Sundhedspolitik
|
|
- Tilde Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedspolitik
2 FORORD Sundhedspolitikken danner grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede aktiviteter. Kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på, at der arbejdes med sundhed mange steder i Lemvig Kommune. Sundhedsafdelingen har et særligt ansvar for at igangsætte og koordiner indsatserne der fremmer sundheden. Borgerne skal opleve sammenhænge i såvel de kommunale som i sundhedsvæsnets indsatser. Det er en opgave, der kun kan løses i fællesskab. Vi har en forventning om, at den enkelte borger selv har ansvar for sin egen sundhed, og at kommunen understøtter det, når der er brug for det. Sunde borgere har mindre brug for sundhedsydelser. Borgere- og patientuddannelser, rehabilitering og genoptræning bidrager til, at den enkelte bedre kan tage vare på egen sundhed. Mulighederne for socialt fællesskab fremmer også sundheden. Samarbejdet mellem den frivillige indsats og kommunen om sundhedsfremme er betydningsfuldt. Det er en kendt sag, at vi i Danmark ikke har lighed i forhold til sundhed. Lemvig Kommune vil i de kommende år styrke indsatsen for mere lighed i sundhed ved at tilbyde forskellige aktiviteter, viden og støtte til borgerne, som har behov. Den samlede sundhedsindsats skal øge folkesundheden, derfor ønskes det at, sunde valg skal være det lette valg. Der udarbejdes et fælles indsatskatalog hvor sigtepunkterne understøttes med handlingsplaner. Orla Østerby Formand for Social- og Sundhedsudvalget 2 SUNDHEDSPOLITIK
3 INDLEDNING Lemvig Kommunes sundhedspolitik for definerer rammerne for arbejdet med sundhed, trivsel og forebyggelse for borgerne i kommunen. Der er arbejdet målrettet med sundhedsindsatser siden 2008, som følge heraf er viden og erfaringer øget. Blandt andet kan nævnes, at Lemvig Kommune har udarbejdet en overordnet kost og måltidspolitik, der er indført forbud mod alkohol til skolerelaterede aktiviteter, antallet af rygere er faldet med 1 % pr. år de sidste 3 år, og samarbejdet på tværs i kommunen er udbygget. Det betyder, at der er større viden om, hvor og hvordan de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal vægtes. Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for efterspørgslen af kommunens ydelser inden for en lang række områder. Det gælder fx pleje, sygedagpenge, behandling og genoptræning. Derfor er det vigtigt at skabe vilkår for sundhedsfremme på tværs i Lemvig Kommune. Alle kommunens områder løser opgaver enten hver for sig eller på tværs, der har med forebyggelse og sundhedsfremme at gøre. Det er nødvendigt, at mange forskellige kompetencer kommer i spil for at sikre de bedste livsvilkår og billigste løsning. Derfor er tværgående samarbejde en vigtig forudsætning. Det gælder også i forhold til patient- og borgerforløb, hvor det borgernære sundhedsvæsen i kommunen indgår i et tæt samarbejde med det specialiserede sundhedsvæsen i Regionen. Den samlede sundhedsindsats skal øge folkesundheden. Ved at skabe rammer og vilkår således, at det gøres let for borgeren at træffe sunde valg, kan en sund livsstil med sunde vaner fremmes. Med andre ord handler det om at etablere strukturelle sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser, der er synlige, og har fokus på at integrere sundhedsfremme i driften af de forskellige områder i kommunen. Det er her, rammerne for borgernes sundhedsadfærd skabes. Sundhedspolitikken er udarbejdet i et samarbejde mellem alle politikområder og har relationer til de respektive politikker for områderne, og tager desuden afsæt i de nationale mål og strategier for folkesundheden i Danmark. Hvad er sundhed? INDHOLD INDLEDNING 3 LEMVIG KOMMUNE DEFINERER SUNDHED SÅLEDES? 4 LEMVIG KOMMUNES VISION 4 VÆRDIGRUNDLAG 5 Alle skal have mulighed for at leve et sundt liv 5 Adgang til sunde valg skal være enkle 5 Borgerne er ansvarlige for egen sundhed 5 INDSATSOMRÅDER 5 Rygning 6 Mad og måltider 7 Alkohol og andre rusmidler 8 Motion 9 Mental sundhed 10 Tidlig indsats over for voksne borgere med sundhedsrisiko 11 UDFORDRINGER 12 Sundhedsfremme på arbejdspladserne 12 EVALUERING 14 PROCESSEN OG METODEN 15 SUNDHEDSPOLITIK
4 LEMVIG KOMMUNE DEFINERER SUNDHED SÅLEDES: Sundhed er mere end blot fravær af sygdom; det er også en tilstand, der sætter mennesker i stand til at mestre egen tilværelse, så de er medbestemmende i livsvilkår og oplever tilværelsen som meningsfuld og kan forstå og håndtere de udfordringer, livet giver. Sagt på en anden måde: Sundhed har både fysiske, psykiske og sociale aspekter. Det handler om at opleve en stærk følelse af sammenhæng og mening i livet, og om at være i stand til at håndtere livets mangfoldige udfordringer og situationer. Det betyder, at selv om man har en sygdom, kan man godt være sund. LEMVIG KOMMUNES VISION Borgerne i Lemvig Kommune er sunde, med mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker. LEMVIG KOMMUNE FOKUSERER DERFOR PÅ: At skabe gode fysiske rammer med et bredt udbud af aktiviteter, der kan bidrage til at skabe livsglæde for alle aldersgrupper. At skabe rammer og viden for borgere, så de kan forebygge livsstilssygdom1. At øge mestringsevnen for borgere, der allerede lever med en sygdom og derved minimere de menneskelige og økonomiske omkostninger. At give borgerne mulighed for at tage stilling til sunde og usunde livsstilsvaner, samt at understøtte den enkeltes livskvalitet og trivsel. At samarbejde med eksterne partnere om generelle sundhedsfremmetilbud. At have fokus på tidlig opsporing og henvisning af borgere, der har brug for et relevant tilbud. 4 SUNDHEDSPOLITIK
5 VÆRDIGRUNDLAG Alle skal have mulighed for at leve et sundt liv Der skal være lighed i sundhed, og der skal være overskud til at tage sig af de svageste borgere i samfundet. Menneskers ressourcer er forskellige og kan variere igennem livet. De borgere, der har brug for særlig hjælp af fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager, tilbydes hjælp, der styrker deres mestring med henblik på at understøtte egen sundhed. Adgang til sunde valg skal være enkle Lemvig Kommune ønsker at gøre det enkelt for borgerne at træffe sunde valg. Borgerne skal være i stand til at mestre egen tilværelse, have medbestemmelse over egne livsvilkår og opleve tilværelsen som meningsfuld. Borgerne er ansvarlige for egen sundhed Lemvig Kommune medvirker til at skabe rammerne for et sundt liv og støtter borgerne i deres valg af sundhed. INDSATSOMRÅDER FOR SUNDHEDSPOLITIKKEN Den sociale ulighed i sundhed har været stigende gennem de sidste år. Der er sket en polarisering i befolkningens sundhedstilstand. Derfor skal der på nogle områder tages særlige initiativer for at fremme lighed i sundhed på tværs af sektorer og fagområder. FØLGENDE INDSATSOMRÅDER VIL DER VÆRE SÆRLIGT FOKUS PÅ: Børn og unges sundhedsvaner Sundhedsvaner KRAM (kost, rygning, alkohol, motion, mentalsundhed) Tidlig indsats over for voksne borgere med sundhedsrisiko Sundhedsfremme på arbejdspladserne Lemvig Kommune ønsker, at det skal være let og synligt for alle borgere i Lemvig Kommune at finde oplysninger og få overblik over kommunens tilbud og indsatser. Indsatserne skal være differentierede og målrettede, således at borgere med brug for ekstra støtte har mulighed herfor. Samarbejde med det lokale foreningsliv, åbner for muligheden for at arbejde sundhedsfremmende i de arenaer hvor borgere i Lemvig Kommunes færdes og finder fællesskaber. SUNDHEDSPOLITIK
6 RYGNING FAKTA 21 % af de voksne borgere i Lemvig Kommune ryger dagligt. 13 % af dem vil gerne holde op med at ryge inden for de næste 6 mdr. I alt vil 36 % gerne have hjælp til et rygestop (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013). Der er over dobbelt så mange rygere blandt de kortuddannede end blandt folk med længere uddannelse (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). Andelen af rygere, der ryger indendørs i hjemmet hver dag, hvor der er børn tilstede, er 9 % (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). Tobak indeholder stoffet nikotin. Nikotin er et psykoaktivt stof, der påvirker hjerne og centralnervesystem, og som kan skabe afhængighed i varierende grad. Det vurderes at hele 60 % af alle danske rygere derved er afhængige. Derfor er det vigtigt ikke at få begyndt på at ryge (Sundhedsstyrelsen: Behandling af tobaksafhængighed 2011). I Lemvig Kommune tilbydes der gratis rygestopkurser i samarbejde med apoteket, både i grupper og individuelt for alle borgere og på arbejdspladser. Ved fødselsbesøg registreres rygefrekvensen hos mødre. De problemer der er ved rygning italesættes i sundhedsplejens kontakt med forældrene. SIGTEPUNKTER Der er lettilgængelige og synlige sundhedsfremmende tilbud om rygestop. Antallet af dagligrygere nedbringes med 1 % pr år frem til år Færre borgere starter på at ryge. Der er etableret rygestop tilbud til borgere med særlige behov. Der er indført røgfrihed i arbejdstiden på kommunale arbejdspladser. 6 SUNDHEDSPOLITIK
7 MAD OG FAKTA MÅLTIDERSIGTEPUNKTER Blot 15 % af de voksne borgere i Lemvig Kommune har et sundt kostmønster og yderligere 15 % et usundt kostmønster, set i forhold til Fødevarestyrelsens officielle 10 kostråd (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013). 19 % af den voksne befolkning i Lemvig Kommune er svært overvægtige og 40 % er moderat overvægtige (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013). Der er over dobbelt så mange svært overvægtige blandt de kortuddannede som blandt borgere med en længere uddannelse. Desuden ønsker over halvdelen af de svært overvægtige at tabe sig (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). Lemvig Kommune har en overordnet kost og måltidspolitik, som ligger op til udfærdigelse af lokale kost og måltidspolitikker i kommunens institutioner. De lokale politikker revideres hver andet år. 19 % af Lemvig Kommunes børn er overvægtige eller svært overvægtige, og 1,6 % er undervægtige. Dette svarer til at 181 børn er overvægtige og 46 børn er svært overvægtige. Til sammenligning er 987 børn i kommunen normalvægtige (Sundhedsmålinger SundSkoleNettet.dk). På baggrund af skolereformen 2014 har Lemvig Kommune fokus på at alle børn og unge lærer om ernæringsrigtig kost og motion. Amning: Der fødes ca. 140 børn i Lemvig Kommune om året heraf ammes 8,7 % i 6 måneder og 48,5 % ammes i 4 mdr. (Børnedatabasen). Fødevarestyrelsens officielle 10 kostråd: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk (350 g om ugen 200 g fra fed fisk) Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg (under 10 g fedt pr. 100 g) Spis mindre mættet fedt Vælg magre mejeriprodukter (under 0,7 g fedt, ost maks. 17 %, eller 30+) Drik vand Spis mindre sukker Spis mad med mindre salt Synlige tilbud til borgere omkring vægtregulering, sundere madvaner og måltider samt nem adgang til viden omkring sund mad og måltider. Børn og unge har sunde kostvaner tidligt i barndommen. Lemvig Kommunes borgere spiser efter de 10 kostråd. Fedmekurven knækkes, så der er flere normalvægtige borgere i Lemvig Kommune, og færre svært overvægtige. Tidlig opsporing af borgere med risiko for udvikling af uhensigtsmæssigt spisemønster. SUNDHEDSPOLITIK
8 ALKOHOL og andre rusmidler FAKTA SIGTEPUNKTER 5 % af Lemvig Kommunes borgere har et højrisikoforbrug af alkohol, dvs. de drikker over de anbefalede mængder om ugen. Yderligere drikker 7 % fem genstande eller mere ved samme lejlighed mindst en gang om ugen (rusdrikkeri). Alligevel er det hele 13 % af kommunens borgere der viser tegn på alkoholproblemer (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013). På regionsbasis kan vi se, at der stadig er flere mænd end kvinder med højrisikoforbrug og rusdrikkeri. Alkoholmisbrug i familien påvirker hele familiens trivsel. Således bor hele børn i region Midtjylland i hjem hvor en eller flere voksne har et højrisikoforbrug af alkohol (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). Andelen af borgere i region Midt med et højrisikoforbrug, der ønsker at nedsætte det, er steget fra 19 % i 2010 til 32 % i Modsat ser det dog ud blandt rusdrikkerne, hvor 27 % i 2013 ønsker at nedsætte sit forbrug, mod 30 % i 2010 (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). Alkohol er det mest udbredte rusmiddel blandt unge. 28 % af de unge rusdrikker ugentligt, 18 % har et højrisiko forbrug og 12 % har tegn på alkoholproblemer. Det er stadig kun 6 % af de unge, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). Hash er langt det mest udbredte euforiserende stof, her har 38 % af de unge prøvet hash og 9 % har prøvet andre stoffer (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). I folkeskolen arbejdes der målrettet med emnerne alkohol og euforiserende stoffer. Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol: Max. 14 genstande om ugen for mænd Max. 7 genstande om ugen for kvinder Max. 5 genstande på en gang Region Midtjylland: Jordemødre oplyser om risikofaktorer ved indtagelse af alkohol under graviditeten. De unge starter først på at drikke alkohol efter de er fyldt 16 år. Alle grundskoler med overbygninger og ungdomsuddannelsesinstitutioner har en opdateret alkoholpolitik. Der er et samarbejde mellem Lemvig Kommunes ungdomsuddannelsesinstitutioner og beværtninger i forhold til ansvarlig udskænkning og alkoholkultur. Alle kommunale arbejdspladser og uddannelsessteder har en opdateret lokal alkoholpolitik. De unge starter ikke på at anvende rusmidler. Der er tidlig opsporing og relevante behandlingstilbud til borgere med alkoholog/eller stofmisbrug. Der er synlige tilbud til borgere med misbrug, og deres pårørende. 8 SUNDHEDSPOLITIK
9 MOTION FAKTA Regelmæssig fysisk aktivitet fremmer fysisk og psykisk velvære og mindsker risikoen for en række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, knogleskørhed, muskel-skeletsygdomme og visse former for kræft. Fysisk aktivitet er også med til at forebygge fedme (Sundhedsstyrelsen og Kræftens bekæmpelse). I Lemvig Kommune er 17 % af borgerne kun aktiv i 30 min, højest en dag om ugen og 51 % dyrker ingen idræt eller motion i fritiden. Alligevel ønsker 59 % at være mere fysisk aktive (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013). Sundhedsstyrelsens anbefalinger for motion: Voksne bør dagligt være fysisk aktive mindst 30 minutter. Børn og unge bør være fysisk aktive mindst 1 time dagligt. Folkeskolereformen 2013: 45 minutters bevægelse i skoledagen. SIGTEPUNKTER Lemvig Kommunes borgere er mere fysisk aktive og fastholdes i aktiviteten. Den bynære natur er inspirerende og indbyder til fysisk aktivitet og oplevelser. Lemvig Kommunes udendørsfaciliteter og ruter er synlig gjort via kommunens hjemmeside. Lemvig Kommune har sikret rammerne for aktiv transport (f.eks. cykle eller gå på arbejde). Der er specielt fokus på bevægelse og fysisk aktivitet for skrøbelige borgere. SUNDHEDSPOLITIK
10 MENTAL SUNDHED FAKTA Der er en lille forbedring i befolkningens vurdering af eget helbred fra 2006 til Alligevel vurderer 14 % af borgerne i Lemvig Kommune, at deres helbred er dårligt, og stadig 22 % vurderer deres trivsel og livskvalitet som nogenlunde/dårligt (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013). Samlet set er der sket et fald i andelen af borgere i Lemvig Kommune med højt stressniveau. Alligevel angiver 22 % et oplevet højt stressniveau (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013, regionsdata). Mangel på søvn og nedsat søvnkvalitet kan have betydelige negative sundhedskonsekvenser, hvilket understreger, at søvn og søvnproblemer bør anses som et folkesundhedsanliggende. Blandt voksne ses en øget risiko for overvægt, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og dårligt selvvurderet helbred, samt tidlig død. Blandt unge med dårligt søvnmønster ses øget forekomst af mentale helbredsproblemer, trafikuheld og dårlig skoleformåen. (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?-2013 s.322 ) Igennem den nye teamstruktur på børne- og ungeområdet, arbejdes der med evidensbaseret viden, ny forskning og vidensdeling. Skoleeleverne i Lemvig Kommune scorer generelt bedre i forhold til den nye trivselsmåling end landsgennemsnittet. Således har 73 % af eleverne i klasse sjældent eller aldrig ondt i maven. Til sammenligning har 67 % af landets elever sjældent eller aldrig ondt i maven. På landsplan har 9 % af eleverne tit eller meget tit ondt i maven mod 6 % i Lemvig Kommune. ( 56 % af folkeskole eleverne i Lemvig Kommune har sjældent eller aldrig ondt i hovedet og 15 % af eleverne svarer at de tit eller meget tit har ondt i hovedet. På landsplan svarer tilsvarende 17 % af eleverne at de tit eller meget tit har ondt i hovedet. (www. uddannelsesstatistik.dk) SIGTEPUNKTER Der er støtte og rådgivning til de borgere, der har behov. Måden, vi er sammen på i Lemvig Kommune, er inkluderende og fremmer tolerance samt trivsel. Børn, unge og voksne er i stand til at mestre forhold, der har betydning for deres sundhed. 10 SUNDHEDSPOLITIK
11 TIDLIG INDSATS over for voksne borgere med kronisk sygdom FAKTA SIGTEPUNKTER Da det i dag er muligt at behandle flere og flere sygdomme, er antallet af borgere med kroniske sygdomme stærkt stigende. Det betyder at flere og flere skal lære at leve med og håndtere deres kroniske sygdom. Det at leve med en kronisk sygdom, er en stor udfordring, idet det ofte medfører ændringer i arbejdsevne, fysisk udfoldelse, selvværd og roller i familien. For at kunne mestre dette har mange behov for rehabilitering og for undervisning om både sygdommen og om hvordan man får en ny tilværelse til at fungere med sygdommen. Antal borgere med kronisk sygdom i Lemvig Kommune mellem år Hjerte-kar sygdomme 3000 Sukkersyge 800 Kræft 400 Luftvejslidelser Allergi Muskel-skeletsygdomme Psykiske lidelser Nervesystem og sanse organer NB. Mange borgere har mere end en sygdom, og der findes flere kroniske sygdomme (Sundhedsprofilen: Hvordan har du det?- 2013) Lemvig Kommune tilbyder borgere med kronisk sygdom undervisning og fysisk træning, så de kan lære at leve med deres sygdom og mestre deres tilværelse. Lemvig Kommune samarbejder med praktiserende læger, sygehuse, samt kommunens afdelinger imellem, om at skabe sammenhængende patientforløb. Flere borgere i Lemvig Kommune forbliver raske. Borgere med kronisk sygdom oplever livskvalitet på egne livsvilkår. Antallet af indlæggelser og genindlæggelser reduceres gennem mestring af egen sygdom. Lemvig Kommune samarbejder om sammenhængende sundhedsfremmende indsatser og tilbud til borgerne. SUNDHEDSPOLITIK
12 UDFORDRINGER I Lemvig Kommune er den demografiske udvikling en udfordring. Der bliver flere seniorer og færre unge. Der er flere med kort uddannelse, og der er blevet flere borgere, der vurderer deres helbred som dårligt. Uligheden i sundhed øges altså. Lemvig Kommune er en geografisk vidtstrakt kommune, så borgere skal ind imellem køre et stykke til aktiviteter og undervisning, og det kan afholde nogle fra at deltage. Desuden er der vejstrækninger med tæt og hurtig trafik og ingen cykelstier. I Danmark siger vi, at borgere selv er ansvarlige for egen livskvalitet og dermed også for at træffe de valg, der understøtter egen sundhed. I Lemvig, som så mange andre steder i Danmark, er traditioner og vaner godt indgroede og har givet et godt udgangspunkt og basis i livet. Det kan dog være en udfordring at oversætte og formidle gode resultater om folkesundhed og livsstil, der ses andre steder, til kulturen blandt borgere i Lemvig Kommune. Samarbejde med det lokale foreningsliv åbner for muligheden for at arbejde sundhedsfremmende i de arenaer, hvor borgerne i Lemvig Kommune færdes og finder fællesskaber. Dette ønskes udbygget. Det er kendt, at læring for alle på alle niveauer er en udfordring. Derfor er det vigtigt at tage initiativer for hele gruppen af børn, og ikke kun for dem, der ved første øjekast kan synes at have behov. For eksempel reagerer alle børn på social mistrivsel eksempelvis på skilsmisser, som ikke længere er usædvanlige. Lemvig Kommune er den kommune i Region Midt, der har flest borgere med kronisk sygdom. Lemvig Kommune skal medvirke til, at borgere med kronisk sygdom rehabiliteres og således bliver aktører i eget liv. Det er vigtigt at Lemvig kommune arbejder på tværs af områderne, så borgerne får det rette tilbud, også i forhold til rehabilitering. Lemvig Kommune skal derfor have fokus på at gøre det sunde valg lettere, også selv om man lider af en eller flere kroniske sygdomme. Det skal være let og synligt for alle borgere i Lemvig kommune at finde oplysninger og få overblik over kommunens tilbud og indsatser. Det handler om en vedvarende, udviklende og intens forebyggende indsats. SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSERNE Sundhedsindsatsen på arbejdspladser skal være en sammenhængende indsats, der fokuserer på alle de faktorer, der i arbejdslivet har betydning for den enkeltes sundhed og trivsel: livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Dette punkt er ikke detaljeret beskrevet her, men er indeholdt i det øvrige. Mange virksomheder har lavet stress- eller trivselpolitikker, som bl.a. omhandler mental sundhed, og alle virksomheder er underlagt arbejdsmiljøloven, hvor der laves arbejdspladsvurderinger på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Arbejdspladser opfordres til at udarbejde konkrete handlinger ud fra de indsatsområder og sigtepunkter, der er beskrevet i denne sundhedspolitik. 12 SUNDHEDSPOLITIK
13 SUNDHEDSPOLITIK
14 EVALUERING Sundhedspolitiske tiltag er et fælles kommunalt kerneområde. Sundhedspolitikken evalueres i forhold til de beskrevne sigtepunker og implementering i kommunen. Sundhedsfremmeenheden vil være katalysator og tovholder i evalueringsprocessen. De kvantitative mål fås fra følgende datamateriale (baseline og effektmål); Sundhedsprofilen for region og kommuner (Hvordan har du det?) Dataudtræk fra Avaleo Dataudtræk fra MoEva Dataudtræk fra Børnedatabasen Dataudtræk fra SundSkoleNettet Dataudtræk fra trivsel i folkeskolen På baggrund af ovenstående datamateriale vil der kunne evalueres på den kvantitative effekt af sundhedsfremme og forebyggelsestilbud. Herunder borgernes udvikling inden for forskellige fysiske parametre, samt selvrapporterede ændringer i forhold til f.eks. mestring af dagligdagen, ændring af kostvaner samt fysisk aktivitet. De kvalitative data vil blive indsamlet via interviews og spørgeskemaer fra de enkelte områder og samlet til en evaluering af sundhedsfremmeenheden. 14 SUNDHEDSPOLITIK
15 PROCESSEN OG METODEN Sundhedspolitikken sendes til social- og sundhedsudvalget til høring og herefter sender social- og sundhedsudvalget sundhedspolitikken til høring i de andre politiske udvalg. Efter høringsrunden sendes politikken til godkendelse i Kommunal bestyrelsen. Når sundhedspolitikken er godkendt, udarbejdes der nu handlingsplaner ud fra de opstillede sigtepunkter og bilaget med anbefalinger til formulering af handlingsplaner. Det er de enkelte direktører, der er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet handlingsplaner og at disse implementeres. De opstillede handlinger, behandles i det politiske udvalg, som området refererer til. Handlingsplanerne sendes herefter videre til orientering i social og sundhedsudvalget. Slutlig sender social og sundhedsudvalget politikken med handlingsplanerne til Kommunalbestyrelsen til godkendelse. Arbejdsgruppen bag sundhedspolitikken holder halvårlige møder med henblik på opfølgning og erfaringsudveksling. Der udarbejdes en delevaluering midtvejs i perioden med henblik på opfølgning af processen med at implementerer sundhedspolitikken i de enkelte fagområder. Sundhedsfremmeenheden, udarbejder og formulerer den endelige evaluering, med hjælp fra arbejdsgruppen. Den endelige evaluering sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen via Socialog Sundhedsudvalget. SUNDHEDSPOLITIK
16 COMPLOT.DK Sundhedsafdelingen Nygade Lemvig. T: W: lemvig.dk
Det betyder, at der er større viden om, hvor og hvordan de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser skal vægtes.
Indledning Lemvig Kommunes sundhedspolitik for 2015-2019 definerer rammerne for arbejdet med sundhed, trivsel og forebyggelse for borgerne i kommunen. Der er arbejdet målrettet med sundhedsindsatser siden
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSundhedspolitik 2011-2015
Sundhedspolitik 2011-2015 Sundhedsafdelingen FORORD Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi, hvis vision bl.a. er: Udvikling skal baseres på vækst, bæredygtighed og sundhed
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereSundhedspolitik Lemvig Kommune
Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereRanders Kommune. Sundhedspolitik
Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereSundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune
Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundhedspolitik Lemvig Kommune
Sundhedspolitik 2015-2019 Lemvig Kommune Indsatskatalog med handlingsplaner Ældre- og Sundhedsområdet, samt Handicap & Psykiatri 1 De enkelte områder inden for Ældre- og Sundhed samt Handicap & Psykiatri
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereSUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD
Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereSundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes
Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse
Læs mereFælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed
KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereUdviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)
Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereINVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK
INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune
2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er
Læs mereSundhedspolitik
Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum
Læs mereSundhedspoli sk strategi år 2016 2019
Sundhedspolisk strategi år 2016 2019 FORORD At være sund er en væsentlig forudsætning for at leve det liv, som man ønsker sig. Faxe Kommunes sætter derfor Sundhed højt på dagsordenen. Vi har de sidste
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereSundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:
At nyde livet er sundt Sundhedspolitikken blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret 2015. Formålet med en årlige rapport er at gøre status på implementeringen af
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mere