Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug"

Transkript

1 Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug Januar 2006 Marianne Malmgren, Linda Kjær Minke og Finn Kenneth Hansen

2 CASA Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug Januar 2006 Marianne Malmgren, Linda Kjær Minke og Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Udvikling af døgntilbud til sindslidende med misbrug 8 CASA, Januar 2006 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Der har i en årrække været fokus på gruppen sindslidende med misbrug. Med regeringens handlingsplan Det fælles ansvar er gruppens vilkår igen kommet i fokus, og som et initiativ er der efterspurgt en undersøgelse af døgntilbud til sindslidende med misbrug, og hvilke elementer og indsatser der betyder, at døgntilbudene kan rumme de sindslidende med misbrug. Dette er baggrunden for denne undersøgelse Undersøgelse af projekter omhandlende døgntilbud for mennesker med en psykisk lidelse og et alkohol- og/eller stofmisbrug. Formålet med undersøgelsen er at få dokumenteret viden om, hvilke indsatser der kan imødekomme målgruppens særlige behov med hensyn til døgntilbud, og få viden om, hvorledes de kommunale myndigheder kan organisere tilbud til denne særlige gruppe af sindslidende med misbrug. Undersøgelsen består af to hoveddele. Den første del omfatter en belysning og vurdering af døgntilbud til gruppen sindslidende med misbrug. Den anden del omfatter en kortlægning af tilbud og projekter, som har sindslidende med misbrug som målgruppe. Denne anden del er samlet som et bilag til denne rapport. Bilagsrapport. Kortlægning af projekter omhandlende døgntilbud til sindslidende med misbrug en oversigt, Analysen og vurderingen af døgntilbud er baseret på de indsamlede data fra kortlægningen samt syv case-undersøgelser af udvalgte døgntilbud. Der er blevet benyttet personlige kvalitative enkeltinterview og gruppeinterview gennemført ud fra åbne og tematiserede spørgsmål. Derudover er der afholdt to dialogmøder med aktører på feltet. Undersøgelsen er gennemført af Marianne Malmgren og Linda Kjær Minke under ledelse af Finn Kenneth Hansen, alle CASA. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra august til december Undersøgelsen er blevet udbudt af Styrelsen for Social Service, som har finansieret undersøgelsen. CASA Januar 2006

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Sindslidende med misbrug Udvikling af døgntilbud Betydningen af døgntilbud for beboerne Erfaringerne med døgntilbud Udvikling af tilbud Kommunernes organisering af tilbud til sindslidende med misbrug Sociale tilbud kræver samarbejde Behov for forskellige typer af sociale tilbud Rammer og krav til sociale tilbud Faglighed og fleksibilitet Opmærksomhedspunkter Samarbejdsaftaler Handleplaner Formål og metoder Formål med undersøgelsen Metoder i undersøgelsen Rapportens opbygning Sindslidende med misbrug Sindslidelse Misbrug Dobbeltproblematikken Døgntilbud til sindslidende med misbrug Udvikling af døgntilbud specialisering og afinstitutionalisering Det kravløse pensionat Pensionatet som hjem Det fleksible og differentierede botilbud Døgn i eget hjem Variation i døgndækning forskellige typer af døgn Betydningen af døgntilbud for beboerne Erfaringer med døgntilbud for sindslidende med misbrug Udvikling af døgntilbud vægt på kontakt Sammenfatning Typer af tilbud og indsatser Udvikling af tilbud Tilbud med forskellige elementer i arbejdet med sindslidende med misbrug Typer af tilbud Botilbud med udgangspunkt i hjemløshed De behandlingsunderstøttende tilbud Fleksibilitet, bredde i indsatsområder og få krav Botilbud med krav til selvstændighed De murstensløse tilbud Sammenfatning...60

6 6 Samarbejde og organisering Samarbejde mellem bosted, psykiatri og misbrug Samarbejde mellem bosted og politi Et helhedsorienteret tværsektorielt samarbejde Organiseringen af tilbud Helhedsindsatsen i Vejle Amt og Frederiksborg Amt Opmærksomhedspunkter omkring samarbejde og organisering af tilbud i kommunerne Sociale tilbud kræver samarbejde Forskellige typer af sociale tilbud Rammer og krav til sociale tilbud Opsummering Samarbejdsaftaler og handleplaner Samarbejdsaftaler mellem myndighed og leverandør Virksomhedsplaner og tilsyn Erfaringer med handleplaner Opsamling Litteratur

7 1 Sammenfatning Sindslidende med misbrug er en efterhånden kendt gruppe inden for socialpsykiatrien og i det sociale system. På grund af deres adfærd skaber de ofte problemer i lokalsamfundet, og de har haft vanskeligt ved at indgå i traditionelle botilbud og sociale tilbud. Der har derfor i de sidste 10 år været sat ind på at udvikle og indrette døgntilbud og andre sociale tilbud til gruppen, som i højere grad kan tilgodese deres særpræg og adfærd og samtidig give de sindslidende mulighed for at leve et acceptabelt hverdagsliv. Denne undersøgelse sætter fokus på erfaringerne med døgntilbud til gruppen og ser på udviklingen af døgntilbud med henblik på en fremtidig indsats i forhold til gruppen ikke mindst i kommunerne. Undersøgelsen er baseret på en kortlægning af døgntilbud og sociale tilbud til gruppen af sindslidende med misbrug samt en nærmere undersøgelse af 7 udvalgte døgntilbud og dialogmøder med ledere af døgntilbud og kommuner. I dette indledende kapitel gives en sammenfatning af indholdet i rapporten. 1.1 Sindslidende med misbrug Den større fokus på gruppen af sindslidende med misbrug har medført ændringer i opfattelsen af målgruppen. Gruppen inkluderer i dag ikke blot sindslidende med særlige vanskeligheder og afvigende adfærd, men også sindslidende i almindelighed, som har et misbrugsproblem enten i form af alkohol eller stofmisbrug samt personer med misbrugsproblemer, der er psykisk syge eller psykisk sårbare. Specielt har der i de seneste år været fokus på gruppen af sindslidende med stofmisbrug. Den større fokus på gruppen har medført, at gruppen af sindslidende i dag kan afgrænses og opfattes bredere end tidligere. I denne undersøgelse er det tilstræbt at afgrænse målgruppen til de vanskeligt stillede sindslidende med misbrug. Der er tale om meget forskellige personer med individuelle særpræg og adfærdsmønstre. De er svært psykisk syge og ud over den psykiske lidelse og et massivt misbrug alkohol-, blandings- eller stofmisbrug har de sociale og boligmæssige problemer. En del er kriminelle og har behandlingsdomme. Med deres dobbelte problemstillinger havner de i forhold til de offentlige systemer ofte i den situation, at de falder mellem to stole, og at der derfor er risiko for, at der ikke bliver taget hånd om deres situation. 5

8 En del bor på de særlige boformer for sindslidende med misbrug, der er etableret i amterne og kommunerne, og som er i fokus i denne undersøgelse. Andre er indlagt på psykiatriske afdelinger, andre er i perioder på forsorgshjem, og nogle er hjemløse. 1.2 Udvikling af døgntilbud Gennem de seneste 10 år er der sket en ændring af døgntilbud til sindslidende med misbrug. Der er dels tale om en tendens i retning af specialisering af indsatsen til den specifikke målgruppe, dels en tendens som kan beskrives som en afinstitutionalisering af tilbudene i retning af en prioritering af en kontaktskabende og kontaktvedligeholdende indsats rettet mod målgruppen også i eget hjem. På baggrund af kortlægningen og case-undersøgelsen kan der peges på 4 typer af døgntilbud. Det gælder: Det kravløse pensionat. Et døgntilbud med døgnbemanding, hvor der lægges vægt på omsorg, og hvor der ikke stilles de store krav til beboerne. Der er tale om et kravløst eller kravtilpasset tilbud. Pensionatet som hjem. Et døgntilbud uden døgndækning, idet formålet er, at botilbudet for den enkelte skal opfattes som deres hjem. Der stilles derfor krav om, at beboerne kan fungere som var det i eget hjem. Det fleksible og differentierede botilbud. Et tilbud, der lægger vægt på det kontaktskabende og kontaktvedligeholdende arbejde i forhold til den enkelte sindslidende. Tilbudet indeholder forskellige former for botilbud til gruppen af sindslidende med misbrug. Døgn i eget hjem. Et døgntilbud med døgndækning, hvor beboerne bor i eget hjem. Der lægges vægt på det kontaktskabende og kontaktvedligeholdende arbejde i et særligt bostøttearbejde til sindslidende i bofællesskaber eller i egen bolig. Undersøgelsen viser en variation i tilbudenes døgndækning og forskellige erfaringer med forskellige typer af døgndækning. Døgntilbud kan defineres som: Traditionelle døgntilbud med personale 24 timer i døgnet. Tilbud, hvor målgruppen har kontaktmulighed med personale 24 timer i døgnet. Tilbud, hvor målgruppen har mulighed for døgnophold uafhængig af nærhed og kontaktmuligheder til personale. På baggrund af de forskellige døgntilbud er hovedfokus i undersøgelsen at se på betydningen af døgntilbud for beboerne og belyse de hidtidige erfaringer med døgntilbud. 6

9 1.3 Betydningen af døgntilbud for beboerne De sindslidende med misbrug giver udtryk for behov for botilbud med døgndækning. Det giver dem støtte og tryghed, hvad angår konsekvenserne af deres sindslidelse og misbrug fx selvdestruktiv adfærd og overdosis. Men også en sikkerhed, idet døgnpersonalet kan agere buffer og konfliktløser i relationen mellem beboerne samt som beskyttelse mod personer udefra, som fx kommer for at opdrive gæld. Betydningen af døgntilbud for de sindslidende med misbrug er: Tryghed. Sikkerhed. Socialt fællesskab. At kunne være sig selv med sin adfærd og lukke sin dør. Sindslidende med misbrug er individuelle personer med individuelle problemstillinger, og deres behov for botilbud og sociale tilbud er derfor meget forskellige. Den enkelte beboers behov for døgntilbud varierer både i et hverdagslivsperspektiv og i et livsperspektiv, fordi deres adfærd er meget ustabil i perioder kendetegnet ved deres sindslidelse og i andre perioder af deres massive misbrug. I et hverdagslivsperspektiv kan den enkelte sindslidende med misbrug i nogle perioder have behov for massiv støtte og tryghed, mens vedkommende i andre perioder ikke har det samme behov. Tilsvarende kan en beboer, som bor i egen lejlighed, og som i perioder fx er psykotisk eller meget misbrugende, have behov for akut social indlæggelse på et døgndækket tilbud eller på akutpladser. I et livsperspektiv er det erfaringen, at der vil være sindslidende med misbrug, som har behov for et døgndækket botilbud med støtte og omsorg, men som efter en årrække kan klare sig uden døgndækning og måske endda kan komme til at bo i egen lejlighed med særlig bostøtte. 1.4 Erfaringerne med døgntilbud Erfaringerne fra de døgntilbud, som har eksisteret i en årrække, er, at beboerne: Føler tryghed og sikkerhed. Har færre indlæggelser. Bor der mere permanent. De sindslidende med misbrug kommer ofte fra en flakkende tilværelse, og det at komme i et døgntilbud betyder, at de falder til ro og bliver trygge. 7

10 Formålet for en række tilbud er at nedbringe antallet af indlæggelser, og det er faktisk en af erfaringerne, at antallet af indlæggelser for de enkelte beboere falder, når de har boet i botilbudet et stykke tid. Derimod er der ikke entydige erfaringer angående de sindslidendes misbrug. Erfaringerne er nogle steder, at misbruget stabiliseres, andre steder at det i perioder er mere voldsomt og i andre mindre voldsomt. En anden erfaring med døgntilbud er, at beboerne bliver boende mere permanent. Således viser opgørelser fra 2 døgntilbud, at cirka halvdelen af beboerne bliver boende i tilbudet permanent, og at en væsentlig årsag til fraflytninger skyldes beboernes dødsfald. Botilbudene Mette Marie i København og Teglgårdshuset i Middelfart har tilsammen 32 pladser. Det viser sig, at 15 beboere har boet i de pågældende tilbud siden etableringen af stederne, og 9 beboere har boet der indtil deres død. Det er imidlertid også erfaringen, at døgntilbud, som fungerer på institutionslignende vilkår, efter en årrække kan virke som barrierer for et acceptabelt hverdagsliv. Det viser sig således, at sindslidende, som får det bedre, ønsker at komme i botilbud med færre beboere eller i egen bolig, fordi de bliver trætte og føler det anstrengende at bo sammen med så mange andre og skulle tilpasse sig de øvrige beboeres adfærd. Undersøgelsen viser således, at døgntilbud er et væsentligt tilbud i forhold til vanskeligt stillede sindslidende med misbrug. Undersøgelsen viser imidlertid også, at døgntilbud kan organiseres og tilrettelægges på mange forskellige måder. Ser man på de eksisterende døgntilbud, er der som nævnt en variation i typer af døgntilbud. Variationen spænder fra traditionelle døgntilbud med personaledækning hele døgnet over forskellige muligheder for kontakt til personale om natten. Det kan fx være mulighed for akut henvendelse til nattevagten enten personligt eller telefonisk på det åbne herberg, som botilbudet er etableret som en del af, og som har døgndækning enten på samme matrikel eller i umiddelbar nærhed at botilbudet. Eller mulighed for akut overnatning i døgndækket værested i tilknytning til botilbudet. I den anden ende af døgndækningsfeltet er der døgntilbud uden døgndækning, hvor beboerne i løbet af natten må klare sig selv, og ved konflikter eller problemer primært må anvende de offentlige systemer som politi og sygehus uden personale som brobygger. På tværs af de forskellige døgntilbud kan man pege på gennemgående vigtige elementer i det sociale arbejde med sindslidende med misbrug. Det drejer sig om: 8

