Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI fredag den 1. juni 2007 kl Lokale: Bellevuehallen, Vestre Strand Allé 170, Risskov Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt stikordsagtigt at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

7 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommeren 2007 En 35-årig mand bringes af hustruen til psykiatrisk modtagelse. Kort forinden havde han for tredje gang i løbet af to uger henvendt sig til somatisk skadestue med kraftig hjertebanken og trykken i brystet. Han har hver gang frygtet at have fået en blodprop i hjertet. Ved første henvendelse blev han indlagt på koronarafdeling, men udskrevet efter to dage, da der ikke ved de somatiske undersøgelser var holdepunkt for hjerte- eller anden somatisk sygdom. Den anden gang blev han ikke indlagt, da EKG blot viste påskyndet hjerteaktion. Ved seneste henvendelse til somatisk skadestue konkluderede vagthavende uden yderligere undersøgelse, at det var noget psykisk, og at patienten var hjertemæssigt helt rask. På vej hjem blev han voldsom bange, og hustruen kørte ham da til psykiatrisk modtagelse. Her klager han fortsat over hjertebanken, trykken i brystet og snurren i fingrene. Han oplyser, at han har haft flere lignende anfald i den sidste måned, men slet ikke så ubehagelige. Han går uroligt omkring, er svedende og anspændt og beder sygeplejersken om straks at kalde på vagthavende læge, da han er bange for at miste kontrollen over sig selv. Det bemærkes, at han er lidt spiritusduftende, men han virker ikke beruset, og promillen bliver målt til 0,5. Spørgsmål 1 Giv et forslag til hvad vagthavende læge skrev under objektivt psykisk i journalen. Spørgsmål 2 Anfør og begrund de sandsynligste diagnoser i prioriteret orden. Anfør hvad der taler for hhv. imod hver af dem. Patienten får lov til at overnatte i modtagelsen, men sover meget overfladisk, klager ved opvågning flere gange i løbet af natten over trykken i brystet, men tales hurtigt til ro. Ved gennemgangen den efterfølgende dag oplyser han, at han er i arbejde som gymnasielærer, og at han og hustruen bor i eget hus. De har ingen børn. Han oplyser desuden, at han altid har været nervøst anlagt. Han turde ikke overnatte hos kammerater i de tidlige år i folkeskolen, men først senere. Han følte sig altid utryg ved at skulle tage på lejrtur eller udenlandsrejser i skoletiden, selvom det altid forløb uden de store problemer. Når han var kommet hjem, følte han altid en betydelig lettelse. I studietiden var eksaminer en pestilens. Han frygtede at få lave karakterer og dumpe, selv om han som regel fik pæne karakterer. 2

8 Han kan ikke fordrage at flyve og undgår det så vidt muligt. Han har det altid ubehageligt i flere uger forud for møder i skolesammenhæng eller begivenheder som rejser. Han er sikker på, at noget vil gå galt og bliver anspændt og bekymret. Symptomerne svinger i intensitet fra dag til dag, men han oplever næsten altid ubehag, når han er sammen med mennesker, han ikke kender. Forældremøder er det værste, han ved. Han er bange at gøre en uheldig figur, når han underviser gymnasieklasser, selv om han ved, at han altid er meget omhyggelig med forberedelsen af sin undervisning. Han har i år haft flere sygedage end tidligere, fordi han flere gange efter at have begivet sig på vej til arbejde pludselig har følt uro og ængstelse over for dagens undervisning, hvorefter han er vendt hjem. I de sidste 3-4 måneder har han bekymret sig meget over fremtiden. Han er i tvivl, om han kan klare undervisningsforpligtelserne i forbindelse med den nye gymnasiereform. Men hvis han mister sin indtjening, har han og hustruen ikke råd til at bo i deres hus. Spørgsmål 3 Anfør og begrund de diagnostiske overvejelser du nu gør dig på baggrund af disse oplysninger. Under samtalen kommer det frem, at patienten aldrig har søgt behandling, men gennem den senere tid er han nået til den erkendelse, at han skal have hjælp til at klare sin dagligdag bedre. Spørgsmål 4 Redegør for forskellige behandlingsmuligheder med angivelse af respektive fordele og ulemper i forhold til behandlingen af denne patient. 3

9 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen sommeren 2007 Spørgsmål 1 Beskriv i korte træk symptomerne ved frontallapsdemens. Spørgsmål 2 Beskriv med stikord de psykiske følgetilstande til indtagelse af misbrugsstoffer. Spørgsmål 3 Redegør kort for den sindssyge lovovertræders retlige stilling. Spørgsmål 4 Beskriv virkninger og bivirkninger ved hhv. typiske (1. generations) og atypiske (2. generations) antipsykotika. 4

10 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommeren mdr. gammel dreng henvises af egen læge til børneafdelingen, fordi forældrene er bekymrede over hans udvikling. Drengen har svært ved at spise, han vil helst ammes og lever derfor mest af modermælk. For det meste er han afvisende overfor nye fødeemner. Han forekommer generelt urolig og utilpasset og tager lang tid om at falde i søvn. Nogle gange vågner han om natten og har svært ved at falde til ro igen. Forældrene fortæller, at deres dreng er meget interesseret i at trykke på knapperne på tv et og gerne vil lege med ledningerne. De fortæller endvidere, at han ikke reagerer på sit navn, når de kalder. Forældrene bor sammen. I familien er der to ældre søskende, som begge har været lidt kræsne, men som nu spiser almindeligt og i øvrigt begge er velfungerende. Forældrene beskriver sig selv som raske og er veluddannede. På børneafdelingen finder man en sundt udseende dreng, som ikke spiser så meget, men dog noget. Vægtkurven er lidt affladet, men der findes ikke tegn til somatisk sygdom, og han udskrives efter få dage til hjemmet. Forældrene taler med sundhedsplejerske og egen læge igen. Især moderen har længe haft en fornemmelse af, at der er noget galt med drengen, selv om det er svært for hende at beskrive det. Lægen henviser herefter til den spædbørnspsykiatriske afdeling. Ved anamneseoptagelse i afdelingen fortæller forældrene endvidere, at drengen godt kan lide at døre, låger og skuffer er lukkede. Drengen lægger tilsyneladende ikke mærke til, om en anden person er i gang med noget og vil gerne bare lukke det hele. De fortæller også, at drengen har svært ved at vænne sig til at sove i barnevogn, køre i klapvogn og i bil. Disse ting er fortsat svære, og drengen græder ofte længe i sådanne situationer. Hver formiddag er drengen i vuggestue. Det er også meget svært for ham at falde til der. En af de voksne må være omkring ham hele tiden. Han græder voldsomt og er svær at trøste, når han bliver ked af det. Ved videooptagelse af samspillet mellem mor og barn i afdelingen ses det, at der er meget begrænset øjenkontakt mellem dem. Moderen prøver mange gange, men det er svært for hende at fange drengens interesse. Drengen kan tydeligt gøre opmærksom på sine behov, herunder kan han pege på mad eller legetøj, som han gerne vil have. 5

11 Spørgsmål 1 Hvilke yderligere oplysninger og undersøgelser er relevante? Spørgsmål 2 Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på det foreliggende? Beskriv den mest sandsynlige diagnose og hvilke forhold, der taler for denne. Spørgsmål 3 Hvilke interventioner vil du foreslå? Hvorledes vurderer du prognosen? 6

12 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Fredag den 4. januar 2008 kl Lokale: NRGI-Park (Atletion) Stadion Allé Århus C Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 2 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

