HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. februar 2011

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. februar 2011 Sag 238/2008 (1. afdeling) DnB NOR Bank ASA (tidligere DnB NOR Finans AS) (advokat Lars Rosenberg Overby) mod Royal Greenland Seafood A/S (advokat Christian Alsøe) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 5. afdeling den 9. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, DnB NOR Bank ASA, har principalt påstået indstævnte, Royal Greenland Seafood A/S, tilpligtet at betale yderligere ,10 kr. med rente som angivet i den subsidiære påstand for landsretten, subsidiært et beløb fastsat efter Højesterets skøn med rente efter Højesterets bestemmelse. Royal Greenland har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Opgørelse af krav og modkrav DnB NOR har opgjort sit krav således: Royal Greenland har opfyldt landsrettens dom ved betaling af kr. med rente. DnB NOR har anvendt betalingen til delvis opfyldelse af fakturakravene på i alt kr. ved-

2 - 2 - rørende tre leverancer efter 1. maj 2005 med rente fra den 16., 18. og 25. juni Restkravet vedrørende disse fakturaer er ikke betalt, men DnB NOR har anerkendt, at Royal Greenland kan foretage modregning i dette krav med et eventuelt krav på erstatning for afbrydelsen af leveringerne i maj Det er ikke oplyst, at DnB NOR har accepteret nogen del af det af Royal Greenland rejste modkrav vedrørende erstatning og således har accepteret, at restkravet vedrørende leverancerne er udlignet helt eller delvis. Restkravet er imidlertid ikke medtaget i påstanden for Højesteret. DnB NOR s principale påstand for Højesteret, yderligere betaling af ,10 kr. med rente, er derfor den samme som den subsidiære påstand for landsretten og omfatter de i dommen nævnte fakturakrav vedrørende leverancer før 1. maj Royal Greenland har anerkendt DnB NOR s fakturakrav på ,10 kr., men har gjort gældende, at kravet er udlignet ved modregning med det resterende modkrav vedrørende erstatning, der udgør ,69 kr. Det resterende erstatningskrav opgøres således: Dækningskøb, som opgjort for landsretten Returneret betalt straftold Rest vedrørende dækningskøb Betalt erstatning til Lidl Mistet dækningsbidrag (som følge af de-listning ) Resterende erstatningskrav herefter ,99 kr ,30 kr ,69 kr ,00 kr ,00 kr ,69 kr. Anbringender DnB NOR har for Højesteret ikke bestridt, at der foreligger misligholdelse ved Vestlax ophør med leveringen af laks til Royal Greenland. DnB NOR har endvidere accepteret, at Royal Greenland kan foretage modregning med sit eventuelle erstatningskrav over for de fakturakrav, som vedrører leverancer efter den 1. maj DnB NOR har yderligere anført, at vidneforklaringerne fra Lars Nielsen og Jesper Højer bekræfter, at aftalerne mellem Royal Greenland og Vestlax må forstås sådan, at parterne var frit stillet ved udløbet af de enkelte aftaler.

3 - 3 - Kontraktsmængden i aftalen af 15. april 2005 udgjorde forventet ton, og Royal Greenlands eventuelle erstatningskrav må efter købelovens 66 opgøres på baggrund af minimumsmængden på 900 ton. Royal Greenland var ikke retligt forpligtet over for Lidl til at betale en bod eller erstatning, og det betalte beløb kan derfor ikke kræves erstattet. Kravet på erstatning for mistet dækningsbidrag (som følge af de-listning ) er heller ikke berettiget, idet Lidls de-listning må anses som en straf, der ikke kan kræves erstattet, og som i øvrigt heller ikke var påregnelig for Vestlax. Royal Greenland har heller ikke tilvejebragt sikre oplysninger om, hvilke økonomiske konsekvenser Vestlax manglende leverancer medførte for Royal Greenland. Royal Greenland har yderligere anført, at vidneforklaringerne afgivet af Lars Nielsen, Jesper Højer og Lars Fanth for Højesteret bestyrker opgørelsen af de enkelte poster i Royal Greenlands krav på erstatning. Der er således ikke grundlag for at nedsætte Royal Greenlands modkrav. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Lars Nielsen, Jesper Højer og Lars Fanth. Lars Nielsen har forklaret, at han den 1. august 2006 blev ansat som produktionsdirektør i Royal Greenland Seafood A/S og bl.a. er ansvarlig for virksomhedens tradingaktiviteter. Han var også ansat i Royal Greenland fra 1991 til 1999, i hvilken periode han bl.a. var planlægningschef. Han var ikke ansat i Royal Greenland i maj 2005, da Vestlax fik leveringsproblemer, og han var derfor ikke involveret i sagen på dette tidspunkt. Ved sin tiltræden den 1. august 2006 blev han ansvarlig for Vestlax/Lidl-sagen, som han arvede fra Lars Fanth, hvis job han delvis overtog. Da han tiltrådte, havde Royal Greenland allerede indgået forlig med Lidl om betaling af euro i erstatning. Han har ikke haft noget at gøre med de tre erstatningsposter vedrørende dækningskøb, der fremgår af den opgørelse af Royal Greenlands erstatningskrav, som er gengivet i landsrettens dom side 15. Han har alene beskæftiget sig med posterne Krav rejst af Lidl og Tab for delisting.

4 - 4 - Når der indgås rammeaftaler med Lidl og andre detailkæder får Royal Greenland en såkaldt listning, som angiver, dels hvilke varer der skal leveres, dels hvor varerne skal leveres, samt en aftalt pris. Royal Greenland er herefter forpligtet til at levere det, Lidl konkret bestiller i henhold til rammeaftalen. Når Royal Greenland forhandler rammeaftaler med Lidl, forhandler Royal Greenland samtidig med potentielle underleverandører. Disse leverer i øvrigt direkte til Lidls depoter. Han har på baggrund af Royal Greenlands bogføring samt de bestillinger, Lidl faktisk afgav, lavet beregninger på, hvad Royal Greenland via underleverandører leverede til Lidl i kontraktperioden 1. maj til 31. oktober Beregningerne viser, at der blev underleveret med ca ton i hele kontraktperioden, og at denne underlevering reelt kun vedrørte de fire første måneder af kontraktperioden. I kontraktperiodens fire første måneder leverede Royal Greenland 790 ton. Der blev dermed underleveret ca ton i den periode. De håndskrevne notater på udskriften er hans egne notater. Af den mængde, der blev leveret til Lidl, stammede 551 ton fra dækningskøb, som Royal Greenland foretog hos Halvard Lerøy AS, Bakkafrost p/f og Morpol S.A. Resten af den leverede mængde hidrørte fra Bakkafrost, med hvem Royal Greenland i forvejen havde en leveringsaftale. Royal Greenland foretog dækningskøb af 551 ton laks. I praksis var Vestlax levering af laks jævnt fordelt ud over de enkelte aftaleperioder. Vestlax skulle med en jævn fordeling af leverancerne i kontraktperiodens fire første måneder have leveret ca. 733 ton. Det betyder, at der var en leverancemargin på ca. 182 ton. Hvis Royal Greenland ikke leverer den mængde, som Lidl konkret bestiller, vil Lidl ved næste bestilling ofte bede om at få leveret både den mængde, der aktuelt er behov for, samt herudover omtrent den mængde Royal Greenland tidligere har underleveret. Efter Lidl s registreringer står Royal Greenland til at have underleveret ca ton, men da der heri indgår akkumulerede bestillinger, har den reelle underleverance været under ton. Royal Greenlands underleverandører også Vestlax er bekendt med, at de faktiske bestillinger af laks kan afvige med % i forhold til, hvad Royal Greenland efter de indgåede

