Grønne regnskaber Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst

Transkript

1 Grønne regnskaber 2014 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst

2 Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2015 Titel: Grønne regnskaber 2014 for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Forside: Slamtørringsanlægget 2014

3 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, bereg-net eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN (ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder Side 3 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014

4 Grønt regnskab og miljøregulering Slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst er en del af Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet). Slamtørringsanlægget er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens liste pkt. K103. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst udarbejder separat grønt regnskab, dog er flere aspekter af driften sammenfaldende med forhold på Kloakselskabets øvrige anlæg, herunder Aalborg Renseanlæg Øst. Dette skyldes bl.a. modtager/aftager forholdet imellem renseanlæggene i forhold til slammængde, produceret og afbrændt biogas og aftaget spildevand fra slamtørringsanlægget. Der er i dette grønne regnskab redegjort for de processer og mængder, der vedrører slamtørringsanlægget. Aalborg Kommune er godkendelsesmyndighed og Miljøstyrelsen Aarhus er tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst. I Skema 1 fremgår en oversigt over de relevante miljøgodkendelser. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Aalborg Renseanlæg Øst Rørdalsvej Aalborg Øst Hjemmeside E-post kloak@aalborgforsyning.dk CVR Slamtørringsanlæg ved Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Skema 1 - Oversigt over udledningstilladelser og miljøgodkendelser Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (18. august 1999) Miljøgodkendelse (revurdering) for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til "Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst" vedr. oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af ændret kedelbestykning på slamtørringsanlæg ved tilføjelse af listepunkt og ændring af vilkår i revurderingen af 4. december 2009 (18. juni 2014) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af Biogaskedelanlæg på Aalborg Renseanlæg Øst (11. august 2014) Aktiviteter Kloakselskabets slamtørringsanlægs aktiviteter omfatter modtagelse af slam fra Aalborg Renseanlæg Vest og Øst ved levering i lastbil eller ved direkte pumpning. Efter modtagelse sønderdeles slammet og tørres i en fluidbed med opvarmet, tør luft. Tørreluften afkøles herefter, så fordampningsvandet kan fjernes og ledes til Aalborg Renseanlæg Øst. Den tørre luft føres i et lukket system tilbage til slamtørreren, hvor den opvarmes og genbruges til tørring. Kølevand til køling af røggassen løber ligeledes i et lukket kredsløb. Partikler og støv fra tørreluften fjernes under tørringen og blandes med det afvandede slam, som tilføres tørreren. Overskudsgasser fra slammet fjernes fra tørreluften, der føres gennem skrubber og videre til forbrænding i naturgaskedlen. Det tørrede slam udtages via et overløb, når det ønskede tørstofindhold (ca % TS) er nået. Energien til opvarmning af tørreluften dannes ved forbrænding af biogas i tre biogaskedler. Gassen stammer normalt fra biogasproduktionen på Aalborg Renseanlæg Øst og er efter behov suppleret med naturgas. I 2014 har rådnetanken på Renseanlæg Øst været taget ud af drift pga. en større ombygning og al tørring er derfor i år foregået med naturgas. Det er dog omtrentligt de samme tørrede slammængder, idet forafvandet slam fra Renseanlæg Øst har været sendt til Renseanlæg Vest, hvor det er udrådnet og slutafvandet. Herefter er transporteret til tørring på tørreanlægget. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014 Side 4

5 Ressourcer og forurening Slamtørringsanlæggets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Ligeledes forbruges en væsentlig mængde energi til tørringsprocessen. Derudover anvendes en mindre mængde kemikalier. Der er vandforbrug fra egen boring til kølevand, og overskudskondensat herfra ledes til Aalborg Renseanlæg Øst, se også næste afsnit. Vandmiljø Slamtørringsanlæggets udledning af spildevand (overskudskondensat) ledes til Aalborg Renseanlæg Øst, hvor det renses. Spildevand i form af kølevand fra slamtørringsanlægget tilføres Aalborg Renseanlæg Øst, og det betragtes derfor som et lukket system. Energi Slammet fra Aalborg Renseanlæg Vest og Øst der sendes til slamtørringsanlægget, tørres ved en opadgående varm luftstrøm (tørregas). Tørregassen opvarmes vha. en termoolie, der opvarmes i en kedel, der drives ved natur- og biogas. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter og dels til fjernvarmenettet. I nedenstående figur fremgår energiforbruget for slamtørringsanlægget fordelt på kilder og anvendelse. I figuren er illustreret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet og ekstern medforbrænding af slamgranulat. Side 5 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014

6 MWh Biogas Naturgas Elforbrug Slamgranulat Solgt fjernvarme Nettoenergiforbrug Biogas varme Naturgas Elforbrug Slamgranulat Solgt fjernvarme Nettoenergiforbrug Tørret granulat (tons TS) Tørret granulat (tons TS) Energiforbrug samlet for slamtørringsanlægget fordelt på energikilder. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for slamtørringsanlægget som er den energimængde, som købes af elforsyning og gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. På ovenstående figur ses, at tørreanlæggets energiforbrug udgøres af el og naturgas til opvarmning. Det samlede naturgasforbrug var i 2014 ca MWh mod ca MWh i Elforbruget udgjorde MWh i 2014 mod MWh i 2013 og biogas 0 MWh i 2014 mod MWh i Se i øvrigt skema 2. Varmebehovet til slamtørringen blev i 2014 dækket af 100% naturgas, idet der i 2014 har været ny rådnetank under opførelse, og den eksisterende har været under renovering. Det har betydet, at der ikke er produceret biogas på Renseanlæg Øst i Det tørrede slamgranulat indeholder organisk stof og har en høj brændværdi, der nyttiggøres på Aalborg Portland. Når energimængden fra medforbrænding af tørret slamgranulat på Aalborg Portland medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af slamgranulatet. Dette illustreres ved nettoenergi-forbruget; den røde streg på ovenstående figur. Ser man derfor isoleret på tørreanlægget leverer dette et energioverskud. I 2014 har energioverskuddet været MWh. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet fra Renseanlæg Øst har varieret en del de seneste 5 år. Det skyldes flere parametre. Først og fremmest vægtes det højest, at der er varme til rådnetanken, så omsætning af slam og biogasproduktion kan opretholdes. Der kan være en variation i, hvor meget varme denne skal bruge. Ligeledes har kolde/varme vintre indflydelse, ligesom stabiliteten af tørreanlæggets drift. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014 Side 6

7 I 2014 er der ikke afsat varme til fjernvarmenettet, idet muligheden for afsætning til fjernvarmenettet har været frakoblet i forbindelse med ombygningen af rådnetanke. Luft Alle tørreprocesser sker via lukkede kredsløb, og der er således ikke nogen påvirkning af luftkvaliteten i det omgivende miljø. I tørringen anvendes opvarmet termoolie. Ved opvarmningen anvendes naturgas. Normalt anvendes også biogas, der dog ikke har været produceret på Renseanlæg Øst i Udledning til luften gennem energiforbruget sker via afbrænding af naturgas (og biogas), hvilket medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Størrelser af disse udledninger ses af nedenstående figur og skema 2. Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarme-forsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energityper miljødeklarationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Energinet.dk opgivet, at der udledes 288 g CO 2 pr. kwh forbrugt el i I 2007 blev udledt 475 g CO 2 pr. kwh el. Der er afkast fra røggas fra kedelanlæg samt ventilationsafkast fra bygningens rum. Der er ingen væsentlige lugtkilder, da slam fra Aalborg Renseanlæg Øst pumpes i lukkede systemer til slamtørringsanlægget, og slam fra Aalborg Renseanlæg Vest transporteres via lastbil i lukkede containere til slamtørringsanlægget. Det færdige granulat er stort set lugtfrit. Der er ligeledes ingen udledning af støv, da den støvholdige vanddamp fra slamtørringen føres igennem en cyklon, der udskiller støvet. Støvet bliver tilbageført med slammet til tørring, og støvhåndteringen foregår således også som et lukket kredsløb. tons CO kg SO kg NO x Emission af CO 2, SO 2 og NO X fra slamtørringsanlægget. I 2014 udledtes tons CO 2, 76 kg SO 2 og 773 kg NO X. De store ændringer i udledning af SO 2 og NO x i 2013 skyldes ændringer i miljødeklarationerne. Såfremt miljødeklarationerne ikke var ændret, ville udledningerne af SO 2 og NO x i 2013 være omtrent som i Variationer i emissionerne skyldes dels variationer i forbrug af naturgas, el, biogas og afsat fjernvarme og dels variationer på miljødeklarationerne for de samme. Naturgasforbrug- og elforbrug har været næsten det samme i 2014 som i 2013, og der har i begge år ikke været fjernvarmeafsætning. Miljødeklarationerne for CO 2 er faldet fra 2013 til De viste indeks for NO x og SO 2 ændres drastisk fra 2012 til 2013, hvilket primært skyldes ændringer i miljødeklarationerne for biogas ud fra nye oplysninger fra Dansk Gasteknisk Center. At både SO 2- og NO x-emissionen har været meget lavere i 2014 end i 2013 skyldes dog primært, at der ikke er indgået biogas i tørringen. Side 7 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014

8 Affald Slammet fra alle kloakselskabets renseanlæg bliver hygiejniseret og tørret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. Granulatet afsættes til Aalborg Portland, hvor askeresten indgår i produktionen af cement. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2014 været 92% set i forhold til årets slamproduktion. Målsætningen er at nå en genanvendelsesprocent på 100%. På renseanlæggene blev der i alt i 2014 produceret tons vådt slam med et tørstofindhold på ca. 30%, svarende til tons tørstof. Det producerede slam sendes til tørring på slamtørringsanlægget på Cement-clinker med en enkelt glødende clinke. Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 490 tons tørstof fra forrige års produktion. Den samlede mængde var således tons tørstof, se nedenstående figur. Illustration af den samlede disponering af slam for 2014 inkl. den mængde som blev lagret fra 2013 til Af den samlede mængde blev tons tørstof tørret og 571 tons tørstof (pr ) lagret til senere tørring, mens den resterende slammængde, svarende til 209 tons tørstof blev nedpløjet på det miljøgodkendte slamudlægningsareal. Derudover blev 243 tons tørstof fra 2013-produktionen, i 2014 deponeret på slamudlægningsarealet. Det tørrede slam har et tørstof indhold på ca. 93% og blev afhændet til Aalborg Portland cementfabrik, hvor det nyttiggøres både ved energiudnyttelse og ved anvendelse af askeresten i cementproduktionen. Termoolie recirkuleres i et lukket system, mens hjælpestoffer bortskaffes efter Kommunens regulativer. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014 Side 8

9 Råstof og hjælpestoffer Der indgår vand fra egen boring til kølevandet. I processerne på slamtørringsanlægget bruges derudover kun mindre mængde hjælpestoffer til afsyring af varmeveksleren og salt til blødgøring af vand til tørreanlægget i mængder som opgivet i skema 2. Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Elforbrug M/NRB MWh Biogas S m Naturgasforbrug M/NRB Nm Afsat fjernvarme M/NRB m Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 (uden slamgranulat) 2 B/NRB ton CO 2 (med slamgranulat) 2 B/OTH ton SO 2 6 NO x 6 B/NRB ton 0,32 0,36 0,35 0,64 0,70 0,08 0,22 B/NRB ton 3,8 4,0 3,9 1,4 1,4 0,8 0,8 Råstof og hjælpestoffer Kemikalie til afsyring af varmeveksler M/OTH kg Salt til blødgøring, tørreanlæg M/OTH ton Vand fra egen boring M/NRB m , Affald/restprodukter Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (67%) (91%) 3.797(97%) (89%) 100% 3.747(99%) 100% Slam til tørring 5 M/OTH ton TS (62%) (75%) (89%) (80%) Min. 90% (83%) Min. 90% Slam til deponi 5 M/OTH ton TS 990 (20%) 926 (18%) 0 (0%) 224 (5%) 0% 209 (5%) 0% Slam på lager 5 S ton 882 (18%) 345 (7%) 477 (11%) 733 (16%) Max. 10% 571 (13%) Max. 10% Note 1: Se forklaring vedr. angivelse af metode på side 3. Note 2: Opgørelserne af CO 2 emission er hhv. med og uden medregning af slamgranulat, der anvendes som fossilfrit brændsel hos Aalborg Portland. For SO 2 og NOx antages at udledningen er uændret set i forhold til tilsvarende anvendelse af kul/petrokoks som brændsel. Dette skyldes at disse partikler renses ned til et givent niveau, og dermed renses størstedelen fra og giver ikke anledning til emission. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam. Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år. Note 6: Miljødeklarationen for biogas er ændret markant i 2013 når det angår SO 2 og NO x ud fra nye tal fra Dansk Gasteknisk Center. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af sin mission og vision og på baggrund af sit ledelsessystem, som kaldes "SOL-systemet", udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourførte. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Overholde lovgivning og overordnede rammer for kloakselskabets virke Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Side 9 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014

10 Målsætninger De udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at politikken fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. Kloakselskabets målsætninger, der også vedrører slamtørringsanlægget (markeret med ) og mål (markeret med -) er følgende: Sikre høj driftssikkerhed og forsyningssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere - Fortsat fastholde det lave sygefravær på maksimalt 5 årlige sygefraværs-dage pr. medarbejder - Gennemføre minimum fem forbedringsforslag pr. år for at modvirke nærved-ulykker Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25% i 2025 i forhold til forbruget i Forbedre energiudnyttelsen, så Kloakselskabet bliver energiproducerende og CO₂-neutral i 2017 Tørreanlægget set fra luften med resten af renseanlægget i baggrunden. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014 Side 10

11 Miljøberetning I 2014 er de sidste af 12 noder udskiftet. Noder er styringskomponenter, der regulerer ind- og udgange på tørreanlægget. Disse styres af anlæggets PLC. Tørreanlæggets SRO-system er udskiftet fra det hidtidige Iltis-system til det nye System 2000 således, at der nu anvendes System 2000 på alle Kloakselskabets anlæg. Begge tiltag gør det lettere at gennemføre ændringer og medvirker til en mere stabil drift og dermed, at en større del af det producerede slam kan tørres. På Renseanlæg Øst gennemføres i 2013 til 2016 en gennemgribende ombygning med henblik på forbedret energiudnyttelse, bl.a. ved at erstatte naturgas med biogas i slamtørringsanlægget. Nye primærtanke og rådnetanke indebærer, at der produceres mere biogas. For at kunne udnytte den øgede biogasproduktion i tørreanlægget og substituere naturgas i renseanlæggets slamtørringsanlæg med biogas, er det vigtigt at kunne lagre den producerede biogas. Derfor opføres m 3 biogaslager i form af to kuppelformede tanke. Ved udgangen af 2014 er pælefunderingen til de nye biogaslagre på plads. Side 11 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2014