Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Transkript

1 Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet

2 Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

3 Efterværn og udslusning Formålet med Bogruppens tilbud er, at støtte de unge i overgangen til en mere selvstændig tilværelse efter en anbringelse. Undersøgelse (SFI) viser, at overgangen til et mere selvstændigt voksenliv oftere er vanskeligere end for ikke anbragte unge. Svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, sjældnere får en uddannelse, oftere er på kontanthjælp.

4 Udslusningslejligheder Flekshuset/ Apollon. Fønix JUMP job og unge matching program. Athena Støtte i egen bolig. Frivillige i Bogruppen

5 En case Andreas 19 år kommer i Jump og beskriver, at han synes der er svært at finde sine ben i samfundet. Han er for kort tid siden flyttet i en udslusningslejlighed i Bogruppen og er tilknyttet Jump for at blive afklaret omkring uddannelse/beskæftigelse. Andreas har læst negative udmeldelser på nettet omkring unge på kontanthjælp. Han går i skole 3 gange om ugen, men er ikke startet på en erhvervsfaglig uddannelse. Han er frustreret og ked af det. Han udtrykker, at han ikke ønsker at være samfundsnasser, men udtrykker også usikkerhed og angst omkring det resterende samfund. Andreas har et ønske om at blive håndværker. Han har tidligere været ude i et par praktikker. Han er god til arbejdet men har svært ved tonen og omgangsformen mænd imellem, som er væsentlig fjern fra de trygge rammer og tonen på værkstedet på Holmstrupgård hvor han tidligere har været. Flere af de unge byder ind med lignende historier, tanker og følelser herom. Den sociale mentor byder ind med flere strategier, som hun selv har benyttet, når tingene har været vanskelige. Socialrådgiver og pædagog taler med om samfundstendenser individuelle ressourcer, og vigtigheden af, at acceptere sig selv som man er.

6 Refleksioner ud fra case Gruppe 1: Refleksioner omkring hvad Andreas har fået med sig fra sit forløb i værkstedet Gruppe 2: Refleksioner omkring hvad Andreas har fået med sig fra sit behandlingsforløb på afdelingen. Gruppe 3: Refleksioner omkring hvilke forventning Andreas vil blive mødt med fra det offentlige system.

7 Isolation versus social inklusion Angst en mere bred definition og ikke kun angst som en psykiatrisk diagnose. For at modvirke isolation arbejdes hen i mod social inklusion Foregår på flere niveauer kommer vi nærmere ind på. Eksklusion og inklusion to sider af samme mønt.

8 Definition af social inklusion En vision mere end et mål - Et tankesæt Inklusion er ikke et spørgsmål om, at kunne tilpasse os hinanden, eller om hvem der skal tilpasse sig hvem. Inklusion handler om at organisere livsformer, kontekster og relationer. ( J, Nielsen) Inklusionens grundbegreb er aktiv deltagelse i fællesskaber, som tilpasser og giver plads til den enkelte. Der er derfor ikke tale om integration eller rummelighed, som har fokus på at den unge, uanset særlige behov, blot fysisk placeres i samme rum med andre, under samme målsætning. (Madsen, Skielbo, 2005). Social inklusion forstår vi således ud fra udviklings- og læringspsykologiske teorier, og hvor alt læring finder sted i sociale sammenhænge...at det at være menneske er noget, vi lærer i samværet med andre mennesker. (Morken, 2013:174).

9 Eksklusion og inklusion Bevidsthed om hvilke ekskluderende og inkluderende processer der på spil i praksis. Recovery væsentlig ift. Social inklusion. Recoveryprocessen bliver for den enkelte en rejse i sociale relationer, at deltage i fællesskaber og genkomsten i samfundet. Ekskluderende processer kan være stigma, samfundets fordomme og antagelser om målgruppen prædikater med negative egenskaber.

10 Hvilke tilgange fremmer social inklusion og modvirker isolation. At arbejde med fællesskaber differentierede fællesskaber ex: Tilhørsfællesskaber - deltagelse Arbejdsfællesskaber Social værdi Medborgerfællesskaber forståelse og anerkendelse Værdifællesskaber kulturelle dimension. Differentierede fællesskaber giver forskellige deltagelsesmuligheder. Står ikke i en rendyrket form

11 Udfordringer i forhold til genkomsten i samfundet Stigma og selvstigma (Goffman) Ikke patologiserende identitet (Søren Hertz). Ny social historie borger i samfundet Segregering - Betydningen af at have været anbragt. Netværk femfeltskort

12 Perspektivering Hvordan kan indsatsen i forhold til målgruppen af unge med angst styrkes? Hvordan kan der arbejdes med at modvirke isolation? Arbejde med inklusion med fokus på fællesskaber frem for at arbejde med integration og med fokus på individet tilpasning. Huske at spørge sig selv hvad der mangler i fællesskabet for at inklusion er muligt Erfaringer fra praksis