået en styrket faglighed i forhold til alkohol og misbrug, idet dette er et vigtigt udgangspunkt for overhovedet at kunne handle i forhold hertil. Det bør på den baggrund overvejes, hvorledes denne alkoholfaglige viden kan gøres alment tilgængelig hos hjemmevejlederne i hele Odense Kommune. Formidlingsaktiviteterne har vist, at der er meget forskellige faglige udgangspunkter mellem hjemmevejledere og behandlingssystemet, hvilket er vigtigt at lægge til grund ved tilrettelæggelse af fremtidigt samarbejde mellem sektorerne, eksempelvis hvis nyt personale i kommunen eller ABC inddrages i indsatsen Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug Indledning En række af projektets delmål relaterer sig til samarbejdet mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug. Det drejer sig om: Udvikling af et samarbejde mellem de socialfaglige institutioner og ABC med henblik på at forebygge alkoholmisbrug og vurdere om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandling. 10

11 Udvikling af en støttende indsats, der kan iværksættes af det socialfaglige personale i samarbejde med ABC, til de udviklingshæmmede, der kan komme i behandling på ABC. Udvikling af en indsats mod misbrug hos udviklingshæmmede, som ikke kan eller vil modtage behandling på ABC. Indsatsen skal kunne iværksættes af personale i de socialfaglige institutioner med støtte fra ABC s konsulent og kan blandt andet indeholde motivering mv. Udpegning af nøglepersoner fra de socialfaglige institutioner med henblik på at forankre de af projektet udviklede indsatser i det socialfaglige og misbrugsfaglige system. I ABC betragtes rep. fra konsulentteam som nøgleperson. Etablering af et samarbejde mellem nøglepersoner fra den socialfaglige sektor og ABC s konsulent med henblik på gensidig faglig sparing i forbindelse med problemstillinger vedrørende alkoholmisbrug og udviklingshæmmede. (Citater fra projektansøgningen s. 3) Afsnittet er struktureret sådan, at der først kortfattet redegøres for aktiviteter vedrørende de enkelte delmål samt bidrag fra interviews og fokusgruppemøde til vurdering heraf. Herefter følger Hovedværkstedets vurderinger af opfyldelsen af det pågældende delmål, indledt med sætningen Hovedværkstedet vurderer,. Behandlingen af alle de ovenstående formål afsluttes med en samlet delkonklusion Formål: Udvikling af et samarbejde mellem de socialfaglige institutioner og ABC med henblik på at forebygge alkoholmisbrug og vurdere om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandling. Der har, som nævnt under afsnit , været gennemført forebyggende tiltag i samarbejde mellem behandlingssektoren og den socialfaglige sektor. I samarbejde med hjemmevejlederne vil alkoholkonsulenten også fremover kunne holde forebyggende oplæg på kommunens institutioner, såfremt det besluttes, at sådanne aktiviteter skal fortsættes efter projektophør. I den forbindelse viste drøftelserne i fokusgruppen, at det er gavnligt for disse forebyggende oplæg, at hjemmevejlederne forbereder de udviklingshæmmede med spørgsmål og diskussioner i tiden op til alkoholkonsulentens besøg. Fokusgruppedrøftelserne viste tillige, at fælles formidling til de udviklingshæmmede ved oplæg og lignende ikke er mulig på alle institutioner, fordi udviklingshæmmede er kognitivt forskellige, og ikke alle derfor vil kunne få udbytte af oplæg, men derimod skal have informationerne individuelt. Det er således ikke muligt at lægge sig fast på en model for samarbejdet om forebyggel- 11

12 se, da dette samarbejde må tilpasses den enkelte gruppe af udviklingshæmmede. Men de indhøstede erfaringer kan bruges ved tilrettelæggelsen af fremtidige forebyggelsesindsatser på bosteder mv. Der er heller ikke i projektet fundet en fast model for et samarbejde mellem ABCpersonale og hjemmevejledere om at vurdere, om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandlingstilbud. I forbindelse med de fire indsatsforløb, som der er udarbejdet forløbsbeskrivelser over, har der naturligvis fundet sådanne vurderinger sted, men fokusgruppen fandt, at vurderingen naturligt ville foregå i drøftelserne mellem hjemmevejleder og behandler/alkoholkonsulent i forbindelse med, at hjemmevejlederen kontakter ABC om en udviklingshæmmet med misbrug. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om udvikling af et samarbejde mellem sektorerne om forebyggelse og om at vurdere, hvorvidt udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan komme i behandling, er opfyldt, for så vidt som der har været projektaktiviteter i relation hertil. I det omfang der har været forventning om, at samarbejdet herom skulle resultere i en fast model for et samarbejde om forebyggelse og om at vurdere, om den enkelte udviklingshæmmede med alkoholmisbrug kan drage nytte af ABC s behandlingstilbud, er sådanne forventninger ikke opfyldt. For så vidt angår forebyggelse, er forholdene på bostederne for forskellige til, at en fast model giver mening. Omvendt vurderer Hovedværkstedet, at en beskrivelse af forudsætningerne for, at udviklingshæmmede kan drage nytte af den eksisterende behandling, måske kan modvirke urealistiske forventninger om muligheden for behandling hos personale og udviklingshæmmede. En sådan beskrivelse kunne med fordel indgå i en fremtidig revision af handlingsvejledningen. Vigtige erfaringer: Hjemmevejledere og ABC kan med fordel samarbejde om forebyggende information til udviklingshæmmede. Hvor de udviklingshæmmede kan drage nytte af alkoholkonsulentens oplæg, kan hjemmevejlederne forberede de udviklingshæmmede hertil gennem spørgsmål og diskussioner om alkohol og misbrug. 12

13 Formål: Udvikling af en støttende indsats, der kan iværksættes af det socialfaglige personale i samarbejde med ABC, til de udviklingshæmmede, der kan komme i behandling på ABC Projektet har i forbindelse med fire patientforløb høstet nyttige erfaringer med, at det socialfaglige personale støtter patienter, der deltager i ABC s behandlingstiltag. De fire patientforløb omhandlede: En patient (patientforløb 1), der i alkoholbehandlingscenteret modtog behandling i form af støttende samtaler og siden kontraktbehandling. Hjemmevejlederen deltog i nogle af samtalerne og medvirkede bl.a. ved at tilpasse kommunikationen til den udviklingshæmmedes niveau og ved at følge op i forhold til de aftaler, der var truffet i behandlingen. En patient (patientforløb 2), der i eget hjem har gennemgået et samtaleforløb med alkoholkonsulenten med fokus på tilbagefaldsforebyggelse. Hjemmevejlederen deltog i samtalerne og medvirkede til at tilpasse kommunikationen til den udviklingshæmmedes niveau og bidrog desuden mellem samtalerne til patientens refleksion og fastholdelse. En patient (patientforløb 3), der deltog i en indledende afklarende samtale, samt en efterfølgende samtale med alkoholkonsulent. Alkoholkonsulenten trak sig efterfølgende ud af forløbet efter aftale med hjemmevejlederne, fordi konsulent og hjemmevejledere havde svært ved at finde en fælles tilgang til problemstillingerne. En patient (patientforløb 4), som deltog i tre samtaler med alkoholkonsulenten med henblik på at fastholde fokus på patientens kontrol af drikketrang. Herudover har patienten tilbagevendende samtaler med sin hjemmevejleder med henblik på at styre sit alkoholforbrug og sit periodevise antabusindtag. Indsatsen fra hjemmevejledernes side har efter alkoholkonsulentens opfattelse overflødiggjort yderligere indsats fra alkoholkonsulenten. (Se bilag for en nærmere beskrivelse af de enkelte patientforløb) Som det fremgår ovenfor var det kun et af patientforløbene, der indebar, at den udviklingshæmmede mødte frem til samtaler i ABC og dermed var sammenligneligt med normale behandlingsforløb. Som det ligeledes fremgår, er forløbene meget forskellige, og grundlaget for udvikling af en egentlig model for hjemmevejledernes støttende indsats endsige for et egentligt behandlingstilbud har dermed ifølge projektkoordinatoren været for spinkelt. Hvis beskrivelserne af patientforløbene sup- 13

14 pleres med inputs fra interviews og fokusgruppeinterviews, fremkommer imidlertid nogle centrale erfaringer, der eventuelt kan indgå ved formulering af en egentlig model for hjemmevejledernes støtte til udviklingshæmmede, der går i behandling i ABC. Disse erfaringer er opstillet nedenfor. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om at udvikle en indsats, som hjemmevejledere kan iværksætte som støtte til udviklingshæmmede i behandling konkret har været opfyldt i tre af ovennævnte patientforløb. Målsætningen er derimod ikke opfyldt, såfremt den indebærer forventning om formulering af en almen model for støtteindsats til fremtidig anvendelse, idet der ikke har været erfaringsmæssigt grundlag herfor i de fire patientforløb. Suppleret med det lidt bredere og senere erfaringsgrundlag, som kom til udtryk i interviews og fokusgruppeinterviews i forbindelse med evalueringen, er projektet imidlertid fremkommet med nedenstående væsentlige erfaringer, som kan indgå, såfremt man efterfølgende ønsker at formulere en almen model for en støtteindsats. Vigtige erfaringer: Der skal ved et indledende møde mellem den udviklingshæmmede, dennes hjemmevejleder og behandleren fra ABC laves aftaler om mål, metoder og gensidige forventninger i forbindelse med behandlingen. Hjemmevejlederen, der kender den udviklingshæmmede, skal være behandleren behjælpelig med at tilpasse kommunikationen, så den udviklingshæmmede nås. Hjemmevejlederen skal følge op i forhold til de aftaler, der er indgået i behandlingen, således at den udviklingshæmmede husker disse og forholder sig hertil. Hjemmevejlederen skal sammen med den udviklingshæmmede forsøge at finde mestringsstrategier til brug for situationer med høj risiko for tilbagefald til misbrug. Den hjemmevejleder, der primært indgår i samarbejdet vedrørende behandlingen, skal sikre, at kollegaer orienteres, så der skabes et fælles udgangspunkt blandt personalet i forhold til støtten til den udviklingshæmmede. Hjemmevejlederne skal have hjælp fra ABC med hensyn til at fastholde en faglig professionel vinkel i forhold til den udviklingshæmmedes misbrug. 14

15 Formål: Udvikling af en indsats mod misbrug hos udviklingshæmmede, som ikke kan eller vil modtage behandling på ABC. Indsatsen skal kunne iværksættes af personale i de socialfaglige institutioner med støtte fra ABC s konsulent og kan blandt andet indeholde motivering mv. Med hensyn til at udvikle en indsats mod misbrug hos udviklingshæmmede, som ikke kan eller vil modtage behandling på ABC, og som derfor skal kunne iværksættes af hjemmevejledere med støtte fra ABC s konsulent, ligger der ikke en færdig beskrevet indsats klar til brug, udover hvad der fremgår af handlingsvejledningens afsnit 2 og 5. I disse afsnit er der opstillet signaler på misbrug, råd om forberedelsen af samtalen med en udviklingshæmmet om dennes misbrug, samt ideer til hvorledes man kan danne sig et billede af misbrugets karakter og den udviklingshæmmedes bevidsthed herom. Endelig er der en henvisning til ABC s alkoholkonsulent, hvor der er mulighed for råd og vejledning. Hovedværkstedet vurderer, at formålet om udvikling af en indsats mod misbrug, som kan iværksættes af hjemmevejlederne ikke fuldt ud er opfyldt. Handlingsvejledningen beskriver nogle bidrag til en indsats, men disse vil sjældent i sig selv være tilstrækkelige. Hovedværkstedet vurderer dog, at handlingsvejledningen suppleret med erfaringerne fra de fire patientforløb samt inputs fra fokusgruppediskussionen peger på følgende elementer, som kan indgå i en indsats, som hjemmevejlederne kan iværksætte: Holdningsafklaring i personalegruppen med hensyn til at fastholde den professionelle rolle i forbindelse med misbruget herunder opnå enighed om indsatsen på bostedet. Samarbejde med ABC om at finde indgange til at kunne tale med den udviklingshæmmede om misbruget. Motiverende samtaler med den udviklingshæmmede under vejledning og om muligt inddragelse af ABC s konsulent. Rådgivning med hjælp fra ABC s konsulent af den udviklingshæmmedes sociale omgivelser på bosted, arbejdsplads mv. om, hvordan der kan handles hensigtsmæssigt i forhold til misbruget. 15

16 Formål: Udpegning af nøglepersoner fra de socialfaglige institutioner med henblik på at forankre de af projektet udviklede indsatser i det socialfaglige og misbrugsfaglige system. I ABC betragtes rep. fra konsulentteam som nøgleperson. Med hensyn til målsætningen om udpegning af nøglepersoner fra de socialfaglige institutioner og ABC med henblik på at forankre de af projektet udviklede indsatser i det socialfaglige og misbrugsfaglige system, blev det ifølge interviews ret tidligt i projektforløbet vedtaget, at de deltagende hjemmevejledere skulle betragtes som nøglepersoner. Dette skete alene ud fra opfattelsen af, at disse hjemmevejledere fik en særlig viden om misbrug, og fordi der ikke i projektet var kompetence til at oprette egentlige jobfunktioner i Odense Kommune. I ABC betragtes konsulenterne som nøglepersoner, som det fremgår af målsætningen. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om udpegning af nøglepersoner er opfyldt, så vidt som det er muligt på baggrund af den beslutningskompetence, der har været til stede i projektet Formål: Etablering af et samarbejde mellem nøglepersoner fra den socialfaglige sektor og ABC s konsulent med henblik på gensidig faglig sparing i forbindelse med problemstillinger vedrørende alkoholmisbrug og udviklingshæmmede. Der har i projektet været meget faglig sparing mellem hjemmevejledere og ABC s personale, uden at dette dog har udmøntet sig i en egentlig model eller aftale om faglig sparing fremover. Den manglende model eller aftale herom kan til dels skyldes, at fremtidsrettede beslutninger, der forpligter de to sektorer på hinanden, kræver ledelsesmæssige beslutninger om rammerne for det fremtidige samarbejde, og viden om disse rammer har ifølge interviews ikke været til stede. Hovedværkstedet vurderer, at målsætningen om udpegning af nøglepersoner er opfyldt, så vidt som det er muligt på baggrund af den beslutningskompetence, der har været til stede i projektet Delkonklusion: Formål vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug. Hovedværkstedet vurderer, at formålene stort set er opfyldt, så vidt det har kunnet lade sig gøre indenfor projektets givne rammer Målsætningerne i afsnit er formuleret forud for projektets 16

17 iværksættelse på baggrund af begrænset faglig viden om udviklingshæmmede med misbrug og deres hverdag på de kommunale institutioner. Det er Hovedværkstedets opfattelse, at målsætningerne derfor kan føre til urealistiske forventninger om, hvor langt projektet kunne nå, med hensyn til at afhjælpe manglerne i indsatsen for udviklingshæmmede med misbrug. Dette afspejler sig i projektets opfyldelse af ovennævnte formål, hvor man har høstet væsentlige erfaringer uden dog at være fremkommet med klart formulerede løsningsmodeller til fremtidigt brug. Som det fremgår ovenfor, har grundlaget for at udarbejde sådanne modelbeskrivelser sjældent været til stede, enten fordi erfaringsgrundlaget har været for spinkelt, eller fordi problemstillingerne har været for forskellige til meningsfuldt at kunne omfattes af en enkelt model. Det er Hovedværkstedets opfattelse, at man med erfaringerne opstillet i punktform i afsnit har fået et godt bidrag til en model for hjemmevejlederes støtte til en udviklingshæmmet, der er i behandling på ABC. Tilsvarende peger Hovedværkstedet i sine vurderinger under punkt på elementer der kan indgå i en indsats, som hjemmevejledere kan iværksætte når udviklingshæmmede ikke kan komme i behandling på ABC. Endelig kan information om forudsætningerne for at kunne drage nytte af den eksisterende behandling måske modvirke urealistiske forventninger om muligheden for behandling hos personale og udviklingshæmmede. 3. Projektets proces og styring 3.1. Indledning Nedenstående afsnit relaterer sig ikke som de foregående til projektbeskrivelsens målsætninger, men er alene en redegørelse for og bedømmelse af projektets forløb og styring på baggrund af de halvårlige statusrapporter samt inputs fra interviews og fokusgruppeinterviews. Først redegøres for centrale forhold vedrørende projektets proces, fulgt af en redegørelse for forhold vedrørende projektets ledelse og styring. Afsnittet afsluttes med Hovedværkstedets konklusion og bedømmelse heraf Projektets proces Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede har som nævnt ovenfor stort set opfyldt sine formål, i det omfang der har været rimelig mulighed herfor. Tilsvarende har projektet i store 17

18 træk gennemført sine aktiviteter indenfor den i projektbeskrivelse anførte tidsplan. Til trods for et således overordnet succesfuldt forløb, skal der nedenfor redegøres for enkelte problemer i relation til processen. Det fremgår af de halvårlige statusrapporter, at projektet indledningsvis kom godt i gang, men blev herefter præget af en noget ujævn dynamik med hensyn til aktiviteter og engagement. En årsag til det ujævne engagement og aktivitetsniveau har været usikkerheden overfor, hvad der fandtes af viden om udviklingshæmmede med misbrug, og hvad der derfor var muligt at sætte i værk. Denne tøven og usikkerhed synes at være blevet styrket af kulturforskelle mellem personalegrupperne fra henholdsvis ABC og det socialfaglige system. Disse kulturforskelle handler om, hvilket vidensgrundlag der er nødvendigt for at kunne handle og afspejler de forskellige opgaver i de to systemer. En repræsentant fra den socialfaglige sektor udtrykte eksempelvis i fokusgruppeinterviewet at kan eksisterende behandlingsmetoder ikke bruges, må man finde nogle metoder, der kan bruges. Dette udsagn illustrerer virkeligheden hos hjemmevejledere, der dagligt og hele tiden færdes blandt udviklingshæmmede, og som derfor på mange forskellige områder må finde løsninger i nuet. Heroverfor står kulturen i behandlingssystemet, som bygger på, at metoder udvikles og testes i en videnskabeligt baseret proces, således at effekter af metoder er kendte, inden disse anvendes på patienterne. Denne opgavebestemte forskel med hensyn til handlingsparathed mellem generalister og specialister synes at have skabt nogle frustrationer. En yderligere årsag til usikkerhed og frustration har ifølge de fleste interviews været den manglende fælles overordnede afklaring af, hvilke opgaver i forhold til udviklingshæmmede med misbrug, der skal løses i henholdsvis behandlersystemet og det socialfaglige system. Dette har fra projektets begyndelse ført til usikkerhed og frustrationer i forhold til, hvad man aktivitetsmæssigt kunne sætte i værk og ikke mindst i forhold til, hvilket samarbejde mellem sektorerne, der kan forventes efter projektperiodens ophør Projektets styring Der har været god kemi og gensidig tillid mellem projektdeltagerne, hvilket sammen med deltagernes engagement ifølge interviews har bidraget til, at opgaverne er blevet løst. Alligevel tyder interviews med såvel deltagere som projektleder på, at der skulle have været strammet op om projektle- 18

19 derrollen, idet der eksempelvis til tider manglede dagsordener og referater i forbindelse med møder, hvilket svækkede mulighederne for at forberede sig til disse. Dertil medførte en til tider ustruktureret mødeledelse, at det ikke altid var de væsentligste diskussioner, der fyldte på møderne. Generelt efterspørges der i interviews mere struktur på projektprocessen. Det er tillige blevet fremhævet, at der kom mere dynamik i projektet, da en række opgaver midtvejs i projektperioden blev uddelegeret til arbejdsgrupper. For så vidt angår den overordnede projektstyring, fremgår det af projektbeskrivelsen, at der skulle nedsættes en styregruppe, der skulle være overordnet ansvarlig for, at projektets mål blev nået, og som kunne tage stilling til overordnede spørgsmål vedrørende projektets udvikling m.v. Denne styregruppe, som var tænkt med ledelsesrepræsentanter, mødtes imidlertid aldrig. Det skal dog nævnes, at der mod slutningen af projektet har deltaget en ledelsesrepræsentant fra forvaltningen i Odense Kommune i møder i projektet, men ikke som en del af en overordnet projektledelse i form af en styregruppe. Det skal ligeledes nævnes, at formanden for styregruppen har oplyst, at der nu er indkaldt til et møde i styregruppen om implementeringen af projektresultaterne Hovedværkstedets vurdering og konklusion vedr. projektets proces og styring Projektets proces og styring har ført til en fornuftig målopfyldelse under en flot overholdelse af projektets tidsplan. Den på trods heraf noget ujævne dynamik i projektaktiviteterne samt den i interviews beskrevne tøven og frustration i forhold til projektopgaven er i et vist omfang en naturlig del af en kreativ proces, hvor man søger svar på problemstillinger, der ikke på forhånd er klart overblik over. Hovedværkstedet finder det tillige naturligt, at de forskellige kulturelle udgangspunkter mellem hjemmevejledere og behandlere har bidraget til en lidt ujævn proces, men finder alligevel, at der på trods af og i respekt for disse forskelle er fundet løsninger med faglig tyngde. Hovedværkstedet vurderer, at det ujævne projektforløb til dels kunne være modvirket af en strammere projekt- og mødeledelse. Dog synes der at være skabt en kemi og tillid deltagerne imellem, som i et vist omfang kompenserede herfor. Endvidere kunne en aktiv styregruppe have tilført projektet mere dynamik, set i lyset af at flere af de interviewede har efterlyst fælles overordnet afklaring vedrørende regiernes opgavevaretagelse i forhold til udviklingshæmmede med misbrug. Projektets overordnede styring har været præget af manglende ledelsesforankring, hvilket svækker udgangspunktet for en fremtidig implementering af projekterfaringerne. 19

20 Vigtige erfaringer: En aktiv styregruppe er vigtig med henblik på at afklare rammerne for projektet, støtte projektledelsen samt forankre projektresultaterne. 4. Konklusion: samlet vurdering af projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Hovedværkstedet vurderer, at APU-projektet på rimelig vis har opfyldt sine formål vedrørende indsamling og formidling af viden såvel mellem personalegrupperne indbyrdes som i relation til de udviklingshæmmede. Projektet har gennemført en række formidlingsaktiviteter, og de begrænsninger, der har været med hensyn til, hvor langt man kunne nå med disse, skyldes først og fremmest den begrænsede tilgængelige viden på området, samt meget forskellige faglige udgangspunkter for arbejdet med udviklingshæmmede og misbrug. Et helt afgørende resultat af formidlingsaktiviteterne er, at hjemmevejlederne oplever at have fået styrket deres faglighed med hensyn til udviklingshæmmede med misbrug. Faglig erkendelse af og indsigt i problemstillingerne er en vigtig forudsætning for, at indsatsen mod alkoholmisbruget kan blive mere end sporadisk. Det bør på den baggrund overvejes, hvorledes denne nye faglighed, som projektdeltagerne har opnået, kan gøres alment tilgængelig for hjemmevejledere i hele Odense Kommune. Hovedværkstedet vurderer tillige, at projektet i store træk har opfyldt formålene vedrørende samarbejde mellem hjemmevejledere og ABC om udvikling af indsatser for udviklingshæmmede med misbrug, indenfor de rammer, som projektet har haft. Formuleringen af målsætningerne kan føre til urealistiske forventninger om, hvor langt projektet kunne nå, med hensyn til at afhjælpe manglerne i indsatsen for udviklingshæmmede med misbrug og fremkomme med beskrivelser af mere modelagtige samarbejdsstrukturer endsige behandlingstilbud. Hovedværkstedet finder, at erfaringsgrundlaget for at udarbejde sådanne modelbeskrivelser er spinkelt. Problemstillingerne har dertil ofte været for forskellige til meningsfuldt at kunne omfattes af en enkelt samarbejdsmodel. Tilsvarende gælder med hensyn til at kunne omsætte erfaringerne fra de fire behandlingsforløb til et egentligt behandlingstilbud. Hovedværkstedet vurderer, at det med de givne muligheder i sig selv er et resultat, at man på baggrund af de nuværende projekterfaringer kan komme længere med hensyn til at udarbejde modeller for eller skitser til det fremtidige samarbejde mellem ABC og det socialfaglige personale, som kan prøves af i praksis. Dette gælder med hensyn til, hvordan hjemmevejledere kan støtte udviklingshæmmede i behandling på ABC, samt med hensyn til hvad hjemmevejledere kan iværk- 20

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling 30-06-2015 Projektkommissorium A. Familieorienteret 30-06-2015 B. Projektbeskrivelse Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen er der afsat 56 mio. kr. i perioden

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Hvilke muligheder er der for behandling. Hvordan forebygger man?

Hvilke muligheder er der for behandling. Hvordan forebygger man? Hvad er et misbrug? Hvad er signalerne? Hvad gør personalet? Hvilke muligheder er der for behandling Hvordan forebygger man? 1 38 06 10-22849 - Trykkeriet Fyns Amt - Svanemærket. Licensnr. 541.528 Udviklingshæmmede

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Projektforløbet kort fortalt

Projektforløbet kort fortalt Projektforløbet kort fortalt Dette er en kort introduktion til projektforløbet. Introduktionen indeholder: En kort beskrivelse af projektforløbet (side 1-3) En kort beskrivelse af de projektaktiviteter,

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Ansøgning til sundhedspuljen 2014.

Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde mellem RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Juni 2004 Dorthe T. Pedersen RC

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Rødovre Kommunes projektbeskrivelse. - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Revideret projektbeskrivelse januar 2012 Rødovre Kommunes projektbeskrivelse - vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Rødovre Kommune har på baggrund af

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Gladsaxe den 20. januar 2012 Revideret 22. oktober 2012 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S > HR & KOMMUNIKATION / HR & COMMUNICATIONS DT Group a/s Gladsaxe Møllevej 5 P.O. Box 210 2860 Søborg Denmark www.dtgroup.dk Phone +45

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Kvalitetsstandard for alkoholbehandling Lovgrundlag Hvilken udløser ydelsen? Ydelsens modtagere Ydelse Sundhedslovens 141 Stk. 1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Industrivej 3c 88324205

Industrivej 3c 88324205 Præsentation Virksomhedens navn Adresse Telefonnummer e-mail adresse Hjemmevejleder team Perronen og Bofællesskabet Søndergade 51 Industrivej 3c Industrivej 3c 88324205 Antal pladser eller antal elever

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere