UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udviklingsudvalget /2100(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (2010/2100(INI)) Udviklingsudvalget Ordfører: Gabriele Zimmer PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...9 PE v /12 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (2010/2100(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til de forpligtelser, der er indeholdt i FN's internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, særlig artikel 11 om retten til tilstrækkelig føde, som samtlige EU-medlemsstater har tiltrådt, der henviser til verdensfødevaretopmødet i 1996 og målsætningen om at halvere antallet af sultende mennesker inden 2015, der henviser til 2015-målene vedtaget på FN s millenniumtopmøde i september 2000, og især til udviklingsmål 1 vedrørende princippet om udryddelse af ekstrem fattigdom og sult, der henviser til den særlige samling i FN's Menneskerettighedsråd den 22. maj 2008 i Genève om "de negative følger, som den skærpede fødevarekrise har for retten til mad, og som bl.a. er forårsaget af de kraftige prisstigninger", der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om EU's humanitære bistand: "Den Europæiske Konsensus om Humanitær Bistand", der henviser til konventionen om fødevarehjælp undertegnet i London den 13. april 1999, som har til formål at bidrage til fødevaresikkerheden på verdensplan og øge det internationale samfunds evne til at reagere på fødevarekriser og på udviklingslandenes øvrige fødevarebehov, der henviser til erklæringen fra verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i 2009 og til FAO s udarbejdelse af vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse og andre naturressourcer, der henviser til FAO s vejledende retningslinjer til støtte for den gradvise opfyldelse af retten til tilstrækkelig ernæring i forbindelse med den nationale fødevaresikkerhed, der henviser til EU-retningslinjerne for støtte til jordpolitik og jordreformer i udviklingslandene fra november 2004, der henviser til Maputoerklæringen om landbrug og fødevaresikkerhed undertegnet i 2003, hvori afrikanske regeringer forpligtede sig til en minimumstildeling på 10 % af deres årlige nationale budgetter til landbrug, der henviser til Verdensbankens rapport fra 2008 om udviklingen i verden: Landbrug for udvikling, der henviser til rapporten fra FN's Landbrugspanel (IAASTD) af 15. april 2008, PR\ doc 3/12 PE v01-00

4 der henviser til den fælles erklæring om fødevaresikkerhed vedtaget i L Aquila den 10. juli 2009, der henviser til FN s initiativ vedrørende social mindstebeskyttelse, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1337/2008 af 16. december 2008 om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene 1, der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EUrammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer (KOM(2010)0127), der blev vedtaget den 31. marts 2010, og til Rådets konklusioner, der blev vedtaget den 10. maj 2010, der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om humanitær fødevarebistand (KOM(2010)0126), der blev vedtaget den 31. marts 2010, og til Rådets konklusioner, der blev vedtaget den 10. maj 2010, der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om de stigende foder- og fødevarepriser 2, sin beslutning af 22. maj 2008 om de stigende fødevarepriser i EU og udviklingslandene 3 samt til sin beslutning af 17. februar 2011 om stigende fødevarepriser 4, der henviser til sin beslutning af 29. november 2007 om fremme af landbruget i Afrika - Forslag til et samarbejde om udvikling af landbrug og fødevaresikkerhed i Afrika 5, der henviser til sin beslutning af 13. januar 2009 om den fælles landbrugspolitik og global fødevaresikkerhed 6, der henviser til sin beslutning af 26. november 2009 om topmødet i FAO og fødevaresikkerhed 7, der henviser til beslutningen om fødevaresikkerhed, der blev vedtaget af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Kinshasa den 4. december , der henviser til de otte henstillinger til G20, som blev offentliggjort den 29. januar 2011 af FN s særlige rapportør om retten til mad, der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til forretningsordenens artikel 48, 1 EUT L 354 af , s EUT C 263 E af , s EUT C 279 E af , s Vedtagne tekster, P7_TA(2011) EUT C 297 E af , s EUT C 46 E af , s EUT C 285 E af , s Vedtagne tekster, ACP-EU/ /10/fin. PE v /12 PR\ doc

5 der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0000/2011), A. der henviser til, at antallet af underernærede mennesker ifølge FAO udgjorde 925 millioner i 2010, B. der henviser til, at fødevarepriserne har været støt stigende siden august 2010, der henviser til, at udsvingene i råvarepriserne har stor indvirkning på lavindkomstlandene, C. der henviser til, at den globale efterspørgsel efter landbrugsprodukter forventes at stige med 70 % frem til 2050; der henviser til, at den manglende fødevaresikkerhed forværres yderligere af spekulation i råvarer, forringelse af jorden, knaphed på vand, klimaforandringer, global erhvervelse af jord, efterspørgsel efter agrobrændstoffer samt politikker relateret til energispørgsmål, D. der henviser til, at landbrug tilvejebringer beskæftigelse og et levebrød for mere end 70 % af arbejdsstyrken, navnlig kvinder, i udviklingslandene; der henviser til, at Verdensbanken vurderer, at vækst i landbrugssektoren er dobbelt så effektiv med hensyn til at mindske fattigdom som vækst i andre sektorer, E. der henviser til, at der er dokumentation for, at systemer med små landbrugsbedrifter har potentiale til at øge den samlede fødevareproduktion; der henviser til, at det har negativ indvirkning på kvinder, som driver små landbrug, når der i udviklingslande fokuseres på eksportproduktion, F. der henviser til, at stærk statslig kapacitet er afgørende for bæredygtig udvikling og for opbygningen af produktions- og forarbejdningskapacitet, G. der henviser til, at den andel af den officielle udviklingsbistand (O), som bevilges til landbrug på internationalt plan, er faldet drastisk i løbet af de seneste tre årtier, H. der henviser til, at EU reagerede hurtigt på fødevarekrisen i 2008 ved at oprette fødevarefaciliteten; der henviser til, at virkningen af sådanne foranstaltninger på de strukturelle årsager til sult og manglende fødevaresikkerhed har været vanskelige at måle, En EU-rammepolitik for fødevare- og ernæringssikkerhed: en menneskerettighedstilgang til bæredygtigt landbrug med små bedrifter 1. understreger, at antallet af mennesker, der er ramt af sult, er uacceptabelt, og beklager, at den samlede internationale indsats indtil videre ikke har opfyldt udviklingsmål 1; opfordrer til, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger til at opfylde internationalt bindende forpligtelser og gøre retten til tilstrækkelig ernæring til virkelighed; 2. glæder sig over kohærensen mellem de to meddelelser fra Kommissionen om humanitær fødevarebistand og fødevaresikkerhed; opfordrer til øget koordination for bedre at kunne imødegå de bagvedliggende årsager til sult og manglende fødevaresikkerhed; 3. opfordrer EU til at øge støtten til landbrug i sine bistandsprogrammer og til at investere i nationalt ledede planer; understreger behovet for øgede offentlige investeringer i forskning vedrørende bæredygtige agroøkologiske produktionssystemer; PR\ doc 5/12 PE v01-00

6 4. er enig i, at EU s bistandsprogrammer bør fokusere på bæredygtig fødevareproduktion i lille målestok, og at der bør gives prioritet til miljøeffektive tilgange, der styrker biodiversitet, forebygger forringelse af frugtbar jord, fremmer agroøkologiske og lavteksternt-input-praksisser (LEI) og udelukker GMO'er; 5. understreger, at en retfærdig integration af landbrugere med små bedrifter i værdikædesammenhæng kun kan lykkes, hvis der skabes betingelser, der fremmer deres adgang til produktionsmidler og deres forarbejdnings- og handelsmuligheder; 6. opfordrer Kommissionen til at støtte kapaciteten til forarbejdning af landbrugsfødevarer i partnerlandene med henblik på at mindske tab efter høsten, forlænge fødevarernes holdbarhed og skabe ordentligt arbejde for lokalbefolkningen; 7. minder om, at adgang til tilstrækkelig føde er en universel menneskerettighed; opfordrer indtrængende partnerlandene til at implementere FAO's vejledende retningslinjer om retten til føde; opfordrer EU og partnerlandene til at etablere kontrolmekanismer, som sikrer effektiv gennemførelse af politikker om retten til mad; 8. opfordrer til anerkendelse af fødevaresuverænitet defineret som et lands eller en regions evne til på demokratisk vis at gennemføre sine egne landbrugs- og fødevarepolitikker, -prioriteter og -strategier; 9. glæder sig over beslutningen om at integrere ernæringsdimensionen i EU s programmer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konkret meddelelse om denne dimension; opfordrer til, at ernæringsaspektet altid tages i betragtning i forbindelse med politikker om fødevaresikkerhed og indgreb i landbrugssektoren; 10. opfordrer Kommissionen til at anerkende den afgørende rolle, kvinderne spiller for fødevaresikkerheden som landbrugere med små bedrifter, og til at investere i programmer, der særligt støtter dem; 11. opfordrer indtrængende EU til at støtte FN s initiativ vedrørende social mindstebeskyttelse, hvilket vil bidrage til at opfylde fattige befolkningers basale fødevarebehov; Effektive tiltag over for udsving i fødevarepriserne og ukontrolleret jorderhvervelse: begræns spekulationen på fødevare- og landbrugsråvaremarkedet 12. henleder opmærksomheden på de strukturelle årsager til prisudsving og understreger på det kraftigste, at spekulation i derivater af essentielle føderåvarer har forværret prisudsvingene væsentligt; tilslutter sig konklusionerne fra FN s særlige rapportør om retten til mad vedrørende den rolle, som store investorer spiller med hensyn til at påvirke prisindekserne for råvarer; 13. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger til effektivt at tackle finansiel spekulation i korn og fødevarer; 14. mener, at råvarederivater adskiller sig fra andre finansielle derivater, at adgangen til dette marked bør begrænses og at markedet bør reguleres bedre; PE v /12 PR\ doc

7 15. opfordrer til en stigning i og bedre forvaltning af fysiske kornlagre for at imødegå udsving i fødevarepriserne; 16. udtrykker dyb bekymring over de storstilede jorderhvervelser, der i øjeblikket foretages i udviklingslandene af udenlandske investorer til skade for lokale smålandbrugere, som har behov for bedre beskyttelse; 17. tilskynder til vedtagelse af FAO s vejledende retningslinjer om erhvervelse af jord, men opfordrer samtidig til strenge, bindende nationale og internationale bestemmelser om erhvervelse af jord; understreger, at kontraktforhandlinger bør gøres gennemsigtige, således at civilsamfundet får mulighed for at deltage; 18. opfordrer til, at der etableres mekanismer, som forebygger, at lokale landbrugere og deres evne til at producere fødevarer til lokalbefolkningen udkonkurreres ; 19. minder Kommissionen og partnerlandene om de positive effekter af agroøkologiske produktionssystemer for afbødningen af klimaforandringer; "Udviklingsvenlig politikkohærens: EU-politikkernes indvirkning på den globale fødevaresikkerhed 20. minder om, at retten til mad skal være fuldstændigt hævet over energisikkerhedsmålsætninger; opfordrer til en fastfrysning af EU s energistrategimål, indtil der er foretaget yderligere konsekvensanalyser; 21. opfordrer indtrængende til indførelsen af et mere globalt perspektiv i udarbejdelsen af den fælles landbrugspolitik for tiden efter 2013, som skal holde sig til princippet om ikke at gøre skade på fødevaremarkederne i udviklingslandene; 22. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en konsekvensanalyse af den fælles landbrugspolitik, der skal analysere dens eksterne indvirkning på fødevaremarkederne og fødevaresikkerheden i udviklingslandene; 23. opfordrer til en total udfasning af eksportstøtte såvel som fjernelse af alle andre incitamenter i den fælles landbrugspolitik, som fører til handelsforvridende foranstaltninger; 24. opfordrer til reformer, som vil udvide udviklingslandenes muligheder for markedsadgang og for at kunne agere konkurrencedygtigt på deres egne nationale og regionale markeder; 25. gentager sin bekymring over EU s handelsstrategi, som ikke tilvejebringer en udviklingsvenlig tilgang; opfordrer derfor til fair og afbalancerede handelsaftaler, idet disse er en essentiel bestanddel af indsatsen for den globale fødevaresikkerhed; 26. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fokusere på udviklingsanliggender i forbindelse med de igangværende ØPA-drøftelser og til at udvise større fleksibilitet over for udviklingslandene end over for handelsregler; kræver, at Kommissionen indtager en stærk, udviklingsvenlig holdning i WTO-forhandlingerne og arbejder frem imod en afslutning på Doharunden; opfordrer Kommissionen til at anvende en PR\ doc 7/12 PE v01-00

8 menneskerettighedsbaseret tilgang til internationale handelsdrøftelser og til at anvende menneskerettighedskonsekvensanalyser i forbindelse med aftaler med tredjelande; 27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen. PE v /12 PR\ doc

9 BEGRUNDELSE Manglende fødevaresikkerhed er en trussel mod opnåelsen af 2015-målene, navnlig i Afrika syd for Sahara og i de mindst udviklede lande. På 2015-topmødet i september 2010 blev det meldt ud, at fremskridtene i retning af opfyldelse af målene vedrørende sult havde været klart utilstrækkelige. Ifølge FAO var det anslåede antal sultende mennesker i millioner, hvilket var en reduktion fra millioner i 2009, men stadig var flere end antallet af underernærede mennesker i 2008 (omkring 815 millioner). Der er tungtvejende beviser for, at stigningerne i fødevarepriserne i løbet af de seneste måneder allerede har øget dette tal, selv om der stadig ikke er noget officielt tal tilgængeligt fra FAO. Nye udfordringer, inklusive den stigende trussel fra fødevarespekulation, klimaforandringer, globale erhvervelser af jord, biobrændstoffer, tab af biodiversitet, forringelse af jorden og knaphed på vand, har bidraget til at påvirke fødevaresikkerhedssituationen i verden yderligere. I denne forbindelse har de aktuelle problemer i forbindelse med sult og underernæring ført til genovervejelse af fødevaresikkerhedstilgangen, ikke blot på EU-plan, men også på globalt plan. Ordføreren vil gerne slå fast, at EU-institutionerne og medlemsstaterne stadig ikke har sat fattigdomsbekæmpelse, sult og underernæring øverst på dagsordenen eller som mellem- eller langsigtede mål i deres politiske strategier på trods af deres stærke tilsagn om håndhævelse af retten til mad, vand, energi osv. Som følge heraf vil det for at kunne opfylde 2015-målene til tiden være afgørende at gennemgå, og om nødvendigt ændre, alle EU s strategier, som f.eks. Europa 2020, Det globale Europa, energipolitikken, strategien for bæredygtig udvikling og EU s fremtidige udviklingssamarbejde. Desuden opfordrer ordføreren EU og medlemsstaterne til at gå i brechen for deres tilsagn om at bekæmpe fattigdom og sult i hele verden i de internationale organisationer, såsom Verdensbanken, IMF og WTO. Derudover mener ordføreren, at private institutioner og fonde altid kan supplere statslige organisationers arbejde inden for udviklingspolitikken, men aldrig kan erstatte dem på grund af deres manglende demokratiske ansvarlighed. Indførelsen af en afgift på finansielle transaktioner kunne være yderst anvendelig til at generere ekstra midler til udryddelse af fattigdom. 1. En EU-rammepolitik for fødevare- og ernæringssikkerhed: en menneskerettighedstilgang til bæredygtigt landbrug med små bedrifter Inden for rammerne af den fornyede debat om fødevaresikkerhed vedtog Europa- Kommissionen den 31. marts 2010 en ny meddelelse om fødevaresikkerhed, der skulle danne grundlag for en fælles ramme for EU s og medlemsstaternes indsats. For så vidt angår større fødevaretilgængelighed" er ordføreren enig i, at EU s bistand bør fokusere på bæredygtig fødevareproduktion i lille målestok for at øge tilgængeligheden af fødevarer, da landbrug stadig udgør grundlaget for landbrugsdistrikternes økonomi i udviklingslandene. Der er behov for en omstrukturering af landbrugsproduktionssystemerne, hvor man bevæger sig væk fra de nuværende systemer, der er stærkt afhængige af eksterne input og olie, og fokuserer meget mere på agroøkologiske systemer med lave eksterne input, som er tilpasset lokale og regionale vilkår. Det er nødvendigt at have særligt fokus på kvinder og deres behov, eftersom de udgør hovedparten af de landbrugere, der har små bedrifter. PR\ doc 9/12 PE v01-00

10 For så vidt angår bedre adgang til fødevarer bifalder ordføreren det klare politiske valg at foreslå retten til mad som en hjørnesten i EU s ramme. EU bør anvende en rettighedsbaseret tilgang ved udarbejdelsen af politikker og landesamarbejdsstrategier og samarbejdsprogrammer og bør bistå regeringer med at vedtage retten til tilstrækkelig ernæring i deres forfatninger. Derudover er EU og partnerlandene nødt til at etablere gennemsigtige kontrolmekanismer, herunder deltagelse af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, for at sikre, at politikker om retten til mad gennemføres korrekt. For så vidt angår forbedring af kostens ernæringskvalitet mener ordføreren også, at det er nødvendigt at gøre mere for at optrappe aktiviteter med fokus på ernæring og for bedre at harmonisere donorernes interventioner inden for denne sektor. For at tillægge det ernæringsmæssige aspekt større vægt foreslår ordføreren, at begrebet udvides, og at man anvender begrebet fødevare- og ernæringssikkerhed i den kommende konkretisering af politikker og programmer. Ud over retten til mad -tilgangen påpeger ordføreren, at begrebet fødevaresuverænitet kunne være yderst brugbart til at reducere sulten i verden markant. Begrebet defineres som et lands eller en regions ret og evne til på demokratisk vis at fastlægge og gennemføre sine egne landbrugs- og fødevarepolitikker, -prioriteter og strategier. Begrebet prioriterer lokal produktion til lokale fødevarebehov og bevarer mangfoldigheden af kulturer, landbrugeres viden og produktionsmetoder. Begrebets demokratiske dimension giver mulighed for deltagelse og inddragelse af alle aktører, der er interesserede i eller berørt af fødevarepolitikker. I denne henseende kan den metodologi, der anvendes i forbindelse med struktureret dialog, og som har leveret gennemsigtige og bredtfavnende resultater, kunne anvendes til indførelse af begrebet fødevaresuverænitet. Ordføreren beklager, at kønsaspektet ikke er tilstrækkeligt udviklet i meddelelsen om de fødevaresikkerhedsmæssige udfordringer. Skønt, det anerkendes, at kvinder spiller en vigtig rolle i overvindelsen af de fødevaresikkerhedsmæssige udfordringer, frembyder meddelelsen ikke nogen reel analyse af denne rolle og de foranstaltninger, der kan være brug for for at støtte dem. Ordføreren opfordrer indtrængende EU til kraftigt at støtte FN s initiativ vedrørende social mindstebeskyttelse, hvilket vil bidrage til at opfylde fattige befolkningers basale fødevarebehov. Grundlæggende tjenester (tilgængelighed af og adgang til offentlige tjenester) og sociale overførsler (der udbetales til de fattige og sårbare for at forbedre deres fødevaresikkerhed og ernæring) er to hovedelementer, der bidrager til at realisere menneskerettighedstilgangen. Skønt hun anerkender de positive elementer, der indgår i den nye meddelelse, beklager ordføreren, at der ikke i tilstrækkeligt omfang tages fat på de bagvedliggende årsager til manglende fødevaresikkerhed. 2. Effektive tiltag over for udsving i fødevarepriserne og ukontrolleret jorderhvervelse: begræns spekulationen på fødevare- og landbrugsråvaremarkedet I marts 2011 var FAO s fødevareprisindeks på 230 point, 14 point over dets maksimalværdi PE v /12 PR\ doc

11 under fødevarepriskrisen i Det er nu almindeligt anerkendt, at spekulation spillede en nøglerolle i forbindelse med spidsværdien i 2008 såvel som i de nylige stigninger i føderåvarepriserne. Mens beholdningerne i råvareindeksfonde steg fra 13 mia. USD i 2003 til 317 mia. USD i 2008, steg den tilgrundliggende efterspørgsel og produktion kun med omkring 1,4 % i samme periode. Derudover er prisudsving på olie direkte forbundet til prisudsving på fødevarer, hvilket sætter problemet i et bredere perspektiv. Enhver løsning må derfor tage højde for problemets kompleksitet. Det er ordførerens klare opfattelse, at der bør gives høj prioritet til spørgsmål vedrørende prisudsving på fødevarer. Som følge heraf efterlyser ordføreren effektive foranstaltninger over for ukontrolleret spekulation i fødevarer og landbrugsråvarer. Forskellige løsninger kan tages i betragtning, såsom begrænsning af derivatpositioner, begrænsning af handelsmulighederne til bestemte investorer, der sigter mod at beskytte landbrugsproduktionen, spærring for over-the-counter -handelsmuligheder samt en betydelig forøgelse af gennemsigtigheden på landbrugsmarkederne og i handelen. Der er desuden et særligt behov for at sikre adgang til naturressourcer, navnlig fordi smålandbrugernes ejendomsret trues af storstilede erhvervelser af jord, der især foretages af udenlandske landbrugsinvestorer. Jorderhvervelser gennemføres ofte uden lokalsamfundenes forudgående accept og med utilstrækkelig eller slet ingen fordeling af fordelene. Da mange af de lande, der udses som mål, er ringe forvaltet, og dem, der dyrker jorden, er dårligt beskyttet, kan storstilede erhvervelser af jord øge fattigdommen i landdistrikterne og føre til, at lokalbefolkningerne drives bort. Ordføreren mener, at landbrugsreform og omfordeling af jorden igen bør indgå i debatten som en måde, hvorpå man kan tackle spørgsmålet om adgang til jord for smålandbrugere. Ordføreren mener endvidere, at land grabbing på bekostning af lokalsamfundenes ret til mad ikke kan accepteres, og at der bør udvikles og vedtages strenge nationale og internationale bestemmelser om erhvervelse af jord. 3. "Udviklingsvenlig politikkohærens: EU-politikkernes indvirkning på den globale fødevaresikkerhed" a) agrobrændstoffer Ordføreren vil gerne minde om, at fødevaresikkerheden ikke bør bringes i fare af den stigende efterspørgsel efter agrobrændstoffer, og at man bør undgå situationer, hvor der opstår konkurrence mellem fødevare- og energiproduktion. Derfor bør EU s energistrategier fastfryses, indtil det kan udelukkes, at de har eventuelle negative indvirkninger på fødevaresikkerhedspolitikkerne. Desuden er der stor fare for yderligere udryddelse af regnskovene på grund af den stigende efterspørgsel. b) fremtiden for EU s landbrugspolitik (CAP) Ordføreren opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage højde for den eksterne virkning af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik på fødevaresikkerhedssituationen i udviklingslandene. Det er og skal være grundlæggende for EU s forpligtelse til at efterleve sine tilsagn om international retfærdighed og udryddelse af fattigdom grundigt at undersøge den eksterne virkning af den lovgivning, der gennemføres under CAP, på de internationale fødevaremarkeder og fødevaresikkerheden. PR\ doc 11/12 PE v01-00

12 Den fremtidige CAP bør inkorporere og efterleve princippet om ikke at gøre skade på fødevaremarkederne i udviklingslandene. Ordføreren glæder sig over den faldende eksportstøtte og opfordrer til yderligere reformer af den fælles landbrugspolitik (CAP) med henblik på at udrydde eventuelt tilbageværende forvridende foranstaltninger og give udviklingslandene mulighed for at kunne agere konkurrencedygtigt på deres egne nationale og regionale markeder. c) landbrug og handel Ordføreren gentager sine bekymringer over EU s handelsstrategi, der fokuserer på konkurrence og markedsadgang for EU-produkter, og som ikke tilvejebringer en udviklingsvenlig tilgang. En yderligere reduktion af toldsatserne på landbrugsimport fra udviklingslandende bør tilskyndes med henblik på at fremme varig velstandsskabelse og give reelle muligheder for markedsadgang til disse lande, ikke kun for landbrugsråvarer, men også for forarbejdede fødevareprodukter. Udviklingslandene har et presserende behov for udvikling af deres egen produktions- og forarbejdningskapacitet for at øge indkomsten og skabe ordentligt arbejde til lokalbefolkningen. Dette er et grundlæggende krav for effektivt at kunne bekæmpe sult og fattigdom i verden. EU bør støtte udviklingen af lokale og regionale fødevareproducenter og deres kapacitet til at producere, handle og konkurrere på lokale, regionale og nationale markeder. I denne sammenhæng har den såkaldte Washingtonkonsensus med dens fokus på liberalisering, afregulering og privatisering fejlet. For eksempel viser tilfældet Haiti de ødelæggende konsekvenser af den ideologi: Mens Haiti var selvforsynende med ris i 1970 erne under anvendelse af en afgiftsrate på 50 % på risimport, så blev denne rate nedsat til 3 % i 00 erne. Som følge heraf mistede Haiti sin selvforsyningsevne, og de lokale producenter med små bedrifter blev udryddet, fordi de ikke kunne konkurrere med den stærkt subsidierede risimport. Bill Clinton erklærede officielt, i sin egenskab af særlig rapportør for Haiti, i marts 2010 til et udvalg i det amerikanske senat, at denne liberaliseringspolitik, der blev fremmet under hans præsidentperiode, havde vist sig at være forfejlet. Derudover vil forslaget om, at de industrialiserede lande fremover skulle brødføde de fattigste lande, efter ordførerens opfattelse ikke kunne fungere. Ordføreren støtter forslaget om at inkludere principper om beskyttelse af retten til mad i handelsaftaler mellem EU og tredjelande. Derfor vil menneskerettighedskonsekvensanalyser af EU s handels-, udviklings- og udenrigspolitik være afgørende for at gøre retten til mad til virkelighed. PE v /12 PR\ doc