Gentofte Hospital Dato: / Klinisk-biokemisk afdeling. Validering

Transkript

1 Udarbejdet af: Taget i brug: Karin Heidemann Erstatter: Målegruppe: Alle, der deltager i validering Dokumenthistorik Revision: Rum nr.: Side / punkt Ændring / tilføjelse Hvor det forekommer Alt vedrørende rapportskrivning ændret på baggrund af bilag 3 6 / Korrekthed U Måling og U CRM ændret til u Måling og u CRM Hvis 2 gange den kombinerede usikkerhed er mindre end forskellen mellem den certificerede (C CRM og den målte værdi (C Måling ) er der ingen påviselig bias. Hvis 2 gange den kombinerede usikkerhed er større end forskellen mellem den certificerede (C CRM og den målte værdi (C Måling ) er der påviselig bias. 6 / Korrekthed ændret til Hvis 2 gange den kombinerede usikkerhed er større end forskellen mellem den certificerede (C CRM og den målte værdi (C Måling ) er der ingen påviselig bias. Hvis 2 gange den kombinerede usikkerhed er mindre end forskellen mellem den certificerede (C CRM og den målte værdi (C Måling ) er der påviselig bias. Tilføjet Udarbejdelse af præcisionsprofilen er ikke et krav til validering i henhold til RL 6 Ref. 2 men derimod et ønske fra Klinisk- 11 / Præcisionsprofil biokemisk afdelings ledende overlæge Titel ændret til Ekspanderet relativ kombineret standard måleusikkerhed 12 / Måleusikkerhedsbudget 13 / Ekstern kvalitetssikring Punktet tilføjet. 13 / Andre forhold Punktet tilføjet. 13 / Erklæring om validitet Punktet tilføjet. khe _sop 0009 Gentofte Side 1 af 16

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definition Objektivt vidnesbyrd... 3 Krav... 3 Formål... 3 Afgrænsning... 3 Ansvar... 3 Fremgangsmåde... 4 sgrundlag... 4 Registrering af de opnåede resultater... 5 Validitetserklæring... 5 Tilvænningsperiode... 5 Indsamling og vurdering af analysekarakteristik... 5 Apparatursammenligning... 5 Metrologisk sporbarhed... 5 Korrekthed... 6 Måleinterval... 7 Detektionsgrænse... 7 Analytisk specificitet... 8 Linearitet... 8 Intermediær præcision... 9 Bestemmelse af sd indled (intraserielle sd) Bestemmelse af intermediær impræcision Præcisionsprofil Robusthed Afsmitning Præanalytiske forhold Ekspanderet relativ kombineret standard måleusikkerhed Ekstern kvalitetssikring Andre forhold Referenceinterval og oprindelse Opbevaring og arkivering Referencer Bilag Appendix A Appendix B khe _sop 0009 Gentofte Side 2 af 16

3 Indledning Såfremt en akkrediteret analyse skal overføres til en ny metode/procedure, skal denne valideres før ibrugtagning. Ved validering af en metode fastlægges muligheder og begrænsninger i anvendelse af denne, den statistiske sikkerhed af resultaterne, særlige kritiske aspekter og procedurer for den løbende kvalitetssikring af metoden. Udvælgelse af undersøgelser og målemetoder sker i samråd med de kliniske afdelinger, som anvender analyseresultaterne. Definition Bekræftelse af ved tilvejebringelse af objektivt vidnesbyrd at kravene til en specifik tilsigtet brug eller anvendelse er blevet opfyldt. Ref. 6 Objektivt vidnesbyrd Data, der underbygger tilstedeværelsen af eller sandheden om noget. Ref. 6 Krav Behov eller forventning, der er udtrykt, alment underforstået eller obligatorisk. Ref. 6 Formål Formålet med denne vejledning er at dokumentere, at s analysemetoder overholder de stillede kvalitetsspecifikationer. Kvalitetsmålene til analyserne er fastlagt, så de ud fra en lægelig vurdering vil opfylde klinikernes behov. Denne vejledning beskriver, hvilke parametre, som skal bestemmes ved en validering og giver for nogle af disse forslag til praktisk udførelse. Afgrænsning Vejledningen omfatter som minimum alle analyser, der er akkrediteret på. Nye analysemetoder, samt metoder, der ændres skal valideres inden de frigives til rutinemæssig anvendelse på. Ved ændring af analysemetode tager specialisten og afdelingsledelsen sammen med klinikere stilling til, hvilke af nedenstående punkter, der skal gennemføres og dokumenteres. Ansvar Kvalitetslederen er ansvarlig for at relevante medarbejdere informeres om denne vejlednings formål og indhold. Den for analysen/metoden/udstyret ansvarlige specialist foretager valideringen i samarbejde med sektionsleder, kvalitetsleder, bioanalytikerunderviser og eventuelle superbrugere samt andre relevante medarbejdere. khe _sop 0009 Gentofte Side 3 af 16

4 Fremgangsmåde en består af følgende trin: Kvalitetsmål, der opstilles af (jf. i øvrigt reference 2): myndigheder organisationer, der udbyder præstationsprøvningsprogrammer, klinikere, subsidiært af s ledelse, publicerede anbefalinger, kvalitetsmål ud fra aktuel state of the art, Evaluering af analysekvalitetens indvirkning på kliniske beslutninger generelt, Evaluering af analysekvalitetens indvirkning på specifikke kliniske beslutninger, baseret på studier af det endelige kliniske resultat ( clinical outcome ) Indsamling af dokumentation data fra leverandører og faglitteratur samt behandling af disse dokumentation for sikkerhed og hygiejne kalibreringsrapporter dokumentation vedrørende kontrolmaterialer med tilhørende måledata (f.eks. LJ-plot fra FlexiLab i valideringsperioden) opstilling af en plan for nødvendige eksperimentelle undersøgelser mulighed for anvendelse af præstationsprøvninger Udførelse af den eksperimentelle undersøgelse Registrering af de opnåede resultater Udarbejdelse af validitetserklæring. sgrundlag Uddrag af af måleprocedurer (metodevalidering) i klinisk biokemiske laboratorier. RL 6, DANAK, Ref. 2 en eller dele af den kan være udført af diagnostikaproducenten eller af andre laboratorier. Med ikrafttræden af Bekendtgørelse om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik ( IVDdirektivet ), er diagnostikaproducenten siden december 2003 lovmæssigt forpligtiget til at udføre en omfattende validering, hvorfor laboratoriets egne praktiske undersøgelser kan reduceres tilsvarende laboratoriet skal dog sikre, at metoden fungerer efter hensigten i eget laboratorium. I alle tilfælde bør dokumentationen, svarende til en fuld validering, være tilgængelig for laboratoriet. Dette indebærer, at hvis der er data tilgængelig fra producenter om metoder, der er CE-mærkede, f.eks. i form af kit-indlæg, behøver vi ikke udføre undersøgelser af disse, såfremt disse lever op til vores krav. Det kan være nødvendigt at rekvirere supplerende dokumentation til udredning af oplysninger i kit-indlæg. khe _sop 0009 Gentofte Side 4 af 16

5 Registrering af de opnåede resultater Registrering af opnåede resultater og udarbejdelse af erklæring foretages af den for analysen ansvarlige specialist i samarbejde med de medarbejdere, der har deltaget ved valideringen. For analysemetoder, der leveres færdigt udviklet, forventes de nødvendige oplysninger, med få undtagelser, at kunne indhentes fra leverandøren. Der suppleres med egne data vedrørende analysekarakteristik. Validitetserklæring Validitetserklæringen skrives i skabelon. Validitetserklæringen afleveres til forud godkendelse hos kvalitetslederen. Validitetserklæringen videregives til bemyndiget person, som (ved underskrift på erklæringen) godkender metodens validitet. Tilvænningsperiode Før validering af analyser analyseret på nyt udstyr gennemføres en tilvænningsperiode på mindst 5 dage for at opnå fortrolighed med analysemetoden/udstyret med hensyn til betjening, kalibrering, kvalitetskontrol, vedligeholdelse og fejlfinding. Hvis der er operationelle problemer kan tilvænningsperioden forlænges. Indsamling og vurdering af analysekarakteristik Apparatursammenligning Såfremt der benyttes 2 apparater, som anvendes i flæng til resultatafgivelse, skal der foretages en sammenligning mellem disse. Formålet med en apparatursammenligning er at konfirmere, at de 2 apparater måler ens. Identificeres en klinisk betydende bias, skal der tages stilling til eventuelle forholdsregler inklusiv korrektion. Forslag til praktisk udførelse: Der foretages parallel-analysering i minimum 5 dage med minimum 30 resultatpar (dvs. der analyseres i gennemsnit 6 resultatpar pr. dag), hvis det er muligt i hele måleintervallet. Prøverne analyseres eventuelt i dobbeltbestemmelse, disse gerne i 2 forskellige kørsler. Data fra kørsler med påviste fejl medtages ikke i metodesammenligningen. Resultaterne bearbejdes i Microsoft Excel regneark i henhold til instruks 0745 Indtastning i regneark til metodesammenligning. Metrologisk sporbarhed Definition: Egenskab hos et måleresultat eller værdien for en normal (målestandard), hvorigennem måleresultatet eller værdien kan relateres til givne referencer, sædvanligvis nationale eller internationale normaler, gennem en ubrudt kæde af sammenligninger, der alle har en oplyst usikkerhed Ref.2 (normal (målestandard) = kalibrator). Toppen af kalibreringskæden samt enhed angives oplysninger indhentes hos producent. khe _sop 0009 Gentofte Side 5 af 16

