Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole"

Transkript

1 Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole (dok 40077/14) Missionen for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole Det er missionen for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle børn med specifikke tale- og sprogvanskeligheder til at kunne starte i folkeskolen eller fortsætte i folkeskolen på lige fod med gennemsnitlige jævnaldrende børn, herunder lære og socialisere sig på lige fod med jævnaldrende. Målgrupper for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder omfatter: 1. Førskoleforløbet Taleboblen, hvor førskolebørn i alderen 4-6 år med svære tale-/sprogvanskeligheder modtager talepædagogisk undervisning samtidigt med ophold i daginstitution/hjem med henblik på skolestarten. Der optages børn hvert halve år i 2 grupper a 6 elever. Indsatsområderne er udvikling af ordforråd, syntaks, morfologi, semantik, udtale, auditiv forståelse, sproglig udvikling i forhold til receptiv og produktiv sprogforståelse/sprogbeherskelse, feks. i sammenhæng med forsinket sproglig udvikling, stammen, høretab 2. Taleklasserne, hvor undervisningspligtige børn i forløbet 0.-2.klasse modtager specialundervisning i tale, sprog og kommunikation med henblik på inklusion i den almindelige klasse. Tale- og sprogvanskeligheder dækker dels en enkeltstående vanskelighed og dels en kombination af vanskeligheder i forhold til fonetik, sprogforståelse, sprogproduktion, perception, begrebsdannelse og forholdet til omgivelserne og deraf afledte forhold, som hindrer børn i at tale, kommunikere, udvikle og socialisere sig på lige fod med jævnaldrende. For børn med tale- og sprogvanskelighede gælder det, at deres almindelige kommunikation, adfærd, kontakt og trivsel fremmes i strukturerede sproglige og sociale sammenhænge og i tæt forældresamarbejde, hvor eleven og forældrene får redskaber til udvikling af kommunikation, selvværd og gode sociale relationer. For målgruppen gælder det, at behovet for sproglig bistand rækker ud over undervisningsfagene og omfatter opfølgning i forhold den alsidige udvikling i almindelige sociale sammenhænge. Børn med sprog- og talevanskeligheder udviser i forhold til folkeskolens mål vanskeligheder i forhold til kontakt, kommunikation, socialisering, opmærksomhed, hukommelse og progression i undervisningsfagene. Dette har indflydelse på børnenes almindelige intellektuelle, følelsesmæssige, sociale udvikling og senere skolegang. For børn med sprog- og talevanskeligheder forventes det, at børnene er begavet inden for normalområdet, men har behov for særlig fokus på tale og sprog, klart strukturerede aktiviteter, overskuelighed, forudsigelighed og tydelighed i undervisningen. For målgruppen gælder det, at børnene ikke vil kunne profitere fagligt eller socialt i den almindelige klasse eller den almindelige daginstitution. Taleboblen og Taleklasserne er udtryk for tidlig indsats, som er afgørende i forhold til målgruppens generelle sociale trivsel, inklusion og fremtidige skolemæssige udvikling.

2 Målgruppen for specialtilbuddet omfatter førskolebørn i alderen 4-6 år og klassetrinnene: klassetrin Læringsmiljøet i specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole I specialtilbuddet undervises barnet sammen med ligestillede elever af talepædagoger, lærere og pædagoger med særlige forudsætninger for at undervise målgruppen. Det er et grundlag, at det enkelte barn har behov for et struktureret og fokuseret læringsmiljø, hvor sprog og tale er en obligatorisk integreret del af enhver pædagogisk og faglig aktivitet. Der er pædagogisk og faglig sammenhæng mellem indsatsen i Taleboblen og Taleklasserne. Børn med tale- og sprogvanskeligheder har behov for et særligt læringsmiljø, som tager udgangspunkt i børnenes individuelle og fælles forudsætninger for sproglig progression i forhold at forstå og kommunikere om oplevelser, aktiviteter og undervisningsfag i skolen såvel som i hjemmet. Børn med tale- og sprogvanskeligheder har flere barrierer for progression end andre jævnaldrende børn og har undertiden svært ved at lære nyt og socialisere sig med jævnaldrende, da sproget har gennemgående betydning for mange læreprocesser og kommunikationsprocesser såvel i skolen som uden for skolen. Børnegruppen har behov for at blive undervist i konkrete faglige, sociale og pædagogiske helheder, som giver sammenhæng og mening for den enkelte elev, for børnefællesskabet og for barnets liv uden for skolen. Aktiviteterne sigter i meget høj grad mod at give børnene mulighed for at tilegne sig strategier og kompetencer, som barnet kan overføre på generelle læringssituationer, almene kommunikationssammenhænge og sociale sammenhænge, herunder at styrke selvværd og relationskompetencer. Opholdet og skoledagen er sammensat af faglig undervisning, understøttende undervisning, leg og evt. andet understøttende dagtilbud. I specialtilbuddet sikres sammenhængen mellem undervisningsfagene, børnenes sociale, alsidige udvikling og trivsel ved at lærere, pædagoger, øvrige kolleger og andre partnere samarbejder med forældrene om det enkelte barns progression. Det enkelte barn oplever derfor en hverdag med tæt strukturering af tid, aktiviteter, fysiske rammer og undervisningens/de understøttende aktiviteters indhold og form, voksenguidning, feed-back, relationer, overskuelighed, åbenhed og genkendelighed, hvor lærere, pædagoger og andre i fællesskab planlægger indsatsen og sikrer elevens og forældrenes helhedsoplevelse. Det er en del af læringsmiljøet, at børnene i specialtilbuddet inkluderes i hele Næsbjerg Skoles fælleskab, bestående af elever med særlige behov og Næsbjerg Skoles øvrige elever, således at de gensidige relationer og ansvar styrkes. Børnene i specialtilbuddet oplever herigennem at deltage på lige fod i alle de fælles aktiviteter, som er en del af den almindelige skoles hverdag og liv. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder omfatter følgende åbningstider Ugedag Åbningstid/morgen Lukketid/eftermiddag Mandage Taleboblen klasse Tirsdage Taleboblen klasse

3 Onsdage 0-2.klasse Torsdage Taleboblen klasse Fredage Taleboblen2 0-2.klasse Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder har et læringsmiljø, hvor lærere, pædagoger og andre i samarbejde med forældrene hat tæt kommunikation og samtænkning omkring skolehverdagen, elevens progression, procedurer for kontakt og sammenhængende planlægning af fælles og individuelle aktiviteter. Skolen er en åben skole, hvor der i enhver indsats for børn med tale- og sprogvanskeligheder er tænkt aktiv deltagelse ind i førskole- og i folkeskoleforløbet, det almindelige børneliv, det almindelige familieliv, fritidslivet og det åbne samfund. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder sigter mod et trygt og udviklende læringsmiljø, som fremmer barnets trivsel og alsidige udvikling i en samlet førskole- og skolehverdag, hvor barnets individuelle sproglige behov, funktioner og sociale kontakt er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af barnets samlede dag med tilknytning til omverdenen og familien. Forløbet i Taleboblen Der arbejdes i taleboblen på grundlag af dokumentret viden, forskning og evidens i forhold til førskolebørns sproglige udvikling. Der indgår: Dialogisk læsning Understøttende sprogstrategier Tematisk sprogarbejde Pædagogisk arbejdes med at etablere sammenhæng mellem oplevelser og sprog i forhold til det enkelte barns behov, dette understøttes gennem leg og aktiviteter i og uden for skolen. Der indgår individuel tale- /høreundervisning Skoleforløbet i Taleklasserne De enkelte aktiviteter i Taleklasserne 0.-2.klassetrin omfatter følgende: aktivitet 0.klasse 1.klasse 2.klasse Fagopdelte timer Understøttende timer Lektiehjælp Andre aktiviteter Evt. Evt. Evt.

4 efter skolens disposition Taleklasserne omfatter klassetrinnene børnehaveklasse til 2. klasse, hvortil det enkelte barn kan visiteres af skolevisitationen i Varde Kommune enten med skolestart i specialtilbuddet eller på et senere tidspunkt i skolegangen, ligesom det enkelte barn overføres til den almindelige skole, når det er til fremme af skolegangen. Elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder kan have svært ved at udtale ord og lyde, huske eller anvende ord og viden, formulere sætninger, forstå og kommunikere med andre. Elevgruppen er ofte kommet sent i gang med at bruge sproget som kommunikationsmiddel, har fået særlig talebistand i dagtilbuddet og har undertiden fået specialpædagogisk bistand i Taleboblen. Indskolingen (0.-2.klasse). Struktureringen sigter mod at lære eleven at gå i skole og fremme elevens brug og forståelse af sproget. Eleven møder en sammenhængende struktureret og overskuelig dagligdag, hvor den enkelte elevs tale- og sprogbehov og potentialer er tænkt ind i enhver aktivitet. Dette sker ved en praksisnær og handlingsorienteret undervisning, der ikke indeholder skel mellem fagopdelte, understøttende og andre aktiviteter. Der knyttes i undervisningen tydeligt an til oplevelser i den åbne skole, som fremmer elevens kontakt til omverdenen og elevens intuitive behov for at fortælle om oplevelserne i skolen og i hjemmet. Undervisningsformerne har fortrinsvist karakter af gentagelse, genkendelighed og udvikling af rutiner. Der er herudover tydelig fokus på at lære eleven at forstå og manøvrere i sociale sammenhænge og udvise acceptabel opmærksomhed, impulsstyring og passende kontakt til omgivelserne. Der indgår bevægelse og fysisk aktivitet tilpasset hverdagen og de former, som aktiviteten kan have. Der arbejdes fokuseret med alle former for sproglig stimulering, så elevernes sprog udvikler sig mest muligt. Det er et pædagogisk grundlag, at tale og sprog udvikles gennem de aktiviteter, som giver eleverne mulighed for at modtage flest mulige indtryk og størst mulig stimulering til selv at udtrykke sig. Der sættes fokus på udtale, artikulation, lydskelnen, ordforråd, syntaks, grammatik, passiv og aktiv sprogbeherskelse. En del af læringen sker gennem leg, oplevelse og aktiviteter i den åbne skole, der er som i den almindelige folkeskole fag-faglig undervisning med fokus på viden, forståelse og stimulering af sprog, læsning og skriftsprog.. Eleverne inkluderes i deres distriktsskole, så snart eleven vil kunne have tilstrækkeligt udbytte heraf. Specialtilbuddet samarbejder tæt med distriktsskolen med henblik på inklusionen og overgang til den almindelige klasse. Tæt voksenguidning i Taleklasserne Taleklasserne har små klasser/holdstørrelser, dette indebærer, at der er færre elever i den enkelte klasse end i den almindelige skole. Det er et grundlag, at der i den enkelte klasse eller klassetrin altid skal være et tilstrækkeligt antal elever i forhold til at skabe et fælles socialt læringsmiljø.

5 Der er tæt voksenguidning, hvor eleverne møder forskellige voksne: lærere, pædagoger og andre. Den tætte voksendækning sigter mod at give børnene trygge relationer, hensyntagen til vanskeligheder og hjælp til læring og praktisk assistance. Opgavefordelingen mellem lærere/børnehaveklasseleder og pædagoger er grundlæggende, at læreren/børnehaveklasselederen har ansvaret for fagenes faglighed og fagenes evaluering/dokumentation, herunder at pædagogen er inddraget i forhold til alle væsentlige spørgsmål i den samlede pædagogiske tilrettelæggelse af elevens aktiviteter i skolen. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen har det fælles ansvar for udvikling af læringsadfærden og elevens alsidige udvikling, herunder fælles ansvar for dokumentation heraf. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen har fælles ansvar for, at eleven oplever en sammenhængende indsats og helhed i de konkrete aktiviteter i hverdagen. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen samarbejder om klassens /gruppens årsplan og om elevens elevplan. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen har fælles ansvar for tæt kommunikation og opfølgning til forældrene. Taleklasserne har følgende holdstørrelse: Gennemsnitlig holdstørrelse 8 elever Undervisning og aktiviteter i Taleklasserne Undervisnings-og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt, at det er nødvendigt at sortere og udvælge undervisningens emner og at øve og gentage nyindlært forståelse og færdigheder, således at resultatet bliver brugbart for eleven i skolen som i dagliglivet Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt i, at der er vigtigt at lære eleven at begrænse indtryk, generalisere og at overføre nyindlært forståelse og færdigheder fra en situation til en anden lignende situation Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt i, at eleven skal kunne bruge læringen i sammenhænge uden for skolen, undervisningsformerne omfatter derfor praktiske aktiviteter uden for skolen. Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt i, at det altid er muligt at udvikle en elevs potentialer uanset sociale, fysiske, følelsesmæssige eller psykiske barrierer Den åbne skole og det alternative læringsmiljø i Taleklasserne For børn med specifikke tale- og sprogvanskeligheder er det et særligt sigte at læringsmiljøet indeholder åbne aktiviteter, som udvikler eleverne til holdningsmæssigt, motivationsmæssigt og færdighedsmæssigt i inden for egne ressourcer at se sig selv som deltagere i den almindelige skole, i det almindelige samfund, herunder deltagelse i fritidsliv, idrætsliv, kulturliv og børneliv.

6 I Taleklasserne indgår aktiviteter, hvor eleven indgår som deltager i aktiviteter uden for skolen og hvor det er grundlæggende, at eleven møder andre miljøer og mennesker end i skolehverdagen. Taleklassen indeholder åbne aktiviteter, som er tilpasset elevgruppens generelle udvikling og potentialer. Taleklassen har indgået partnerskaber, som sigter mod at skabe sammenhæng mellem de skolemæssige mål og elevens deltagelse i samfundet i øvrigt. Der samarbejdes med: Musikskolen, idrætsforeninger, kulturinstitutioner, erhvervsvirksomheder, andre uddannelsesinstitutioner og de lokale omgivelser. Pædagogisk sigter den åbne skole mod at give eleven udvikling fagligt, socialt, følelsesmæssigt og personligt gennem konkrete oplevelser. Pædagogisk er det et sigte at bringe elevens hverdagsliv ind i skolen og omvendt. Styrket faglighed gennem progression i Taleklasserne Undervisningen i Taleklasserne finder sted i forhold til de fælles mål for folkeskolen, som ministeriet for børn og undervisning til enhver tid har fastsat. Det betyder, at der grundlæggende er samme mål for elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder som for andre jævnaldrende. Det er et mål, at elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder på alle områder vil kunne nå samme mål i folkeskolen som øvrige jævnaldrende. Fagligheden i undervisningen sigter til enhver tid mod at nå så tæt som muligt på de fælles mål og til enhver tid sikre progression for eleven. For elever med tale-og sprogvanskeligheder gælder der forskellige evneprofiler, hvor eleven har svage og stærke sider. Progression indebærer, at undervisningen til enhver tid fremmer elevens udvikling på de områder, hvor eleven har potentiale, herunder accepterer at der kan være områder, hvor udviklingen har mindre potentiale. Elevens undervisning og opfyldelse af mål dokumenteres af skolen i samarbejde med forældrene/kommunerne i årsplanen og elevplanen. Årsplanen, som er til rådighed ved skoleårets start eller snarest efter, at en elev er startet på skolen indeholder en opstilling af de aktiviteter og mål, som er sat i forhold til den pågældende klasse eller hold. Årsplanen indeholder oplysning om: aktiviteternes indhold og tidsmæssige placering, læringsmålene for klassetrinnet, den pædagogiske tilrettelæggelse, arbejdsformer og den pædagogiske opfølgning på klassetrinnets arbejde. Årsplanens indhold og pædagogiske tilrettelæggelse indeholder den faglige undervisning, den understøttende undervisning og andre aktiviteter. Årsplanen er altid ajourført på den valgte elektroniske platform. Elevplanen målsætter og evaluerer elevens aktiviteter og målopfyldelse. Elevplanen udtrykker et samarbejde mellem skolen, eleven og forældrene. Elevplanen er den individuelle udmøntning af årsplanen for det pågældende klassetrin/klasse. Elevplanen indeholder en opstilling af de mål, som er sat for eleven og er delt op i forhold til fagene, læringsadfærden og den alsidige udvikling. Elevplanen udtrykker til enhver tid den aktuelle udvikling og elevplanen justeres løbende i samarbejdet med eleven og forældrene. Elevplanen er altid ajourført på den valgte elektroniske platform. Fagene: Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression undervises i følgende skolefag i Taleklassen:

7 fag 0.klasse 1.klasse 2.klasse dansk x x x engelsk x x tysk historie x kristendom x x x samfundsfa g natur/teknik x x x geografi biologi fysik/kemi matematik x x x svømning x x x musik x x x billedkunst x x x håndfag x valgfag idræt x x x Fagrækken, timetallet i det enkelte fag, klassetrinnet vil for den enkelte elev, afhængig af den enkelte elevs potentialer kunne variere, således at der altid er taget hensyn til elevens behov, potentialer, faktiske progression og forældresamarbejdet. Læringsadfærden: Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression sigter skolegangen mod at fremme elevens læringsadfærd. Motivation Samarbejde Arbejdsresultat Eleven udviser glæde ved og lyst til at lære Eleven arbejder individuelt og i fællesskab Eleven udviser glæde over et færdigt arbejdsresultat Eleven arbejder vedholdende og søger at overvinde barrierer Eleven lærer gennem relationer til voksne og jævnaldrende Eleven anvender med passende assistance en hensigtsmæssig arbejdsform Eleven er nysgerrig, eksperimenterende og Eleven anvender det lærte uden for skolen i Eleven bruger erfaringer fra skolen og viser opsøgende initiativ Eleven udvise medansvar for læringen hjemmet, fritiden og i andre eksterne miljøer Eleven medvirker til sammen med forældrene at formulere egne mål for læringen hverdagslivet til at skabe helheder Eleven reflekterer over resultaterne af egen indsats Den alsidige udvikling: Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression sigter skolegangen mod at fremme elevens alsidige udvikling og deltagelse i fællesskabet. Social udvikling Individuel udvikling Kommunikation Kreativ udvikling Motorisk udvikling Eleven deltager i det sociale fællesskab i skolen og i samfundet Eleven udviser en realistisk selvopfattelse Eleven udtrykker oplevelser og følelser sprogligt, emotionelt eller Elever udviser initiativ, nysgerrighed i situationer i skolen og uden for skolen Elevens udviser lyst til fysisk bevægelse inden for eget potentiale Eleven udviser realistisk forståelse for sammenhængen mellem egen person og fællesskabet Eleven udviser realistisk forståelse af samspillet mellem egne og andres følelser Elevens håndterer konfliktsituationer Elevens udviser et afbalanceret opmærksomhedsbehov Eleven er fleksibel for ydre forandring Eleven håndterer ydre krav kropsligt Eleven tilpasser kontaktformerne til skiftende situationer Eleven er aktivt lyttende Eleven udviser passende selvtillid i Eleven deltager i lege eller andre fælles aktiviteter i skiftende roller Elevens udvikler egne positive potentialer i mødet med omgivelserne i den åbne skole Eleven udviser glæde ved at udvikle nye løsninger i Eleven udviser fysiske færdigheder i dagligdagen inden for egne ressourcer Elevens udviser passende fysisk udfoldelse i skole og i fritid Eleven udvikler venskaber og andre sociale relationer

8 Elevens udviser tolerance i mødet med andre Eleven håndterer frie situationer kommunikationen med omgivelserne i den åbne skole Eleven kommunikerer med passende forståelse af almene mellemmenneskelige relationer i den åbne skole nye sammenhænge i Eleven bruger egne potentialer og ressourcer bedst muligt trods omfattende vanskeligheder gennem fysisk udfoldelse Eleven udvikler egne fyske potentialer gennem deltagelse i fælles fysiske aktiviteter Undervisningen af elever med tale- og sprogvanskeligheder sigter mod at skabe den mest sammenhængende helhed mellem undervisningen, elevens egne referencerammer og de tiltag, som i den åbne skole finder sted i omverdenen. Helheden er pædagogisk tilgodeset, når efterstående er opfyldt i forhold til skolens tilrettelæggelse: fag-faglig relevans emnets relevans i forhold til omverdenen elevens færdighed/motivation for anvendelsen af det tillærte høj grad af anvendelsesorientering i de præsenterede emner og arbejdsformer høj grad af parallelitet til den almindelige skole dokumentation af mål for den enkelte og for klassen, metodisk og løbende opfølgning på den enkeltes og klassens progression Helheden er tilgodeset i forhold til elevens forventede udbytte, når eleven oplever følgende inkluderende målsætninger: anerkendelse af progression udfordring fagligt og personligt meningsfuldhed i forhold til individuelle og fælles normer samhørighed i forhold til jævnaldrende fremme af enhver kobling til ethvert miljø, hvor gennemsnitlige, jævnaldrende børn og unge færdes styrket faglighed i forhold til selvmestring og opgavemestring Styrket forældre- og elevsamarbejde i Taleklasserne Samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældrene sigter mod at fremme elevens udvikling, således at elevens progression som helhed fremmes såvel i skolemiljøet som i det omgivende miljø. Det betyder, at skolen og forældrene i fællesskab samarbejder om barnets liv på tværs af skole, fritid og hverdagsliv. Eleven deltager i takt med sin udviklingsmæssige progression med stadig højere grad af medvirken i det fælles samarbejde. I Taleklasserne guider og inddrager lærere/børnehaveklasseleder og pædagoger forældrene som aktive medspillere i, hvorledes forældrene sammen med skolen kan bidrage til børnefællesskabet og et stimulerende læringsmiljø, som omfatter elevens udvikling udover aktiviteterne i skolen. Samarbejdet sigter mod i en fælles indsats for barnet og børnefælleskabet, hvor gensidige ressourcer fremmer barnets hele liv. Forældresamarbejdet er både et samarbejde med den enkelte familie om det enkelte barn og et bredere forældresamarbejde, hvor alle forældre omkring børnefælleskabet indgår, som et fællesgrundlag for den samlede børnegruppes progression.

9 Forældresamarbejdet foregår dels i uformelle situationer, hvor der kommunikeres mellem i Taleklasserne og forældre, mellem forældre indbyrdes og mellem skolens øvrige partnere og forældrene. Herudover pågår forældresamarbejdet i formaliserede situationer i planlagte samtaler, planlagte møder, andre aktiviteter og sociale arrangementer. Der består et særligt samarbejdsforhold mellem lærere/børnehaveklasseleder, pædagoger, partnere og forældre og elever omkring klassens årsplan og det løbende arbejde omkring elevplanen. Der gennemføres samtaler efter behov og mindst 2 gange årligt formaliserede skolehjem-samtaler. Der består et særligt samarbejdsforhold i forhold til planlagte samarbejdsaktiviteter, som planlægges med meget lang tidshorisont med henblik på at sikre alles deltagelse. Helhed i overgangene i barnets liv Børn med tale- og sprogvanskeligheder har ofte behov for en særlig opmærksomhed i forbindelse med overgange. I specialtilbuddet for tale-og sprogvanskeligheder indgår derfor et omfattende samarbejde med de partnere, som til enhver tid har andel i det enkelte barns udvikling. Specialtilbuddet for tale og sprogvanskeligheder samarbejder med daginstitutioner omkring overgang fra daginstitution, herunder vejledning af forældrene om skolegangen, i de tilfælde, hvor dette måtte påkomme. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder indgår i det samarbejde, som i Varde Kommune eksisterer omkring det enkelte barn i forhold til daginstitution, skole, social, handicap, sundhed. Visionsudvikling for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder Folkeskolen er altid i bevægelse og udvikler sig i samspillet mellem dagtilbud, skole, elev, forældre og partnere i lokalsamfundet. Specialtilbuddet udvikler sig derfor og forandringen sigter mod at skabe forbedringer, som alle er deltagere i. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder har i forhold til folkeskoleloven og børne- og ungepolitikken efterstående visionsmål, som mål- og rammesætter specialtilbuddets løbende kvalitetsudvikling. Mål for visionsudvikling Efterstående mål for visionsudvikling af læringsmiljøet for elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder er opstillet i forhold til de enkelte hovedområder i Børn- og Ungepolitikken i Varde Kommune. Det er et mål 1. Medbestemmelse, demokrati og medansvar at elever med tale-og sprogvanskeligheder, uanset graden af indlæringsvanskelighederne, er deltagere i Næsbjerg Skoles almindelige elevfælleskab og elevdemokrati at elever med tale- og sprogvanskeligheder i samarbejde med

10 forældre, lærere og pædagoger udviser ansvar for egen person og for fællesskabet 2. Udfordrende og mangfoldige læringsmiljøer at skolegangen udvikler elever med tale-og sprogvanskeligheder til selvstændig deltagelse i fritidsliv, samfundsliv, kulturliv, demokrati, fremtidig uddannelse og fremtidig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet at elever med tale- og sprogvanskeligheder udvikles til at begå sig i en foranderlig verden med krav til fleksibilitet og forståelse af den foranderlige relation mellem den individuelle person og fælleskab at elever med tale og sprogvanskeligheder gennem tydelighed i målene, voksenguidning, selvstændig deltagelse og forældresamarbejde støttes i deres svage sider og udfordres i deres stærke sider at elever med tale- og sprogvanskeligheder mødes med tydelige forventninger med så tæt sammenhæng som muligt til de almindelige fælles mål for folkeskolen at elever med tale- og sprogvanskeligheder udviser initiativ og udviser hensigtsmæssige arbejdsformer, arbejdskvalitet og en arbejdshastighed i så passende en sammenhæng til de almindelige krav i folkeskolen og samfundet som muligt at elever med tale-og sprogvanskeligheder altid undervises med sigte på vedvarende progression i læringsudbyttet at elever med tale-og sprogvanskeligheder oplever et læringsmiljø, hvor de uanset omfanget af deres individuelle vanskeligheder oplever trivsel, fælleskab, åbenhed og fremme af de områder, hvor eleven måtte have særligt talent at elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever et fysisk undervisningsmiljø, hvor bygninger, udstyr, omkringliggende arealer, æstetiske omgivelser, sociale arealer sammen med det psykiske miljø fremmer elevens faglige, personlige og sociale udvikling, trivsel, tro på egne ressourcer og udvikling af ansvar for sig selv og fællesskabet at elever med tale- og sprogvanskeligheder i omfattende grad anvender IT baserede undervisningsmidler til fremme af faglig, social og personlig progression, herunder i meget høj grad anvender IT baserede arbejdsformer i forhold til evt. manglende grundfærdigheder at elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever

11 undervisningsmiljøet som motiverende med bevægelse, oplevelser, fordybelse, samarbejde, fælleskab, åbenhed, relationer, feed-back, konkrete arbejdsformer med mulighed for synlige resultater, indflydelse på undervisningsemner /arbejdsformer og oplevelse af konkret progression 3. Tidlig indsats at elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever et læringsmiljø, hvor forældresamarbejde, lærere, pædagoger og det omkringliggende samfund af eleven opleves som en helhed at elevens progression og årsplan løbende evalueres og samordnes med eleven, forældrene og partnere i en samlet elevplan, som fokuserer på faglighed, læringsadfærd og alsidig udvikling at forældre til elever med potentielle tale- og sprogvanskeligheder så tidligt, som det er muligt at vurdere behovet for specialpædagogisk indsats, inddrages og vejledes om skolegangen herunder med særlig vægt på overgang fra daginstitution til skole, fra den almindelige klasse til specialtilbud at vejledningen af forældrene gives som en samlet løsning, uanset hvor mange afdelinger i Varde Kommune eller anden kommune, som måtte have andel i levering af ydelser til barnet at familier i risikogruppe for socialt at udvikle børn med miljøbetingede indlæringsvanskeligheder så tidligt som muligt understøttes i familiemæssige forhold at den almindelige skole straks reagerer på symptomer hos elever, som vurderes at kunne have sammenhæng til tale- og sprogvanskeligheder hhv. udvikling af tale- og sprogvanskeligheder 4. Sundhed og trivsel at alle forældre af skolen understøttes i at give barnet de sundeste kostvaner og den mest hensigtsmæssige bevægelse at alle elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever en skoledag med meget omfattende fysisk bevægelse tilpasset den enkeltes muligheder, herunder særligt vægt på muligheden for idrætsmæssig udfoldelse af individuel og ikke holdmæssig karakter at alle elever med tale-og sprogvanskeligheder oplever en skoledag med frisk luft, udeliv og sund udfoldelse at skole hjem samtalerne omfatter hele elevens person med

12 inddragelse af alle partnere omkring elevens undervisning, udvikling, sundhed, livsstil, familie og fritid at skolen i samarbejde med forældrene og andre professionelle partnere udvikler elevens potentialer for at deltage i fællesskaber uden for skolen og familien at skolen i samarbejde med forældrene og andre professionelle partnere tidligt muligt reagerer på evt. symptomer på misbrug eller sundhedsskadelig forbrugsadfærd 5. Helhed og overgange i barnets og den unges liv at specialtilbuddet så tidligt som muligt i det almindelige skoleforløb indgår i samarbejde med forældrene og evt. daginstitution omkring mulighederne i indholdet og formen af den specialpædagogiske bistand at forældrene til børn med tale- og sprogvanskeligheder oplever en sammenhængende sagsbehandling og kort sagsbehandlingstid i forhold til skolegang, social og arbejdsmarked, familie og uddannelsesvejledning at elever med tale- og sprogvanskeligheder har særlige aktivitetstilbud i skolefri perioder weekender, ferier gerne i tilknytning til aktiviteter for jævnaldrende 6. Sammenhæng til det omgivende samfund at elever med tale og sprogvanskeligheder kommunikerer hensigtsmæssigt ved brug af sociale medier at det omkringliggende samfund indgår i partnerskaber omkring det sociale engagement for børn og unge med tale- og sprogvanskeligheder 7. Bæredygtighed og globalisering at elever med tale-og sprogvanskeligheder udvikler økologisk bæredygtig livsstil og bevidste forbrugsvaner at skolekørslen sammen med Taleklassens planlægning udgør det mindst mulige ressourceforbrug at Taleklassen bliver en model i forhold til faglighed, læringsadfærd, elevens alsidige udvikling

13 8. Jokeren at erkende, at elever med tale- og sprogvanskeligheder har behov for andre og ligestillede læringsmål end gennemsnitlige elever for at blive livsduelige og aktive deltagere i fællesskabet

Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole

Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole Specialtilbuddet på Lykkesgårdskolen som helhedsskole Missionen for helhedsskolen på Lykkesgårdskolen Det er missionen for helhedsskolen i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle børn med

Læs mere

Specialtilbuddet på Tistrup Skole som helhedsskole (dok.39309/14)

Specialtilbuddet på Tistrup Skole som helhedsskole (dok.39309/14) Specialtilbuddet på Tistrup Skole som helhedsskole (dok.39309/14) Missionen for helhedsskolen på Tistrup Skole Det er missionen for helhedsskolen i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

ADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Søgårdsskolens læringsgrundlag

Søgårdsskolens læringsgrundlag Søgårdsskolens læringsgrundlag Januar 2010 1 Indhold 1 INDLEDNING...3 1.1 Hvad er et læringsgrundlag... 3 1.2 Værdierne... 3 1.3 Det overordnede læringsgrundlag... 3 1.4 Proces... 4 2 LÆRINGSGRUNDLAG...4

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere