Slagterelever træner til DM i Skills

Transkript

1 TEMA: VI KIGGER IND I 2014 OG ÅRET DER GIK NR. 11 :: DECEMBER 2013 fødevaremagasinet Slagterelever træner til DM i Skills :: SE SIDE 4 :: NYT FRA SPECIALFØDEVAREHANDELEN DETAIL PRODUCENTER LEVERANDØRER

2 :: XXXX :: SYNSPUNKT I spændt forventning Torsten Buhl Direktør, Danske Slagtermestre Foodexpo 2014, DM for slagterelever i regi af DK Skills, et nyt onlinesamarbejde blandt slagtehusene, en bager, der sælger kød og en ostehandler, der tidligere arbejdede som maskinarbejder Årets sidste udgave af Fødevaremagasinet er landet i postkassen lidt førend normalt, så du forhåbentlig har tid til at læse bladet inden de sidste juledage. Du kan her i decemberudgaven bl.a. læse om de mange konkurrencer, der afvikles den marts i forbindelse med Foodexpo 2014 i MCH, Herning. Du kan også læse om nogle ambitiøse slagterelever, der træner hårdt, inden de stiller op til DK Skills i dagene januar i Gigantium i Aalborg, og ikke mindst kan du læse om et nyt onlinesamarbejde blandt slagtehuse. Der er bl.a. portrætter af en bager, der nu også sælger kød fra slagteren, og en ostehandler i Valby, der tidligere var maskinarbejder. Læs også om Assentoft Slagterforretning, der succesfuldt er blevet generationsskiftet og har fået en hel ny profil og nu markedsføres som Slagter Primby. Lukkeloven, mindre salt og ny eksklusiv skiltning 2014 er lige om lidt. Intet er som tidligere, og meget bliver løbende ændret. Lukkeloven er for længst afskaffet, men det har nu givet dagligvarekæderne nye omkostninger og en ny konkurrence i forbindelse med de meget lange åbningstider. Læs de interessante argumenter fra Slagter Lindhardt om kvalitet og faglighed frem for udvidede åbningstider. Kampen om at reducere forbrugernes saltindtag er i fuld gang. Målsætningen om at reducere saltindtaget med 3 g pr. indbygger lyder overkommeligt, men det kræver et tæt samarbejde for at lykkedes. Næste udgivelse Fødevaremagasinet er på gaden igen den 20. januar 2014 med artikler om nye teknologiske løsninger, uddannelse, efteruddannelse og meget mere. Synlighed i 2014 Gør din virksomhed synlig med tekstsideannoncer eller en annonce i brancheregisteret i Fødevaremagasinet i 2014, så når du ud til hele branchen. Kontakt annonceformidler Birthe Lyngsø på telefon eller på mail bi-press@mail.dk og få et godt tilbud på en annonceaftale i forbindelse med Foodexpo og for hele året 2014 i Fødevaremagasinet. Alle læsere og annoncører ønskes en glædelig jul og et rigtig godt nytår! Redaktionen Skal man her ved årets slutning kigge lidt tilbage, ser det ikke helt tosset ud. Vi skal ikke mange år tilbage, før vi får billeder frem af en skyttegravskrig med flere fronter. Næringsdrivende inden for navnlig fødevaresektoren udkæmpede hidsige kampe mod politikere og myndigheder på den ene front og i rollen som arbejdsgivere mod fagbevægelsen på den anden. Og vice versa. Det var opslidende for alle parter en kamp med lutter tabere. Arbejdspladserne fossede ud af landet til stor skade for hele det danske samfund, hvis ledere ellers havde forkyndt, at vi skulle være et videnssamfund, der ikke behøvede nogen særlig produktion, fordi det simpelt hen var gammeldags. Industrisamfundet med produktionsarbejdspladser var et overstået kapitel, og hvor det alligevel var nødvendigt, kunne vi fint klare os med billig, østeuropæisk arbejdskraft. Danskerne var blevet for fine til den slags arbejde. Vi skulle bare vide (bedre). Og de, der i den forbindelse flyttede arbejdspladserne ud af landet og etablerede produktion i andre lande, gik heller ikke nogen nem tid i møde. De oplevede nok lidt det samme, som i sin tid nybyggerne i Amerika, om end måske knap så hårdt. Det flød ikke just med mælk og honning fra de anlæg, de enten overtog eller opførte i det fjerne. Den gode danske, selvtænkende, fleksible og pålidelige arbejdskraft, som de var vant til herhjemme, eksisterede ikke derude. Timelønnen var lav, men det var produktiviteten også, og begrebet daglig ledelse fik en helt anderledes intens og bogstavelig betydning. Det var ikke som derhjemme. Nu er de ved at komme efter det derude, men nemt har det ikke været. Imens tyndede det ud i skyttegravene, for de kæmpende blev færre og færre. Nu er skyttegravene forladt. Nu kan alle se, hvor destruktivt det var at føre krig. Så nu har vi en situation, hvor både politikere, myndigheder, fagbevægelse og arbejdsgivere har øje for, at de helt grundlæggende har fælles interesser. Uden arbejdsgivere er der ikke nogen arbejdspladser, og uden arbejdspladser er der ikke noget velfærdssamfund. Og det skal vel at mærke være private arbejdspladser, for den offentlige sektor skaber ikke i sig selv værdi. Det gør kun handel, og al historisk erfaring viser, at det ikke er det, staten er bedst til. Så dér står vi nu med det allerbedste udgangspunkt for de kommende års udfordringer. Dem vil vi i særdeleshed møde, når vi om føje tid for alvor går i gang med de overenskomstforhandlinger, som vi allerede er i gang med at forberede. Men vi vil også få en vigtig indikation på substansen i den udtalte velvilje, når fødevareministeren fremlægger sin vækstpakke for fødevaresektoren, som hun har lovet os det inden jul. I begge tilfælde vil det vise sig, om det kun er de store industrier, der er vilje til at hjælpe, som vi har set med vandafledningsafgiften, og som vi så det, da den forrige regering fulgte supermarkedernes ønske om at afskaffe Lukkeloven og lade de små butikker i stikken. Hvis det atter viser sig, at det er den vej, man følger, vil Danmark være lige vidt, for så lukker de små og mellemstore virksomheder, og det er dem, der beskæftiger flest hænder og bidrager mest til bruttonationalproduktet. Det er med andre ord dem, der skaber mest velfærd. Vi kan ikke undvære de store virksomheder, men vi kan ikke nøjes med dem. Foreløbig venter vi i spænding - og ønsker godt nytår. 2 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

3 :: INDHOLD :: Redaktionen / annoncer / produktion: Grafisk Produktion Odense ApS Peder Skrams Vej Odense SØ Tlf post@foedevaremagasinet.dk Ansvarshavende: Per Aaskov Karlsen 10 Til bageren efter kød Odense-bager er begyndt at sælge slagtervarer med en af byens kendte slagtermestre som leverandør til køledisken Journalist: Eivind Sønderborg Johansen Annoncer: Birthe Lyngsø Bi-Press Teglgårdsvej Charlottenlund Telefon : Mail: bi-press@mail.dk Annoncer og redaktionelt stof skal være redaktionen i hænde senest den første hverdag i udgivelsesmåneden. Abonnement: Indland kr. 675,00 + moms årligt Udland kr. 850,00 + moms årligt Abonnementet kan opsiges med en måneds skriftlig varsel til udgangen af et kalenderår. Fødevaremagasinet udkommer 11 gange årligt ikke i juli måned. Mediainformation kan rekvireres. Læsere: Fødevaremagasinet er det førende magasin for specialfødevarehandelen. Magasinet henvender sig til beslutningstagere, såvel som selvstændige forretningsdrivende som disponenter, ansat i fødevarehandelen. Politiske organer, større fødevarevirksomheder, organisationer m.m. er ligeledes læsere af Fødevaremagasinet. Stof med tilknytning til fagene slagter, bager, fisk, ost, grønt og vin m.m. bliver behandlet journalistisk objektivt i årets udgaver. Fejl og reklamationer: Eventuelle reklamationer rettes skriftligt senest 5 dage efter udgivelsen. Evt. dekort kan ikke overstige annoncens aftalte pris. Det må accepteres, at mindre farveafvigelser fra modtaget farve-print kan forekomme. Erstatningskrav på grund af fejl vedr. annoncer kan på ingen måde gøres gældende. Forsidefoto: Kok og konsulent Nikolaj Jæger instruerer en af de kommende deltagere i DM i Skills. 12 Valby Ostelager: Både gammel dansk skæreost og fransk gedeost sælger i Valby Faglig viden om ost er vigtig, men en god stemning og omgangstone tæller mindst lige så meget 14 Slagter Lindhardt siger nej til længere åbningstid Gode oplevelser for kunden og kvalitet er Værløse-slagteren Jørn Lindhardts bedste modtræk mod dagligvarekædernes lange åbningstider, som i sidste ende skal betales af kunderne 16 Slagter Primby fik ny facade Ansigtet udadtil er vigtigt for at lokke kunderne indenfor. Det ved enhver detailhandler ISSN :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 3

4 :: AKTUELT :: Kok og konsulent Nikolaj Jæger instruerer en af de kommende deltagere i DM i Skills. DM-discipliner for slagterelever Eleverne skal prøve kræfter i otte discipliner ved DM i Skills: Smørrebrød i både klassisk og utraditionel udformning To ens frikadellesandwich og to ens bøfsandwich To ens sylter Bedømmelse af en disk fyldt op med bl.a. convenience og takeaway Opskæring af forskellige kødtyper og udskæringer samt pyntning af en disk Jokeren, som er en opgave, der ikke er beskrevet på forhånd for deltagerne, men udleveres til dem under DM En snøret rullepølse En scoremenu bestående af tre retter til to personer 4 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

5 :: AKTUELT :: Eleverne fik en pakke med råvarer hjem til at øve sig på. Det var råvarer, der dækker de fem smagsvarianter salt, sødt, surt, bittert og umami. Madens skal ikke bare være veltillavet, men også anrettes flot. Slagterelever træner til DM i Skills Fire slagterelever fra detailbutikker organiseret i Danske Slagtermestre, DSM, er gået i skarp træning for at være i topform til DM i Skills for detailslagtere. Danmarksmesterskaberne holdes i Gigantium i Aalborg fra den januar I alt dyster elever fra 42 erhvervsuddannelser om, hvem der inden for netop deres fag kan smykke sig med titlen danmarksmester. Deltagerne kommer fra et bredt spekter af uddannelser lige fra brolægger til bager. I DM i Skills for detailslagtere deltager 10 elever. Fem af dem kommer fra selvstændige slagtermestre og fem fra supermarkedsslagtere. Eleverne har kvalificeret sig til DM gennem lokale skolemesterskaber på erhvervsskolerne. Fire af eleverne fra detailbutikkerne deltog i en foodcamp hos Danske Slagtermestre i Odense den 14. november for at forberede sig både mentalt og fagligt til det store slag i Aalborg i januar. Danske Slagtermestres kok og konsulent Nikolaj Jæger stod for træningen af de fire elever i nogle af de discipliner, som slagtereleverne skal demonstrere deres færdigheder i ved DM i Skills. De fik masser af fif og gode ideer med hjem, og de blev trænet og vejledt i at få kreeret de bedste måltider med bl.a. kalveculotte, svinemørbrad og nakkefilet som råvarer. Deltagere fra butikker i DSM De fire deltagende elever fra detailslagtere i DSM. Bageste række: Annika Gunneklev, Slagter Ole, Nørre Sundby, Rune Lunde Havgaard, Rævhede Naturprodukter, Aabybro. Forrest: Christina Modin Mazur, Osted Slagteren, Osted ved Lejre. Martin Peter Jørgensen, Skibhusslagteren, Odense. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 5

6 :: AKTUELT :: Masser af nye trends og konkurrencer på Foodexpo 2014 Af Per Aaskov Karlsen Foodexpo 2014 bliver et overflødighedshorn af konkurrencer. Som besøgende kan du opleve mange spændende og relevante fagkonkurrencer blandt andet inden for Detail, Nordens Bedste Kok og som noget helt nyt nu også konkurrencen Nordens Bedste Tjener, der afholdes for første gang. Der bliver kigget i krystalkuglen inden for de enkelte brancher. Som besøgende vil du derfor også kunne opleve de trends, der tegner sig inden for f.eks. fremtidens køkken, fremtidens bager og fremtidens slagter. Forarbejdet til en vellykket messe er i skrivende stund i fuld gang. Slagternes fagkonkurrencer DSM s 3 fagkonkurrencer: Danmarks bedste leverpostej, Danmarks bedste spegepølse og Dan- marks bedste rullepølse afvikles søndag den 18. marts 2014 i MCH Messecenter Herning i forbindelse med Foodexpo De 5 finalister inden for hver af de 3 produktgrupper blev fundet ved en bedømmelse den 17. november 2013 i Odense, hvor et dommerpanel på 6 dommere og en overdommer bedømte de 189 indsendte produkter, som fordelte sig på 56 leverpostejer, 72 spegepølser og 61 rullepølser. I alt 46 slagtermestre fra hele landet deltog i konkurrencerne. Udvælgelse af finalister og detaljeret produktbedømmelse blev afholdt hos Allégårdens Slagter i Odense. Finalisterne blev: Leverpostej 1. Slagter Schmelling, Gilleleje 2. Slagter Norlyk, Grindsted 3. PølseMageriet, Silkeborg 4. Bitten Slagter, Hobro 5. Osted Slagteren Spegepølse 1. Silkeborg Slagteren 2. Slagter Erik Jensen, Esbjerg 3. Koldingvejs Slagter, Vejle 4. Kim Søndergaard, Næstved 5. Kim Søndergaard Næstved Rullepølse 1. Slagteren og Kokken, Gistrup 2. Slagter Schmelling, Gilleleje 3. Henrik Jørgensen, Dianalund 4. Osted Slagteren 5. Slagter Jacob, Kalundborg Dommerne var Overdommer Peter Lund Per Jørgensen Britt Rasmussen Jørgen Rasmussen Christian Vollstedt Michael Andreasen Flemming Christensen Overdommer Peter Lund, Middelfart, udtaler til Fødevaremagasinet: - Generelt har niveauet af de indsendte produkter til bedømmelse været højt. Vi havde dog forinden besluttet at sætte overliggeren op, hvilket har betydet, at de produkter, der har modtaget en medalje, virkelig har fortjent det. En guldmedalje er derfor rigtig, rigtig godt, fortsætter Peter Lund. - Selv om man ikke har fået medalje for sit produkt, kan det dog være et rigtig godt produkt alligevel. Fx ved vi, at enkelte slagtermestre sælger meget af deres leverpostej, fordi deres kunder elsker den, selv om den ikke i vores bedømmelse har fået medalje. Nogle leverpostejer var desværre ikke færdigbagte, så et godt råd til mine kollegaer er rutinemæssigt at tjekke temperaturen med et kernespyd på de færdigbagte postejer, ellers er der risiko for en syrlig smag. - En del af de indsendte spegepølser var desværre lidt for friske, bløde og umodne, så derfor fik de en hård 6 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

7 :: AKTUELT :: Program for fagkonkurrencerne Søndag den 16. marts: Danmarks bedste spegepølse, Danmarks bedste leverpostej, Danmarks bedste rullepølse. Søndag den 16. marts: Årets Kok og Tjener Mandag den 17. marts: Årets Kokke-, Tjener- og Caterelev samt Smørbrødsjomfruelev. Tirsdag den 18. marts: Nordens Bedste Kok, Nordic Waiter og Danmarks bedste fiskehandler. En af de glade vindere fra Detail konkurrencer Danske Slagtermestre Kl Danmarks bedste leverpostej Kl Danmark bedste spegepølse Kl Danmarks bedste rullepølse. Besøgende kan stemme på deres favorit, så kom forbi Hal J, og være med til at bestemme vinderen søndag den 16. marts Danmarks Fiskehandlere Se fiskehandlerne dyste om at blive Danmarks bedste fiskehandler tirsdag den 18. marts 2014 i Hal J. DM i Chokolade Konkurrence for kokkeelever. Hver deltager skal fremstille fire ens desserttallerkner, bestående af tre dessert elementer med hovedvægt på chokolade, samt to ens dessertkager. Nordisk mesterskab i Showpiece Hvem kan kreere den bedste og flotteste skulptur ud af 100 % chokolade. Her gælder det om at have kreativitet og organalitet samt gode tekniske evner og nytænkning. Tema for mesterskabet er Nordiske Vinkinger. Stemningsbilleder fra produktbedømmelsen den 17. november i forbindelse med fagkonkurrencerne på Foodexpo Programmerne for konkurrencerne vil løbende blive opdateret. Fremtidens Køkken Hvad er der fokus på i fremtidens køkken, og hvad betyder det for dig, som har køkkenet som arbejdsplads? Hvordan udnyttes ressourcerne bedst? Hvordan kan du tilpasse dit arbejde, så det målrettes og er til gavn for din målgruppe? Besøg Fremtidens Køkken i Hal M og bliv inspireret. Overskriften er bæredygtighed og økonomi, og der er fokus på emner som madspild, ressourceudnyttelse, energi, køkkenteknik, foodtrends og fremtidens råvarer. På området får du konkrete tips og tricks til bedre resultater i køkkenet. Du bliver klogere på ny viden og har mulighed for networking med relevante branchefolk. Oplægsholdere giver dig et billede af anderledes løsninger, og aktivitetsområderne giver dig muligheden for selv at prøve kræfter af med nye tendenser og teknologier. bedømmelse på dagen. Spegepølser skal være færdigmodnet, inden de skal bedømmes, men flere spegepølser havde rigtig gode takter og ville have kunnet opnå medalje, hvis de havde fået lov til at færdigmodne, inden de blev bedømt. - Blandt rullepølserne var der ikke meget at komme efter. Generelt var det flotte og gode produkter, fortæller Peter Lund. Dommerpanelet var en god sammensætning af det grå guld og yngre kræfter, så vi havde et godt team til at bedømme de i alt 189 produkter, slutter en smilende Peter Lund. På Foodexpo er det de besøgende, som efter at have fået smagsprøver på finaleprodukterne - kan stemme på det produkt, de synes bedst om, og dermed være med til at afgøre, hvem der skal kåres som vinder af Danmarks bedste leverpostej, Danmarks bedste spegepølse og Danmarks bedste rullepølse. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 7

8 Kalvekød er delik og fedtfattigt kød Kalvekød er ensbetydende med fedtfattigt kød med en fin, lyser struktur. I Danmark er kalve mel Dansk kalvekød er efterspurgt lan for landets grænser på grund af d kvalitet. Fx har mesterkokke anven Man kan ikke bare betragte kalvekø som en yngre udgave af oksekød. D to forskellige produkter med hver de kvaliteter. Kalvekødet har en fin stru og en delikat mild smag, mens okse er mere intenst i smagen. :: AKTUELT :: Fra den nye hjemmeside måneder - typisk 10 måneder - n bliver slagtet. kødet i flere gastronomiske konkur rundt om i Europa. Slagtehuse markedsfører sig i fællesskab online Hjemmesiden og en folder skal bidrage til at synliggøre slagtehusmedlemmer i Danske Slagtermestre Eivind Sønderborg Johansen Slagtehusene oplever et behov for at profilere sig over for forbrugerne gennem en mere systematisk synliggørelse og markedsføring af deres produkter. Det er der i første omgang kommet hjemmesiden ud af, og derudover er slagtehusene ved at få udarbejdet en folder, som led i deres markedsføringe, fortæller afdelingschef i DSM Lars Poulsen. er navnet på en ny hjemmeside på nettet, hvor slagtehusene i Danske Slagtermestre er gået sammen om at præsentere sig i fællesskab. Hjemmesiden blev præsenteret på foreningens landsmøde sidst i oktober. - Slagtehusene har efterspurgt en portal og platform på internettet, sådan som medlemmer af mad med mere og af Mesterslagteren har det. De oplever et behov for at profilere sig over for forbrugerne gennem en mere systematisk synliggørelse og markedsføring af deres produkter. Emnet har derfor været på dagordenen i Slagtehusudvalget. Det er der i første omgang kommet hjemmesiden www. slagtehuse.dk ud af, som i øvrigt fik en rigtig pæn modtagelse på landsmødet, fortæller afdelingschef i DSM Lars Poulsen. Inspiration og opskrifter Hjemmesiden henvender sig både til almindelige forbrugere og folk med en mere professionel interesse for dyr og slagtning. Forbrugerne kan hente inspiration på fx ved at søge på de mange opskrifter med lam, gris eller okse på en hjemmeside, der løbende bliver opdateret. Der er også forbrugerinformation om, hvilke retter de forskellige udskæringer på dyret er velegnede til, og der er kontaktoplysninger, som fortæller om, hvor det nærmeste slagtehus ligger. Dyrevelfærd er et tema, der optager mange forbrugere i dag, og som bliver behandlet på den nye hjemmeside, ligesom der er en kort gennemgang af slagtehusenes historie for de historisk interesserede. Kødkontrol og hygiejne er også et tema på med links til lovstof og regler på området. Fx er der en vejledning for fritidslandmænd om, hvilke krav til dokumentation der skal være opfyldt, når de sender dyr af sted til slagtning på et slagtehus. 8 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

9 :: AKTUELT :: Udskæring af Få det beds ud af kalvekøte det kat d d mørt og rød kødllem 8-12 når de Hals Eksempel på den folder, som er under udarbejdelse til slagtehusene. kalv Tykkam Højreb Spidsbryst Bov Tyndsteg Mørbrad Tværreb Slag Bryst Hale Tyksteg Lår Bryst Skank Hals Højreb ervice s g o t e t li a v k Høj humør jt ø h d e m t e r leve Tyksteg Hakket kød Illustrationen viser udskærin en kalv og de gerne på kødstykker, den enke udskæring rumm lte er. Kød i tern/striml er Spidsbryst Marmoreret oksefilet Oksefilet uden Tykstegsfilet fedt Entrecöte Spidsbryst ngt uden dets høje ndt rrencer ød Det er eres uktur ekød Grydesteg Tykkam uden Culotte Ribeye Tykkam Bøf Mørbrad Cuvette Tyk og tynd side Mørbrad (over Roastbeef Bøf side) Bov fedt Carpaccio Tyndsteg ben Tyksteg med Medaljon Tyndstegsfilet Carpaccio Mørbrad (unde rside) Lår Bovklump med ben Bovklump Tyndsteg Tværreb Chateaubriand Yderlår Bøf Klump Tournedos Tværreb Muskel T-Bone Bryst Oksebryst Tyndbryst Slag Slag Lårtunge Mørbradbøf Skank Hale Inderlår med kappe Inderlår uden kappe Steak Flanksteak Osso Buco Tynde skiver Oksehale Roastbeef ik rhus/gårdbut Ville s Slagte j Hejls Tlf dk eve illes-slagtehus. sen Kærmøll v/lars Ville Jen villes-slagtehus.dk ville@ Hjemmesiden er et startskud til bred markedsføring Lars Poulsen, oplyser at den nye hjemmeside kun er startskuddet til en bredere markedsføring af slagtehusene. For øjeblikket er de ved at få udarbejdet en folder, som led i markedsføringen af deres produkter og ydelser. - Folderen kommer til at bestå af en fælles tekst for alle slagtehuse og af et par sider, hvor det enkelte slagtehus kan markedsføre sig individuelt, oplyser Lars Poulsen. Præsentation på medlemsmøder Slagtehusenes nye markedsføringskampagne med hjemmeside og folder vil blive præsenteret for medlemmerne på regionsmøder i Kold ing, Støvring og Roskilde i løbet af januar måned. Slagtehusudvalget har finansieret folder og hjemmeside af det overskud, som Danske Slagtermestres salg af andele i DAKA har tilvejebragt. Derudover betaler det enkelte slagtehus et beløb for den individuelle præsentation i tekst og billeder i den planlagte folder. Slagtehusenes nye hjemmeside og folder er udviklet af Danske Slagtemestres markedsføringsafdeling i samarbejde med organisationens fødevareafdeling. Gammelt logo får nyt liv Sådan ser slagtehusenes logo ud. Det optræder både på den nye hjemmeside og i den planlagte folder, som slagtehusene er ved at få udarbejdet som led i deres fælles markedsføring. Der er tale om et gammelt logo, som blev taget i brug af Danske Slagtermestre i første halvdel af det forgangne århundrede, men som har fået en opdatering i Danske Slagtermestres markedsføringsafdeling, så det fremstår med et med et moderne og tidssvarende grafisk udtryk. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 9

10 :: :: PORTRÆT XXXX :: :: Der er ikke bare brød, men kød og pålæg i sortimentet i Bageriet Lindberg i Odense-forstaden Skt. Klemens. Til bageren Odense-bager er begyndt at sælge slagtervarer med en af byens kendte slagtermestre som leverandør til køledisken Konditor Mette Klint, der står for den daglige drift af filialen af Bageriet Lindberg i Skt. Klemens, bekræfter, at lun leverpostej går som varmt brød i butikken. Eivind Sønderborg Johansen I Skt. Klemens, en forstad til Odense, går beboerne i bydelen ikke bare til Bageriet Lindberg for at købe rugbrød og franskbrød, mens også farsbrød, fersk kød, ost og pålæg; kort og godt meget af det vareudbud, man finder i en velassorteret slagterbutik. Mesterslagteren leverer kødet Det er Mesterslagteren på Faaborgvej i Odense, der forsyner Bageriet Lindberg med slagtervarer. - Vi leverede i forvejen indhold og fyld til de sandwich, som bageriet sælger ud af huset, og da bagerbutikken stod med ledig kølekapacitet, opstod ideen om at sælge slagtervarer og få udnyttet den ledige kapacitet. Det er primært færdige pakker med kød samt pålæg og ost, vi leverer til Lindberg, oplyser slagtermester Dan Nielsen, der er indehaver af Mesterslagteren på Faaborgvej. Dan Nielsen har fyldt Bageriet Lindbergs ledige køledisk op siden den 1. oktober i år, så erfaringerne med at sælge slagtervarer i bagerbutikken er endnu relativt begrænsede efter knap 1½ måned, da Fødevaremagasinet midt i november kontakter slagtermesteren på Faa- 10 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