6 2 2 u Måling ucrm Korrekthed Definition: Grad af overensstemmelse mellem middelværdien for en stor serie af måleresultater og en accepteret referenceværdi Ref 2 En analyses korrekthed er, i hvor høj grad analysemetoden bestemmer den accepterede værdi. Korrektheden har ingen talværdi, men kan eventuelt udtrykkes som relativ bias (egentlig inkorrekthed) (formel 5, Appendix A). Metodens korrekthed kan vurderes ved: analysering af certificeret referencemateriale eller lignende genfindingsforsøg sammenligning med andre laboratorier, der anvender samme eller anden metode jf. Metodesammenligning Korrektheden bør bestemmes i mindst 2 niveauer For at tage højde for en eventuel variation mellem kørsler skal bias være bestemt over flere dage. Bias vurderes i henhold til forslag fra Institute for Reference Materials and Measurements jf. bilag 2 dette er som følger: 1. Beregn standard usikkerheden for den certificerede værdi (u CRM ), denne beregnes ved at dividere den ekspanderede usikkerhed med ekspansionsfaktoren, som begge er oplyst på certifikatet. 2. Estimér usikkerheden på målingerne (u Måling ) af referencematerialet, til dette kan standarddeviationen (sd) anvendes. 3. Kombiner de to usikkerheder (u Kombineret ) = 4. Hvis 2 gange den kombinerede usikkerhed er større end forskellen mellem den certificerede (C CRM og den målte værdi (C Måling ) er der ingen påviselig bias. Hvis 2 gange den kombinerede usikkerhed er mindre end forskellen mellem den certificerede (C CRM og den målte værdi (C Måling ) er der påviselig bias. Identificeres en klinisk betydende relativ bias, skal der tages stilling til eventuelle forholdsregler inklusiv korrektion. Forslag til praktisk udførelse: Forslag A Relativ bias bestemt ved anvendelse af certificeret referencemateriale Der måles over flere dage, således at der opnås mindst 8 bestemmelser. Til vurdering af bias benyttes skabelon til regneark (bias-dg) faneblad BIAS (app- 1) henholdsvis BIAS (app-2). Forslag B Relativ bias bestemt ved anvendelse af sporbart, kommercielt referencemateriale eller internt kontrolmateriale med tildelt værdi Der måles over flere dage, således at der opnås mindst 8 bestemmelser. Til vurdering af bias benyttes skabelon til regneark (bias-dg) faneblad BIAS (app- 1) henholdsvis BIAS (app-2). khe _sop 0009 Gentofte Side 6 af 16

7 Forslag C Relativ bias bestemt ved anvendelse af metodesammenligning Sammenligning af analyseresultater med analyseresultater fra en anden metode/laboratorium. Den anden metode bør være en anerkendt og veldokumenteret metode. Det andet laboratorium skal have samme sporbarhedstop og bør være akkrediteret. Jf. i øvrigt Metodesammenligning. Forslag D Relativ bias bestemt ved hjælp af genfindingsforsøg 1. Til forsøget anvendes patientprøvepool. 2. Patientprøvepoolens koncentration bestemmes ved gentagne målinger. 3. Der tilsættes kendte mængder analyt (f.eks. ren stof, referencemateriale, kalibreringsmateriale eller kontrol), så slutkoncentrationerne forventes at dække hele måleintervallet eller det klinisk vigtige område. Slutkoncentrationerne beregnes ved hjælp af formel 6 eller 7 (Appendix A). 4. Det anbefales at udføre forsøget i 4 analyseserier med 4 niveauer i hver serie. 5. Genfindingen beregnes ved hjælp af formel 8 (Appendix A). 6. Genfindingernes gennemsnit subtraheres fra 100 %. Resultatet af dette er et mål for den relative bias. Måleinterval Definition: Et lukket interval af mulige måleværdier, der er tilladt med en analysemetode, er afgrænset af den nedre målegrænse og den øvre målegrænse, og som har en angivet maksimal måleusikkerhed Ref. 2. Det skal altid vurderes, om metodens måleinterval under hensyntagen til usikkerhedskrav er overensstemmende med det område, der er af interesse for klinikerne. Oplysninger indhentes hos leverandør (=analytisk måleinterval), men skal i tvivlstilfælde altid verificeres. Såfremt det er muligt at opkoncentrere eller fortynde, oplyses det ændrede måleinterval. I disse tilfælde skal det dokumenteres ved målinger inkl. kalibrering også i det udvidede område, at måleværdierne har en usikkerhed mindre end den maksimale tilladte værdi. Den funktionelle sensitivitet (defineret som CV ved intermediær præcisionsunderundersøgelse (præcisionsprofil) på f.eks. mindre end 20 %) kan indgå i fastsættelse af nedre målegrænse. Ref. 5 For metoder, hvortil der anvendes CE-mærkede reagenser og kalibratorer, er producenten lovmæssigt forpligtiget til at angive måleintervallet og den tilhørende maksimale måleusikkerhed. Forslag til praktisk udførelse: Den nedre målegrænse (= nedre kvantifikationsgrænse) kan bestemmes på følgende måde: En prøve med en koncentration tæt på den af leverandøren oplyste nedre måleinterval analyseres 20 gange, sd beregnes ud fra formel 1 (Appendix A). Den nedre kvantifikationsgrænse, defineret som 10sd, beregnes. Detektionsgrænse Definition: En metodes detektionsgrænse er den laveste værdi, der med vis sandsynlighed er forskellig fra 0, men ikke nødvendigvis kvantificeres med en eksakt værdi. For nogle parametres vedkommende kan det være relevant at bestemme detektionsgrænsen, f.eks. medikamenter. Oplysninger kan indhentes hos producent. Hvis der anvendes oplysninger fra producenten, skal man være opmærksom på, om der er anvendt 3sd eller 5sd til beregning. Hvis der er anvendt 3sd, skal man omregne detektionsgrænsen, så den svarer til 5sd. khe _sop 0009 Gentofte Side 7 af 16

8 Forslag til praktisk udførelse: Detektionsgrænsen bestemmes ved gentagne målinger (f.eks. 20) på patientprøver med meget lav måleværdi, subsidiært ved gentagne målinger på nul-kalibratoren 2. sd beregnes ud fra formel 1 (Appendix A) - benyt evt. skabelon til regneark (bias-dg) faneblad DG (app-1) henholdsvis DG (app-2), hvis der benyttes flere apparater. Detektionsgrænsen, defineret som 5sd, beregnes. Ref. 2 Analytisk specificitet Definition: Måleprocedurens evne til alene at måle målestørrelsen. Ref. 2 Oplysninger fra producent anvendes. Kun i særlige tilfælde, f.eks. ved henvendelse fra kliniker, udføres egne eksperimenter, hvor kendt indhold af beslægtede stoffer (krydsreaktionsforsøg) eller potentielt interfererende stoffer (tilsætningsforsøg) kan testes. Linearitet Definition: Direkte proportionalitet mellem måleværdi og værdi af målestørrelsen inden for måleintervallet Ref. 2. Det vil sige der er lineær sammenhæng mellem kendte/oplyste og målte koncentrationer. At der er linearitet inden for måleintervallet kan verificeres ved at analysere en række fortyndinger af en prøve med høj koncentration, under forudsætning af, at matrix-effekten ikke ændres ved fortynding. I særlige tilfælde kan komponenten tilsættes uden at matrixen ændres. Koncentrationsniveauer til verifikation af linearitet bør vælges ud fra følgende kriterier: Nedre grænse i det opgivne måleinterval eller nedre grænse for opgivet linearitetsområde bør være repræsenteret. Øvre grænse i det opgivne måleinterval eller øvre grænse for opgivet linearitetsområde bør være repræsenteret. Så tæt på kliniske beslutningsgrænser som muligt. Forslag til praktisk udførelse: Der bør altid anvendes materiale med matrix, der er så nær det sædvanlige prøvemateriale som muligt. Hvis der anvendes patientprøvepool bør denne være fri for kendt interferens. Linearitetsundersøgelsen foretages på 1 enkelt arbejdsdag. Der måles i mindst 5 koncentrationsniveauer, der analyseres som trippel-bestemmelse i tilfældig rækkefølge. Forslag A Individuelle patientprøver (eller patientprøvepool) med høj koncentration fortyndet med individuel patientprøve (eller patientprøvepool) med lav koncentration Prøvematerialet er en patientprøve/patientprøvepool som fortyndes med en anden patientprøve/patientprøvepool, således at koncentrationerne er ækvidistante, benyt evt. fortyndingsmodel 1 eller 2 (Appendix B). khe _sop 0009 Gentofte Side 8 af 16

9 Forslag B - Individuel patientprøve (eller patientprøvepool) tilsat analyt Det kan være nødvendigt at supplere en patientprøve/patientprøvepool med analyt. Suppleringsmaterialet, som indeholder analytten behøver ikke at være 100 % rent, hvis det er frit for kendte interfererede stoffer. Hvis en koncentreret opløsning af analytten anvendes, fortyndes patientprøve/patientprøvepool så lidt som muligt (< 10 % anbefales). Den berigede patientprøvepool fortyndes med det af leverandøren anbefalede fortyndingsmateriale, således at koncentrationerne er ækvidistante, benyt evt. fortyndingsmodel 1 eller 2 (Appendix B). Forslag C - Individuel patientprøve (eller patientprøvepool) med høj koncentration fortyndet med anbefalet fortyndingsmateriale Patientprøvepool med høj koncentration fortyndes med det af leverandøren anbefalede fortyndingsmateriale, således at koncentrationerne er ækvidistante, benyt evt. fortyndingsmodel 1 eller 2 (Appendix B). Forslag D - Kommercielt tilgængelige kontroller/kalibratorer/linearitets materiale Det kan være nødvendigt at anvende kommercielt tilgængelige materialer, vær opmærksom på at analytten er i samme fysiologiske form, som den der bestemmes i det sædvanlige prøvemateriale, f.eks. proteinbundet eller metabolit. Det kommercielle materiale fortyndes med det af leverandøren anbefalede fortyndingsmateriale, således at koncentrationerne er ækvidistante, benyt evt. fortyndingsmodel 1 eller 2 (Appendix B). Databehandling og vurdering 1. Undersøg de indsamlede data for tydelige store forskelle. Hvis en analytisk eller teknisk fejl kan identificeres, forkastes hele serien. Fejlen udbedres og linearietetsforsøget gentages. 2. Hvis ingen fejl kan identificeres kan maksimalt 1 niveau udelukkes som outlier. 3. Gennemsnittet af de målte koncentrationer indsættes som funktion af de beregnede i et xy-plot. Koncentrationerne beregnes efter formel 6 eller 7 (Appendix A) - benyt evt. skabelon til regneark (Lin) faneblad L-5 pools (app-1) eller L-6 pools (app-1) henholdsvis L- 5 pools (app-2) eller L-6 pools (app-2), hvis flere apparaturer anvendes. 4. Forventede værdier vises som funktion af reelle værdier i et XY-plot. Kurvens form er et udtryk for lineariteten, der kan vurderes visuelt. Intermediær præcision Definition: Grad af overensstemmelse mellem uafhængige måleresultater, opnået med samme analysemetode på identisk prøvemateriale i samme laboratorium, men angivet under forskellige målebetingelser. Ref. 2 Præcisionen har ingen talværdi, men udtrykkes som impræcision (sd eller CV). Impræcisionen bør bestemmes i mindst 2 niveauer. khe _sop 0009 Gentofte Side 9 af 16

10 I den intermediære impræcision er indeholdt flere apparater dag til dag bioanalytiker til bioanalytiker (hvis flere bioanalytikere udfører analysen/betjener udstyret) reagens lot til reagens lot (hvis der skiftes lot.nr. i perioden) kalibrator lot til kalibrator lot (hvis der skiftes lot.nr. i perioden). Hvis der analyseres på flere apparater i flæng, pooles data fra alle apparaterne. Hvis skabelonen (Imp) benyttes, beregnes de poolede værdier automatisk i fanebladet Imp-pt (poolet) / Imp-dob (poolet). Forslag til praktisk udførelse: Til gennemførsel af præcisionsundersøgelsen benyttes så vidt mulig prøver med kendt værdi og matrix, der er så nær det sædvanlige prøvemateriale som muligt. Stabile frosne pools af patientprøver er at foretrække, men der kan evt. benyttes et stabilt kommercielt tilgængeligt kontrolmateriale. Koncentrationsniveau til bestemmelse af impræcisionen vælges ud fra et af følgende kriterier: nedre og øvre grænser af det opgivne totale måleinterval er repræsenteret. så tæt på kliniske beslutningsgrænser som muligt. Bestemmelse af sd indled (intraserielle sd) Der foretages indledende beregninger af sd (sd indled ), denne benyttes til vurdering af outliers. Før den egentlige evaluering analyseres 20 bestemmelser af materiale med koncentration nær koncentration af det materiale, der senere anvendes ved den egentlige bestemmelse. Hvis der foretages bestemmelse af impræcisionen i flere niveauer, skal der også foretages bestemmesle af sd ndled samme antal niveauer. sd indled beregnes ved hjælp af formel 1 (Appendix A) benyt evt. skabelon til regneark (Imp) faneblad SDindled (app-1) henholdsvis SDindled (app-2) hvis flere apparaturer anvendes. Bestemmelse af intermediær impræcision Impræcisionen bestemmes ud fra patientprøve(r) med hensyntagen til de tidligere nævnte kilder til variation. Princippet er, at prøven/prøverne skal udsættes for de samme varierende omstændigheder som patientprøverne udsættes for. Forslag til praktisk udførelse: Forslag A Gentagne analyseringer på samme patientprøve Der beregnes standarddeviation (sd) eller variationskoefficient (CV) på resultater fra 30 analyseringer af patientprøven gerne udført over dage, såfremt prøvematerialet er holdbart så længe. Vurdering af outliers: Ved absolut afvigelse mellem en bestemmelse og middelværdien på > ±5.5 sd indled skal resultatet forkastes og ny analysering foretages således, at der opnås 30 resultater. Beregning af sd intermediær et apparatur sd beregnes ved hjælp af formel 1 (Appendix A), CV beregnes ved hjælp af formel 3 (Appendix A) - benyt evt. skabelon til regneark (Imp) faneblad Imp-pt. (app-1). khe _sop 0009 Gentofte Side 10 af 16

11 Beregning af sd intermediær to apparaturer sd beregnes ved hjælp af formel 1 (Appendix A), CV beregnes ved hjælp af formel 3 (Appendix A) benyt evt. skabelon til regneark (Imp) faneblad Imp-pt (app-1) henholdsvis Imp-pt (app-2). Fanebladet Imp-pt (poolet) bliver automatisk opdateret, det er resultatet i dette regneark, som vurderes i forhold til de stillede kvaltetsmål. Forslag B Dobbeltbestemmelse på forskellige patientprøver i samme niveau Der udføres dobbeltbestemmelse på 20 patientprøver i omtrent samme niveau. Vurdering af outliers: Ved absolut afvigelse mellem en bestemmelse og middelværdien på > ±5.5 sd indled skal resultatet forkastes og ny analysering foretages således, at der opnås 20 dobbeltbestemmelser. Beregning af sd intermediær et apparatur sd beregnes ved hjælp af formel 2 (Appendix A), CV beregnes ved hjælp af formel 3 (Appendix A) benyt evt. regneark (Imp) faneblad Imp-dob. (app-1). Beregning af sd intermediær to apparaturer sd beregnes ved hjælp af formel 2 (Appendix A), CV beregnes ved hjælp af formel 3 (Appendix A) benyt evt. regneark (Imp) faneblad Imp-dob. (app-1) henholdsvis Imp-dob (app-2). Fanebladet Imp-dob (poolet) bliver automatisk opdateret, det er resultatet i dette regneark, som vurderes i forhold til de stillede kvalitetsmål. Vurdering af impræcision De beregnede impræcisioner sammenlignes med de opstillede kvalitetsmål. Er de beregnede impræcisioner lavere end de opstillede kvalitetsmål, opfylder analysen kvalitetsmål. Er det opstillede kvalitetsmål udtrykt i variationskoefficient (CV) kan disse omregnes til sd ved hjælp af formel 4 (Appendix A). Præcisionsprofil Udarbejdelse af præcisionsprofil er ikke et krav til validering i henhold til RL 6 Ref. 2 men derimod et ønske fra s ledende overlæge. Analysens præcisionsprofil gør det mulig at estimere variationskoefficienter (CV) for prøver med varierende koncentration. Præcisionsprofilen afhænger blandt andet af analysens sensitivitet i forskellige koncentrationsniveauer, idet høj CV er udtryk for lav sensitivitet og lav CV er udtryk for høj sensitivitet. Forslag til praktisk udførelse: 1. Der analyseres som minimum 5 prøver med koncentrationer fordelt over hele måleintervallet. 2. Prøverne analyseres som dobbeltbestemmelse i 5 dage. Hvor materialet ikke er holdbart i 5 dage, analyseres i så mange dage som det i følge leverandøren af analysemetoden er holdbart. 3. Gennemsnit og CV beregnes ved hjælp af formel 3 (Appendix A) og vises grafisk i et koordinatsystem med CV som funktion af koncentrationen. Benyt evt. skabelon til regneark faneblad Profil-fælles (app-1) henholdsvis Profil-fælles (app-2), hvis der er fælles referenceinterval for kvinder og mænd og der benyttes flere apparater Benyt evt. skabelon til regneark faneblad Profil-uens (app-1) henholdsvis Profil-uens (app-2), hvis der er forskellige referenceintervaller for kvinder og mænd og der benyttes flere apparater khe _sop 0009 Gentofte Side 11 af 16

12 Robusthed Ved validering af en analysemetodes robusthed er det vigtigt at fremkalde ændringer i ydre forhold, som kan tænkes at have indflydelse på målingerne f.eks. skift af reagenslot og kalibratorlot, temperatur og operatør. Størrelsen af evt. observerede afvigelser bør angives, men i praksis vil en fuldstændig vurdering af metodens robusthed ikke kunne nås inden for den tidsperiode, en validering sædvanligvis omfatter. Er analysemetoden CE-mærket i overensstemmelse med IVD-direktivet bør validering af robusthed kunne baseres på producentens oplysninger. Ref. 2 Afsmitning Afsmitning kan deles i reagensafsmitning og prøveafsmitning. Reagensafsmitning ses især ved random access apparatur og vil ofte være beskrevet af producenten. På grund af de mange kombinationsmuligheder bliver denne type afsmitning dog tit først opdaget, når apparaturet er taget i anvendelse i daglig drift. Prøveafsmitning ses især ved batch-analysering og kan undersøges ved at måle patientprøver med lave og høje koncentrationer i defineret rækkefølge. Ref. 2 Oplysninger fra producent anvendes. Præanalytiske forhold Beskrivelse af præanalytiske forhold, som kan have indflydelse på måleresultaterne, f.eks. patientforberedelse, prøvetagning, prøvehåndtering, opbevaring og transport. Ekspanderet relativ kombineret standard måleusikkerhed Definition: En parameter knyttet til måleresultatet og som karakteriserer de værdiers spredning, som med rimelighed kan tillægges målestørrelsen.. Forklaring i henhold til RL 6. Ref- 2 Usikkerhedsbudgettets formål er at orientere brugerne om den samlede måleusikkerhed for en given værdi samt at vise laboratoriet, hvor meget hver faktor bidrager til den samlede usikkerhed og dermed fokusområde for forbedring af den samlede kvalitet. Usikkerhedsbudgettet skal omfatte alle kendte betydende bidrag til usikkerheden. Disse kan med fordel grupperes for at gøre beregningen simplere. Almindeligvis vil følgende elementer være tilstede: 1. usikkerhedskomponenter ved præanalytiske forhold 2. usikkerheden på bestemmelse (tilskrivelse) af kalibratorens værdi 3. usikkerhed på bias-korrektioner 4. usikkerheden på selve målingen (sædvanligvis den intermediære præcision) Budgetterne bør, såfremt der ikke på overkommelig vis kan etableres eksperimentelle data, baseres på valide skøn. Usikkerhed fra så mange betydende faktorer som muligt skal være indeholdt i usikkerhedsbudgettet. I praksis mangler der ofte gode data for usikkerhedskomponenter ved præanalytiske forhold. DANAK finder det derfor indtil videre tilstrækkeligt, at usikkerhedsbudgetter kun dækker punktere 2,3 og 4 i de tilfælde, hvor pålidelige data for usikkerheden for de præanalytiske forhold ikke er let tilgængelige. khe _sop 0009 Gentofte Side 12 af 16

13 Den intraindividuelle biologiske variation kan være relevant ved vurdering af måleresultatet, men kan opgives særskilt til klinikeren. Det skal dog bemærkes, at tilgængelige tal for intraindividuel biologisk variation kun dækker raske individer, og det er ofte uklart, om prøvetagningsusikkerhed indgår i tallene Analysemetodens kombinerede standard måleusikkerhed bestemmes i henhold til vejledning 0026 Beregning af usikkerhed. Husk angivelse af usikkerhedskomponenternes oprindelse. Ekstern kvalitetssikring Angivelse af anvendt(e) ekstern kvalitetssikringskontroller og hvor resultaterne for disse findes. Andre forhold Angivelse af eventuelle andre forhold, som har betydning for analysen. Referenceinterval og oprindelse Angivelse af referenceinterval og dets oprindelse. Opbevaring og arkivering Validitetserklæringen nummereres alle efter følgende mønster: V-XXX/YY, hvor XXX er et entydigt nummer, som tildeles af kvalitetsleder og YY er versionsnummeret. Validitetserklæringen arkiveres elektronisk som V-XXX valgfrit navn i mappe med navnet på aktuel apparatur eller analyse i følgende mappe: P:\Klinisk_biokemisk_afdeling\Dokumenter\. Kopi af validitetserklæringen opbevares sammen med relevant litteratur (evt. i kopi) i mappe mærket Apparaturspecifikationer ved analysepladsen. Original af validitetserklæringen opbevares sammen med relevant litteratur (evt. i kopi) i mappe mærket i brandsikkert skab i rum 110d. Referencer 1. ISO punkt af måleprocedurer (metodevalidering) i klinisk biokemiske laboratorier. RL 6, DA- NAK, NCCLS. Evalutation of Precision Performance of Clinical Chemistry Devices. Vol. 19 No. 2; Approved Guideline. NCCLS document EP5-A (ISBN X). NCCLS, 940 West Vally Road, Suite 1400, Wayne, PA , USA, NCCLS. Method Comparison and Bias Estimation Using Ptient Samples. Vol 22. No. 19; Approved Guideline - second EditionNCCLS docoument EP9-A2 (ISBN ). NCCLS, 940 West Vally Road, Suite 1400, Wayne, PA , USA, Westgard,J.O: Basic Method Validation. Training in Analytical Quality Management for Healthcare Laboratories (ISBN ). WesTgard QC, 7614 Gray Fox Trail Madison, WI 53717, USA, DS/EN ISO 9000 Kvalitetsstyringssystemer Grundprincipper og ordliste Bilag 1. af måleprocedurer (metodevalidering) i klinisk biokemiske laboratorier. RL 6, DANAK, Toussaint, B: Characteristics and uses of certified reference materials. DEKS brugermøde. khe _sop 0009 Gentofte Side 13 af 16

14 3. Informationsbrev af fra DANAK angående metodevalideringer. Appendix A Formel 1) sd = x x i n n i 1 (x - x n -1 i ) 2, hvor = Middelværdien af målingerne = = Måling i = Antal målinger x1 x2... n x n Formel 2) sd = (x 1 2n x 2 ) 2, hvor x 1 = x 2 = n = 1. bestemmelse i dobbeltbestemmelsen 2. bestemmelse i dobbeltbestemmelsen Antal dobbeltbestemmelser Formel 3) CV = sd 100 x %,hvor sd x = standarddeviationen, jvf. formel 1 = Gennemsnittet af koncentrationsmålingerne af prøven Formel 4) sd = CV x 100,hvor CV = Variationskoefficienten udtrykt i procent x = Gennemsnittet af koncentrationsmålingerne af prøven Formel 5) (x Måling kendt værdi) 100 Relativ bias = % kendt værdi khe _sop 0009 Gentofte Side 14 af 16

15 Formel 6) Beregning af koncentration ved sammenblanding af 2 væsker Beregnet koncentration = (C V i (V i i C j V ) j V ) j, hvor C i V i C j V j = Koncentrationen af pool i = Volumen af pool i = Koncentrationen af pool j = Volumen af pool j Formel 7) Beregning af koncentration, når der tilsættes fast stof til opløsning Beregnet koncentration = C V i i m V i 1000 M, hvor C i V i m M = opløsningens koncentration i mmol/l = opløsningens volumen i liter = massen af det afvejede stof i gram = molmassen af det afvejede stof i g/mol Formel 9) Genfinding = Genfundet koncentration Tilsat koncentration 100 % khe _sop 0009 Gentofte Side 15 af 16

16 Appendix B Fortyndingsmodel 1) Fortyndingsmodel 2) 5 koncentrationsniveauer Patientprøvepool med lav koncentration Pool 1: eller anbefalet fortyndingsmateriale Pool 2: 3 dele pool del pool 5 Pool 3: 2 dele pool dele pool 5 Pool 4: 1 del pool dele pool 5 Pool 5: Patientprøvepool med høj koncentration eller beriget patientprøvepool eller kommercielt materiale 6 koncentrationsniveauer Patientprøvepool med lav koncentration Pool 1: eller anbefalet fortyndingsmateriale Pool 2: 4 dele pool del pool 6 Pool 3: 3 dele pool dele pool 6 Pool 4: 2 del pool dele pool 6 Pool 5: 1 del pool dele pool 6 Pool 6: Patientprøvepool med høj koncentration eller beriget patientprøvepool eller kommercielt materiale khe _sop 0009 Gentofte Side 16 af 16