Referat fra fokusgruppemøde i åben land gruppen. Onsdag, den 18. september 2014 kl i Gudenåcentret i Tørring

Transkript

1 Referat fra fokusgruppemøde i åben land gruppen. Onsdag, den 18. september 2014 kl i Gudenåcentret i Tørring Per Alex Sørensen Nordjylland Tel Mobil pas@planenergi.dk Fremmødte: Anders Reuss, Hedensted Kommune Niels Rauff, Hedensted Kommune Claus Kimer Rasmussen, Tørring Kraftvarmeværk Carsten Willadsen, Norddjurs Kommune Sidsel Kontni Prahm, Norddjurs Kommune (ny klimakoordinator) Lars Bo Jensen, Randers Kommune Majken Henze, Randers Kommune Anne Rodil, Randers Kommune Lene Smidth Riis, Syddjurs Kommune Arne Gynther, Syddjurs Kommune (midlertidig afløser for Lene) Mette Thorndal, Favrskov Kommune Uffe Vinther Kristensen, Samsø Kommune Else Bernsen, COWI A/S Frands Kjær Jepsen, COWI A/S Anette Quistgaard Jensen, COWI A/S Per Alex Sørensen, PlanEnergi Jørgen Lindgaard Olesen, PlanEnergi Louise Langbak Hansen, Region Midtjylland Dorthe Selmer, Region Midtjylland NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk Side 1 af 5

2 Velkomst v. Dorthe Selmer Dorthe Selmer opridsede formålet med projektet og pointerede at opbygning af nye netværk og energibesparelser skal i fokus i det videre arbejde. Kig på og se bl.a. visionen for fokusgruppen og data for det åbne land. Alle opfordres til at tage det fælles materiale i anvendelse. Aalborg Universitet har lavet GIS analyse med fjernvarmeafgrænsning for alle kommuner. Lægges tillige op på hjemmesiden. Hvem bor på landet i fremtiden? v/marie Aarup, TI Hovedbudskabet er, at Gør det selv kulturen og den store udbredelse af bytteøkonomi er afgørende for, hvilke løsninger der vil have mulighed for at kunne implementeres i landdistrikterne. F. eks. er en varmepumpe en løsning, man ikke selv kan reparere, og brugeren er afhængig af elprisen. Begge dele matcher dårligt borgerne i landdistrikterne. Der knyttede sig følgende spørgsmål og kommentarer til oplægget: Beboerne i landsbyen føler omsorg /ansvar for landsbyen. Der er mange stridigheder, men en ydre fjende gør, at man holder sammen. Det er ikke et idealiseret fællesskab, men gensidig afhængighed. Landsbyboernes selvopfattelse er ro, men ikke nødvendigvis magen til forestillingerne som spelthippierne fra byerne har eller ønsker at leve efter, når de flytter til landet. Hvad sker der, når idyllen bliver udfordret? F.eks. udlejes flere og flere boliger, som ikke kan sælges. Det er et problem for at få gang i aktiviteter. Man skal være varsom som kommune med, hvor man placerer sine penge. Er der grobund for nye fællesskaber om et mødested i stedet for skolen, købmanden osv. Gør det selv og bytteøkonomi er et vigtigt element, hvor varmepumpen ikke passer ind, fordi man ikke selv kan styre udgiften. Man bytter for at understøtte sammenholdet, ikke nødvendigvis for at spare penge. At bruge meget tid på varme italesættes ikke som et problem, det er bare et vilkår. Bidrager landsbyfjernvarme til landsbyfællesskabet, da dette er i strid med selvstændighedskulturen? Ja, hvis det er lokale ressourcer og det er billigt nok. Elbiler kan ikke repareres. Side 2 af 5