5 - 5 - rammeaftaler med underleverandører skal aftage. Lidl ville under normale omstændigheder have bestilt cirka ton over kontraktperiodens 6 måneder. Over de 4 første måneder ville Lidl derfor have bestilt 4/6 af ton svarende til ca ton. Royal Greenlands faktiske levering til Lidl i kontraktperioden var dog kun på 790 ton. Royal Greenland havde en leveringsforpligtelse til en række Lidl-depoter, som i hele kontraktperioden bestilte i alt ton. Royal Greenland var gearet til at levere ton +/ %, hvilket var det kvantum, Royal Greenland havde indgået rammeaftaler med underleverandører om. Den leverancemargin på 182 ton, der var en følge af Vestlax manglende leveringer, medførte et erstatningsansvar for Royal Greenland over for Lidl. Han deltog ikke i de forhandlinger, der mundede ud i, at Royal Greenland forligsmæssigt betalte euro i erstatning til Lidl. Royal Greenland fik ikke bistand fra tyske advokater i forbindelse med forhandlingerne. Han synes, at Royal Greenland er sluppet rimeligt ved kun at have betalt euro i erstatning. På det tidspunkt, hvor forliget blev indgået, frygtede Royal Greenland både for en de-listning og for tab af øvrige forretninger med Lidl. Med forliget er Royal Greenland sluppet billigere, end hvis man havde foretaget dækningskøb af de 182 ton laks. I 2005 var Royal Greenlands omsætning med Lidl på ca. 1 mia. kr. I dag ligger den på knap 1,1-1,2 mia. kr. og udgør cirka 20 % af Royal Greenlands samlede omsætning. Da Royal Greenland fik leveringsproblemer som følge af Vestlax situation, meddelte Lidl, at de ville finde en ny leverandør. I Lidl s standardkontrakt pr. 1. december 2004 kan man i et skema se den listning, som Royal Greenland havde aftalt med Lidl. Som udgangspunkt skulle Royal Greenland levere til alle de 29 depoter, der er angivet i skemaet. I løbet af kontraktperioden blev Royal Greenland de-listet med hensyn til 8 depoter. De-listningen var en følge af Royal Greenlands leveringsproblemer. Lidl lægger vægt på stabile leverandører og har formentlig af den grund valgt Royal Greenland i sin tid. Det er hans indtryk, at Lidl ønsker at have få, men seriøse leverandører. Baggrunden for en de-listning er, at Lidl ønsker at have en bestemt mængde varer i butikkerne. Når Lidl de-lister leverandører, er det en straf for, at leverandørerne ikke kan levere det aftalte kvantum. Først pr. 1. maj 2009

6 - 6 - har Royal Greenland igen fået mulighed for at levere til de 8 depoter, som blev de-listet. Royal Greenland leverer i dag til 32 Lidl-depoter. Royal Greenland oplevede efter sagen med Vestlax leveringsproblemer en faktisk nedgang på 481 ton i den mængde, Royal Greenland leverede til Lidl. Denne nedgang er konstateret ved at sammenholde den leverede mængde i perioden 1. maj 2004 til 30. april 2005 med, hvad der faktisk blev leveret til Lidl i perioden 1. maj 2005 til 30. april Royal Greenland har en gennemsnitlig dækningsgrad på 3,7 % ved trading med lakseportioner, og det betyder, at Royal Greenland har haft et årligt tab på ca. 1 mio. kr. For 3 år svarer det til et tab på ca. 3 mio. kr. Han vurderer imidlertid, at det reelle tab er større. Af omsætningen med Lidl vedrører ca. 70 % Royal Greenlands egne produkter, og ca. 30 % vedrører fremmede produkter. Royal Greenland har ikke mærket nedgang i Lidl s efterspørgsel på andre produkter end på lakseportionerne på de øvrige produktområder har der faktisk været en vækst. Lidl har ekspanderet siden 2005 og har i dag flere butikker end dengang. Når Lidl ekspanderer, bliver der naturligt efterspurgt mere laks hos Royal Greenland. Jesper Højer har forklaret, at han er indkøbsdirektør i Lidl, Holland. I 2005 var han ansat i Lidl, Tyskland, hvor han var indkøber med ansvar for fiskeprodukter. Lidls samarbejde med Royal Greenland vedrørende laks begyndte i Når Lidl vælger leverandører, sker det først og fremmest ud fra kriteriet kvalitet; dernæst ses der på prisen. Når Lidl indgår aftaler med leverandører, er det almindeligt, at man aftaler varens art, aftalens løbetid og prisen. Aftaleperioden med leverandører er typisk 1 år. Priserne aftales på baggrund af forventningerne til markedet. Der aftales for det meste ikke bestemte mængder. Heller ikke efter aftalen med Royal Greenland var Lidl forpligtet til at aftage et bestemt kvantum. Royal Greenland skulle levere det, som Lidl konkret bestilte. De bestillinger, som Lidl faktisk afgiver i henhold til leverandøraftalerne, afstemmes sædvanligvis med leverandørerne. Aftaler om leverancer af laks forhandles sædvanligvis omkring marts måned. Forhandlingerne foregår typisk pr. telefon, og Lidl følger en mundtligt indgået aftale op ved at fremsende en skriftlig aftale til leverandøren. Lidl indgår mange aftaler med leverandører, og derfor frem-

7 - 7 - sendes den skriftlige aftale ikke altid lige med det samme. Leverandørkontrakter er ofte kun på 1-2 sider. I foråret 2005 indgik Lidl endnu en aftale med Royal Greenland om levering af lakseportioner. I maj 2005 opstod der problemer med levering af laks i hele Europa. Det betød, at Lidl ikke kunne tilfredsstille de kunder, som efterspurgte denne vare, hvilket medførte en nedgang i Lidls omsætning. Lidl var meget opmærksom herpå, idet det naturligvis er et problem, hvis Lidls kunder må gå til en konkurrent for at købe fiskeprodukter. Dette kan medføre, at kunderne også lægger deres køb af andre varer hos konkurrenterne. Laks er et af de stærkeste produkter, og Lidl var den eneste detailkæde, som ikke havde eller kun havde lidt dybfrostlaks på hylderne i den pågældende periode. Når udbuddet af laks falder, sætter Lidl ikke automatisk priserne op i forretningerne. Prissætningen sker ved, at man forholder sig til konkurrenternes priser. De problemer, der var med levering af laks i Europa i maj 2005, medførte også logistiske problemer for Lidl, hvilket havde økonomiske konsekvenser. Lidl mistede avance og fik øgede omkostninger. I maj 2005 havde Lidl ikke andre leverandører af lakseprodukter end Royal Greenland. Lidl forsøgte at få andre leverandører, men det var ikke muligt i første omgang. Først omkring oktober 2005 fandt Lidl en anden leverandør. Ca. på dette tidspunkt i oktober 2005 meddelte Lidl, at Royal Greenland ikke skulle levere laks til så mange Lidl-depoter i Tyskland som hidtil. Det var som følge af leveringsproblemerne, at Royal Greenland blev de-listet på et betydeligt antal depoter. Dette skete med henblik på at få leveret det aftalte kvantum lakseportioner. Det skete ikke for at straffe Royal Greenland. Lidl havde mistet tillid til Royal Greenland og fandt først en anden leverandør og siden også en tredje leverandør af lakseprodukter. Han mener, at Lidl med de-listningen fjernede omkring 30 % af Royal Greenlands leveringskvantum. De depoter, som udgik af Royal Greenlands listning, var geografisk spredt over hele Tyskland. I 2008 kom han til Lidl, Holland, og på dette tidspunkt var der fortsat ikke sket ændringer i antallet af depoter, som Royal Greenland leverede til. Efter den periode i 2005, hvor Royal Greenland havde haft problemer med at levere lakseportioner, diskuterede parterne, hvordan problemet skulle løses. De blev enige om, at Royal

8 - 8 - Greenland skulle betale en erstatning til Lidl på euro. Denne forligsmæssige løsning betød, at parterne kunne fortsætte samarbejdet. Han konsulterede ikke nogen advokater i forbindelse med forhandlingerne og indgåelse af aftalen om betaling af euro. Denne erstatning blev fastsat på baggrund af et skøn, som var baseret på estimeret tabt omsætning på både laks og øvrige varer. Han har heller ikke efter, at forliget blev indgået, drøftet erstatningens størrelse med advokater. Lidl kunne formentlig have fået en højere erstatning, hvis man havde søgt advokatbistand. Når en disponent på et Lidl-depot skal bestille fiskeprodukter og andre produkter bestiller disponenten både det kvantum, der aktuelt er brug for, samt herudover tilnærmelsesvis det kvantum som tidligere skulle have været leveret, men som ikke er blevet det. Der afgives således en samlet bestilling, som tager højde for, hvad der mangler på det enkelte depots lager. Det skema, som fremgår af Lidls standardkontrakt pr. 1. december 2004, skal forstås sådan, at Royal Greenland var forpligtet til at levere til de depoter, som er markeret med et kryds. Royal Greenland kunne kun levere til de depoter, som er markeret med prik, hvis Lidl ønskede det. Indtil Royal Greenland blev de-listet, leverede de rent faktisk til alle de Lidl-depoter, som fremgår af skemaet. Der kan være situationer, hvor Lidl har forståelse for, at en leverandør har problemer med eller ikke er i stand til at levere en bestemt vare. Det kan f.eks. være i forbindelse med en fejlslagen høst. I sådanne situationer kræver Lidl ikke erstatning af leverandøren. I forbindelse med at Royal Greenland fik problemer med at levere til Lidl i maj 2005, nævnte Royal Greenland, at leverandøren Vestlax havde problemer. Royal Greenland oplyste ikke, hvad disse problemer nærmere bestod i. Han var bekendt med, at Vestlax gik konkurs. Han var også bekendt med, at den af EU indførte antidumpingtold medførte økonomiske problemer for lakseproducenter og lakseimportører. Disse forhold medførte dog ikke, at Royal Greenland ikke var i stand til at levere laks. Derfor krævede Lidl erstatning af Royal Greenland. Han erindrer ikke, om Royal Greenland, da leveringsproblemerne indtraf, spurgte, om Lidl var indstillet på at betale en højere pris for lakseportionerne. Hvis Royal Greenland havde præsenteret Lidl for et sådant forslag, ville Lidl ikke have accepteret det. Lidl og Royal

9 - 9 - Greenland havde i april 2005 aftalt en fast pris, og markedssituationen vedrørende lakseprodukter havde ikke ændret sig siden da. Lars Fanth har forklaret, at han er shippinguddannet hos A. P. Møller og nu er direktør i Wrist Bulk A/S, Aalborg. I 1997 blev han ansat i selskabet Sevryba, som Royal Greenland Seafood A/S ejede med 50 %. I foråret 2002 blev han ansat i Royal Greenland Seafood A/S og opholdt sig fra starten i Tyskland. Efter ca. 3 måneder blev han administrerende direktør for Royal Greenland GmbH i Tyskland. I september 2004 kom han til Danmark, hvor han blev direktør for business development i Royal Greenland Seafood A/S. Han forlod Royal Greenland omkring september Royal Greenlands business development beskæftiger sig med trading, dvs. indkøb af produkter, som Royal Greenland ikke selv producerer. Lidl ønskede nyheder i forretningerne hver uge, og bl.a. af den grund tog Royal Greenland varer ind, som Royal Greenland ikke selv producerede. Laks var et stort produkt i den portefølje, og Lidl aftog ca. 95 % af lakseprodukterne, som primært blev leveret af Royal Greenlands faste partnere, Vestlax og Bakkafrost. Der var også et par andre leverandører. Vestlax og Bakkafrost satsede på lakseprodukterne og ønskede stabilitet i leveringerne. Royal Greenland blev ikke i forhandlinger mødt med, at de to virksomheder ville sælge til anden side. Vestlax og Bakkafrost havde dog andre kunder end Royal Greenland. Samarbejdet mellem Royal Greenland og Vestlax begyndte omkring Ca. hver 6. måned forhandlede Lidl priser med Royal Greenland. Aftaleperioderne var 1. maj til 31. oktober og 1. november til 30. april. Det var Lidl, der tog kontakt, når der skulle forhandles. Det var navnlig prisen, der blev diskuteret, men også mængdeforventninger og leveringssteder var til diskussion. Han vil tro, at Lidl forhandlede med andre end Royal Greenland. I al fald fulgte Lidl med i markedsprisen på laks. Han ved, at Lidl omkring 2004 gjorde forsøg med indkøb af laks i Chile. Dette forsøg var bl.a. forbundet med logistiske problemer for Lidl, som på grund af den lange transport fra Chile skulle disponere meget tidligere end ved køb hos leverandører i f.eks. Skandinavien. Han husker ikke, om Lidl da Vestlax fik leveringsproblemer i maj 2005 nævnte, at Lidl havde andre leverandører af laks. Hvis Royal Greenland ikke kunne levere, ville Lidl få en manko.

10 Når Lidl henvendte sig for at forhandle pris, tog Royal Greenland kontakt til underleverandørerne og forhandlede med dem samtidig. Fra september 2004 forestod han forhandlingerne med Vestlax. Han var i kontakt med Vestlax ca. tre gange om ugen, og Vestlax regnede med, at samarbejdet med Royal Greenland fortsatte. Det var særligt pris og mængde, der blev forhandlet. I perioder, hvor priserne var høje, kunne også varespecifikationerne blive diskuteret. Han vil betegne samarbejdet mellem Royal Greenland og Vestlax som fast. Han har aldrig oplevet eller hørt om, at Vestlax ikke kunne levere det aftalte kvantum. Han har kendskab til, at Vestlax i nogle aftaleperioder har leveret mere end det kvantum, som var angivet i aftalerne. Han har ikke kendskab til, at Vestlax for sådanne yderligere leverancer har krævet en højere pris pr. kg end aftalt. Mængdeangivelsen i af 16. september 2004 fra Royal Greenland til Vestlax var udtryk for best guess. Det blev altid aftalt med Vestlax, at kontraktmængden skulle ligge i et interval, og kontraktmængden var en bindende ramme for begge parter. Som udgangspunkt var det Lidls aftræk, der var afgørende for, hvor meget der skulle leveres. Han har oplevet, at leverandører men ikke Vestlax har ønsket en højere pris end den aftalte, hvis der i en kontraktperiode blev leveret ud over den angivne ramme. Han har aldrig oplevet, at Lidl ikke aftog den mængde, som Royal Greenland havde aftalt med leverandørerne. Over tid aftog Lidl stadigt stigende mængder laks. I årene ekspanderede Lidl voldsomt og gik fra ca til salgssteder. Fra efteråret 2004 til foråret 2005 aftog Lidl, hvad der svarede til de mængder, der var angivet i aftalen med Vestlax. Den aftale, der fremgår af af 15. april 2005 fra Royal Greenland til Vestlax, kom på plads meget sent. Direktøren i Vestlax var fratrådt i december 2004, og Royal Greenland kommunikerede derfor med Vestlax salgschef, Fridtjof Torgaard, som skulle have grønt lys fra Norge. Da aftalen blev indgået, var EU ved at indføre en antidumpingtold, og der blev siden også indført mindstepriser på laks. Disse spørgsmål indgik i forhandlingen mellem Royal Greenland og Vestlax. Royal Greenland forhandlede på dette tidspunkt også med andre leverandører, og en enkelt af disse tog forbehold for EU's planer. Denne leverandør ville

11 Royal Greenland ikke lave aftale med. Lidl ønskede en fast pris, hvorfor Royal Greenland ville have en leverandøraftale uden forbehold. Vestlax tog ikke forbehold. I løbet af maj 2005 blev han ringet op af Fridtjof Torgaard, som sagde, at Vestlax var nødt til at indstille produktionen af laks. Nogle dage efter gav Royal Greenland Vestlax besked om, at Royal Greenland var nødt til at foretage erstatningskøb. På grund af antidumpingtolden steg priserne på laks meget. Omkring den 20. juni 2005 blev han igen kontaktet af Vestlax, som gerne ville have en løsning på problemerne. Royal Greenland foreslog i den forbindelse at betale tidligere, end man efter aftalen var forpligtet til. Parterne holdt et møde, men udgangen blev, at Vestlax meddelte, at de var nødt til at sætte prisen op. Det ville Royal Greenland ikke acceptere. Kort tid herefter gik Vestlax i betalingsstandsning og siden konkurs. Han mener, at Royal Greenland gjorde Lidl opmærksom på, at den indførte antidumpingtold var et problem i forhold til at leve op til aftalen. Han husker ikke den præcise reaktion, men Lidl har nok sagt, at det ikke var deres problem. Pan Fish vidste udmærket, at der var initiativer på vej i EU-regi. Han husker ikke, om Vestlax tilbød at fortsætte aftaleforholdet mod, at prisen blev hævet med ca. 8 kr. pr. kg svarende til straftolden. Da telefax af 2. maj 2005 fra Vestlax til Royal Greenland blev sendt, var der ingen, der vidste eller havde nogen formodning om, at den indførte straftold ville blive ophævet. Han var involveret i de dækningskøb, som Royal Greenland foretog. Der blev lavet aftaler med tre forskellige leverandører, herunder det delvis Royal Greenland-ejede Morpol S.A. Da Vestlax fik problemer med at levere, søgte Royal Greenland med det samme juridisk bistand. Royal Greenland blev rådet til at holde fast i aftalen med Vestlax. Derfor blev der ikke lavet en ny aftale med Vestlax. Aftalen med Lidl var baseret på Royal Greenlands aftale med Vestlax. En ny aftale med Vestlax ville have medført tab for Royal Greenland. At Royal Greenland på dette tidspunkt skyldte Vestlax en del penge, havde ingen indflydelse på beslutningen om ikke at lave en ny aftale med Vestlax. Royal Greenland ville ikke have disponeret anderledes, hvis Vestlax ikke havde haft et tilgodehavende hos Royal Greenland.

12 På det tidspunkt i 2006, hvor han forlod Royal Greenland, havde Lidl fremsendt tre bøder à euro. Sagen var dog ikke afsluttet, da han stoppede. Lidl fører statistik over både afgivne bestillinger og faktiske leverancer. Hvis leverandøren ikke lever op til det aftalte, giver Lidl bøder. Bøderne er en slags straf. De-listning betyder, at man bliver frataget leveringssteder. Også de-listning er en straf eller et rap over fingrene fra Lidls side. Hvis man bliver de-listet, har det den konsekvens, at andre leverandører kommer ind i billedet. Derfor har delistning langtvirkende konsekvenser. Lidl er nogle hårde negle, men det er alle i discountsektoren. Lidl vil gerne sætte dagsordenen. Det er dog muligt at komme igennem med ændringsforslag i forbindelse med forhandlinger med Lidl. Lidls reaktion på Royal Greenlands manglende levering var berettiget i henhold til aftalen. Lidl reagerer altid strengt. I denne situation reagerede Lidl ikke voldsommere end normalt. De-listningen er en sanktion, som Lidl tager i brug, hvis en leverandør ikke performer i en periode. Han kan ikke forestille sig, at Lidl har de-listet Royal Greenland, for at Royal Greenland kunne opnå et større erstatningskrav mod Vestlax. Han synes, at boden på euro er stor, men han kan sagtens følge Lidls beregninger og opgørelse af kravet. I første omgang havde Lidl præsenteret Royal Greenland for et meget større krav på euro. Han har ikke selv set Royal Greenlands aftaler med Lidl. Det er dog ikke usædvanligt, at det er aftalt, at der skal betales bod ved manglende levering. Boden på euro blev betalt på den måde, at Lidl modregnede over for Royal Greenland. Højesterets begrundelse og resultat Det er ubestridt, at Vestlax afbrydelse af leverancer i aftaleperioden fra den 1. maj til den 31. oktober 2005 var kontraktstridig, og at Royal Greenland i det omfang selskabet har krav på erstatning herfor kan foretage konneks modregning i de til DnB NOR overdragne fakturakrav på betaling for tre leverancer i henhold til vilkårene af 15. april 2005, som fandt sted i første halvdel af maj 2005 umiddelbart inden afbrydelsen. Modregning i krav vedrørende leverancer før 1. maj 2005 Da Vestlax i maj 2005 misligholdt sin pligt til levering af laks til Royal Greenland, havde der uden afbrydelse siden begyndelsen af 2001 bestået en aftale mellem parterne om løbende le-

13 vering til en fast pris af nærmere bestemte mængder. Oprindeligt fastsatte aftalen pris og årlig mængde som gældende indtil videre, men i forbindelse med senere justeringer af pris og mængde blev det praksis at fastsætte disse vilkår for perioder på et halvt år ad gangen, mens øvrige vilkår efter aftalen fortsatte uændret. Disse justeringer er stedse blevet aftalt for en ny periode inden udløbet af den tidligere periode. Højesteret finder, at et sådant aftaleforhold må anses for én vedvarende samhandelsaftale, der i forbindelse med halvårsvise aftaler om pris og mængde løbende er blevet forlænget. Et køberkrav som det foreliggende på erstatning for kontraktstridig afbrydelse af levering i henhold til en sådan vedvarende samhandelsaftale må i henseende til modregning anses for konnekst med de overdragne sælgerkrav på betaling for leverancer i hvert fald når disse som her er sket kort forinden uanset om leverancerne har fundet sted forud for den seneste forlængelse af aftalen. Der kan således ske modregning uden de begrænsninger, som følger af princippet i gældsbrevslovens 28. Herefter tiltræder Højesteret, at Royal Greenlands eventuelle erstatningskrav kan modregnes i hele DnB NOR s krav på betaling for de stedfundne leverancer, herunder også leverancerne forud for den 1. maj Erstatningskravet Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at Royal Greenland har krav på erstatning som følge af merudgifter ved dækningskøb af laks hos andre leverandører, og at det resterende krav kan opgøres til ,69 kr. Med hensyn til erstatningskravet på kr. (modværdien af euro) som Royal Greenland har betalt til Lidl, lægger Højesteret til grund, at dette beløb ikke kan anses at overstige den erstatning, som Lidl kunne kræve af Royal Greenland som følge af den manglende levering af laks. Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Royal Greenland kan kræve også dette beløb erstattet som følge af misligholdelsen. Hvad endelig angår Royal Greenlands erstatningskrav på kr. vedrørende mistet dækningsbidrag tiltræder Højesteret, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at Royal Green-

14 land som direkte følge af misligholdelsen har mistet en omsætning i samhandelen vedrørende laks med Lidl, og at dette tab for Vestlax var en påregnelig følge af afbrydelsen af leverancerne i sommeren Royal Greenlands krav om erstatning er beregnet på grundlag af en opgørelse af forskellen i mængden af afsat laks i en 12 måneders periode forud for 1. maj 2005 i forhold til afsætningen i en 12 måneders periode efter 1. maj 2005, idet Royal Greenland har gjort gældende, at dette har været det årlige tab i 3 år. Højesteret finder, at denne opgørelse af tabet er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder med hensyn til både tabets størrelse og den periode, som tabet vedrører. Herefter fastsætter Højesteret efter et samlet skøn denne erstatningspost til kr. Konklusion Royal Greenlands samlede krav på erstatning udgør på den baggrund ,69 kr., der kan modregnes i DnB NOR s krav på ,10 kr. Royal Greenland skal herefter betale det resterende beløb, ,41 kr., til DnB NOR. Højesteret stadfæster således dommen med den ændring, at Royal Greenland ud over det allerede idømte beløb skal betale yderligere ,41 kr. til DnB NOR med rente efter rentelovens 5, stk. 1, af ,41 kr. fra den 12. juni 2005 og af kr. fra den 13. juni Thi kendes for ret: Royal Greenland Seafood A/S skal til DnB NOR Bank ASA betale yderligere ,41 kr. med rente efter rentelovens 5, stk. 1, af ,41 kr. fra den 12. juni 2005 og af kr. fra den 13. juni I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal DnB NOR Bank ASA betale kr. til Royal Greenland Seafood A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.