Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI fredag den 1. juni 2007 kl Lokale: Bellevuehallen, Vestre Strand Allé 170, Risskov Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt stikordsagtigt at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

7 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommeren 2007 En 35-årig mand bringes af hustruen til psykiatrisk modtagelse. Kort forinden havde han for tredje gang i løbet af to uger henvendt sig til somatisk skadestue med kraftig hjertebanken og trykken i brystet. Han har hver gang frygtet at have fået en blodprop i hjertet. Ved første henvendelse blev han indlagt på koronarafdeling, men udskrevet efter to dage, da der ikke ved de somatiske undersøgelser var holdepunkt for hjerte- eller anden somatisk sygdom. Den anden gang blev han ikke indlagt, da EKG blot viste påskyndet hjerteaktion. Ved seneste henvendelse til somatisk skadestue konkluderede vagthavende uden yderligere undersøgelse, at det var noget psykisk, og at patienten var hjertemæssigt helt rask. På vej hjem blev han voldsom bange, og hustruen kørte ham da til psykiatrisk modtagelse. Her klager han fortsat over hjertebanken, trykken i brystet og snurren i fingrene. Han oplyser, at han har haft flere lignende anfald i den sidste måned, men slet ikke så ubehagelige. Han går uroligt omkring, er svedende og anspændt og beder sygeplejersken om straks at kalde på vagthavende læge, da han er bange for at miste kontrollen over sig selv. Det bemærkes, at han er lidt spiritusduftende, men han virker ikke beruset, og promillen bliver målt til 0,5. Spørgsmål 1 Giv et forslag til hvad vagthavende læge skrev under objektivt psykisk i journalen. Spørgsmål 2 Anfør og begrund de sandsynligste diagnoser i prioriteret orden. Anfør hvad der taler for hhv. imod hver af dem. Patienten får lov til at overnatte i modtagelsen, men sover meget overfladisk, klager ved opvågning flere gange i løbet af natten over trykken i brystet, men tales hurtigt til ro. Ved gennemgangen den efterfølgende dag oplyser han, at han er i arbejde som gymnasielærer, og at han og hustruen bor i eget hus. De har ingen børn. Han oplyser desuden, at han altid har været nervøst anlagt. Han turde ikke overnatte hos kammerater i de tidlige år i folkeskolen, men først senere. Han følte sig altid utryg ved at skulle tage på lejrtur eller udenlandsrejser i skoletiden, selvom det altid forløb uden de store problemer. Når han var kommet hjem, følte han altid en betydelig lettelse. I studietiden var eksaminer en pestilens. Han frygtede at få lave karakterer og dumpe, selv om han som regel fik pæne karakterer. 2

8 Han kan ikke fordrage at flyve og undgår det så vidt muligt. Han har det altid ubehageligt i flere uger forud for møder i skolesammenhæng eller begivenheder som rejser. Han er sikker på, at noget vil gå galt og bliver anspændt og bekymret. Symptomerne svinger i intensitet fra dag til dag, men han oplever næsten altid ubehag, når han er sammen med mennesker, han ikke kender. Forældremøder er det værste, han ved. Han er bange at gøre en uheldig figur, når han underviser gymnasieklasser, selv om han ved, at han altid er meget omhyggelig med forberedelsen af sin undervisning. Han har i år haft flere sygedage end tidligere, fordi han flere gange efter at have begivet sig på vej til arbejde pludselig har følt uro og ængstelse over for dagens undervisning, hvorefter han er vendt hjem. I de sidste 3-4 måneder har han bekymret sig meget over fremtiden. Han er i tvivl, om han kan klare undervisningsforpligtelserne i forbindelse med den nye gymnasiereform. Men hvis han mister sin indtjening, har han og hustruen ikke råd til at bo i deres hus. Spørgsmål 3 Anfør og begrund de diagnostiske overvejelser du nu gør dig på baggrund af disse oplysninger. Under samtalen kommer det frem, at patienten aldrig har søgt behandling, men gennem den senere tid er han nået til den erkendelse, at han skal have hjælp til at klare sin dagligdag bedre. Spørgsmål 4 Redegør for forskellige behandlingsmuligheder med angivelse af respektive fordele og ulemper i forhold til behandlingen af denne patient. 3

9 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen sommeren 2007 Spørgsmål 1 Beskriv i korte træk symptomerne ved frontallapsdemens. Spørgsmål 2 Beskriv med stikord de psykiske følgetilstande til indtagelse af misbrugsstoffer. Spørgsmål 3 Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retlige stilling. Spørgsmål 4 Beskriv virkninger og bivirkninger ved hhv. typiske (1. generations) og atypiske (2. generations) antipsykotika. 4

10 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommeren mdr. gammel dreng henvises af egen læge til børneafdelingen, fordi forældrene er bekymrede over hans udvikling. Drengen har svært ved at spise, han vil helst ammes og lever derfor mest af modermælk. For det meste er han afvisende overfor nye fødeemner. Han forekommer generelt urolig og utilpasset og tager lang tid om at falde i søvn. Nogle gange vågner han om natten og har svært ved at falde til ro igen. Forældrene fortæller, at deres dreng er meget interesseret i at trykke på knapperne på tv et og gerne vil lege med ledningerne. De fortæller endvidere, at han ikke reagerer på sit navn, når de kalder. Forældrene bor sammen. I familien er der to ældre søskende, som begge har været lidt kræsne, men som nu spiser almindeligt og i øvrigt begge er velfungerende. Forældrene beskriver sig selv som raske og er veluddannede. På børneafdelingen finder man en sundt udseende dreng, som ikke spiser så meget, men dog noget. Vægtkurven er lidt affladet, men der findes ikke tegn til somatisk sygdom, og han udskrives efter få dage til hjemmet. Forældrene taler med sundhedsplejerske og egen læge igen. Især moderen har længe haft en fornemmelse af, at der er noget galt med drengen, selv om det er svært for hende at beskrive det. Lægen henviser herefter til den spædbørnspsykiatriske afdeling. Ved anamneseoptagelse i afdelingen fortæller forældrene endvidere, at drengen godt kan lide at døre, låger og skuffer er lukkede. Drengen lægger tilsyneladende ikke mærke til, om en anden person er i gang med noget og vil gerne bare lukke det hele. De fortæller også, at drengen har svært ved at vænne sig til at sove i barnevogn, køre i klapvogn og i bil. Disse ting er fortsat svære, og drengen græder ofte længe i sådanne situationer. Hver formiddag er drengen i vuggestue. Det er også meget svært for ham at falde til der. En af de voksne må være omkring ham hele tiden. Han græder voldsomt og er svær at trøste, når han bliver ked af det. Ved videooptagelse af samspillet mellem mor og barn i afdelingen ses det, at der er meget begrænset øjenkontakt mellem dem. Moderen prøver mange gange, men det er svært for hende at fange drengens interesse. Drengen kan tydeligt gøre opmærksom på sine behov, herunder kan han pege på mad eller legetøj, som han gerne vil have. 5

11 Spørgsmål 1 Hvilke yderligere oplysninger og undersøgelser er relevante? Spørgsmål 2 Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på det foreliggende? Beskriv den mest sandsynlige diagnose og hvilke forhold, der taler for denne. Spørgsmål 3 Hvilke interventioner vil du foreslå? Hvorledes vurderer du prognosen? 6

12 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Fredag den 4. januar 2008 kl Lokale: NRGI-Park (Atletion) Stadion Allé Århus C Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

13 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinteren 2007/2008 Det drejer sig om en 23-årig aleneboende mand, med studentereksamen, som i de sidste cirka 3 år har oplevet tiltagende ændringer i den psykiske tilstand. Til egen læge har han oplyst om nedtrykthed og tab af håb for fremtiden, ligesom han mener, at koncentrationsevnen og hukommelsen er forringet. Han glæder sig ikke rigtig over noget mere, han er mindre interesseret i andre, og omgangskredsen er skrumpet ind. Han kan overhovedet ikke arbejde, er alt for træt og har et meget stort søvnbehov. I perioder oplever han en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge har behandlet med standarddosis af et SSRI-præparat i de sidste 6 måneder uden resultat, og henviser ham nu til psykiatrisk vurdering. Ved den første psykiatriske samtale fremtræder patienten klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om strøgtanker i stedet for strøtanker, og om kulsukker i stedet for blodsukker. Spørgsmål 1 Hvilke psykopatologiske symptomer beskrives, og hvilke diagnoser vil du overveje på basis af ovenstående oplysninger? Spørgsmål 2 Redegør for en undersøgelsesplan. Hvilke undersøgelser vil du som psykiater selv foretage, og hvilke undersøgelser vil du eventuelt henvise til? Hvad vil du især fokusere på for at differentiere mellem dine diagnoseforslag? 2