3 Man vil serviceres, hvis landsbyerne er forstæder til de større byer. De unge er drivere for de nye løsninger. Hvad gør man ved afviklingslandsbyer. Det er svært fordi man vil holde sammen og ikke afvikles. Kommunerne skal forstå dynamikken i afviklingen og at landsbyen fungerer på egne præmisser. Landsbydød og energiomlægning har det svært sammen. I fremtiden vil der være driftige landsbyer og sovelandsbyerne groft sagt. Jo tættere landsbyen ligger på den store by, jo større chance er der for, at man vil serviceres. Det vil næppe blive tilfældet længere ude. Slides og folderen om DRAM projektet ligger på sep.rm.dk Værum Ørum Kraftvarmeværk Amba v. Morten Bøhm Hovedbudskabet er, at det handler om økonomi. Lav varmepris er essentiel. Det eneste et kraftvarmeværk har at leve af er salg af varme og el. En høj fast afgift og lav varmepris sikrer at forbrugeren både udnytter infrastrukturen og køber varen. Der knyttede sig følgende kommentarer og spørgsmål til oplægget: Det handler om prisen på varmen 2008 ønskede bestyrelsen, at den faste afgift skulle stige fra kr./år til kr./år. Nyhedsbreve kommer 4 gange om året. Fast afgift er pt kr. Løbende 500 kr./mwh Målerleje kr. incl. i den faste afgift. (incl. moms) Nye forbrugere betaler kr. for tilslutning. Forbrugerne var bundet indtil 2015 og beregninger for et halmværk kunne ikke bringes til at hænge sammen pga. uenighed med lokale leverandører. Derfor træpillekedel. Der er tilslutnings og forblivelsespligt til alle fjernvarmeværker i Randers Kommune. I værum Ørum betød det, at der var plads til en træpillekedel. Løsninger for andre værker er at skrue på alle skruer, at indgå i driftsfællesskaber, sammenlægning med andre, flere forbrugere, udvidelse af forsyningsområder. Storforbrugerordning (>75 MWh/år) betyder, at der ikke betales fast afgift. Landbrug kunne komme på og levere/modtage varme eller måske køling. Slides på sep.rm.dk Opsamling Hvad er kommunens rolle? I Favrskov har politikerne været opmærksomme på administrationsdelen, men politikerne syntes ikke kommunen skal være aktiv. Norddjurs har haft forum for varmeværkerne, hvor samarbejdsmuligheder kan diskuteres. Det er ikke kommunen, men et samarbejdsforum uden for kommunen. Hvis man har en overordnet klimaplan eller varmeplan, kan man bruge det som afsæt. Det er vigtigt, at man tager afsæt i, at varmeværket selv har ansvaret. Kommunen kan facilitere, men må ikke påtage sig rådgiveransvar. Både Majken (Randers Kommune) og Morten Bøhm understreger vigtigheden af dialog under projektering mhp hurtigere at kunne få tilladelserne i hus. Side 3 af 5

4 Det er ikke kommunernes rolle at navigere rundt i regler. Det gør Dansk Fjernvarme mv jo! Transport blev strejfet i det første oplæg. Kommunen kunne tage en større rolle i implementering af nye transportformer. Er det ubetinget godt, at der implementeres halmløsninger i forhold til de nationale mål? Husk skillelinjen mellem at etablere nye forsyningsformer og at drive dem. Vi kan komme med juridiske, tekniske og økonomiske argumenter, men det hjælper ikke på landet. Vi skal finde nogle, der kan bære det igennem i de enkelte landsbyer. Der skal større professionalisme ind i bestyrelserne. Dansk Fjernvarme/Grøn Energi bør kunne hjælpe. I Hedensted holdes politisk møde mellem politikere (TMU) og varmeværkernes bestyrelser. Derudover holdes 3 5 møder om året, hvor forvaltningen møder værkerne. Præsentation af det foreløbige inspirationskatalog v. Else Berntsen, COWI Der knyttede sig følgende spørgsmål og kommentarer til præsentationen: En rolle kommunen kan varetage er at have et overblik over, hvilket materiale der foreligger. Man kan dog ikke sende et link til en borger, man skal kunne formidle indholdet. Derfor kunne i kataloget indgå en kort beskrivelse af relevante rapporter og hvor relevante de er Der mangler eksempler på nærvarme og nabovarme i mindre byer, hvor en ny organisation er bygget op. Formiddagens inspiration om gør det selv kulturen bør komme med som eksempler til illustration Hvad skal der til af tinglysning mv.? Hedensted har en virksomhed, som gerne vil levere til private, men det er for besværligt pga. krav om projektforslag. Transport/procesenergi i landbruget bør omfattes af kataloget. Der er så vidt muligt cases, som dækker alle områder. Organisatoriske, lovgivningsmæssige og ressourcemæssige barrierer. Gode historier på systematiske energibesparelsestiltag i landområder efterlyses? Gode transporthistorier efterlyses. Runde med kommunekommentarer Favrskov. Godt med standardbeskrivelser. Vil gerne der står aktørernes rolle frem for kommunernes rolle. Kommunerne er ikke rådgivere, men går i dialog med aktørerne. I kategoriopdelingen mangler cases uden for fjernvarmeområder. Favrskov har eksempler. Cases kunne godt være en oplistning af aktører. Samsø. Synes, det kan blive et godt katalog. Er biomasse godt som lokalt eksempel, fordi der er modstrid mellem nationale mål og lokaløkonomi? Vil gerne have en lokalsamfunds analyse (Bornholm kunne bruges som eksempel). Gerne mere vægt til VE til proces til landbruget (kunne inviteres med i temamøde). Energitjenesten har katalog med individuelle løsninger. Syddjurs. Fjernvarme er på biomasse, så energibesparelser og individuel forsyning (varmepumper og træ) vil man gerne have regneeksempler på. Ligeså energibesparelser. Holder møde med by, hvor der d.d. ikke er fjernvarme. Godt, at kataloget bliver borgerrettet. Friland Side 4 af 5

5 kunne bruges om gør det selv eksempel. Husets energi har lokaløkonomi med i deres koncept. Randers. I må gerne bryde med det konforme og forudsigelige. Hvad med poppelprojekter til små værker? Den økologiske landbrugsskole på Kalø kunne være en partner i energiproduktionsvurderinger. TI har certificeret uddannelse af grønne håndværkere. Hedensted. Der mangler noget om økonomi (investeringer), når vi er i det åbne land. Hvor meget kan og vil man investere? Hornsyld indgår som worst practise. INSERO Energy har projekt kørende i Stenderup, hvor erfaringer kunne uddrages. INSERO har ligeledes tilbud om ledningsfri fjernvarme. Forretningsmodellen kunne beskrives. Mange ejendomme i landsbyerne og det åbne lnad repræsenterer så ringe værdi, at det ikke vil være muligt at låne til at få udført energiforbedringer, blandt andet fordi investeringerne ikke forøger bebyggelsens værdi. Det giver ikke teknisk mening, at et beduintelt kan blive til et lavenergihus! Norddjurs. Skal bruge den strategiske energiplan til at understøtte klimadelen. Transport og landbrug er vigtige områder. Arbejder med biogas og med renovering af bygninger. Konklusion. Mere om landbrug, utraditionelle løsninger og individuelle løsninger og mere om juridiske og organisatoriske rammer. Der laves nu en ny udgave og direkte involverede interesser kontaktes. Løsningerne kvantificeres i forhold til brændselsforbrug og gerne nogle tal på, hvor mange borgere det drejer sig om, og hvilke bygninger, de bor i. Det er efterfølgende aftalt, at et udkast til katalog rundsendes til hurtig kommentering og evt møde. What s next v. Dorthe Selmer 28. oktober er der fællesmøde i Viborg. Husk at få cheferne med! Tilmeldingsfrist 3. oktober. Tilmelding hos Britta Madsen. Skal danne forberedelse til politikermøde. 28. november er der politikermøde. Vigtigt at der er politikeropbakning til at der udarbejdes en fælles strategi og at alle kommuner kan bidrage og drage fordel af et sådant arbejde. (Gl. Skovridergaard, Silkeborg). Ved partskabsmøde d. 9. oktober i København er der 2 ledige pladser. Send en mail til Louise, hvis du vil med. Input til hvad der er vigtigt i næste nyhedsbrev (inden 28. oktober) sendes som mail til Louise. Inspiration og bidrag efterlyses. Side 5 af 5