Business case: Genoptræningsområdet

Transkript

1 Business case: Genoptræningsområdet Social- og Sundhedsforvaltningen 19. april 2010 Side - 1 -

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Lovgivning Udfordringer på træningsområdet Udvikling og kapacitetspres på området Træning af voksne efter sundhedslovens Træning af børn efter sundhedslovens Træning efter servicelovens Vederlagsfri fysioterapi Træning af børn efter servicelovens 11 og Eksisterende træningsfaciliteter og organisering Krogstenshave Strandmarkshave Svendebjerghave Mulighed for anden anvendelse af eksisterende ressourcer? Vurdering af lokalebehov Træning af voksne efter sundhedslovens Træning af børn efter sundhedslovens Træning af ældre efter servicelovens Hjemtagning af børn efter servicelovens Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Samlet vurdering af lokalebehov Løsningsmodeller Model A ét samlet hus Model B træning flere steder Lokaleforhold i omegns-kommuner Konkrete overvejelser til lokaleløsning Økonomi Udgifter ved forskellige lokaleløsninger Drifts og anlægsudgifter Hjemtagning af træning til børn Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Mindre/merudgifter Budget og forventet forbrug BILAG Bilag 1. Udgifter til anlæg Bilag 2. Projektorganisering Side - 2 -

3 1. Indledning og sammenfatning Denne business case indeholder en vurdering af behovet for nye lokaler samt en beskrivelse af hvilke typer af lokaler der er brug for til genoptræningsenheden. Herudover indgår en økonomisk vurdering af rentabiliteten ved at hjemtage genoptræningsopgaver som i øjeblikket købes andre steder. Endelig vurderes genoptræningsenhedens samlede økonomi fremadrettet. Social- og sundhedsforvaltningen har siden 2007 arbejdet med at implementere de træningsopgaver som overgik til kommunerne i forbindelse med Strukturreformen. Ved strukturreformen overtog kommunerne myndigheds- og finansieringsansvaret for ambulant genoptræning efter indlæggelse på hospital, som udføres efter sundhedsloven. Herudover yder kommunen vedligeholdelsestræning og genoptræning ved funktionsnedsættelse efter serviceloven. Og endelig købes træningsydelser til børn og vederlagsfri fysioterapi udefra. Den ambulante træning udføres både på hospitaler og i kommunerne, som henholdsvis specialiseret og almen træning. Region Hovedstaden har sammen med kommunerne udarbejdet et snitfladekatalog, som præciserer snittet mellem almen og specialiseret træning for voksne, som har været gældende siden Dette arbejde har betydet en opgaveglidning fra specialiseret træning på hospitalerne til almen træning i kommunerne. Kommunen har derfor oplevet et stigende pres på træningsområdet. Antallet af almene genoptræningsplaner er vokset fra 674 almene planer i 2007 til 1008 almene planer i 2009, svarende til en stigning på 50 pct. Stigningen i genoptræningsplaner medfører, at det er vanskeligere at leve op til kvalitetsstandarderne på bl.a. vedligeholdelsesområdet. I 2010 har kommunen overtaget ansvaret for genoptræning af børn, som tidligere er trænet på hospitaler. Ligesom kommunen i 2008 har overtaget ansvaret for vederlagsfri fysioterapi, som i dag udføres af privat praktiserende fysioterapeuter. Et nyt træningssted vil også kunne give plads til disse grupper. Derudover kommer det mere fremadrettede lokalebehov. F.eks. skønnes hjemtagning af udvalgte grupper indenfor vederlagsfri fysioterapi at kræve 8 ekstra timer i træningssal om ugen. Samlet vil der ved hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi således blive et udækket behov for tid i træningssal på 34 timer, svarende til 43 pct. af tiden i træningssal. Til individuel træning er der ligeledes et akut behov for mindre lokaler. Det skyldes både en uhensigtsmæssig fordeling af lokalerne, samt et øget behov for flere lokaler. Hertil kommer det fremadrettede lokalebehov til individuel træning. Det er i business casen vurderet rentabelt at hjemtage en række opgaver, som i dag købes udefra. Til disse opgaver er der også behov for flere mindre træningsrum. Hvidovre Kommune kan ikke indenfor de eksisterende rammer løse stigningen i allerede kendte opgaver. Derfor er der alene af den grund behov for lokale og ressourceudvidelse såfremt det nuværende serviceniveau skal opretholdes. Hertil kommer at det ikke vil være muligt at løse kommende opgaver i eget regi, hvis der ikke sker en lokale- og ressourceudvidelse. Træningen foregår i øjeblikket primært på Krogstenshave og Strandmarkshave og en mindre del på Svendebjerghave og i morgentimerne på Avedøre Idrætscenter. Skal træning efter sundhedsloven fortsat foregå på Strandmarkshave, er der behov for at overveje mulighederne for modernisering. På Strandmarkshave vurderes, at kapaciteten er udnyttet mere end 100 pct., hvilket giver udfordringer i forhold til fleksibilitet i opgaveløsningen og personale. Side - 3 -

4 I notatet skitseret to alternative løsningsmuligheder. I model A samles al træning efter sundhedsloven ét sted - og der er fortsat træning efter serviceloven på plejehjem. I model B flyttes træning efter sundhedsloven fra Strandmarkshave og Avedøre til ét sted, for at give plads til træning efter serviceloven på plejehjem. Denne beskrivelse skal vurdere muligheden for løse ovenstående kapacitetspres. Der overvejes en række løsningsmuligheder, herunder tilbygning af 1. sal til Strandmarkshave, Spurvegården mv. Til kommunens egne lokaler er der ikke husleje, hvorimod der skal betales husleje og evt. deponering ved lokaler ejet af f.eks. et boligselskab. I nærværende business case vurderes mindre- og merudgifter ved en samling af træningen i et træningscenter samt ved hjemtagning af en del af den vederlagsfri fysioterapi, genoptræning af børn efter hospitalsindlæggelse samt træning af børn med fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens 11). En analyse af disse gruppers træningsbehov viser, at hjemtagning af disse opgaver vil være rentabelt for kommunen. Med kommunens nuværende opgaver betyder det stigende kapacitetspres, at det i 2010 umiddelbart vil være nødvendigt at ansætte 2 ekstra årsværk. Den fremadrettede økonomi for genoptræningsenheden er vurderet i nærværende business case. I 2010 har træningsenheden et budget på 22,2 mio. kr. Fremskrives forbruget for 2009 til 2010 priser kan der forventes et forbrug på 21 mio. Svarende til et bruttofrirum på 1,2 mio. kr. Der forventes fremadrettet merudgifter særligt til ansættelse af 2 ekstra årsværk samt til driftsudgifter ved en samling af træning efter sundhedsloven. Modsat forventes mindreudgifter hvis træning af børn med fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelov 11) hjemtages ligesom hjemtagning af en del af den vederlagsfri fysioterapi vil reducere udgiftsniveauet. Samlet set vurderes der i 2010 at blive merudgifter for skønnet til 1 mio. kr. Der kan således fremadrettet forventes således et budgetfrirum på kr. til betaling af en evt. husleje. Driftsudgifterne ved en lokaleløsning indenfor kommunens eksisterende lokaler, hvor der ikke betales husleje, vil således kunne finansieres indenfor den eksisterende budgetramme. Dog vil der også det første år skulle findes finansiering til indkøb af redskaber til mellem og kr. Vælges imidlertid en lokaleløsning hvor der betales husleje, så vil driftsudgifterne ikke kunne finansieres indenfor den eksisterende budgetramme. Der må forventes en merudgift på kr. samt evt. udgifter til deponering. Side - 4 -

5 2. Lovgivning Lovgivning på børnetræningsområdet er: Lov om Social Service 11, stk. 3 (rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier) Lov om Social Service 44 (vedligeholdende træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse) Lov om Sundhed 140 (genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning) Lovgivning på voksentræningsområdet er: Lov om Social Service 86 (genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse samt hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor) Lov om Social Service 86, stk. 2 (vedligeholdende træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse) Lov om Sundhed 140 (genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning) På børneområdet er der mange snitflader mellem lovgivningerne. Et barn med et varigt handicap kan f.eks. i en periode modtage såvel genoptræning efter sundhedslovens 140 samt træning efter servicelov og folkeskolelov. Sundhedsloven, serviceloven og skoleloven er således tæt forbundne på børneområdet. Snitfladerne kan opstilles således 1 : 1. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven 2. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven overgår efterfølgende i et tilbud efter serviceloven 3. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter sundhedsloven og har ligeledes et tilbud efter folkeskoleloven 4. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter serviceloven 5. Overgang fra hospital til tilbud i kommunen efter folkeskoleloven Ved at samle træning af børn ét sted, kan flere af snitfladeproblematikkerne undgås og styringsmulighederne forbedres. 1 Kilde: Samarbejdsmodel for genoptræning på børneområdet, fra Region Hovedstaden Side - 5 -

6 3. Udfordringer på træningsområdet Social- og sundhedsforvaltningen har siden strukturreformen arbejdet med at implementere og integrere de nye træningsopgaver fra Sundhedsloven med de eksisterende træningsopgaver fra Serviceloven. Der har været en løbende opgaveglidning, hvilket har betydet en konstant tilpasning og omrokering med henblik på at sikre optimal udnyttelse af lokaler og personale. Da opgaverne ikke er konstant, det vil sige varierer type- og antalsmæssigt, vil der altid være behov for omlægning, men for nuværende er både lokaler og personale udnyttet optimalt, hvorfor vi nu er ekstra udfordret da følgende 3 punkter skal løses: Der er sket en opgaveglidning fra specialiseret til almen træning. Fordelingen har længe været 50/50, men gennem 2009 har vi set en opgaveglidning som effekt på snitfladekataloget, der betyder, at fordelingen nu ligger på 20 % specialiseret og 80 % almen. Og senest i 4. Kvartal 2009 og 1. Kvartal % specialiseret og 84 % almen. Det giver både pladsproblemer og behov for, at der nu sker en personaleopnormering, da det ikke er muligt at effektivisere sig ud af presset længere. Derudover så har kommunerne overtaget børnetræningen primo Foreløbigt har kommunen tilbudt træning til børnene, men på længere sigt stiller det kommunen overfor følgende valg: Skal Hvidovre Kommune købe træningsydelsen hos eksterne leverandører, eller skal vi oprette en enhed, der har det speciale? I øjeblikket købes træningsydelser til børn med sociale og fysiske funktionsnedsættelser efter serviceloven. Hvis ydelser til denne gruppe skal købes udefra vil det kræve en udvidelse af de fysiske rammer og personale. Sidste udfordring er vederlagsfri fysioterapi, som også er en kommunal opgave. Hvis vi skal løse dele af denne opgave internt i kommunen, så kræver det ligeledes en udvidelse af de fysiske rammer og personale. Hvidovre kommunes genoptræningsområde er i dag organiseret med fysisk placering flere steder i kommunen, ledelsen er placeret i Sundhedscentret, træningstilbud efter sundhedsloven på plejecentrene Krogstenshave og Strandmarkshave og vedligeholdende træning på Aflastningsenheder, Plejeboligerne Holmelundsvej og Svendebjerghave mv. Ligesom der foretages træning i Avedøre Idrætscenter, på Retræten og i nogen grad hjemme hos folk selv. Det er ikke længere muligt at organisere sig ud af pladsproblemerne, og der er derfor behov for ekstra lokaler til at dække efterspørgslen. Pladsforholdene påvirker til stadighed det psykiske arbejdsmiljø, hvilket bl.a. er omtalt i arbejdspladsvurderingerne (APV) for træningsområdet. Side - 6 -

7 4. Udvikling og kapacitetspres på området Siden overtagelsen af træningsområdet efter sundhedsloven i 2007 er der sket en kraftig udvikling på området. Nedenfor skitseres udviklingen i opgaver og aktivitet. 4.1 Træning af voksne efter sundhedslovens 140 Den almene genoptræning er steget betydeligt de seneste år. Af figur 1 fremgår, at antallet af almene planer er steget markant, mens antallet af specialiserede planer er faldet tilsvarende. Det indebærer en stigning i antal almene planer fra 2007 på 674, i 2008 på 727, og i 2009 at være på 1.008, svarende til en stigning i almene planer på 50 pct. i perioden. Andelen af almene genoptræningsplaner er således steget fra cirka 54 pct. i 2007 til 82 pct. i Og senest i 4. Kvartal 2009 og 1. Kvartal 2010 udgør almen træning 84 pct. og specialiseret træning alene 16 pct. Det samlede antal genoptræningsplaner har i perioden været stabilt. Der er således alene sket et skred fra specialiseret til almen genoptræning. Figur 1. Udvikling i antal modtagne specialiserede og almene genoptræningsplaner 2007 til 1. Kvartal 2010 Note: Genoptræningsplaner fra december 2006 er inkl. i 1. kvartal I 2. kvartal 2008 er der strejke I Kvartal 2010 er marts måned fremskrevet fra den 11. Marts Den store stigning i almene planer giver både pladsproblemer og behov for ekstra personale, idet det ikke længere er muligt at effektivisere ud af presset. De seneste måneder i 2009 er der opstået venteliste til genoptræning efter operation. Det er således ikke muligt at komme i gang med træning indenfor de vedtagne retningslinier (under KKR regi) på max. 14 dage efter operation. Ventelisten er opstået dels på grund af: Side - 7 -

8 Flere genoptræningsplaner i ultimo 2009 og primo 2010 end der tidligere er modtaget. Pladsmangel i træningssalene Manglende personaleressourcer Problemet søges i øjeblikket løst ved at udvide åbningstiderne, således at der i øjeblikket kan trænes fra kl Det er således vanskeligt, at udvide åbningstiderne yderligere. Omlægningen har også betydet et fald i udgifterne til specialiseret træning fra 2,8 mio. kr. i 2007 til 2,0 mio. i , jf. figur 2. Figur 2. Udvikling i specialiserede planer mht. antal og udgifter (årets priser), 2007 til 2009 Note: Udtræk pr. 11. Marts Data kan ændres frem til 1. Maj I hele 2009 har niveauet for den specialiserede træning været nogenlunde konstant, og der forventes ikke et yderligere fald i specialiserede planer til fordel for almene planer. Der forventes derfor ikke en mindreudgift til specialiseret træning i Træning af børn efter sundhedslovens februar 2010 har kommunen overtaget ansvaret for genoptræning af børn, som tidligere er trænet på hospitaler. Et skøn over det forventede antal børn, som vil have behov for træning er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes bl.a. meget forskellige udmeldinger mellem regionens forventninger til aktiviteten i forhold til kommunens egne historiske data. Hvidovre Kommunes skøn over genoptræning til børn efter sundhedsloven er baseret på: Fremsendte genoptræningsplaner til Hvidovre Kommune Betalte planer fra Hvidovre Kommune Skøn fra Hvidovre Hospital m.fl. Estimat fra Region Hovedstaden Andet 2 Forbruget for 2009 er foreløbige oplysninger. Side - 8 -

9 I januar og februar har kommunen modtaget 7 almene genoptræningsplaner, og genoptræningsenheden har igangsat træningen af børnene. Et skøn baseret på egne oplysninger fra antal fremsendte genoptræningsplaner og betalte planer i 2008 og 2009 indikerer, at ca børn vil skulle modtage genoptræning efter sundhedsloven. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. Tabel 1. Estimat over antal børn som skal genoptrænes efter sundhedsloven Estimat: Antal børn Lov om Sundhed 140, egne beregninger 50 Region Hovedstaden har ligeledes beregnet et estimat over det forventede antal genoptræningsplaner i de enkelte kommuner. Estimatet er beregnet ud fra erfaringerne fra Hillerød Hospital, hvor børnegenoptræningen har været udlagt til kommunerne siden januar 2007, og erfaringerne fra Region Syddanmark. Det er undersøgt hvor hyppigt en indlæggelse eller ambulant besøg afføder en genoptræningsplan. Derudover er fordelingen mellem specialiseret og almen genoptræning i Region Hovedstaden inddraget. Ud fra indlæggelsestal, hyppigheder for genoptræningsplaner og fordelingen mellem almen/specialiseret genoptræning er der for de enkelte kommuner beregnet et forventet antal genoptræningsplaner. Region Hovedstaden har beregnet, at der vil blive udarbejdet mellem 95 og 190 planer på børneområdet årligt. Antages 80 pct. af disse planer at være almene, så vil kommunen modtage mellem 76 og 152 almen planer til børn. Det vurderes, at regionens skøn overvurderer den fremtidige genoptræningsaktivitet. Ovenstående meget forskellige skøn er baseret på historiske data. Det er muligt, at hospitalernes adfærd omkring genoptræning af børn vil ændres når opgaven ligges ud til kommunerne. Det er f.eks. muligt, at genoptræningsniveauet af børn i dag ikke alene er baseret på en faglig vurdering af genoptræningsbehovet, men også er påvirket af, om der er ledig kapacitet på hospitalets genoptræningsenheder. Når opgaven overgår til kommunerne, vil hospitalerne alene foretage en faglig vurdering, og der vil ikke længere være en kapacitetsbarriere. Det bliver således nemmere at give det enkelte barn en plan, hvorfor aktiviteten kan forventes at stige, som det også skete på voksenområdet. Skønnet over antal børn som skal genoptrænes er således behæftet med betydelig usikkerhed. Det skønnes dog, at opstartsniveauet ligger i omegnen af 50 børn pr. år. Kommunen har mulighed for at købe træning udefra, f.eks. hos andre kommuner eller på hospital. 4.3 Træning efter servicelovens 86 Kommunen har i en årrække trænet personer med funktionsnedsættelse samt personer med behov for vedligeholdende træning. Denne træning opnås ved en henvisning fra en almen praktiserende læge. Siden 2008 er der ført statistik på området som viser, at på årsbasis er antallet af henviste borgere nogenlunde ensartet for 2008 og Træningsomfanget pr. borger er dog mindsket som følge af pres på træningsenheden fra den almene genoptræning. Side - 9 -

10 Figur 3. Træning efter servicelovens 86 fra 2008 til 2010 Note: I Kvartal 2010 er marts måned fremskrevet fra den 11. Marts Foruden de henviste borgere trænes også daghjemsgæster og plejehjemsgæster efter serviceloven. Der føres ikke statistik på området, men særligt på Strandmarkshave er træningsomfanget også her er blevet mindre. Den demografiske udvikling i retning af stadigt flere ældre peger i retning af øget behov for træning efter servicelovens Vederlagsfri fysioterapi I august 2008 overtog kommunerne myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi fra regionen. Vederlagsfri fysioterapi har indtil d. 1. august 2008 været et tilbud hos praktiserende fysioterapeuter efter lægehenvisning til en afgrænset personkreds. Vederlagsfri fysioterapi er et relativt betydende udgiftsområde. I 2009 var der således udgifter for 4,7 mio. kr 3. Vederlagsfri fysioterapi omfatter almindelig fysioterapi, ridefysioterapi samt fysioterapi hos Teddy Øfeldt. Figur 4 viser udviklingen i vederlagsfri fysioterapi, hvoraf det ses, at den almene vederlagsfri fysioterapi udgør langt størstedelen. Derudover tyder det på, at niveauet har været nogenlunde stabilt siden overtagelsen af området. 3 Udgifter er først endelige pr. 1. Maj 2010 Side

11 Figur 4. Udvikling i udgifter til vederlagsfri fysioterapi, Der er frit valg på området. Personer, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi af deres praktiserende læge, kan frit vælge mellem fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut, hos bopælskommunen eller hos andre kommuners institutioner. Kommunen overvejer indledningsvist, at oprette tilbud til apopleksi og gigt patienter, som er de største ensartede grupper indenfor vederlagsfri fysioterapi. Oplysninger fra Region Hovedstaden viser således, at apopleksi patienter modtager omkring 22 pct. af den vederlagsfri fysioterapi 4 mens gigtpatienter 14 pct. af de samlede udgifter. 4.5 Træning af børn efter servicelovens 11 og 44 Kommunen køber i øjeblikket træning udefra til børn efter servicelovens 11 og 44. Aktiviteten på området har været stigende de seneste år. I 2009 har 12 børn modtaget træning efter 11, og for 2010 foreligger yderligere henvisninger til 6 nye børn. 4 I forbindelse med kommunernes overtagelse af den vederlagsfri fysioterapi i 2008 har Region Hovedstaden udarbejdet et overblik over hvilke diagnoser kommunens borgere er blevet behandlet for. Kommunen er ikke i besiddelse af nyere oplysninger om hvilke diagnoser borgerne er behandlet for. Side

12 5. Eksisterende træningsfaciliteter og organisering 5.1 Krogstenshave Træningsenheden ligger i den nye del af Krogstenshave. Der er 5 mindre trænings- /behandlingsrum og en større træningssal på ca. 150 m2. Her trænes både borgere efter sundhedslov og efter servicelov. De små rum vil kunne udnyttes bedre og mere fleksibelt end i dag, hvis mere træning var samlet på ét sted. Generelt set er det vurderingen, at til træningsbrug er en træningssal på mellem 200 og 300 m2 mest anvendelig, idet dette giver mulighed for at have flere hold samtidig og individuelle træninger mv. Træningssalen som bruges til holdtræning er i dag fuldt booket. Der er et personalerum på ca. 25 kvadratmeter. Dette rum deles af 14 personaler, som deler 4 computere. Personalet skal oftest bruge computerne samtidig, og der er derfor ofte ventetid. Generelle ønsker til forbedring: Flere/større personalerum, garderoberum. 5.2 Strandmarkshave Adgang til træningsenheden fås via gennemgang af dagcentrets lokaler. Der er 1 mindre trænings- /behandlingsrum og en større træningssal 125 m2. Her trænes både borgere efter sundhedslov og efter servicelov. Det enkelte mindre rum er meget lille og giver alene plads til en briks op ad væggen og vanskelig adgang i kørestol. Træningssalen som bruges til holdtræning er i dag fuldt booket. Der er 1 personalerum på ca. 14 kvadratmeter og 1 rum som bruges dels til træning og kontor på ca. 5 kvadratmeter. Disse rum skal deles af 13 personaler, som deler 5 computere. Personalet skal som oftest bruge computerne samtidig, der er derfor ofte ventetid. Skal træning efter sundhedsloven fortsat foregå på Strandmarkshave, er der i nogen grad behov for at overveje mulighederne for modernisering. Det skyldes, at adgang kræver gennemgang via daghjemmets private opholdsstue, begrænset plads til personalet, et enkelt meget lille træningsrum, lille træningssal mv. Mange borgere som skal trænes efter sundhedsloven klager over at træningen foregår på et plejehjem, samt at adgangsforholdene via opholdsstue er ubehagelig for borgerne, og også må være det for de ældre. Generelle ønsker til forbedring: Flere/større personalerum, garderoberum, bedre mindre rum, andre adgangsforhold, 5.3 Svendebjerghave Træningsenheden ligger tæt på indgangen til Svendebjerghave. Der er et mellemstort træningsrum. Her trænes borgere efter servicelov og borgere på aflastning med en genoptræningsplan (Sundhedslov), som har bopæl på Svendebjerghave. Træningsrummet anvendes 2 gange om ugen, samt efter behov. Rummet giver ikke mulighed for holdtræning. Side

13 Det vurderes, at det alene er relevant at foretage den eksisterende træning på Svendebjerghave. 6. Mulighed for anden anvendelse af eksisterende ressourcer? I dette afsnit overvejes om de eksisterende rammer kan udnyttes anderledes end i dag, og dermed bidrage til at løse lokaleudfordringen. Her ses på: Ændre kvalitetsstandarder, f.eks. øge ventetid for træning efter servicelov, generel reduktion i træningstimer mv. Anden udnyttelse af eksisterende lokaler Ændre kvalitetsstandarder En ændring af kvalitetsstandarderne kan frigøre både personale- og lokaleressourcer. F.eks. er det muligt at reducere i træningstid og krav til ventetid. Træning efter serviceloven modtages både af ældre som her og nu har et træningsbehov (f.eks. efter længere tids sengeleje efter en lungebetændelse) samt af ældre med et dalende funktionsniveau og et mindre akut behov. I kvalitetsstandarden for træning efter serviceloven er der i dag et krav om at træningen skal påbegyndes indenfor 2 uger. Ændres kravet i stedet til 4 uger for ældre med et mindre akut behov, vurderes det, at ville give en øget fleksibilitet i opgaveløsningen. Derudover kan serviceniveauet for daghjemsgæster og plejehjemsbeboere overvejes. Det kan f.eks. overvejes hvorvidt antallet af træningstimer kan sænkes og/eller om træningen kan gives til færre personer. Anden udnyttelse af eksisterende lokaler Efterspørgslen efter forskellige genoptræningsydelser varierer løbende. I nogle måneder modtages mange genoptræningsplaner for hofteopererede, mens der i andre måneder f.eks. er mange rygopererede. Grupperne kræver en forskellig træning, og dermed forskellige faciliteter. Det kan betyde, at i nogle perioder er holdene ikke helt fyldt op og i andre perioder er der venteliste på holdende. Det indebærer, at i nogle perioder er al plads i træningssalene optaget, mens i andre perioder vil der være plads til få individuelle træninger. Træningsrummenes belægningsprocent varierer således med typen af træningsbehov, og der er derfor behov for en smule ledig kapacitet. I princippet er det muligt, at anvende ydertimerne yderligere end i dag. Det er visse ulemper ved at anvende ydertimerne. F.eks. er det vanskeligt at få kørsel på sene eftermiddagstider, taksterne øges efter kl Derudover tør mange ældre ikke tage hjem sent. Endelig vil det kræve øget indsats fra hjemmeplejen, f.eks. senere aftensmad, overtøj af osv. Genoptræningsenheden vurderer, at ved at udnytte ydertimerne vil det være muligt, at træne ét til to hold mere om ugen end i dag. Der vil dog være personalemæssige udfordringer forbundet med dette, herunder udfordringer ved sygdom, ferie o.lign. Side

14 7. Vurdering af lokalebehov Nedenfor vurderes både lokalebehovet for kommunens eksisterende træningsydelser, som efterspørges for at kunne leve op til de eksisterende kvalitetsstandarder. Derudover vurderes lokalebehovet ved hjemtagning af træningsydelser som i dag købes udefra. Genoptræningsenheden har både et kortsigtet lokalebehov, som kræver opfyldelse relativt hurtigt, samt et mere langsigtet behov, som vil fremtidssikre lokalebehovet, og muliggøre en rentabel hjemtagning af en række træningsopgaver. 7.1 Træning af voksne efter sundhedslovens 140 Borgere med en genoptræningsplan modtager i dag den genoptræning de har krav på ifølge kvalitetsstandarden. Dog har der gennem de seneste par måneder for nogle diagnoser været ventetid på at påbegynde træning. Dette på trods af, at træningsenheden har udvidet åbningstiderne fra kl til kl Åbning udover denne tid har ikke været et ønske eller krav fra borgerne. For at fjerne ventelisten vil det kræve plads til at træne 1-2 hold 2 gange ugentligt (a 2 timer pr. gang), svarende til ca. 6 timer ugentligt. Hertil kommer individuel træning til ca borger 1-2 gange ugentligt. Det vurderes, at træning efter sundhedsloven af voksne har nået et relativt stabilt niveau, dog med løbende fluktuationer efter hvilke typer af træning som efterspørges. 7.2 Træning af børn efter sundhedslovens Februar 2010 har kommunen overtaget ansvaret for genoptræning af børn, som tidligere er trænet på hospitaler. Genoptræningsenheden har foreløbigt tilbudt træning til børnene. Det er også muligt, at købe ydelsen udefra, det vurderes dog på sigt, at være dyrere at købe ydelsen, end selv at udføre træningen, jf. afsnit Børnetræning efter sundhedslovens 140 vurderes indledningsvist at omfatte 50 børn. Det skønnes, at børnene i gennemsnit samlet set vil have behov for 8 timers træning pr. barn. Brøndby Kommune har tilkendegivet, at de kunne være interesserede i at købe træningsydelser til børn i Hvidovre Kommune. Børn trænes oftest individuelt i mindre rum. Der vil således være behov for flere mindre rum ved træning af børn efter sundhedsloven. 7.3 Træning af ældre efter servicelovens 86 Genoptræningsenheden træner personer med henvisning fra almen læge, plejehjemsbeboere og daghjemsgæster. Det er primært disse grupper som modtager træning efter serviceloven der er blevet skubbet bagerst i køen. I øjeblikket kan primært ældre borgere med henvisning fra egen læge vente i 5-6 uger på at få vedligeholdelsestræning på grund af stor efterspørgsel og manglende plads i salene. Side

15 Et stabilt træningsniveau for borgere med henvisning fra egen læge kan opnås med ekstra hold til træning. Der er behov for 2-3 ekstra hold (a 2 timer pr. gang), som hver træner 1-2 gange om ugen, svarende til ca. 10 timers træning. For at få plads til træning efter sundhedsloven er træningstilbuddene til både plejehjemsbeboere og daghjemsgæster på særligt Strandmarkshave blevet mindre end tidligere. Fra at de før kunne træne flere gange om ugen i bl.a. træningssal trænes de i øjeblikket ca. en gang om ugen og ofte på gangene. Plejehjemsbeboere og daghjemsgæster trænes oftest individuelt i bl.a. træningssal med styrketræning. For at plejehjemsbeboere og daghjemsgæster kan få samme træningsniveau som tidligere, så vil det kræve 2 timers ekstra timers ledig tid i træningssalene om dagen, svarende til ca. 10 timer om ugen. 7.4 Hjemtagning af børn efter servicelovens 11 Det kan overvejes, at hjemtage træning efter servicelovens 11, stk. 3. Træning af børn efter servicelovens 11 trænes i dag hos Børneterapien Gentofte. Der trænes i dag 12 børn hos børneterapien og der er yderligere for nylig henvist 6 børn. Det skønnes, at de børn i gennemsnit samlet set vil have behov for 34 timers træning pr. barn. Børn efter servicelovens 11 trænes ofte også individuelt i mindre rum. Der vil således være behov for flere mindre rum ved hjemtagning af træning efter servicelovens Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Det kan overvejes, at hjemtage en del af den vederlagsfri fysioterapi, som dag udføres hos privatpraktiserende fysioterapeuter. Borgeren har frit valg mellem vederlagsfri fysioterapi i kommunal og privat regi. I afsnit 10.4 er vurderet, at det kan være rentabelt at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til apopleksi og gigt patienter. Det er vurderet, at det vil dreje sig om samlet 50 personer, som skønnes at kunne hjemtages. Det vurderes, at hver patient i gennemsnit har behov for 1 times træning på hold om ugen i 40 uger, og 20 individuelle træninger af ½ times varighed. Holdstørrelsen planlægges til 6 personer pr. hold. Der vil således kunne oprettes 8 hold som træner 1 time om ugen. Der vil være mulighed for fleksible løsninger, hvor hold blandes med borgere der har behov for træning efter sundheds- og servicelov og vederlagsfri fysioterapi. Hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi vil således give behov for ca. 8 timer i træningssal om ugentligt samt flere mindre træningsrum til individuel træning. 7.6 Samlet vurdering af lokalebehov Træningsenheden har i øjeblikket et akut lokalebehov samt et mere fremadrettet lokalebehov. Genoptræningsenheden vurderer, at få at opfylde kvalitetsstandarderne er der for både Sundhedslov og Servicelov et akut behov for tid i træningssal svarende til ca. 26 træningstimer ugentligt. Der er således i øjeblikket akut mangel på lokaler svarende til ca. 33 pct. af træningstiden i træningssal. Side

16 Hertil kommer det mere fremadrettede lokalebehov. En hjemtagning af udvalgte grupper indenfor vederlagsfri fysioterapi vil eksempelvis kræve 8 ekstra timer i træningssal om ugen. Samlet vil der således være et udækket behov for plads i træningssal på ca. 43 pct. Til individuel træning er der ligeledes et akut behov for mindre lokaler. Det skyldes både en uhensigtsmæssig fordeling af lokalerne, samt et øget behov for flere lokaler. På Strandmarkshave er der således alene adgang til ét behandlingsrum, mens der på Krogstenshave er adgang til 5 rum, hvilket giver en akutmangel på lokaler på Strandmarkshave, mens lokaleantallet er passende på Krogstenshave. Hertil kommer det fremadrettede lokalebehov til individuel træning. Ved hjemtagning af børn efter serviceloven og vederlagsfri fysioterapi vil der således også være behov for yderligere mindre behandlingsrum. På Strandmarkshave vurderes, at kapaciteten både i sal og i mindre rum er udnyttet mere end 100 pct., hvilket giver udfordringer i forhold til fleksibilitet i opgaveløsningen og personale. Figur 5 illustrerer behovet for træningsfaciliteter. Her ses at kommunen både har et presserende lokalebehov samt et mere fremadrettet lokalebehov. Det presserende lokalebehov skal kunne rumme træning efter sundhedsloven af voksne samt træning af særligt ældre efter serviceloven, som er blevet presset af almen træning efter sundhedsloven. Det fremadrettede lokalebehov skal kunne rumme træning af børn efter sundhedslov og servicelov samt hjemtagning af en del af den vederlagsfri fysioterapi. Der kan også forekomme efterspørgselsvariationer og nye fremtidige genoptræningsforpligtelser på området, som bør kunne håndteres. Efterspørselsvariationer i træning efter sundhedsloven opstår efter hvilke behandlinger som udføres på hospitalerne. I nogle perioder foretages mange rygoperationer, og i andre perioder er der mange knæoperationer osv. Det giver store variationer i hvilken træning der er behov for, og dermed også variation i hvilke typer lokaler der er behov for. Der er således behov for kapacitet, som sikrer en fleksibel opgaveløsning. Side

17 Figur 5. Illustration af lokalebehov Træning i eksisterende lokaler Træning efter servicelov Træning efter sundhedsloven I starten efter overtagelse af træningsområde Træning efter servicelov Træning efter sundhedsloven Træning efter servicelovens 86 Træning efter sundhedsloven af voksne Fremadrettet lokalebehov Træning efter Vederlagsfri fys. sundhedsloven af mv. Børn efter servicelov børn Træning i eksisterende lokaler Akut lokalebehov Muligt akut lokalebehov Der vil være en række konsekvenser ved at fastholde de nuværende lokalefaciliteter, herunder: Serviceforringelser for ældre og daghjemsgæster som modtager vedligeholdelsestræning Ventetid til genoptræning og vedligeholdelsestræning Hold og individuelle der ikke modtager rettidig træning Der er ikke plads til træning af børn Ikke plads til rentabel hjemtagning af en række træningsopgaver Hvidovre Kommune kan ikke i de eksisterende rammer løse stigningen i allerede kendte opgaver. Det vil derfor heller ikke være muligt at løse kommende opgaver i eget regi, hvis der ikke sker en lokale- og ressourceudvidelse. Fremadrettet er der således behov for lokalefaciliteter som muliggør: Plads til træning af børn efter sundhedsloven Plads til træning af børn efter servicelovens 11 Plads til hjemtagning af vederlagsfri fysioterapi Håndtering af en mulig stigende kapacitetstilgang af voksne og børn I næste afsnit skitseres to mulige løsninger, som også vil sikre at de fremadrettede udfordringer kan løses indenfor kommunens egne rammer. Side

18 8. Løsningsmodeller Nedenfor skitseres model A og model B. I model A flyttes al træning efter sundhedsloven til ét sted. En del af træningen efter serviceloven vil fortsat foregå på plejehjemmene, herunder træning af plejehjems- og daggæster. I model B flyttes træning efter sundhedsloven fra Strandmarkshave og Avedøre til ét sted, for at give plads til træning efter serviceloven og daghjemsgæster på plejehjem. Nedenfor henvises til mindre rum og træningssale. Hermed menes: Med et mindre træningsrum menes et rum på min. 40 m2. Der skal være plads til: briks, med fri passage rundt om kørestol håndvask skrivebord Mindre rum bruges til individuel træning, undersøgelse af træningsbehov (borger afklædes ofte), håndtering af borgere i krise. Med en træningssal menes et rum på m2. Der skal være plads til eksempelvis: 6-7 motionscykler 1 løbebånd 1 gangbar 2 benpres 1 romaskine 1 trampolin 3 ribber 3 brikse Andre styrketræningsredskaber Gulvplads til instruktion og opvarmning Opbevaring af mindre redskaber (bolde, underlag mv.) 8.1 Model A ét samlet hus I model A samles al træning efter sundhedsloven samt til dels træning efter serviceloven på ét stort sted. En del af træningen efter serviceloven vil fortsat foregå på plejehjemmene, herunder træning af plejehjems- og daggæster Samling af træning på ét sted ville kræve: 2-3 træningssale på m2 Tilstødende depotrum til træningssale til mindre redskaber 4 mindre træningsrum Kontorfaciliteter til leder, sekretær og ca. 15 terapeuter 3 omklædningsrum m. bad (1 til mænd, 1 til kvinder, 1 til personale) Frokoststue til personale Mødelokale Der vil fortsat være behov for at yde træning efter serviceloven på de 3 plejehjem. Ved at samle træningen ét sted vil personale og lokaler kunne udnyttes bedre. Fordelene er: Side

19 Bedre udnyttelse af terapeuter i ydertimer Større fleksibilitet ved sygdom Større udnyttelse og fleksibilitet i rum anvendelse. Mindre kørsel for personalet mellem træningssteder Mindre koordinationsarbejde Mulighed for hjemtagning af træning af børn og vederlagsfri fysioterapi Opfylder efterspørgslen fra borgerne om tilgængelighed, badefaciliteter og pladsforhold Denne model vil både kunne dække det nuværende lokalebehov samt kunne dække fremtidige genoptræningsforpligtigelser. 8.2 Model B træning flere steder I model B foregår der stadig træning efter sundhedsloven på Krogstenshave, mens al træning efter sundhedsloven flyttes fra Strandmarkshave og Avedøre til et nyt sted. En del af den vedligeholdende træning og træning af daghjemsgæster vil fortsat foregå på plejehjemmene. Til denne model er der behov for: 1-2 træningssale på m2 Tilstødende depotrum til træningssale til mindre redskaber 4 mindre træningsrum Min. 1 personalerum på min. 40m2 Omklædningsrum m. bad Frokostplads til personale 8.3 Lokaleforhold i omegns-kommuner Hvidovre Kommunes omegnskommuner har i mange tilfælde organiseret sig med en samling af træningen på et center med både træning efter sundhedslov og servicelov, dog trænes beboere boende på plejehjem fortsat på plejehjemmene. Boks 1. Lokaleforhold i omegns-kommuner Brøndby Kommune ( indbyggere): Nyt stort genoptræningssted i 2010, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Lokalerne er ved at blive taget i brug. Det samlede areal er ca. 975 m2 + kælder 60 m2. Det drejer sig om en sal 1 på ca. 200 m2, 2 rum på 75 m2, teori lokale 35 m2, samt 8 behandlings rum af størrelse fra 15 til 30 m2. Træningskøkken, et lokale til studerende, 8 kontorer samt omklædnings rum til både borgere og personale. Der er desuden mulighed for at træne i en stor sal med træningsudstyr. Glostrup Kommune ( indbyggere): Nye lokaler på ca m2, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Lokalerne er taget i brug i december Lokalerne omfatter større sale og 5 mindre behandlings rum. Tårnby og Dragør kommuner ( indbyggere): Her er bygget helt nye lokaler, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Lokalerne er taget i brug i august Der er 2 store sale på 200 og 300 m2, en sal på 100 m2 samt 5 behandlings rum på 40 m2, som kan bruges af flere faggrupper. Et stort gangareal bruges også til træning. Derudover er foredragssale der også kan bruges til træning samt træningskøkken. Kontorer, omklædningsrum til borgere og personale. Side

20 Ishøj og Vallensbæk kommuner ( indbyggere): Kommunerne har et formaliseret samarbejde med én leder og visitator. De har træning i begge kommuner. I Ishøj: Et plejehjem er bygget om med tilbygning af træningscenter i 2007 med både træning og døgnpladser. Her er en stor sal samt en mindre sal og et behandlingsrum. Vallensbæk: 3 sale og et behandlings rum. Der er dog mangel nu på mindre lokaler samt kontorer begge steder. Høje Tåstrup Kommune ( indbyggere): Har overtaget et plejehjem i 3 etager, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Grundarealet er 600 m2, svarende til i alt m2. Der er flere store sale og mange mindre behandlings rum og mange kontorer. Albertslund Kommune ( indbyggere): Er flyttet ind i nyrenoverede lokaler 1. maj 2008, hvor træningen er samlet på et sted (bortset fra træning af plejehjemsgæster). Der er i alt ca. 800 m2 til rådighed, hvilket omfatter en stor sal der kan opdeles i mindre rum samt en anden mindre sal. Et enkelt individuelt rum. Side

21 9. Konkrete overvejelser til lokaleløsning Nedenfor har forvaltningen overvejet en række konkrete mulige lokaliteter. Sideløbende har Hvidovre Kommunes lokalegruppe drøftet mulige løsninger til genoptræningen. Genoptræningens redskaber er i mange tilfælde nagelfaste eller tunge, og de vil derfor være tidskrævende at flytte. Det vil således være vanskeligt, at anvende genoptræningenslokalerne til andre formål end genoptræning. Det betyder, at de aktiviteter som pt. måtte foregå i lokalerne vil blive nødt til at flytte. I øjeblikket overvejes en række mulige lokaliteter, som endnu ikke er beset nærmere. Ved overvejelser omkring lokaler lægges primært vægt på lokalefaciliteter og tilgængelighed (i forhold til handicappede/parkering/offentlig trafik). I parentes er den umiddelbare vurdering af stedet angivet som positive/negative (+/%) egenskaber ved lokaliteten: Spurvegården (+ individuel træning, + kontor, % husleje, % parkering, % offentlig transport) Tilbygning af 1. sal på Strandmarkshave (+ mulighed for fleksibel rumdeling, + tilgængelighed, % anlægsudgift) Avedøre Idrætscenter (+ omklædning, + redskaber, % skolen har råderet (svært at komme til)) Teatersal og opvarmningsrum i Frihedens Idrætscenter (+redskabssal, + gymnastik, % individuelle, % kontorer) Bygge på grund ved plejehjemmet Dybenkærshave Danske Handelsrejsendes Plejehjem (det undersøges nærmere, kan først overtages i 2011) Nedenfor uddybes vurderingen af ovenstående muligheder: Spurvegården vurderes at være egnet til genoptræning, idet der især er mange mindre rum til individuel træning og kontorer. Imidlertid er der alene én mindre træningssal, og det vil derfor alene være muligt at flytte en mindre del af træningen. Med hensyn til offentlig transport, så stopper bus 132 i nærheden. Hvidovre Kommune har i forvejen lejet Spurvegården til dagcenter, som nu er nedlagt. Kommunen har fortsat husleje forpligtelse. Hvidovre kommune har i forhold til lejekontrakt om Spurvegården aftalt med Lejerbo, at lejekontrakten pr. 1. juli 2009 kan opsiges med 6 måneders varsel (i stedet for 12 måneder som tidligere.). Hvorvidt der skal betales deponering afhænger både af om anvendelsen er midlertidig (mindre end 3 år) og om lejemålet ændrer funktion. Hvis det i første omgang skønnes, at Spurvegården vil være en midlertidig løsning, så kan der søges dispensation fra deponering hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilbygning af 1. Sal på Strandmarkshave Plejehjem vurderes at være særdeles egnet til genoptræning, idet personalet bl.a. ville blive samlet på 2 træningssteder (fortsat træning af plejehjemsbeboere og daghjemsgæster mv. på Krogstenshave). Nybygning giver mulighed for at få en optimal indretning. Teknisk forvaltningen skønner umiddelbart, at en tilbygning på mellem m2 vil koste ca mio. kr. Gymnastiksalen i Avedøre Idrætscenter vurderes at kunne anvendes til træning af borgere, men stedet vil ikke kunne rumme en samling af genoptræningen. Salen bruges imidlertid af skolens børn, og der er derfor alene mulighed for træning i ydertimerne. Adgangsforholdene er vanskelige, idet der er mange trapper til træningssal samt lang afstand til p-plads. Der er ingen kontorfaciliteter og mindre træningsrum. I Frihedens Idrætscenter vurderes den nuværende teatersal og opvarmningssal at kunne anvendes til genoptræning, men stedet vil ikke kunne rumme en samling af genoptræningen. Side

22 Lokalerne ligger spredt i forhold til hinanden og på et offentligt sted med borgere, som ikke skal til genoptræning. Ikke alle borgere vil være tilfredse med at bevæge sig rundt i træningstøj blandt uvedkommende. På idrætscentret mangler mindre lokaler til individuel træning og kontorer. Der er god adgang med offentlig transport. I øjeblikket er byggeriet af plejehjemmet Dybenskærshave ved at blive igangsat. I den tidlige planlægningsfase blev det overvejet også at lave genoptræningsfaciliteter, det gik man imidlertid væk fra. Teknisk forvaltning oplyser, at der er plads på grunden til bygning af træningscenter. Forvaltningen vurderer, at kvadratmeterprisen vil ligge mellem til kr. afhængig af kvalitet og evt. billigere. Det er således formentligt muligt, at bygge et m2 træningscenter for 15 mio. kr. Danske Handelsrejsendes Plejehjem, som ejes af Københavns Kommune vurderes at kunne anvendes til genoptræning. [skal vi lave udflugt/kontakte Kbh. for pris?] Deponering?. Der kan først påbegyndes træning når beboerne rykker til Dybenskærshave ultimo Side

23 10. Økonomi Nedenfor vurderes den fremadrettede økonomi for træningsenheden. De økonomiske udfordringer for træningsenheden består med de nuværende kvalitetsstandarder både af behov for mere personale og flere lokaler. Derudover har træningsenheden muligheder for at forbedre økonomien via hjemtagning af opgaver, som i dag købes udefra Udgifter ved forskellige lokaleløsninger Der er forskellige udgifter forbundet med de foreslåede lokaler, herunder særligt husleje, istandsættelse og nybygning. Hertil kommer udgifter til daglig drift mv. Avedøre, mødelokale og træningssal i Frihedens Idrætscenter er alle kommunale bygninger, og der er derfor ikke udgifter til husleje. Der må dog påregnes nogen udgifter til istandsættelse. Spurvegården ejes af boligselskabet Lejerbo, og der er derfor udgifter til husleje. Huslejen incl. aconto varme ligger på ca kr. om året. Tilbygning af 1. Sal på Strandmarkshave og en evt. nybygning ved Dybenkærshave indebærer udgifter til nybygning mv. på henholdsvis mio. kr. og maks. 15 mio. kr. Endelig overvejes leje af en del af Danske Handelsrejsendes Plejehjem. Her dog først mulighed for træning ultimo Drifts og anlægsudgifter En samling af træningen vil give færre driftsudgifter samt udgifter til indkøb af redskaber i forhold til en model hvor træningen er spredt over flere steder. Driftsudgifter Tabel 2 viser et skøn over driftsudgifterne ved en samling af træningen ved enten model A eller B. Her skønnes øgede driftsudgifter til omkring kr. Tabel 2. Overslag over driftsudgifter ved samling af træning ét sted Ydelse Kroner Telefon incl. Alarmtilslutning El Rengøring 30 timer ugt IT (5 arbejdsstationer) I alt Flyttes træning efter sundhedsloven fra Strandmarkshave og evt. Krogstenshave vil driftsudgifterne omvendt falde her. Her skønnes en besparelse på ca kr. blandt andet som følge af nedlægning af IT-arbejdsstationer og mindre rengøring på plejehjemmene. Det skønnes således, at der ved en samling af træningen efter sundhedsloven vil der være merudgifter i omegnen af kr. (ekskl. husleje). Redskaber Ved en samling af træningen vil der være en smule stordriftsfordele, idet en samling af træningen giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af redskaberne, og derfor samlet færre redskaber. Side

24 Ved begge modeller er der dog fortsat behov for indkøb af redskaber, idet de fleste redskaber vil blive stående på plejehjemmene til træning efter serviceloven. Der skønnes merudgifter på samlet kr. til redskaber ved etablering af træningshus. Hjemtages børneområdet også, vil der yderligere være behov for redskaber til ca kr., jf. bilag. Etableringsudgifter til børn vil blive indkøbt i det omfang der er behov for det. Nogle af redskaberne er specifikt træningsudstyr til børn Hjemtagning af træning til børn Nedenfor vurderes økonomien ved hjemtagning af børn der trænes efter sundhedslov og efter servicelov. Træning af børn efter sundhedsloven Børnetræning efter sundhedslovens 140 vurderes indledningsvist at omfatte 50 børn, jf. afsnit 4.2. Brøndby Kommune har tilkendegivet, at de kunne være interesserede i at købe genoptræningsydelser til børn i Hvidovre Kommune. Ved lov om sundhed 140 er det vanskeligt, at vurdere udgiften til genoptræningen, idet der er tale om et nyt område. Genoptræningsenheden vurderer, at børn har mindre behov for træning end voksne, idet de hurtigt genvinder funktionsniveau ved leg og aktivitet. Nedenfor vurderes udgifterne til træning af børn på baggrund af et skøn over lønudgifter ved træning. Lønudgifter udgør traditionelt størstedelen af udgifterne indenfor genoptræning. I 2009 udgjorde lønnen således ca. 85 pct. af de samlede udgifter til vedligeholdelsestræning og almen træning (ekskl. husleje). Herudover kommer evt. udgifter til husleje. Skønnet over årsværk vil være behæftet med betydelig usikkerhed, idet træningen, og dermed terapeuttiden, varierer efter hvilke sygdomme børnene har. Tabel 3. Skøn over behovet for årsværk ved træning af børn efter sundhedsloven Antal børn Antal timers træning pr. barn pr. år Antal timers træning (ATAtid) Antal timer Antal arbejdstimer pr. fuldtidsansat Antal årsværk ved individuel træning Træning af børn efter sundhedsloven ,49 Note: Der er indregnet 50 pct. ATA-tid. ATA-tid er tiden med fysisk kontakt med borgeren (Ansigt Til Ansigt). Herudover kommer tid til administration, kurser, pauser mv. Det skønnes, at i gennemsnit vil et barn have behov for træning ½ time 2 gange om ugen i ca. 8 uger, hvilket svarer til 8 timers træning pr. barn. Med træning til 50 børn og individuel træning til alle børnene, vil der være behov for ½ årsværk til træning af børn efter sundhedsloven. Det skønnes således, at der er behov for 0,5 terapeut på 37 timer til at træne Hvidovre Kommunes børn efter sundhedsloven. Det svarer til en lønudgift på kr. Hertil kommer udgifter til drift og evt. husleje mv. For træning efter sundhedsloven og vedligeholdelsestræning udgør driftsudgifter omkring 15 pct. af det samlede forbrug til almen træning efter sundhedsloven (ekskl. Side