Kvalitetsstandard/Servicedeklarati on for Forsorgshjemmet i Esbjerg

Transkript

1 Forsorgshjemmet Kvalitetsstandard/Servicedeklarati on for Forsorgshjemmet i Esbjerg Kvalitetsstandard for Forsorgshjemmet i Esbjerg. 1 Præsentation af Forsorgshjemmet i Esbjerg. 3 Mål for indsatsen. 3 Målgrupper 3 Værdier og normer 4 Den fremtidige indsats på området 4 Forsorgshjemmets tilbud og ydelser 5 Behandlingsmetode. 5 Pædagogisk metode. 6 Forsorgshjemmets botilbud. 6 Omsorg og aktiverende støtte. 7 Kontaktpersonsordningen. 7 Aktivitets- og samværstilbud. 7 Efterfølgende støtte netværksaktiviteter 8 Alternativ afsoning. 8 Beskyttet værksted. 8 Fysiske rammer 10 Antal pladser 10 Faciliteter 10 Information for brugere og pårørende. 12 Indskrivning på Forsorgshjemmet i Esbjerg. 12 Rettigheder og pligter 12 Brugerinddragelse. 13

2 Ventetider og sagsbehandling. 13 Pårørende. 13 Klagemuligheder 15 Personale. 16 Personalepolitik. 16 Organisation og drift 17 Samarbejdspartnere. 17 Lovgrundlag. 18 Kontakt 19

3 Præsentation af Forsorgshjemmet i Esbjerg Forsorgshjemmet modtager mænd og kvinder over 18 år. Der er tale om hjemløse, ofte misbrugende personer, og misbruget kan være kombineret med en psykisk sygdom. Forsorgshjemmet skal optage personer, der har behov for hjælp på akut basis. Der modtages beboere fra hele landet. Forsorgshjemmets primære tilbud indbefatter et botilbud med mulighed for at yde omsorg og aktiverende støtte efter behov. Mål for indsatsen Det overordnede formål med Forsorgshjemmets indsats er at yde hjælp til personer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som pga. særlige sociale vanskeligheder har behov for botilbud eller aktiverende støtte og omsorg, der ikke kan ydes efter andre regler inden for den sociale lovgivning. Forsorgshjemmets mål er i en overgangsperiode at støtte brugerne i: At kunne leve en tålelig tilværelse på institutionen At finde ressourcer til at genetablere sig i en acceptabel livssituation uden for institutionen eventuelt med boformen som en del af netværket Målgrupper Forsorgshjemmet modtager mænd og kvinder over 18 år. Der er tale om hjemløse, ofte misbrugende personer, og ofte personer med en psykisk sygdom kombineret med misbrug. Ved hjemløshed forstås dels den situation, at man ikke har nogen bolig, men også situationer, hvor man af forskellige årsager ikke er i stand til at opholde sig i egen bolig på grund af trusler, vold, angst mm. Det er muligt at kombinere opholdet på Forsorgshjemmet med andre tilbud under Esbjerg Kommune, som er målrettet: Personer med et alkoholmisbrug. Et ophold på Forsorgshjemmet kan kombineres med ambulant behandling på Alkoholambulatoriet, som er et lovpligtigt tilbud under sygehusloven. Personer med et stofmisbrug. Et ophold på Forsorgshjemmet kan kombineres med metadonbehandling, som administreres af Center for Misbrug. Desuden er det muligt at deltage i dagbehandling på Center for Misbrug Personer som modtager støtte fra distriktspsykiatrien. Et ophold på Forsorgshjemmet kombineret med distriktspsykiatriske behandlinger kan være et alternativ til længere indlæggelser Det er en forudsætning for at tage ophold på Forsorgshjemmet, at man i udstrakt grad er selvhjulpen. Det vil sige, at man ikke har behov for hjælp til personlig pleje og praktisk bistand i boligen. Forsorgshjemmet er opført i flere etager, og derfor kan der ikke modtages beboere med alvorlige bevægehandicap. Dog kan Forsorgshjemmet akut modtage beboere i de to aflastningsværelser, som er i stueplan. Værdier og normer

