Hvad sker der med os, og hvorfor? En neuropsykologisk forklaring

Transkript

1 Psykisk Førstehjælp

2 Hvad sker der med os, og hvorfor? En neuropsykologisk forklaring

3

4 En uforudset hændelse kommer uforberedt og aktiverer det autonome nervesystem = autopiloten bliver slået til

5

6 Kæmp Flygt Frys

7

8

9 Stress hormoner Der er primært to hormoner, som optræder i forbindelse med stress. Adrenalin Bliver udløst, lige så snart vi oplever en stressende situation. Frigivelsen af adrenalin mærkes ved f.eks. hjertebanke, sveden i håndfladerne, sommerfugle i maven, tissetrang, spændte muskler, ændret åndedræt, tankerne bliver mere fokuserede. Sætter os i stand til Kamp eller Flugt. Kortisol Umiddelbart efter frigives hormonet kortisol, som er med til at mobiliserer vores ressourcer. Kortisol er med til at mobiliserer kroppen og hjernen til at kunne yde det optimale. Men det er også kortisol, som ved langvarig forhøjet niveau er med til at give alvorlige stresssymptomer.

10 Reaktioner på et Traume Psykisk Førstehjælp

11 Det er aldrig situationen i sig selv det er sig selv i situationen!

12 Perception!

13 Et Traume = Stressor + konsekvens

14 En stressor er en udløsende situation altså en hændelse, der udløser stress. F.eks. ulykke, vold, dødsfald, katastrofer og andre livshændelser.

15

16 Stress er personens reaktioner på stressoren Fysiske reaktioner. Kroppen reagerer fysisk, motorisk og biologisk - f.eks. sveden, rysten, kvalme, muskelspændinger, søvnforstyrrelser, appetit Adfærdsmæssige reaktioner. Personens handlinger - f.eks. kamp, flugt, fastfrysning Kognitive reaktioner. Reaktioner vedrørende tænkning og bevidsthed - f.eks. sansning, perception, hukommelse, problemløsning, sprogbrug Emotionelle reaktioner. Reaktioner vedrørende følelser - f.eks. angst, vrede, sorg, skyld

17

18 Øvelse Din kollega er i en ubehagelig situation!

19 Opgave: Hvordan reagerer I? Hvad tænker I om kollegaens reaktion? Hvad gør I? Hvad vil I evt. sige? Hvordan ser I jeres rolle? Personer at forholde sig til: Kollegaen - hvis mand er syg. Alle andre - ved ikke mere end det der står ovenfor, det er det eneste I har hørt. I ved ikke at jeres kollega møder på arbejdet her til morgen.

20 Reaktioner Der er 3 faktorer der gør sig gældende når vi taler om påvirkning af en stressor.

21 1 - Hvordan bliver vi ramt. Selv (kraftigst) man rammes direkte er offer for hændelsen egen krop og identitet påvirkes Tilknytning (kraftig) andre eller andet påvirkes man kender den ramte direkte emotionelle relationer jo stærkere bånd, desto stærkere potentiale for reaktion Identifikation (mindst kraftig) oftest nogen man ikke kender eller kun kender perifert fællesskab gennem gruppekarakteristika reaktion er mild eller moderat

22 2 Stressorens styrke. Mild Moderat Alvorlig Ekstrem Katastrofal Mindre konflikt Overfladisk tilskadekomst Kort sygdomsforløb Mindre tyveri Let tilskadekomst Mobning Konflikt i parforhold eller på Arbejdsplads Tyveri af værdifulde genstande Ikke- traumatiske dødsfald Tilskadekomst Uventede dødsfald Vold Røveri Skilsmisse Alvorlig sygdom Fyring Mindre skyldtema Livstruende tilskadekomst Voldsomme dødsfald Grov vold Terminal sygdom Direkte oplevelse af voldsom og grotesk død Flere samtidige tab Katastrofale konsekvenser for mange mennesker, store værdier og/eller hele samfund Stort skyldtema

23 2 Justering af stressorens styrke (+/-) Manglende kontrol: I forhold til farlighed, døds- eller skadesrisiko - pludseligt - ukontrollerbart - uforudsigeligt - usædvanligt Manglende forberedelse: - ingen eller kort varslingsperiode - ingen eller mangelfuld information - ingen eller for få erfaringer - ingen eller mangelfuld uddannelse og træning Situationsfaktorer: - børn og unge frem for voksne og ældre - krænkelse af kropsgrænser ved tilskadekomst og/eller vold bemærk forskellen - omfattende skader mennesker og/eller værdier bemærk forskellen - andre faktorer der gør situationen værre - måden man rammes på - groteske eller surrealistiske aspekter Tilknytningsdimensionen: - menneskelige bånd - jo stærkere relation, des stærkere reaktion