11 Vægt på tryghed og sikkerhed. Vægt på kontaktskabende og kontaktvedligeholdende relationer. Individuelle og differentierede boligtilbud. Muligheder for acceptabelt hverdagsliv. Muligheder for personlig udvikling. 1.5 Udvikling af tilbud Den større fokus på botilbud og sociale tilbud til gruppen sindslidende med misbrug har ført til en bredere tilgang til gruppens problemer og en udvikling af mere differentierede tilbud både botilbud og behandlingstilbud. I kølvandet på Fremrykningsudvalgets rapport fra 1993 Fremrykning af indsatsen for sindslidende blev der i forhold til målgruppen vanskeligt stillede sindslidende med misbrug først og fremmest peget på udviklingen af botilbud, og konkret blev der peget på etablering af beskyttede pensionater til gruppen som led i en udviklingsopgave, som skulle tages op i alle amter. Dette medførte, at en række amter oprettede pensionatlignende botilbud til gruppen, og at en stadig fokus og erfaringer på området har betydet, at der i dag er tale om flere forskellige botilbud og sociale tilbud til gruppen. Med den bredere tilgang til målgruppen og fokus på gruppen af psykisk syge stofmisbrugere er der dog fortsat behov for initiativer og indsatser i forhold til målgruppen. Vanskelighederne med at indpasse de sindslidende med misbrug i eksisterende tilbud har betydet en udvikling af forskellige særlige tilbud til gruppen. Der er tale om tilbud, som omfatter forskellige elementer, som er vigtige i det sociale arbejde i forhold til gruppen. Elementer som også kan ses som faser i arbejdet med de sindslidende. Det drejer sig om elementer som: Opsøgende arbejde. Afklaring og visitation. Botilbud/bostøtte. Behandling. Opfølgning/efterværn. Hvor der i udviklingen af botilbud og sociale tilbud tidligere blev fokuseret på pensionatlignende tilbud og kontaktskabende arbejde i forhold til sindslidende med misbrug, er der i udviklingen og organiseringen af tilbud i en række amter tale om indsatser og tilbud, som omfatter næsten alle elementer. Det vil sige, at der er sammenhæng i tilbudene både organisatorisk og i forhold til den enkelte person. I andre amter er der tale om indsatser og tilbud, hvor vægten ligger på enkelte elementer eller faser i arbejdet fx opsøgende arbejde, afklaring, visitation og botilbud. I andre amter igen er der alene tale om udvikling af særlige botilbud. 9

12 For det andet er der når man ser på de mange projekter eller projekttilbud, som er målrettet gruppen af sindslidende med misbrug et mønster, hvor der ikke alene er botilbud, men projekter hvor nogle lægger vægt på visitations- og afklaringsfasen, og andre projekter lægger vægt på motivationsog behandlingsfasen. Hvad angår botilbud, er der tilbud, som ikke alene omfatter pensionattilbud, men som også omfatter bofællesskaber og ophold i egen bolig med kvalificeret bostøtte. Nogle af botilbudene er døgntilbud med døgnbemanding, andre er døgntilbud uden døgnbemanding, og andre igen er alene dagtilbud med vægt på kontaktskabende og kontaktvedligeholdende arbejde. På baggrund af kortlægningen og case-besøgene er der identificeret forskellige typer af indsatser for sindslidende med misbrug. Der er tale om typer med forskellig forankring fx afhængig af, hvor de sindslidende med misbrug kommer, og hvem der er initiativtager til tilbudet, hvilke elementer som indgår i tilbudet, samt hvem der er myndighed i forhold til de gældende problemstillinger. Der er peget på 5 forskellige typer: For det første herbergsmodellen, hvor indsatsen er forankret i herberger/forsorgshjem ( 94-boformer) og centreret om visitation, afklaring og botilbud. Mange hjemløse, som kommer på boformerne, er karakteriseret ved at være sindslidende med misbrug. Indsatsen kan dels være akut og med fokus på udredning, dels permanent fungerende som botilbud. For det andet behandlingsunderstøttende specialinstitutioner primært 93, som har udgangspunkt i behandling samt afklaring/udredning. Der er krav om motivation for behandling, og hensigten er, at beboeren på sigt kan viderevisiteres til et mindre indgribende tilbud. Der er endvidere et tæt samarbejde med psykiatrien. Der er tale om specialiseret viden med faglig tilgang. For det tredje specialindsats karakteriseret ved bredde og fleksibilitet i indsatsområder, og hvor tilgangen er rummelighed og fleksibilitet. Karakteristisk for denne indsats er bredden af indsatsområder, som dækker både opsøgende arbejde, visitation, afklaring, botilbud og støtte, behandling og efterværn. Modsat de behandlingsunderstøttende tilbud er der ikke krav om motivation til behandling ej heller til, at beboerne skal deltage i fællesskabsrettede aktiviteter med medarbejdere eller medbeboere. For det fjerde indsatser centreret om botilbud. Der er både tale om botilbud etableret som døgntilbud med omsorg og støtte og bostøtte med krav om selvstændighed bl.a. ved, at der ikke er døgndækning på stedet. 10