4 Forsorgshjemmet ser brugeren som et selvstændigt individ med egne behov, ønsker og følelser. Der udvises forståelse for brugerens stræben efter det gode liv. Således respekteres brugerens ønske om indflydelse på egen situation også. Fordomsfrihed og rummelighed er nøgleord i det fælles arbejde med at nå brugerens mål. Den fremtidige indsats på området Fra 1. januar 2007 er Forsorgshjemmet en boform under Esbjerg Kommune. I efteråret 2006 trådte en ny lovgivning i kraft på området for støttekontaktpersonordninger. Hermed blev ordningen udvidet til også at omfatte Forsorgshjemmets målgruppe. Dette giver flere handlemuligheder i forhold til indsatsmetoder for Forsorgshjemmets målgruppe, og derfor påtænkes en udbygning af støttekontaktpersonordningen i forhold til støtte i eget hjem. Her lægges vægt på at støtten skal ydes i tilknytning til døgntilbudet. I 2006 åbnede en ny afdeling under Forsorgshjemmet. Denne afdeling fungerer som et alternativt plejehjem, som bedre kan tage hånd om Forsorgshjemmets målgruppe, når de når en alder eller en tilstand hvor de har behov for varig pleje. I umiddelbar nærhed af Forsorgshjemmet forventes etableret 10 skæve boliger i Den sociale vicevært tilknyttet boligerne vil have base på Forsorgshjemmet. Rapporten skæve huse til skæve eksistenser kan downloades fra Videnscenter for Socialt udsattes hjemmeside:

5 Forsorgshjemmets tilbud og ydelser På de følgende sider beskrives behandlingsmæssige og pædagogiske metoder for Forsorgshjemmet, samt Forsorgshjemmets tilbud og ydelser. Først beskrives Forsorgshjemmets: Behandlingsmetode Pædagogiske metode Forsorgshjemmets primære ydelser beskrives i afsnittene: Botilbud Omsorg og aktiverende støtte I forbindelse med et ophold på Forsorgshjemmet kan tilbydes følgende ydelser: Kontaktpersonsordningen Aktivitets- og samværstilbud Efterfølgende støtte netværksaktiviteter Alternativ afsoning Beskyttet værksted Behandlingsmetode Forsorgshjemmet er ikke et behandlingstilbud, og derfor kan det være misvisende at tale om egentlige behandlingsmetoder. Forsorgshjemmet sætter udelukkende ind med socialpædagogisk arbejde for at skabe en positiv udvikling hos sine beboere. Forsorgshjemmet henviser til andre behandlingsinstitutioner, såfremt der er et egentligt behandlingsbehov. Det fremgår af vejledning nr. 45 af 10. marts 1998 at: Det er en central målsætning for tilrettelæggelse af tilbuddene til gruppen af hjemløse og andre, som har vanskeligheder med at opholde sig i egen bolig, at tilbuddet gennem forebyggelse, pleje, social støtte, aktivering og omsorgsforanstaltninger skal sikre, at den enkelte psykisk, fysisk og socialt får styrket sine ressourcer og forbedret sin livssituation, således at vedkommende bliver bedre i stand til at klare tilværelsen selv. For hjemløse i bred forstand betyder det, at de får mulighed for at få: en bolig, ophold i bo- eller opgangsfællesskab eller anden bomulighed den nødvendige støtte i boligen, så at de ikke falder tilbage til deres problemer aktiverende støtte og omsorg

6 tilbud om beskæftigelse, tilpasset beboernes individuelle behov tilbud om fritidsaktiviteter, herunder af netværksskabende art Ved optagelse i en boform efter 110 bør opmærksomheden rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en periode, fx: behandling for alkoholmisbrug bo- og/eller behandlingstilbud til stofmisbrugere bo- og/eller behandlingstilbud med adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter bo- og/eller behandlingstilbud til sindslidende bo- og/eller behandling og rekreationstilbud til kvinder med små børn samt familiebehandling evt. i form af et døgnophold for hele familien I disse tilfælde skal henvises til bo- og behandlingstilbud, som er tilrettelagt særligt for disse målgrupper. Pædagogisk metode Forsorgshjemmets pædagogiske metode følger i vid udstrækning den metode, som beskrives af Per Revstedt omkring motivationsarbejde. Motivation defineres, i den sammenhæng som en menneskelig stræben efter at leve så meningsfuldt og selvrealiseret som muligt. Denne stræben er udtryk for menneskets inderste natur: at være konstruktiv, social, målrettet og aktiv Per Revstedt har udviklet en teori og metodik i arbejdet med klienter, som ofte ikke forekommer motiverede for at lave om på deres tilværelse især hårdt belastede grupper såsom narkomaner, alkoholikere, alvorligt psykisk syge samt kriminelle krænkere. Denne teori er meget anvendelig i forhold til Forsorgshjemmets målgruppe. Per Revstedts motivationsarbejde. Per Revstedt er uddannet psykolog og psykoterapeut. Han har arbejdet mange år inden for psykiatrien, bl.a. med miljøterapeutisk behandling. Desuden har han flere års erfaring som vejleder og underviser inden for socialsektoren, kriminalforsorgen og psykiatrien. Forsorgshjemmets botilbud Kerneydelserne i botilbudet er kost, logi, bad og tøjvask. Der er 3 daglige hovedmåltider foruden fælles kaffe formiddag, eftermiddag og aften. Rengøring af værelser og toilet/bad påhviler brugerne, medmindre de fx på grund af sygdom er ude af stand til at klare opgaven. På grund af den ofte kaotiske livsførelse, der er gået forud for indskrivning på Forsorgshjemmet, mangler brugeren typisk helt eller delvist forudsætninger for deltagelse i det sociale liv, som det kendes med vedtagne normer, samt evne og lyst til at træffe beslutninger og tage ansvar for sig selv og andre. Indsatsen består typisk i funktionsforbedrende foranstaltninger, som ofte ikke i første omgang tager sigte på arbejdslivet, men mere har til formål at hjælpe med at få lidt struktur på dagligdagen, så man kan blive i stand til at være i sociale sammenhænge på boformen, huske aftaler, deltage i aktiviteter efter evne og behov.

7 Omsorg og aktiverende støtte Der er som udgangspunkt stor forskel på, hvad den enkelte bruger ønsker og har behov for. De konkrete opgaver kan være: Vejledning om personlig hygiejne og tøjvask Støtte til at kunne håndtere hverdagen på Forsorgshjemmet Støtte til at kunne indse og ændre uhensigtsmæssig adfærd og reaktioner i hverdagen Afsøgning af et eventuelt behov for behandling Akut sygdomsbehandling, sårpleje mm. Støtte til at kontakte relevante behandlingsinstanser Ledsagelse og eventuelt deltagelse i samtaler Afklaring af boligsituation Støtte til at få styr på økonomien, herunder budgetlægning og administration af midler Administration af medicin Beskæftigelse og afklaring af forhold til arbejdsmarkedet Støtte til at opretholde og genoprette kontakter til familie og netværk Praktisk hjælp i forbindelse med udflytning til egen bolig Efterforsorg i op til et år efter udflytning Dagtilbud til udeboende Der er overlapninger og glidende overgange mellem den praktiske bistand og den mere målrettede og udviklende støtte, som gives efter Serviceloven. Erfaringerne fra den praktiske bistand vil ofte være handlegrundlag for den målrettede støtte. Kontaktpersonsordningen Alle beboere, som indskrives på Forsorgshjemmet, får tildelt en kontaktperson blandt det pædagogiske personale. Kontaktpersonsordningen giver den enkelte beboer mulighed for at have en tættere tilknytning til én person blandt personalet. Dermed åbnes der særlige muligheder for at give personlig støtte i en tryg og velkendt relation. Kontaktpersonen har ofte et bedre overblik og indblik i beboerens situation og har en privilegeret indgang til at støtte vedkommende. Personalegruppen har dog altid et fælles ansvar for at tage sig af alle beboere. Kontaktpersonen er hovedansvarlig for at tilbyde og være med til at udfærdige en handleplan samt løbende opfølgning på handleplanen, ligesom kontaktpersonen skal tilbyde at bistå ved kontakt til behandlingssystemet, socialforvaltningen eller kontakt til andre personer eller instanser. Handleplanen er et arbejdsredskab, som kan indeholde brugerens ønsker til opholdet og skal samtidig fungere som grundlag for samarbejdet i det arbejde, der skridt for skridt skal lede hen imod målet.

8 Aktivitets- og samværstilbud Forsorgshjemmet tilbyder en række aktivitets- og samværstilbud, med det formål at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen. Tilbudene retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og fællesskabsaktiviteter. Tilbudene er følgende: Møbelværksted. Her findes et rummeligt arbejdsmiljø, hvor der sideløbende kan arbejdes med personlige problemstillinger. Her kan beskæftiges 5 6 brugere med arbejdsopgaver som fx reparationer, maling og dekorering Almuehuset. I dette aktivitets- og samværstilbud arbejdes der med at skabe mulighed for at holde fast i tidligere netværk eller opbygge nyt netværk. Her kan beskæftiges 6-8 brugere med smykkefremstilling, læderarbejde, stenslibning og serviceopgaver Efterfølgende støtte netværksaktiviteter Beboere, som bosætter sig i lokalområdet, kan tilknyttes Forsorgshjemmets netværksmedarbejder. Netværksarbejdet tilbydes for at understøtte den enkelte beboer i en positiv udvikling, og for at forebygge tilbagefald til den livssituation, som udløste indskrivningen på Forsorgshjemmet. Efterfølgende støtte (tidligere kaldet efterforsorg) påbegyndes inden udflytning med tilbud om hjælp til indkøb, flytning og praktiske problemer omkring udflytningen. Efter udflytningen kan efterfølgende støtte tilbydes i op til ca. 1 år. Alt efter hvad der aftales, kan tilbudet indeholde: Hjemmebesøg Bisidderfunktion Almindelig dagligdags rådgivning Hjælp til at overholde aftaler med offentlige myndigheder, læge mm. Endvidere står Forsorgshjemmets tilbud åbent efter udflytning. Det drejer sig først og fremmest om: Tilbud om beskæftigelse Tilbud om administrationsordninger vedrørende medicin og økonomi I et vist omfang kan tidligere beboere på Forsorgshjemmet benytte sig af Forsorgshjemmets socialrådgiver og sygeplejerske. Døgntilbudet kan benyttes i nødsituationer, fx ved trusler i eget hjem. Er der behov for mere intensiv eller længerevarende støtte til en udflyttet beboer, end vi ser os i stand til at yde, ansøges der om kommunalt finansieret støtte i eget hjem. Alternativ afsoning Et ophold på Forsorgshjemmet kan efter aftale med kriminalforsorgen benyttes som alternativ til at afsone en dom i et fængsel, hvis det skønnes formålstjenligt. Kriminalforsorgen fastsætter regler for afsoningen, som normalt indebærer, at den dømte kun forlader huset efter aftale. Ellers indgår den pågældende i husets liv på lige fod med de andre beboere.

9 Beskyttet værksted Kontanthjælpsmodtagere med ophold på Forsorgshjemmet er som udgangspunkt omfattet af de samme beskæftigelseskrav, der gælder for kontanthjælpsmodtagere i øvrigt. Aktivering med den kontakt og det samvær,der følger deraf, har til formål at forbedre den enkeltes personlige og sociale funktion. Alle beboere på Forsorgshjemmet forventes at deltage i aktivering under en eller anden form. Der tages hensyn til den enkeltes muligheder og ønsker, hvor det kan lade sig gøre. Et beskyttet værkstedstilbud er et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb, som har karakter af oplæring eller optræning, som fx værkstedsarbejde, deltagelse i den interne drift eller andre aktiviteter, som fx undervisning eller livskvalitetsforbedrende tilbud. Tilbudet er tilpasset den enkeltes ønsker og muligheder. Tilbudet gives også som et tilbud, der kan hindre tidligere beboere i at isolere sig i egen bolig. Tilbudene er følgende: Værkstedet på Baggesens Allé kan beskæftige ca. 20 brugere i sine 4 afdelinger o Træafdeling. Fremstilling af havemøbler, opslagstavler, knagerækker mm. o Metalafdeling. Fremstilling af forskellige vogne og stel o Montageafdeling. Samleopgaver, klippeopgaver, pakning af varer o Udehold. Havearbejde, mindre vedligeholds- og anlægsopgaver, servicefunktioner Køkkenet på Forsorgshjemmet beskæftiger 5-6 brugere med opvask, rengøring af fællesarealer, klargøring af værelser, håndtering af vasketøj og serviceopgaver

10 Fysiske rammer Forsorgshjemmet er beliggende i det centrale Esbjerg tæt ved banegård og busstation. Forsorgshjemmet har til huse i flere bygninger i umiddelbar nærhed af hinanden, samt udslusningslejligheder og værksteder, som ligger i andre kvarterer i Esbjerg. Der er tale om ældre renoverede bygninger, samt et nybygget alternativt plejehjem. Forsorgshjemmets fysiske rammer er følgende: Forsorgshjemmets hovedbygning, med modtagelseskontor, værelser og fælleslokaler Alternativt plejehjem, med værelser og fælleslokaler Samværs/opholdslejlighed Værkstedsbygning i Ribegade Værkstedsbygning i Baggesens Allé Administrationsbygning mm. i Exnersgade med udslusningsværelser Udflytterlejligheder i Krebseparken Der er i alt 2629 kvm boligareal, som bliver brugt til beboelse og administration, og 1221 kvm som huser Forsorgshjemmets værksteds- og aktivitetsfaciliteter. Forsorgshjemmet har egen have med pentangue-bane, som ligger i forbindelse med hovedbygningen. Forsorgshjemmets lokaler er spredt på flere ejendomme og er i flere etager. Derfor kan der ikke modtages beboere med alvorlige bevægelseshandicap. Antal pladser Der er 38 pladser i Forsorgshjemmets botilbud. Disse er opdelt på: 6 akutpladser 21 forsorgspladser 3 botræningspladser 5 pladser i udflytterbolig 3 pladser i bofællesskab ude i byen Der er desuden 15 dagpladser. Herudover har det alternative plejehjem 8 pladser i det varige botilbud, samt 2 midlertidige aflastningspladser. Faciliteter Forsorgshjemmet har 38 midlertidige pladser. Herudover har Forsorgshjemmet 8 varige pladser indrettet i det alternative plejehjem, samt 2 midlertidige aflastningspladser.

11 Boligforhold på Forsorgshjemmet Der er 21 møblerede værelser i Forsorgshjemmets hovedbygning. Værelserne er ca kvm. Fællesfaciliteter på Forsorgshjemmet I hovedbygningen er der køkken, kantine, tv-stue, billardstue og vaskeri. Botræningpladser Der er indrettet 3 botræningspladser på ca. 12 kvm i Forsorgshjemmets hovedbygning. Værelserne er møblerede og deles om køkken, opholdsstue og bad. Boligforhold på det alternative plejehjem Der er indrettet 8 lejligheder på knap 40 kvm på det alternative plejehjem. Lejlighederne er umøblerede, og er hver er indrettet med 2 værelser, et trinettekøkken og eget bad. Fællesfaciliteter på det alternative plejehjem Det alternative plejehjem råder over et stort fælles køkken, opholdsstue, tv-stue og vaskeri, Boligforhold i udflytterbolig Der er indrettet 3 udflytterboliger i en 110 kvm stor lejlighed i Krebseparken. Det betyder at hver enkelt beboer har eget værelse, og at man deles om køkken, stue og bad. Værelserne er umøblerede. Boligforhold for udslusningsboligerne Der 5 udslusningsboliger på kvm. Værelserne er møblerede og deles om køkken, stue og bad. Andre fælles faciliteter Der findes kontorer mødelokaler, lokaler til undervisning mm. på Forsorgshjemmet. Forsorgshjemmet råder også over forskellige hobbyfaciliteter, sportshal, et antal racercykler og motionsrum. Forsorgshjemmet råder over to busser. Forsorgshjemmet råder over hytten Troldhøj, som ligger i Marbæk Plantage.

12 Information for brugere og pårørende Dette afsnit henvender sig til brugere og pårørende, som ønsker information om: Hvordan man bliver indskrevet på Forsorgshjemmet Hvilke rettigheder og pligter man har som beboer på Forsorgshjemmet Brugerinddragelse og brugerforeninger Ventetider og sagsbehandling Pårørende Indskrivning på Forsorgshjemmet i Esbjerg Forsorgshjemmets brugere opsøger ofte stedet på eget initiativ eller henvises fra fx socialforvaltninger eller andre myndigheder og samarbejdspartnere. Brugernes situation på henvendelsestidspunktet er forskellig fra gang til gang, men sammenfattende kan man sige, at brugerne ved henvendelsen ikke har ressourcer til at tage vare på eller ændre deres egen situation. Ofte ligger alt i ruiner bag dem, både når det gælder økonomi, bolig, familieliv mm. Rent praktisk foregår indskrivningen til Forsorgshjemmet altid på Forsorgshjemmets modtagekontor. Kontoret er placeret til højre for hoveddøren i hovedbygningen. Hvis personer med et relevant behov for ophold henvender sig, er Forsorgshjemmet forpligtiget til at finde en plads. Ved indskrivning orienteres beboeren om Forsorgshjemmets husregler. Rettigheder og pligter Ved indskrivning på Forsorgshjemmet har man ret til at modtage et botilbud, omsorg, aktiverende støtte og efterfølgende hjælp efter behov. Hvis man før indflytningen på Forsorgshjemmet er tilmeldt folkeregistret i en anden kommune, skifter man ikke automatisk folkeregisteradresse og hjemkommune. Beboerne betaler for kost og logi den tid de bor på Forsorgshjemmet. for logi kr. 59,14 for kost kr. 66,30 (morgenmad 12,00 kr., frokost 27,15 kr. og aftensmad 27,15 kr.) i alt pr. døgn kr. 125,44 (takster for 2007) Taksterne for ophold i hjemløse-boformer fastsættes en gang årligt. Taksterne fastsættes ud fra niveauet for boligudgifter for lignende boform i lokalområdet. Betalingen for logi fastsættes som udgangspunkt som et samlet månedligt beløb, der betales månedligt forud. Betalingen kan dog fastsættes som en takst pr. døgn udregnet efter de gennemsnitlige udgifter til ydelserne.

13 Der er således adgang til at give beboerne mulighed for at fravælge et eller flere måltider. Det betyder, at der kan ydes kostrefusion efter Forsorgshjemmets regler med hensyn til afmelding af måltider. Lederen kan beslutte, at en beboer i en speciel situation bør indtage mindst et måltid om dagen på boformen, såfremt dette skønnes nødvendigt af hensyn til omsorgsforpligtelsen. Som led i efterbehandling og forberedelse til udslusning, kan betalingen endvidere fastsættes således, at beboeren får mulighed for en opsparing. Nedsættelse af betalingen Personer, der er uden indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet. Her vil der blive rettet kontakt til kommunen med henblik på udbetaling af kontanthjælp, pension eller lignende. Personer, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for logi. Der betales dog for andre ydelser, herunder kost. Betalingen fastsættes således, at der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig. Betalingen fastsættes endvidere således, at beboeren har økonomisk mulighed for at opretholde sine hidtidige forpligtelser, samt at beboeren har et rimeligt beløb til rådighed. Forsorgshjemmet har et sæt nedskrevne husregler, som udleveres ved indskrivning. Brugerinddragelse Brugerinddragelse i hverdagen Brugerinddragelse er et nøgleelement i Forsorgshjemmets tilbud. Brugerne tilskyndes til at tage ansvar for eget liv på flere planer. Derfor inddrages brugerne både i forhold til tilrettelæggelse af daglige aktiviteter på Forsorgshjemmet og i udfærdigelse af egen handleplan mm. Beboermøder På Forsorgshjemmet afholdes beboermøder ca. en gang om måneden. På beboermødet drøftes daglige aktiviteter og problemer. Beboerråd Der kan til hver en tid oprettes et beboerråd på Forsorgshjemmet, men det afhænger ofte af beboersammensætningen, hvorvidt et sådant findes. Beboerrådet holder som regel sine møder som formøde til beboermødet. S.A.N.D. Der findes en overordnet sammenslutning for beboerrådene i Danmark. Denne er en politisk overbygning, som har afdelinger fordelt ud over hele landet. Yderligere information om S.A.N.D. findes på hjemmesiden: Ventetider og sagsbehandling Forsorgshjemmet har ingen venteliste til sit botilbud. Forsorgshjemmet har akut modtagefunktion, så alle optages eller henvises til andre boformer. Forsorgshjemmets sagsbehandling følger de almindelige sagsbehandlingsfrister for Esbjerg Kommune, når det er aktuelt.

14 Pårørende Beboerne er velkomne til at have familie og venner på besøg i huset. Børn kan eventuelt overnatte i Forsorgshjemmets lejlighed ved samvær. Forsorgshjemmet har fastsat regler for børns ophold i boformen i forbindelse med samvær, da Forsorgshjemmet i bund og grund ikke er et sted for børn. Hvis beboerne har overnattende gæster, skal personalet altid orienteres forud, af hensyn til gæsternes sikkerhed ved brand eller lignende.

15 Klagemuligheder Klageinstanserne behandler blandt andet klager over afgørelser om enkeltpersoners rettigheder og pligter efter den sociale lovgivning. Når der træffes en afgørelse, sker dette skriftligt, og der gives en klagevejledning, hvoraf fremgår hvor en eventuel klage skal sendes. I første omgang skal alle klager sendes til: Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Hvis klagen skal behandles andre steder, vil Esbjerg Kommune sørge for at videresende klagen sammen med sagens oplysninger. Der kan ikke klages til de almindelige klageinstanser over kommunernes fastsættelse af det generelle serviceniveau, herunder hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen og takster for tilbudene. Sådanne klager må rettes til kommunalbestyrelsen. En klage, der ikke vedrører tilsidesættelse af regler for sagsbehandling, men for eksempel personalets optræden, skal rettes til myndighedens ledelse.

16 Personale Personalenormering Forsorgshjemmet har en personalenormering på 34,39 stillinger fordelt på: 24,81 stilling på Forsorgshjemmet 8,58 stilling på det alternative plejehjem, og 1 stilling som social vicevært for de skæve huse (endnu ikke oprettet) Der er i alt 35 personer ansat på Forsorgshjemmet til at varetage de pædagogiske, praktiske og administrative opgaver vedrørende beboere og ambulante dagtilbud. Forsorgshjemmet har som regel ca. 3 studerende tilknyttet institutionen (social- og sundhedsassistentstuderende, pædagogstuderende eller socialrådgiverstuderende). Udover Forsorgshjemmets almindelige personalenormering financierer Esbjerg kommune pt. 6 timer ugentligt til støtte af tidligere beboere i eget hjem. Personalets sammensætning Personalet er sammensat af følgende faggrupper: pædagoger tilsynsførende assistenter sygeplejerske socialrådgiver social- og sundhedsassistenter køkkenleder kontorassistent køkkenassistenter pedel Personalet er således fordelt på flere faggrupper, som i det daglige arbejder tværfagligt. Samfundstjeneste Efter aftale med kriminalforsorgen, er der mulighed for at afsone samfundstjeneste på Forsorgshjemmet. Tilrettelæggelsen af samfundstjenestens omfang og opgaver forhandles i fællesskab mellem kriminalforsorgen og Forsorgshjemmet. Personalepolitik Forsorgshjemmet refererer til Esbjerg Kommunes personalepolitik, som kan ses på Esbjerg Kommunes hjemmeside: Forsorgshjemmet har udmøntet egne personalepolitikker på følgende områder: Sygefraværspolitik, lønpolitik, rygepolitik og seniorpolitik.

17 Organisation og drift Forsorgshjemmet blev oprettet i 1974 og er et tilbud under Esbjerg Kommune. Den daglige ledelse varetages af forstander Christian Larsen og stedfortræder Anne Schütt Jensen. Samarbejdspartnere Forsorgshjemmet har en lang række samarbejdspartnere. De mest relevante oplistes ved navn og samarbejdsrelation nedenfor: Beboernes hjemkommuner: Kommunale rådgivere kan henvise til Forsorgshjemmet. Under opholdet kan der afholdes samarbejdsmøder, hvor kommunen informeres og inddrages i brugerens handleplan. Kommunen inddrages ofte i udslusningen af brugeren. Psykiatrien Esbjerg Kommune: De psykiatriske afdelinger kan henvise til Forsorgshjemmet. Forsorgshjemmet har et bredt samarbejde med psykiatrien, og Forsorgshjemmet deltager ofte i opfølgende samtaler og lignende med beboernes samtykke. Praktiserende læger: Forsorgshjemmet kan efter aftale bestille beboeres medicin hos den praktiserende læge. Alkoholambulatoriet i Esbjerg Kommune: Forsorgshjemmet henviser brugere til Alkoholambulatoriet ofte med henblik på en stabilisering af brugeren før der sættes ind med en behandlingsindsats. Center for misbrug i Esbjerg Kommune: Center for Misbrug henviser brugere til Forsorgshjemmet ofte med henblik på en stabilisering af brugeren før der sættes ind med en behandlingsindsats. Andre hjemløse-boformer i Danmark: Hjemløse-boformer i Danmark er indbyrdes forpligtiget i forhold til at henvise til andre boformer, hvis de ikke selv har plads. Politiet: Politiet i Esbjerg afleverer berusede personer på Forsorgshjemmet. Forsorgshjemmet og politiet foretager en vurdering af om en person skal til afrusning på skadestue, eller om personen snarere hører til i boformens regi. Kriminalforsorgen: Kriminalforsorgen samarbejder med Forsorgshjemmet omkring alternativ afsoning, samt når Forsorgshjemmet huser beboere, som er løsladt med vilkår om tilsyn. Andre alkoholbehandlingssteder: Forsorgshjemmet samarbejder med alkoholbehandlingssteder om, hvornår behandlingsforløb kan påbegyndes samt omkring efterfølgende støtte, når behandlingen har fundet sted. Styrket samarbejde mellem Center for Misbrug, Alkoholambulatoriet og kommunens 4 hjemløse-boformer: Der er nedsat et formelt ledelsesforum, hvor forstandere og ledere fra området mødes med områdets konsulent ca. 8 gange årligt. Her udveksles både konkrete erfaringer ligesom forummet bruges til drøftelse af hele politikområdets udvikling. Lovgrundlag Forsorgshjemmets tilbud ydes efter lov om social service Servicelovens 110 fastslår kommunens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Ud over de primære opgaver på Forsorgshjemmet finder en række øvrige bestemmelser i Serviceloven endvidere anvendelse i forbindelse med personers ophold i tilbudet:

18 - Personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp - Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte til optræning og udvikling af færdigheder - Tilbud om beskyttet beskæftigelse - Aktivitets- og samværstilbud - Lovgrundlaget for det alternative plejehjem findes i lov om social service Servicelovens 108 fastslår kommunens forpligtelse til at levere det nødvendige antal pladser der er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

19 Kontakt For yderligere information kontakt venligst: Forsorgshjemmet Exnersgade 47 B 6700 Esbjerg Tlf Fax forsorgshjemmet@esbjergkommune.dk Social- og Arbejdsmarked Tilbud Sct. Knuds Alle Bramming Att.: Konsulent Susanne Oldenborg Tlf.: lmj@esbjergkommune.dk