Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole"

Transkript

1 Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole (dok 40077/14) Missionen for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole Det er missionen for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole i samarbejde med forældrene og andre partnere at udvikle børn med specifikke tale- og sprogvanskeligheder til at kunne starte i folkeskolen eller fortsætte i folkeskolen på lige fod med gennemsnitlige jævnaldrende børn, herunder lære og socialisere sig på lige fod med jævnaldrende. Målgrupper for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder omfatter: 1. Førskoleforløbet Taleboblen, hvor førskolebørn i alderen 4-6 år med svære tale-/sprogvanskeligheder modtager talepædagogisk undervisning samtidigt med ophold i daginstitution/hjem med henblik på skolestarten. Der optages børn hvert halve år i 2 grupper a 6 elever. Indsatsområderne er udvikling af ordforråd, syntaks, morfologi, semantik, udtale, auditiv forståelse, sproglig udvikling i forhold til receptiv og produktiv sprogforståelse/sprogbeherskelse, feks. i sammenhæng med forsinket sproglig udvikling, stammen, høretab 2. Taleklasserne, hvor undervisningspligtige børn i forløbet 0.-2.klasse modtager specialundervisning i tale, sprog og kommunikation med henblik på inklusion i den almindelige klasse. Tale- og sprogvanskeligheder dækker dels en enkeltstående vanskelighed og dels en kombination af vanskeligheder i forhold til fonetik, sprogforståelse, sprogproduktion, perception, begrebsdannelse og forholdet til omgivelserne og deraf afledte forhold, som hindrer børn i at tale, kommunikere, udvikle og socialisere sig på lige fod med jævnaldrende. For børn med tale- og sprogvanskelighede gælder det, at deres almindelige kommunikation, adfærd, kontakt og trivsel fremmes i strukturerede sproglige og sociale sammenhænge og i tæt forældresamarbejde, hvor eleven og forældrene får redskaber til udvikling af kommunikation, selvværd og gode sociale relationer. For målgruppen gælder det, at behovet for sproglig bistand rækker ud over undervisningsfagene og omfatter opfølgning i forhold den alsidige udvikling i almindelige sociale sammenhænge. Børn med sprog- og talevanskeligheder udviser i forhold til folkeskolens mål vanskeligheder i forhold til kontakt, kommunikation, socialisering, opmærksomhed, hukommelse og progression i undervisningsfagene. Dette har indflydelse på børnenes almindelige intellektuelle, følelsesmæssige, sociale udvikling og senere skolegang. For børn med sprog- og talevanskeligheder forventes det, at børnene er begavet inden for normalområdet, men har behov for særlig fokus på tale og sprog, klart strukturerede aktiviteter, overskuelighed, forudsigelighed og tydelighed i undervisningen. For målgruppen gælder det, at børnene ikke vil kunne profitere fagligt eller socialt i den almindelige klasse eller den almindelige daginstitution. Taleboblen og Taleklasserne er udtryk for tidlig indsats, som er afgørende i forhold til målgruppens generelle sociale trivsel, inklusion og fremtidige skolemæssige udvikling.

2 Målgruppen for specialtilbuddet omfatter førskolebørn i alderen 4-6 år og klassetrinnene: klassetrin Læringsmiljøet i specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder på Næsbjerg Skole I specialtilbuddet undervises barnet sammen med ligestillede elever af talepædagoger, lærere og pædagoger med særlige forudsætninger for at undervise målgruppen. Det er et grundlag, at det enkelte barn har behov for et struktureret og fokuseret læringsmiljø, hvor sprog og tale er en obligatorisk integreret del af enhver pædagogisk og faglig aktivitet. Der er pædagogisk og faglig sammenhæng mellem indsatsen i Taleboblen og Taleklasserne. Børn med tale- og sprogvanskeligheder har behov for et særligt læringsmiljø, som tager udgangspunkt i børnenes individuelle og fælles forudsætninger for sproglig progression i forhold at forstå og kommunikere om oplevelser, aktiviteter og undervisningsfag i skolen såvel som i hjemmet. Børn med tale- og sprogvanskeligheder har flere barrierer for progression end andre jævnaldrende børn og har undertiden svært ved at lære nyt og socialisere sig med jævnaldrende, da sproget har gennemgående betydning for mange læreprocesser og kommunikationsprocesser såvel i skolen som uden for skolen. Børnegruppen har behov for at blive undervist i konkrete faglige, sociale og pædagogiske helheder, som giver sammenhæng og mening for den enkelte elev, for børnefællesskabet og for barnets liv uden for skolen. Aktiviteterne sigter i meget høj grad mod at give børnene mulighed for at tilegne sig strategier og kompetencer, som barnet kan overføre på generelle læringssituationer, almene kommunikationssammenhænge og sociale sammenhænge, herunder at styrke selvværd og relationskompetencer. Opholdet og skoledagen er sammensat af faglig undervisning, understøttende undervisning, leg og evt. andet understøttende dagtilbud. I specialtilbuddet sikres sammenhængen mellem undervisningsfagene, børnenes sociale, alsidige udvikling og trivsel ved at lærere, pædagoger, øvrige kolleger og andre partnere samarbejder med forældrene om det enkelte barns progression. Det enkelte barn oplever derfor en hverdag med tæt strukturering af tid, aktiviteter, fysiske rammer og undervisningens/de understøttende aktiviteters indhold og form, voksenguidning, feed-back, relationer, overskuelighed, åbenhed og genkendelighed, hvor lærere, pædagoger og andre i fællesskab planlægger indsatsen og sikrer elevens og forældrenes helhedsoplevelse. Det er en del af læringsmiljøet, at børnene i specialtilbuddet inkluderes i hele Næsbjerg Skoles fælleskab, bestående af elever med særlige behov og Næsbjerg Skoles øvrige elever, således at de gensidige relationer og ansvar styrkes. Børnene i specialtilbuddet oplever herigennem at deltage på lige fod i alle de fælles aktiviteter, som er en del af den almindelige skoles hverdag og liv. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder omfatter følgende åbningstider Ugedag Åbningstid/morgen Lukketid/eftermiddag Mandage Taleboblen klasse Tirsdage Taleboblen klasse

3 Onsdage 0-2.klasse Torsdage Taleboblen klasse Fredage Taleboblen2 0-2.klasse Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder har et læringsmiljø, hvor lærere, pædagoger og andre i samarbejde med forældrene hat tæt kommunikation og samtænkning omkring skolehverdagen, elevens progression, procedurer for kontakt og sammenhængende planlægning af fælles og individuelle aktiviteter. Skolen er en åben skole, hvor der i enhver indsats for børn med tale- og sprogvanskeligheder er tænkt aktiv deltagelse ind i førskole- og i folkeskoleforløbet, det almindelige børneliv, det almindelige familieliv, fritidslivet og det åbne samfund. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder sigter mod et trygt og udviklende læringsmiljø, som fremmer barnets trivsel og alsidige udvikling i en samlet førskole- og skolehverdag, hvor barnets individuelle sproglige behov, funktioner og sociale kontakt er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af barnets samlede dag med tilknytning til omverdenen og familien. Forløbet i Taleboblen Der arbejdes i taleboblen på grundlag af dokumentret viden, forskning og evidens i forhold til førskolebørns sproglige udvikling. Der indgår: Dialogisk læsning Understøttende sprogstrategier Tematisk sprogarbejde Pædagogisk arbejdes med at etablere sammenhæng mellem oplevelser og sprog i forhold til det enkelte barns behov, dette understøttes gennem leg og aktiviteter i og uden for skolen. Der indgår individuel tale- /høreundervisning Skoleforløbet i Taleklasserne De enkelte aktiviteter i Taleklasserne 0.-2.klassetrin omfatter følgende: aktivitet 0.klasse 1.klasse 2.klasse Fagopdelte timer Understøttende timer Lektiehjælp Andre aktiviteter Evt. Evt. Evt.

4 efter skolens disposition Taleklasserne omfatter klassetrinnene børnehaveklasse til 2. klasse, hvortil det enkelte barn kan visiteres af skolevisitationen i Varde Kommune enten med skolestart i specialtilbuddet eller på et senere tidspunkt i skolegangen, ligesom det enkelte barn overføres til den almindelige skole, når det er til fremme af skolegangen. Elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder kan have svært ved at udtale ord og lyde, huske eller anvende ord og viden, formulere sætninger, forstå og kommunikere med andre. Elevgruppen er ofte kommet sent i gang med at bruge sproget som kommunikationsmiddel, har fået særlig talebistand i dagtilbuddet og har undertiden fået specialpædagogisk bistand i Taleboblen. Indskolingen (0.-2.klasse). Struktureringen sigter mod at lære eleven at gå i skole og fremme elevens brug og forståelse af sproget. Eleven møder en sammenhængende struktureret og overskuelig dagligdag, hvor den enkelte elevs tale- og sprogbehov og potentialer er tænkt ind i enhver aktivitet. Dette sker ved en praksisnær og handlingsorienteret undervisning, der ikke indeholder skel mellem fagopdelte, understøttende og andre aktiviteter. Der knyttes i undervisningen tydeligt an til oplevelser i den åbne skole, som fremmer elevens kontakt til omverdenen og elevens intuitive behov for at fortælle om oplevelserne i skolen og i hjemmet. Undervisningsformerne har fortrinsvist karakter af gentagelse, genkendelighed og udvikling af rutiner. Der er herudover tydelig fokus på at lære eleven at forstå og manøvrere i sociale sammenhænge og udvise acceptabel opmærksomhed, impulsstyring og passende kontakt til omgivelserne. Der indgår bevægelse og fysisk aktivitet tilpasset hverdagen og de former, som aktiviteten kan have. Der arbejdes fokuseret med alle former for sproglig stimulering, så elevernes sprog udvikler sig mest muligt. Det er et pædagogisk grundlag, at tale og sprog udvikles gennem de aktiviteter, som giver eleverne mulighed for at modtage flest mulige indtryk og størst mulig stimulering til selv at udtrykke sig. Der sættes fokus på udtale, artikulation, lydskelnen, ordforråd, syntaks, grammatik, passiv og aktiv sprogbeherskelse. En del af læringen sker gennem leg, oplevelse og aktiviteter i den åbne skole, der er som i den almindelige folkeskole fag-faglig undervisning med fokus på viden, forståelse og stimulering af sprog, læsning og skriftsprog.. Eleverne inkluderes i deres distriktsskole, så snart eleven vil kunne have tilstrækkeligt udbytte heraf. Specialtilbuddet samarbejder tæt med distriktsskolen med henblik på inklusionen og overgang til den almindelige klasse. Tæt voksenguidning i Taleklasserne Taleklasserne har små klasser/holdstørrelser, dette indebærer, at der er færre elever i den enkelte klasse end i den almindelige skole. Det er et grundlag, at der i den enkelte klasse eller klassetrin altid skal være et tilstrækkeligt antal elever i forhold til at skabe et fælles socialt læringsmiljø.

5 Der er tæt voksenguidning, hvor eleverne møder forskellige voksne: lærere, pædagoger og andre. Den tætte voksendækning sigter mod at give børnene trygge relationer, hensyntagen til vanskeligheder og hjælp til læring og praktisk assistance. Opgavefordelingen mellem lærere/børnehaveklasseleder og pædagoger er grundlæggende, at læreren/børnehaveklasselederen har ansvaret for fagenes faglighed og fagenes evaluering/dokumentation, herunder at pædagogen er inddraget i forhold til alle væsentlige spørgsmål i den samlede pædagogiske tilrettelæggelse af elevens aktiviteter i skolen. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen har det fælles ansvar for udvikling af læringsadfærden og elevens alsidige udvikling, herunder fælles ansvar for dokumentation heraf. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen har fælles ansvar for, at eleven oplever en sammenhængende indsats og helhed i de konkrete aktiviteter i hverdagen. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen samarbejder om klassens /gruppens årsplan og om elevens elevplan. Læreren/børnehaveklasselederen og pædagogen har fælles ansvar for tæt kommunikation og opfølgning til forældrene. Taleklasserne har følgende holdstørrelse: Gennemsnitlig holdstørrelse 8 elever Undervisning og aktiviteter i Taleklasserne Undervisnings-og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt, at det er nødvendigt at sortere og udvælge undervisningens emner og at øve og gentage nyindlært forståelse og færdigheder, således at resultatet bliver brugbart for eleven i skolen som i dagliglivet Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt i, at der er vigtigt at lære eleven at begrænse indtryk, generalisere og at overføre nyindlært forståelse og færdigheder fra en situation til en anden lignende situation Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt i, at eleven skal kunne bruge læringen i sammenhænge uden for skolen, undervisningsformerne omfatter derfor praktiske aktiviteter uden for skolen. Undervisnings- og aktivitetsformerne tager i Taleklasserne udgangspunkt i, at det altid er muligt at udvikle en elevs potentialer uanset sociale, fysiske, følelsesmæssige eller psykiske barrierer Den åbne skole og det alternative læringsmiljø i Taleklasserne For børn med specifikke tale- og sprogvanskeligheder er det et særligt sigte at læringsmiljøet indeholder åbne aktiviteter, som udvikler eleverne til holdningsmæssigt, motivationsmæssigt og færdighedsmæssigt i inden for egne ressourcer at se sig selv som deltagere i den almindelige skole, i det almindelige samfund, herunder deltagelse i fritidsliv, idrætsliv, kulturliv og børneliv.

6 I Taleklasserne indgår aktiviteter, hvor eleven indgår som deltager i aktiviteter uden for skolen og hvor det er grundlæggende, at eleven møder andre miljøer og mennesker end i skolehverdagen. Taleklassen indeholder åbne aktiviteter, som er tilpasset elevgruppens generelle udvikling og potentialer. Taleklassen har indgået partnerskaber, som sigter mod at skabe sammenhæng mellem de skolemæssige mål og elevens deltagelse i samfundet i øvrigt. Der samarbejdes med: Musikskolen, idrætsforeninger, kulturinstitutioner, erhvervsvirksomheder, andre uddannelsesinstitutioner og de lokale omgivelser. Pædagogisk sigter den åbne skole mod at give eleven udvikling fagligt, socialt, følelsesmæssigt og personligt gennem konkrete oplevelser. Pædagogisk er det et sigte at bringe elevens hverdagsliv ind i skolen og omvendt. Styrket faglighed gennem progression i Taleklasserne Undervisningen i Taleklasserne finder sted i forhold til de fælles mål for folkeskolen, som ministeriet for børn og undervisning til enhver tid har fastsat. Det betyder, at der grundlæggende er samme mål for elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder som for andre jævnaldrende. Det er et mål, at elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder på alle områder vil kunne nå samme mål i folkeskolen som øvrige jævnaldrende. Fagligheden i undervisningen sigter til enhver tid mod at nå så tæt som muligt på de fælles mål og til enhver tid sikre progression for eleven. For elever med tale-og sprogvanskeligheder gælder der forskellige evneprofiler, hvor eleven har svage og stærke sider. Progression indebærer, at undervisningen til enhver tid fremmer elevens udvikling på de områder, hvor eleven har potentiale, herunder accepterer at der kan være områder, hvor udviklingen har mindre potentiale. Elevens undervisning og opfyldelse af mål dokumenteres af skolen i samarbejde med forældrene/kommunerne i årsplanen og elevplanen. Årsplanen, som er til rådighed ved skoleårets start eller snarest efter, at en elev er startet på skolen indeholder en opstilling af de aktiviteter og mål, som er sat i forhold til den pågældende klasse eller hold. Årsplanen indeholder oplysning om: aktiviteternes indhold og tidsmæssige placering, læringsmålene for klassetrinnet, den pædagogiske tilrettelæggelse, arbejdsformer og den pædagogiske opfølgning på klassetrinnets arbejde. Årsplanens indhold og pædagogiske tilrettelæggelse indeholder den faglige undervisning, den understøttende undervisning og andre aktiviteter. Årsplanen er altid ajourført på den valgte elektroniske platform. Elevplanen målsætter og evaluerer elevens aktiviteter og målopfyldelse. Elevplanen udtrykker et samarbejde mellem skolen, eleven og forældrene. Elevplanen er den individuelle udmøntning af årsplanen for det pågældende klassetrin/klasse. Elevplanen indeholder en opstilling af de mål, som er sat for eleven og er delt op i forhold til fagene, læringsadfærden og den alsidige udvikling. Elevplanen udtrykker til enhver tid den aktuelle udvikling og elevplanen justeres løbende i samarbejdet med eleven og forældrene. Elevplanen er altid ajourført på den valgte elektroniske platform. Fagene: Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression undervises i følgende skolefag i Taleklassen:

7 fag 0.klasse 1.klasse 2.klasse dansk x x x engelsk x x tysk historie x kristendom x x x samfundsfa g natur/teknik x x x geografi biologi fysik/kemi matematik x x x svømning x x x musik x x x billedkunst x x x håndfag x valgfag idræt x x x Fagrækken, timetallet i det enkelte fag, klassetrinnet vil for den enkelte elev, afhængig af den enkelte elevs potentialer kunne variere, således at der altid er taget hensyn til elevens behov, potentialer, faktiske progression og forældresamarbejdet. Læringsadfærden: Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression sigter skolegangen mod at fremme elevens læringsadfærd. Motivation Samarbejde Arbejdsresultat Eleven udviser glæde ved og lyst til at lære Eleven arbejder individuelt og i fællesskab Eleven udviser glæde over et færdigt arbejdsresultat Eleven arbejder vedholdende og søger at overvinde barrierer Eleven lærer gennem relationer til voksne og jævnaldrende Eleven anvender med passende assistance en hensigtsmæssig arbejdsform Eleven er nysgerrig, eksperimenterende og Eleven anvender det lærte uden for skolen i Eleven bruger erfaringer fra skolen og viser opsøgende initiativ Eleven udvise medansvar for læringen hjemmet, fritiden og i andre eksterne miljøer Eleven medvirker til sammen med forældrene at formulere egne mål for læringen hverdagslivet til at skabe helheder Eleven reflekterer over resultaterne af egen indsats Den alsidige udvikling: Afhængig af den enkelte elevs potentialer og progression sigter skolegangen mod at fremme elevens alsidige udvikling og deltagelse i fællesskabet. Social udvikling Individuel udvikling Kommunikation Kreativ udvikling Motorisk udvikling Eleven deltager i det sociale fællesskab i skolen og i samfundet Eleven udviser en realistisk selvopfattelse Eleven udtrykker oplevelser og følelser sprogligt, emotionelt eller Elever udviser initiativ, nysgerrighed i situationer i skolen og uden for skolen Elevens udviser lyst til fysisk bevægelse inden for eget potentiale Eleven udviser realistisk forståelse for sammenhængen mellem egen person og fællesskabet Eleven udviser realistisk forståelse af samspillet mellem egne og andres følelser Elevens håndterer konfliktsituationer Elevens udviser et afbalanceret opmærksomhedsbehov Eleven er fleksibel for ydre forandring Eleven håndterer ydre krav kropsligt Eleven tilpasser kontaktformerne til skiftende situationer Eleven er aktivt lyttende Eleven udviser passende selvtillid i Eleven deltager i lege eller andre fælles aktiviteter i skiftende roller Elevens udvikler egne positive potentialer i mødet med omgivelserne i den åbne skole Eleven udviser glæde ved at udvikle nye løsninger i Eleven udviser fysiske færdigheder i dagligdagen inden for egne ressourcer Elevens udviser passende fysisk udfoldelse i skole og i fritid Eleven udvikler venskaber og andre sociale relationer

8 Elevens udviser tolerance i mødet med andre Eleven håndterer frie situationer kommunikationen med omgivelserne i den åbne skole Eleven kommunikerer med passende forståelse af almene mellemmenneskelige relationer i den åbne skole nye sammenhænge i Eleven bruger egne potentialer og ressourcer bedst muligt trods omfattende vanskeligheder gennem fysisk udfoldelse Eleven udvikler egne fyske potentialer gennem deltagelse i fælles fysiske aktiviteter Undervisningen af elever med tale- og sprogvanskeligheder sigter mod at skabe den mest sammenhængende helhed mellem undervisningen, elevens egne referencerammer og de tiltag, som i den åbne skole finder sted i omverdenen. Helheden er pædagogisk tilgodeset, når efterstående er opfyldt i forhold til skolens tilrettelæggelse: fag-faglig relevans emnets relevans i forhold til omverdenen elevens færdighed/motivation for anvendelsen af det tillærte høj grad af anvendelsesorientering i de præsenterede emner og arbejdsformer høj grad af parallelitet til den almindelige skole dokumentation af mål for den enkelte og for klassen, metodisk og løbende opfølgning på den enkeltes og klassens progression Helheden er tilgodeset i forhold til elevens forventede udbytte, når eleven oplever følgende inkluderende målsætninger: anerkendelse af progression udfordring fagligt og personligt meningsfuldhed i forhold til individuelle og fælles normer samhørighed i forhold til jævnaldrende fremme af enhver kobling til ethvert miljø, hvor gennemsnitlige, jævnaldrende børn og unge færdes styrket faglighed i forhold til selvmestring og opgavemestring Styrket forældre- og elevsamarbejde i Taleklasserne Samarbejdet mellem lærere, pædagoger og forældrene sigter mod at fremme elevens udvikling, således at elevens progression som helhed fremmes såvel i skolemiljøet som i det omgivende miljø. Det betyder, at skolen og forældrene i fællesskab samarbejder om barnets liv på tværs af skole, fritid og hverdagsliv. Eleven deltager i takt med sin udviklingsmæssige progression med stadig højere grad af medvirken i det fælles samarbejde. I Taleklasserne guider og inddrager lærere/børnehaveklasseleder og pædagoger forældrene som aktive medspillere i, hvorledes forældrene sammen med skolen kan bidrage til børnefællesskabet og et stimulerende læringsmiljø, som omfatter elevens udvikling udover aktiviteterne i skolen. Samarbejdet sigter mod i en fælles indsats for barnet og børnefælleskabet, hvor gensidige ressourcer fremmer barnets hele liv. Forældresamarbejdet er både et samarbejde med den enkelte familie om det enkelte barn og et bredere forældresamarbejde, hvor alle forældre omkring børnefælleskabet indgår, som et fællesgrundlag for den samlede børnegruppes progression.

9 Forældresamarbejdet foregår dels i uformelle situationer, hvor der kommunikeres mellem i Taleklasserne og forældre, mellem forældre indbyrdes og mellem skolens øvrige partnere og forældrene. Herudover pågår forældresamarbejdet i formaliserede situationer i planlagte samtaler, planlagte møder, andre aktiviteter og sociale arrangementer. Der består et særligt samarbejdsforhold mellem lærere/børnehaveklasseleder, pædagoger, partnere og forældre og elever omkring klassens årsplan og det løbende arbejde omkring elevplanen. Der gennemføres samtaler efter behov og mindst 2 gange årligt formaliserede skolehjem-samtaler. Der består et særligt samarbejdsforhold i forhold til planlagte samarbejdsaktiviteter, som planlægges med meget lang tidshorisont med henblik på at sikre alles deltagelse. Helhed i overgangene i barnets liv Børn med tale- og sprogvanskeligheder har ofte behov for en særlig opmærksomhed i forbindelse med overgange. I specialtilbuddet for tale-og sprogvanskeligheder indgår derfor et omfattende samarbejde med de partnere, som til enhver tid har andel i det enkelte barns udvikling. Specialtilbuddet for tale og sprogvanskeligheder samarbejder med daginstitutioner omkring overgang fra daginstitution, herunder vejledning af forældrene om skolegangen, i de tilfælde, hvor dette måtte påkomme. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder indgår i det samarbejde, som i Varde Kommune eksisterer omkring det enkelte barn i forhold til daginstitution, skole, social, handicap, sundhed. Visionsudvikling for specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder Folkeskolen er altid i bevægelse og udvikler sig i samspillet mellem dagtilbud, skole, elev, forældre og partnere i lokalsamfundet. Specialtilbuddet udvikler sig derfor og forandringen sigter mod at skabe forbedringer, som alle er deltagere i. Specialtilbuddet for tale- og sprogvanskeligheder har i forhold til folkeskoleloven og børne- og ungepolitikken efterstående visionsmål, som mål- og rammesætter specialtilbuddets løbende kvalitetsudvikling. Mål for visionsudvikling Efterstående mål for visionsudvikling af læringsmiljøet for elever med specifikke tale- og sprogvanskeligheder er opstillet i forhold til de enkelte hovedområder i Børn- og Ungepolitikken i Varde Kommune. Det er et mål 1. Medbestemmelse, demokrati og medansvar at elever med tale-og sprogvanskeligheder, uanset graden af indlæringsvanskelighederne, er deltagere i Næsbjerg Skoles almindelige elevfælleskab og elevdemokrati at elever med tale- og sprogvanskeligheder i samarbejde med

10 forældre, lærere og pædagoger udviser ansvar for egen person og for fællesskabet 2. Udfordrende og mangfoldige læringsmiljøer at skolegangen udvikler elever med tale-og sprogvanskeligheder til selvstændig deltagelse i fritidsliv, samfundsliv, kulturliv, demokrati, fremtidig uddannelse og fremtidig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet at elever med tale- og sprogvanskeligheder udvikles til at begå sig i en foranderlig verden med krav til fleksibilitet og forståelse af den foranderlige relation mellem den individuelle person og fælleskab at elever med tale og sprogvanskeligheder gennem tydelighed i målene, voksenguidning, selvstændig deltagelse og forældresamarbejde støttes i deres svage sider og udfordres i deres stærke sider at elever med tale- og sprogvanskeligheder mødes med tydelige forventninger med så tæt sammenhæng som muligt til de almindelige fælles mål for folkeskolen at elever med tale- og sprogvanskeligheder udviser initiativ og udviser hensigtsmæssige arbejdsformer, arbejdskvalitet og en arbejdshastighed i så passende en sammenhæng til de almindelige krav i folkeskolen og samfundet som muligt at elever med tale-og sprogvanskeligheder altid undervises med sigte på vedvarende progression i læringsudbyttet at elever med tale-og sprogvanskeligheder oplever et læringsmiljø, hvor de uanset omfanget af deres individuelle vanskeligheder oplever trivsel, fælleskab, åbenhed og fremme af de områder, hvor eleven måtte have særligt talent at elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever et fysisk undervisningsmiljø, hvor bygninger, udstyr, omkringliggende arealer, æstetiske omgivelser, sociale arealer sammen med det psykiske miljø fremmer elevens faglige, personlige og sociale udvikling, trivsel, tro på egne ressourcer og udvikling af ansvar for sig selv og fællesskabet at elever med tale- og sprogvanskeligheder i omfattende grad anvender IT baserede undervisningsmidler til fremme af faglig, social og personlig progression, herunder i meget høj grad anvender IT baserede arbejdsformer i forhold til evt. manglende grundfærdigheder at elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever

11 undervisningsmiljøet som motiverende med bevægelse, oplevelser, fordybelse, samarbejde, fælleskab, åbenhed, relationer, feed-back, konkrete arbejdsformer med mulighed for synlige resultater, indflydelse på undervisningsemner /arbejdsformer og oplevelse af konkret progression 3. Tidlig indsats at elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever et læringsmiljø, hvor forældresamarbejde, lærere, pædagoger og det omkringliggende samfund af eleven opleves som en helhed at elevens progression og årsplan løbende evalueres og samordnes med eleven, forældrene og partnere i en samlet elevplan, som fokuserer på faglighed, læringsadfærd og alsidig udvikling at forældre til elever med potentielle tale- og sprogvanskeligheder så tidligt, som det er muligt at vurdere behovet for specialpædagogisk indsats, inddrages og vejledes om skolegangen herunder med særlig vægt på overgang fra daginstitution til skole, fra den almindelige klasse til specialtilbud at vejledningen af forældrene gives som en samlet løsning, uanset hvor mange afdelinger i Varde Kommune eller anden kommune, som måtte have andel i levering af ydelser til barnet at familier i risikogruppe for socialt at udvikle børn med miljøbetingede indlæringsvanskeligheder så tidligt som muligt understøttes i familiemæssige forhold at den almindelige skole straks reagerer på symptomer hos elever, som vurderes at kunne have sammenhæng til tale- og sprogvanskeligheder hhv. udvikling af tale- og sprogvanskeligheder 4. Sundhed og trivsel at alle forældre af skolen understøttes i at give barnet de sundeste kostvaner og den mest hensigtsmæssige bevægelse at alle elever med tale- og sprogvanskeligheder oplever en skoledag med meget omfattende fysisk bevægelse tilpasset den enkeltes muligheder, herunder særligt vægt på muligheden for idrætsmæssig udfoldelse af individuel og ikke holdmæssig karakter at alle elever med tale-og sprogvanskeligheder oplever en skoledag med frisk luft, udeliv og sund udfoldelse at skole hjem samtalerne omfatter hele elevens person med

12 inddragelse af alle partnere omkring elevens undervisning, udvikling, sundhed, livsstil, familie og fritid at skolen i samarbejde med forældrene og andre professionelle partnere udvikler elevens potentialer for at deltage i fællesskaber uden for skolen og familien at skolen i samarbejde med forældrene og andre professionelle partnere tidligt muligt reagerer på evt. symptomer på misbrug eller sundhedsskadelig forbrugsadfærd 5. Helhed og overgange i barnets og den unges liv at specialtilbuddet så tidligt som muligt i det almindelige skoleforløb indgår i samarbejde med forældrene og evt. daginstitution omkring mulighederne i indholdet og formen af den specialpædagogiske bistand at forældrene til børn med tale- og sprogvanskeligheder oplever en sammenhængende sagsbehandling og kort sagsbehandlingstid i forhold til skolegang, social og arbejdsmarked, familie og uddannelsesvejledning at elever med tale- og sprogvanskeligheder har særlige aktivitetstilbud i skolefri perioder weekender, ferier gerne i tilknytning til aktiviteter for jævnaldrende 6. Sammenhæng til det omgivende samfund at elever med tale og sprogvanskeligheder kommunikerer hensigtsmæssigt ved brug af sociale medier at det omkringliggende samfund indgår i partnerskaber omkring det sociale engagement for børn og unge med tale- og sprogvanskeligheder 7. Bæredygtighed og globalisering at elever med tale-og sprogvanskeligheder udvikler økologisk bæredygtig livsstil og bevidste forbrugsvaner at skolekørslen sammen med Taleklassens planlægning udgør det mindst mulige ressourceforbrug at Taleklassen bliver en model i forhold til faglighed, læringsadfærd, elevens alsidige udvikling

13 8. Jokeren at erkende, at elever med tale- og sprogvanskeligheder har behov for andre og ligestillede læringsmål end gennemsnitlige elever for at blive livsduelige og aktive deltagere i fællesskabet

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen

Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen Tilsynsrapport for specialtilbud/skolen ved Tippen Tilbuddets navn: Skolen ved Tippen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Tiphedevej 17, 6823 Ansager Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere