Hvilke muligheder er der for behandling. Hvordan forebygger man?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilke muligheder er der for behandling. Hvordan forebygger man?"

Transkript

1 Hvad er et misbrug? Hvad er signalerne? Hvad gør personalet? Hvilke muligheder er der for behandling Hvordan forebygger man? Trykkeriet Fyns Amt - Svanemærket. Licensnr

2 Udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Udarbejdet af Odense Kommune, Handicap- og Psykiatriafdelingen og Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter I samarbejde med Hovedværkstedet En handlingsvejledning til personale

3 Indholdsfortegnelse: 1. Forord s Hvad er et misbrug, og hvad er signalerne? s Fælles holdning i medarbejdergruppen s Generel forebyggelse: At tale om alkohol og alkoholvaner med udviklingshæmmede s At tage fat om misbrug: Hvad gør man? s Behandling: Hvilke muligheder? s Støtte til en udviklingshæmmet i behandling for misbrug s Pårørende til udviklingshæmmede med misbrug s Litteraturliste s

4 1. Forord En undersøgelse foretaget af Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC-H) viser, at omkring 6 % af de voksne udviklingshæmmede i Danmark anslås at have et alkoholmisbrug (2001). Undersøgelsen viste tillige, at der er meget få behandlingstilbud til udviklingshæmmede med misbrug. Mange får slet ikke behandling eller må nøjes med at tage Antabus, som ikke kan betragtes som egentlig behandling. Der mangler således i høj grad forskning og metodeudvikling med henblik på at udvikle tilbud til denne gruppe af misbrugere. På den baggrund blev der i 2003 iværksat et udviklingsprojekt om emnet på initiativ af UFC-H. Nærværende handlingsvejledning er et produkt af projektindsatsen på Fyn, hvor en række socialfaglige bosteder mv. i Odense Kommune samarbejder med Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter om at forbedre indsatsen for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug. Handlingsvejledningen retter sig primært til personale i socialfaglige bosteder og lign.. Personalet oplever her, at alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede kan være vanskeligt at håndtere. Det kan eksempelvis være svært for personalet at afgøre om et misbrug er til stede. Der kan være forskellige opfattelser i en personalegruppe af, hvordan respekten for de udviklingshæmmedes personlige frihed skal vægtes i forhold til ansvaret for at gribe ind i forbindelse med varetagelsen af omsorgsopgaven (Her henvises til Servicelovens 73 og 67 a). Personalet vil desuden ofte stå famlende overfor, hvordan der skal sættes ind, og hvordan man på en konstruktiv måde kan tale med udviklingshæmmede om misbrug og alkohol. Endelig vil personalet have behov for at udvikle en professionel tilgang, der er forenelig med varetagelsen af omsorgen for de øvrige udviklingshæmmede, således at misbrugeren ikke stjæler al omsorg og opmærksomhed på de øvrige udviklingshæmmedes bekostning. Nærværende handlingsvejledning er udviklet på baggrund af erfaringer hos hjemmevejledere i Odense Kommune og personale i Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter med udviklingshæmmede og misbrug. Handlingsvejledningen er ingen facitliste, men en støtte til socialfagligt personales overvejelser, når udviklingshæmmede og alkohol udfordrer personalets faglighed og professionalisme. 3 3

5 2. Hvad er et misbrug, og hvad er signalerne? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker over 21 genstande om ugen og kvinder ikke over 14. Dette er dog først og fremmest en sundhedsmæssig anbefaling, og der er ikke nødvendigvis tale om et misbrug fordi en person overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser. Omvendt er det ikke alle, der kan drikke op til Sundhedsstyrelsens grænser uden at have et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug. En del udviklingshæmmede bliver således påvirket selv ved indtagelse af ret moderate mængder af alkohol. Det kan i forhold til pædagogisk arbejde være hensigtsmæssigt at betragte en udviklingshæmmets alkoholforbrug som et misbrug, hvis Alkoholindtagelsen har karakter af et vanemæssigt uundværligt forbrug Alkoholindtagelsen ofte fører til markant ændring af adfærd Alkoholindtagelsen fører til problemer med at omgås andre mennesker på en socialt acceptabel måde Alkoholindtagelsen jævnligt fører til problemer med overholdelse af aftaler, mv. Der er grund til at være opmærksom på om den udviklingshæmmede har et alkoholmisbrug, hvis man bliver opmærksom på signaler som nævnt i boks 1: Boks 1: Eksempler på signaler ved alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede Den udviklingshæmmede kommer ofte til skade ændrer adfærd uden umiddelbar årsag, eksempelvis udstiller sig selv, bliver fanden i voldsk, aggressiv, truende eller indadvendt og undviger social kontakt har fravær fra arbejde og har svært ved at huske eller overholde aftaler ændrer sin fremtræden og bliver usoigneret, snøvler, har røde eller uklare øjne lugter ofte af alkohol ses ofte beruset vil ofte drikke alkohol på tidspunkter eller i situationer, hvor det virker unaturligt, eller hvor ingen andre gør det forsøger at skjule sig bag en krampagtigt fastholdt pæn facade Har morgendrikketrang og/eller abstinenser (rysten, rastløshed, kvalme mv.) Ændring af personligheden 4 4

6 Udviser svækket selvtillid og selvværd Fortielser og løgne bliver en del af hverdagen Udviser manglende situationsfornemmelse (fornærmelser, diskussionslyst, upassende kærlig opførsel eller vold) Udviser øget irritabilitet og aggressivitet Giver undskyldninger og forklaringer på alkoholforbruget Har søvnproblemer Udviser tristhed og angst Har selvmordstanker/selvmordsforsøg Trækker sig fra fritidsinteresser Mister venner og isolerer sig i tiltagende grad socialt Den udviklingshæmmedes hjem udviser tegn på forfald flyder med flasker bliver lukket af for besøg Personer omkring den udviklingshæmmede (eksempelvis andre udviklingshæmmede) bliver utrygge ved personen taler om, at personen ofte er beruset, drikker øl eller er mærkelig har skiftende følelsesmæssig reaktion i forhold til personen, eksempelvis vrede, omsorgsfølelse, afmagt, forståelse, irritation m.v. NB! Ovenstående er kun eksempler på signaler, som kan være til stede. Signaler kan naturligvis variere i hyppighed og tydelighed. Der kan naturligvis tillige være andre tegn på misbrug. 5 5

7 3. Fælles holdning i medarbejdergruppen Udviklingshæmmedes alkoholforbrug kan bidrage til at splitte medarbejdergrupper. Dette er på en gang naturligt og uhensigtsmæssigt. Naturligt, fordi vi er opvokset med forskellige holdninger til og normer for alkoholindtagelse. Hvis vi ikke er uddannede i eller har arbejdet professionelt med udviklingshæmmedes alkoholmisbrug, kommer vi let udenfor den professionelle videns- og erfaringsverden. Vi bliver derfor usikre, og i disse situationer vil det ofte være vores private holdninger og normer, der styrer vores adfærd. Dette er ikke hensigtsmæssigt, fordi der derfor sjældent vil være enighed om, hvornår en udviklingshæmmet har et alkoholforbrug, der kræver handling fra den professionelles side. Denne kilde til uenighed forstærkes yderligere af, at udviklingshæmmede som oftest er myndige og bor i eget hjem og dermed som alle andre har frihed til at handle uden hensyntagen til sundhed eller andres opfattelse af deres bedste. Omvendt har den professionelle et ansvar og er netop tilknyttet den udviklingshæmmede, fordi den udviklingshæmmede formodes at have særlige behov for støtte og vejledning. Hvis personalet omkring de udviklingshæmmede ikke skal risikere at modarbejde hinanden, eksempelvis ved at den ene bagatelliserer det, som den anden tager alvorligt, er der grund til at finde frem til nogle fælles professionelle udgangspunkter i personalegruppen. Hvis udviklingshæmmede i almindelighed har vanskeligt ved at håndtere tvetydighed og uenighed hos personalegruppen, gælder dette naturligvis ikke mindst udviklingshæmmede, hvis opfattelse er sløret af alkohol. I personalegruppen vil det være en god ide som et minimum at diskutere sig frem til enighed om, hvornår et alkoholforbrug er et problem/hvad man professionelt opfatter som misbrug (jf. afsnit 2 i denne handlingsvejledning) hvordan man fastholder den professionelle rolle og undgår at blive en del af det uheldige følelsesmæssigt betonede samspil, der ofte opstår omkring misbrug ( medafhængighed ) hvornår og hvordan man som personale handler i forhold til udviklingshæmmedes alkoholmisbrug, samt evt. hvem, der er ansvarlig for at handle en fælles holdning til alkoholindtagelse i fællesarealer og ved fælles samvær personalets egen alkoholindtagelse i forbindelse med arrangementer, samt i arbejdstiden i øvrigt 6 6

8 hvordan man anvender denne handlingsvejledning. Ved som personalegruppe at forholde sig til ovenstående punkter, så vidt muligt inden problemerne opstår, kan man skabe en professionel tilgang til alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede og forebygge splittelse og handlingslammelse. Det er dog vigtigt, at man af og til tager punkterne op til fornyet drøftelse i personalegruppen, dels for eventuelt at revidere beslutninger i lyset af nye erfaringer, og dels for at vedligeholde beslutningerne, så de ikke glemmes. Foruden at drøfte sig frem til enighed internt i medarbejdergruppen er det væsentligt, at hjemmevejlederne får den udviklingshæmmedes tilladelse til at kontakte dennes arbejdsplads med henblik på at informere om misbruget og søge at opnå arbejdspladsens opbakning bag indsatsen mod misbruget. Man kan i den forbindelse opfordre til, at den udviklingshæmmede ikke bydes alkohol, og at der er et alkoholfrit alternativ til fredagsøl mv., som den udviklingshæmmede kan benytte sig af. 7 7

9 4. Generel forebyggelse: At tale om alkohol og alkoholvaner med udviklingshæmmede Mange udviklingshæmmede vil aldrig have fået den generelle information om alkohol, som de fleste andre danskere kender til gennem diverse forebyggelsesindsatser. Det er derfor en god idé at forebygge alkoholmisbrug gennem generel information om alkohol, om gode alkoholvaner, samt om alkoholens skadevirkninger og risikoen for misbrug. Da pjecer og andet informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen e.l. sjældent er anvendelige til udviklingshæmmede, er der i det følgende angivet nogle ideer til, hvordan oplysningen om alkohol kan gribes an: oplys om alkohol og misbrug forebyggende, dvs. også hvor ingen endnu har et misbrug undlad så vidt muligt at tage udgangspunkt i konkrete uheldige episoder med alkohol, således at ingen føler sig stemplet som misbruger og boykotter oplysningen undgå nogen form for moralisering, som kan medføre, at udviklingshæmmede med misbrug vil føle, at personalet vil tage afstand fra dem, hvis de ønsker snakke om deres misbrug overvej, hvordan I kan gøre det legalt at tale om alkohol og misbrug, og hvordan I kan blive oplevet som værende til rådighed for de udviklingshæmmedes spørgsmål og bekymringer angående alkohol og misbrug. Nogle hjemmevejledere har haft gode erfaringer med at tage udgangspunkt i nogle enkle spørgsmål, når de har snakket om alkohol og alkoholvaner med udviklingshæmmede. Et eksempel på sådanne spørgsmål kan ses i boks 2. Boks 2: Spørgsmål som udgangspunkt for diskussion af alkohol og drikkevaner Har du prøvet at drikke alkohol? Har du prøvet at være fuld? Hvordan var det? Har du oplevet andre være fulde? Hvordan var det? Hvad synes du er godt ved at drikke? Hvad synes du er dårligt ved at drikke? Hvad vil det sige at være alkoholiker? Hvad kan være farligt ved at drikke? Hvad gør det ved kroppen? Ved du hvor man kan få hjælp, hvis man har alkoholproblemer (drikker for meget) eller kender nogen, der har det? 8 8

10 Det er vigtigt, at følgende budskaber kommer til at stå klart for den udviklingshæmmede: at det er legalt at snakke om alkoholforbrug at man kan vælge at stoppe sit overforbrug og at man kan få hjælp dertil at det kan have fysiske, psykiske, og sociale konsekvenser at have et højt alkoholforbrug (se boks 3 nedenfor. at alkoholproblemer kan ramme alle og ikke kun udviklingshæmmede hvor man kan få hjælp, hvis man har problemer med alkohol Boks 3: Mulige fysiske psykiske og sociale konsekvenser af et højt alkoholforbrug Mulige fysiske konsekvenser Fordøjelsessymptomer/ukarakteristiske mavesymptomer Hovedpine Hyppige forkølelser Depressive tendenser Nedsat koncentrationsevne Dårlig hukommelse Manglende appetit Dårlig søvn Seksuel dysfunktion Uregelmæssig, kraftig eller udebleven menstruation For højt blodtryk Røde øjne Blodkar bliver abnormt fremtrædende, ses f.eks som blussende ansigtskulør, eller rødmen i håndfladerne Rysten på hænderne Forstørret lever (Da alkohol er et giftstof går det ind og virker på de fleste af kroppens organer. Skaderne hænger sammen med, hvor meget man drikker, og hvor længe man har drukket.) Mulige psykiske konsekvenser Ændring af personligheden Selvtillid og selvværd svækkes Manglende situationsfornemmelse (fornærmelser, diskussionslyst, upassende kærlig opførsel eller vold) Øget irritabilitet og aggressivitet Søvnproblemer 9 9

11 Tristhed og angst Selvmordstanker/selvmordsforsøg Mulige sociale konsekvenser Ændret adfærd Trækker sig fra fritidsinteresser Tab af venner og tiltagende social isolation Aftaler brydes, fortielser og løgne bliver en del af hverdagen Problemer i parforholdet/familien Kriminalitet 10 10

12 5. At tage fat om misbrug: Hvad gør man? Får personalet formodning om, at en udviklingshæmmet har et problematisk forbrug af alkohol, er det nødvendigt at tage en samtale med denne herom. Det er her vigtigt, at man forbereder sig og tænker igennem: Hvad er det for et budskab, der skal formidles? Hvordan forventes den udviklingshæmmede at reagere på, det der siges? Hvordan vil du reagere på den udviklingshæmmedes reaktion? God mental forberedelse til en samtale om et emne, der kan være følsomt er næsten som at spille skak: Det handler om at tænke flere træk frem. Hvad sker der, når jeg siger, at Personalet kan i sin forberedelse overveje: Hvad har vi gjort hidtil? Hvordan gik det? Hvilke problemstillinger har det ført til for personalet? og for den udviklingshæmmede? Hvordan kommer vi videre? Det er helt centralt for en god kommunikation om alkoholmisbrug, at det er en bekymring, der skal formidles, ikke en anklage! Det er ikke sikkert, at du kan komme til at tale om alkoholmisbruget første gang, du forsøger. Måske benægter den udviklingshæmmede, og du må se i øjnene, at I ikke kommer videre den dag. Da er det vigtigt, at du får gjort det klart for den udviklingshæmmede, at du er til rådighed for ham eller hende, hvis han/hun senere får lyst til at snakke. I samtalen med den udviklingshæmmede kan man prøve at danne sig et billede af, hvor meget, hvor ofte og hvorfor, han/hun drikker. For at afdække hvordan man kan hjælpe, kan man eksempelvis spørge: 11 11

13 Hvad er godt ved at drikke? Hvad er dårligt ved at drikke? Har du nogen sinde tænkt på at holde op? Hvorfor/hvorfor ikke? Drikker du nogen gange fra morgenstunden? Har du haft black-outs i forbindelse med at du har drukket? Kan du tåle at drikke mere alkohol nu end tidligere før du bliver påvirket? Gennem ovenstående spørgsmål kan man få en ide om, hvordan man kan hjælpe med at begrænse den udviklingshæmmedes forbrug ved at finde andre handlemuligheder i risikosituationer. Hvis personen selv har tænkt på at holde op med at drikke, tyder det på, at vedkommende selv finder alkoholforbruget problematisk, men måske har behov for støtte til at holde op. Hvis personen ofte drikker for at undgå tømmermænd, kan det tyde på, at en afhængighedstilstand er til stede, og personen har måske brug for hjælp til at blive og forblive ædru. Det er en god ide at tale med den udviklingshæmmede om, hvad dennes behov er. Hvis du har brug for gode ideer til, hvordan man kan tale om alkoholmisbrug og til, hvordan misbrugeren kan hjælpes, kan alkoholkonsulenterne på Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter kontaktes: Alkoholkonsulent Lone Fogh; telefon , Alkoholkonsulenterne rådgiver professionelle og private om alkohol og behandlingsmuligheder for alkoholmisbrug. Råd og vejledning er gratis

14 6. Behandling: Hvilke muligheder? Der er desværre i dag ret få behandlingstilbud, der er egnede til udviklingshæmmede alkoholmisbrugere. Nogle udviklingshæmmede synes dog at kunne drage nytte af kontraktbehandling og støttende samtaler. Kontraktbehandling er en behandlingsform, der bygger på en skriftlig aftale mellem to personer. I kontrakten beskrives målsætningen, hvilke krav til adfærdsændringen patienten skal præstere, og hvad fagpersonen til gengæld skal gøre for at støtte adfærdsændringen. Formålet er at skabe et godt samarbejde, der involverer patienten aktivt i planlægningen, hvorved patienten oplever at mestre sine problemer. Kontraktbehandling kan virke selvmotiverende for den udviklingshæmmede. Metoden kan tillige være en hjælp for den udviklingshæmmedes hjemmevejledere til at fastholde fokus på selvmotivering frem for på kontrol, hvilket skyldes behandlingsmetodens klare aftaler. Nogle udviklingshæmmede misbrugere synes tillige at kunne drage nytte af støttende samtaler med behandlere på alkoholbehandlingscentret. Støttende samtaler tager udgangspunkt i patientens aktuelle situation og er meget styret af, hvad patienten bringer frem under samtalerne. Der er et stort element af praktisk rådgivning og omsorg i støttende samtaler. Ofte vil der være tale om støtte til løsning af praktiske problemer samt om mere krisepræget intervention. Antabus-indtagelse betragtes ikke som egentlig behandling, idet antabus ikke gør noget ved årsagerne til misbruget. Omvendt kan antabus være en god ide som støtte til den udviklingshæmmedes bestræbelser på at forblive ædru, mens man arbejder med andre behandlingsformer eller på anden måde forsøger at motivere den udviklingshæmmede til at lade være med at drikke. Antabusudlevering kan foregå efter aftale med den udviklingshæmmedes egen læge. Hvis den udviklingshæmmede lider af stærke abstinenser, som gør det vanskeligt at ophøre med at drikke, kan abstinenserne behandles medicinsk hos egen læge, på skadestue og på alkoholambulatorium. Det skal understreges, at hjemmevejledere ikke er behandlere, men kan have en vigtig støttende funktion i forbindelse med behandling af alkoholmisbrug hos udviklingshæmmede, jf. afsnit

15 For yderligere information om behandlingsmuligheder, kontakt: Alkoholkonsulent Lone Fogh; telefon , Alkoholkonsulenterne rådgiver professionelle og private om alkohol og behandlingsmuligheder for alkoholmisbrug. Råd og vejledning er gratis

16 7. Støtte til en udviklingshæmmet i behandling for misbrug Når udviklingshæmmede personer har været i behandling, har det vist sig, at et samarbejde mellem behandlere og socialfagligt personale i forbindelse med behandlingen har været givtigt med hensyn til at fastholde de udviklingshæmmede i behandlingen. Det er derfor vigtigt, at det personale, der er om den udviklingshæmmede misbruger i dagligdagen, stiller sig til rådighed for samarbejdet med behandlerne. Behandlerne kender som udgangspunkt ikke den udviklingshæmmede og har derfor brug for råd fra hjemmevejlederne med hensyn til at tilrettelægge kommunikationen med den udviklingshæmmede, så den udviklingshæmmede forstår, hvad behandlingen går ud på og kan forholde sig hertil. Omvendt er der behov for, at hjemmevejlederne kan følge op i forhold til den udviklingshæmmedes behandling. Hjemmevejlederne har hørt, hvad der er blevet aftalt og kan dermed bidrage til at sikre, at den udviklingshæmmede overholder aftalerne. I behandlingen kan hjemmevejlederen således ses som en slags tolk, som sikrer, at den udviklingshæmmede forstår behandleren og som efterfølgende kan hjælpe med at udrede misforståelser, samt være behjælpelig med hensyn til at huske aftaler fra behandlingen mv

17 8. Pårørende til udviklingshæmmede med misbrug Det kan være hårdt at være pårørende til en person, der drikker. Bekymring for personen kan veksle med vrede, resignation, sorg, magtesløshed mv. Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter tilbyder derfor gratis rådgivning til pårørende til alkoholmisbrugere. Rådgivningen har til formål at sætte pårørende i stand til bedre at trække grænser mellem sig selv og alkoholmisbrugeren. Pårørende kan få rådgivning, selvom alkoholmisbrugeren ikke er i behandling. Henvendelse kan ske til Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter, Bjergegade 15 C, 5000 Odense C, tlf

18 9. Litteraturliste Bøger, rapporter mv.: Alkohol Forebyggelse på sygehus fakta, metoder, anbefalinger, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital, Bogen kan læses på Barth, Tom; Tore Børtveit og Peter Prescott: Endringsfokuseret Rådgivning, Gyldendal Akademisk, Postboks 6730, Skt. Olavs Plads, 0130 Oslo. Gruber, Thomas og Jonna Andersen: Misbrug uden behandling, Udviklingshæmmede og misbrug, Formidlingscenter Øst, Rindom, Henrik, Rusmidlernes Biologi om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen, Van der Burg, Birgitte og Lene Høier: Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde Misbrug/afhængighed hos voksne udviklingshæmmede, projekt fra botilbudet Sødisbakke. Kan rekvireres på telefon Hjemmesider: Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (tidl. Formidlingscenter Øst) Videnscenter om Alkohol 17 17

19 18

20 19

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling

Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor. Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Anna Marie Aggerholm Addiction Counselor Marco Guarino Alkolog Dansk Misbrugsbehandling Program for dagen Misbrugsberedskab hvorfor? Former for misbrug Typiske profiler Misforstået omsorg (medafhængighed)

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Rudersdal kommunes alkoholpolitik

Rudersdal kommunes alkoholpolitik Alkoholpolitik Rudersdal kommunes alkoholpolitik Medarbejderne er den vigtigste ressource for Rudersdal kommune og indtagelse af alkohol samt brug af rusmidler er ikke foreneligt med arbejdspladsen mål

Læs mere

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde mellem RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Juni 2004 Dorthe T. Pedersen RC

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport

Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport HOVEDVÆRKSTEDET v/ cand. scient. pol. Claus Holm Thomsen www.hovedvaerkstedet.dk tlf. 66 191590 Projekt Alkoholmisbrug hos Psykisk Udviklingshæmmede Evalueringsrapport Hovedværkstedet April 2005 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne på Amager og Københavns Vestegn Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Amager og Københavns

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling

Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling UDVIKLINGSHÆMMEDE OG MISBRUG Alkoholmisbrug forebyggelse og behandling Et hæfte for pædagoger og andre ansatte i bo- og servicetilbud for udviklingshæmmede UFC Handicap / 2006 Titel: Alkoholmisbrug forebyggelse

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs

Handlevejledning. Børn i familier med alkoholproblemer. 1 Illustration: Pia Thaulovs Handlevejledning Børn i familier med alkoholproblemer 1 Illustration: Pia Thaulovs Indholdsfortegnelse Indledning 03 Alkoholproblemer 04 Omsorgssvigt 6 Fra bekymring til handling 08 Oversigt - Handleveje

Læs mere

når mor og far drikker (til dig som pårørende)

når mor og far drikker (til dig som pårørende) når mor og far drikker (til dig som pårørende) Vi ved, at alle forældre vil det bedste for deres børn og ønsker at tage ansvar for familien, men det er ikke altid muligt at leve op til det. På disse sider

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

til forældre snifning og unge

til forældre snifning og unge til forældre snifning og unge Snifning Rus gennem næsen Snifning betyder, at man for at opnå en rus indånder giftige dampe fra kemiske væsker og organiske opløsningsmidler. Rusen varer under en time Under

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00

Ældre og alkohol. Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Ældre og alkohol Temadag den 10.februar 2010 kl.09.30 15.00 Hvad vil det sige at drikke for meget? Sundhedsstyrelsen siger 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen. Men meninger om hvornår man drikker

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

Misbrugspolitik for University College Lillebælt

Misbrugspolitik for University College Lillebælt Vejledning til Misbrugspolitik for University College Lillebælt Når ansatte har problemer med misbrug af rusmidler vejledning til håndtering af ansatte med misbrugsproblemer Vejledningens formål Denne

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Dette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her.

Dette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her. Dette er et uddrag fra Sundhedsstyrelsens udgivelse: Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen fra 2008. Du finder hele udgivelsen her. Uddraget indeholder: Alkoholproblemer på arbejdspladsen

Læs mere

TIDLIG INDSATS HVORFOR?

TIDLIG INDSATS HVORFOR? ALKOHOL/RUSPROBLEMER Opsporing, tidlig indgriben og forebyggelse Rudersdal Kommune. Kursusforløb 2013-2014 I rusens skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole.

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. Alkoholpolitik på Dronninggårdskolen Mål Dronninggårdskolens alkoholpolitik skal medvirke til at: skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. være medvirkende til at

Læs mere

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Ansøgning til sundhedspuljen 2014.

Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere