Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Transkript

1 Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

2 Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2012 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Forside: Aalborg midtby, maj Side 2 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

3 Indholdsfortegnelse Aalborg Forsyning, Kloak A/S... 5 Grønt regnskab og miljøregulering... 5 Aktiviteter... 6 Ressourcer og forurening... 6 Mål og muligheder Miljøberetning Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 3

4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Hjemmeside E-post kloak@aalborgforsyning.dk CVR Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg, P-nr Renseanlæg Nibe, Aalborgvej 45, 9240 Nibe, P-nr Pumpestation, Vestre Havnepromenade 25, 9000 Aalborg, P-nr Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn), Renseanlæg Øst (rød) og mindre renseanlæg (gul). Grønt regnskab og miljøregulering Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet indgår i en koncernstruktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab, hvori Kloakselskabets data indgår som bilag. Kloakselskabet er dog ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. I Skema 1 bagerst findes en oversigt over Kloak-selskabets miljøgodkendelser. Side 4 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

5 Aktiviteter Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende anlæg pr. 1. januar 2011: Større renseanlæg 2 stk. Mindre 5 stk. Minirenseanlæg 14 stk. Pumpestationer 248 stk. Bassiner 1 96 stk. Overløbsbygværk 146 stk. Hovedledninger ca km Stikledninger ca. 400 km Brønde ca stk. De store renseanlæg er Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, og de mindre renseanlæg er renseanlæggene i Nibe, Hals, Halkær, Egense og Dokkedal. Egense Renseanlæg er nedlagt pr. 24. januar Kloakoplandet omfatter et ca ha stort område i Aalborg Kommune, hvilket er 8 % af kommunens areal. Kloakselskabet modtager og behandler også spildevand fra nabokommunen Rebild. Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene er alene brugerfinansieret af private husstande og industrier i kloakoplandet. Kloakselskabet forestår opkrævning af vandafledningsbidrag, særbidrag m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves ca. kr. 270 millioner om året. Spildevandet fra kloakoplandet ledes til de syv renseanlæg. Der er i 2011 behandlet 26 mio. m 3 spildevand. 94,4 % af dette behandles på Renseanlæg Vest og Øst, 5,5 % behandles på Nibe og Hals Renseanlæg og 0,1 % behandles på de øvrige anlæg. Nedlæggelse af Hals Renseanlæg I løbet af er alle de forberedende arbejder for nedlæggelse af Hals Renseanlæg foregået. Der er i alt anlagt ca. 35 km kloakledning fra Hals Renseanlæg til Renseanlæg Øst. Spildevandet pumpes i en ca. 900 m lang ledning under Limfjorden ved Mou. Der er på strækningen anlagt 6 nye pumpestationer og et spildevandsbassin til opmagasinering i tilfælde af driftsforstyrrelser. Nedlæggelsen af Hals Renseanlæg blev besluttet i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen for Heri fremgår, at samlet set er løsningen miljøneutral, når det gælder udledning af renset spildevand. Dog foregår udledningen fra Hals Renseanlæg til Aalborg Bugt, der er et internationalt naturbeskyttelsesområde. Renseanlæg Øst udleder til Langerak, som naturmæssigt er lavere målsat. Samlet set er der dog en lang række andre fordele ved at nedlægge Hals Renseanlæg. De væsentligste er lavere driftsudgifter, lavere energiforbrug, lavere kemikalieforbrug, reduktion i slammængden, fjernelse af lugt- og støjgener ved Hals og en mere robust og sikker løsning, også i forhold til eventuelle fremtidige skærpede rensekrav. Der er beregnet en samlet el-besparelse på ca kwh ved nedlæggelse af Hals Renseanlæg på trods af at der skal anvendes ca kwh til pumpning af spildevandet. Hele oplandet til Hals Renseanlæg har været separatkloakeret siden 1989, og der skal således ikke flyttes regnvand. Primo 2012 forventes, at Hals Renseanlæg nedlægges og at spildevandet herefter pumpes til Renseanlæg Øst. De sidste tilbageværende mindre renseanlæg Nibe, Halkær og Dokkedal nedlægges i løbet af de næste 2 år. 1 Eksklusiv rørbassiner Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 5

6 Ressourcer og forurening Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver der forbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald. Vandmiljø Kloakselskabets væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlæg udleder direkte til Limfjorden. Hals Renseanlæg udleder til Aalborg Bugt/Limfjorden, og renseanlæggene i Halkær, Egense og Dokkedal udleder til mindre recipienter, som har udløb i Limfjorden eller Aalborg Bugt. Renseanlæg gene har overholdt udledningskravene i 2011, undtagen Halkær Renseanlæg, hvor der har været en overskridelse af det udlederkravet for suspenderet stof. For at reducere risiko for oversvømmelser under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbygværker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloak-systemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes via overløbsbygværker til recipienter, dvs. vandløb, søer, Limfjorden og Kattegat. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til recipienter. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, der kan føre til erosion og oversvømmelser. I regnvandssystemerne er derfor indbygget bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen af regnvand. Herved opnås en naturlig afstrømning af regnvandet. Medarbejderengagement og løbende optimering Slamoptimering med dobbelt effekt På Renseanlæg Øst blev der forsøgt med optimering af forafvanderne ved at tilføre tykkere returslam. Ved at lave tykkere returslam, bliver der transporteret mindre vand rundt i anlægget. Forsøget havde en positiv effekt på forafvanderne, som opnåede en forøgelse i slamafvandingen fra 5% TS til mellem 6-7 % TS, med den samme polymermængde. Efterfølgende viste det sig også, at det havde en positiv effekt på luftningstankene, som kunne belastes med en større mængde, samtidig med at der sjældnere forekom slamflugt pga. det tykkere slam i tankene. Tilstrækkeligt genbrugsvand giver højere driftsikkerhed På Renseanlæg Øst anvendes der genbrugsvand (fra udløbet) i nogle af renseanlæggets processer - f.eks. i tørreanlægget. Utilstrækkelige mængder genbrugsvand kan medføre driftsstop. I et forsøg på at modvirke dette, er der monteret et fast spjæld ved udløbet, som medvirker til, at der nu er en større buffer af genbrugsvand til rådighed. Dette har givet en højere driftssikkerhed, hvor f.eks. tørreanlæggets driftsstop er blevet reduceret betydeligt. Mere "guf" til den biologiske rensning På Renseanlæg Vest blev der på forsøgsbasis taget 2 af de 4 forklaringstanke ud af drift. Dette kan bl.a. medføre: 1. Lidt højere elforbrug 2. Mere "guf"(organisk stof = føde til bakterierne) til den biologiske rensning, hvorved spildevandet kan renses bedre for kvælstof 3. Reduktion i tilsætning af melasse (eksternt organisk stof), som hjælp til den biologiske rensning 4. Reduktion af fældningskemikalie. Forsøget følges i Det afrapporteres i 2012, hvorvidt dette samlet set er en god procesmæssig og økonomisk løsning. Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

7 Rensegrader Når spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedt og ristestof fjernes. Endvidere fjernes en del af det organiske stof på Renseanlæg Vest ved mekanisk rensning. Herefter bliver langt hovedparten - i % - af spildevandet endvidere renset biologisk og kemisk. På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof, der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som renses biologisk og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn til Limfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse. Sammenlignes rensegraderne med nedbørsmængderne ses, at rensegraderne ofte er lave i år med høje nedbørsmængder og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en høj nedbørsmængde giver en lav koncentration af et stof i det tilledte spildevand, men samtidig renses der altid ned til samme koncentrationsniveau. Dette gælder dog ikke i 2011, hvor rensegraderne er høje, selv om nedbørsmængden også er høj. De interne måltal overholdes i 2011 med en god margin, og særligt bemærkelsesværdigt er det, at rensegraden for kvælstof er høj. Rensegraden for kvælstof er øget både på Renseanlæg Vest og Øst. På Renseanlæg Øst skyldes det ændringer i prøvetagningen af indløbsvandet, der giver et mere retvisende tal for spildevandsbelastningen i indløbet. På Renseanlæg Vest skyldes det antageligt, at mindre organisk materiale er renset fra i forklaringstankene, hvorved der er sket en større omsætning af kvælstof i den biologiske rensning. Hvorvidt dette er tilfældet kan dog først bekræftes ved at følge næste års drift. 100, ,0 96, ,0 Rensegrad (%) 92,0 90,0 88,0 86, Nedbør (mm) 84,0 82, ,0 78, År Total Fosfor BI5 Interne måltal Total kvælstof Nedbør Samlede rensegrader for renseanlæggene. Måltal for rensegrader er for 2011 markeret med O Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 7

8 Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for henholdsvis det samlede kloakselskab og selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figuren er illustrereret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern medforbrænding af slamgranulat. Det ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. De største energiforbrug går til procesopvarmning af rådnetanke og tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, de røde streger på figurerne. Målsætningen er, at det samlede kloakselskabs nettoenergiforbrug er neutralt i Dette skal opnås både ved en reduktion i det aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse af energiproduktionen ud fra biogas og tørret slam. I 2011 er nettoenergiforbruget faldet til ca MWh, hvilket betyder at Kloakselskabets målsætning om at være energineutrale er meget tæt på at være indfriet. For første gang er der i 2011 opnået et energioverskud på renseanlæggene, som det ses af nettoenergiforbruget for renseanlæg på figuren nedenfor. Dette skyldes det primært en målrettet indsats på slamtørringsanlægget for at få tørret og energiudnyttet så meget af slammet som muligt. Se mere om dette under "Affald" på side 14. Desuden er afsætning af el og varme øget betragteligt i forhold til de foregående år. MWh Energiforbrug - hele forsyningen MWh Energiforbrug - renseanlæg Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Rensning naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiforbrug samlet for hele kloakselskabet hhv. for selskabets renseanlæg. Forbruget er fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for Kloakselskabet, som er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv. fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

9 Elforbrug Elforbruget er det største af Kloakselskabets energiforbrug. Samlet set udgør det ca % af det samlede energiforbrug. Følgende figur viser, hvordan elforbruget fordeler sig på aktiviteter. Elforbruget er marginalt højere i 2011 end i Forskellen udgøres af større elforbrug til tørringsanlægget og til pumpestationer. Det større elforbrug til tørring skyldes, at mere slam er tørret i 2011 end i 2010, se afsnittet "Affald". For pumpestationer var elforbruget i MWh mod 2412 i Dette skyldes primært, at 2011 var et vådt år med 800 mm regn mod 661 mm i et normalår. kwh m Pumpestationer Mindre renseanlæg Tørreanlæg Slambehandling Vandbehandling Indløbsvandmængde Elforbrugets fordeling. Det samlede elforbrug var i MWh mod MWh i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre renseanlæg indeholder både vandbehandling og slamafvanding. Kloakselskabet har som målsætning inden 2025 at reducere elforbruget med 25 % i forhold til Elforbruget i 2011 var 7 % lavere end i 2007, og det skal ses i det lys, at nedbørsmængden i de to år var omtrentlig den samme. Fjernvarmeforbruget i 2011 ligger på niveau med forbruget i 2010, hvilket er højere end i 2009, som havde en mildere vinter. Dog er fjernevarmeforbruget ikke så højt som tidligere år, hvilket skyldes en bedre styring af forbruget. Alle tal vedr. energiforbrug kan ses i Skema 2. Elforbrug som konkurrenceparameter Ved udbud af pumpestationer i 2011 er vægtningen af konkurrenceparameteren elforbrug øget. Tilbudsgiverne bliver nu vægtet på deres angivelse af pumpeinstallationers elforbrug over 10 år. Formålet er at sikre energivenlige pumpestationer. I tilbudsfasen skal tilbudsgiverne angive elforbrug og elpris for deres pumper ved den specifikke ledningsgeometri, modtryk mv., en given forudsat vandmængde samt el-pris. Forbruget opgøres i kr. over 10 år og beløbet indgår i tilbudssummen. Tidligere indgik 4 års elforbrug som konkurrenceparameter i tilbudspriserne, og en energirigtige løsning vægtes således væsentligt højere i dag. Ny pumpestation ved Hals - juni Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 9

10 Energiledelse og energikortlægning Som en del af Kloakselskabets ledelsessystem indgår energiledelse. Energiledelsen skal sætte fokus på energibesparelser, og være løftestang for at opnå Kloakselskabets målsætninger om 25 % besparelse på el i 2025 i forhold til 2007 og at Kloakselskabet skal være energineutral i Et led i energiledelsen er en detaljeret registrering af energiforbrugene på de enkelte processer, f.eks. en pumpestation, eller beluftningen på et renseanlæg. Et andet led er en kortlægning af alle projekter, hvor der er målte eller forventede energibesparelser eller forøgelser i energiforbruget. Tiltagene kategoriseres efter de anlæg og processer, de er udført på og energiformer, f.eks. el, naturgas eller varme. Der sættes tal på besparelser og forventede besparelser, ligesom forskellige nøgletal beregnes. Selv om der generelt arbejdes for at opnå energibesparelser, kan tiltag, der giver forøgede energiforbrug være nødvendige. Det gælder f.eks. hvis der indføres tiltag, der giver en forbedret rensning, eller når der opføres nye pumpestationer på ledningsnettet. At måle besparelser vanskeliggøres af de variationer, der er i den rensede spildevandsmængde, ligesom nedbørsforhold og temperaturforhold spiller ind på energiforbruget. I skema 6 ses et uddrag af energikortlægningen, idet dette skema dog udelukkende indeholder tal for elbesparelser. Et af de væsentligste energibesparende tiltag i 2011 var udskiftning af indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst. Her er der opnået en besparelse på ca. 40 % i forhold til tidligere. En anden væsentlig besparelse er opnået ved overgang til pausedrift på omrørere, som beskrevet i boksen " Energioptimering ved ændret beluftning og omrøring på Renseanlæg Vest" Desuden er der installeret ny slam-varmeveksler ved rådnetanken på Renseanlæg Øst, se nærmere under miljøberetningen. Ser man på elforbruget i 2007 var det MWh og MWh i Regner man begge år som "normalår" så er der allerede sparet 7,5 % af elforbruget. Det svarer til 30 % af den elbesparelse, der skal opnås inden Egen energiproduktion Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2 - Ny pumpestation ved Hals - juni neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2011 til 61 % af elforbruget på anlægget. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet var i 2011 på højde med rekordåret 2009 og væsentligt højere end måltallet, hvilket kan relateres til øget drift på slamtørringsanlæg samt ombygning af fjernvarmesystemet på Renseanlæg Vest, der har givet en mere sikker og stabil drift. Naturgas anvendes udelukkende til tørring af slam på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget hænger sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget er øget med 20 % fra 2010 til 2011, hvilket hænger sammen med, at den tørrede slammængde på Renseanlæg Øst er øget med 25 %. Den producerede biogasmængde på Renseanlæg Øst er uændret fra 2010 til Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

11 Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer, dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe energiforbruget, og dermed disse emissioner, jævnfør miljøberetningen i et senere afsnit. Emissioner fremgår af skema 2. Affald Den primære affaldsmængde består af slam fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rørog brøndgods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/sanering af kloak-systemet. Dette affald afleveres til genbrug. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning produceret tons våd slam med et tørstofindhold på ca. 30 %, svarende til tons tørstof. Det producerede slam er sendt til tørring på tørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 882 tons tørstof fra sidste års produktion. I alt blev tons tørret, 926 tons blev udlagt på langtidsdeponi på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget, og 345 tons blev lagret til senere tørring. Det tørrede slam udgør tons granulat med tørstofindhold på ca. 93 %, og dette er sendt til nyttiggørelse på tyske kraftværker. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2011 været 86 % set i forhold til årets slamproduktion. Det er en væsentlig forbedring i forhold til 2009 og 2010, hvor denne andel har været hhv. 54 % og 64 %. Forbedringerne skyldes målrettede undersøgelser og tiltag til mere stabil drift af slamtørringsanlægget som blev gennemført i Dog er målsætningen om en genanvendelsesprocent på 95 % ikke nået. Gennemførelse af undersøgelser og tiltag fortsætter i Energioptimering ved ændret beluftning og omrøring på Renseanlæg Vest Den biologiske rensning fungerer ved at spildevandet skiftesvis beluftes og omrøres. Ved beluftningen "spiser" bakterier af det organiske materiale samtidig med, at spildevandets indhold af kvælstof ændres fra ammonium til nitrat. Når beluftningen stoppes og iltniveauet dermed sænkes, omdannes nitraten til frit kvælstof og forsvinder i atmosfæren, som i forvejen består af 79 % frit kvælstof. For at få en ensartet proces i alt spildevandet omrører man det i den periode, hvor der ikke beluftes. På Renseanlæg Vest er der igennem 2010 og 2011 forsøgt tiltag til at optimere på beluftningen ved at justere dybden for rotorneddykning, idet der var forventet et større el-besparelsespotentiale. Tiltagene viste dog, at den oprindelige indstilling af rotorerne var den optimale, og besparelsen udeblev. Denne erfaring søges anvendt på Renseanlæg Øst. Til gengæld er der i 2010 indført pausedrift af omrørerne, hvilket indebærer, at den tid omrørerne er i drift er væsentligt kortere. Der er således kun en omrører i bevægelse pr. tank mod tidligere to. Det har givet en el-besparelse på ca kwh /år eller ca. 60 % i 2011 forhold til Beluftnings-rotor, åbnet og klar til service. Dykker, der er på vej ned på bunden for at hente en omrører op til reparation. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 11

12 Efter afholdt EU-udbud i 2011 på afsætning af tørret slam blev der indgået ny kontrakt med Aalborg Portland pr. 1. januar Hermed ophører transporten af tørret slam til Tyskland. Råstof og hjælpestoffer I processerne på renseanlæggene anvendes en række hjælpestoffer herunder bl.a. fældningskemikalier. I driften af kloaksystemet bruges kemikalier til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. For alle hjælpestoffer har forbruget i 2011 svaret til forbruget i et normalår. Forbruget af polymer til slambehandling har ligget på et højere niveau fra end i de tidligere år. Dette skyldes nye forafvandere på Renseanlæg Vest. Polymerforbruget til vandbehandling har været meget lavt sammenlignet med tidligere år. Dette skyldes, at polymer til vandbehandling er udfaset på Renseanlæg Vest i Vand anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af vandforbruget på renseanlæggene består af renset spildevand. Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår af skema 5. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af bl.a. en opstillet mission og vision udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourførte. SOL til medarbejderne Som et led i implementeringen af kloakselskabets ledelsessystem, var alle medarbejdere samlet til et seminar den juni ved Slette Strand. Kloakselskabet skal certificeres til april 2012 indenfor de fire områder: Arbejdsmiljøledelse, Energiledelse, kvalitetsledelse og miljøledelse. På seminariet blev medarbejderne bl.a. introduceret til ledelsessystemets politik, målsætninger og mål, samt til hvordan den forestående certificering vil forløbe. Desuden blev medarbejderne udfordret på deres kreative evner under et GPS-posteløb, for at vise hvor vigtigt det er, at sikre god og tilstrækkelig kommunikation i dagligdagen - og ikke mindst, at være åbne og lytte til hinandens ideer. Kommunikation er vigtigt for løbende at kunne forbedre sig indenfor f.eks. miljøområdet. Et af resultaterne af seminaret var bl.a. det nye logo for ledelsessystemet, som nu hedder "SOL-systemet". SOL står for "Samarbejde Og Ledelse" og viser, hvordan medarbejderne er bevidste om nødvendigheden af at stå sammen og udvikle sig i samme retning. Farveboblerne i logoet danner Carlsvognen, og farverne symboliserer miljø, vand, ledelse mv. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

13 Politikken er tilpasset de krav, der stilles i de fire standarder (for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø), som Kloakselskabet arbejder med at indføre som et samlet ledelsessystem. Målsætninger De til politikken udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at visionen fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. I korte træk er målsætningerne markeret med og målene markeret med - følgende: Bidrage til en forbedretbadevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø - Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift med 14 % - Fortsat overholde udledningskravene Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør - Øge den separatkloakerede andel til 69 % inden 2025 Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger - Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013 Sikker og attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere: - Gennemføre kampagne om nærvedulykker hvert år - Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere i 2012 Ønsker robuste og effektive miljø- og Energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i Være energineutral i 2025 Risikoscreening og risikohåndtering Som et led i opbygningen af SOL-systemet, er der sat endnu mere fokus på risici - herunder især bevidsthedsgørelse om og træning i håndteringen af mulige risici. Risici skal håndteres indenfor mange situationer - f.eks.: Det daglige arbejdsmiljøarbejde Før, under og efter gennemførelse af nye byggeog anlægsprojekter, samt ved tjenesteydelser og varekøb Ved indkøb generelt Identificering og håndtering af risici foregår på følgende måde: Kortlægge risici (hvad kan der ske når?) - herunder vurdere behovet for skriftlig dokumentation Overveje sandsynligheden for, at hændelsen sker Overveje konsekvensen af, at hændelsen sker Overveje om risiko for hændelsen accepteres Overveje og udføre handling til at undgå/forebygge at hændelsen sker og/eller Overveje og udføre handling, hvis hændelsen sker Der har i forbindelse med SOL-systemet været gennemført en kortlægning og risikovurdering af miljø og arbejdsmiljø på alle arbejdspladserne i kloakselskabet. Ved risikovurderingen blev sandsynligheden og konsekvensen vurderet, og forhold der skulle forbedres, blev straks overført til en handlingsplan for videre behandling. Der har også været gennemført risikovurderinger på hhv. Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, koncentreret om risici for forøget udledning af urenset eller delvis urenset spildevand som følge af strømsvigt, lyn, sabotage, gasudslip/eksplosioner, samt maskinelle og styringsmæssige nedbrud. Risikovurderingen blev gennemført ved først at lave en brainstorm blandt alle medarbejderne på de enkelte anlæg - "hvad kan gå galt, og hvor ofte sker det?". Efterfølgende blev de mulige risici vurderet i forhold til sandsynlighed og konsekvens, og dette blev samlet i et skema. Hvor muligt er forholdene ændret, så sandsynligheden og/eller konsekvensen er nedbragt. Hvor det ikke er muligt at ændre forholdene, er der i skemaet angivet de tiltag/handlinger, der skal gennemføres i tilfælde af, at risici opstår. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 13

14 Miljøberetning De helt centrale mål i Kloakselskabets Spildevandsplan er, at den skal medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne i Aalborg Kommune kan opfyldes i højere grad, end det er tilfældet i dag. Dette skal ske ved at forbedre spildevandsrensningen og separatkloakere. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Kloakselskabet har i 2011 fornyet ca. 10,7 km eksisterende kloakledninger. Heraf er 6,5 km enten omlagt fra fællessystem til separatsystem eller til fællessystem, der er forberedt for separatkloakering. De resterende 4,6 km er hovedledninger, som er blevet fornyet. Der er i 2011 etableret ca. 8,2 km nye kloakledninger, hvoraf 7,1 km er anlagt som trykledning, primært i forbindelse med afskæring af Hals Renseanlæg. Et andet projekt med nye kloakledninger er i 2011 i gangsat med kloakering af landsbyen Skørbæk. Skørbæk har hidtil ikke været kloakeret, men har fået høje krav til forbedret spildevandsrensning. Kloakering af Skørbæk forventes afsluttet i Kloakselskabet har endvidere ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 2,8 km kloakledninger. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2011 oppe på ca. 64 % af det kloakerede areal. Som forberedelse til afskæring af Skørbæk, Djørup og Halkær er to pumpestationer ved Nibe opgraderet. Der er etableret fem nye pumpestationer til pumpning af spildevand, et åbent regnvandsbassin og et lukket bassin, heraf to i Hals, en i Aalborg Vestby, en i Tylstrup og en ved Egense. I forbindelse med separatkloakering er et overløbsbygværk i Nøvling skiftet, mens et overløbsbygværk er nedlagt i Vadum. Der er udarbejdet en forundersøgelsesrapport for sommerhusområdet mellem Hals og Hou, samt nord for Hou. Rapporten har dannet grundlag for byrådets beslutning den 26. september 2011 om, at ændre spildevandsplanen fra nedsivning til spildevandskloakering inden 31. december 2013 i pilotområdet med ca. 280 sommerhuse. Forudsætningen herfor er, at der af grundejerne skal udarbejdes og gennemføres forslag til en løsning på overfladevandsproblemet. Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

15 Kloakprojekt ved Vor Frue Kirke i Aalborg midtby. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 15

16 Renseanlæg Til venstre ses den nye slam/slam-varmeveksler på Renseanlæg Øst. Til højre ses en del af nye indløbspumpestation, ligeledes på Renseanlæg Øst. Begge projekter er gennemført og er beskrevet nærmere i miljøberetningen nedenfor. I 2011 var nedbørsmængden i Aalborg 800 mm, hvilket er væsentlig højere end gennemsnittet for perioden Der blev i alt renset 26,2 mio. m 3. Heraf blev 25,1 mio. m 3 renset biologisk. I tilfælde med kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk rensning. I 2011 udgjorde denne vandmængde 4,4 % af den tilledte vandmængde. Målsætningen er, at maksimalt 3 % udledes efter mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtager spildevand fra større fælleskloakerede områder og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnås ved fortsat separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering af spildevandsrensningen. Der er udført følgende tiltag på renseanlæggene, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, mindre ressourceforbrug, mindre affaldsmængder, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø: Indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst er blevet fornyet med ny vedligeholdelsesvenlig pumpesump og energieffektive pumper. Den nye pumpestation tages i brug i foråret Sandvaskere på både Renseanlæg Vest og Øst blev indkørt for at reducere og forbedre kvaliteten af sandmængderne. Omfattende bygningsrenovering af Renseanlæg Vest og Øst fortsatte. Nye porte i indløbsbygværket på Renseanlæg Vest blev monteret. Da det er automatiske porte forventes et lille merforbrug af el, men til gengæld ventes en mere betydelig besparelse af varme, idet portene vil stå åbne i et kortere tidsrum. På Renseanlæg Øst blev en ny slam/slam veksler installeret. Herved kan det varme slam fra rådnetanken udnyttes til at opvarme det indgående, koldere slam. Indkøringen sker i Der er beregnet en energibesparelse på ca kwh/år, hvilket opnås som et mindre forbrug af naturgas. Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

17 Driften af omrører i rådnetank, hydrolysetank og anaerob tank på Renseanlæg Øst blev ændret således der opnås en årlig el-besparelse på ca kwh. Undersøgelser og tiltag til mere stabil drift af Slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst blev gennemført i 2011 og fortsætter i Varmeveksler på gasmotorsystemet på Renseanlæg Vest blev udskiftet. Varmeveksleren overfører spildevarme fra gasmotorsystemet til fjernvarmesystemet. Driften er blevet mere stabil, og mængden af afsat fjernvarme er øget. På Renseanlæg Vest blev gasmotorinstallation inkl. skorsten projekteret til udbud og udførelse i På Renseanlæg Vest er installeret en turbomixer i rådnetankens lagertank i foråret 2010, der betyder, at der bliver mindre anaerobe forhold i lagertanken. Det medfører, at der er en større gasproduktion i selve rådnetanken (og samtidig er der færre udkald til renseanlæggets vagtpersonale uden for arbejdstid). Det meste af biogassen på Renseanlæg Vest anvendes til elproduktion. I samme periode er tilført forafvandet eksternt slam til rådnetankene fra renseanlæggene i Hals, Nibe og Nørager samt Renseanlæg Øst, hvilket også har bidraget til en øget elproduktion. Ligeledes er stofbelastingen i renseanlæggets indløb øget fra 2010 til 2011, hvilket også kan have bidraget til en øget elproduktion. Der er således i 2010 og 2011 produceret hhv MWh og 3836 MWh el på Renseanlæg Vest mod MWh/år fra 2007 til Renovering af sandfangskant på Renseanlæg Vest med bl.a. frostfri styring med henblik på elbesparelse og mere sikker drift. Alternative energiformer og udnyttelse af organisk stof blev undersøgt med henblik på at optimere ressourcer i spildevandet på Renseanlæg Øst. PLC-udskiftning på Renseanlæg Øst blev udført i relation til styring af rådnetank og luftningstanke. Tilbageløbssikring af rent drikkevand/vandværksvand blev forbedret på Renseanlæg Øst. Oprydningen efter de 6 tidligere renseanlæg i Vester Hassing, Barmer, Vår, Kølby, Bislev og Lillevorde blev afsluttet. Oprydningen indebærer, at grundene kan afhændes i miljømæssig forsvarlig stand. Alle projekter med energibesparelser er kortlagt som en del af energikortlægningen. Læs mere om energikortlægningen i boksen "Energiledelse og energikortlægning" og i skema 6. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 17

18 De gamle skydeporte i indløbsbygværket på Renseanlæg Vest blev i 2011 udskiftet til nye hejseporte, dels af hensyn til arbejdsmiljø og dels af hensyn til varmetab. Det åbne land Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene i I 2011 indgår alle kommunens ca ejendomme i det åbne land i tømningsordningen. Der er i 2011 udført 9138 tømninger. Hidtil har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet ved ankomst til renseanlægget. Efter nyt udbud af entreprenørydelsen er det i 2011 langt størsteparten af slammet fra bundfældingstankene, som er indsamlet af slamsuger med afvandingssystem. Dog er der en del tanke der, pga. adgangsforholdene, ikke kan tømmes af slamsuger med afvandingssystem. Disse tanke tømmes fortsat med en lille traditionel slamsuger. Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipientkvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Der er ved udgangen af 2011 opført 14 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloakselskabet, hvoraf en enkelt er kommet til i Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

19 Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005), Renseanlæg Øst (29. september 2003, ny pr. 25. januar 2012) Midlertidig tilladelse til udledning af mekanisk renset spildevand fra Kongerslev Renseanlæg (23. juni 2011) Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg på renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999) Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst vedrørende oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Godkendelse i forhold til miljøbekyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg (23. november 2011). Midlertidig tilladelse til udlednings af mekanisk renset spildevand fra Sdr. Kongerslev Renseanlæg til Refsbjerggrøften (28. juni 2011) Godkendelse af biogasmotor/kedelanlæg på Renseanlæg Vest (23. November 2011) Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Samlet elforbrug M/NRB MWh Egen elproduktion M/NRB MWh Netto elforbrug Naturgasforbrug M/NRB Nm Forbrug af fjernvarme M/NRB m Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m Forbrug / produktion af biogas M/NRB m Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton SO 2 B/NRB ton 1,8 2,2 2,0 1,8 1,7 2,1 2,0 NO x B/NRB ton 26,6 19,8 16,5 17,1 17,0 18,0 17,1 Affald/restprodukter Ristestof til forbrænding M/OTH ton Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS (89%) (84%) (54%) (64%) Min. 95% (86%) 100% Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (89%) (85%) (55%) (62%) Min. 95% (75%) 100% Slam til deponi 4 M/OTH ton TS 457(11%) 691 (15%) (37%) 990 (20%) Max. 5% 926 (18%) 0% Slam på lager 4 S ton 0 (0%) 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) (7%) - Sand til genanvendelse fra kloak M/OTH ton Sand fra renseanlæg M/OTH ton Jord til deponi M/OTH ton Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. %-satsen er dog sat i forhold til årets produktion. Note 4: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Slam til tørring, deponi og lager giver tilsammen 100%. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 19

20 Skema 3: Tømningsordning for ejendomme uden for kloakeret opland Ejendomme Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk. Tømninger Antal tømninger totalt M/OTH stk. Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Skema 4: Planlægning, drift og Regnskab anlæg - kloak Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Planlægning Revisioner af spildevandsplanen M/OTH stk Andel af overløbsbygværker med SRO M/OTH % Registrering af kloakledning v. TV-inspektion M/OTH km Drift Spuling M/OTH km TV-inspektion M/OTH km 9,1 9,6 7,3 0,6-2,1 - Registrering af offentlige kloakbrønde M/OTH % Anlæg Etablering/udskiftning af pumpestationer M/OTH stk Udbygning af overløbsbygværker og bassiner M/OTH stk Forsyning af byggemodning M/OTH % Omlægning af fællessystem til separatsystem M/OTH km 5,4 12,6 4,1 7,1 8,3 6,5 6,1 Etablering af afskærende ledning M/OTH km 7,6 12,6 10,2 7,4 8,2 15 Fornyelse af kloaksystemets hovedledning M/OTH km 1,2 0,5 3,8 4,6 0,8 3,5 9,1 Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

21 Skema 5: Belastning på renseanlæg Regnskab Måltal Resultat Måltal Metode 1 Enhed Kapacitet og belastning Kapacitet (85% fraktil) B/PER PE BOD Belastning (85% fraktil) M/PER PE BOD Udledning af renset spildevand Renset biologisk M/CRM m Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM m Andel aflastet efter mek. rensning B/OTH % 4,4% 4,0% 3,7% 3,4% max. 3% 4,4% max. 3% Stofudledning fra renseanlæg COD M/PER ton 852 (7%) 890 (8%) (8%) 813 (7%) max. 10% 881 (6%) max. 10% BI5 M/PER ton 128 (3%) 77 (2%) 77 (2%) 82 (2%) max. 5% 94 (2%) max. 5% Total kvælstof M/PER ton 158 (16%) 126 (17%) 156 (19%) 148 (14%) max. 12% 145 (10%) max. 12% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Total fosfor M/PER ton 19 (10%) 11 (6%) 12 (8%) 9 (6%) max. 10% 9 (6%) max. 10% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Suspenderet stof M/PER ton 361 (5%) 195 (3%) 219 (3%) 156 (2%) max. 5% 227 (3%) max. 5% Rensekvalitet Rensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % min min. 95 Rensegrad - total kvælstof M/OTH % min min. 85 Rensegrad - total fosfor M/OTH % min min. 90 Råstof og hjælpestofforbrug Vandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m max max Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m Jern (aktivt stof) M/OTH ton max max. 200 Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton max max. 25 Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD Polymer til slambehandling - forafvanding (aktivt stof) M/OTH kg max max Polymer til slambehandling - slutafvanding (aktivt stof) M/OTH kg max max Polymer til slambehandling - total (aktivt stof) M/OTH kg max max Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg max max Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Alle tal fra 2011 vedr. tilledninger og udledninger til renseanlæg er ekskl. data fra renseanlæggene i Halkær og Dokkedal. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 21

22 Skema 6: Uddrag af energikortlægning Energibesparelse Besparelse, andel Bemærkning Alle tal i angår elforbrug kwh/år af mål Renseanlæg Vest - energibesparelser 2010 Vandbehandling, ,8% Indløbspumpestation: Optimering af beluftning af sandfang 2010 Indløbspumpestation: Optimering af ,3% beluftning af mellemkanaler 2010 Mandskabshus: nyt ventilationsanlæg ,6% 2012 Luftningstanke: Optimering af drift af omrører ,0% Under indkøring: Forventet besparelse 2012 Luftningstanke: Optimering af drift af rotorer 0 0,0% Under indkøring: Forventet besparelse Renseanlæg Vest - nye energiforbrug 2010 Indløbspumpestation: Sandbehandling Forventet merforbrug 2010 Indløbspumpestation: nyt anlæg til Forventet merforbrug ristegodshåndtering 2011 Indløbspumpestation: Porte i -300 Forventet merforbrug containerbygning Renseanlæg Øst - energibesparelser 2010 Indløbspumpestation: Optimering af ,1% sandfang 2011 Procestanke: AT-tanke - pausedrift af ,9% omrøring 2011 Procestanke: Hydrolysetank ,0% pausedrift af omrøring 2011 Rådnetank: Rådnetanke - pausedrift af ,2% omrøring 2011 Indløbspumpestation: ,9% Forventet besparelse Indløbspumpestation Renseanlæg Øst - nye energiforbrug 2010 Indløbspumpestation: Sandbehandling -500 Forventet merforbrug 2010 Mandskabshus: Ventilationsanlæg i Forventet merforbrug mandskabshus Mindre renseanlæg - energibesparelser: 2010 Nedlæggelse af Mou Renseanlæg ,2% Forventet besparelse Mindre renseanlæg - nye energiforbrug: 2010 Filteranlæg på Dokkedal Renseanlæg Samlet beregnet besparelse : 22% Samlet beregnet netto-besparelse : Side 22 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011

23 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Side 23

24 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf.: kloak@aalborgforsyning.dk Side 24 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011