13 For det femte en indsats knyttet til de murstensløse tilbud med kontakt med brugeren i eget hjem. Disse tilbud er hovedsageligt kommunale tilbud og er knyttet op på en udvidet 73-støtteordning jf. lov om social service. Derudover har tilbudene tilknyttet væresteder. Den opsøgende støtte/kontaktpersonordning er funderet i kontakt, tryghed og tillid mellem medarbejder og den sindslidende. Der kan være tilbud om omsorgsindlæggelse, der kan træde i stedet for en indlæggelse samt mulighed for telefonisk kontakt hele døgnet med kontaktpersonen. 1.6 Kommunernes organisering af tilbud til sindslidende med misbrug I de senere år har en række kommuner etableret tilbud til målgruppen. Med strukturreformen, hvor kommunen alene vil få myndighedsansvaret, må det forventes, at kommunerne i højere grad skal varetage tilbud til målgruppen af sindslidende med misbrug. Omkring den fremtidige organisering af tilbud til målgruppen, er det en mulighed at tage udgangspunkt i de tilbud, der allerede er i kommunen, og lade udviklingen af tilbud til målgruppen knopskyde fra noget, som man allerede har erfaring med. Nogle kommuner vil være i den situation, at der ikke er noget tilbud at tage udgangspunkt i. Her er der en mulighed for at ansætte nogle støtte/kontaktpersoner jf. 80, og herefter lade foretage en kortlægning over målgruppens omfang og behov. Omkring tilbud til sindslidende med misbrug er det erfaringen, at de skal være anderledes end allerede eksisterende tilbud til sindslidende. For de vanskeligt stillede sindslidende skal de bygge på pleje og omsorg og ikke på behandling og med vægt på accept af de sindslidendes adfærd og deres misbrug. Ved planlægning af sociale tilbud er det væsentligt, at organiseringen tilrettelægges i forhold til de forskellige elementer i arbejdet som fx opsøgende arbejde, behandling og opfølgning, både som led i en prioritering af indsatsen og også med henblik på at få en sammenhæng i tilbudene organisatorisk og i forhold til den enkelte sindslidende Sociale tilbud kræver samarbejde Omkring organiseringen er det væsentligt, at der er tale om et tværsektorielt samarbejde, hvor alle sektorer er repræsenteret. Det gælder bostedet, behandlingspsykiatrien, misbrugssystemet, det kommunale niveau fx sagsbehandlere, den udøvende myndighed, boligforeninger og frivillige organisationer. 11

14 Det er endvidere væsentligt, at der er tale om et formaliseret samarbejde med klare aftaler om, hvem der har ansvaret i de situationer, hvor en person fra målgruppen er i risiko for at falde ned mellem to stole. Der er etablerede mange gode samarbejder for at undgå denne situation. Men dette behov bliver ikke mindre af, at der med strukturreformen sker en adskillelse mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Der vil derfor være behov for at sætte fokus på samarbejdet mellem de forskellige sektorer. Målgruppens dobbelte problemstilling omkring sindslidelse og misbrug kan betyde, at det er vigtigt, at der etableres netværk, der har ansvaret for at tilgodese målgruppens behov. En mulighed er at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra brugere, pårørende, kommune, psykiatri, misbrugscenter, frivillige organisationer og andre relevante aktører, der forsøger at løse problemstillinger og har et sammenhængende udviklingsperspektiv. Samarbejde er også en vigtig forudsætning for, at nyetablerede enkeltstående sociale botilbud kan fungere optimalt. Det er således væsentligt, at der i de enkelte sociale (bo)tilbud fra starten opbygges samarbejdsrelationer til forskellige aktører. Det drejer sig typisk om samarbejdsrelationer til psykiatrisk afdeling, distriktspsykiatrien, privatpraktiserende læger, hjemmesygeplejen, sagsbehandlere, politi, 94-boformer og væresteder Behov for forskellige typer af sociale tilbud Det er væsentligt, at de sociale tilbud tilrettelægges, så de tager udgangspunkt i den enkeltes behov for fællesskab og kontakt. Det kan anbefales, at kommunen råder over flere differentierede typer af bosteder med hensyn til personaletæthed og beboertæthed. Erfaringerne med døgntilbud viser, at der er sindslidende med misbrug, som har behov for pensionatlignende døgntilbud med døgndækning, mens andre kan klare sig i bofællesskaber eller egen bolig med en særlig uddannet bostøtte med mulighed for kontakt i en stor del af døgnet. Det er det kontaktskabende og kontaktvedligeholdende arbejde med relationer og tillid, som er det bærende i det sociale arbejde i forhold til målgruppen. Behovene for den enkelte kan være foranderlige over tid. På tidspunkter kan den enkelte have behov for beskyttende rammer med døgndækning af personale. På et andet tidspunkt kan vedkommende måske være parat til at komme videre og forsøge sig med at bo selv fx med bostøtte i eget hjem. Med henblik på at skabe en sammenhæng i tilbudene til den enkelte er der behov for flere forskellige botilbud og behov for gode overgange mellem de forskellige tilbud. I organiseringen af døgntilbud til sindslidende med misbrug kan alderen endvidere være et væsentligt kriterium. Der er forskel på behovet og indsatsen for en ganske ung person sammenlignet med en person, der har en årelang misbrugskarriere bag sig. 12

15 1.6.3 Rammer og krav til sociale tilbud Rammerne for botilbud spiller en væsentlig rolle for de sindslidende med misbrug. Formålet med botilbud er at etablere nogle trygge rammer, hvor afvigende adfærd og misbrug ikke er udelukkelsesgrund, og der er tale om tilbud, som giver mulighed for at tilgodese fundamentale fysiske behov for mad, tøj og husly og psykiske behov for kontakt. Erfaringerne viser, at nogle ikke egner sig til at bo al for tæt sammen med mange andre. Krav er ofte det, som giver anledning til konflikter. Dette betyder på den anden side ikke, at tilbudene skal være kravløse. De krav, der stilles, skal være afpasset den enkelte persons situation og sårbarhed. I en række tilbud tales om et kravtilpasset tilbud med vægt på personlig kontakt og omsorg. Kontakt er det helt centrale element. Der er tale om en dobbelthed i denne kontakt. Det drejer sig på den ene side om at komme i kontakt og skabe kontakt til de vanskeligt stillede sindslidende, og på den anden side om de sindslidendes mulighed for kontakt, når der er behov for det. Et behov, der meget ofte indebærer mulighed for kontakt både om aftenen og natten. Det fællesskabsrettede arbejde bør differentieres. Den optimale løsning er, at der er mulighed for fællesskab, når behovet er der, men at der også er mulighed for at trække sig tilbage i egen lejlighed eller fx en skurvogn Faglighed og fleksibilitet Erfaringerne fra det sociale arbejde med vanskeligt stillede sindslidende med misbrug peger på nødvendigheden af forskellige funktioner i arbejdet, anderledes pædagogiske metoder samt krav til personalets kompetencer og uddannelse. De forskellige funktioner, som primært drejer sig om opsøgende funktioner, kontaktskabende og kontaktvedligeholdende funktioner samt omsorg- og plejefunktioner stiller krav til de enkelte medarbejderes erfaringer og selvstændighed i arbejdet. Hvad angår de pædagogiske funktioner er det særlige, at de sindslidende skal kunne rummes og ikke skal kunne udelukkes på grund af deres adfærd og misbrug. Det stiller krav om en fin balance mellem tillid, krav og konsekvens. Hvad angår medarbejdernes uddannelse stilles der i de fleste tilbud i dag krav om faglige grunduddannelser. Men derudover peges der på vigtigheden af specialuddannelser eller overbygning i form af kurser/uddannelser med viden om sindslidelser, sindslidendes adfærd og håndtering af misbrugsproblemer Opmærksomhedspunkter I forhold til organisering af tilbud til målgruppen sindslidende med misbrug kan der peges på følgende opmærksomhedspunkter: 13

16 Det er vigtigt, at der organiseres et samarbejde fx i form af nedsættelse af en styregruppe, hvor samtlige parter/aktører i forhold til målgruppens problemstillinger indgår. Dette for at forhindre, at den sindslidende falder ned mellem to stole, når vedkommende bevæger sig fra et system til et andet. I visitationen kan det være vigtigt, at myndighedsniveauet (kommunen) samarbejder med leverandøren. Det vil være en god idé at indtænke den sindslidende og eventuelt pårørende som aktive medspillere omkring valget af fremtidig boform. Det er væsentligt, at kommunerne etablerer forskellige boformer, hvor der tages højde for beboerens alder, psykiatri og misbrugskarriere, og at kommunen etablerer flere differentierede botilbud. Bostøtte i eget hjem kan udvides med mulighed for akut overnatningsordning. Gruppen af særligt vanskeligt stillede sindslidende er forskellige individuelle personer, som kræver en specialiseret viden. Det vil være vigtigt, at kommunerne i den sammenhæng sikrer, at leverandørniveauet besidder en høj grad af specialiseret viden. 1.7 Samarbejdsaftaler I undersøgelsen er der set nærmere på kontraktforholdet mellem myndighed og leverandør. En kontrakt kan være mere eller mindre detaljeret enten med præcise kravspecifikationer eller indeholde overordnede beskrivelser af tilbudet med henvisning til gældende lovgivning. Kontraktforholdet kan være enten internt eller eksternt. Ved internt forstås, at enten amt eller kommune både er myndighed og leverandør. Ved eksternt er amt eller kommune myndighed og udliciterer opgaven vedrørende døgntilbud til privat leverandør fx til en fond. Kortlægningen viser, at terminologien myndighed og leverandør ikke er videre udbredt inden for feltet. For det andet viser opgørelsen, at deciderede kontrakter mellem myndighed og leverandør ikke er udbredt. Det har ikke været muligt at finde eksempler på direkte kontraktstyring, hvor døgntilbudene tildeles midler efter en præcis opgørelse af de leverede ydelser. Kun vedrørende fire tilbud er der indgået en kontrakt eller samarbejdsaftale mellem myndighed og leverandør. Der drejer sig om to samarbejdsaftaler mellem kommune og privat leverandør, en samarbejdsaftale mellem samarbejdspartnere og en virksomhedsplan. For enkelte tilbud er der udarbejdet samarbejdsaftaler mellem myndighed og leverandør indeholdende bl.a. aftale om fx, at myndigheden i forhold til en privat leverandør er forpligtet til at finansiere et bestemt antal pladser. Overordnet set adskiller denne aftale sig ikke væsentligt fra en driftsover- 14

17 enskomst, efter hvilken myndigheden har adgang til de givne pladser på et døgntilbud. Myndighedsniveauet følger op på samarbejdsaftalen ofte gennem et dialogmøde mellem forstander fra tilbudet og myndighedsrepræsentanter omhandlende tilbudets virksomhedsplan. Virksomhedsplanen indeholder både overordnede generelle målsætninger og konkrete målsætninger for det pågældende år samt opfølgning på målsætningerne fra foregående år. Desuden fører myndigheden tilsyn efter gældende lovgivning, hvilket også fremgår af samarbejdsaftalen. Hvor myndighedsniveauet i en samarbejdsaftale er eksplicit vedrørende faglig sparring, kvalitetsstandarder, egenkontrol, virksomhedsplaner og dialogmøder om disse, følger kommunen i en anden aftale op på samarbejdsaftalen ved at have en repræsentant siddende i bestyrelsen. I nogle kommuner er opfattelsen, at der er en samarbejdsaftale mellem myndighed og leverandør, fordi der arbejdes med virksomhedsplaner som dialog og kvalitetssikring mellem myndighed og leverandør, eller fordi de har en driftsoverenskomst med amtet eller kommunen. Desuden har et tilbud en samarbejdsaftale mellem samarbejdspartnere, og i en kommune er der udarbejdet en serviceniveaubeskrivelse. Desuden nævnes de mål, regler og retningslinier, som myndigheden har udstukket, og tilsyn og tilsynspraksis fremhæves. Det må konkluderes, at myndighedsniveauet ikke i videre udstrækning anvender kontrakter i forhold til de konkrete døgntilbud, men i stedet følger op gennem fx samarbejdsaftaler, driftsoverenskomster og tilsyn. 1.8 Handleplaner Erfaringerne med anvendelse af og brug af handleplaner varierer i de enkelte tilbud, men det samlede billede er, at beboerne bliver tilbudt at få udarbejdet en handleplan. Handleplanerne vurderes generelt set som et godt redskab for de sindslidende, medarbejderne og samarbejdspartnerne, fordi den dokumenterer og sætter fokus på beboerens ønsker, dokumenterer indsatsen og kan give et perspektiv for beboeren samt skabe klarhed over, hvem der gør hvad. Erfaringerne med handleplansarbejdet er for det første, at det tager tid, og for det andet at udarbejdelsen bør foregår ud fra den enkeltes beboers evner og ressourcer. Generelle skabeloner for handleplaner kan virke omfattende og ikke målrettet sindslidende med misbrug. Derfor er der udviklet egne tilpassede skabeloner. Nogle arbejder med beskrivende handleplaner udarbejdet af medarbejderne og oplæst for beboerne, andre har aftaleark og nogle 15

18 udarbejder egne tilpassede skabeloner inspireret af fx CAN. Der synes at være forskel mellem de midlertidige behandlingssteder og de mere permanente boligtilbud i forhold til intensiteten af handleplansarbejdet. 16

19 2 Formål og metoder Der har i en årrække været fokus på sindslidende med misbrug. For det første på grund af deres dobbelte problem med alvorlig sindslidelse og misbrug og deres stærkt afvigende adfærd og hyppige konflikter, der ofte volder problemer i lokalsamfundet. For det andet fordi de har svært ved at indgå i de traditionelle eksisterende tilbud på grund af deres adfærd. En adfærd som gør det vanskeligt at etablere sociale tilbud og botilbud, som efterkommer deres særlige behov. Der er inden for de seneste år udviklet og etableret botilbud bl.a. med støtte fra puljer i Socialministeriet, herunder forskellige former for døgntilbud. Med regeringens handlingsplan Det fælles Ansvar er gruppens vilkår igen kommet i fokus, og som et initiativ er der efterspurgt en undersøgelse af døgntilbud til sindslidende med misbrug, og hvilke elementer og indsatser der betyder, at døgntilbudene kan rumme de sindslidende med misbrug. Dette er baggrunden for følgende opgave: Undersøgelse af projekter omhandlende døgntilbud for mennesker med en psykisk lidelse og et alkoholog/eller stofmisbrug. 2.1 Formål med undersøgelsen Undersøgelsens formål er for det første at få dokumenteret viden om, hvilke indsatser der kan imødekomme målgruppens særlige behov, hvad angår døgntilbud. For det andet at få viden om hvorledes de kommunale myndigheder kan organisere tilbud til sindslidende med misbrug. Undersøgelsen har dels et videnselement omhandlende de forskellige former for døgntilbud, der eksisterer, og hvad der kendetegner deres rummelighed i forhold til sindslidende med misbrug. Dels et organisatorisk element omhandlende erfaringerne med tilrettelæggelsen af de forskellige døgntilbud, og hvad denne viden kan bidrage med til overvejelser om udvikling, etablering og organisering af døgntilbud til sindslidende med misbrug, primært i kommunerne. Undersøgelsen består af to hoveddele: Den første del omfatter en analyse og vurdering af døgntilbud til gruppen sindslidende med misbrug. Den anden del omfatter en kortlægning af døgntilbud og projekter, som har sindslidende med misbrug som målgruppe. 17