13 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinteren 2007/2008 Det drejer sig om en 23-årig aleneboende mand, med studentereksamen, som i de sidste cirka 3 år har oplevet tiltagende ændringer i den psykiske tilstand. Til egen læge har han oplyst om nedtrykthed og tab af håb for fremtiden, ligesom han mener, at koncentrationsevnen og hukommelsen er forringet. Han glæder sig ikke rigtig over noget mere, han er mindre interesseret i andre, og omgangskredsen er skrumpet ind. Han kan overhovedet ikke arbejde, er alt for træt og har et meget stort søvnbehov. I perioder oplever han en skræmmende uvirkelighedsfølelse. Han føler sig slet ikke motiveret for noget og har svært ved at komme i gang med de simpleste ting. Regninger bliver ikke betalt, og vasketøjet ligger og flyder. Egen læge har behandlet med standarddosis af et SSRI-præparat i de sidste 6 måneder uden resultat, og henviser ham nu til psykiatrisk vurdering. Ved den første psykiatriske samtale fremtræder patienten klar og orienteret, men der er ikke særlig meget følelsesmæssigt medsving under samtalen. Umiddelbart er stemningslejet neutralt, han virker ikke angst og har ikke selvmordstanker. Sproget er påfaldende vagt og omstændeligt. Han taler om strøgtanker i stedet for strøtanker, og om kulsukker i stedet for blodsukker. Spørgsmål 1 Hvilke psykopatologiske symptomer beskrives, og hvilke diagnoser vil du overveje på basis af ovenstående oplysninger? Spørgsmål 2 Redegør for en undersøgelsesplan. Hvilke undersøgelser vil du som psykiater selv foretage, og hvilke undersøgelser vil du eventuelt henvise til? Hvad vil du især fokusere på for at differentiere mellem dine diagnoseforslag? 2

14 Man starter ambulant behandling, som patienten har svært ved at møde op til, blandt andet fordi han oftest er vågen om natten og sover en stor del af dagen. Behandlingskontakten fastholdes blandt andet via hjemmebesøg. Efter få samtaler fortæller patienten, at han af og til kan have en oplevelse af, at andre holder øje med ham, men han er usikker på, om det er rigtigt. Dagligt hører han sine tanker højt inde i hovedet, og han kan blive bange for, om andre også har kunnet høre dem. Man vurderer, at stemningslejet er neutralt. Spørgsmål 3 Hvilken psykisk lidelse er den mest sandsynlige? Begrund dit forslag. Spørgsmål 4 Lav en behandlingsplan både på kort og på langt sigt, hvor du redegør for de forskellige elementer i behandlingen. Patienten udebliver fra de ambulante samtaler, og man har mistanke om, at han ikke tager den ordinerede medicin blandt andet på grund af vægtøgning. Ved hjemmebesøg nægter patienten at lukke op, og gennem brevsprækken kan man se, at lejligheden er fyldt med affald. Det stinker ud på gangen, og naboerne har nu klaget over dette. Spørgsmål 5 Hvad gør du? Kan patienten tvangsindlægges? 3

15 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Vinteren 2007/2008 Spørgsmål 1: Hvad er de diagnostiske kriterier for Bulimia Nervosa? Hvilke elementer indgår i behandlingen? Spørgsmål 2: Hvilke forhold er vigtige at afdække ved samtale med en patient, der har forsøgt selvmord? Spørgsmål 3: Hvilke symptomer ses ved benzodiazepinabstinens af forskellige sværhedsgrader? Hvilken behandling skal tilbydes? Spørgsmål 4: Beskriv reglerne for tvangsbehandling af legemlig lidelse i henhold til Psykiatriloven. 4

16 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Vinteren 2007/2008 Et forældrepar henvender sig med deres 11 år gamle pige hos egen læge. Hun har indtil for nogle måneder siden sædvanligvis været glad for at komme i skole, men har nu fået hyppige anfald af mavepine om morgenen, hvor hun ser bleg og træt ud. Hun har haft forsømmelser svarende til over halvdelen af skoletiden. Ifølge forældrene har hun gennem de sidste tre måneders tid været irritabel og opfarende, hun har smækket med dørene og haft en særdeles kort lunte. Hun har haft nemt ved at komme til at græde. Endvidere har hun igennem de seneste uger ikke rigtig spist noget. Forældrene har ikke vejet hende, men mener, at hun har tabt i vægt. Pigen beskrives af sine forældre som pligtopfyldende, lidt alvorlig og bekymret, men med gode, faste veninder. Hun er i sin fritid optaget af ridesport. Normalt læser hun meget, men hun har på det seneste haft svært ved at samle sig om dette. Hun virker ifølge forældrene træt og opgivende, er endvidere ofte bange, især om aftenen, når hun skal sove, og hun har flere gange måttet rykke ind i forældrenes seng for at kunne falde i søvn. Vedrørende dispositioner oplyser forældrene, at der ikke er psykisk lidelse i familien. Spørgsmål 1 Hvilke diagnostiske og differentialdiagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af forældrenes beskrivelse af pigen? Argumenter kort for dine forslag. Egen læge henviser pigen til børnepsykiater. Ved det diagnostiske interview med pigen fortæller hun om sine tanker. Hun synes, hun er skyld i, at forældrene ofte 5

17 skændes og giver udtryk for, at hun ind imellem synes, det var bedre, om hun ikke var til. Hun har dog ikke haft konkrete overvejelser om at tage sit eget liv. Hun benægter tanker om at være for tyk og benægter overdreven motionering. Hun synes egentlig veninderne og klassekammeraterne er flinke nok. Hun benægter drillerier i skolen, men hun giver udtryk for, at hun ikke rigtig orker at lege med dem. Spørgsmål 2 Hvilken diagnose er nu mest sandsynlig? Hvad karakteriserer tilstanden hos børn i forhold til det typiske kliniske billede hos voksne? Spørgsmål 3 Hvilken behandling vil du foreslå iværksat? Hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte behandlingselementer? 6

18 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Tirsdag den 3. juni 2008 kl Lokale: Århus Skøjtehal Gøteborg Allé Århus N. Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

19 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Sommeren 2008 En 71-årig kvinde indbringes til Psykiatrisk Skadestue af to naboer, idet patienten hele formiddagen har stået i opgangen og råbt, at nogen er efter hende. Det er naboernes opfattelse, at patienten ikke har kunnet finde sin egen lejlighed. Naboerne oplyser, at patienten ikke har sovet det foregående døgn, idet de har hørt hende rumstere rundt i lejligheden hele natten. De medbringer patientens medicin, der består af Cipramil (citalopram), Ipren (ibuprofen), Panodil (paracetamol) og Alopam (oxazepam). Naboerne har enkelte gange i det forløbne år mødt patienten, hvor hun virkede beruset. Patienten mener, at der måske er nogen efter hende, og hun spørger, om samtalen bliver optaget på bånd. Indimellem kigger hun søgende ned på gulvet. Hun spørger også, hvor alle de fugleedderkopper på væggen kommer fra. Da der er en lyd uden for rummet, farer hun sammen, rejser sig fra stolen, og går ud for at se, hvad der forårsagede lyden. Hun kan oplyse, hvornår hun er født, men hun ved ikke, hvor hun aktuelt befinder sig. Hun kan heller ikke forklare, hvordan hun er kommet til Psykiatrisk Skadestue. Indimellem går hun rundt i samtalerummet, tilsyneladende opslugt af egne tanker. Patientens promille er 0. BT er 160/100. Pulsen er 110. Patienten sveder. Hun ryster på hænderne. Spørgsmål 1 Redegør for de psykopatologiske symptomer patienten frembyder. Redegør for en udredningsplan og giv begrundede diagnoseforslag. 2

20 Spørgsmål 2 Redegør for en eventuel akut behandling. Efter at ovenstående er iværksat, siger patienten, at hun de sidste 3 dage har indtaget en del Panodil dagligt. Hun kan ikke svare på hvorfor. Hun medbringer et tomt Panodilglas. Patienten indvilliger i at blive overflyttet til somatisk hospital til videre udredning. Efter nogle timer ringer vagthavende læge på somatisk afdeling til lægen på den Psykiatriske Skadestue og oplyser, at patientens serum paracetamol er højt, at hendes levertal er påvirkede, og at hun som følge af paracetamolforgiftningen er i livsfare. Problemet er, at patienten kategorisk og trods mange forsøg på overtalelse nægter at modtage behandling herfor. Spørgsmål 3 Hvordan skal man gribe patientens vægren sig mod behandlingen an? Nogle dage efter at den akutte behandling på somatisk hospital er afsluttet, overflyttes patienten til Psykiatrisk Hospital til videre behandling. De pårørende anmoder om lægesamtale, hvor de oplyser, at patienten gennem adskillige år har indtaget alkohol og snaps dagligt. De synes, at patienten på det sidste har virket trist og uden sin sædvanlige energi. De har observeret, at hun har en del ubetalte regninger liggende. Hun laver heller ikke mad til sig selv mere, ligesom hun er begyndt at glemme aftaler med familiemedlemmer. Patienten selv oplyser, at hun ikke hører stemmer, og hun ikke føler sig forfulgt. Hun er angst og sover dårligt om natten. Hun har ingen tanker om at begå selvmord, men vil gerne sove ind. Under samtalen virker hun hukommelsessvækket og leder ofte efter ordene. 3

21 Spørgsmål 4 Hvilke psykopatologiske fænomener frembyder patienten nu? Redegør for en udredningsplan og giv begrundede overvejelser vedrørende diagnoser. Spørgsmål 5 Redegør for de langsigtede behandlingsforslag (herunder de socialpsykiatriske tiltag) denne patient bør tilbydes. 4

22 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Sommeren 2008 Spørgsmål 1 Nævn de vigtigste psykoterapeutiske metoder, man anvender i dag. Spørgsmål 2 Seksuelle forstyrrelser: Nævn/beskriv eksempler på a. Forstyrrelser i kønsidentiteten. b. Forstyrrelser i den seksuelle præference c. Forstyrrelser i den seksuelle funktion Spørgsmål 3 Hvad er formålet med en mentalobservation og hvad kan dens konklusion munde ud i? Spørgsmål 4. Beskriv de neurologiske bivirkninger ved forskellige typer antipsykotika. 5

23 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Sommeren 2008 En snart 14-årig dreng kommer sammen med sine forældre til egen læge. Forældrene er bekymrede over, at deres dreng ofte er i dårligt humør. Han er blevet mere pirrelig og skal ifølge faderen behandles som et råddent æg. Derhjemme isolerer han sig og virker næsten konstant sur. Han er flere gange kommet fuld hjem, og forældrene har indtryk af, at han trives dårligt i skolen. De har fået flere opkald fra deres søns lærere og klassekammeraternes forældre med klager over dels forsømmelser, dels at han ofte er i konflikt med de voksne og kan være særdeles grov over for de andre børn. Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) har kun været involveret på det allersidste, og der har været afholdt et enkelt netværksmøde med deltagelse af forældre, lærere og PPR-psykolog. På dette møde er fremgået, at drengen går i en klasse med en del andre problemelever. Drengen har altid af lærerne været opfattet som en noget impulsiv dreng, der nemt kom i konflikt med andre og som ofte kunne være fræk og svare læreren igen. Lærerne har dog langt hen ad vejen undskyldt ham og synes, han har haft mange positive sider i form af et godt humør, og at han i mange sammenhænge har været sød og omsorgsfuld. Lærerne fortæller, at han gennem det sidste år dels har haft flere forsømmelser, dels er blevet tiltagende kontrær og præget af manglende lyst og motivation for skolearbejdet. Socialt opfatter de ham som mere isoleret i klassen, og de mener, at han er kommet i dårligt selskab med nogle ældre skoleelever. Han er blevet afsløret i at ryge på toiletterne, og man har mistanke om hashmisbrug i den gruppe, hvor han færdes. Læreren kan supplere med, at drengen altid har haft svært ved skolearbejdet, men det har ikke været så udtalt, at han har kunnet få vedvarende, specifik pædagogisk 6

24 støtte eller komme i specialklasse. Han havde enkelte støttetimer i 3. og 4. klasse, da han altid har haft svært ved at læse. Han læser fortsat ikke på alderssvarende niveau. Han er fagligt sakket yderligere agterud gennem de seneste år. Han har altid lige siden første skoledag haft svært ved at sidde stille og at koncentrere sig om opgaverne. Spørgsmål 1 Hvilke diagnoser får du på de foreliggende oplysninger mistanke om? a. Hvilke elementer i beskrivelsen af drengen kan understøtte dit diagnoseforslag? Spørgsmål 2 Hvilke yderligere oplysninger vil du indhente, hvilke yderligere undersøgelser vil du iværksætte? Spørgsmål 3 Hvilken intervention vil du foreslå til drengen og hans familie? 7

25 AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG EMBEDSEKSAMEN PSYKIATRI Mandag den 5. januar 2009 kl Lokale: Åbogade 34, indgang. B Bygn Århus N Hjælpemidler: Ingen Vejledning: Det skønnes, at følgende fordeling af de 4 timer vil være rimelig: Opgave A: 1½ - 2 timer Opgave B: 1-1½ time Opgave C: 1-1½ time I opgavebesvarelsen er der ingen grund til at gentage sygehistorien. Det er tilstrækkeligt at anvende stikord for at nævne de symptomer, der bruges i argumentationen. Ved bedømmelsen lægges vægt på kvaliteten af ræsonnementerne. Begynd besvarelsen af hver opgave på et nyt ark. Skriv tydeligt, tryk kraftigt, så alle gennemslag kan læses. Opgavesættet består af: Opgave A: 3 sider Opgave B: 1 side Opgave C: 2 sider

26 Opgave A Eksamensopgave i voksenpsykiatri Vinteren 2008/2009 Som vagthavende læge på en psykiatrisk skadestue i København tilkaldes du kl Patienten er en 45-årig advokat fra Jylland, som er bragt til skadestuen af en ven og tidligere studiekammerat, som er så foruroliget over advokatens opførsel, at han mener, denne har brug for akut psykiatrisk vurdering og hjælp. Patienten oplyser, at han den pågældende dag havde været til et vigtigt møde i Justitsministeriet med flere højtstående embedsmænd og departementschefen. Det var et møde, han i gennem flere måneder havde arbejdet ihærdigt på at få arrangeret, idet han ønskede at fremlægge sine ideer og forslag til en gennemgribende modernisering og reformering af dansk retspraksis og domstolenes virke. De sidste uger havde han på grund af travlhed på arbejdet og forberedelser til mødet i Justitsministeriet haft meget lange arbejdsdage og havde sovet sparsomt. Efter mødet mødtes han som aftalt med en gammel ven fra studietiden for at spise på en kendt gourmetrestaurant. Vennen fortæller, at patienten talte uafbrudt under hele middagen om de talrige foredrag og skriftlige indlæg, han har forestået i relevante juristfaglige fora. Han gav klart udtryk for vrede og forargelse over manglende opbakning fra kolleger og fagfæller og tilskrev dette både misundelse og dumhed, men han udtrykte stor tiltro til, at Justitsministeriet støttede hans synspunkter og snarest ville føre reformerne ud i livet. Vennen prøvede forgæves at komme til orde, men patienten lod sig ikke bremse, og i sin entusiasme talte han højere og højere. I løbet af aftenen bad tjeneren ham gentagne gange om at dæmpe sig, hvorefter han til sidst aggressivt spurgte ud i lokalet, om de øvrige gæster følte sig generet. Da ingen af gæsterne beklagede sig, råbte han til tjeneren, at han personligt vil sørge for, at han blev fyret. Bagefter bestilte han en flaske af den dyreste rødvin til hvert bord i restauranten og opfordrede alle til at droppe begravelsesstemningen og more sig i stedet. 2

27 Da de forlod restauranten, betroede patienten sin ven, at han var udset til at frelse verden, og at han kun havde 24 timer til missionen. Vennen overtalte ham herefter til at henvende sig i psykiatrisk skadestue. Patienten oplyser i overensstemmelse med sandheden, at har ikke tidligere har været i psykiatrisk behandling. Han har de sidste 25 år højest haft 2-3 sygedage på grund af forkølelse. Han føler sig heller ikke syg nu, tværtimod. Han føler sig på toppen af sin karriere og generelt fuld af livsmod og virkelyst. Han bekræfter over for lægen, at han er udset til at redde menneskeheden inden for de næste 24 timer. Han forstår ikke selv, hvordan det hænger sammen, men tager opgaven meget seriøst. Spørgsmål 1 Beskriv de psykopatologiske fænomener. Spørgsmål 2 Hvilke diagnoser kan der være tale om? Begrund svaret. Spørgsmål 3 Hvilke supplerende oplysninger vil du indhente, og hvilke undersøgelser vil du iværksætte? Begrund svaret. Patienten tillader, at du telefonisk kontakter hans hustru gennem 25 år. Hustruen oplyser, at hendes mand gennem de sidste 2-3 måneder har været helt oppe at køre. Han har arbejdet dag og nat og kun sovet 3-4 timer i døgnet. Han har været meget selvcentreret, irritabel og opfarende, og har flere gange beskyldt sin hustru for at være både ubegavet og langsom i opfattelsen. Desuden irriterer det hende, at han ikke kan slappe af, men hele tiden går i gang med nye projekter, som han ikke fuldfører. Efter hustruens mening er den eneste positive forandring, at hans sexlyst og evne er vendt tilbage, efter at han i mange måneder har været impotent. Spørgsmål 4 Hvilken diagnose er nu den mest sandsynlige? Begrund svaret. 3

28 Spørgsmål 5 Patienten lader sig efter adskillige forsøg modvilligt overtale til indlæggelse. Ville der have været indikation for tvangsindlæggelse, hvis patienten ikke havde kunnet overtales til indlæggelse? Hvordan skulle dette i givet fald foregå? I afdelingen går han i rette med personalets behandling af de øvrige patienter, og mener selv at kunne helbrede medpatienterne. Han bliver tiltagende opkørt og urolig og kan ikke sove. Spørgsmål 6 Hvilken psykofarmakologisk behandling vil du overveje i den akutte fase? Beskriv fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Efter godt en uges indlæggelse er patienten så meget bedret, at han kan udskrives til fortsat ambulant behandling ved den lokale psykiatriske afdeling i nærheden af hans bopæl. Ved udskrivningssamtalen fortæller patienten, at han siden ungdommen har lidt af humørsvingninger. Han har haft talrige perioder af måneders varighed, hvor han har været glædesløs og følt sig selvusikker uden grund. Samtidig har han lidt af søvnløshed, appetitløshed og nedsat energi og har haft tilskyndelser til at tage sit eget liv. Han har arbejdet langsommere og været mindre effektiv, men har slæbt sig på arbejde og aldrig overvejet at søge lægehjælp. Han har tilsvarende haft perioder, hvor han har overkommet langt mere end vanligt, har haft meget lille søvnbehov, og hvor han samtidigt har følt sig usædvanlig veloplagt og udadvendt med øget selvtillid. Spørgsmål 7 Hvilken diagnose er nu den mest sandsynlige? Diskuter valg af medikamentel langtidsbehandling herunder fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Hvilke elementer skal der i øvrigt indgå i den langsigtede behandling. Hvad vil du oplyse på patientens spørgsmål om prognosen? 4

29 Opgave B Korte spørgsmål og svar Psykiatrieksamen Vinteren 2008/2009 Spørgsmål 1 Nævn indholdet af de paragraffer i straffeloven, som benyttes hvis 1) en psykotisk person begår et drab, 2) en ikke psykotisk person sætter ild på en daginstitution. Spørgsmål 2 Nævn de vigtigste indikationer for anvendelse af elektrostimulationsbehandling (ECT) samt de vigtigste bivirkninger. Spørgsmål 3 Hvilke adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fænomener indgår som symptomer på et afhængighedssyndrom? Spørgsmål 4. Nævn mulige komplikationer og følgetilstande til socialfobi. Nævn nogle behandlingsformer for socialfobi. 5

30 Opgave C Eksamensopgave i børne- og ungdomspsykiatri Vinteren 2008/2009 Et forældrepar henvender sig sammen med deres 14-årige søn til egen læge. Om drengen fortæller forældrene, at han går i 9. klasse på en almindelig skole. Han har klaret sig fagligt godt indtil nu, men altid været en enspænder uden synderlig kontakt til kammeraterne. Gennem de sidste måneder er han, efter forældrenes opfattelse, blevet mere og mere isoleret i skolen, han har haft en del skoleforsømmelser, og han har været irritabel og opfarende derhjemme. Han har altid været pligtopfyldende med lektierne, men har de sidste uger slet ikke kunnet samle sig om dem. Gennem de sidste dage har han ikke kunnet falde i søvn, han har grædt og virket forpint, angst og har over for forældrene sagt, at han ikke kunne holde det ud mere og bare ville væk herfra. Han har angiveligt klaget over, at nogen var efter ham, og forældrene er bekymrede for, om han har set syner ved højlys dag. Ved samtalen kan drengen godt svare relevant på spørgsmål om faktuelle ting, men kun i begrænset omfang give udtryk for, hvordan han har det. Han sidder uroligt, rokker på stolen og virker forpint. Spørgsmål 1 Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig på baggrund af de foreliggende oplysninger? Drengen henvises til børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på nærmere udredning og stillingtagen til behandling. Ved anamnesen, hvor både forældrene og drengens klasselærer deltager, beskrives drengen som sårbar. Han er i de flestes øjne meget speciel. Rent fagligt er han godt begavet, men har store vanskeligheder med at indgå i det sociale fællesskab. Ifølge læreren har han altid virket noget 6

31 egocentrisk, uden fornemmelse for de andre i klassen. Han er fagligt meget dygtig, og især interesserer han sig for historie, som han er endda ekstremt dygtig til. I en lang periode var han stort set kun optaget af gamle romerske mønter og vidste alt om dem. Han har altid været på sidelinjen i forhold til de andre elever og aldrig været integreret i det sociale liv i klassen. Læreren synes, at drengen de seneste år har virket mere isoleret end tidligere, og han er bl.a. aldrig med til klassens fester. Så vidt læreren har observeret, deltager han heller ikke i aktiviteter med de andre elever i frikvartererne. Læreren er vidende om flere episoder, hvor drengen har været udsat for grov mobning fra nogle af de andre drenge i klassen. Spørgsmål 2 Hvilke diagnostiske overvejelser gør du dig nu? Dels vedrørende drengens grundtilstand og dels vedrørende det aktuelle billede. Spørgsmål 3 Hvilke oplysninger om drengens udvikling under opvæksten ville du forvente fra interview med forældrene? Spørgsmål 4 Hvilke forslag har du til behandling af drengen? 7

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Tidligere patient i psykiatrien fortæller

Tidligere patient i psykiatrien fortæller Tidligere patient i psykiatrien fortæller Kampen tilbage til livet (Februar 2012) Jeg kom ind i det psykiatriske system som 20-årig med en svær depression. Gennem de næste 6 ½ år ændrede min diagnose sig

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

En henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen

En henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen Skemaet indeholder andel del af bilag 2 fra Samarbejdsaftalen på det børne- og ungdomspsykiatriske område, 2010. En henvisning skal som minimum indeholde de punkter som er angivet i henvisningsskabelonen

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere