Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks
|
|
|
- Frans Dalgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Formål Formålet er at teste udstyr til måling af nitrat i dræn- og vandløbsvand under feltforhold. Det skal undersøges med hvilken nøjagtighed og præcision nitratkoncentrationen i drænvand kan bestemmes med 4 forskellige typer af måleudstyr til måling af nitratkoncentrationer. Det undersøges endvidere om måleudstyret er påvirket af matrixeffekter i drænvand. Udstyr Følgende udstyr er testet: Tabel 1. Udstyr til test Metode Fabrikant Måleområde (mg NO3 - -N L -1 ) Protokol Affald Nitrat sensor NeuLog NUL-241 0, Bilag 1 Intet Nitrat sensor YSI Professional Plus Bilag 2 Intet Nitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks Spektrofotometri Spectroquant Colorimeter 0,3-30 Bilag 4 Cadmium Protokol for anvendelse af udstyret findes i de nævnte bilag. Alle sensorer er kaliberet på en indkøbt standard på 10 mg nitrat-n pr. liter. Forsøgsdesign Hvert udstyr testes inden for det sit måleområde. For det udstyr der skal kaliberes sker dette efter forhandlerens anvisninger med en standard på 10 mg nitrat-n pr. liter. Efter kalibering udføres en test hvor udstyret anvendes til at bestemme en standardkuve af kaliumnitrat lavet i milliq vand for at undersøge linariteten i måleområdet. Standardkurven dækker mindst fem koncentrationer inden for måleområdet. Desuden laves en test, hvor forskellige koncentrationer af standard er tilsat drænvand, for at undersøge om målemetoderne påvirkes af en matrixeffekt fra drænvandet. Standardkurver i milliq vand: Standardkurver laves i målekolber i milliq vand ud fra en 300 mm stock opløsning af KNO 3 i milliq vand. Detaljer i ses i tabel 1. Bestemmelse af recovery af intern standard: For at undersøge om der i drænvand er stoffer der dæmper signalet, dermed medfører underestimering af drænvandsprøvens koncentration (matrixeffekt) tilsættes en spike af en standardopløsning og andelen af denne spike der kan genfindes beregnes. Prøver af drænvand tilsættes en standard opløsning af KNO 3 i milliq vand. Den resulterende koncentration i prøven skal være ca. 2 x drænvandskoncentrationen. Det tilsigtes at volumen af stockopløsning udgør maksimalt 10% af den spikede prøves total volumen, for at undgå at fortynde matrixeffekten bort. Fremstilling af standarder: Stock : 300 mm stock opløsning fremstilles som 3,035 g KNO 3 i 100 ml MilliQ vand= 300,2 mm Tabel 2. Standarder fra 0-80 mg nitrat-n pr. liter NO3-N (mg/l)
2 NO3-N (mm) 0 0,36 0,71 1,07 1,43 1,78 2,14 2,86 3,57 4,28 5,71 V kolbe (ml) V stock µl Resultater Spektrofotometer Standardkurve - Måleområdet for metoden er 0-30 mg nitrat-n pr. liter. Nulkalibering sker på en kuvette med MilliQ vand. Resultater ses i figur 1. Linjen i figur 1 viser en 1:1 overensstemmelse mellem standard og måleresultat Metoden overestimerer kvælstofkoncentrationen i standarden med mellem 3,2 og 0,4 mg nitrat-n pr. liter. Særligt ved de laveste og højeste koncentrationer. Ved anvendelse af en standard på 30 mg nitrat-n pr. liter angav spektrofotometeret at måleområdet var overskredet Spektrofotometer 2 1 Figur 1. Resultater fra målinger med spektrofotometer Drænvandsprøver Ni replikater en drænvandsprøver blev spiket med 1 ml 70 (3 replika) eller 80 mg nitrat-n pr. liter (6 replika) i 9 ml prøve, hvilket medfører en at nitrat-n koncentrationen i de spikede prøver øges med 7 eller 8 mg nitrat-n pr. liter. Mellem 41 pct. og 64 pct. af disse spikes kunne genfines ved af prøven. Det viser at metoden er påvirket af matrixeffekt fra drænvandet. Metoden målte drænvandsprøven til en koncentration på 12,0 ± 0,2 mg Nitrat-N pr. liter. Prøven er på et akkrediteret laboratorium bestemt til at have et nitrat indhold på 9,7 mg Nitrat-N pr. liter, og metoden overestimerer således nitrat-n indholdet med 2,3 mg nitrat-n pr. liter fra prøvens faktiske værdi. Denne overestimering kan skyldes at drænvandsprøven var let farvet. Spektrofotometeret blev kaliberet på en prøve af milliq vand efter anvisningen i brugsanvisningen, men hvis spektorfotometeret var blevet nulstillet med en reagensfri drænvandsprøve, ville den målte drænvandskoncentration formentlig være blevet lidt lavere, og tættere på det der er målt på laboratoriet. Der er som nævnt fundet en betydelig effekt af drænvandsmatrixen, og denne effekt sænker koncentrationen med mellem 59 pct pct.. Korrigeres der for matrixeffekten bliver den korrigerede koncentration mellem 18,7 og 28,9 mg nitrat-n pr. liter, hvilket er ca pct. af den koncentration der blev bestemt på det akkrediterede laboratorium. Det kan undre, at der er fundet en betydelig matrixeffekt, men at den målte drænvandskoncentration med den spektrofotometriske metode er meget tæt på den koncentration der findes i af det akkrediterede laboratorie. Erfaringer Metoden bygger på tilsætning af en cadmiumholdig reagens til prøven. Dette skal gøres i stinkskab og med anvendelse af nitril hansker (Se bilag 4). Metoden kan derfor ikke anvendes i felten, og prøven skal derfor bringes til i et laboratorium på et landbrugscenter eller lignende. 2
3 Resultater YSI Sensor Standard kurve - Måleområdet for metoden er mg nitrat-n pr. liter og sensoren er testet i området 0-80 mg nitrat-n pr. liter og sensorens respons i hele dette områder er lineær. Koncentrationerne i drænvand er kun sjæledent over 30 mg nitrat-n pr. liter, og derfor er kun resultaterne for området 0-30 mg Nitrat-N pr. liter vist her. Resultater ses i figur 2. Linjen i figur 2 viser en 1:1 overensstemmelse mellem standard og måleresultat. Metoden overestimerer kvælstofkoncentrationen med mellem 10 og 25 pct. ved alle kvælstofkoncentrationer, og derfor stigende med stigende koncentration. I absolutte koncentrationer er denne overestimering under 2 mg nitrat-n pr. liter ved koncentrationer under 10 mg nitrat-n pr. liter. Ved koncentrationer på 25 mg nitrat-n er overestimeringen ca. 6 mg nitrat-n pr. liter. Sensoren er kaliberet på en standard på 10 mg nitrat-n pr. liter og ved efterfølgende måling af denne standard målte sensoren en koncentration på 10,5 mg nitrat-n pr. liter Sensor YSI 2 1 Figur 2. Resultater fra målinger med YSI sensor Drænvandsprøver Tre replikater en 50 ml drænvandsprøver blev spiket med 100 µl 300 mm stock, hvilket medfører en at nitrat-n koncentrationen i de spikede prøver øges med 8,4 mg nitrat-n pr. liter. I gennemsnit kunne 127 pct. af spikesne genfines i prøven. Årsagen til at spike recovery er over 100 pct. skal findes i, at sensoren i overestimere koncentration med ca. 6 mg nitrat-n pr. liter ved 20 mg nitrat-n pr. liter mod 2 mg nitrat-n pr. liter ved 10 mg nitrat-n pr. liter. Hvis der korrigeres for denne overestimering kan 93 pct. af spiken genfindes. Det viser at metoden ikke er påvirket af matrixeffekt fra drænvandet. Metoden målte drænvandsprøven til en koncentration på 12,14 ± 0,1 mg Nitrat-N pr. liter. Prøven er på et akkrediteret laboratorium bestemt til at have et nitrat indhold på 9,7 mg Nitrat-N pr. liter, og metoden overestimerer således nitrat-n indholdet med 2,3 mg nitrat-n pr. liter fra prøvens sande værdi. Metoden overestimerer som nævnt koncentrationerne med ca. 2 mg nitrat-n pr. liter (18 pct.) ved en koncentration på 10 mg nitrat-n pr. liter. Hvis der korrigeres for denne overestimering bliver drænvandskoncentrationen bestemt til 10,0 mg nitrat-n pr. liter, hvilket er stort set samme koncentration som blev bestemt på det akkrediterede laboratorium. Erfaringer Metoden er enkel at anvende og man vil kunne udfører målingen i felten. Sensorens skal være stabil inden en valid aflæsning kan foretages. Dette taget nogen tid ved høje koncentrationer. Sensoren har dog indstillingsmuligheder der kan reducere stabiliseringstiden ved at give afkald på en smule præcision. Denne test er udført ved et sensitivitetsniveau på 50 pct. 3
4 Resultater NeuLog Sensor Standardkurve - Måleområdet for metoden er 0, mg nitrat-n pr. liter og sensoren er testet i området 0-80 mg nitrat-n pr. liter. Koncentrationerne i drænvand er kun sjæledent over 30 mg nitrat-n pr. liter, og derfor er kun resultaterne for området 0-30 mg Nitrat-N pr. liter vist her. I begge områder er sensorens respons ikke lineær. Resultater ses i figur 3. Linjen i figur 3 viser en 1:1 overensstemmelse mellem standard og måleresultat. Under 5 mg nitrat-n pr. liter måler sensoren nøjagtigt. Ved kvælstofkoncentrationer over 5 mg nitrat-n pr. liter overestimerer sensoren kvælstofkoncentrationen med mellem 15 og 40 pct. med stigende overestimering ved stigende koncentration. I absolutte koncentrationer er denne overestimering 1,5 mg nitrat-n pr. liter ved en koncentration på 10 mg nitrat-n pr. liter og 9,6 mg nitrat-n ved en koncentration på 25 mg nitrat-n. Sensoren er kaliberet på en standard på 10 mg nitrat-n pr. liter og ved efterfølgende måling af denne standard målte sensoren en koncentration på 7,4 mg nitrat-n pr. liter. Sensor NeuLog Figur 3. Resultater fra målinger med YSI sensor Drænvandsprøver Tre replikater af en 50 ml drænvandsprøver blev spiket med 100 µl 300 mm stock, hvilket medfører en at nitrat-n koncentrationen i de spikede prøver øges med 8,4 mg nitrat-n pr. liter. I gennemsnit kunne 209 pct. af spikesne genfines i prøven. Årsagen til at spike recovery er over 100 pct. skal findes i, at sensoren i overestimerer kvælstofkoncentrationen. Hvis der korrigeres for denne overestimering kan 91 pct. af spiken genfindes. Metoden målte drænvandsprøven til en koncentration på 28,9 ± 3 mg Nitrat-N pr. liter. Prøven er på et akkrediteret laboratorium bestemt til at have et nitrat indhold på 9,7 mg Nitrat-N pr. liter, og metoden overestimere således nitrat-n indholdet med 18 mg nitrat-n pr. liter fra prøvens sande værdi. Metoden overestimerer som nævnt koncentrationerne med ca. 19 mg nitrat-n pr. liter, hvilket svarer til at prøvens koncentration bestemmes til at være ca. tre gange højere den koncentration som blev bestemt på det akkrediterede laboratorium. Hvis der korrigeres for sensorens overestimering bliver drænvandskoncentrationen bestemt til 24,7 mg nitrat-n pr. liter, hvilket er 2,5 gange koncentrationen bestemt ved laboratoriets standard metode. Erfaringer Metoden er enkel at anvende og man vil kunne udføre målingen i felten. Resultater Aqua Check 4
5 Standardkurve - Sticksne er farvereagenssticks der skifter farve afhængigt at koncentrationen af nitrat i den opløsning de dyppes i. Sticksne kan kun bestemme nitrat koncentrationen i intervallerne 0, 5, 10, 20 og 50 mg nitrat-n pr. liter. Måleområdet for metoden er således 0-50 mg nitrat-n pr. liter og sticksne er testet i dette måleområde. Resultaterne fremgår af tabel 3. For de værdier hvor standarderne er falder sammen med et måleinterval på sticksne er der god overensstemmelse mellem den aflæste koncentration og den givne standard. Kun i et tilfælde aflæses en standard 10 som en 20 mg nitrat-n pr. liter Tabel 3. Resultater af målinger med Aquacheck på standarder fra 0 50 mg nitrat-n pr. liter. Måling Serie ned op ned op op op Serie op op op op ned ned ned Serie ned op op op ned. Drænvandsprøver Nitrat koncentrationen i en drænvandsprøve blev bestemt til 10 mg nitrat-n pr. liter med AquaCheck sticksne. Prøven er på et akkrediteret laboratorium bestemt til at have et nitrat indhold på 9,7 mg Nitrat-N pr. liter. Tre replikater af en 2 ml drænvandsprøve blev spiket med 200 µl 80 mm standard, hvilket medfører at nitrat-n koncentrationen i de spikede prøver øges med 7,3 mg nitrat-n pr. liter. Ved aflæsning af sticksne blev koncentrationen af den spikede prøve bestemt til 20 mg nitat-n pr. liter, mens den faktiske koncentration kan beregnes til 16,1 mg nitrat-n pr. liter. På grund af de brede måleintervaller i metoden, kan spike recovery ikke bestemmes, men udfra ovenstående er der ikke grund til at tror, at metoden skulle være påvirket at matrixeffekt fra drænvandet. Erfaringer Metoden er enkel at anvende og man vil kunne udfører målingen i felten. Det er meget væsentligt at man lader sticken inkuberer i 60 sekunder, da aflæsningen er afhængig af farveudviklingen over tid, og denne farveudvikling ser ud til at forsætte ud over de 60 sekunder. Hvis inkubationstiden bliver for lang vil man overestimere nitrat koncentrationen i drænvandet. Konklusion Spektrofotometer metoden har en god præcision og nøjagtighed når der måles på standarder, men er arbejdsmiljømæssigt problematisk fordi den nødvendige reagens indeholder cadmium. Nøjagtigheden er tilfredsstillende når der måles på rene standarder. Metoden er påvirket af en signaldæmpende matrixeffekt, og koncentrationer metoden kan derfor ikke anvendes til at bestemme koncentrationen i drænvandsprøver. NeuLog sensorens respons er ikke lineær i det relevante måleområde og overestimere nitratkoncentrationen for drænvand betydelig i området over 10 mg nitrat-n pr. liter. YSI sensoren respons er lineær i det relevante måleområde, men overestimerer nitratkoncentrationen betydelig (for mange %) i området over 15 mg nitrat-n pr. liter. Nøjagtigheden er den bedste blandt de af de testede metoder, der ikke er påvirket af matrixeffekt i drænvandet. Når der korrigeres for sensorens overestimering er spikerecovery tilfredsstilende og metoden er ikke til at være påvirket af matrixeffekt. Aquacheck kan generelt genfinde koncentrationerne i standarderne og ser ikke ud til at være påvirket af matrix effekt. Man skal dog være opmærksom på at nøjagtigheden er lav grundet de brede måleintervaller som sticksne opgør nitrat koncentrationerne i. 5
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil
Kvantitativ bestemmelse af glukose
Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk
Matematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord
Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over
Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor
Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2006 Sammenligning af metoder til bestemmelse af klor Strandesplanaden 110 DK-2665
Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Næringssaltenes betydning for primærproduktionen
Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner
Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.
Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der
Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Teknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering
Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...
Øvelse: Analyse af betanin i rødbede
Forløb: Smagen af frugt og grønt: Kemimateriale modul 2-8 Aktivitet: Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Fag: Kemi Klassetrin: 1. g, 2. g, 3. g Side: 1/14 Øvelse: Analyse af betanin i rødbede Forfattere:
Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?
De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Serietest LCW 510 Klor/Ozon
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin
0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
Oprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj
Oprensning af fructofuranosidase fra gær Formål Øvelsens formål er at demonstrere, hvordan et enzym kan ekstraheres fra gær og groft oprenses via gelfiltrering. Desuden bestemmes enzymets aktivitet og
Kemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund
Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Na + -selektiv elektrode
C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse
Analyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Analyseteknik 3. udgave
Analyseteknik 3. udgave Facitliste til testopgaver 1 Statistisk resultatvurdering 1.01 a) 1,0002 g og 0,0002 g b) 0,016 % c) 95 %: [1,0001 g; 1,0003 g]; 99 %: [1,0000 g; 1,0004 g]; 99,9 % [0,9999 g; 1,0003
[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]
Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 30. oktober 2014 QA:
Kuvettetest LCK 381 TOC Total organisk kulstof
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Brugsanvisning, oversættelse
Brugsanvisning, oversættelse Funktionsbeskrivelse Top 1. Display (LCD) 2. Read =tryk for Aflæsning 3. Zero =Nulstil 4. ON/Off Tænd/ sluk 5. Primær display 6. Sekundær display 7. Rustfri stål brønd til
Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...
Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,
Dæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Androstenon-indol-skatol-protokol.
Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.
Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]
VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]
Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013. 1 Statistisk resultatvurdering
1 Facitliste til opgaver Analyseteknik - 4. udgave 2013 1 Statistisk resultatvurdering 1.01 a) 1,0002 g og 0,00016 g b) 0,016 % c) 95 %: [1,0001 g; 1,0003 g]; 99 %: [1,0000 g; 1,0003 g]; 99,9 % [0,9999
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Præstationsprøvning 2010
Rapport nr. 57-2010 Præstationsprøvning 2010 QAL2-beregning for NO X, SO 2, og partikler Lars K. Gram 17. december 2010 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé
Er der gift i vandet?
Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte
Bestemmelse af koffein i cola
Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i
Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017
Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 1 Modtagekontrol 1. Modtagelse af indkøbt udstyr af det akkrediterede laboratorium (vare).
Foreløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer
Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Kalibrering i praksis.
Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af
Facitliste til analyseteknik 3. udgave
Facitliste til analyseteknik 3. udgave kap 1: 1.01 a) 1,0002 g 0,00005 g b) 0,016 % c) 1,0001g ; 1,0003g 1,0000 g ; 1,0003 g 0,9999 g ; 1,0004 g d) Kontrollen er ikke OK, da 1,0000 g ikke ligger i 95%-konfidensintervallet
Anvendelse af Enzymer i Fødevarer
SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Rapport. Sund tilberedning. Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet. Kirsten Jensen.
Rapport Sund tilberedning 29. april 2014 Proj.nr. 2002283-14 Version 2 KIJ/MT Delopgave 1a. Potentielle naturlige antioxidanter Screening af antioxidant aktivitet Kirsten Jensen Sammendrag Når kød tilberedes
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:
AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA
Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,
Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola)
Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola) Formål: Formålet var, at teste relevante isolater af den insektpatogene svamp Metarhizium
Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Bruger programmering
Bruger programmering Indledning Brew4You systemerne kan programmeres, så selve brygprocessen foregår præcist og automatisk i henhold til de parametre, man som brygger ønsker at anvende. Der er dels såkaldte
Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima
Optisk sensor til real-time måling af forurening i indeklima ATV Vintermøde. Onsdag den 11. marts 2015 Nancy Hamburger, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Grundvand Samarbejdspartnere Tak
Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011
Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010
Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort
1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening
6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case
BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
TOKSICITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata
TOKSIITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata K. Ole Kusk Oktober 2009 Testen udføres (med modifikationer) i henhold til: Water quality - Fresh water algal growth