14 Man starter ambulant behandling, som patienten har svært ved at møde op til, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Spørgsmål 3 Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Begrund dit forslag. Spørgsmål 4 Lav en behandlingsplan både på kort og på langt sigt, hvor du redegør for de forskellige elementer i behandlingen. Patienten udebliver fra de ambulante samtaler, og man har mistanke om, at han ikke tager den ordinerede medicin blandt andet på grund af vægtøgning. Ved hjemmebesøg nægter patienten at lukke op, og gennem brevsprækken kan man se, at lejligheden er fyldt med affald. Det stinker ud på gangen, og naboerne har nu klaget over dette. Spørgsmål 5 Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges? 3

15 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Vinteren 2007/2008 Spørgsmål 1: Hvad er de diagnostiske kriterier for Bulimia Nervosa? Hvilke elementer indgår i behandlingen? Spørgsmål 2: Hvilke forhold er vigtige at afdække ved samtale med en patient, der har forsøgt selvmord? Spørgsmål 3: Hvilke symptomer ses ved benzodiazepinabstinens af forskellige sværhedsgrader? Hvilken behandling skal tilbydes? Spørgsmål 4: Beskriv reglerne for tvangsbehandling af legemlig lidelse i henhold til Psykiatriloven. 4

16 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Vinteren 2007/2008 Et forældrepar henvender sig med deres 11 år gamle pige hos egen læge. Hun har indtil for nogle måneder siden sædvanligvis været glad for at komme i skole, men har nu fået hyppige anfald af mavepine om morgenen, hvor hun ser bleg og træt ud. Hun har haft forsømmelser svarende til over halvdelen af skoletiden. Ifølge forældrene har hun gennem de sidste tre måneders tid været irritabel og opfarende, hun har smækket med dørene og haft en særdeles kort lunte. Hun har haft nemt ved at komme til at græde. Endvidere har hun igennem de seneste uger ikke rigtig spist noget. Forældrene har ikke vejet hende, men mener, at hun har tabt i vægt. Pigen beskrives af sine forældre som pligtopfyldende, lidt alvorlig og bekymret, men med gode, faste veninder. Hun er i sin fritid optaget af ridesport. Normalt læser hun meget, men hun har på det seneste haft svært ved at samle sig om dette. Hun virker ifølge forældrene træt og opgivende, er endvidere ofte bange, især om aftenen, når hun skal sove, og hun har flere gange måttet rykke ind i forældrenes seng for at kunne falde i søvn. Vedrørende dispositioner oplyser forældrene, at der ikke er psykisk lidelse i familien. Spørgsmål 1 Hvilke diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af forældrenes beskrivelse af pigen? Argumenter kort for dine forslag. Egen læge henviser pigen til børnepsykiater. Ved det diagnostiske interview med pigen fortæller hun om sine tanker. Hun synes, hun er skyld i, at forældrene ofte 5

17 skændes og giver udtryk for, at hun ind imellem synes, det var bedre, om hun ikke var til. Hun har dog ikke haft konkrete overvejelser om at tage sit eget liv. Hun benægter tanker om at være for tyk og benægter overdreven motionering. Hun synes egentlig veninderne og klassekammeraterne er flinke nok. Hun benægter drillerier i skolen, men hun giver udtryk for, at hun ikke rigtig orker at lege med dem. Spørgsmål 2 Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig? Hvad karakteriserer tilstanden hos børn i forhold til det typiske kliniske billede hos voksne? Spørgsmål 3 Hvilken behandling vil du foreslå iværksat? Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte behandlingselementer? 6

18 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Tirsdag den 3. juni 2008 kl Lokale: Århus Skøjtehal Gøteborg Allé Århus N. Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

19 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommeren 2008 En 71-årig kvinde indbringes til Psykiatrisk Skadestue af to naboer, idet patienten hele formiddagen har stået i opgangen og råbt, at nogen er efter hende. Det er naboernes opfattelse, at patienten ikke har kunnet finde sin egen lejlighed. Naboerne oplyser, at patienten ikke har sovet det foregående døgn, idet de har hørt hende rumstere rundt i lejligheden hele natten. De medbringer patientens medicin, der består af Cipramil (citalopram), Ipren (ibuprofen), Panodil (paracetamol) og Alopam (oxazepam). Naboerne har enkelte gange i det forløbne år mødt patienten, hvor hun virkede beruset. Patienten mener, at der måske er nogen efter hende, og hun spørger, om samtalen bliver optaget på bånd. Indimellem kigger hun søgende ned på gulvet. Hun spørger også, hvor alle de fugleedderkopper på væggen kommer fra. Da der er en lyd uden for rummet, farer hun sammen, rejser sig fra stolen, og går ud for at se, hvad der forårsagede lyden. Hun kan oplyse, hvornår hun er født, men hun ved ikke, hvor hun aktuelt befinder sig. Hun kan heller ikke forklare, hvordan hun er kommet til Psykiatrisk Skadestue. Indimellem går hun rundt i samtalerummet, tilsyneladende opslugt af egne tanker. Patientens promille er 0. BT er 160/100. Pulsen er 110. Patienten sveder. Hun ryster på hænderne. Spørgsmål 1 Redegør for de psykopatologiske symptomer patienten frembyder. Redegør for en udredningsplan og giv begrundede diagnoseforslag. 2