20 Analyse og vurdering af døgntilbud Formålet med analysen er at undersøge forskellige døgntilbud til sindslidende med misbrug. Der vil blive lagt vægt på at belyse de forskellige elementer og indsatser i døgntilbud og vurdere betydningen af døgntilbud til målgruppen. Det gælder døgntilbuddenes generelle erfaringer med hensyn til, hvad der er af betydning for brugerne, og hvad der er effekterne af indsatserne i tilbuddet. Det gælder også beboernes egne vurderinger af, hvad de mener der er af betydning. Derudover vil der blive lagt vægt på en belysning af tilrettelæggelsen og organisationen af døgntilbud, herunder samarbejdet med psykiatrien, misbrugssektoren, Kriminalforsorgen, pårørendeforeninger m.m. De fleste døgntilbud er amtslige tilbud, men de seneste år er der også kommet døgntilbud i kommunerne. På baggrund af analysen er det formålet at fremkomme med viden om barrierer og muligheder med hensyn til etablering og organisering af døgntilbud og bidrage til overvejelser om udvikling og organisering af døgntilbud til sindslidende med misbrug i kommunerne, som med strukturreformen får myndighedsansvaret. Med henblik på organiseringen af tilbud vil undersøgelsen i forhold til projekter med døgntilbud belyse myndighedernes brug af kontrakter i forhold til leverandørerne, og i det omfang det er tilfældet, belyse hvorledes det sikres, at leverandørerne lever op til kontrakten. Kortlægning af døgntilbud Kortlægningen af døgntilbud omfatter to kategorier. Den ene er en kortlægning af projekter omhandlende døgntilbud, som har modtaget støtte fra puljer i Socialministeriet i perioden For hvert projekt foretages en beskrivelse af indhold og organisering. Formålet er at give et overblik over de forskellige døgntilbud, som har modtaget støtte, og give en belysning af tilbudenes indhold og organisation. Derudover vil kortlægningen omfatte døgntilbud i kommunerne, som ikke har modtaget puljestøtte. Formålet er at få et overblik over tilbud til gruppen af sindslidende med misbrug, og i hvilket omfang kommunerne har etableret sådanne tilbud og af hvilken karakter. Der er tale om en kortlægning i form af en statusbeskrivelse, hvor hvert projekt beskrives. 2.2 Metoder i undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført med anvendelse af forskellige metoder deskstudie samt kvantitative og kvalitative metoder afhængig af problemstillingens karakter og den valgte metodiske strategi. 18

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2017 1. UDGAVE, JANUAR 2017 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten

Læs mere

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier Trækbanen Rummelighed Skabe tryghed Skabe selvværd Skabe tillid At møde beboerne når de er klar til det Medarbejderne skal ikke normalisere Mestringsstrategier Skabe stabilitet omkring beboerne At kunne

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2016 1. UDGAVE, JANUAR 2016 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring på voksenområdet - Nogle eksempler De centrale emner i et serviceniveau og styring på voksenområdet: 1. Behov: - Tydelige kriterier for at få adgang til hjælp - Tydelige mål for

Læs mere

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet

Læs mere

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007

BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSYKISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSYKIATRISKE SYSTEM, 2007 Baggrund Som følge af lov nr. 1372 om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen Små skridt - store forandringer (Socialministeriets j.nr. Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A. Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Lov om Social Service 99

Lov om Social Service 99 / Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-

Læs mere

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt

Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Ansøgningsskema for satspuljeprojekt Satspuljen til styrkelse af den kommunale alkoholbehandling af dobbeltbelastede

Læs mere

Det fremadrettede perspektiv

Det fremadrettede perspektiv Til: Administrativ koordinationsgruppe vedrørende rammeaftale Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205413 Web

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Sengetyper i psykiatrien 1

Sengetyper i psykiatrien 1 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.rm.dk Sengetyper i psykiatrien 1 I dette notat beskrives syv sengetyper, som anvendes i psykiatrien i Region Midtjylland: 1) Retspsykiatriske

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatrisk patient/borgeren Frederiksberg Kommune og Region Hovedastadens Psykiatri Psykiatrisk Center Frederiksberg http://frontend.xstream.dk/regionh/index/psykiatrien?id=2959&page=3&category=29&search=

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse,2015 25.08 2015/VS 27.00.00.00-P22-1-15/VS/HI En indgang i Velfærd og Sundhed En indgang for voksne borgere med sindslidelse til Horsens Kommune på

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere