NOTAT Ø Budgetopfølgning pr. 30. november 2018 VEL. Budgetopfølgning pr. 30. november 2018 VEL

Transkript

1 NOTAT Ø Budgetopfølgning pr. 30. november VEL Budgetopfølgning pr. 30. november VEL

2 Budgetopfølgning pr. 30. november Velfærdsudvalget Budgetopfølgningen peger på en udfordring på 6,6 mio. kr. på ældreområdet, hvilket primært kan henføres til følgende forhold: Visitationen Forventet merforbrug på 5,3 mio. kr. o Merforbrug på 3,8 mio. kr. skyldes mellemkommunal afregning på hjemmeplejeområdet. o Merforbrug på 6,1 mio. kr. skyldes øget aktivitet i form af flere visiterede timer til hjemmeplejeydelser. o Mindreforbrug på 4,6 mio. kr. skyldes mellemkommunal afregning på plejeboligområdet. Plejeboliger Forventet merforbrug på 2,7 mio. kr. Sygeplejen Forventet merforbrug på 2,0 mio. kr. Fællesudgifter Forventet mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Plejevederlag og pasning af nærtstående Forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Diverse Forventet merforbrug på 0,4 mio. kr. I forhold til 31. oktober er det forventede merforbrug faldet med 0,5 mio. kr. Faldet dækker over flere modsatrettede bevægelser: For en nærmere redegørelse af den økonomiske situation på ældreområdet kan i øvrigt henvises til Redegørelse for økonomi på ældreområdet, der blev forelagt Velfærdsudvalget under meddelelser på deres møde den 4. december Det aktuelle forventede merforbrug på 6,6 mio. kr. gennemgås i det følgende. Visitationen forventet merforbrug på 5,3 mio. kr. Samlet forventes et merforbrug på 5,3 mio. kr. i. 2/8

3 Visiterede ydelser forventet merforbrug på 6,1 mio. kr. Det samlede merforbrug vedrørende visiterede ydelser i forventes at udgøre 6,1 mio. kr. Dette skyldes en stigning i visiterede timer til kommunal og private leverandører af hjemmepleje. Af nedenstående figur 1 ses det således, at antallet af visiterede timer i ligger på et højere niveau end i. Figur 1: Visiterede timer Kommunal- og Privat leverandør pr. uge i og Af figur 2 og 3 fremgår det, at denne udvikling dækker over et lille fald i unikke borgere, der modtager hjemmeplejeydelser i første del af i forhold til, samt en stigning i den visiterede tid pr. unik borger. Fra juni ses imidlertid en stigning i såvel unikke borgere som visiteret tid pr. borger i forhold til i, hvilket kan være en medvirkende forklaring på, at det først var ved budgetopfølgning pr. 30. september, at det forventede merforbrug blev identificeret. Figur 2: Antal unikke borgere i og /8

4 Figur 3: Visiteret tid pr. borger (pr. uge) i - 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 3,2 Udviklingen i visiterede timer vurderes at skyldes en kombination af forskellige faktorer. Generelt medfører udviklingen i sundhedsvæsenet, med øget specialisering, hurtigere udskrivninger og en markant omlægning fra stationær til ambulant behandling på sygehusene, at kommunerne i stigende omfang løser nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. Borgerne udskrives i dag hurtigere fra hospitalerne, og oplevelsen er, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen synes at slå igennem tydeligere i år end tidligere. Denne udvikling har i løbet af sommeren været forstærket af en tendens til en ændret praksis på hospitalerne, hvor flere borgere sendes hjem direkte fra hospitalets akutmodtagelse med et ændret plejebehov. Samtidig er vurderingen, at der, hen over sommeren, har været relativt mange borgere i palliative forløb (lindring hos borgere med livstruende sygdom). Udviklingen i praksis omkring udskrivelser samt oplevelsen af flere palliative forløb underbygges af figur 4, som viser, at antallet af visiterede timer hos borgere, hvor der er dobbeltbemanding, er højere igennem hele i forhold til i, hvilket netop indikerer, at der er tale om tungere og mere komplekse opgaver, hvorfor der kræves flere hænder til eksempelvis forflytninger mv. Tabel 4: Visiteret tid pr. borger med dobbeltbemanding pr. uge Udviklingen i visiteret tid skal også ses i lyset af, at der har været visiteret mere tid til rehabiliteringsforløb i, end der blev i. Det hænger bl.a. sammen med, at der har været sat ekstra fokus på at tilbyde rehabiliteringsforløb til borgere, der udskrives fra hospital. Et 4/8

5 rehabiliteringsforløb omfatter mere visiteret tid end almindelig personlig pleje og praktisk hjælp, da der i forbindelse med rehabilitering afsættes tid til det pædagogiske arbejde med borgeren. Det nuværende merforbrug omfatter desuden udgifter til særligt dyre sager, som ikke har været muligt at løse inden for rammerne af den kommunale eller de private leverandører af hjemmepleje, og hvor kommunen har været nødt til at købe ekstern bistand for at løse opgaven. Mellemkommunale betalinger vedr. hjemmepleje/plejeboliger forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Prognoser vedrørende mellemkommunale betalinger er forbundet med en betydelig usikkerhed, idet der er tale om relativt få borgere på såvel indtægts- som udgiftssiden. Beskedne ændringer i antallet af borgere kan få stor indflydelse på både indtægter og udgifter. Den mellemkommunale betaling vedrørende plejeboliger angår Frederikssund Kommunes borgere, som er visiteret til plejebolig, og som har ønsket en plejebolig i en anden kommune. Den mellemkommunale betaling vedrørende hjemmepleje angår Frederikssund Kommunes borgere, der fx har bopæl i en ældre- /handicapvenlig bolig eller botilbud, eller opholder sig midlertidigt, i anden kommune, og som modtager hjemmepleje fra denne kommune. Opholdskommunen visiterer til hjemmeplejen, og Frederikssund Kommune giver betalingstilsagn hertil. Omvendt modtager Frederikssund Kommune betaling for andre kommuners borgere, der bor i en plejebolig eller modtager hjemmepleje i Frederikssund Kommune. Plejeboliger: Der forventes et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. for de mellemkommunale afregninger vedrørende plejeboliger ud fra nuværende estimeringer. Mindreforbruget skyldes især, at betaling for borgere i andre kommuner har været lavere end forventet, imens indtægter fra boliger til borgere fra andre kommuner har været på et højere niveau end det var i. Hjemmepleje: For nuværende forventes der et merforbrug på 3,8 mio. kr. i, hvilket skyldes at betaling for timer til Frederikssund Kommunes borgere i andre kommuner samt indtægter for timer til borgere fra andre kommuner har været højere end forventet i. 5/8

6 Plejeboliger forventet merforbrug på 2,7 mio. kr. Plejeboligområdet har, i sommerferieperioden, været udfordret på vikardækning. Det har været vanskeligt at rekruttere kvalificerede faste sommerferievikarer. Området har i stedet benyttet vikarer fra det bureau, som kommunen har aftale med. Imidlertid har bureauet ikke honoreret efterspørgslen, hvorefter området har købt dyre vikarer fra bureauer, som kommunen ikke har aftale med. Vikarerne er brugt i forbindelse med afvikling af sommerferie, samt i flere store og komplekse borgerforløb. Derudover har implementeringen af CURA vist sig at være mere ressourcekrævende end oprindeligt antaget. Det samlede merforbrug for plejeboligerne forventes at udgøre 2,7 mio. kr. ved årsafslutning, forudsat at plejeboligerne bremser op i forbruget i december. Døgnpleje/Sygepleje forventet merforbrug på 2,0 mio. kr. Samlet forventes der et merforbrug på 2,0 mio. kr. for Sygeplejens økonomi ultimo, forudsat at området bremser op i forbruget i december. Merforbruget skyldes bl.a. en stigning i visiterede ydelser i forhold til, jf. figur 5. Figur 5. Sygepleje - visiterede ydelser pr. uge i og Merforbruget kan endvidere forklares ved et større forbrug af eksterne vikarer i i forhold til, som kommer til udtryk fra juni, jf. figur 6. Dette kan henføres til højere aktivitet i de visiterede ydelser, samt at implementeringen af CURA har været personalemæssigt mere omfattende end oprindelig antaget. 6/8

7 Figur 6 Eksterne vikarer Døgnpleje og Sygepleje i og (i kr.) Fællesudgifter forventet mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på 2,1 mio. kr., som primært kan henføres til endnu ikke udmøntede midler til beklædning, CURA, kvalitetsløft i plejen samt midler under lov og cirkulæreprogrammet. Forventet mindreforbruget på 1,05 mio. kr. på CURA budgettet vil søges overført til Plejevederlag og hjælp til sygeartikler ved pasning af døende i eget hjem og Personlig støtte og pasning af personer med handicap mv. forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som primært skyldes, at der i perioden har været lavere aktivitet end forventet. Det forventede mindreforbrug for Plejevederlag forventes at være 0,4 mio. kr. i og det forventede mindreforbrug for Pasning af nærtstående forventes at være 1,3 mio. kr. i. Pasning af nærtstående er relateret til og skal ses i sammenhæng med Visitationens budget. Diverse forventet merforbrug på 0,4 mio. kr. Der forventes et merforbrug på 0,4 mio. kr., som kan henføres til en række forventede over-/underskud på delbudgetter under politikområdet: Forventet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende ældreboliger. Forventet merforbrug på 0,1 mio. kr. vedrørende Østergården Forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende den centrale refusionsordning. Forventet mindreforbrug på 1,9 mio. kr. vedrørende elever Forventet merforbrug på 0,5 mio. kr. vedrørende Rehabiliteringsafdelingen Forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. Træningsenheden Forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. vedrørende andre sundhedsudgifter (hospice og færdigbehandlede patienter) 7/8

8 Forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende fællesudgifter plejeboliger. Forventet merforbrug på 0,3 mio. kr. vedrørende forebyggende indsats (Afdeling C og Visiteret dagsaktivitet). Forventet merforbrug på 0,2 mio. kr. vedrørende forsikringspræmier. Forventning til 2019 For nuværende forventes en udfordring på 4,6 mio. kr. i 2019, under forudsætning af at underskuddet i ikke bliver overført til Det forventede merforbrug henføres til: Forventet merforbrug på de visiterede ydelser vedr. personlig pleje og praktisk hjælp (kommunal leverandør) på 3,7 mio. kr., ud fra en forventning om, at der visiteres timer i 2019 inkl. sygepleje (baseret på en fremskrivning at visiterede timer i perioden 1. september 31. august ). Forventet merforbrug på visiterede ydelser vedr. sygepleje på 0,8 mio. kr. (baseret på samme forudsætning som ovenfor). Forventet merforbrug vedrørende hospice på 0,6 mio. kr. Forventet mindreforbrug vedrørende plejevederlag og pasning af nærtstående på 0,7 mio. kr. Forventet merforbrug vedrørende den mellemkommunale afregning på plejeboliger og hjemmepleje på 0,14 mio. kr. Demografiregulering På ældreområdet foretages der en årlig demografiregulering af budgetterne til hjemmepleje og delegerede sygeplejeydelser samt hjælpemiddelområdet. Demografimidlerne til hjemmepleje og delegerede sygeplejeydelser er placeret på fælleskontoen, mens midlerne vedrørende hjælpemiddelområdet er placeret på hjælpemiddelområdet. Demografimidlerne er medregnet i ovenstående prognose for Omstillingspulje til plejecenterområdet I budget 2019 er der afsat 6,2 mio. kr. vedrørende omstillingspulje til plejecenterområdet. Disse midler skal dække de merudgifter, der vil være som følge af kapacitetsudvidelse på plejeboligområdet, herunder tomgangsleje og faste kapacitetsudgifter, grundet åbningen af plejecenteret på Lærkevej. 8/8