20 Spørgsmål 2 Redegør for en eventuel akut behandling. Efter at ovenstående er iværksat, siger patienten, at hun de sidste 3 dage har indtaget en del Panodil dagligt. Hun kan ikke svare på hvorfor. Hun medbringer et tomt Panodilglas. Patienten indvilliger i at blive overflyttet til somatisk hospital til videre udredning. Efter nogle timer ringer vagthavende læge på somatisk afdeling til lægen på den Psykiatriske Skadestue og oplyser, at patientens serum paracetamol er højt, at hendes levertal er påvirkede, og at hun som følge af paracetamolforgiftningen er i livsfare. Problemet er, at patienten kategorisk og trods mange forsøg på overtalelse nægter at modtage behandling herfor. Spørgsmål 3 Hvordan skal man gribe patientens vægren sig mod behandlingen an? Nogle dage efter at den akutte behandling på somatisk hospital er afsluttet, overflyttes patienten til Psykiatrisk Hospital til videre behandling. De pårørende anmoder om lægesamtale, hvor de oplyser, at patienten gennem adskillige år har indtaget alkohol og snaps dagligt. De synes, at patienten på det sidste har virket trist og uden sin sædvanlige energi. De har observeret, at hun har en del ubetalte regninger liggende. Hun laver heller ikke mad til sig selv mere, ligesom hun er begyndt at glemme aftaler med familiemedlemmer. Patienten selv oplyser, at hun ikke hører stemmer, og hun ikke føler sig forfulgt. Hun er angst og sover dårligt om natten. Hun har ingen tanker om at begå selvmord, men vil gerne sove ind. Under samtalen virker hun hukommelsessvækket og leder ofte efter ordene. 3

21 Spørgsmål 4 Hvilke psykopatologiske fænomener frembyder patienten nu? Redegør for en udredningsplan og giv begrundede overvejelser vedrørende diagnoser. Spørgsmål 5 Redegør for de langsigtede behandlingsforslag (herunder de socialpsykiatriske tiltag) denne patient bør tilbydes. 4

22 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommeren 2008 Spørgsmål 1 Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag. Spørgsmål 2 Seksuelle forstyrrelser: Nævn/beskriv eksempler på a. Forstyrrelser i kønsidentiteten. b. Forstyrrelser i den seksuelle præference c. Forstyrrelser i den seksuelle funktion Spørgsmål 3 Hvad er formålet med en mentalobservation og hvad kan dens konklusion munde ud i? Spørgsmål 4. Beskriv de neurologiske bivirkninger ved forskellige typer antipsykotika. 5

23 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommeren 2008 En snart 14-årig dreng kommer sammen med sine forældre til egen læge. Forældrene er bekymrede over, at deres dreng ofte er i dårligt humør. Han er blevet mere pirrelig og skal ifølge faderen behandles som et råddent æg. Derhjemme isolerer han sig og virker næsten konstant sur. Han er flere gange kommet fuld hjem, og forældrene har indtryk af, at han trives dårligt i skolen. De har fået flere opkald fra deres søns lærere og klassekammeraternes forældre med klager over dels forsømmelser, dels at han ofte er i konflikt med de voksne og kan være særdeles grov over for de andre børn. Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) har kun været involveret på det allersidste, og der har været afholdt et enkelt netværksmøde med deltagelse af forældre, lærere og PPR-psykolog. På dette møde er fremgået, at drengen går i en klasse med en del andre problemelever. Drengen har altid af lærerne været opfattet som en noget impulsiv dreng, der nemt kom i konflikt med andre og som ofte kunne være fræk og svare læreren igen. Lærerne har dog langt hen ad vejen undskyldt ham og synes, han har haft mange positive sider i form af et godt humør, og at han i mange sammenhænge har været sød og omsorgsfuld. Lærerne fortæller, at han gennem det sidste år dels har haft flere forsømmelser, dels er blevet tiltagende kontrær og præget af manglende lyst og motivation for skolearbejdet. Socialt opfatter de ham som mere isoleret i klassen, og de mener, at han er kommet i dårligt selskab med nogle ældre skoleelever. Han er blevet afsløret i at ryge på toiletterne, og man har mistanke om hashmisbrug i den gruppe, hvor han færdes. Læreren kan supplere med, at drengen altid har haft svært ved skolearbejdet, men det har ikke været så udtalt, at han har kunnet få vedvarende, specifik pædagogisk 6

24 støtte eller komme i specialklasse. Han havde enkelte støttetimer i 3. og 4. klasse, da han altid har haft svært ved at læse. Han læser fortsat ikke på alderssvarende niveau. Han er fagligt sakket yderligere agterud gennem de seneste år. Han har altid lige siden første skoledag haft svært ved at sidde stille og at koncentrere sig om opgaverne. Spørgsmål 1 Hvilke diagnoser får du på de foreliggende oplysninger mistanke om? a. Hvilke elementer i beskrivelsen af drengen kan understøtte dit diagnoseforslag? Spørgsmål 2 Hvilke yderligere oplysninger vil du indhente, hvilke yderligere undersøgelser vil du iværksætte? Spørgsmål 3 Hvilken intervention vil du foreslå til drengen og hans familie? 7

25 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Mandag den 5. januar 2009 kl Lokale: Åbogade 34, indgang. B Bygn Århus N Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

26 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinteren 2008/2009 Som vagthavende læge på en psykiatrisk skadestue i København tilkaldes du kl Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over advokatens opførsel, at han mener, denne har brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde i Justitsministeriet med flere højtstående embedsmænd og departementschefen. Det var et møde, han i gennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering og reformering af dansk retspraksis og domstolenes virke. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet i Justitsministeriet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige foredrag og skriftlige indlæg, han har forestået i relevante juristfaglige fora. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra kolleger og fagfæller og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at Justitsministeriet støttede hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen prøvede forgæves at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig, hvorefter han til sidst aggressivt spurgte ud i lokalet, om de øvrige gæster følte sig generet. Da ingen af gæsterne beklagede sig, råbte han til tjeneren, at han personligt vil sørge for, at han blev fyret. Bagefter bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at droppe begravelsesstemningen og more sig i stedet. 2

27 Da de forlod restauranten, betroede patienten sin ven, at han var udset til at frelse verden, og at han kun havde 24 timer til missionen. Vennen overtalte ham herefter til at henvende sig i psykiatrisk skadestue. Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været i psykiatrisk behandling. Han har de sidste 25 år højest haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse. Han føler sig heller ikke syg nu, tværtimod. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han er udset til at redde menneskeheden inden for de næste 24 timer. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Spørgsmål 1 Beskriv de psykopatologiske fænomener. Spørgsmål 2 Hvilke diagnoser kan der være tale om? Begrund svaret. Spørgsmål 3 Hvilke supplerende oplysninger vil du indhente, og hvilke undersøgelser vil du iværksætte? Begrund svaret. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 25 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste 2-3 måneder har været helt oppe at køre. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet 3-4 timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende, og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ubegavet og langsom i opfattelsen. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af, men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Efter hustruens mening er den eneste positive forandring, at hans sexlyst og evne er vendt tilbage, efter at han i mange måneder har været impotent. Spørgsmål 4 Hvilken diagnose er nu den mest sandsynlige? Begrund svaret. 3

28 Spørgsmål 5 Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville der have været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse? Hvordan skulle dette i givet fald foregå? I afdelingen går han i rette med personalets behandling af de øvrige patienter, og mener selv at kunne helbrede medpatienterne. Han bliver tiltagende opkørt og urolig og kan ikke sove. Spørgsmål 6 Hvilken psykofarmakologisk behandling vil du overveje i den akutte fase? Beskriv fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Efter godt en uges indlæggelse er patienten så meget bedret, at han kan udskrives til fortsat ambulant behandling ved den lokale psykiatriske afdeling i nærheden af hans bopæl. Ved udskrivningssamtalen fortæller patienten, at han siden ungdommen har lidt af humørsvingninger. Han har haft talrige perioder af måneders varighed, hvor han har været glædesløs og følt sig selvusikker uden grund. Samtidig har han lidt af søvnløshed, appetitløshed og nedsat energi og har haft tilskyndelser til at tage sit eget liv. Han har arbejdet langsommere og været mindre effektiv, men har slæbt sig på arbejde og aldrig overvejet at søge lægehjælp. Han har tilsvarende haft perioder, hvor han har overkommet langt mere end vanligt, har haft meget lille søvnbehov, og hvor han samtidigt har følt sig usædvanlig veloplagt og udadvendt med øget selvtillid. Spørgsmål 7 Hvilken diagnose er nu den mest sandsynlige? Diskuter valg af medikamentel langtidsbehandling herunder fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Hvilke elementer skal der i øvrigt indgå i den langsigtede behandling. Hvad vil du oplyse på patientens spørgsmål om prognosen? 4

29 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Vinteren 2008/2009 Spørgsmål 1 Nævn indholdet af de paragraffer i straffeloven, som benyttes hvis 1) en psykotisk person begår et drab, 2) en ikke psykotisk person sætter ild på en daginstitution. Spørgsmål 2 Nævn de vigtigste indikationer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) samt de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 3 Hvilke adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener indgår som symptomer på et afhængighedssyndrom? Spørgsmål 4. Nævn mulige komplikationer og følgetilstande til socialfobi. Nævn nogle behandlingsformer for socialfobi. 5

30 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Vinteren 2008/2009 Et forældrepar henvender sig sammen med deres 14-årige søn til egen læge. Om drengen fortæller forældrene, at han går i 9. klasse på en almindelig skole. Han har klaret sig fagligt godt indtil nu, men altid været en enspænder uden synderlig kontakt til kammeraterne. Gennem de sidste måneder er han, efter forældrenes opfattelse, blevet mere og mere isoleret i skolen, han har haft en del skoleforsømmelser, og han har været irritabel og opfarende derhjemme. Han har altid været pligtopfyldende med lektierne, men har de sidste uger slet ikke kunnet samle sig om dem. Gennem de sidste dage har han ikke kunnet falde i søvn, han har grædt og virket forpint, angst og har over for forældrene sagt, at han ikke kunne holde det ud mere og bare ville væk herfra. Han har angiveligt klaget over, at nogen var efter ham, og forældrene er bekymrede for, om han har set syner ved højlys dag. Ved samtalen kan drengen godt svare relevant på spørgsmål om faktuelle ting, men kun i begrænset omfang give udtryk for, hvordan han har det. Han sidder uroligt, rokker på stolen og virker forpint. Spørgsmål 1 Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af de foreliggende oplysninger? Drengen henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på nærmere udredning og stillingtagen til behandling. Ved anamnesen, hvor både forældrene og drengens klasselærer deltager, beskrives drengen som sårbar. Han er i de flestes øjne meget speciel. Rent fagligt er han godt begavet, men har store vanskeligheder med at indgå i det sociale fællesskab. Ifølge læreren har han altid virket noget 6

31 egocentrisk, uden fornemmelse for de andre i klassen. Han er fagligt meget dygtig, og især interesserer han sig for historie, som han er endda ekstremt dygtig til. I en lang periode var han stort set kun optaget af gamle romerske mønter og vidste alt om dem. Han har altid været på sidelinjen i forhold til de andre elever og aldrig været integreret i det sociale liv i klassen. Læreren synes, at drengen de seneste år har virket mere isoleret end tidligere, og han er bl.a. aldrig med til klassens fester. Så vidt læreren har observeret, deltager han heller ikke i aktiviteter med de andre elever i frikvartererne. Læreren er vidende om flere episoder, hvor drengen har været udsat for grov mobning fra nogle af de andre drenge i klassen. Spørgsmål 2 Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig nu? Dels vedrørende drengens grundtilstand og dels vedrørende det aktuelle billede. Spørgsmål 3 Hvilke oplysninger om drengens udvikling under opvæksten ville du forvente fra interview med forældrene? Spørgsmål 4 Hvilke forslag har du til behandling af drengen? 7

AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI. fredag den 1. juni 2007 kl. 09.00-13.

AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI. fredag den 1. juni 2007 kl. 09.00-13. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI fredag den 1. juni 2007 kl. 09.00-13.00 Lokale: Bellevuehallen, Vestre Strand Allé 170, Risskov Hjælpemidler:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre? 12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. 1 Du observerer ved en samtale med Selmas mor, at hun har et tydeligt blåt mærke på kindbenet, men at hun forsøger at dække

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende Indledning Det er en god idé at læse folderen her sammen med en voksen Når du er indlagt på en psykiatrisk

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Forsamtale interview Unge version

Forsamtale interview Unge version Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere