Praktikhæfte for praktik

Transkript

1 Praktikhæfte for praktik Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Den 1. juni til 30. november 2017 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Praktikuddannelse med afsæt i kompetencemål 3 Individuel kompetenceprofil 4 Facilitering af læreprocesser - Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion 5 Kompetencemål for de tre specialiseringer 5 Deltagelsessporet 6 Det refleksive spor 6 Skemaer i tilknytning til den studerendes praktikforløb 8 Vurdering af den studerendes uddannelsesmæssige udbytte 9 Prøve i praktik 9 Studiedagenes tilrettelæggelse 10 Tidsfrister i praktikperioden 12 Praktikportalen 12 1

2 Indledning Kære studerende og vejledere fra praktikstederne! I dette hæfte finder I den væsentligste information om 3. praktik. Det er vores ønske at vejlede jer i f. t. de enkelte elementer, der indgår undervejs disse udgøres af: Pædagoguddannelse med afsæt i kompetencemål herunder procedurer indført af pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Vurdering af det uddannelsesmæssige udbytte samt prøve i praktik Studiedagenes indhold og tidsfrister i perioden Endvidere ønsker vi at give et overblik i forhold til det samlede forløb. Dette gøres i et selvstændigt dokument: Skematisk oversigt over samarbejdet mellem studerende, praktiksted og pædagoguddannelsen ifølge bekendtgørelsens bestemmelser Der er endvidere udarbejdet skemaer til: Uddannelsesaftale Individuel kompetenceprofil Vejledningsplan Refleksionsskemaer Disse findes på Praktikportalen under Praktikrelevante dokumenter Arbejdstid De studerende bliver lønnet for gennemsnitligt 30 timer om ugen på praktikstedet. I perioden er der 10 studiedage på pædagoguddannelsen. For at kunne deltage heri, skal de studerende optjene timer til afspadsering. Derfor vil vagtplanen typisk skulle være på 32½ time om ugen. De studerende skal i alt have 780 timer på praktikstedet i løbet af det halve år(naturligvis fratrukket afspadsering for aften- nat samt søn- og helligdage) Orienteringsmøde Den 20. april afholder vi et informationsmøde fra kl. 14 til 16 om 3. praktikperiode for praktikvejledere fra praktikstederne med særligt fokus på den nye bekendtgørelse og vores lokale udmøntning heraf. Tilmelding senest den 18. april til Janni på Jarl@ucl.dk Hvis I har spørgsmål, som I ikke finder svar på i vores praktikmateriale, er I altid velkomne til at kontakte praktikkontoret. Så vil vi gøre, hvad vi kan, for at hjælpe jer. Forbesøg Tirsdag den 4. april er afsat på de studerendes skema til forbesøg på praktikstederne. Vi opfordrer til, at praktikstederne, så vidt dette er muligt, planlægger efter, at de studerende kan besøge jer i løbet af denne dag. Med venlig hilsen Praktikkoordinatorer Praktiksekretærer Ole Tophøj Bork og Lone Tang Jørgensen Janni Rasmussen Lilleballe og Susanne Pedersen oltb@ucl.dk lotj@ucl.dk jarl@ucl.dk supe@ucl.dk 2

3 Praktikuddannelse med afsæt i kompetencemål Pædagoguddannelsen har kompetencemål som grundlæggende styringsredskab. Dermed bliver kompetenceudvikling det centrale for uddannelsen. Når en praktikperiode er gennemført, skal den studerende i forbindelse med en prøve godtgøre, at hun/han har nået et kompetenceniveau svarende til kompetencemålet for praktikperioden. Dette beskrives i Bekendtgørelsen på følgende måde: 5 stk. 2 Uddannelsens kompetencemål, jf. stk. 1, beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere ved de afsluttende prøver for at have opfyldt målene. Denne grundforståelse skal medtænkes i udviklingen af styringsredskaber til praktikuddannelsen. I den tidligere bekendtgørelse var afsættet en organisering, hvor den studerende gennem praktikforløbet blev vurderet på sine handlinger (bredt forstået), og forudsat at disse handlinger gennem praktikperioden viste sig af tilstrækkelig kvalitet, blev praktikken godkendt. Havde den studerende gjort det, som fra starten var blevet udtrykt som forventninger i læringsmålene, ville praktikken blive godkendt. Med afsæt i bekendtgørelsen fra 2014 vil det afgørende være, at den studerende ved afslutningen af praktikken nu og her demonstrerer et tilstrækkeligt kompetenceniveau (naturligvis understøttet af et skriftligt oplæg). Det er så at sige hver enkelt studerendes individuelle kompetenceprofil, der gennem uddannelsesforløbet skal styrkes i tilstrækkelig grad. Dette er søgt illustreret i denne model, der uddybes på de følgende sider: 3

4 Kompetencemålet for praktikperioden angiver i generelle termer mål, som samtlige studerende skal nå som følge af uddannelsesforløbene på praktikstederne. Kompetencemålet formulerer to overordnede fokusområder, som giver afsættene for den studerendes kompetenceudvikling. Der er fastsat kompetencemål for hver af de tre specialiseringer. Dette fremgår af skemaet på næste side. Men dette kan ske på forskellige måder. Den enkelte studerende har fx ambitioner på egne vegne en forestilling om, hvilken faglig profil hun/han stræber efter. Dette kan beskrives som en individuel kompetenceprofil, der gennem uddannelsesforløbet styrkes. Forud for praktikken udarbejder den studerende en individuel kompetenceprofil (IKP) med afsæt i kompetencemålet og de bekendtgørelsesfastsatte videns- og færdighedsmål. Dette gøres i form af: Nuværende kompetenceniveau: Den studerende beskriver sin nuværende viden og færdighed i relation til målene. Hvad skal jeg lære for at leve op til videns- og færdighedsmålene?: Den studerende tager udover de fastsatte videns- og færdighedsmål også udgangspunkt i kendskabet til sig selv og praktikstedets praktikbeskrivelse i denne sammenhæng. Derudover beskriver den studerende ønsker i relation til vejledning. Den studerende drøfter sin individuelle kompetenceprofil med medstuderende og uddannelsesvejleder forud for praktikken. Man kan sige, at IKP viser, hvad den studerende har i sin pædagogiske værktøjskasse. Den individuelle kompetenceprofil afleveres til praktikvejlederen fra praktikstedet den første dag i praktikperioden. Det er kompetenceprofilen i sammenhæng med videns- og færdighedsmålene og praktikbeskrivelsen, der giver afsættet for den studerendes og praktikvejlederen fra praktikstedets fælles tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet i praktikperioden. Den studerende arbejder i praktikperioden systematisk med styrkelse af sin individuelle kompetenceprofil. Kompetenceudviklingen kan illustreres på følgende måde: Individuel kompetenceprofil Dette faciliteres ad to spor: Refleksivt spor Kompetenceudviklingen understøttes af vejledningsforløbet, litteratur og den studerendes portfolio-arbejde. Deltagelses spor Kompetenceudviklingen understøttes af deltagelsen i den daglige pædagogiske praksis og udvalgte projekter. 4

5 Facilitering af læreprocesser Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion Læreprocesser knyttet til den studerendes deltagelse, systematiske erfaringsopsamling og refleksion skal faciliteres. Faciliteringen etablerer sammenhæng mellem deltagelsessporet og det refleksive spor. Kompetencemålets to overordnede fokusområder giver afsættet for den studerende, men det aftales løbende, hvilke læringsfelter den studerende arbejder med for at styrke sin individuelle kompetenceprofil. I skemaet nedenfor ses kompetencemålene for hver af de tre specialiseringer Den studerendes indsats i tilknytning til et læringsfelt systematiseres og dokumenteres i et refleksionsskema. Refleksionsskemaerne indgår som en central del af den studerendes portfolioarbejde. Se beskrivelse af refleksionsskemaet på side 8. Hver gang den studerende afslutter sin systematiske læreproces i tilknytning til et læringsfelt, skal hun/han ajourføre sin individuelle kompetenceprofil (IKP). På denne måde dokumenter den studerende, at hun/han løbende udvider repertoiret i sin pædagogiske værktøjskasse. Kompetencemål for 3. praktik Praktik Dagtilbudspædagogik Skole- og fritids-pædagogik Social- og special- pædagogik 3. praktik Den studerende kan målrettet tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter børns trivsel, læring, dannelse og udvikling. Den studerende kan bidrage til fremme af børn og unges trivsel, udvikling og læring. Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver. Den studerende kan på et fagligt grundlag udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik. Den studerende kan samarbejde med relevante aktører. 5

6 Deltagelsessporet: Kompetenceudviklingen understøttes af deltagelsen i den daglige pædagogiske praksis og udvalgte projekter. Deltagelsessporet skal levere læringsfelter (arenaer) fra den pædagogiske praksis for den studerendes systematiske kompetenceudvikling. Den studerende og praktikvejlederen fra praktikstedet udvælger i fællesskab læringsfelter knyttet til den daglige pædagogiske praksis dvs. sammenhænge som netop er kendetegnet ved nødvendigvis at optræde dagligt og fordre pædagogers vedvarende faglige indsats. Der skal yderligere 3. praktik udvælges læringsfelter knyttet til ekstraordinære pædagogiske indsatser. Hermed menes indsatser, som ligger ud over den daglige pædagogiske praksis, og som iværksættes med særlige formål for øje kommunale satsningsområder, udviklingsprojekter o.l. Udvælgelsen af læringsfelter og den systematiske refleksionsproces i tilknytning hertil skal sikre, at deltagelsen ikke kun bidrager til den studerendes socialisering til den normeringsmæssigt nødvendige indsats, men i lige så høj grad lægger grund for den uddannelsesmæssigt afgørende kompetenceudvikling. Der vil løbende skulle foretages justeringer af fokus og tiltag i daglig praksis på baggrund af refleksioner over egen læreproces. Indsatsen i et udvalgt læringsfelt indebærer naturligvis også mål for involverede børn eller øvrige borgere. Det ses som del af kvalitetssikringen, at læreprocessers relevans både knyttes til den enkelte studerendes kompetenceprofil OG borgeres behov for pædagogisk indsats. Deltagelses spor Dette gælder både for indsatsen i den daglige pædagogiske praksis og indsatsen i forbindelsen med udvalgte pædagogiske projekter i perioden. Den nye viden og de nye eller styrkede færdigheder, som den studerende opnår gennem indsatsen i tilknytning til et læringsfelt skal afslutningsvist tilføjes til IKP Det refleksive spor: Kompetenceudviklingen understøttes af vejledningsforløbet og den studerendes portfolio-arbejde. Refleksivt spor Det refleksive spor skal levere arenaer for den studerendes systematiske erfaringsopsamling og refleksion. Vi er bevidste om, at der foregår en betydelig og kvalificerende refleksion i direkte tilknytning til deltagelsen. Der er således tale om et supplement hertil. Det refleksive spor i vores model repræsenterer derfor viden-inddragelse, vejledning og andre faglige møder eller samtaler, studiedage, behandling af empiri o.l. - det vil sige sammenhænge, hvor den studerende ikke er i direkte kontakt og samspil med målgruppen fra praktikstedet. Aktiviteterne i disse refleksive sammenhænge vil naturligvis have en kvalificerende effekt på den studerendes refleksioner i praksis. 6

7 Praktikmøde Ca. midt i praktikperioden afholdes der et praktikmøde på en studiedag. Praktikmødet har formålet at sætte fokus på forståelsen af kompetencemålene. De studerende arbejder i praktikteams med inviterede vejledere fra praktikstederne der arbejdes med hver enkelt studerendes organisering af læreprocesser, så disse sandsynliggør et tilstrækkeligt kompetenceniveau ved periodens afslutning. De studerende skal forud for studiedagen sørge for, at praktikvejledere fra praktikstederne får adgang til at læse refleksionsskemaerne for de igangværende aktionslæringsforløb fra alle studerende i praktikteamet. Praktikmødet har endvidere formålet at introducere til kompetencemålsprøven ved praktikkens afslutning. Vejledningsplan Som supplerende styringsredskab for vejledningsforløbet skal den studerende og praktikvejlederen fra praktikstedet i fællesskab udarbejde en vejledningsplan, som løbende justeres. I f. m. hver vejledning noteres i vejledningsplanen, hvad der blev sat fokus på, og en kort beskrivelse af væsentlige indsigter og pointer herfra. Der noteres ligeledes aftaler vedrørende næste vejledning. Der behøver ikke at blive udarbejdet en detaljeret plan for det samlede forløb fra starten, men planen skal gennemgående bidrage til at give overblik. Det er vigtigt, at vejledningsforløbet tilpasses med afsæt i den studerendes kompetenceudvikling. Den endelige vejledningsplan indgår som dokumentation i forbindelse med den afsluttende prøve. Der er udarbejdet en særlig skabelon til vejledningsplanen. 2/3-udtalelse Kort før 2/3 af praktikperioden er forløbet, skal den studerende ajourføre sin individuelle kompetenceprofil. Praktikvejlederen fra praktikstedet skriver med afsæt i kompetenceprofilen, hvad den studerende skal fokusere på i den resterende del af praktikperioden for at nå kompetencemålet, og hvordan dette vil blive understøttet af vejledning. Dette skrives nederst i kompetenceprofilskemaet. IKP med 2/3-udtalelse skal derpå uploades i Praktikportalen. Er der bekymringer, i f.t. om den studerende vil kunne nå kompetencemålet, skal der tages kontakt til den studerendes uddannelsesvejleder. Portfolio Den studerendes portfolio-arbejde kvalificeres i forbindelse med studiedage på pædagoguddannelsen. Refleksivt spor Når praktikperioden er gennemført, vil den studerende i forbindelse med prøven skulle godtgøre, at hun/han har nået kompetencemålet. 7

8 Skemaer i tilknytning til den studerendes praktikforløb Uddannelsesaftale Uddannelsesaftalen er dokumentation for, at der er etableret et forpligtende uddannelsesforhold mellem Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg, praktikstedet og den studerende. Originalen skal blive på praktikstedet, og den studerende skal have en kopi heraf. Pædagoguddannelsen skal ikke modtage kopi af aftalen. Individuel kompetenceprofil Der er udarbejdet to forskellige udgaver af dette skema. Et skema i Word-udgave og et skema som Googledokument. Den studerende og praktikvejlederen aftaler, hvilket skema de ønsker at arbejde i. Google-dokumentet har den fordel, at den studerende kan give praktikvejlederen direkte adgang til at læse og skrive heri. Dette forudsætter dog internetadgang. Dette skema indeholder felter, hvori praktikvejlederen skriver status forud for to tredjedel af praktikken er forløbet. Vejledningsplan Dette skema findes ligeledes i de to ovenfornævnte udgaver. Refleksionsskema Den studerendes indsats i tilknytning til et læringsfelt systematiseres og dokumenteres som tidligere nævnt i et refleksionsskema. Refleksionsskemaerne indgår som en central del af den studerendes portfolio-arbejde. Der arbejdes med et skema til hvert læringsfelt. Skemaet indeholder følgende felter: Læringsfelt: Angiv en overskrift Opgave: Retter sig mod indholdet af det valgte læringsfelt samt todelt begrundelse: - målgruppens udbytte - udbytte af egen læreproces (I dette felt beskrives det valgte fokus, og hvorfor dette er valgt) Processen: Retter sig mod arbejdsprocessen hvordan der arbejdes med opgaven og løbende dokumenteres og reflekteres herunder hvordan litteratur bliver inddraget. (Dette felt viser, hvordan den studerende gennem perioden har arbejdet med, reflekteret over og på den baggrund justeret sin indsats) Vurdering: (Dette felt udfyldes, når processen afsluttes) Retter sig mod det endelige og todelte udbytte af processen: - målgruppens udbytte - udbyttet af den studerendes egen læreproces. Peger læreprocessen i dette læringsfelt på et nyt læringsfelt? Periode: Kort angivelse af hvornår den studerende har arbejdet med dette læringsfelt. Dette skema findes ligeledes i de to nævnte udgaver. 8

9 Aktionslæring Alle tre specialiseringer har i 3. praktiks kompetencemål fokus på udvikling af den pædagogiske praksis. De studerende skal tilegne sig viden om forandringsprocesser og innovation, og skal kunne deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag. Som understøttelse af denne kompetenceudvikling, skal de studerende gennem 3. praktikperiode gennemføre et aktionslæringsforløb i samspil med praktikstedet. Aktionslæring har som udgangspunkt at tage en lille del ud af den komplekse virkelighed og gøre den til genstand for en nærmere, systematisk undersøgelse ved at eksperimentere med den på baggrund af bevidste overvejelser, iagttagelser, refleksioner og litteratur med afsæt i eksisterende erfaringer og gennem refleksion og eksperimenteren at generere nye indsigter. Aktionslæring er en cirkulær proces med følgende faser: - Forundring - Hypotese - Aktioner - Iagttagelser - Reflekterende samtale og inddragelse af faglig viden - Bearbejdning og videndeling af erfaringer - Nye aktioner (eller ny-formulering af forundring) Der er udarbejdet et særligt refleksionsskema til dokumentation af aktionslæringsforløbet. Vurdering af den studerendes uddannelsesmæssige udbytte Udtalelse vedrørende opfyldelse af kompetencemålene 9 Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. Dette sker nederst i den studerendes individuelle kompetenceprofil. Uddannelsesvejlederen vil kunne læse udtalelsen, når IKP vedlægges præsentationsportfolioen som bilag. Hvis der i praktikperioden opstår tvivl, om den studerende kan nå de fastsatte kompetencemål, skal der straks tages kontakt til den tilknyttede uddannelsesvejleder fra pædagoguddannelsen, så der kan foregå en fælles drøftelse af, hvordan læreprocessen kan styrkes, for at målene kan nås. Hvis den studerende ikke har været i praktik i mindst halvdelen af mødedagene, kan vedkommende ikke indstilles til prøve. Prøve i praktik 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på professionshøjskolen. Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. 9

10 Prøveform - Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio Præsentationsportfolioen består af skriftlige refleksioner over udvalgte produkter/elementer, som understøtter praktikkens kompetencemål. Formalia. De skriftlige refleksioner i præsentationsportfolio, må indeholde max anslag inklusive mellemrum (max. ca. 10 normalsider). Forside, indholdsfortegnelse, referenceliste og bilag indgår ikke i antal anslag. Bilagsmaterialet skal indeholde den endelige udgave af IKP og vejledningsplan Anvendes film eller fotos af borgere fra praktikstedet, skal den studerende sikre sig tilladelse til at medtage disse i præsentationsportfolioen eller i den 5. minutters præsentation, der indleder prøven. Bedømmelsesgrundlag: Præsentationsportfolioen og den mundtlige præstation. Tidsramme for selve prøven: 5 min. præsentation, 20 min. diskussion. Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. For at bestå kræves det, at censor og mindst en af de to øvrige bedømmere indstiller til bestået. Ikke-bestået 17 Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. Den studerende har i følge Eksamensbekendtgørelsen op til tre forsøg til at bestå prøven. Praktikudtalelse - Skriftlig evaluering af den studerendes arbejde og læreproces i praktikken Før afslutningen af praktikperioden udarbejder praktikstedet en samlet evaluering af den studerendes arbejde og læreproces i praktikken. Denne evaluering indgår ikke i prøvegrundlaget, men som støtte for den studerendes videre uddannelsesforløb. Der er ikke udfærdiget et fortrykt skema hertil. Udtalelsen skal uploades på Praktikportalen. Studiedagenes tilrettelæggelse 8 Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. Juni 1. studiedag Der arbejdes med sammenhæng mellem kompetencemål, Individuel Kompetenceprofil og læringsfelter. Herunder valg af aktionslæringsforløb. Hvordan er den studerende kommet i gang med læreprocessen? Derudover introduceres en gennemgående Studieopgave i praktikkens videns- og færdighedsmål Studiedage samt aktionslæringsforløb i 3. praktikperiode Måned Pædagoguddannelsen Aktionslæringsforløb på praktikstedet Der fastsættes læringsfelter - herunder formulering af forundring, hypotese og indledende aktioner i aktionslæringsforløbet 2. og 3. studiedag 28. og 29. juni Oplæg v/de faglige organisationer om den professionelle pædagog og udviklingsperspektiver samt gæstelærere se særskilt plan for dagene under praktikrelevante dokumenter på Praktikportalen. Der afvikles bachelorprojektfremlæggelser disse da- 10

11 August/september September Oktober November ge. Praktikteamet vælger, hvilke fremlæggelser de ønsker at overvære. Teamet arbejder herudover med Studieopgave i praktikkens videns- og færdighedsmål forberedelse af oplæg på 6. studiedag. 4. studiedag Praktikmøde med deltagelse af praktikvejlederne fra praktikstederne. Efter fælles introduktion og morgenkaffe arbejdes der i praktikteams frem til kl med fokus på igangværende og forestående læringsfelter og hvordan dette kvalificeres via refleksionsskemaer. De studerende har forud for dagen sørget for at vejlederne får adgang til at læse aktionslæringsskemaet fra hver studerende i teamet intro til prøve i praktik Opfølgning med de studerende uden praktikvejlederne fra praktikstederne 5. studiedag Studieaktiviteter på Valgfrie kompetenceområde hold Information om 4. praktik samt Bachelorprojekt 6. studiedag Fremlæggelser i matrix-grupper af Studieopgave i praktikkens videns- og færdighedsmål. 7. studiedag Kl Studieaktiviteter på Valgfrie kompetenceområde hold Kl Faglige oplæg og vejledning i f. t. kompetencemålet, herunder kvalificering af mundtlige oplæg/præsentation. 15. november afleveringsfrist for præsentationsportfolio i WiseFlow og på Praktikportalen 8. og 9. studiedag november Første dag i praktikteam forberedelse til kompetencemålsprøve afpudsning af individuelle mundtlige oplæg. Anden dag kompetencemålsprøve På praktikstedet gennemføres aktioner (prøvehandlinger), disse iagttages, og der gennemføres reflekterende samtaler med vejleder med formålet at klarlægge behov for inddragelse af ny viden samt at planlægge (nye) aktioner På praktikstedet gennemføres aktioner + dokumentation heraf + reflekterende samtale(r) herom med praktikvejleder med formålet evt. at planlægge yderligere aktioner. På praktikstedet gennemføres aktioner + dokumentation heraf + reflekterende samtale(r) herom med praktikvejleder med formålet evt. at planlægge yderligere aktioner. Aktionslæringsforløbet afsluttes med en videndeling på praktikstedet, hvor den tilegnede læring formidles til relevante kolleger. 10. studiedag 30. november Hvordan får du foden indenfor på det pædagogiske arbejdsmarked? - Karrierevejledning ved de faglige organisationer og efter- og videreuddannelsesafdelingen. De studerende medbringer en plan for samtlige studiedages placering, når de begynder i praktikken. Som nævnt følger der ligeledes et program for studiedagene i juni med præsentation af de oplæg der afholdes. 11

12 Tidsfrister i praktikperioden 1. juni Start på praktikperioden - Individuel kompetenceprofil afleveres til praktikvejlederen samt i Praktikportalen. Forud for praktikmødet på studiedagen i august/september Vejledningsplanen og den individuelle kompetenceprofil ajourføres, og de studerende sørger for, at praktikvejlederne får mulighed for at læse refleksionsskemaet i tilknytning til aktionslæringsforløbet fra hver studerende forud for studiedagen. 30. september Frist for at praktikvejlederen fra praktikstedet udfylder 2/3-status i den studerendes Individuelle Kompetenceprofil IKP uploades derpå i Praktikportalen. 15. november Frist for aflevering af Præsentationsportfolio i WiseFlow og i Praktikportalen november Afvikling af kompetencemålsprøver i praktik. 30. november Praktikperioden er slut Praktikvejlederen fra praktikstedet skal have afleveret praktikudtalelsen med evalueringen af den studerendes arbejde og læreproces i praktikken til den studerende og uploadet denne i Praktikportalen. Praktikportalen Praktikstedernes praktikbeskrivelser, alle aktuelle praktikpapirer og fordelingen af de studerende på praktikstederne findes på Praktikportalen. Praktikstederne har selv udpeget en lokal administrator, og vedkommende har en mailadresse som brugernavn og har selv valgt password, så han/hun kan få adgang til Praktikportalen. Administratoren knytter en praktikvejleder til den studerende og giver praktikvejlederen adgang til portalen. Man kan finde vejledninger til hvordan man logger sig på og navigerer på Praktikportalen på denne hjemmeside: Har praktikstedet problemer med at få adgang til Praktikportalen, kan de kontakte praktiksekretærer: - Susanne Pedersen på eller mail SUPE@UCL.dk - Janni Rasmussen Lilleballe på eller mail JARL@UCL.DK Hold: Uddannelsesvejledere: Mailadresse: DAG 2 Gunhild Vestergaard Guve@ucl.dk DAG 3 Ole Møller Sørensen olms@ucl.dk SKF Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk SOS 1 Lone T. Iversen ltiv@ucl.dk SOS 2 Anette Schleicher Ansc1@ucl.dk 12