Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere på førtidspension sammenlignes, side 4 Nyt på Jobindsats.dk, side 6 Nøgletal, side 8 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark På Jobindsats.dk er der kommet en ny måling for, hvor mange udenlandske borgere der har fået opholdsgrundlag og samtidig arbejder i Danmark. Målingen er gjort muligt ved at sammenkøre oplysninger fra Udlændingestyrelsens udlændingeregister om udenlandske borgeres ophold i Danmark med oplysninger om lønindkomst fra det såkaldte e-indkomstregister Tallene viser, at der i de sidste par år månedligt er omkring af disse udenlandske borgere, der opholder sig og har lønindkomst i Danmark. Tallet har været nogenlunde konstant de seneste to år der er med andre ord hverken tegn på store sæsonudsving eller effekter af finanskrisen på det samlede antal. Går man derimod ned og ser på de enkelte brancher, vil man kunne se en effekt både på branche og sæson. Antal udenlandske borgere, der har opholdsgrundlag og arbejder i Danmark jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 Note: Omfatter følgende grundlag for ophold i Danmark: Arbejdstilladelser, opholdsbeviser som følge af lønnet beskæftiget eller selvstændig erhvervsdrivende, positivlisten, jobkortordningen, beløbsordningen, koncernarbejdstilladelser, green card, specialister, trainees, udstationerede medarbejdere samt ophold i forbindelse med uddannelse Kilde: Jobindsats.dk Metode: 1) Vælg Udenlandsk arbejdskraft i venstremenuen på forsiden, 2) vælg målingsgruppen Udenlandsk arbejdskraft i Danmark, 3) vælg målingen Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark, hvorefter der vælges hele landet og periode. Opgørelsen dækker alle udenlandske borgere, som har lovligt grundlag for ophold i Danmark. Det gælder, uanset hvilken ordning den udenlandske borger har fået ophold efter (opholdsbevis, green card, etc.), og uanset om opholdet er målrettet erhverv eller studie. Udenlandske borgere med tildelt opholdsgrundlag og en skattepligtig A- indkomst i Danmark på mindst kr. om måneden, indgår i opgørelsen. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 1/8

2 Udenlandske borgere, der ikke har behov for tilladelse for at arbejde i Danmark, er ikke med i opgørelsen. Det gælder alle nordiske statsborgere og EU-borgere, der opholder sig i landet i op til tre måneder. Opgørelsen omfatter heller ikke pendlere altså udenlandske borgere, der har bopæl i udlandet, mens de arbejder i Danmark. Antallet af udenlandske borgere bliver gjort op på såvel månedsbasis som årsbasis. I månedsopgørelsen indgår personer, der har haft arbejde i den pågældende måned. For at indgå i årsopgørelsen skal man ligeledes have opholdsgrundlag og arbejdet i Danmark i en af årets måneder. Det betyder, at der alt andet lige vil være flere personer i årsopgørelsen end i månedsopgørelsen. Når man opgør, hvor mange udenlandske borgere der i 2008 arbejdede i Danmark, er resultatet knap personer og dermed noget højere end månedstallene på gennemsnitligt personer. Knap hver tredje var fra Polen Beskæftigede udenlandske borgere med opholdsgrundlag i Danmark, 2008 Gamle EU-lande Nye EU-lande Øvrige Europa Lande uden for Europa I alt Note: I tallene indgår samme opholdsgrundlag som i figuren ovenfor. Kilde: Jobindsats.dk Metode: 1) Vælg Udenlandsk arbejdskraft i venstremenuen på forsiden, 2) vælg målingsgruppen Udenlandsk arbejdskraft i Danmark, 4) vælg målingen Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark, hvorefter der vælges hele landet, periode og fordelingsvariablen nationalitet Udover nationalitet kan målingen fordeles efter, hvilken branche de udenlandske borgere er beskæftiget i. Gør man det, kan man se, at borgere fra Polen ikke kun var beskæftiget i byggebranchen i Det gjaldt kun knap hver fjerde. Industrien er den branche, hvor flest borgere fra Polen er ansat. Målingen kan ligeledes fordeles på karakteren af opholdsgrundlaget om opholdet er rettet mod uddannelse eller erhverv. Det kan bringe yderligere detaljer frem om den udenlandske arbejdskraft. Knap hver tredje udenlandske borger nemlig godt ud af personer der i løbet af 2008 havde opholdt sig og arbejdet i Danmark, var fra Polen. I det hele taget kom en stor del af den udenlandske arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande. Det drejede sig om personer altså mere end halvdelen af alle udenlandske borgere, der i 2008 havde opholdsgrundlag og arbejdede i Danmark. Ser man for eksempel på de godt udenlandske borgere, der var beskæftiget i landbruget i 2008, kom knap fra Ukraine og hovedparten nemlig havde studie som opholdsgrundlag. Knap en tredjedel af alle udenlandske borgere, der arbejdede i dansk landbrug, var ukrainske studerende overvejende praktikanter der arbejdede som en del af studiet. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 2/8 Nr. 7, 15. januar 2010

3 Fakta om målingen Målingen omfatter udenlandske borgere som har fået meddelt ophold i Danmark efter 1. januar 2004 og som i den valgte periode har haft en A-indkomst på mindst kr. fra samme virksomhed inden for en måned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag. Derudover omfatter målingen borgere fra de nye EU-lande, der har haft en aktiv arbejdstilladelse i den valgte periode. Denne ordning er under udfasning og i maj 2010 forventes det ikke længere, at der er udlændinge i Danmark med dette opholdsgrundlag. Endelig indgår personer fra registeret af udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere (RUT). Det drejer sig om færre end 500 personer årligt. Antallet af udenlandske borgere der arbejder og opholder sig i Danmark kan fordeles efter nationalitet, branche, opholdsgrundlag og arbejdsstedets geografiske placering. En person, der har været beskæftiget i flere brancher eller kommuner, vil indgå i alle de brancher og kommuner de har været beskæftiget i. I totalen indgår personen imidlertid kun én gang. Derfor vil summen af de enkelte brancher og kommuner være større end landstotalen. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 3/8 Nr. 7, 15. januar 2010

4 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere på førtidspension sammenlignes På Jobindsats.dk er det muligt at sammenligne forskellige befolkningsgruppers herunder danskere og ikke-vestlige indvandreres omfang på en given ydelse. Når man sammenligner på tværs af befolkningsgrupper bør man sikre sig, at der ikke er forskelle i populationernes sammensætning. Dermed kan man sikre sig, at sammenligningerne er mere retvisende. En simpel sammenligning af danskere og ikke-vestlige indvandrere på førtidspension viser, at 7,0 procent af de årige danskere modtager førtidspension, mens det samme gør sig gældende for 10,5 procent af de ikkevestlige indvandrere. Andel på førtidspension, år år år år år år år år år Pct Danskere Ikke-vestlige Note: Ikke-vestlige omfatter både indvandrere og efterkommere. Kilde: Jobindsats.dk Metode: 1) Vælg Førtidspension i venstremenuen på forsiden, 2) vælg Databank, 3) vælg målingsgruppen Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner, 4) vælg målingen Antal fuldtidspersoner, hvorefter der vælges Hele landet, periode, herkomst og aldersgrupper. Lav derefter et nyt træk: 5) Vælg Befolkning og arbejdsmarked i venstremenuen på forsiden, 6) vælg Databank, 7) vælg målingen Befolkning og arbejdsmarked - 10 uddannelsesgrupper, 8) vælg målingen Befolkning, hvorefter der vælges Hele landet, periode, herkomst og aldersgrupper. Men afstanden fra en andel på 7,0 til 10,5 procent giver ikke et helt dækkende billede af forskellen mellem danskere og indvandrere på førtidspension. Reelt har ikke-vestlige indvandrere næsten tre gange så stor sandsynlighed for at ende på førtidspension inden pensionsalderen som en person med dansk oprindelse. I aldersgruppen år, altså lige inden folkepensionsalderen, modtager omkring én ud af seks danskere førtidspension. Til sammenligning er det op mod hver anden indvandrer i den tilsvarende aldersgruppe, der modtager førtidspension. Når en sammenligning af danskere og indvandrere i hele aldersgruppen år kun viser en forskel på få procentpoint, skyldes det en kombination af to forhold. For det første, at sandsynligheden for førtidspensionering stiger kraftigt med alderen. For det andet, at indvandrere i gennemsnit er yngre end danskere. Der er mange unge og få ældre. Den kombination betyder, at der lige nu hvor gruppen af indvandrere gennemsnitligt er relativt unge i forhold til danskere ikke er så stor forskel på andelen af førtidspensionister i de to befolkningsgrupper. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 4/8 Nr. 7, 15. januar 2010

5 Til gengæld betyder det også, at der vil ske en kraftig vækst i antallet af ikkevestlige indvandrere på førtidspension i takt med at indvandrerbefolkningen ældes, hvis indvandrere fremover bliver førtidspensioneret i samme grad som i dag i takt med at de bliver ældre. Dobbelt så ofte i Odense som i København Jobindsats.dk viser som på mange andre felter store geografiske forskelle. Det gælder således også indvandrere på førtidspension. For eksempel er det i Odense omkring to ud af tre ikke-vestlige indvandrere, der kommer på førtidspension inden folkepensionsalderen. I København er det færre end én ud af tre årige indvandrere, der modtager førtidspension. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 5/8 Nr. 7, 15. januar 2010

6 Nyt på Jobindsats.dk Nye målinger siden sidste nyhedsbrev Siden sidste nummer af nyhedsbrevet i oktober 2009 er Jobindsats.dk udvidet med flere nye målinger mv.: 1. Venstremenupunktet Udenlandsk arbejdskraft, er udvidet med endnu en måling om omfanget af udenlandsk arbejdskraft. Den nye måling viser bestandstal for hvor mange personer, der har fået opholdsgrundlag og samtidig arbejder i Danmark. Se artiklen Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark. 2. Venstremenupunktet Andre aktører er blevet udvidet med tre nye målinger. Den første gør det muligt at se tal for, hvor mange personer opgjort som fuldtidspersoner, der er henvist til andre aktører, se målingen Andel personer og aktiveringsgrad hos andre aktører. Den anden gør det muligt at se tal for aktiveringsgraden hos andre aktører, se målingen Andel personer og aktiveringsgrad hos andre aktører. Den sidste nye måling for hurtig i gang, viser rettidigheden for andre aktørers aktivering, se målingen Jobsamtaler og aktivering til tiden hos andre aktører under Hurtigt i Gang-udbuddet. Målinger på vej Inden for de nærmeste måneder forventes Jobindsats at blive opdateret med de målinger, der er nævnt nedenfor: 1. Det vil under det nye venstremenupunkt Ledighedsindikatorer blive muligt at se målinger for den officielle ledighed, dvs. at det bliver muligt at genfinde tallene for den faktiske ledighed, som opgjort af Danmarks Statistik, på Jobindsats.dk. Ledighedsmålingerne på Jobindsats vil kunne fordeles på (1) antal personer, (2) antal fuldtidspersoner, (3) påbegyndte og afsluttede forløb, (4) varighed af afsluttede forløb og meget andet. 2. Aktiveringsmålingerne for modtagere af a-dagpenge, kontant- og starthjælps samt modtagere af introduktionsydelse tilpasses med nye uddannelseskategorier. Det bliver således muligt for disse ydelsesgrupper at følge udviklingen i antal personer på bl.a. ordinær uddannelse. 3. Det vil under det nye venstremenupunkt Ledighedsindikatorer blive muligt at se målinger for antallet af personer tilmeldt jobcentrene som arbejdssøgende. Disse målinger vil kunne fordeles på (1) antal personer, (2) antal fuldtidspersoner, (3) påbegyndte og afsluttede forløb og meget andet. 4. Det vil under venstremenupunktet Andre Aktører blive muligt at se nye målinger under hurtigt i gang. Der er tale om aktiveringsgrader for særlige målgrupper (A og D) under hurtigt i gang udbuddet. Endvidere er der tale om rettidighedsmålinger for Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 6/8 Nr. 7, 15. januar 2010

7 afviklingen af jobsøgningskurser for en særlig målgruppe (A). 5. Under målingen Antal rådighedssanktioner for dagpengemodtagere vil det blive muligt at opdele på tre nye variable. Målingen vil kunne fordeles på (1) Køn, (2) alder og (3) herkomst. Der bliver lagt en nyhed på Jobindsats.dk, når de nye målinger er tilgængelige. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 7/8 Nr. 7, 15. januar 2010

8 Nøgletal 3. kvartal kvartal 2009 Procentvis ændring 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 Antal fuldtidspersoner - a-dagpenge ,5% - kontanthjælp mv. 1, ,5% - sygedagpenge ,3% - ledighedsydelse ,0% - fleksjob ,3% - førtidspension ,9% Forsørgelsesudgifter i alt 4 (mio. kr.) ,0% Aktiveringstilbud til tiden 5 - a-dagpenge 91,8 86,5-0,6% - kontanthjælp 63,5 67,2 8,9% Jobsamtaler til tiden 6 - a-dagpenge 94,8 91,8-2,4% - kontanthjælp 84,6 84,2 9,0% 1) Ledigheden opgøres her som bruttoledighed, altså inkl. aktivering. 2) Tallene omfatter kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forrevalidering og revalidering. 3) Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb. 4) Målingen viser forsørgelsesudgifter opgjort i faste priser for a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, forrevalidering, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension. 5) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, der får første aktiveringstilbud til tiden, jf. lovens krav. 6) Målingen viser andelen af ydelsesmodtagere, der får jobsamtalen til tiden, jf. lovens krav. Udgivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen Redaktør: Klaus Langager Side 8/8 Nr. 7, 15. januar 2010