Høringssvar fra Dansk Rehab Gruppe på Høring over udkast til vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
|
|
- Ingelise Kristiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Att.: Tina Hansen, tha@sm.dk og sm@sm.dk Taastrup 29. november 2017 Høringssvar fra Dansk Rehab Gruppe på Høring over udkast til vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder Dansk Rehab Gruppe, DRG, takker for muligheden for at bidrage til høringen over vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, som den er fremsendt af Børne- og Socialministeriet 31. oktober. DRG bakker op om det overordnede formål om at bevillinger af hjælpemidler skal medvirke til at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og ikke mindst at man som borger med en varig funktionsnedsættelse bliver i stand til at få eller bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Nedenfor følger Dansk Rehab Gruppes yderligere bemærkninger som udtrykker holdninger blandt foreningens medlemsvirksomheder: Høringssvarene fremkommer i kronologisk rækkefølge og skal derfor ikke betragtes som prioriteret. 1. Hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med midlertidig funktionsnedsættelse 10. Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens 113 b, stk. 1, beslutte at yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til borgere med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i øvrigt er opfyldt, jf. punkt 7-9. Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren, uanset om der søges om støtte til et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. SAMT 13. Servicelovens 113 b vil f.eks. kunne finde anvendelse for en borger i et rehabiliteringsforløb, som kommunalbestyrelsen låner en el-scooter i en tidsbegrænset periode på f.eks. to måneder med henblik på, at borgeren kan fastholde kontakten til arbejdsmarked, uddannelse eller sociale relationer. Derimod vil bestemmelsen ikke kunne finde anvendelse, hvis en borger er i et behandlingsforløb på grund af et brækket ben og midlertidigt har behov for at benytte kørestol eller krykker. Her vil kørestolen eller krykkerne skulle udleveres af sygehusvæsenet. Branchen finder ikke beskrivelsen af den nye 113b tilstrækkelig og kan på baggrund af ovenstående frygte, at flere borgere vil ende i krydsild mellem kommune og region, da fortolkningerne på dette område vil være uanede. Socialministeriet bedes venligst præciserer hvilke typer af hjælpemidler der kan bevilliges efter 113b samt hvilke hjælpemidler der IKKE kan.
2 Særligt er der tvivl omkring hjælpemidler der udleveres på hospitalet i forbindelse med genoptræning. 113 b kan endvidere være problematisk ift. fortolkningen, når folk er i et rehabiliteringsforløb/behandlingsforløb. Det vil jo altid blive meget individuelt hvor længe et rehabiliteringsforløb varer, så det er vigtigt at få defineret hvorledes midlertidig funktionsnedsættelse forstås. Ydermere bedes Socialministeriet overveje, hvorvidt følgende afgrænsning i afsnit 97 Støttekorsetter er korrekt i henhold til ovenstående og såfremt afgrænsninger er korrekt, venligst udspecificere hvorfor de pågældende støttekorsetter IKKE er omfattet 113b: Der ydes ikke hjælp til støttekorsetter, der bruges som led i behandling, f.eks. til midlertidig korrektion. 2. Forenklet sagsbehandlingsprocedure i enkle og entydige sager. 27. Efter servicelovens 113 a kan kommunalbestyrelsen i enkle og entydige sager om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder beslutte at træffe afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. I disse tilfælde skal ansøgningen indeholde de for afgørelsen nødvendige oplysninger og en erklæring på tro og love om rigtigheden af disse oplysninger eller anden relevant dokumentation herfor. Man kunne ønske sig, at Socialministeriet, på samme måde som det efterfølgende afsnit 33 omkring Reparation og udskiftning mv., valgte at gøre dette område til et obligatorisk krav i stedet for en mulighed. Mange brugere af simple og entydige hjælpemidler gennemgår lange kommunale procedurer inden endelig bevilling af det nødvendige hjælpemiddel. 28. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at anvende den forenklede sagsbehandlingsprocedure, betyder det, at sagen alene behandles ud fra de oplysninger, der er i ansøgningen. Borgerens ansøgning vil derfor som led i sagsoplysningen skulle indeholde de for afgørelsen nødvendige oplysninger og en tro og love-erklæring i forhold til rigtigheden af de indberettede oplysninger. Alternativt til en tro og love-erklæring kan borgeren ved ansøgningen vedlægge anden relevant dokumentation f.eks. i form af lægelige oplysninger, som kan indgå i en efterprøvning eller stikprøvekontrol af sagerne og indgå f.eks. ved revisionen. Socialministeriet bedes præciserer hvor i ansøgningsprocessen den enkelte borger skal oplyses om, hvorvidt den konkrete kommunalbestyrelse vælger at anvende den forenklede sagsbehandlingsprocedure. Der er i dette tilfælde tale om en førstegangsansøgning, hvorfor borgeren retmæssigt ikke kan vide noget om de kommunale procedurer inden en evt. ansøgning er sendt af sted. Hvori består forenklingen så, hvis kommunen først på baggrund af borgerens ansøgning, kan tage stilling til at gøre brug af den forenklede sagsbehandlingsprocedure. Branchen stiller i denne forbindelse forslag til, hvorvidt Socialministeriet i samarbejde med landets handicaporganisationer kunne udpege en række hjælpemidler og forbrugsgoder der, på baggrund af tidligere erfaringer, kunne placeres under denne paragraf, således at borgerne allerede ved udfyldelse af den elektroniske ansøgning kunne gøres opmærksom herom. Dette kunne bl.a. omhandle produkter som Brystproteser, Ortopædiske fodindlæg samt Særlige fabriksfremstillede sko.
3 3. Kapitel 4, Hjælpemidler 26. Kommunalbestyrelsen skal indhente samtlige relevante oplysninger Hvem afgør hvad der er relevant? Der henvises siden til retssikkerhedsvejledningen om muligheder for at indhente rent private oplysninger. Der kan stilles spørgsmålstegn til hvilken grad af privatliv en borger, der har behov for hjælpemiddel, bevarer? 27. Der skal dog herved gøres opmærksom på, at for ansøgninger om hjælpemidler er der krav om obligatorisk digital selvbetjening jf. serviceloven 112 Det lyder umiddelbart fornuftigt og besparende, men mange mennesker, der har en funktionsnedsættelse, er ikke digitale. Socialrådgivere er sparret væk på hospitalerne. Hvordan sikres borgere, der ikke er digitale og som ikke er fortrolige med e-boks bliver hjulpet? 31. Hvor der er tale om ydelse af hjælpemidler, der skal tilpasses den enkelte, skal borgeren så vidt muligt have mulighed for selv at prøve og vurdere hjælpemidlet, evt. forskellige typer, inden han eller hun træffer beslutning om, hvilket hjælpemiddel der konkret opfylder hans eller hendes behov. Socialministeriet bedes venligst præcisere, hvad der i dette tilfælde menes med tilpasses den enkelte. Som vi forstår hjælpemidler der tilpasses den enkelte, så bliver produktet individuelt fremstillet netop TIL den enkelte. Det vil derfor være ganske enkelt umuligt, at stille et sortiment af individuelle/individuelt tilpassede produkter til rådighed for den enkelte borger, inden han eller hun træffer beslutning om, hvilket hjælpemiddel der opfylder den enkeltes behov, da hjælpemidlet ikke vil kunne bruges igen efterfølgende. Socialministeriet bedes, såfremt der ikke er tale om en anden fortolkning end ovenstående, slette den konkrete sætning, da den vil have vidtrækkende konsekvenser i en branche med mange individuelt tilpassede hjælpemidler. Socialministeriet kunne med fordel præcisere vigtigheden i, og med alle forhåndenværende redskaber at søge en så præcis forventningsafstemning med borgeren som overhovedet muligt, da det ofte er den manglende forventningsafstemningen til det konkrete produkt, der resulterer i et misforhold mellem borger og leverandør. a. I særlige tilfælde kan det anbefales, at borgeren får hjælpemidlet på prøve for gennem en passende periode at opleve funktionen i dagligdagen. I dette tilfælde bedes det præciseres, at det selvfølgelig udelukkende er gældende for genbrugshjælpemidler, da vi igen står med ovenstående problemstilling i forhold til de individuelt fremstillede/tilpassede. b. Foreligger der en psykisk nedsat funktionsevne, må man være indstillet på, at afprøvning og træning i brug af hjælpemidler kan strække sig over lang tid og helst skal foregå i de omgivelser, hvor hjælpemidlet senere skal anvendes.
4 Det behøver bestemt ikke kun være ved borgere med en psykisk nedsat funktionsevne, hvor man må være indstillet på, at træning i brug af hjælpemidler kan strække sig over lang tid. Mange faktorer omkring særligt brugere af benproteser kan forlænge træningsindsatsen mod disse borgere. Socialministeriet bedes venligst udvide omfanget af berørte målgrupper. Der findes endvidere eksempler på at kommuner giver borgere afslag på hjælpemidler og vælger at give borgeren praktisk hjælp på trods af borgerens ønske at klare sig selv. Vi antager, at det skyldes at kommunernes budget inden for pleje, er mere rummeligt en budgettet til hjælpemidler. Hvordan sikrer man at kommuner og regioner vælger at tilbyde bedst og billigst når budgetterne favoriserer regioner og kommuners egne funktioner? 4. Reparation og udskiftning m.v. 33 Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens 4, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden seneste afgørelse om bevilling af et hjælpemiddel, og borgeren afgiver en tro- og loveerklæring herom, træffe afgørelse om udskiftning af hjælpemidlet uden at indhente yderligere oplysninger. Bestemmelsen indebærer dermed obligatorisk brug af tro og love-erklæringer ved udskiftning af hjælpemidler i de tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret. Hvis der er sket ændringer i borgerens funktionsnedsættelse, kan fremgangsmåden med tro og love-erklæring imidlertid ikke anvendes. I disse tilfælde skal sagen oplyses efter de almindeligt gældende regler herom. Socialministeriet samt øvrige involverede interessenter skal i dette tilfælde roses for rent faktisk at gøre op med mange og lange kommunale procedurer i forbindelse med genbevilling af hjælpemidler. Det frygtes dog, at procedurerne omkring Tro- og loveerklæringerne bliver så omstændelige fra kommunernes side, at gevinsten for borgeren vil være minimal. Socialministeriet anmodes derfor om, hurtigst muligt og naturligvis med henvisning i pågældende vejledning, at fremkomme med en entydig og præcis vejledning i brugen og håndteringen af tro- og loveerklæringer. Særligt bedes Socialministeriet tydeligt præcisere, at den obligatoriske brug af Tro- og loveerklæringen ikke afhænger af hjælpemidlets art eller bekostning, men derimod hvorvidt borgerens funktionsnedsættelse i al væsentlighed er uændret siden sidste afgørelse om bevilling. 5. Reparation 35. Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens 4, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om reparation af et hjælpemiddel på baggrund af en tro og love-erklæring fra borgeren om behovet for reparation. Det er valgfrit for kommunalbestyrelsen, om den vil gøre brug af denne mulighed.
5 Socialministeriet bedes venligst redegøre for, hvorfor der ikke er taget stilling til OBLIGATORISK brug af Tro- og loveerklæring ved reparation, når en sådan er gældende ved udskiftningen af et hjælpemiddel. Man har endda i det efterfølgende afsnit givet den enkelte kommunalbestyrelse mulighed for, i forbindelse med brug af Tro- og loveerklæringen, at opstille faste kriterier for justering af brugen af netop denne erklæring. Vi finder det beklageligt, at borgere der rent faktisk bruger deres hjælpemidler, så de bliver slidt, kan risikere lange sagsbehandlingstider, da det netop i vores optik var disse brugere, man burde belønne. En ændring til obligatorisk brug, ville efter vores mening kunne have følgende positive følgevirkninger: 1. Forkortet ventetid og hurtig genoptagning af arbejde. Borgere der akut har behov for reparationer, ville i sådanne tilfælde ikke skulle indhente en bevilling og en reparation ville kunne igangsættes med det samme. Dette ville kunne medføre en væsentligt forkortet ventetid for den enkelte borger og en mulighed for, at borgeren hurtigt ville kunne genoptage arbejde. Oftest ville der være tale om samme dag afhængig af omfanget af den pågældende reparation. 2. Forlængelse af den generelle levetid på hjælpemidlerne. Incitamentet for reparation af det enkelte hjælpemiddel vil øges hos borgerne, hvilket ville nedbringe antallet af udskiftninger. 3. Fokus på de svære sagsbehandlingsområder. Kommunale sagsbehandlere kunne fokusere deres tid og energi på svære og komplicerede sager frem for bevilling af reparationer. 6. Kap. 5, Leverandørvalg Hjælpemidler 37. Med hensyn til kravene til produkternes kvalitet findes der på specifikke produktområder ISO-standarder, som kan indgå ved udarbejdelse af kravspecifikationer. Socialministeriet opfordres til at følge udbudslovens anbefalinger på området der omhandler gældende standarder og ikke specifikt ISO. En så specifik benævnelse af ISO-standarder kan, på trods af pointeringen omkring specifikke produktområder, desværre tages for pålydende i den enkelte kommunalbestyrelse og omgøres til et krav i den enkelte konkurrenceudsættelse. 37. Det bemærkes, at en leverandøraftale ikke må være til hinder for, at borgere med et særligt behov får stillet et egnet hjælpemiddel til rådighed, selv om hjælpemidlet ikke er omfattet af leverandøraftalen. Reglen i hjælpemiddelbekendtgørelsens 3, stk. 1, om støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel gælder således, uanset om der foreligger en leverandøraftale eller ej. Hvis det hjælpemiddel, der er omfattet af leverandøraftalen, i en konkret situation ikke vurderes som det bedst egnede og billigste, skal kommunalbestyrelsen stille et andet produkt til rådighed, som opfylder denne betingelse.
6 Socialministeriet opfordres til at præcisere eller omformulere ovenstående passage, da mistolkningsrisikoen synes at være særdeles stor. 39. de borgere, der som konsekvens af den nye leverandøraftale fremover vil modtage en anden type hjælpemiddel, foretage en konkret og individuel vurdering af, om det nye hjælpemiddel er det bedst egnede og billigste i forhold til borgerens behov. Det kan tænkes at kommunen har indgået en prisaftale. En borger har tidligere brugt et andet hjælpemiddel. Kommunen skal vurdere hjælpemidlets egenskaber og sammenligne funktioner. Der kan stilles spørgsmål ved om alle kommuners sagsbehandlere besidder de fornødne kompetencer til at foretage en sådan vurdering. 7. Tilbagelevering og refusion af egenbetaling 45. Efter hjælpemiddelsbekendtgørelsens 3, stk. 2, 2. pkt., skal følgende hjælpemidler dog ikke tilbageleveres efter endt brug: Ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser. Til ovenstående opsummering af personlige kropsbårne hjælpemidler bedes Socialministeriet venligst tilføje varegruppen Kompressionsstrømper til arme og ben. 45. Borgeren opnår dermed ikke ejendomsretten til hjælpemidlerne. Dette gælder også i de tilfælde, hvor borgeren har indkøbt et dyrere hjælpemiddel end det, som er omfattet af kommunalbestyrelsens bevilling. Dette stemmer umiddelbart ikke overens med gældende retspraksis på området for personlige kropsbårne hjælpemidler der netop fastslår, at siden aftaleforholdet foregår mellem borger og leverandør findes dette ikke gensidigt bebyrdende. Kommunen går derfor i de konkrete sager udelukkende ind og prisfastsætter støttebeløbet på det bedst egnede og billigste produkt til borgeren, der siden hen selv indkøber hjælpemidlet og dermed påtager ejerskabet. Der henvises til Klagenævnet for Udbuds kendelse af 30. marts 2016 i sagen One Med A/S mod Københavns Kommune, der netop lægger sig op ad Klagenævnets tidligere kendelse af 21. august 2013 (Bandagist-Centret A/S m.fl. mod Haderslev Kommune m.fl.), samt kendelse af 16. december 2014 (Handicare Auto A/S mod Ringkøbing-Skjern Kommune). 48.kommunalbestyrelsen skal oplyse om prisen på det hjælpemiddel, som kommunalbestyrelsen kan stille til rådighed, og som opfylder de krav til egnethed, som er opstillet i forbindelse med bevilling. Betyder det, at hvis en borger henvender sig i et bandageri, har bandageriet mulighed for at rekvirere redegørelse for hvorfor et hjælpemiddel er anset som bedst egnet og hvilken pris kommunen kan indkøbe hjælpemidlet til? Derudover, hvis et andet bandageri vurderer at der er behov for andre egenskaber i hjælpemidlet. Hvem kan så vejlede borgeren?
7 8. Kap. 10, De enkelte hjælpemidler Ortopædisk fodtøj Stk. 2. Til dækning af udgifter ved anskaffelse af ortopædisk fodtøj afholder ansøgeren selv et beløb, der udgør 880 kr. pr. par for personer over 18 år og 490 kr. pr. par for børn og unge under 18 år. Socialministeriet bør vel for god ordens skyld påpege, at denne udgift er årligt reguleret og at den anførte pris er borgerens lovpligtige egenbetaling pr Ved ortopædisk fodtøj forstås individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund) og særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en svær foddeformitet (f.eks. knyster og overvidde) eller benyttes i forbindelse med bandagering (kapselsko). Indikationerne for hjælp fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1. Socialministeriet anbefales at ændre passagens ordlyd til nedenstående, da denne formulering findes mere tidssvarende og korrekt: Ved ortopædisk fodtøj forstås individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund), Semiortopædisk fodtøj samt særligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en svær foddeformitet (f.eks. knyster og overvidde) eller benyttes i forbindelse med bandagering (ortosesko). Indikationerne for hjælp fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag Der kan ydes støtte til forsåling og udbedring af ortopædisk fodtøj. Det vil være hensigtsmæssigt, at reparationen udføres af leverandøren af fodtøjet, idet læsten til skoen vil kunne danne baggrund for en optimal udbedring af det ortopædiske fodtøj. Hensigten er, at udskiftningsintervallet for ortopædisk fodtøj kan øges. Der kan dog ikke stilles betingelse om, at det gamle fodtøj forsåles og udbedres, før der bevilges hjælp til nye sko. (egen understregning) Socialministeriet bedes venligst præcisere, hvad der konkret menes med ovenstående understregede passage. Som branchen som leverandører af ortopædisk fodtøj stiller vi os uforstående overfor denne formulering. 9. Arm- og benproteser a. I visse tilfælde kan helbensortoser (helbensstativer til støtte) betragtes som et hjælpemiddel. Socialministeriet bedes fjerne ovenstående passage, da denne omhandler varegruppen Ortoser og IKKE hører til under Arm- og benproteser. Socialministeriet opfordres desuden til at ændre den nuværende opdeling således, at Korsetter og Bandager begge findes omfattet af varegruppen Ortoser, hvori ovenstående sætning ligeledes bør placeres. Til socialministeriets oplysning omfatter varegruppen Ortoser alle skinner, bandager, korsetter og kapsler der støtter, korrigerer og/eller hjælper en fysisk svaghed ved en stadig eksisterende legemsdel. Socialministeriet opfordres til at rette henvendelse til Foreningen for Danske Bandagister, såfremt man ønsker assistance ved den endelige udformning af vejledningen.
8 10. Støttekorsetter a. 97. Et støttekorset er et ortopædisk hjælpemiddel, som har en korrigerende, aflastende eller støttende funktion. Der henvises til høringssvar 9. Arm- og benproteser 11. Knæbandager a. 98. Ved bevilling af knæbandager, er det en betingelse, at alle behandlingsmuligheder er udtømte og udsigtsløse. Der henvises til høringssvar 9. Arm- og benproteser Dansk Rehab Gruppe og foreningens medlemmer stiller sig som altid til rådighed for dialog og en uddybning af ovenstående bemærkninger. Venlig hilsen Morten Rasmussen, direktør Tlf.: , DRG er brancheforeningen for producenter og leverandører af velfærdsteknologi, hjælpemidler og serviceydelser til mennesker med funktionsnedsættelser. DRG repræsenterer over 80 medlemsvirksomheder, der leverer velfærdsløsninger til gavn for mennesker og samfund. DRG er ansvarlig for afholdelsen af Health & Rehab Scandinavia, Skandinaviens største messe indenfor hjælpemiddelområdet.
Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det
Læs mereMyndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Det med gult markeret er ændringer fra udgave 1 til udkast til udgave 2. Bemærk at under punkt
Læs mereKvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og
Læs mereKvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler 2 Kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler Formålet med kropsbårne hjælpemidler Hvem
Læs mereUddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr af 23/12/2012
Uddrag af Lovbekendtgørelse af nr.1284 af 17/11/2015 samt uddrag af bekendtgørelse nr. 1432 af 23/12/2012 Hjælpemidler m.v. Kapitel 21 Hjælpemidler, boligindretning og befordring Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune
Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning
Læs mereStatsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.
Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014
Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation
Læs merekropsbårne hjælpemidler servicedeklaration
kropsbårne hjælpemidler servicedeklaration 1 SERVICEINFORMATIONER FOR KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte funktioner via hjælpemidler. Der tages
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereKropsbårne hjælpemidler
Kropsbårne efter servicelovens 112 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste grad
Læs mereKvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.
Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service
Læs mereDet med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning
Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 2 af 6. november 2010 Det med gult markeret er direkte fra lov, bekendtgørelse eller vejledning 1. Lovgrundlag Lov om social service
Læs mereHøringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112
Høringsudkast Kvalitetsstandard Kropsbårne hjælpemidler Lov om social service 112 Pkt. 7 Pkt. 8. Ortopædiske fodindlæg og ortopædisk fodtøj forsåling/reparation/tilretning og skoforhøjelse 1 Hvem kan få
Læs mereHjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard
Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration
Læs mereSag: P Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd
Sag: 27.00.00-P23-2-16 Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2017 Skanderborg Kommune. Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard for udlånshjælpemidler... 7
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 1. maj 2017 KVALITETS-STANDARD PÅ KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs mereArtikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013
Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 12. februar 2013 Efter et samråd i folketingets socialudvalg den 26. juni 2012 tog Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup
Læs mereFormål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder
Neuropati i benene og Fodterapi Formål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder Neuropati i benene kan være præget af smerter eller
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov
Læs mereBorger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Midlertidige eller varige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler Lov om Social Service 113 Forbrugsgoder
Læs mereKvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År
Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard
Læs mereSUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Hjælpemidler og. forbrugsgoder. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune
SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN Hjælpemidler og forbrugsgoder - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune 2018 Kriterier for tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder: Du har varig nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens
Læs mereTILBUD TIL ÆLDRE (30)
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.3 - side 1 Dato: Juli 2017 Ikrafttrædelsesår: Budget 2018 TILBUD TIL ÆLDRE (30) 5.30.26 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til ældre omfattet
Læs mereHJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI
HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI 1 Indhold Kære borger... 3 Hjælpemidler... 4 Kropsbårne hjælpemidler... 4 Genbrugshjælpemidler... 4 Frit valg af leverandør... 4 Drift, vedligeholdelse og reparation...
Læs mereRevision af servicelovens voksenbestemmelser
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 15. marts 2018 Sagsid: 27.00.00-P23-1-18 Revision af servicelovens voksenbestemmelser I november 2016 indgik regeringen aftale om en revision af servicelovens voksenbestemmelser.
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for forbrugsgoder
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for forbrugsgoder 2 Kvalitetsstandard for forbrugsgoder Formålet med forbrugsgoder Hvis du har nedsat funktionsevne og problemer med at klare nødvendige daglige
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt udlån af hjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt udlån af hjælpemidler Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og
Læs mereNeuropati i benene kan være præget af smerter eller nedsat følelse. En komplikation til neuropati kan være fodsår diabetiske fodsår
Neuropati i benene og Fodterapi Formål. At sikre tidlig opsporing og forebygge udvikling af Diabetiske fodsår på borgere med neuropati i ben og fødder Neuropati i benene kan være præget af smerter eller
Læs mereGenanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning
Gældende fra maj 2017 Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning 1 2 Politiske målsætninger Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune lægger vægt på, at du bevarer dine
Læs mereSocialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015
Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
2009/1 LSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 24. februar 2017 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2007-3229 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs
Læs mereKvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler
Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område
Læs mereAnsøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning
Charlottes Kommune Suderbovej 22, 1. tv Stednavn 9900 Frederikshavn Dato 04.09.2017 Sagsidentifikation - KLE 27.60.00G01 200465-0010 Ansøgning om hjælpemiddel/forbrugsgode/boligindretning efter lov om
Læs mereFORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE
Budget- og regnskabssystem 4.5.7 - side 1 Dato: 1. december 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 FORANSTALTNINGER FOR VOKSNE HANDICAPPEDE 5.50 Botilbud til længerevarende ophold for udviklingshæmmede,
Læs mereÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler og forbrugsgoder Indhold 1.0 Formål... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvilket behov dækker
Læs mereMinisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk
Læs mereStøtte til kropsbårne hjælpemidler
Kvalitetsstandard for Støtte til kropsbårne hjælpemidler Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for kropsbårne hjælpemidler. Kvalitetsstandarden beskriver
Læs mereTil Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Øget brug af tro og love-erklæringer
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Øget brug af tro og love-erklæringer På Socialudvalgets møde den 15. marts 2017 under punkt 7. Opfølgning på medlemsforslag
Læs mereSpørgsmål og svar 3 10.02.2015
Spørgsmål og svar 3 10.02.2015 EU-udbud på ortopædisk fodtøj Nedenfor kan læses indkomne spørgsmål og svar: Spørgsmål er besvaret med orange skrift Spørgsmål til udbudsmaterialet: Spørgsmål 1: Kravspecifikation,
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ledsageordning for borgere over 67 år
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ledsageordning for borgere over 67 år 2 Kvalitetsstandard for ledsageordning for borgere over 67 år Formålet med ledsagelse for borgere over 67 år Hvem
Læs mereGenanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning
Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige
Læs mereHjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1
Hjælpemidler og velfærdsteknologi Indhold Kære borger 3 Hjælpemidler 4 Kropsbårne hjælpemidler 4 Genbrugshjælpemidler 4 Frit valg af leverandør 4 Drift, vedligeholdelse og reparation 4 Forbrugsgoder 6
Læs mereKVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5
KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer
Læs mereKvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og
Læs mereVejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder Kapitel 1 Bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder Kapitel 2 Rådgivning og vejledning Kapitel 3 Sagsbehandlingen Kapitel 4 Hjælpemidler Kapitel
Læs mereServiceloven - sagsbehandlingstider
Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,
Læs mereKvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg
Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg Revideret: 12. september 2010 1 UDLÅNSHJÆLPEMIDLER 2 Kvalitetsstandard. Ikke
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler 2 Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler Formålet med mobilitetshjælpemidler Hvem kan få hjælp? Hvad består hjælpen af? Hvis
Læs mereBØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler
BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen
Læs mereKvalitetsstandard for ledsageordning for stærkt svagtseende borgere over 67 år
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ledsageordning for stærkt svagtseende borgere over 67 år Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt udlån af hjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt udlån af hjælpemidler Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information
Læs mereHJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION
HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN SERVICEDEKLARATION 1 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER OG FORBRUGSGODER 2 SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMID- LER TIL UDLÅN EFTER SERVICELOVENS 112.
Læs mereJ O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E
Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup 24-09- 2009 Vedr. Tårnby Kommunes praksis for bevilling af tilskud til køb af høreapparater, jf. servicelovens 112. Statsforvaltningen Hovedstaden har på
Læs mereKvalitetsstandard for forbrugsgoder
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for forbrugsgoder 2 Kvalitetsstandard for forbrugsgoder Formålet med forbrugsgoder Hvis du har nedsat funktionsevne og
Læs mereIt- og kropsbårne hjælpemidler
It- og kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard 2015 Indhold Kvalitetsstandard kropsbårne hjælpemidler Hvad er formålet?... 3 Hvad er kropsbårne hjælpemidler?... 3 kropsbårne hjælpemidler?... 3 Hvad sker
Læs mereUDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN
UDKAST NOTAT OM KOMMUNERNES UDBUDSPLIGT VED INDKØB AF PERSONLIGE HJÆLPEMIDLER DER ER OMFATTET AF FRIT VALGS-ORDNINGEN 1. Problemstilling 1.1. IKA har bedt BvHD udarbejde et notat, der belyser, om den umiddelbare
Læs mereIT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Voksenrådgivningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød.
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød Tlf.: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL KVALITETSSTANDARDER 2011 Forvaltningen/
Læs mereIT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL. ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød.
ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjakesvej 2-4, 3450 Allerød Tlf.: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk IT- OG KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER SAMT INDIVIDUEL KØRSEL KVALITETSSTANDARDER 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereSlutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12
Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb
Læs mereBudget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: December 2017 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2018
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 side 1 TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tilbud til voksne. Det gælder botilbud,
Læs mereNødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard
Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende benproteser
IKA - Tænketank for kropsbårne hjælpemidler Samarbejdsaftale vedrørende benproteser mellem bevillingsmyndighed i XX-Kommune og bandagist-virksomheder. 1 Formålet med samarbejdsaftalen er at: sikre borgeren
Læs mereKvalitetsstandarder Visitationen
2018 Kvalitetsstandarder Visitationen Hjælpemidler og APV HOLSTEBRO KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1. 112 genbrugshjælpemidler...3 2. 112 Personlige hjælpemidler...6 3. 113 B midlertidige
Læs mereKvalitetsstandard 2017
Kvalitetsstandard 2017 Støtte til køb af bil Serviceloven 114 Målgruppe Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad Vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde
Læs mereKoncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5416 Web www.regionh.dk Dato: 28. september 2010 Præcisering og uddybning
Læs mereBudgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler
Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS
Læs mereKVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar
Læs mereUdbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016
Udbud af diabeteshjælpemidler Vejledning til brugerrepræsentanter 1 Diabetesforeningen, oktober 2016 Indledning Skal du hjælpe kommunen som brugerrepræsentant i forbindelse med kommunale udbud af diabeteshjælpemidler,
Læs mereYdelseskatalog for kropsbårne hjælpemidler
Ydelseskatalog for kropsbårne hjælpemidler Indledning Velkommen til Ishøj Kommunes og Vallensbæk Kommunes ydelseskatalog for kropsbårne hjælpemidler jf. servicelovens 1 112. I dette ydelseskatalog har
Læs mereKvalitetsstandard for forbrugsgoder
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for forbrugsgoder Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereIndhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2
SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard vedr. støtte til køb af bil Bekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012 og Bekendtgørelse nr. 1252 af 20.november 2017 Lov om Social Service 114 Lovgrundlag og kriterier for
Læs mereKvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune
Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden
Læs mereVejledende serviceniveau for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder 2018/19
Vejledende serviceniveau for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder 2018/19 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering...
Læs mereÆndring af lov om social service (SEL)
Ændring af lov om social service (SEL) Ikrafttrædelse 1. januar 2018. Baggrund Forslaget om ændring af SEL fremsættes som led i udmøntningen af aftale (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal
Læs mereÆRØ KOMMUNE. Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE Hjælpemidler & forbrugsgoder i Ærø Kommune Hjælpemidler og forbrugsgoder Du har mulighed for at ansøge om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Hjælpemidler og forbrugsgoder kan bevilges,
Læs mereKvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.
Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
Læs mereGribskov Kommune Kvalitetsstandard for hjælpemidler. 1. Rammer
Gribskov Kommune Kvalitetsstandard for hjælpemidler juni 2011 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standarden er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 29.juni 2011 Som en del af
Læs mereAnsøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)
5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov
Læs mereINFORMATION OM SIKKERHEDSFODTØJ MED INDLÆG
INFORMATION OM SIKKERHEDSFODTØJ MED INDLÆG Det er vigtigt, at du bruger det rette sikkerhedsfodtøj, når du arbejder. På dit arbejde bruger du din krop aktivt mange timer om dagen. Det belaster både fødder,
Læs mereHjælpemidler og Forbrugsgoder
Hjælpemidler og Forbrugsgoder Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjælpemidler og forbrugsgoder: Hvem kan få hjælpemidler/ forbrugsgoder: Hjælpemidler: Hjælpemidler og forbrugsgoder er redskaber/genstande,
Læs mereom juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund
Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang
Læs mereÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD. Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjælpemidler, forbrugsgoder & boligindretning i Ærø Kommune Indhold 1.0 Hvad er formålet med indsatsen?... 2 1.1 Formålet med hjælpemidler og forbrugsgoder... 2 1.2 Formålet
Læs merehjælp til indretning af boligen servicedeklaration
hjælp til indretning af boligen servicedeklaration 1 2 hjælp til indretning af boligen til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceinformationer for Boligændringer efter Servicelovens
Læs mereKvalitetsstandard. - Støtte til køb af bil. Lov om Social Service 114
Kvalitetsstandard - Støtte til køb af bil Lov om Social Service 114 Indhold Indledning 3 Støtte til køb af bil 4 Beretning om Kvalitetsstandard Udgivet af Solrød Kommune, Visitation og Koordination Solrød
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg, Christina Kønig Mejl) 10. januar 2017
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2016-10953 (Mette Langborg, Christina Kønig Mejl) 10. januar 2017 K E N D E L S E Kirstine Hardam A/S (selv) mod Køge Kommune (selv) Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 195-336027
Læs mereHjælpemidler. og boligændringer. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE
Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Hjælpemidler og boligændringer 1 Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Hjælpemidler og boligændringer Om denne pjece
Læs mere3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1. Kanyler. Insulin. Victoza
3.1 Kropsbårne hjælpemidler: Diabetes testmateriale til insulinbehandlede diabetikere type 1 Hvad indgår i ydelsen? At dække borgerens behov for udstyr til måling af blodsukker og injektionsmateriale,
Læs mereKvalitetsstandard for kørsel til afprøvning af hjælpemidler
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for kørsel til afprøvning af hjælpemidler Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information
Læs mereAftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 1.a Hjælpemidler. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09
Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 1.a Hjælpemidler Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004 en
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om kontant tilskud - udmåling - fradrag
KEN nr 10858 af 12/10/2015 Udskriftsdato: 16. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: 2014-213-60295 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereHverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard
Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes
Læs mereDen Danske Bandagistbranche 2016. Branchemøde i OTB Stockholm 27. april 2016 Mads Harbo
Den Danske Bandagistbranche 2016 Branchemøde i OTB Stockholm 27. april 2016 Mads Harbo Betaling for ortopædiske hjælpemidler (proteser, ortoser og ortopædisk fodtøj) < 5 % betales af patienten selv 5
Læs mereBudget- og regnskabssystem for kommuner side 1. Dato: Februar 2017 Ikrafttrædelsesår: Budget 2018
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 side 1 TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV (38) Under denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tilbud til voksne. Det gælder botilbud,
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet 2 Kvalitetsstandard for hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet Formålet med hjælpemidler
Læs mere