PERSPEKTIVPLAN

Transkript

1 PERSPEKTIVPLAN DAGTILBUD GISTRUP

2 Indholdsfortegnelse Hjertelig velkommen til Dagtilbud Gistrups perspektivplan Dagtilbud Gistrups organisation Vippemodel... 4 Feriesamarbejde... 4 Dagtilbudsbestyrelsen for Dagtilbud Gistrup 2014 er:... 5 Dagtilbudsbestyrelsen... 5 Forældrebestyrelser i institutioner... 5 Årshjul... 5 Perspektivplan... 6 Dagtilbud Gistrups fundament... 7 Relationer Sprog... 7 Social Kapital De fire spor inklusion, læring, sundhed og forældreinddragelse Inklusion:... 8 Læring og læringsmiljøer:... 9 Sundhed:... 9 Forældreinddragelse:... 9 Inkluderende overgange Børn med særlige behov Samarbejdspartnere i Aalborg Kommune: Pædagogiske læreplaner: Tavshedspligt Underretningspligt Budgetramme

3 Hjertelig velkommen til Dagtilbud Gistrups perspektivplan 2014 Perspektivplanen for Dagtilbud Gistrup er dagtilbuddets profil udadtil og bruges til at informere forældre og andre om dagtilbuddets værdier, målsætninger, pædagogisk læreplan m.m. og er dermed et styreredskab for dagtilbudsbestyrelsen og medarbejderne, som er med til at sikre kvaliteten i dagtilbuddet. Perspektivplanen bruges desuden som tilbagemelding til politikerne i byrådet om dagtilbuddets målsætning, pædagogisk læreplan, fastlagte principper, aktiviteter og anvendelse af budgetrammen. Dagtilbud Gistrups organisation. Afdelingschef Hans Christian Mariegaard Områdeleder Marianne Stokbro Tlf Økonomiteam Dagtilbudsleder Karin Andreasen Damstræde Aalborg Øst Tlf Mail: Andr-fb@aalborg.dk Børnehaven Vaarst Vaarstvej Gistrup Tlf Pædagogisk leder Joan Nørgaard Mail: Jnoe-fb@aalborg.dk 20 børn Børnehaven Knuden Knuden Gistrup Tlf Pædagogisk leder Pernille Korfitsen Mail: pek-fb@aalborg.dk 20 børn Børnehaven Ygdrasil Brunstedvej Gistrup Tlf Pædagogisk leder Mette Asklev Hansen Mail: Maha-fb@aalborg.dk 50 børn Daginstitutionen Roden Roden Gistrup Tlf Pædagogisk leder Lene Winni Larsen Mail: Lwl-fb@aalborg.dk årige årige Børnehaven Flik-Flak Grenen Gistrup Tlf Pædagogisk leder Nete Rosenkilde Pleidrup Mail: Nrp-fb@aalborg.dk 32 børn Daginstitutionen Grenen Grenen Gistrup Tlf Pædagogisk leder Helle Aagaard Nielsen Mail: Hean-fb@aalborg.dk årige årige Daginstitution Eventyrhuset Sigrid Undsets Vej Aalborg Øst Tlf Pædagogisk leder Søren Primdahl Sørensen Mail: Sps-fb@aalborg.dk årige årige Børnehaven Damstræde Damstræde Aalborg Øst Tlf Pædagogisk leder Susanne Lisborg Frederiksen Mail: Slf-fb@aalborg.dk 60 børn 3

4 Vippemodel Børnehaverne har vippenormering, således at de pr. 1/8 hvert år har 10 % færre børn og pr. 31/7 har 10 % flere. Vuggestuedelen i daginstitutionerne Eventyrhuset, Grenen og Roden indgår ikke i vippenormeringen. Feriesamarbejde I Dagtilbud Gistrup, har vi sampasning i 2 uger i sommerferien. Der er ligeledes sampasning imellem jul og nytår, samt fredagen efter Kr. Himmelfartsdag og Grundlovsdag. Sampasning betyder, at de børn der har brug for pasning samles i én af institutionerne i dagtilbuddet. Formålet med sampasning er, at så mange børn og personale som muligt afholder ferie på samme tid. På denne måde anvendes personalets ressourcer bedst muligt for alle børn i løbet af året. De pædagogiske ledere vurderer i forhold til det enkelte børnehavebarn om der er behov for at sende en kendt voksen med i den institution, der varetager sampasningen. For de 0 3-årige er der altid kendte voksne med barnet til den institution hvor sampasning realiseres. For at give børnene størst mulig genkendelighed og tryghed besøger vi altid inden feriestart den institution, hvor sampasningen skal foregå, sammen med de børn der skal passes. Vi inviterer og opfordrer ligeledes forældrene til at tage på besøg med deres barn. Da vi har forskellige åbningstider i dagtilbuddets institutioner, tilpasses åbningstiden til behovet hos de børn, der skal passes. Forældrene får information/praktiske oplysninger om den institution, der varetager sampasningen, herunder fx om, hvordan hverdagen er anderledes end i egen institution. Sampasning i sommerferien foregår i ugerne 29 og 30, da vi har erfaring for, at det er her, der er færrest børn. Sampasningen vil på skift forestås af de otte institutioner. Sampasningen foregår i 2014 i Daginstitutionen Roden i Gistrup. Skulle der vise sig mulighed for, at der på andre tider af året er få børn der har brug for pasning, vil vi undersøge dette og eventuelt arrangere sampasning. Det kunne fx være dagene før påske og dagene omkring jul og nytår. 4

5 Dagtilbudsbestyrelsen for Dagtilbud Gistrup 2014 er: Formand Peter Frank Børnehaven Flik-Flak Næstformand Mikkel From Daginstitutionen Grenen Forældrerepræsentant Katrine G. Larsen Børnehaven Vaarst Forældrerepræsentant Nadia Holm Lundsteen Daginstitutionen Roden Forældrerepræsentant Line Møller Christensen Børnehaven Damstræde Forældrerepræsentant Bettina M. T. Christensen Daginstitutionen Eventyrhuset Forældrerepræsentant Annemette D. Kaalund Børnehaven Knuden Forældrerepræsentant Malene Andersen Børnehaven Ygdrasil Personalerepræsentant Lisbeth Juul Pedersen Daginstitutionen Eventyrhuset Pædagogisk leder Joan Nørgaard Børnehaven Vaarst Dagtilbudsleder/sekretær Karin Andreasen Dagtilbud Gistrup Dagtilbudsbestyrelsen Dagtilbudsbestyrelsen har fokus på dagtilbuddet som en fælles helhed og fastsætter principper for dagtilbuddets arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagtilbuddet inden for de mål kommunen har fastsat. Dagtilbudsbestyrelsen er, indenfor bestyrelsens kompetencefelt part i udarbejdelsen af perspektivplanen for dagtilbuddet. Forældrebestyrelser i institutioner Forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution har sit fokus på institutionen, og skal følge og deltage i drøftelser af den pædagogiske praksis her. Forældrebestyrelsen inddrages i forhold til anvendelsen af budgettet i institutionen, input til og udarbejdelse af den pædagogiske læreplan og deltagelse i lokale forhold og arrangementer i den enkelte daginstitution. Forældrebestyrelsen træffer afgørelse om den enkelte daginstitution skal deltage i den kommunale frokostordning. Dagtilbudsbestyrelsen kan inddrage forældrebestyrelsen som sparringspartner. Årshjul For at planlægge årets gang i de mange forskellige fora vi arbejder, er der fremstillet et årshjul, som er hjælpsom med henblik på at koordinere denne planlægning. Årshjulet er tilrettet både dagtilbuddet og den enkelte institutions planlægning. 5

6 Perspektivplan Alle dagtilbud i Aalborg Kommune udarbejder hvert andet år en perspektivplan. Perspektivplanen udarbejdes af dagtilbudslederen i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere. Forældrebestyrelserne og personalet inddrages og kan komme med input til perspektivplanen. Planen sendes til områdeleder i Familieområde NØ, Marianne Stokbro. Perspektivplanen tager udgangspunkt i dagtilbudsloven, Aalborg Kommunes overordnede mål og strategier, Aalborg Kommunes Børne og Ungepolitik samt Dagtilbud for fremtiden en overordnet udviklingsplan for 0 5 års området i Aalborg Kommune. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune udmelder hvert år nye indsatsområder for det kommende år. Disse indsatsområder er tænkt ind i dagtilbuddets planlægning og indgår i perspektivplanen. Børne- og Ungepolitikken er den overordnede ramme for indsatsen for børn og unge i Aalborg Kommune. Formålet med Børne- og Ungepolitikken er at sikre den røde tråd i alle børn og unges liv, uanset deres ressourcer og de familiemæssige, sociale og kulturelle baggrunde. Børne- og Ungepolitikken skal bl.a. bidrage til indhold og kvalitet i børn og unges liv, styrke indsatsen for særligt udsatte børn og unge samt deres familier samt sikre sammenhæng mellem samtlige indsatser på tværs af forvaltninger, faggrupper og indsatsområder i kommunen. Den overordnede udviklingsplan er retningsgivende for den pædagogiske udvikling af daginstitutionsområdet i Aalborg Kommune i en flerårig periode og beskriver de væsentligste fokusområder for daginstitutionerne i kommunen. Udviklingsplanen skal sikre at der bliver skabt en fælles forståelse for hvilke områder, der prioriteres og skal være særligt fokus på i daginstitutionerne. Dagtilbud Gistrup er et dagtilbud i bevægelse og udvikling. Der opstår derfor kontinuerligt nye refleksioner, diskussioner og undren, der giver ny indsigt og viden, og dermed behov for at justere og tilføje undervejs. Vi arbejder derfor fortløbende i dagtilbuddet med indholdet i perspektivplanen. Udarbejdelsen af perspektivplanen er udsprunget af en fælles opstart i lederteamet med en konsulent fra udviklingsafsnittet for børn og unge. Desuden er medarbejderne og dagtilbudsbestyrelsen inddraget i udarbejdelsen. 6

7 Dagtilbud Gistrups fundament I dette afsnit beskriver vi det der kendetegner vores dagtilbud og som udmøntes i den pædagogiske praksis i institutionerne. Hvis vi alle er forskellige er ingen anderledes Vores grundlæggende menneskesyn er, at vi altid tager udgangspunkt i børnenes forskelligheder. Det betyder at vores udgangspunkt er det enkelte barns ressourcer, kompetencer og muligheder, så barnet oplever sig respekteret og værdsat. Det er det pædagogiske personales ansvar, at møde barnet i respekt for og med ressource syn, der giver barnet lyst til og mulighed for aktiv deltagelse i fællesskabet og de daglige pædagogiske aktiviteter. Personalet skal til stadighed forholde sig kritisk og reflekterende over de rammer og muligheder det skaber for børnene, således barnet oplever at være værdsat og betydningsfuld i fællesskabet. Relationer I dagtilbuddet er vores faglige tilgang relationelt betinget. Vi tror at udvikling sker i det relationelle felt, og er derfor altid opmærksom på hvordan vi selv agerer, og at vores egne handlinger har betydning for måden vi responderer i samspillet med hinanden. Når barnet mens det er i daginstitution må undvære sine forældre, som er fundamentet i dets liv, er det personalet i institutionerne, der skal udfylde den rolle, så barnet føler at det hører til. Det er livsvigtigt for at barnet kan føle sig trygt og udvikle sig. Vi vil derfor skabe miljøer, hvor anerkendelse, nærhed, tryghed og positiv tænkning er fundamentet i vore institutioner. Det er altid de voksne der har ansvaret for at stemningerne i institutionerne er befordrende for trivsel og udvikling, da børnene ikke er i stand til dette. Og stemninger er vigtige fordi børn er afhængige af, hvad vi som voksne formår på det område, og de hele tiden påvirkes af dem i de miljøer, vi som professionelle skaber for dem. I Dagtilbud Gistrup ser vi inklusion som en vedvarende proces, der netop skaber åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor det enkelte barn oplever sig set, hørt, mødt og forstået og er en aktiv deltager i fællesskabet. Sprog Barnets sproglige udvikling er essentiel for hele dets udvikling. Det er medvirkende til at barnet kan gøre sig forståelig og dermed optimere evnen til skabe relationer, således dets selvfølelse kan styrkes. Det er vigtigt at barnet har sproglige færdigheder, da det giver det mulighed for at udtrykke sig, så alle omkring det forstår, hvad det vil, altså at blive forstået af børn og voksne i dets omgivelser. Sproget er derfor en meget vigtig vej ind i mødet med den verden, som barnet står lige midt i, og derfor er vi i dagtilbuddet bevidste på at benævne børnenes dagligdag som fx følelser, initiativer, oplevelser og begreber. 7

8 I Dagtilbudsloven er beskrevet, at vi skal sprogvurdere børn, hvis vi mener, de har brug for sprogstimulering. Det betyder at pædagogerne med deres faglige tilgang finder de børn som skal sprogvurderes. I enkelte institutioner har man valgt at sprogvurdere alle 3 årige. Hvis vi vurderer at et barn skal sprogvurderes vil I altid som forældre blive inddraget i processen. Sprogvurderingsmaterialet måler børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin således barnet vurderes fra det tredje år til det går i børnehaveklasse. Social Kapital Aalborg Kommune har valgt, at institutionerne i Kommunen, som en del af deres arbejdsmiljø, skal arbejde med social kapital. Definition af social kapital: Social kapital er den egenskab som sætter institutionens personale i stand til, i fællesskab, at løse kerneopgaven det vigtige arbejde med børnene. Tillid, retfærdighed og samarbejde er grundpillerne i sociale kapital. Tillid: Essensen i tillid drejer sig om, hvilke forventninger vi har til hinanden, og om vi kan regne med hinanden. Stoler medarbejderen på ledelsens udmeldinger. Har ledelsen tiltro til at medarbejderne gør et godt stykke arbejde, og har medarbejderne tillid til hinanden. Retfærdighed: Er når alle føler sig retfærdigt behandlet og føler at processen, beslutninger og andre procedurer foregår på retfærdig vis med andre ord, at det hele går ordentlig for sig. Samarbejde: Godt samarbejde afhænger af, om der er en kultur præget af normer med gensidige forpligtelser. Det gælder både leder/medarbejder imellem og medarbejder/ medarbejder imellem. I Dagtilbud Gistrup arbejder vi på, at blive bedre til at bruge hinandens ressourcer og succeser. For derved at opnå mest mulig social kapital, både i ledergruppen og i de enkelte institutioner. De fire spor inklusion, læring, sundhed og forældreinddragelse Aalborg Kommune har i forbindelse med deres uddannelsesplan valgt at sætte fokus på de fire spor inklusion, læring, sundhed og forældreinddragelse. De fire spor er tæt forbundne og er også hinandens forudsætninger. Det betyder, at god pædagogisk praksis altid vil have afsæt i alle fire spor og indgå i en sammenhæng. De fire spor udgør rammen for et børnesyn, vi prioriterer at arbejde med i perioden. Inklusion: Definition af inklusion Alle børn har ret til en hverdag, hvor de oplever sig betydningsfulde og holdt af. Inklusion handler om at forebygge og minimere eksklusion. Gennem social deltagelse bidrager vi til børns udvikling, læring og trivsel. Vi skal tilbyde fleksible og udviklingsorienterede miljøer og møde børn med respekt og med et ressourcesyn. 8

9 Dagtilbud Gistrups formål er at alle børn så vidt muligt inkluderes uanset de vanskeligheder, de er i, og uanset hvor forskellige vilkår, de har. Vi vil respektere alle, give støtte og opbakning og skabe mulighed for social deltagelse, så børnene kan indgå i kammeratskaber og opleve, at de hører til og er betydningsfulde. Læring og læringsmiljøer: Definition af læring - Læring handler om barnets dannelse af identitet. Det kan beskrives som en proces, der sker på alle tidspunkter og i alle situationer, både socialt og individuelt. Barnet tilegner sig viden, kundskaber og færdigheder, gennem de erfaringer barnet får i familien, i dagtilbuddet og i hverdagslivet. Vi vil fastholde en god udvikling hos børnene. Derfor skal det enkelte dagtilbud formå at skabe et læringsmiljø så børnene motiveres, bliver nysgerrige og får lyst til at lære i enhver sammenhæng. Samtidig skal personalet sætte rammer og skabe miljøer, som sørger for at vi er fleksible, mangfoldige og kreative for at kunne møde børnene på deres personlige, sociale og faglige niveau. Sundhed: Definitionen af sundhed Sundhed er livsstilsfaktorer som søvn og kost, men det handler i lige så stort omfang om fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Søvn og kost har indflydelse på børns sundhed, men sundhed handler i lige så høj grad om barnets fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Dagtilbud Gistrup tilstræber, at have en bred sundhedsopfattelse der skaber balance i børns liv, hvor barnets aktive krop, mentale robusthed og deltagelse i fællesskabet understøttes og udfordres pædagogisk. Forældreinddragelse: Definition af forældreinddragelse - Forældreinddragelse skal forstås sådan, at forældre er primære og aktive medspillere i deres barns liv i dagtilbuddet. Forældre skal inddrages i de vilkår og børnefællesskaber, deres børn indgår i. Forældre besidder værdifulde ressourcer, og vi ser dem sådan i dagtilbuddet, og anerkender dem også i mødet med andre børn og forældre. Dagtilbud Gistrup prioriterer forældreinddragelse højt. Vi tror på, at det er med til, at forældrene bakker op om det arbejde personalet laver i dagligdagen. Forældre inddrages direkte i deres egen institution via den lokale forældrebestyrelse, og overordnede temaer løftes til Dagtilbudsbestyrelsen hvor forældrerepræsentanter i samspil med personale og ledelse drøfter og beslutter de overordnede rammer, som via arbejdet i de lokale bestyrelser kommunikeres til hele forældregruppen. Inkluderende overgange I Dagtilbud Gistrup har vi indgået samarbejdsaftaler med såvel dagplejen som skolerne om overgang fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitutionen til skolen. Dette for at sikre at børnene får en glidende overgang med fokus på tryghed og helhed. 9

10 Ved overgang fra dagpleje til daginstitution er det aftalt at dagplejeren sammen med barnet besøger daginstitutionerne i måneden op til barnet skal starte. Dermed finder barnet ud af, hvordan det er at gå i børnehave, og barnet kan sammen med dagplejeren forberede sig på det ukendte. Der er generelt aftalt mellem institutionerne i område øst og dagplejen at samarbejde om besøg, lån af institution eller legeplads og deltage i arrangementer af gensidig interesse, for at styrke helhedstanken og trygheden for såvel barn som forældre. Ved overgang fra daginstitution til skole har vi i Aalborg kommune, de sidste par år, haft særlig fokus på inklusion i overgangen, for at styrke oplevelsen af helhed i børn og unges hverdag. I dagtilbud Gistrup har vi et nært samarbejde med Gistrup skole, Herningvejen Skole og Vaarst Friskole, idet de fleste børn fra dagtilbuddet indskrives til skolegang her. Den geografiske spredning af institutionerne i dagtilbuddet betyder at vi har en særlig udfordring i forhold til at samarbejde med flere skoler. Derfor har hver enkelt institution valgt en hovedskole ud fra graden af tilknytning dertil. Samarbejdet med andre folke- eller privatskoler, som få børn indskrives på, handler primært om overlevering af det enkelte barn ved behov og eventuelt gensidige besøg. I dagtilbud Gistrup har det særlige fokus på inklusion i overgangen udmøntet sig i en videreudvikling af det bestående samarbejde med Gistrup skole. Dvs. at det i forvejen nære samarbejde, hvor daginstitutionerne besøger hinanden og skolen og deltager i forskellige aktiviteter og arrangementer med skolen, er blevet udvidet med en gensidighed, hvor også skolens børnehaveklasseledere besøger de kommende skolebørn i deres miljø. Derudover arbejder vi i institutionerne på at inddrage børnenes stemme i overgangen gennem børneinterview. Disse tiltag er for at øge skolens personales kendskab til det enkelte barn, ved at give dem indsigt i deres daglige rammer, dvs. deres legerelationer, ressourcer og styrker. Sammen med skolen laver institutionerne en overlevering i foråret med forældrenes samtykke. Skulle der efter skolestart opstå behov for yderligere samtale, for at støtte det enkelte barns udvikling og trivsel, er dette også en del af samarbejdsaftalen. Nedenstående oversigt beskriver de nuværende fælles aktiviteter: Motionsdag i efteråret op til skolernes efterårsferie Gensidige besøg mellem daginstitutionerne i foråret Besøg af Børnehaveklasseleder i daginstitutionerne i foråret Stor legedag for alle institutioner og Børnehaveklasserne i foråret Sheltersdage Efter klassedannelse mødes de nye klasser på skift i shelterne i Lundby Krat for at lære hinanden bedre at kende i foråret For Børnehaven Vaarst er der indgået en samarbejdsaftale med Vaarst Friskole. I den er der også særligt fokus på inklusionen ved at skolelederen og den pædagogiske leder mødes jævnligt. I dialog laver de aftaler om den bedste overgang for børnegruppen, der står overfor skolestart. Aftalen baserer sig på tanken om det bedste børnemiljø skabes gennem samarbejde på tværs af skole og børnehave, hvilket indebærer gensidige besøg og deltagelse i undervisningen samt skole-fritids ordningen om mandagen i en periode forår/sommer. Dette giver personalet på friskolen et unikt indblik i børnenes trivsel samt fysiske og psykiske udvikling, hvilket er basis for børnenes oplevelse af tryghed og helhed i overgangen. 10

11 Børn med særlige behov I Aalborg kommune er der udarbejdet en fælles overordnet udviklingsplan for 0 5 års området. Her fremgår det at i alle dagtilbud i Aalborg Kommune, skal der være mulighed for differentierede fællesskaber også for børn med særlige behov/vanskeligheder. Det enkelte barn skal så vidt muligt, tilbydes et miljø, der svarer til barnets behov, og der skal i stigende grad være et inkluderende pædagogisk miljø, som bevidst modvirker eksklusion som betyder: At holde nogle udenfor, som allerede er udenfor, eller man kan støde nogle ud, som før har været udenfor. Fleksibel mangfoldighed og udviklingsorienterede miljøer samt inkluderende pædagogik og fællesskaber, er en forudsætning. Alle børn har behov for noget særligt. Der er børn som har udfordringer som kan kræver varigt hjælp og støtte, så er der børn som i en kort eller længere periode har brug for særlig opmærksomhed. I vores dagtilbud har vi fokus på, at alle børn så vidt muligt inkluderes uanset de vanskeligheder, de er i, og uanset hvor forskellige vilkår, de har. Børn med særlige behov er sårbare og ofte mangler de den robusthed der skal til for at indgå i det sociale fællesskab. I vores dagtilbud har alle børn og i særdeleshed børn med særlige forudsætninger retten til en hverdag, hvor de oplever sig betydningsfulde og holdt af. Det kan vi ikke gøre alene, så derfor bliver forældre og samarbejdspartner indbudt til hjælp, støtte og vejledning. Samarbejdspartnere i Aalborg Kommune Tværfagligt Team PPR Børne og Familieområde Øst Ergo og fysioterapeuter Dagplejen Distriktsskoler Pædagogiske læreplaner Iflg. Serviceloven er alle daginstitutioner forpligtet til at udarbejde skriftlige pædagogiske læreplaner med henblik på at give børn rum for leg, læring og udvikling. De pædagogiske læreplaner skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene - og hvordan målene evalueres. Læreplanerne er opdelt i 6 temaer: 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 11

12 I Dagtilbud Gistrup har vi besluttet, at læreplanerne udarbejdes individuelt i de enkelte institutioner. Personalet i hver institution udarbejder og evaluerer de enkelte læreplaner i samarbejde med forældrebestyrelsen. Dette er besluttet for at fremme den enkelte institutions særegenhed ved at personalet fra den enkelte institution bidrager med deres specifikke kompetencer. Tavshedspligt Personalet har tavshedspligt ifølge forvaltningsloven i forhold til fortrolige oplysninger omkring børn og forældre i dagtilbuddets institutioner. Underretningspligt Personalet har jf. Dagtilbudslovens 153 og 154 skærpet underretningspligt såfremt de får kendskab til eller formodning om, at et barn har brug for særlig støtte eller lever under forhold, der er til fare for dets udvikling og sundhed. De har i sådanne tilfælde pligt til at underrette Familie og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune. Budgetramme Dagtilbud Gistrup har en budget ramme som lyder på ca. kr Budgetrammen i dagtilbuddet er at betragte, som et budget til én institution beliggende på otte adresser. Fordelingen af pengene forvaltes efter de behov, der viser sig i de enkelte huse. Beløbet forvaltes ud fra de vedtægter, der er aftalt i dagtilbudsbestyrelsen. Der er aftalt økonomiske principper i samarbejde med dagtilbudsbestyrelsen, som budgettet administreres ud fra, og det kan være forskelligt fra de respektive huse, hvad der viser sig behov for. Beslutninger om økonomi, foretages i lederteamet, hvor vi drøfter og beslutter, hvorledes økonomien skal fordeles. Budgettet drøftes og gennemgås en gang om måneden på lederteammøder, for at skabe forståelse og gennemsigtighed i de beslutninger, vi træffer i dagtilbuddet. I Dagtilbud Gistrup forvalter de pædagogiske ledere fødevare og beskæftigelseskontoen. Det er dagtilbudslederen, der har budgetansvar for det samlede budget i dagtilbuddet. 12

13 Børnehaven Vaarst Adresse: Børnehaven Vaarst Vaarstvej Gistrup Tlf. nr Mail: Åbningstid: Mandag-torsdag: kl Fredag: kl Børnehaven har en ugentlig åbningstid på 53,5 timer. Børn: Børnehaven er normeret til 20 børn, 3 5 år, og har vippenormering -10 til + 10 %. Pædagog: Lise-Lotte U. Knudsen Pædagog: Mette Madsen Pædagogmedhjælper: Thomas Haugaard Christensen Pædagogisk leder: Joan Nørgaard Alle medarbejdere arbejder fuld tid, 37 timer om ugen Børnehaven er beliggende i Vaarst gamle skole. Huset er meget stort og udenoms arealerne rigtig gode, med asfalteret gård, legeplads bagved huset og grusgrav og skov i lokalområdet. Der er en tilhørende gymnastiksal, som benyttes flittigt. Der er rig mulighed for, at børnene kan bevæge sig og lege, både ude og inde. Børnehaven har gode relationer til lokalsamfundet og der er tradition for stor forældreopbakning til arrangementer i børnehaven. Personalet er uddannet til, at arbejde ud fra metoden "Fri for mobberi" Som er et projekt Prinsesse Mary og Red barnet har sat i gang for at styrke børns trivsel. Mobning og Trivsel var Mary Fondens første indsatsområde. Det stod tidligt klart, at kampen mod social isolation også er en kamp mod mobning, fordi mobning handler om at udstille og udskille. I Mary Fonden har vi valgt at forebygge mobning gennem øget trivsel. Vi tror på, at stærke børnefællesskaber er den bedste vej uden om mobningen og ind i fællesskabet. For alle børn. Den tilgang har indtil videre resulteret i to projekter: Fri for Mobberi og LæseLeg. Begge projekter har til formål at styrke børnenes fællesskab, så alle børn føler, at de hører til. Rammen er som nedenstående: Det er alle børn som er involveret Der holdes to børnebøder om ugen, faste ugedage Børnemødets længde er ca. ½ time Børnene synger venskabssang, samtaler ud fra samtaleplancherne, laver massage på hinanden og taler om følelser vi har inde i os. Der er to pædagoger med til møderne Pædagogerne giver hinanden feed-back på stuemøderne Evalueres på hvert personalemøde. 13

14 Traditioner: Børn og voksne møder udklædte og om formiddagen går vi alle i gymnastiksalen og slår Katten af tønden. Derefter kåres årets Kattekonge og Kattedronning. Festen holdes altid mandag efter Fastelavns søndag. Skolebørnenes fest: De børn som skal starte i skole efter sommerferien holder en fest for alle børn og voksne i børnehaven. Det foregår midt i juni måned. Der serveres festmad, som børnene selv har bestemt hvad skal være og børnehaven er pyntet op. Der hygges, leges og danses i nogle timer indtil børnene bliver hentet. Børnehavens fødselsdag: Børnehaven markerer, hvert år i september, sin fødselsdag. Det fejres med boller og kagemand og forældrene er inviteret med om eftermiddagen. Julemåneden: Der bliver lavet en decemberkalender, så alle kan følge med i aktiviteterne. Der bliver klippet, klisteret, bagt og sunget. Børnene tager i skoven for at finde nisser. Hver dag bliver pakkekalenderen åbnet og de børn, der har lyst til det, laver en julegave sin til mor og far. Nogle gange årligt inviterer børnehaven på forældrekaffe og det vil fremgå af opslagstavlerne. 14

15 Børnehaven Knuden Børnehaven Knuden Knuden Gistrup Tlf: Børnehaven Knuden er beliggende i to rækkehuse, som er en integreret del af en boligbebyggelse. Netop denne særlige beliggenhed søges udnyttet i samspil med lokalområdet, f.eks. holder vi fastelavnsfest og går lucia-optog på ældrecentret på Beltoften. Børnehavens boligareal er fordelt på garderobe, køkken/alrum, grupperum, dukkekrog/udklædningsrum, træværksted/malerum, klodsekrog, tumlerum med puder. Disse indendørsrum skaber gode individuelle muligheder for børnene og deres lege. Vi har desuden 2 i-pads og computer til børnene, hvor de har mulighed for at spille forskellige læringsspil. Der spilles ca. ½ time om formiddagen, hvis der er børn som ønsker dette. Desuden har vi en rigtig dejlig legeplads med masser af muligheder. Vi er på legepladsen hverdag i alt slags vejr. Vores børn leger rigtig meget med gamle dæk, rør, grønne mælkekasser, laver forhindringsbaner osv. Børnene må medbringe legesager/cykler hver dag hvis de ønsker det. Åbningstider: Mandag Torsdag: Fredag: Normering: Vi er normeret til 20 børn fra 3 år og til skolestart. Vi har en vippenormering børn. Max. er 22 børn. Personalenormering: Pædagogisk leder 37 timer Pædagog 37 timer Pædagog 33 timer Pædagogmedhjælper 29 timer Pædagogmedhjælper 16 timer Flex-job pædagogmedhjælper 30 timer Seniorjob pædagogmedhjælper 37 timer Pt. har vi en indsats-/støttepædagog tilknyttet til børnehaven. Vi er så heldige at vores deltidsmedarbejdere har lyst til vikartimer, så vi har sjældent vikarer udefra. Talepædagogen kommer i børnehaven hver mandag. Vi har et tæt samarbejde med Gistrup skole, tværfagligt team og andre samarbejdspartnere. Særlige kendetegn ved børnehaven: At vi er en lille 20 børns børnehave. Dette giver en hjemlig stemning og indretning. Vi gør meget ud af, at det skal være indbydende at komme her i børnehaven. Vi giver morgenmad fra kl og til ca Vi har havregryn, rugfras, boller/franskbrød, mælk og the. Til forældrene har vi kaffe på kanden. 15

16 I knuden arbejder vi med anerkendende pædagogik: Vi tror på, at når et barn møder anerkendende voksne og barnet føler sig set, hørt og forstået, giver det barnet tryghed, støtte, opmuntring, selvværd og barnet bliver i stand til at indgå i fællesskaber og sociale sammenhænge. Vi arbejder efter Marte Meo metodens principper i dagligdagen. Læs mere på Marte Meo.dk Vi forventer, at I er aktive medspillere i Jeres barns børnehave tid, vi har et tæt forældresamarbejde og stor opbakning. Vi tilbyder samvær i forældrenetværksgrupper. Vi bruger vores legeplads hver dag, børnene må lege med vand, sand osv. Vi har naturudstyr, bærbare akvarier, bestemmelsesuge, lupper, og vi undersøger træstubbe, fanger edderkopper, bænkebiddere, osv. Vi har i børnehaven mange traditioner. Vi fastholder de gamle traditioner omkring højtider, fx går vi i Gistrup kirke til jul, holder bedsteforældredage, holder fødselsdage for børnene i børnehaven eller i deres hjem efter ønske. Sensommerfest, har en storbørnsgruppe fra september juni og meget andet. Har du /I lyst til at høre mere om os i Knuden, er I velkomne til at besøge os. Ring gerne og aftal en tid - så vi har tid til en snak og rundvisning. 16

17 Børnehaven Ygdrasil Præsentation: Børnehaven Ygdrasil Brunstedvej Gistrup Tlf.: Børnehaven Ygdrasil er kommunal institution. Den er bygget i 1971 og renoveret og udbygget i Den er beliggende i et villakvarter for enden af lukket af vej op mod Kirken, grønne arealer og stisystemet, der giver nem adgang til skoven. Vi har et stort hus med mange funktionsrum, dejlig brugbar kælder og en stor naturskøn legeplads, med plads til både fysisk udfoldelse og fordybelse. Åbningstider: Mandag-torsdag: Fredag: Normering: Vi er normeret til 50 børn fra 3 år og til skolestart. Børnene har hver deres faste kontaktpædagog. De er inddelt i 3 grupper (rød, gul og blå), på tværs af alder, som de spiser og holder samling med fra mandag til torsdag. Fredag vælger børnene selv, hvor og hvem de vil spise med. Vi er funktionsopdelt, hvilket betyder at alle rum har forskellige funktioner/værksteder, som børnene enten selv eller sammen med voksne laver aktiviteter eller leger i. Personale: Personalegruppen består af 1 pædagogisk leder, 4 pædagoger og 2 pædagogmedhjælper/pædagogiske assistent. De er fordelt på de 3 grupper, rød og blå med 1 pædagog og 1 medhjælper/assistent og gul med 2 pædagoger. Vi har af og til andet personale ansat i kortere perioder f.eks. studerende/praktikanter fra seminariet, SOSU-skolen og folkeskolen, løntilskudsjob eller ekstra personale ved højere belægning end normen. Som forældre vil man også kunne møde vores samarbejdspartnere fra tværfagligt team, konsulenter/indsatspædagoger eller talepædagogen, han kommer ca. 1 gang om ugen, og dagtilbuddets servicemedarbejder, ca. hver 8. uge, samt varierende vikarer. Særlige kendetegn: Vores pædagogiske praksis udspringer af Aalborg kommunes udviklingsplan, de 4 spor. Vi arbejder på at alle børn inkluderes i læringsmiljøer, hvor de ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og social udvikling. I den tankegang ser vi alle børn med hver deres særlige kompetencer, behov og udfordringer som vi i pædagogisk øjemed har fokus på, når vi skaber læringsrum eller miljøer det vi her i børnehaven kalder relationsgrupper. Relationsgruppetanken udspringer af den nyeste udviklingspsykologiske forskning, der netop fremhæver at al læring er relationel! Dvs. vi lærer i samspil med andre. Dermed bliver kvaliteten af relationerne også væsentlige for at børnene kan udvikle sig til at være robuste, resurserige og socialt kompetente. Vi opretter, udvikler eller afvikler med jævne mellemrum relationsgrupper af varierende størrelser alt efter behov og formål. De voksne agerer med tydelighed og nærvær og understøtter og guider børnene i samspil ved at give dem individuelle udfordringer de kan bære og vokse af. De erfaringer og kompetencer børnene får med sig fra relationsgrupperne kan de yderligere øve og gøre brug af i 17

18 den mere ustrukturerede børnehavetid, f.eks. i legesituationer og når de er i samspil med de andre børn og voksne i selvvalgte situationer. 18

19 Daginstitutionen Roden Adresse og telefonnr.: Daginstitutionen Roden 6, 9260 Gistrup. Tlf Website: Mobil: Åbningstider Mandag-torsdag: Fredag: Personale normering Pædagogisk leder Lene W. Larsen Personale på Bissestuen - børn i alderen 0-2 år: Mette Hallundbæk Bjerregaard 36 t/uge (pædagog) Hanne Bejstrup 36 t/uge (pædagog) Lønnet studerende 32,50 t/uge (studerende) Personale på Bøllebobstuen - børn i alderen 2-6 år: Mette Nissen 32t/uge(pædagog) Sabina Christensen 31t/uge (pædagog) Kim Christensen 37 t/uge (pædagog) Rikke T. Thrane 27t/uge (pædagog) Berit Møller 30t/uge (pædagogmedhjælper) Helle Johansen 35t/uge (pædagogmedhjælper) Bitten Otte 15t/uge (pædagogmedhjælper, ansat i flexjob) Kirsten Villadsen 30t/ uge (ansat i seniorjob) Øvrige medarbejdere: Anna Marie Jørgensen 30t/uge (køkkenassistent, ansat i flexjob) Desuden modtager vi af og til studerende i 1. praktik (ulønnet, hvorfor de ikke er med i den faste normering) Særlige kendetegn Vores legeplads er meget stor og den er indrettet under hensyntagen til både små og store børn. Der er mange kroge, hvor børnene kan lege i mindre grupper. Der er også niveauforskelle som giver børnene motoriske udfordringer. Derudover er legepladsen indrettet med en bålplads, mange træer, borde, bænke, gynger, rutsjebane, vippedyr, legehuse, sandkasser, fodboldbane, lille kælkebakke, stort klatretårn, samt en cykelbane. I Roden vægter vi udelivet højt og prioriterer, at børnene er ude mindst én gang om dagen. Ud over at bruge vores legeplads, tager vi tit på ture i nærområdet, bl.a. på ture i skoven, som ligger tæt på institutionen. Se billeder af vores legeplads på vores hjemmeside På hjemmesiden kan I ligeledes læse mere om vores pædagogiske metode samt vores dokumentations materialer. 19

20 Børnenormering Roden er en integreret daginstitution normeret til 62 pladser fordelt på årige børn (børn under 3 år tæller for to pladser) og årige børn Bissestuen har plads til årige børn, de resterende fire 0-2-årige børn, samt de 32, 3-5 årige børn er på Bøllebobstuen. Strukturen og aktiviteter på Roden På Bissestuen arbejder de ansatte i øjenhøjde med børnene. Samtidig arbejder de i temaer der er tilpasset den pågældende børnegruppe. Som noget nyt arbejdes der på bissestuen med babytegn som er enkle tegn børnene lærer for at understøtte deres sproglige udvikling og som gør det muligt for børnene, at kommunikere med de voksne inden de kan tale. Et barn flyttes fra bissestuen til Bøllebobsstuen når det er mellem 2 år og 3 år. I forbindelse med overflytningen har vi på Roden en overflytningspolitik som kan ses på vores hjemmeside På Bøllebobstuen, er børnene er opdelt i tre grupper: Blomstergruppen som er de 2-4-årige. Dyregruppen som er de 4-5-årige. Ballongruppen som er de største børn. Hver mandag og onsdag arbejdes der temaorienteret i de enkelte grupper. Samtidig er de tre grupper også de grupper, som børnene spiser i. Om tirsdagen er der mulighed for, at de ansatte laver relationsgruppe med en mindre gruppe børn, som af forskellige årsager kan have brug for at blive inkluderet i et større eller mindre fællesskab. Relationsgrupperne giver os samtidig mulighed for at arbejde med ting som dialogisk læsning, som bl.a. er med til at styrke børnenes sprog. I nogle uger om året afholder vi emneuger på tværs af de tre grupper. Informationer til forældre Som noget nyt er vi i år 2013 begyndt, at sende dagssedler fra mandags- onsdagsgrupperne ud på mail til forældrene, så I hjemme har mulighed for at spørge konkret ind til hvad jeres barn har lavet i løbet af dagen. Samtidig sender de enkelte grupper et månedligt nyhedsbrev, samt en plan over den kommende måneds aktiviteter. Når en gruppe afslutter et tema sendes der en Stjernemodel ud, som er et evalueringsværktøj der viser hvordan temaet knytter sig til de forskellige temaer i læreplanerne. I begyndelsen af et nyt år udsendes læreplanerne sammen med aktivitetsplanen for det kommende år. Forældrebestyrelsen Der er valgt 5 forældre og 2 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, pædagogisk leder deltager som sekretær. Se navne og tlf. nr. på listen der hænger i forgangen. 20