Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog
|
|
- Minna Frederiksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med i bagagen. Mængden af ligheder og forskelle mellem det nye sprog og modersmålet er afgørende for hvor stor læringsopgaven bliver. Hvis sprogene er meget forskellige, er mængden af nyheder mange, og læringsopgaven bliver tilsvarende større; hvis der er mange ligheder mellem de to sprog, bliver opgaven tilsvarende mindre omfangsrig. Det er således alt andet lige lettere for en dansker at lære tysk, end det er at lære kinesisk. Mellem dansk og tysk er der rigtig meget man kan genkende, bl.a. inden for ordforrådet, hvor vi har en masse lån fra tysk, mens der ikke vil være så meget at hænge sin sprogspecifikke danskhat på i kinesisk. Kinesisk tilhører nemlig den sinotibetanske sprogfamilie, mens dansk tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie to sprogfamilier der har meget lidt til fælles. Sprog som fx engelsk, tysk og fransk hører alle til den indoeuropæiske sprogfamilie. De fleste danskere vil sikkert uden tøven synes at fransk er betydeligt vanskeligere at lære end engelsk og tysk. Det er naturligvis ikke sikkert at det gælder for alle områder af fransk, men alt andet lige spiller det en væsentlig rolle at fransk har hjemme i en anden undergruppe end engelsk og tysk, nemlig den romanske sproggruppe, mens både dansk, tysk og engelsk hører til den germanske sproggruppe. I sprog som sådan har man forskellige måder at markere indhold og funktioner på. I dansk er man fx ringe stillet hvis man ikke har opdaget og lært at rækkefølge spiller en central rolle. I andre sprog spiller bøjninger en central rolle. Sammenligner man engelsk, tysk og fransk, kan man iagttage at der er langt færre bøjninger i engelsk end i fransk og tysk. I fransk er der en omfangsrig vebalmorfologi, og i tysk er der et kompliceret kasussystem med tilhørende forskellige bøjningsmorfemer; substantivsyntagmerne skal fx forsynes med forskellige bøjningsmorfemer alt efter om de står som subjekt, objekt eller indirekte objekt. På dansk er det derimod alene rækkefølgen der afgør hvem der slår hvem i et udsagn som pigen slog drengen. Vælger man at sige drengen slog pigen, er resultatet et ganske andet. Alene rækkefølgen bærer betydningsforskel- 30
2 len i disse to udsagn da vi ikke har morfemer på substantiverne der kan vise forskellen på subjekt og objekt. Inden for teorier om sprogslægtskab opererer man med to forskellige typer slægtskab: genetisk sprogslægtskab og sprogtypologisk slægtskab. Inden for genetisk sprogslægtskab opdeler man alverdens sprog i sprogfamilier ud fra hvordan de sproghistorisk har udviklet sig fra et fælles ophav; dansk hører fx til den indoeuropæiske sprogfamilie sammen med bl.a. de germanske, de romanske, de slaviske og forskellige indoiranske sprog (kurdisk, iransk/farsi). Et par andre eksempler på sprogfamilier: De kinesiske sprog hører til den sinotibetanske sprogfamilie. Vietnamesisk hører til den sinoaustriske sprogfamilie. Finsk, samisk, estisk og ungarsk hører til den uralske sprogfamilie. Tyrkisk hører til den altariske sprogfamilie. Arabisk tilhører den afro-asiatiske sprogfamilie. Tamil tilhører den dravidiske sprogfamilie. En anden måde at inddele alverdens sprog på, er at organisere dem ud fra hvilke sprogtypologiske træk de har til fælles. Man kan inddele alverdens sprog ud fra morfologisk, syntaktisk og fonologisk sprogslægtskab. Når man ser på sprog ud fra disse principper, giver det mulighed for at krydse sprogene på tværs af sprogfamilier; fx vil de uralske sprog høre sammen med tyrkisk ud fra en sprogtypologisk betragtning da disse sprog er meget kasus- og bøjningsrige sprog. Vi skal i det følgende se på sprogslægtskab ud fra et sprogtypologisk synkront perspektiv. Sprogtypologisk beslægtethed I sprog som sådan eksisterer der to centrale principper som man bruger til at angive grammatiske relationer og ledfunktioner med: bøjning og rækkefølge. De enkelte sprog har som regel en forkærlighed for et af principperne. Beslægtethed og bøjningsprincipper Et blik på alverdens sprog ud fra bøjningsprincipper giver fire hovedkategorier. I den ene ende af et kontinuum (se fig. a) finder vi to meget forskellige syntetiske sprogtyper: de polysyntetiske og de agglutinerende sprog. I den anden ende af kontinuet finder vi de analytiske isolerende sprog som thai, vietnamesisk og de kinesiske sprog. Det er sprog der ingen bøjningsmorfologi har, og hvor rækkefølge og fx tonegange derfor er afgørende for betydningen af de enkelte ord og deres grammatiske og semantiske funktioner i udsagnet. 31
3 Polysyntetiske Agglutinerende Flekterende Isolerende sprog sprog sprog sprog Fx grønlandsk og mange amerikanskindianske sprog Fx finsk, estisk, ungarsk, tyrkisk, japansk Fx latin, germanske, romanske og slaviske sprog, arabisk Fx thai, vietnamesisk kinesiske sprog Figur a. Bøjningsprincipper i alverdens sprog Polysyntetiske sprog De polysyntetiske sprog som fx grønlandsk er så syntetiske at hele sætninger eller sætningsdele kan udtrykkes vha. et ord; fx: Anullissimangikaluappat vassialli tikeggajagaagut Hvis-det-ikke havde- allerede-i-morges ville-vi-være-kommet været-stormvejr Også i fransk kan man iagttage et sådan inkorporerende polysyntetisk træk; fx: je ne le lui ai pas donné. Jeg ikke ham den har (neg) givet Jeg har ikke givet ham den Agglutinerende sprog Agglutinerende sprog som fx tyrkisk, finsk og ungarsk er karakteristiske ved at være meget bøjningsrige på syntagmeniveau og have mange kasus. Hvor tysk har fire kasus, finder vi i fx ungarsk omkring 20 forskellige kasus. Hvor forskelligt flekterende sprog som dansk, tysk og et agglutinerende sprog som ungarsk agerer, kan vi se ved at sammenligne dansk og tysk med et udvalg af de ungarske kasus (se Figur b næste side). Det er ganske velvalgt at glu(e) = lim indgår som en del af termen for denne sprogtype. Morfemerne limer sig som perler på en snor til hinanden i en bestemt rækkefølge hvert morfem med sin klare funktion. Som man kan bemærke, gør der sig en interessant spejlvendthed gældende på ungarsk med hensyn til den rækkefølge de enkelte morfemer kommer i, sammenlignet med rækkefølgen i dansk og tysk; fx står tòl og fra begge yderst, men på hver sin side af substantivet. 32
4 Kasus Ungarsk Grammatisk Dansk Tysk funktion Nominativ hàz -Ø hus Haus singularis Nominativ hàzak -a = bøjn.vokal huse Häuser pluralis -k = pluralis Nominativ hàzam -a = bøjn.vokal mit hus mein Haus singularis -m = mit Nominativ hàzaim -a = bøjn.vokal mine huse meine Häuser pluralis -i(pl.)m = mine Inessiv hàzamban -a = bøjn.vokal inde i mit hus in meinem Haus singularis -m = mit (dativ) -ban = inde i Elativ hàzambòl -a = bøjn.vokal fra mit hus von/aus meinem singularis -m = mit Haus (dativ) -ból = fra Elativ Hàzaimból -a = bøjn.vokal fra mine huse von/aus meinen pluralis -i(pl.)m = mine Häusern (dativ) -ból = fra Illativ hàzamba -a = bøjn.vokal ind i mit hus in mein Haus singularis -m = mit (akkusativ) -ba = ind i Illativ hàzaimba -a = bøjn.vokal ind i mine huse in meine Häuser pluralis -i(pl.)m = mine (akkusativ) -ba = ind i Supressiv hàzamon -a = bøjn.vokal på mit hus auf meinem Haus singularis -m = mit (dativ ved ikke- - on = på bevægelse) Supressiv hàzaimon -a = bøjn.vokal på mine huse auf meinen pluralis -i (pl)m = mine Häusern (dativ) - on = på Figur b. En sammenligning af to flekterende og et agglutinerende sprog Ikke blot i ungarsk, men i agglutinerende sprog generelt, er der et systematisk forhold mellem udtryk og indhold, således at der til hver morfologisk funktion er et udtryk, og til hvert udtryk en og kun en morfologisk funktion. Det er en klarhed som er befordrende for læringsprocessen. Et kig på dansk vil vise os at man også her finder eksempler på agglutinerende træk; fx bord-e-ne-s, hvor hvert bøjningsmorfem har sin funktion (her: hhv. pluralis, definit pluralis og genitiv funktion). 33
5 Flekterende sprog I modsætning til de agglutinerende sprog er det karakteristisk for de flekterende sprog at grænsen mellem de forskellige morfemer er uklar; fx er der mange tilfælde af såkaldte suppletive bøjninger, hvor rod og bøjningsmorfem er smeltet sammen; fx gik, went, sprang. Der er også mange eksempler på at det samme morfem kan have mange funktioner; fx markerer morfemet os i latin, som i servos (tjenere), både akkusativ, maskulinum og pluralis. Jo flere funktioner der er i samme bøjningsmorfem, desto vanskeligere er den kognitive problemløsningsproces for lørnerne. Sproghistorisk ser man tendenser til at flekterende sprog som dansk på visse områder udvikler agglutinerende træk; fx svang -> svingede. Man ser også tendenser der går i retning af isolerende sprog; fx er der i engelsk kun begrænset adjektivmor - fologi; i dansk er der ikke længere nogen person- og numerusbøjning på verber. Dansk og engelsk kan kategoriseres som svagt flekterende sprog, mens fx tysk, fransk, russisk, latin og græsk kan kategoriseres som stærkt flekterende sprog. I de flekterende sprog er både bøjning og rækkefølge i brug til at angive grammatisk og semantisk betydning. Rækkefølge spiller fx en afgørende rolle for forståelsen af dansk. I eksemplerne i fig. c er det alene rækkefølgen der afgør distributionen af de forskellige grammatiske funktioner og dermed betydningen af udsagnene. Grammatiske Sætningsfunktion Hierarki ledfunktioner Løven åd tigeren SVO Subjekt-verbal: deklarativ Helsætning Åd løven tigeren VSO Verbal-subjekt: spørgsmål Helsætning Tigeren åd løven SVO Subjekt-verbal: deklarativ Helsætning Åd tigeren løven VSO Verbal-subjekt: spørgsmål Helsætning Tigeren løven åd Nominalsyntagme Kan ikke angives pga. Nominalmanglende kontekst syntagme med relativ ledsætning Løven tigeren åd Nominalsyntagme Kan ikke angives pga. Nominalmanglende kontekst syntagme med relativ ledsætning Figur c. Rækkefølge som betydningsbærende funktion i dansk 34
6 Hvem åd hvem? Hvert af de seks udsagn betyder noget forskelligt, og det er alene den rækkefølge leddene kommer i, der afgør de grammatiske funktioner og dermed det enkelte udsagns betydning. Hvis ikke vi ved hvilke grammatiske funktioner der knytter sig til hvilke rækkefølger, har vi ikke en chance for at forstå disse udsagn. På de slaviske sprog derimod er der en forholdsvis righoldig morfologi der gør det muligt at anvende en relativ fri rækkefølge uden det har konsekvenser for betydning og ledfunktion. Hvis man vil fremhæve et led i et udsagn, kan man således ustraffet placere det på førstepladsen uden det går ud over betydningen; morfemerne fastholder betydningen. I dansk er man derimod nødt til at lave helt andre sætningskonstruktioner hvis man vil fremhæve et led; man bruger bl.a. sætningskløvninger, fx det var drengen der fik en ny cykel; ikke pigen. Eller man laver en sætningsknude, fx Ham synes jeg du skulle invitere, hvor ledsætningens objekt (ham) fremhæves ved at stå på førstepladsen i helsætningen. Isolerende sprog I modsætning til de polysyntetiske sprog, hvor en hel sætning kun består af et ord med mange forskellige funktioner og betydninger, består en sætning i et isolerende sprog af lige så mange ord som der er funktioner hvert ord har sin betydning. Hvert ord vil endvidere typisk kun bestå af en konsonant og en vokal. Her er rækkefølgen således ganske afgørende, for der er ingen bøjningsmorfologi som kan bidrage med at tilskrive betydning. I nogle af de isolerende sprog er tonegange også en hjælper til forståelse. Det samme ord kan betyde vidt forskellige ting alt efter om tonegangen er stigende eller faldende. På thai betyder det lille ord [sa:i] fx fem forskellige ting alt efter hvilken tonegang man vælger: Neutral tone: fiskefælde af bambus Lav tone: tage tøj på, indføre Høj faldende tone: indvolde, fyld i kager Høj tone: rode efter Lav stigende tone: skubbe, gennemsigtig På svensk finder vi et eksempel på tonetræk i modstillingen mellem accent 1 og accent 2; fx bønner og bønder. De to ord udtales med hhv. accent 1 og 2 på svensk; på dansk differentierer vi her vha. stød i bønder hvor svensk har accent 2. Beslægtethed og rækkefølgeprincipper Alverdens sprog kan også inddeles efter hvilken rækkefølge subjekt (S), verbum (V) og objekt (O) kommer i (Greenberg 1963). Langt de fleste sprog er enten SOVsprog, fx tyrkisk, japansk, hindu/urdu, persisk, VSO-sprog, fx visse arabiske folkesprog, moderne hebraisk, eller SVO-sprog, fx engelsk og fransk. Dansk og tysk vil 35
7 man i dag placere som såkaldte V2- sprog da verbet fastholder sin plads nummer to uanset om der står et subjekt, et objekt eller et adverbialled på førstepladsen; det ser vi i følgende eksempel: Mette spiser normalt sin appelsin kl. 11 S V Sin appelsin spiser Mette normalt kl. 11 O V Normalt spiser Mette sin appelsin kl. 11 A V Kl. 11 spiser Mette normalt sin appelsin A V Ud over sin inddeling af alverdens sprog ud fra deres distribution af S, V og O, fandt Greenberg også frem til at hvis man kender rækkefølgen for S, V og O i et sprog, så kan man være nogenlunde sikker på hvordan rækkefølgen er for en række andre træk i sproget, fx om adjektiver står før eller efter det nominal de beskriver. I V(S)O-sprog, hvor det der styrer, står først (det styrende V står før det styrede O) vil samme rækkefølge gå igen i andre styringsrelationer. Tilsvarende finder vi at styringsrækkefølgen i (S)OV-sprog også aftegner sig i andre styringsrækkefølger i disse sprog. I det følgende angives disse rækkefølger med danske eksempler. I V(S)O-sprog står de styrende led således før de led de styrer, parallelt med at V står før O; fx: Substantivet står før adjektivet, fx kat sort Kerneleddet står før possessivt pronomen/genitiv, fx hus hendes/lenes Korrelatet står før relativsætningen, fx manden, som jeg traf i byen Det finitte verbal står før hovedverbalet, fx har spist Disse sprog har præpositioner, fx under bordet I (S)OV-sprog står de styrende led tilsvarende efter de led de styrer, parallelt med at V står efter O; fx: Substantivet står efter adjektivet, fx sort kat Kerneleddet står efter possessivt pronomen/genitiv, fx hendes/lenes hus Korrelatet står efter relativsætningen, fx som jeg traf i byen, mand Det finitte verbal står efter hovedverbalet, fx spist har Disse sprog har postpositioner, fx bordet under; mennesker imellem Det ligner en tanke at vi her ved (S)OV-sprogene kan iagttage den samme type spejlvendthed som vi så i forbindelse med de agglutinerende sprog (jf. fig. b: ungarsk), og det er mere end en tilfældighed: De agglutinerende sprog har alle SVOrækkefølge; et eksempel på ungarsk postposition: a haz elött = foran huset; a haz mögött = bagved huset). 36
8 (S)VO-sprogene indtager her en mellemstilling. På engelsk står substantivet fx efter såvel adjektiv, possessivt pronomen og genitiv (my little green cat), til trods for at det styrende V står før det styrede O. På fransk står substantivet også efter possessivt pronomen og genitiv, mens adjektivet kan placere sig både før og efter substantivet med betydningsforskelle som resultat. Sprogtypologi og den mangesprogede klasse I dagens Danmark er der ofte elever med mange forskellige sprog repræsenteret i de klasser man underviser. Ikke mindst i sprogfagene og dansk er det derfor vigtigt for underviseren at have blot et minimum af kendskab til de sprogtyper og sprogfamilier elevernes modersmål tilhører. En sådan viden kan være øjenåbner for hvorfor nogle elever har ekstra svært ved at håndtere betydningen af ordenes rækkefølge på dansk; eller hvorfor de har svært ved at udtale flere konsonanter sammen. Forklaringer kan ofte findes i elevernes modersmål. Når man er underviser i dansk som andetsprog, har man løbende brug for at kunne konsultere sit sprogtypologiske beredskab. Mængden af fremmede eksotiske træk for os i elevernes sprog, modsvares for dem af mængden af fremmede og eksotiske træk i dansk. Litteratur Greenberg, Joseph H. (1966): Some universals of grammar with particular reference to the order of meaningful elements. I: Greenberg, Joseph H.: Universals of Language. (2. udg.).cambridge: MITPress. Steensig, Jakob (1996): Sprog i Danmark og i verden forskelle og ligheder blandt verdens sprog. I: Kristiansen, Tore m.fl. (red.): Dansk Sproglære. København: Dansklærer for enin gen. 37
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereLene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1
Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk
Læs mereSproghistorie i Almen sprogforståelse (AP) i gymnasiet. En bro til sprogstudier på universitetet?
Viggo Bank Jensen Cand.mag. i samfundsfag, dansk, italiensk og filosofi, lektor på Nørre Gymnasium VB@norreg.dk Erling Strudsholm Ph.d., lektor i italiensk, KU struds@hum.ku.dk Sproghistorie i Almen sprogforståelse
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereDANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.
Læs mereOplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole
Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereForudsætninger for at lære sprog
Forudsætninger for at lære sprog Input - en forudsætning for at kunne finde mønstre og for at have noget at imitere. Output - en forudsætning for hypotesedannelse /-afprøvning. Interaktion - giver tilpasset
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs mereFORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18
I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereProjektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.
Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereSproglig udredning af tosprogede elever
folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereGrammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse
Grammati Substantivernes bøjning Adjetivernes bøjning Laila Kjærbæ FIO2009 Torsdag den 4. juni 2009 1 Substantiver tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse ie-tællelige tantum (un singularis)
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs mereOrdstafet. Grej. Tid. Undervisningsmål. Kort om undervisningsforløbet. Stafetløb med ord og ordklasser i naturen. 1 lektion
Ordstafet Stafetløb med ord og ordklasser i naturen. Fag:Dansk Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse Sted:Skov, Sø og å, Kyst og hav, By og kultur, Åbent land Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter Grej
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereAppendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning
Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning
Læs mereR e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereHvad skal vi med fransk
Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereGerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.
Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereLærereksemplar. Kun til lærerbrug. Arbejdsbogen 1. Ny udgave. Gerner Birk Kristiansen. Tekst og tegninger DATO:
Gerner Birk Kristiansen Tekst og tegninger DATO: Arbejdsbogen 1 Ny udgave Her er en masse materiale, der kan anvendes i børnehaveklasserne. Der er naturligvis en sammenhæng i hæftet, men underviseren låses
Læs mereSprog og tanke er den farlig? - kan den spises?
Sprog og tanke er den farlig? - kan den spises? Michael Ejstrup Forskningschef i sprog Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lynkursus i sprogvidenskab (1) Start i antikkens Grækenland med Aristoteles
Læs mereKapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling
Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes
Læs mereBASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd
BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER 19 1 GENEREL INDFØRING Velkommen ordlæsekursus. Her skal I lære nogle strategier til at læse ord, I ikke kender forhånd. I skal være smarte og bruge strategier, når I ser
Læs mereSemantikopgave Ved Tobias Scavenius
Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan
Læs meredansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK
dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og
Læs mereSubstantivernes former
Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereModalverbernes infinitiv
Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels
Læs mere4 Cantón de Jesús. Santa Maria de Jesus, Guatemala. De har ikke sådan en.
Studerendes navn: Adam Bisbjerg Wolff Studienummer: Ps10327 E-mail.: 1005168@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 3. Praktik Periode Praktik fra til: dd.mm.år: 01-02-2012 31-07-2013 Institutionens navn: Jardin
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik)
Sprogtest til optagelsesprøven (cand.mag. i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder
Læs mereGrammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.
Grammatik Negation Konjunktioner FIO2009 Laila Kjærbæk Onsdag den 10. juni 2009 Negationens placering i infinitiv-frasen På svensk placeres negationen (fx ikke) efter det indledende at. På dansk placeres
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereKarin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico
Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereSubstantiver. Adjektiver. Verber
1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereAlmen Sprogforståelse på Odder Gymnasium. Oplæg v. Anne Bisgaard Vase
Almen Sprogforståelse på Odder Gymnasium Oplæg v. Anne Bisgaard Vase Disposition AP i grundforløbet på Odder Gymnasium: Struktur og indhold Eksempel på samarbejde Materialer Evaluering Udfordringer AP
Læs mereTerningespil. til sprogtræning. Terningspil til sprogtræning. 5 terninger: 1 personterning 1 farveterning 1 mønsterterning 2 tøjterninger
Terningespil Bo Ege og Carl Anker Christiansen side 1 til sprogtræning består af: 5 terninger: 1 personterning 1 farveterning 1 mønsterterning 2 tøjterninger 60 svarkort: 30 svarkort med rød ramme 30 svarkort
Læs mereProblembehandling. Progression
Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs mere4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)
4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,
Læs mereNB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.
Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med
Læs mereDansk som andetsprog G
Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende
Læs mereTEMA: MODERSMÅLSSTØTTET DANSKUNDERVISNING
PÅ DANSK SOM ANDETSPROG FOR VOKSNE Nr. 49 > DEC. > 2009 > SIDE 1. LEDER TEMA: side 2 side 3 MODERSMÅLSSTØTTET DANSKUNDERVISNING Et projekt i København side 3 Danimarkalılastıramadıklarımızdansınızdır side
Læs mereEt alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen
Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål
Læs mereEvaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013
Evaluering af skriftlig eksamen i latin maj/juni 2013 Indledning I år var der 126 besvarelser af opgave 1 og 1 besvarelse af opgave 2. Der var ikke sygeeksamen i latin i år. I alt 127 elever indstillede
Læs mereNyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012
Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereGrammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.
Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver
Læs mereMANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO
MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereKarakterstatistik for December 2013
nasievej 10 December 2013 Udskrevet klokken 10:22:36 Side 1/7 nasievej 10 Januar 2014 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau A - Skriftlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Biologi, niveau C - Mundtlig
Læs mereDagbog fra Ramadan 2005
Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for
Læs mereSagsnr.:000.70K.271 HHX/HTX og STX/HF (version 5) Den 10. juli 2012
5. maj 2013 6. maj 2013 Matematik A, netadgang, stx stx131-matn/a-06052013 udlevering af bilagsmateriale 7. maj 2013 8. maj 2013 9. maj 2013 Kristi himmelfartsdag 10. maj 2013 11. maj 2013 12. maj 2013
Læs mereSprog og sprogundervisning. Syntaks og tegnsætning
Sprog og sprogundervisning Syntaks og tegnsætning Program (28.14) 1. Sætningsledsanalyse gennemgang af elevtekst ved Thilde og Susanne 2. Sætningen repetition af teori omkring sætningen med udgangspunkt
Læs mereSubstitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer
Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereForslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen
Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at
Læs mereBogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1
Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Bogstavserien består af en serie hæfter, der starter med a 1 -bogen og slutter med g- bogen.
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereTAK - Nyhedsbrev september 2007
Dette nummer: Indhold af nyhedsbrevet:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Nyt Billedarkiv... 1 Nyt fra bestyrelsen.... 1 Klubtøj... 1 Nye toilet faciliteter... 2 Konkurrencen fra sidste nummer... 2 Klubben
Læs mereUniversity of Copenhagen. Le Schtroumpfais Farø, Ken Joensen. Published in: Maal & Maele. Publication date: 2014
university of copenhagen University of Copenhagen Le Schtroumpfais Farø, Ken Joensen Published in: Maal & Maele Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereLæse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen
Læse- og skrivekursus til Palle går til dans af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio
Læs mereKvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist
Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereStudiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport
Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Monday, August 25, 2014 Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 10 (N=506)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 38% Roskilde Universitet
Læs mereGRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG
ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereSprogtest til optagelsesprøven
Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.
Læs mereSurroundings Surrounded & Light Extension
I N S P I R A T I O N S M A T E R I A L E Surroundings Surrounded & Light Extension Olafur Eliasson Esbjerg Kunstmuseum 28.06.-31.12.2003 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Esbjerg Kunstmuseum præsenterer
Læs mereNår ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse
Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan
Læs mereLOGIK ANVENDT TIL OVERSÆTTELSE AF JAPANSK.
Arendse Bernth Datalogisk Inst. Københavns Univ. Sigurdsgade 41, DK-2200 København N LOGIK ANVENDT TIL OVERSÆTTELSE AF JAPANSK. På Datalogisk Institut ved Københavns Universitet eksperimenteres for tiden
Læs mere