Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi Ken Ramshøj Christensen Sprogpsykologi LEKTION 2: SPROG OG KOMMUNIKATION

Transkript

1 LEKTION 2: SPROG OG KOMMUNIKATION Litteratur: Pinker (1994) The Language Instinct, kapitel 1: An Instict to Acquire an Art Pinker (1994) The Language Instinct, kapitel 2: Chatterboxes Harley (1995) The Psychology of Language, kapitel 1: What is language? What is psycholinguistics? 1. SPROGETS DESIGN FEATURES Vi så sidst (se handout fra ), at kropssprog, fakter, skrift osv. ikke er SPROG, men hvad kendetegner sprog? Her er nogle af sprogets vigtigste design features (se også Harley 1995: 9): Duality of Patterning - Sproget er på udtrykssiden (lyd) delt op i fonemer, dvs. de mindste dele, der ved udskiftning ændrer et ords betydning. Med andre ord, når ét fonem byttes ud med et andet skifter ordet betydning, fx: /k/ og /g/ i /_at/ kat og gat /f/, /p/ og /k/ i /_øl/ føl, pøl og køl - Fonemer er selv opbygget af mindre dele kaldet træk (features): /p/: ustemt bilabial plosiv /d/: stemt alveolar plosiv /t/: ustemt alveolar plosiv - På indholdssiden er ord bygget op af morfemer, dvs. de mindste betydningsbærende orddele. Morfemer er enten rødder eller affikser (præfikser og suffikser), fx: Gen-valg-te skøjte-løb-er-e Præfiks rod suffiks rod rod suffiks suffiks - på den ene side er findes der kun ca. 12 træk, der giver verdens sprog deres fonemer. Antallet varierer fra ca. 15 til ca. 85 fonemer, engelsk har fx ca På den anden side er der et ubegrænset antal af morfemer. Der er dog et begrænset antal af affikser, men der ikke er nogen grænser for antallet af rødder. Arbitrariness, non-analogousness - Forbindelsen mellem fx hvordan et ord lyder og hvad det betyder er vilkårlig, den er arbitrær. Der er ikke nogen iboende og logisk grund til, at en hund hedder hund. Der er ikke nogen som helst ved lydene /h/, /u/ og /n/, der helt naturligt for en til at tænke på menneskets bedste ven. Fx, /h/ betyder ikke fire ben, /u/ betyder ikke savler, men er trofast og venlig og /n/ har ikke betydningen logrer med halen - Desuden hedder fx en hund ikke det samme på alle sprog: fransk chien engelsk dog spansk: perro tysk Hund dansk hund - Det modsatte af arbitraritet er ikonisitet, dvs. et ord lyder som det, det betyder. Fx henviser (betyder) vov vov til den lyd, det giver, når en hund gør, og plask er lyden, når man fx skvatter i vandet. Men selv disse onomatopoietikon (lydord) er sprogspecifikke, selvom dyrene siger de samme lyde. Referencen er altså ikke rigtigt ikonisk: Dansk Tysk Fransk Engelsk vov vov wau hou hou baw waw øf uff oink kykeliky kikeriki cocorico cock-a-doodle-doo rap quak coin-coin quack Dansk Tysk Fransk Engelsk Hebraisk mjav miau miaou meow jimjum - Sproget er arbitrært, og eksempler på ikonisitet er sjældne og aldrig rigtigt ikoniske, når det kommer til stykket. - Tæt beslægtet med arbitraritet er non-analogousness, hvilket vil sige, at det sproglige udtryk ikke ligner (er analog med) det, det henviser til, i styrke, størrelse eller længde osv. Fx, er ordet hval et ret lille ord, mens betydningen henviser til verdens største dyr. På den anden side er microorganisme et ret langt ord, mens betydningen henviser til noget meget småt. Eller tænk, hvis man skulle sige jeg elsker dig og variere lydstyrken alt efter, hvor meget man mente det. Stimulus-freedom, Intentionality, Displacement - sprogbrugen er ikke bundet/afhængig af stimuli. Man behøver fx ikke at kunne se Anders være grim for at kunne sige A ders er grim. Omvendt ville det være absurd, hvis vi, hver gang vi så en bygning, var nødt til at sige bygning. Side 1 af 11 Side 2 af 11

2 - Sproget er intentionelt, hvilket vil sige, at vi bruger sproget bevidst til at udtrykke tanker, ideer, følelser etc. Dette punkt er selvfølgeligt beslægtet med uafhængigheden af stimuli, idet vi selv er herre (eller frue) over, hvornår og til hvad vi vil bruge sproget. - Displacement betyderm at vi kan tale om ting, der ikke er til stede, hverken i tid eller rum. Vi kan tale om begivenheder, der ikke har fundet sted endnu (fremtid) og om ting, der fandt sted for længe siden (fortid). Desuden kan vi sagtens tale om ting, der slet ikke findes, fx en enhjørning. Uden dette træk ville det være umuligt at tale om abstrakte fænomener som fx den nøgne sandhed. Discrete infinity Måske det allervigtigste og definerende træk er discrete infinity, der dækker over en række af træk: - Productivity, open-endedness: Sproget er produktivt og åbent i den forstand, at vi fx altid kan opfinde et nyt ord. Som vi så ovenfor under duality of patterning, er antallet at rodmorfemer potentielt uendeligt. Hvis sproget mangler et ord for en ny ting, kan man bare lave det, hvilket er sket med fx fax, modem, computer etc. - Creativity: Det creative ved sproget er, at vi er i stand til at lave helt nye ytringer til situationer, vi aldrig har stået i før. Sproget er baseret på et begrænset sæt af regler og kategorier (fx. Verber, Adjektiver, Nominaler). Ved hjælp af disse begrænsede midler kan vi frembringe en ubegrænset mængde af sætninger - Recursion: Sproget er rekursivt. Et eksempel på recursion: Lad os antage, at vi har en regel, der siger at vi kan sætte et adjektiv foran et substantiv. Det kan fx give os meget let. Hvis vi anvender regler igen, får vi meget meget let, og tredje gang meget meget meget let. Det samme princip ligger bag uendelige sætninger som jeg kender pigen, der hader drengen, der leger med hunden, der ofte bider katten, der hvæser af bedstemoren, der går i kjoler, der Digital/discreteness: Dette træk har vi også allerede stiftet bekendskab med under duality of patterning ovenfor. Sproget består af mindre bestanddele eller kategorier, både fonologisk, syntaktisk og semantisk: Fonologisk: /T/ three /S/ sjuft /N/ sang /i/ fattig /@/ fatte /?/ tæ er Semantisk: [±COUNTABLE] +: hest -: sand [±ANIMATE] +: mennesker og dyr -: ting [±HUMAN] +: mennesker -: dyr Syntaktisk: V spise, elske N kvinde, mand, sten Adj smuk, grøn P på, over, omkring - Compositionality: Betydning er opbygget af komponenter: u-viden-hed [jeg] subjekt [giver] verbum [ofte] adverbium [mig selv] indirekte objekt [en gave] direkte objekt - Hierarchical: Sproget er struktureret hierarkisk. Her er et par (meget forsimplede) eksempler på semantisk og syntaktisk hierarki: [±ANIMATE] [-ANIMATE] [+ANIMATE] ting [±HUMAN] [-HUMAN] [+HUMAN] dyr [±MALE] [-MALE] [+MALE] kvinder mænd S N NP VP N N V NP V suffix Jeg åd en kiks hunde-handle-r - Structure dependence: Når man fx skal lave en spørgende sætning, udtaler man ikke bare den deklarative sætning bagfra: De keder sig! *sig keder de? Det der sker er, at subjektet de og verbet keder bytter plads (inversion). Nu kunne man måske tro, at man bare kunne tage det andet ord i sætningen og flytte frem, men det er ikke rigtigt: De trætte studerende keder sig! *Studerende de trætte keder sig? Det er heller ikke nok bare at flytte det første verbum i sætningen: De studerende, der er alt for kloge, keder sig! *Er de studerende, der alt for kloge, keder sig? Side 3 af 11 Side 4 af 11

3 Det skal være det første verbum i hovedsætningen, der flyttes, eller er sætningen ikke grammatisk. De studerende, der er alt for kloge, keder sig! Keder de studerende, der er alt for kloge, sig? Det er altså nødvendigt at vide noget om sætningsstrukturen for at lave fx spørgsmål. Det er tilstrækkeligt fx at tælle ord. 4: interchangeability Vi kan alle være både afsender og modtager af vinken, fingeren, kysmund osv. 5: complete feedback og vi får fuld feedback fra vores system, mens vi vinker, laver kysmund, blinker, giver fingeren, så vi er fuldt ud klar over hvad vi gør. 7: semanticity Kommunikative signaler betyder noget Kort sagt: Having mastered a language, one is able to understand an indefinite number of expressions that are new to one s experience, that bear no simple physical resemblance and are in no simple way analogous to the expressions that constitute one s linguistic experience; and one is able, with greater or less facility, to produce such expressions on an appropriate occasion, despite their novelty and independently of detectable stimulus configurations, and to be understood by others who share this still mysterious ability. This creative aspect of normal language use is one fundamental factor that distinguishes human language from any known system of animal communication. (Chomsky 1968: 100) [T]he most elementary property of the language faculty is the property of discrete infinity; you have six-word sentences, seven-word sentences but you don t have six-and-a-half-word sentences. Furthermore, there is no limit; you can have tenword sentences, twenty-word sentences and so on indefinitely. That is the property of discrete infinity. This property is virtually unknown in the biological world. There are plenty of continuous systems, plenty of finite systems but try and find a system of discrete infinity! (Chomsky 2000: 51) 14: prevarication Vi kan lyve med kropssprog. Det er heller ikke forbeholdt verbal kommunikation. 2. FUNKTION / TALEHANDLINGER - Vi bruger sproget til at kommunikere hensigter, følelser, overbevisninger, ideer, osv., til at spørge, til at forlange og kommandere etc. - På grund af sprogets design er det muligt at kommunikere et uendeligt antal af forskellige tanker og ideer osv. - Som taler (afsender) har man til hensigt at influere/påvirke høreren (modtageren) på en bestemt måde, dvs. man ønsker, at modtageren forstår, hvad man siger. - Sproget bruges (bla.) til at gøre noget, agere, handle. En talehandling kan fx være en repræsentativ (tro, mening), direktiv (ønske, krav), commisiv (løfte, hensigt), ekspressiv (psykologisk tilstand, undskyld, kondolence, tillykke ) eller en deklaration (dom, erklæring) (jf. Searle 1976). Alle disse er typisk direkte talehandlinger. Nogle af Hocketts (se Harley 1995: 9) design features er ikke kun forbeholdt sprog, men gælder også andre former for kommunikation: 1: verbal-auditory channel En stor del af dyrenes kommunikation foregår også fra mund/næb til øre. 2: broadcast transmission and directional reception Når hunde gør, går signalet også ud i alle retninger fra den der gør, mens den lyttende hund kan finde retningen af den gøende. 3: rapid fading Tænk igen på hunde, der gør. Vov vov eller bjæf bjæf bliver ikke hængende i luften. - Talehandlinger kan også være indirekte. Meningen med en talehandling afhænger af konteksten. Fx kan du nå mælken er typisk ikke en direkte talehandling. Normalt betyder det ræk mig mælken og er altså en indirekte request, hvor den forventede respons er, at modtageren rækken én mælken. Hvis den derimod opfattes som en direkte talehandling, et spørgsmål om modtagerens fysiske evner, får man måske den uventede respons ja!. 3. DYRS KOMMUNIKATION Dyrs kommunikation er baseret på ét af følgende tre principper: 1. Et begrænset repertoire af signaler eller kald. Fx vervet monkeys har et signal, der betyder pas på! Der kommer en slange. Op i træet! og et der betyder pas på! Der kommer en rovfugl. Ned i hullerne!, og et for der kommer en løve! Side 5 af 11 Side 6 af 11

4 2. Et kontinuert signal, der kan varieres i intensitet. Fx en bis dans variere i styrke afhængigt af afstanden fra kuben til det sted, hvor de andre bier kan finde den nye nektar. 3. Tilfældig variation over det samme tema eller sang, som fx fuglesang. - Dyrs kommunikation har begrænset anvendelse: o Organisering af indsamling af føde/forråd o Bevægelse af flokken o Identifikation o Opretholdelse af sociale hierarkier o Advarsler 4. MENNESKERS IKKE-SPROGLIGE KOMMUNIKATION - Ikke-intentionel, ligesom dyrs kommunikation ulig sprog. Fx er latter, smerte eller sorg noget man ikke kommunikerer intentionelt, og kommunikeres bedre ikke-sprogligt end sprogligt. - Det giver således information om en persons sindstilstand og om, hvad der er muligvis er sket for vedkommende for relativt nyligt. - Denne slags kommunikation har typisk en papegøje-effekt. Når nogen griner, kan man automatisk komme til at grine med På samme måde smitter sorg. Tænk hvis sprog havde samme effekt: Man kommer ind i et lokale, og siger hva så. Hvor n går det?, hvorefter alle tilstedeværende giver sig til at sige det samme igen og igen 5. SPROGET ER ARTSSPECIFIKT - Alle mennesker har sprog. Sproget er universelt der findes ikke noget sprogløst folkeslag på Jorden. - Kun mennesket har sprog. - Kun mennesket er i stand til at lære sprog. Forskellige forsøg med at lære aber (chimpanser (Gua, Viki, Washoe, Sarah, Nim), gorillaer (Koko) og bonoboer (Kanzi)) sprog er alle i bedste fald endt med et resultat ethver 3-4 årigt menneskebarn langt overstiger. Desuden er resultaterne ofte kontroversielle og afspejler forskernes egne overfortolkninger, så det er ikke engang sikkert, at de siger noget som helst. - De stakkels aber synes bare ikke at fatte, hvad meninger er. 6. MODULARITET Sproget er et mentalt modul, der ikke er baseret på eller direkte afhængigt af andre mentale moduler. Double dissociation: Sprog og Intelligens - Genier som videnskabsfolkene Albert Einstein og Marie Curie, forfattere som Mary Shelley og Bram Stoker, Poeter som Dan Turell eller William Blake osv. havde alle et sprog. De var geniale på deres respektive felter, men deres sprogevne var ligesom alle andres. - Folk kan have normal intelligens, men være sprogskadet. Fx folk med Brocas afasi, der har fået en hjerneskade og er blevet sprogligt handicappet uden at være blevet mentalt skadet eller retarderet. - Fænomenet Specific Language Impairment (SLI). Folk med SLI er normal begavede mennesker med e arveligt sprogligt handicap. Dette peger (også) på en genetisk basis for sprog. - Folk med spina bifida (rygraden er splittet og rygmarven udækket), som Denyse er mental retarderet, men er ganske gode sprogbrugere: My mom works over at the, over on the ward and she said not another bank statement. I said it s the second one in two days. And she said Do you want me to go to the bank for you at lunchtime? and I went No, I ll go this time and explain it myself. (Pinker 1994: 50) - Williams syndrome patienter som Crystal har en IQ på ca. 50 og skal stort set have hjælp til alt. De er ude af stand til at tegne en sammenhængende endsige lignede tegning af fx en elefant (hvilket et normalt barn er i stand til meget tidligt), men kan veltalende beskrive en elefant i detaljer. De har desuden en forkærlighed for sjældne og sjove ord, fx pterodaktyl og sabelkat i stedet for fx ko og kat. Double dissociation: Sprog og Generel læreevne - Børn har tilegnet sig deres sprog, før de er i stand til at lære de fleste andre ting - At spille klaver, at lave mad eller spille skak er ting, man kan lære at være god, bedre eller bedst til. Evnen til at tilegne sig og bruge sprog er ikke sådan. - Sprogtilegnelsen skal ske inden for tidsrammen 0 til ca. 14 år. Herefter forsvinder evnen til at tilegne sig sit modersmål meget hurtigt. Andre kundskaber bliver man bedre til at lære i løbet af livet. Side 7 af 11 Side 8 af 11

5 - Når børn ikke bliver udsat for et rigtigt sprog, fylder de selv resten på: o Creolization. Et pidgin et et grammatisk forsimplet sprog med et begrænset ordforråd, hvor ordene er taget fra lokale sprog, brugt til kommunikation mellem folk, der ikke taler samme sprog, men som fx handler med hinanden. Når et pidgin bliver modersmål bliver det til et creole, der er grammatisk komplekst, har funktionsord og bøjningsmønstre etc. Børn må på en eller anden måde være udstyret med denne viden på forhånd, da de ikke for den fra omgivelserne. o Tegnsprog. Døve børn med hørende forældre er lidt i samme båd. Forældrenes tegnsprog er (som oftest) ikke perfekt, mens børnenes tegnsprog bliver til rigtigt tegnsprog alligevel. Selv i tilfælde, hvor de ikke får noget tegnsprog fra omgivelserne, fx hvis forældrene insisterer på, at de skal lære at mundaflæse, opfinder døve børn i fællesskab (fx søskende eller i en institution) et tegnsprog. Vi vender tilbage til sprogtilegnelsen i lektion SPROGEVNEN ER MEDFØDT: the Innateness Hypothesis Menneskets hjerne er struktureret på en sådan måde, at det instinktivt og automatisk tilegner sig det omgivende sprog, hvis det bliver udsat for stimuli. Hvis inputtet er et naturligt sprog eller bare dele af et, forløber sprogtilegnelsen normalt. Hvis der ikke er noget input, kommer der ikke noget sprog ud af det. Referencer: Chomsky, Noam (1968) Language and Mind, Enlarged Edition, San Diego: Harcourt Brace Jovanovich, Publishers. Chomsky, Noam (2000) The Architecture of Language, New Delhi: Oxford University Press. Harley, Trevor (1995) The Psychology of Language, Hove: Psychology Press. Pinker, Steven (1994) The Language Instinct, London: Penguin. Searle, J. R. (1976) A classification of illocutionary acts, Language in Society 5, Næste gang: : Sprog og Kognition 1: normale omstændigheder Bla. om Language and Mind Litteratur: Pinker (1994) The Language Instinct, kapitel 3: Mentalese Chomsky (1997) Language and mind: current thoughts on ancient problems, part 1 Harley (1995) The Psychology of Language, kapitel 10: Language, Thought and the Precursors of Language Sproget er et mentalt modul, der er dobbelt dissocieret med den generelle intelligens og indlæringsevne. Sproget er universelt og artsspecifikt for mennesket, og altså væsensforskelligt fra andre typer kommunikation. Side 9 af 11 Side 10 af 11