24 3 - Kategorier Stressor Trussel Tab Ansvar Reaktion Frygt/angst Sorg Skyld/skam

25 Trussel > Frygt / angst. Truslen kan være både rationel og irrationel Angsten kan være både rationel og irrationel Kæmp flygt frys Overlevelsesdriften er en gammel mekanisme i evolutionskæden Kortvarig eller langvarig aktivering Forventning: Fantasi - specifik for mennesket Selv, tilknytning eller identifikation

26 Tab > Sorg Styrke af tilknytning eller identifikation Sorg ser bagud - fortiden bliver altoverskyggende At give slip på det tabte objekt er en emotionel proces, mere end det er en kognitiv opgave (skal mærkes, kan ikke tænkes) Lang proces 1 3 år, risiko for depression Øget risiko for sygelighed pga. forhøjet kortisolniveau

27 Ansvar > Skyld / Skam Man har en ansvarsposition noget går galt og det får negative konsekvenser for andre Knyttet til selvet Det modsatte af stolthed Interne, anklagende dialoger Man er anklageren eller den anklagede Dominant i forhold til trussel og tab Ofte mindre åbenbar stressor Bearbejdning: Finde forsoning

28 Reaktioner på traumet 1) Stressreaktioner ingen chokfase tydelige reaktioner aftager gradvist over tid stressor: som regel mild eller moderat 2) Krisereaktioner starter med chok reaktioner der forløber i faser stressor: ofte alvorlig, ekstrem eller katastrofal 3) Overdeterminerede reaktioner er stress- eller krisereaktioner, der er kraftigere, end forventet normalt ikke klare, fasiske reaktioner kan starte med chok aftager ikke gradvist stressor: ofte mild eller moderat, men kan selvfølgelig også være alvorlig, ekstrem eller katastrofal

29 Stressreaktioner Tiden læger alle sår - ikke helt korrekt, men heller ikke helt forkert... Hvis belastninger varer ved uden bearbejdning, kan stress føre til udbrændthed Egen bearbejdning afhænger af evner til stresshåndtering / coping-strategier / stress management

30 Krisereaktioner Et overblik over den traumatiske krises forløb frit efter Johan Cullberg Chokfasen (timer døgn) Reaktionsfasen (uger måneder) Bearbejdnings - fasen (måneder) Nyorientering (År) Ligegyldighed Rolig og fattet Fornægtelse Vrede Forvirring Identitetsopløsning Grædende Begyndende erkendelse Voldsomme følelsesudbrud Forsvarsmekanismer Skyldfølelse Angst Aktiv bearbejdning Erkendelse Begyndende accept Gradvis tilvænning til den nye livssituation Sorg er tydelig Fuld erkendelse og accept af det skete Tilpasning til fremtiden En realistisk holdning til det skete Etablering af nye sociale relationer Grinende Meget talende Hyperaktiv Panisk Apatisk Barnlig adfærd Psykosomatiske reaktioner Øget forbrug af medicin, alkohol mv. Desperate Mulighed for øget livskvalitet Sorgen letter, men savnet forsvinder aldrig handlinger Isolation

31 Chokfasen (timer døgn) Bevidsthedsindhold Fravær af følelser - mat, apatisk, fjern Udifferentierede, kaotiske følelser - overvældet Upassende, ubrugelige følelser - f.eks. aggression, irritation, eufori, latter, nydelse Psykologisk forsvar Automatisk ikke eller kun lidt viljestyret Forstærket forsvar mod indtryk, tanker, følelser og fantasier knyttet til stressorer Fortrængning indad Benægten udad Somatisering kropsliggørelse Dissociation

32 Chokfasen (timer døgn) Dissociation Også et forstærket forsvar Et udtryk for reaktionens styrke Til en vis grad forudsigende for det efterfølgende behov for bearbejdning Meget fjern, apatisk Handle uden tanke og beslutning, autopilot Ikke med i hændelsen Ændret tidsoplevelse, slow motion Uvirkelighed som en drøm, film eller teater Ændret selv- eller kropsoplevelse, f.eks. stor eller lille Det der skete for andre, skete også for mig Frakoblet, svækket bevidsthed - ikke bevidstløs Stærk forvirring, forstod ikke hvad der skete Desorienteret uklar på hvor, hvornår og hvordan noget skete

33 Chokfasen (timer døgn) Adfærd Desorienteret Monoton stemme Udtryksløst ansigt Begrænset handleevne Kognition Forvrængede erindringer Begrænset tænkning Begrænset perception - tunnelperception Valg Føler ikke sin egen tilstand Erkender ikke behov for hjælp Beder ikke om hjælp

34 Chokfasen (timer døgn) Intervention initiativ hos hjælper Psykisk førstehjælp signaler tryghed, omsorg og støtte aktiv lytning forsigtig berøring varm drikke (ikke altid kaffe og te, og aldrig alkohol) varmt tøj, tæpper kontakt til nære (direkte eller pr. telefon) - evt. enkle aktiviteter mobilisering af nærmiljø Enkel bearbejdning af indtryk (grupper: defusing) Kun en læge træffer beslutning vedrørende medicin (alkohol er IKKE godt)

35 Reaktionsfasen (uger måneder) Bevidsthedsindhold intrusion og undgåelse Intrusion påtrængende erindringer og genoplevelser drømme og mareridt (evt. opvågnen med angst) sensitiv for triggere Bevidst undgåelse fobisk adfærd: Undgår personer, steder, aktiviteter forsøg på kontrol af tanker og følelser Ubevidst undgåelse mathed, psykisk lammelse, isolation tab af interesse for glædefyldte aktiviteter

36 Adfærd Rastløs, urolig, impulsdrevet Opsøgende (god prognose) Undvigende, isolerende (risiko) Nedsat tolerance for psykisk smerte Kan føre til: hurtige, kortsigtede løsninger flugt fremfor bearbejdning begrænset perspektiv: Ikke tro på hjælpen Undgåelsesformer: holde sig i stadig aktivitet indtage alkohol og medicin forsøge at glemme, undgå, omgå Afvigelser Åben angst direkte udtryk for angst Lukket angst kropslige udtryk: Aktivitetstrang, rastløshed mv. - tydelige depressive symptomer søvnproblemer misbrug

37 Valg Kæmper mod intrusion Mærker sin egen tilstand og reaktioner, men kæmper også imod det Intervention initiativ hos hjælper Information og råd Krisesamtale - men også almindelige samtaler Brug af ressourcepersoner: - familie, venner, nærmiljø - kollegaer, ledere på arbejdspladsen - social- og sundhedsvæsen, professionel hjælp

38 Bearbejdningsfasen (måneder) Bevidsthedsindhold Som i reaktionsfasen intrusion og undgåelse - men mildere og aftagende Mindre mobiliseret forsvar Personen er mere reflekterende Adfærd Opsøgende, udtrykker, sætter ord på Valg Kæmper med intrusion Dog stadig tilbøjelighed til undgåelse

39 Intervention initiativ over til den ramte Tager selv mere initiativ til samtaler om: Oplevelser Erindringer sanseindtryk Tanker følelser fantasier

40 Nyorientering (år) Den ramte er på vej videre i et sundt forløb Erkendelse og accept Realistisk syn på selvet i forhold til oplevelsen Social kompetence er intakt Mulighed for Posttraumatic Growth (Vokser af hændelsen)

41 Overdeterminerede reaktioner Stress- eller krisereaktion, som henter styrke og indhold fra mere end den udløsende hændelse. Overdetermineret moment Moment = kraft, påvirkning Overdetermineret = bestemt af flere faktorer, tidligere og nuværende Kan optræde i alle reaktioner, men i forskellig grad Mennesket er et historisk væsen, så tidligere indlæring og erfaringer influerer på senere oplevelser og handlinger. Skal vi holde os fra overdeterminerede reaktioner?

42 Snak med hinanden.

43 Snak ordentligt med hinanden.

44 Principper for at tale ordentligt med hinanden = Psykisk førstehjælp. Tag snakken. Forvent ikke at personen tager det første skridt. Det er dig der skal have modet til at spørge! Stil åbne spørgsmål. Har du det godt? = ja. Hvordan har du det? = tvinger personen til at mærke efter og forklare hvad han føler. Brug HV spørgsmål. Hvordan har du det? Hvordan går det med dig? Hvad er der sket? Hvad er det der sker med dig? Brug dig selv, vis du er der. Jeg kan se du er påvirket, hvad er der sket? Jeg syntes ikke du ser ud til at ha det godt, hvordan har du det? Undgå hvorfor! Hvorfor ser du ud som du gør? Hvorfor gjorde/sagde du det du gjorde? Det gør personen og handlingen forkert og giver skyld/skam.

45 Overblik over den psykiske førstehjælp Her og nu: Skab ro Udvis positiv autoritet Vis omsorg Vær empatisk Hav tid og vær tålmodig Brug aktiv lytning Vær ærlig Hold kontakt til virkeligheden Motivér til fysisk aktivitet Yd praktisk hjælp Brug fysisk kontakt efter behov Giv og indhent information Motivér til egen problemløsning Acceptér den ramte Acceptér egne begrænsninger Sig fra uden at afvise

46 Undlad at...: forsøge at stille en diagnose dominere med egne følelser og oplevelser forsøge at trøste bruge tomme fraser og bebrejdelser give urealistiske løfter virke omklamrende acceptere alt fra den ramte forhandle give for mange gode råd spille Askepot

47 På længere sigt: Træk dig tilbage Oprethold kontakten Hjælp hverdagen på vej Vær opmærksom på mærkedage

48 Øvelse Arbejdsulykke på arbejdspladsen!

49 OPGAVE: Om hvad og hvordan taler I med hinanden? Hvordan og hvad gør at personerne reagerer som de gør? Hvordan forholder I jer? Hvordan ser I jeres rolle? Personer at forholde sig til: A personen der gik i baglås. B den første der kommer til og yder førstehjælp. C yder praktisk hjælp sammen med D. D yder praktisk hjælp sammen med C. Andre Kollegaer der ikke var direkte involverede.

50 Henvisning til professionel hjælp...når din støtte ikke slår til Alarmsymptomer Ingen udtryk for eller tegn på bedring Vedvarende ubehagelige tanker og følelser, f.eks. skyld eller skam Dårlig koncentrationsevne Familieliv og arbejdsplads lider under belastningerne Seksuelle vanskeligheder Vedvarende følelse af alenehed og isolation Søvnbesvær og mareridt Angstproblemer Mistanke om depression eller PTSD Irritabel eller aggressiv adfærd Urealistisk højt aktivitetsniveau Øget forbrug/misbrug af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer Selvmordstanker eller -forsøg

51 Hvilke muligheder findes allerede......på arbejdspladsen? Interne muligheder (psykolog, læge, sygeplejerske, socialrådgiver mv.) Aftaler om ekstern konsulentbistand samarbejde med andre arbejdspladser...i private forsikringer? F.eks. indbo-, ulykkes-, rejse- eller sundhedsforsikring Offentlige tilbud Egen læge - et godt sted at starte Psykolog - cand.psych. - cand.pæd.psych. Psykiater - speciallæge i psykiatri Psykiatrisk skadestue Præst Socialrådgiver

52

53

54

55

56

57 Der gives tilskud til psykolog, hvis man er i en af følgende situationer 1. Har været udsat for røveri, vold eller voldtægt 2. Har været udsat for seksuelle overgreb som barn 3. Er offer for trafikulykke eller anden ulykke 4. Er pårørende til alvorligt psykisk syge personer 5. Er pårørende til personer ramt af en alvorlig invaliderende sygdom 6. Er ramt af en alvorlig invaliderende sygdom 7. Har oplevet dødsfald hos sine pårørende 8. Har forsøgt selvmord 9. Har fået foretaget en provokeret abort efter 12. graviditetsuge som følge af misdannelser eller lignende ved barnet 10. Let til moderat depression (fra18år) 11. Let til moderat angstlidelse herunder OCD (18-38år) Alternative muligheder Psykoterapeut Offerrådgivning Patientforeninger og selvhjælpsgrupper Telefonrådgivninger Webrådgivninger (chat eller mail) Center for frivilligt socialt arbejde eller

58 Depression Stress er en 4lstand - Depression er en sygdom Verdenssundhedsorganisa.onen (WHO) defineret en depression ud fra nogle bestemte symptomer, som skal være.l stede - hver dag, det meste af dagen eller i mindst 14 dage. Følgende kan være tegn på en depression: Nedtrykthed, angst, udtalt træthed og en følelse af tomhed. Manglende energi og drivkrag. Nedsat interesse eller glæde. Selvbebrejdelser og skyldfølelse. Manglende selv.llid og meningsløshed. Koncentra.ons- og hukommelsesbesvær. Rastløs og urolig. Isola.on. Søvnproblemer. Appe.tproblemer og vægtændringer. Selvmordstanker.

59 Fysiske smerter, konstant hovedpine, spændinger, manglende sexlyst og søvnløshed kan være de første tegn på en begyndende depression. Angst er oge også et centralt symptom ved depression, og er.t forbundet med stress. Nogle gange kan en depression vise sig ved en tendens.l at være opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv og.l at bebrejde omgivelserne. Der kan også være alkoholmisbrug. Der er behov for at gå 4l lægen!

60