11 :: PORTRÆT :: XXX :: :: Bageriet Lindbergs filial i Skt. Klemens åbnede i juni i år og har siden den 1. oktober haft slagtervarer på hylderne. - Vi leverede i forvejen indhold og fyld til de sandwich, som bageriet sælger ud af huset, og da bagerbutikken stod med ledig kølekapacitet opstod ideen om at sælge slagtervarer og få udnyttet den ledige kapacitet, oplyser slagtermester Dan Nielsen, der er indehaver af Mesterslagteren på Faaborgvej. efter kød Vi har haft slagtervarer på hylderne i 1½ måned, så det vil være helt naturligt løbende at justere på udbuddet i køledisken, når vi har fået flere erfaringer med, hvad det er, kunderne efterspørger, siger Mette Langholm. borgvej for at høre mere om hans samarbejde med Bageriet Lindberg. Salget af kød skudt godt i gang - Vi har fået skudt salget af slagtervarer i bagerbutikken godt i gang, siger Dan Nielsen og uddyber: - Det nye koncept med kød hos bageren skal finde sit leje, og på lidt længere sigt tror jeg ikke, at kødkasserne med forskellige typer fersk kød vil fylde helt så meget i køledisken som i dag. Indtil videre har det især været salget af ost, pålæg og fx varm leverpostej, der går bedst. Det er de slagtervarer, man normalt spiser sammen med brød, som det her i begyndelsen er faldet kunderne mest naturligt at købe hos bageren, siger Dan Nielsen. Det synspunkt bekræfter Mette Langholm, der står for administrationen af Bageriet Lindberg. - Vi har haft slagtervarer på hylderne i 1½ måned, så folk skal lige have tid til at finde ud af, at de også kan købe kød hos bageren, og det vil være helt naturligt løbende at justere på udbuddet i køledisken, når vi har fået flere erfaringer med, hvad det er, kunderne efterspørger mest, siger Mette Langholm. Bageri i vækst Bageriet Lindberg på Møllevej i Skt. Klemens har eksisteret siden den 12. juli i år, hvor forretningen slog dørene op for kunderne. Fra dag ét har Mesterslagteren på Faaborgvej været leverandør af pålæg og tilbehør til Lindbergs sandwich, og siden den 1.oktiober 2013 har slagtermester Dan Nielsen også leveret et sortiment af kødpakker, pålæg og andre slagtervarer til bagerens køledisk. Butikken i Skt. Klemens er nummer to i rækken af Bageriet Lindberg-forretninger. Den første er placeret i Odense-bydelen Dalum, og åbnede for halvandet år siden i 2012 i et helt nyopført bageri med forretning. Bageriet Lindberg har tre ejere, Torben Nielsen, Niels Henrik Hansen og Michael Grill. Der er ansat en bagermester til at sørge for brød på hylderne i de to afdelinger, og for administrationen står Mette Langholm, der har godt 15 års erfaring i branchen. - To af de nuværende ejere mente dengang, at Dalum manglede en god bager og gik derfor sammen med en tredje investor om at opføre bageriet på Dalumvej, fortæller Mette Langholm. Hun vil ikke udelukke, at det kan komme på tale at etablere flere filialer af Bageriet Lindberg, men tilføjer, at der ikke er konkrete planer om det lige nu. Mette Langholm lægger ikke skjul på, at brødet hos Lindberg måske er en anelse dyrere end i supermarkedet, da bageriets koncept er at holde fast i et højt kvalitetsniveau med produkter baseret på de bedste råvarer. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 11

12 :: :: PORTRÆT XXXX :: :: Valby Ostelager: Både gammel dansk skæreost og fransk gedeost sælger i Valby Faglig viden om ost er vigtig, men en god stemning og omgangstone tæller mindst lige så meget for ostehandler Troels Munk Christensen og hans kunder Eivind Sønderborg Johansen Valby er en by i byen. Her kan man stadig finde små lave huse fra dengang, den københavnske bydel var en landsby. Det er i en sådan ejendom, at Valby Ostelager har til huse og har haft det i Valby Langgade siden Troels Munk Christensen har ejet og drevet forretningen i 27 år. Han overtog den som 26-årig omkring 1986 og var efter sigende landets yngste ostehandler på det tidspunkt. Fra maskinarbejder til ostehandler Da Troels var færdig med at gå i skole, var det ellers ikke ostehandler, der stod øverst på hans liste over ønskejob. Han er udlært maskinarbejder på Aalborg Portland, men blev efter soldatertiden i livgarden driftslederassistent hos en af datidens store osteimportører og -grossister, Olaf Sørensen (opkøbt af Delimo i 2003). Her stod Troels for pakkeriet i tre-fire år og lærte meget om både udenlandske og danske oste. - På et tidspunkt fik jeg lyst til at blive selvstændig og hørte, at Valby Ostelager var til salg, fordi den kvindelige indehaver ville gå på pension. Jeg havde aldrig prøvet at ekspedere eller disponere indkøb, men fik lidt hjælp i starten af en ældre dame, der havde været ansat i butikken i en del år, fortæller Troels Munk Christensen. Omgangstonen tæller Efter 30 år i branchen har Troels for længst lært alt, hvad der er værd at vide om ost. Men selv om det er afgørende at kunne give kunderne kyndig vejledning om ost og tilbehør i butikken, lægger han mindst lige så meget vægt på omgangstonen og måden, han og hans personale omgås kunderne på. - Min forgænger var en skrap dame, der godt kunne være uforskammet over for kunderne. Hun havde fantastiske oste, men var på grund af sin stil begyndt at miste kunder, som jeg heldigvis fik tilbage efter overtagelsen, fortæl- Efter 30 år i branchen har Troels Munk Christensen lært alt, hvad der er værd at vide om ost. Valby Ostelager har til huse i en bydel med et bredt sammensat kundeunderlag. 12 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

13 :: PORTRÆT :: Valby Ostelager har eksisteret siden Det er vigtigt for Troels Munk Christensen, at kunderne kan lide stemningen og føler sig godt tilpas i butikken, sådan som det er tilfældet med denne stamkunde. ler Troels Munk Christensen og uddyber: - Vi har en frisk tone i butikken, og er meget fokuseret på at omgås kunderne på en sådan måde, at de kan lide stemningen og føler sig godt tilpas i butikken. Når jeg skal ansætte en ny medarbejder, ser jeg ikke så meget på, hvad vedkommende ved om ost, for det kan jeg hurtigt lære dem noget om. Jeg lægger derimod mere vægt på, om han eller hun er social og vil kunne skabe en hyggelig omgangstone i butikken, for det er ikke noget, de bare kan lære, men skal have i sig. Bydel i forandring Valby var for år siden et nedslidt arbejderkvarter, men dele af området har fået et gevaldigt løft, og i dag er kvarteret omkring Valby Ostelager socialt og aldersmæssigt bredt sammensat. Det er en attraktiv bydel, som både tiltrækker yngre og mere købestærke beboere, men stadig rummer en stor del af det oprindelige klientel. De fleste kunder er fra lokalområdet, og en stor del af dem er stamkunder. - Du ved, hvad jeg skal have, siger en af dem, en ældre herre, da han kommer ind i butikken en tirsdag formiddag. Det ved Troels, så han finder hurtigt kundens foretrukne skæreost frem og får vejet et stykke af, mens der sludres om løst og fast hen over disken. Usnobbede kunder - Vores kunder er ikke så fine på den og behøver ikke lange leksikale forklaringer om, at osten er håndæltet af Pierre et eller andet i Sydfrankrig forklarer, Troels Munk Christensen. Han fortæller videre, at der er sket forandringer af folks ostevaner, siden han begyndte at sælge ost i Valby for små tre årtier siden. - Dengang solgte vi flest skæreoste. I dag har vi et stort udvalg af andre typer oste fra hele Europa, og rigtig mange unge kunder kan fx godt lide gedeoste. Valby Ostelager henter dog stadig en stor del af omsætningen på gode danske skæreoste, måske en større andel end de fleste andre ostehandlere, skønner Troels Munk Christensen. Tradition og fornyelse Ved at holde fast i både den klassiske danske skæreost og nye oste- typer, som har vundet indpas i de senere år, har Valby Ostelager kunnet opbygge en stor og loyal kundekreds, der afspejler bydelens brede befolkningssammensætning. Mange af kunderne i Valby Ostelager er stamkunder. Travlhed hver dag Det tyder travlheden i butikken i hvert fald på. Selv en tirsdag formiddag kommer kunderne i lind strøm i butikken. - Vi har ingen stille dage i løbet af ugen; fredag begynder det for alvor at gå løs, og lørdag er kundekøen så stor, at det er nødvendigt at have et par ekstra afløsere på i butikken, fortæller Troels Munk Christensen. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 13

14 :: TEMA :: :: Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: - Det nytter ikke noget at konkurrere på åbningstiden ved at holde længe åbent. Vi skal leve af at give kunderne en god oplevelse ved at sælge dem tryghed og kvalitet, siger slagtermester Jørn Lindhardt. Slagter Lindhardt siger nej til længere åbningstid Gode oplevelser for kunden og kvalitet er Værløse-slagteren Jørn Lindhardts bedste modtræk mod dagligvarekædernes lange åbningstider, som i sidste ende skal betales af kunderne Eivind Sønderborg Johansen Søndagsåbent og sene åbningstider om aftenen til kl. 22 på ugens hverdage. Det har en række store dagligvarekæder haft, siden lukkeloven i oktober 2012 blev sat mere eller mindre ud kraft. Hos Slagter Lindhardt i Værløse har ændringerne af lovgivningen ikke givet anledning til en udvidelse af butikkens åbningstider. De er fortsat ugens fem første dage, lørdag og lukket om søndagen. - Vi har ikke kunnet mærke på omsætningen, at kunderne har mulighed for at handle på alle tider af døgnet i supermarkederne, oplyser slagtermester Jørn Lindhardt, og uddyber: Kvalitet som kæphest - Det er en af mine kæpheste, at det ikke nytter noget at konkurrere på åbningstiden ved at holde længe åbent. Vi skal leve af at give kunderne en god oplevelse og sælge dem tryghed og kvalitet. Det gør vi ved kun at have uddannet personale ansat i hele åbningstiden, og ikke skolepiger uden faglige forudsætninger for at sælge slagtervarer. Udvidede åbningstider får ifølge Jørn Lindhardt næppe forbrugerne til at spise mere mad, så der er tale om en ren omkostning for dagligvarebutikkerne at holde længere åbent. En omkostning, der i sidste ende kun er forbrugerne til at betale. For dyrt med længere åbningstider - Filmen ville knække, hvis vi skulle holde butikken åben længere, siger Jørn Lindhardt og uddyber: - Omkostningerne til lønninger er 100 pct. højere om søndagen, vores elforbrug til kølediske og ovne er på kr. om måneden, og det ville stige yderligere ca kr., hvis vi skulle holde søndagsåbent. Dertil kommer, at vi ville få øgede vandafledningsafgifter, som allerede i dag koster os kr. om året. Konkurrerer på kvalitet og faglighed Jørgen Lindhardt mener, at der kun er én måde for en specialfødevarebutik som hans at tackle de udvidede åbningstider på, nemlig ved at fastholde og udbygge forretningens gode brand. - Vi skal konkurrere på kvalitet og faglighed. Vi skal holde på kunder- 14 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

15 :: Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: :: TEMA :: Både Slagter Lund, Lynhjems eftf. og Aalbæk Specialiteter sælger varer online via internet portalen nemlig.com. På nuværende tidspunkt har afskaffelsen af lukkeloven i oktober 2012 ikke ført til det store antal butikslukninger. Lukkelov og netsalg påvirker dagligvarehandel Hos Slagter Lindhardt i Værløse har ændringerne af lukkeloven ikke givet anledning til en udvidelse af butikkens åbningstider. ne ved at sælge dem produkter, vi kan stå inde for, og ikke forsøge at konkurrere på prisen, forklarer Jørn Lindhardt. - Enkelte kunder har spurgt, om vi ville udvide åbningstiderne. Nå vi forklarer dem, at et højt kvalitetsniveau er vigtigere for os end at holde længere åbent, forstår de det godt, og det bekræftes af, at vi kan fastholde vores omsætning med de nuværende åbningstider, påpeger Jørn Lindhardt. Tal fra Retail Institute viser, at liberaliseringen af lukkeloven med virkning fra den 1.oktober 2012 ikke har sendt bølger af butiksdød hen over land og by i det første år med den nye lov. 96 supermarkeder og købmænd er lukket, mens 57 nye er dukket op i gadebilledet. På landsplan var der den 31. september færre dagligvarebutikker end året før. Samlet set har Danmark godt 3000 dagligvarebutikker. Kunderne betaler for udvidet åbningstid Faglig chef i HK, Kim Jensen, udtalte den 1. oktober i år til Politiken: - Det vil slå igennem på priserne, at vi handler på tidspunkter, hvor varerne er dyrere. Den flæskesteg, der bliver solgt på en søndag, er dyrere at sælge, fordi løninngerne er højere og butikkerne skal have fuldt blus på lys og varme i syv dage i stedet for fem. Der er ifølge Kim Jensen kun et sted at sende regningen hen; til kunderne. Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at vi ikke er begyndt at forbruge flere dagligvarer i takt med, at åbningstiderne er blevet udvidet; tværtimod. Faktisk faldt salget 1,9 pct. i dagligvarehandelen i årets otte første måneder sammenlignet med samme periode i Dagligvarehandelen ændrer sig ikke kun på grund af udvidede åbningstider, men også af at flere discountbutikker skyder op og især presser supermarkederne. I 2000 var der 750 discountbutikker på landsplan, i 2012 var tallet doblet op til 1500, og i 2020 forventer detailbranchen, at antallet af discountbutikker runder Færre butikker mere online-handel Institut for Centerplanlægning forventer, at 25 pct. af dagligvarebutikkerne forsvinder i løbet af de næste år ud fra en vurdering af, at e-handel på nettet vil have overtaget 15 pct. af dagligvareomsætningen i I dag har 35 pct. af danskerne prøvet at købe fødevarer på nettet, og det er næsten en fordobling på kun to år. En tredjedel af de forbrugere, der køber fødevarer online, gør det regelmæssigt hver uge, viser en undersøgelse, som organisationen Landbrug & Fødevarer har foretaget. Grisog.ko i Haderslev er et eksempel på en slagterforretning, der udelukkende sælger slagtevarer online uden at have en fysisk butik, mens Slagter Lund på Frederiksberg, i lighed med osteforretningen Lynhjems Eeftf. og Aalbæk Specialiteter, sælger udvalgte produkter over nettet via dagligvareportalen nemlig.com. Kilder: Politiken og Foodculture. :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 15

16 :: TEMA :: :: Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: Slagter Primby er en del af mad med mere kæden. Mad med mere markedsføres sammen med Slagter Primby. Det er også vigtigt, at facaden fungerer i den mørke tid. Sådan så facaden ud hos Slagter Primby, før butikkens facade blev renoveret. Slagter Primby fik ny facade Af Per Aaskov Karlsen Ansigtet udadtil er vigtigt for at lokke kunderne indenfor. Det ved enhver detailhandler. Surrow skilte og inventar fik til opgave at lave en ny facade til Slagter Primby i Assentoft. Det ene tog det andet med, og pludselig blev det også til et nyt butiksnavn og et nyt logo. Slagtermester Christian Primby har ovetaget den meget veldrevne og spændende slagterforretning i Assentoft efter slagtermester Leif Boel. Efter flere overvejelser vedr. den fremtidige skiltning blev butikkens faste skiltning hen over sommeren 2013 moderniseret i et tæt samarbejde med Surrow skilte. Slagtermester Christian Primby overtog Assentoft Slagterforretning i september 2011, men Christian har taget det stille og roligt med at ændre på butikken. - Jeg har megen respekt for den goodwill, som butikken har opbygget hos kunderne i gennem tiden, udtaler Christian Primby. - Jeg føler dog nu, at jeg har fået en rigtig god kontakt til mine kunder. Efter halvandet år påbegyndte jeg den fornyelse og renovering, som jeg forventer at fortsætte i nær fremtid. Ved nærmest en tilfældighed faldt jeg over Surrows annonce i Fødevaremagasinet, fortsætter Christian Primby. - Og det har været en rigtig god oplevelse. Den færdige løsning er blevet helt som ønsket, og priserne har holdt, siger slagtermesteren. Kunderne har taget godt imod skiltningen. I starten var det slet ikke meningen, at forretningen skulle hedde Slagter Primby, men det opstod pludseligt i udviklingsarbejdet, og det er jeg rigtig godt tilfreds med i dag. Planerne for at reno- Slagtermester Christian Primby overtog slagterforretningen i Assentoft i september :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

17 :: Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: :: TEMA :: Smedejernsskilte fra Surrow Surrow I/S tilbyder et stort udvalg af smedejernsskilte i høj og vejrbestandig kvalitet. Skilte til mur, fortov, gade og vejkant. Pyntet med krummelurer eller franske liljer - eller ren stil uden dekoration. Fakler, flag og blomsterkasser monteres på skiltene uden brug af værktøj, så man nemt bygger et skilt om efter årstid, lejlighed eller bare humør! Sortimentet består af udhængsskilte, nedstøbningsskilte, vægskilte, bagerskilte, lavprisskilte, tilbehør og diverse andet interiør. Surrow udstiller på Foodexpo vere butikken indvendigt går jeg i gang med inden for den nærmeste fremtid, men det kommer nok også ligesom skiltningen til at foregå i flere etaper, slutter slagtermester Christian Primby. Medindehaver af Surrow skilte, Kirsten Surrow udtaler til Fødevaremagasinet: - Udover kunder i brancherne slagter-, bager- og havecenterbranchen leverer vi smedejernskilte til rigtig mange andre virksomheder. - Jeg kan i flæng nævne hoteller, caféer, museer, restauranter og gallerier fortsætter Kirsten Surrow. - Vi oplever ofte, at vores kunder portrætteres på TV, nogle endda med hele udsendelsesrækker, så vi har haft travlt her i 2013 med at se Konditoriet, Guld på Godset, Auktionshuset osv. - Vi har jo den fordel, at vi kan tilpasse vore skilte til det individuelle behov, da vi har eget smedeværksted. Det gør også, at vi som virksomhed opfatter os selv som bæredygtig, da alternativet er produktion af skilte i f.eks. Kina. Hos os undgås den lange transporttid og samtidig skal vi leve op til de strenge danske miljøkrav, slutter Kirsten Surrow. Slagter Christian Primby s forretning ligger ud til en trafikeret vej (hovedgaden) med masser af forbipasserende. Ved hjælp af store tilbudsskilte og et stort galgeskilt (udhængsskilt) kan trafikanter ikke undgå at se forretningen, når de passerer Storegade 36 i Assentoft. Flotte smedejernsskilte præsenterer butikkens aktuelle tilbud. Rådgivning der giver resultater :: fødevaremagasinet :: TEMA : Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: 17

18 :: TEMA :: :: Vi kigger ind i 2014 og året der gik :: Danskerne spiser i gennemsnit 8-10 g salt pr. dag via maden. Fokus på salt Et af de officielle kostråd lyder, at vi skal spise mad med mindre salt. Men hvorfor, og hvordan gør vi det? Alt om kost har spurgt ernæringsekspert og projektlederen og ernæringsfaglig medarbejder for saltpartnerskabet Hanne Høberg Hansen. Kostrådet - omkring salt - kom med ved udarbejdelsen af anbefalingerne i 1994, og røg ud igen i 2005, udtaler Hanne Høberg Hansen. Nu er det så tilbage i de officielle kostråd. I 2005 var tanken, at folk på mange måder ikke selv er herrer over, hvor meget salt de indtager, da størstedelen kommer fra det salt, vi indtager gennem den mad, der købes enten i dagligvarehandlen eller ved udespisning, mens en mindre del tilsættes i husholdningerne, gennemsnitlig %. Med det nye kostråd håber vi, at forbrugerne bliver mere opmærksomme på at spare på saltet, når de køber ind, laver mad og spiser ude. Samtidig er fødevareindustrien godt i gang med at reducere saltindholdet i deres produkter. Hvordan får forbrugerne deres mad til at smage af mere med mindre salt? Forbrugerne må gerne bruge salt. Det er bare vigtigt at smage på maden ved bordet, inden du drysser ekstra salt på og tilsætter salt lidt ad gangen, når du laver mad. En tommelfingerregel er, at der kan tilsættes 1-2 tsk. groft salt i en madret til 4 personer. Desuden er der andre måder at få maden til at smage af mere på. Du kan fx bruge flere krydderier og krydderurter i maden. Er der noget salt, der er sundere end andet? Teoretisk set vil forbrugerne få lidt mindre salt (natriumkloridindtagelse), hvis man erstatter alt husholdningssalt med salterstattere. Det er produkter, hvor op til halvdelen af natriumindholdet er erstattet primært med kaliumklorid. Danskerne får mellem 0 og 5 g husholdningssalt pr. dag, med et gennemsnit på ca. 1 g. Det vil for gennemsnitsdanskeren betyde ca. ½ g salt mindre pr. dag. Men for nogle kan det betyde en større nedsættelse. Det er selvfølgelig under forudsætning af, at du bruger samme mængde salterstatter som almindelig salt. Det er usikkert, om man bruger mere salterstatter end almindelig salt, fordi salterstattere smager af mindre. Det er ikke lykkedes at finde nogle undersøgelser, som belyser dette emne. Uanset om man vil skære ned på saltet ved at anvende salterstatter, eller ved at bruge mindre salt, skal man vænne sig til en mindre salt smag. Det er praktisk taget ikke muligt at få for lidt salt, idet vi kun har behov for omkring 1½ g dagligt. Dette kan normalt dækkes af det saltindhold, der naturligt findes i råvarerne. Hvad er målet med en indsats omkring salt? Vi håber, at vi kan skære 3 g salt af forbrugernes gennemsnitlige daglige indtag. Beregninger viser, at vi kan spare 1000 menneskeliv om året, hvis dette mål nås. Så her er der en stor gevinst, slutter Hanne Høberg Hansen. Kilde: Alt om kost. Fødevarestyrelsen 18 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::

19 NYT Få et kig ind i fremtidens slagterbutik og saml inspiration til dit næste projekt Få en forsmag på hele Danmarks spisekammer marts 2014 Glæd dig til tre inspirerende dage, hvor hele branchen mødes i Herning Oplev de mange spændende specialiteter på Gastronomitorvet, få inspiration på bæredygtighed og økonomi på Fremtidens Køkken og se alle produktnyhederne samlet på Foodexpo News området eller deltag, når økologien sættes i centrum mandag den 17. marts Læs mere og print dit gratis adgangskort på foodexpo.dk Scan og læg aftalen i din kalender 190x271_Foedevare_FE14_dec_MBK.indd 1 29/11/

20 :: TREND :: Ny strøm- og temperaturalarm Innovativ iværksætter fra Mors har skabt den revolutionerende strøm- og temperaturalarm, Sensorclip, der meget vel kan blive et stort eksport-eventyr Lasse Øst Petersen er ikke selv i tvivl. Hans opfindelse Sensorclip er en regulær verdensnyhed, hedder det i en pressemeddelelse. Sensorclip er en strøm- og temperaturalarm, der er forbavsende enkel at montere. Man klipser såmænd bare apparatet på en ledning, så er den monteret. Holmens Slagter i Nykøbing Mors har købt en alarm til fryseren, så han får en advarsel, hvis strømmen svigter på fryseren. Sensorclip har indbygget SIM-kort og korresponderer ved hjælp af roaming med brugeren, som får en og en sms, hvis strømforsyningen forsvinder, eller hvis temperaturen falder eller stiger til over de indstillede grænser. Alarmen har også en temperaturlog, så brugeren kan følge udviklingen i temperaturen over den tid, som måtte ønskes. - Der findes andre systemer på markedet, men ingen, der er tilnærmelsesvis lige så enkle at bruge. Samtidig er Sensorclip langt billigere end alternativerne, fastslår Lasse Øst Petersen, der holder til på et kontor i Nykøbing på Limfjords-øen Mors. Her har man de senere år for alvor lært at stave til udkant, men Lasse Øst Petersens opfindelse er et godt eksempel på, at der altså også foregår innovation i den danske provins. - Det her produkt er unikt, og det kan blive et stort eksporteventyr. Apparatet kan bruges i hele verden, forklarer Lasse Øst Petersen og tilføjer, at en strøm-alarm givetvis vil være en meget rimelig anskaffelse i lande, hvor strømforsyningen er helt anderledes ustabil end herhjemme. Sensorclip fungerer ved strømkilder fra 230 til 400 volt. Den kan både bruges af private og virksomheder. - Vi har været på markedet med denne alarm i kort tid, og vi er blevet Sensorclip er let at montere. Den klipses bare på en ledning. meget overraskede over mange af de kunder, som har købt den. Mange vil bruge den til formål, som vi slet ikke havde tænkt på, siger Lasse Øst Petersen, der i ryggen har et advisory board med nogle af lokalområdets mest respekterede erhvervsfolk. Foruden Lasse Øst Pedersen beskæftiger Sensorclip to sælgere. Apparatet er designet i Danmark og bliver produceret lokalt. Kokken & Jomfruen serverer julefrokost for mere end danskere inden jul Inden julen 2013 er overstået, og gaverne er pakket ud, vil mere end danskere have sat sig til bords med en julemenu fra Kokken & Jomfruen, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Dermed fastholder Kokken & Jomfruen sin position som Danmarks absolut største cateringvirksomhed, og netop nu står de fire moderne køkkener i København, Slagelse, Århus og Odense på gloende pæle for at få de mange tusinde retter gjort klar. - Vi har i december de to travleste weekender på året, hvor vi skal levere mere end kuverter, forklarer Henrik Nygaard, der er ejer af og direktør for Catering Danmark, som Kokken & Jomfruen er en del af. - At lave festmad kræver utroligt meget af organisationen bag. Bare en knækket tartelet kan ødelægge helheden. Vi har derfor opbygget et system, der styrer processen fra jord til bord, så vi gennem strenge procedurer og stramme tidsplaner sikrer maden fra den kommer ind som gode råvarer, til chaufførerne leverer den færdige mad hos kunden, siger Henrik Nygaard. At lave så mange kuverter kræver således meget af organisationen, men Kokken & Jomfruen har øvelsen efter næsten 40 år som Danmarks suverænt største cateringvirksomhed. Selv om retterne til årets julefrokoster tilsyneladende ligner sig selv, er der sket mange ændringer gennem årene. Hos Kokken & Jomfruen ændrer man løbende udvalget. - Vi plejer at sige, at vi laver mad med tradition og fornyelse, og her er julefrokosten et rigtigt godt eksempel. Vores julemad har udviklet sig gennem de 40 år, vi har eksisteret. Maden nu er mindre fed, og vore menuer har ofte en eller to former for salat, oplyser køkkenchef Lars Hansen. Kokken & Jomfruen sælger hvert år 1,3 millioner kuverter fra de fire køkkener i København, Slagelse, Odense og Århus. Dermed sikrer man, at man kan levere varm og veltillavet mad ud til alle egne af Danmark. 20 :: fødevaremagasinet :: Nr. 11 :: December 2013 ::