Servicekatalog for Danmarks Miljøportal Version 4.0

Transkript

1 Servicekatalog for Danmarks Miljøportal Version 4.0

2 Dokumentinformation Indholdsfortegnelse 1. Dokumentinformation Dokumenthistorik Introduktion Generelt om KPI/Målinger Virtuelle servere Overvågning på applikationsniveau Overvågning på serverniveau Platform as a Service IT-Sikkerhed Øvrige målinger Generelt om svartidsmålinger Serviceydelser Vand Forudsætninger for alle services under vand Monitorering af service og kapacitet Grundvand Servicebeskrivelse Servicebeskrivelse, data ind, data om grundvand Ren overfladevand Servicebeskrivelse, data ind, data om ren overfladevand Servicebeskrivelse, udstilling af data vedr. ren overfladevand Servicebeskrivelse, data ud, data om ren overfladevand Punktkilder Servicebeskrivelse, data ind, PULS Servicebeskrivelse, udstilling af data, PULS Natur Forudsætninger for servicen Monitorering af service og kapacitet Rottedatabasen

3 Dokumentinformation Servicebeskrivelse, data ind, Rottedatabasen Servicebeskrivelse, udstilling af data, Rottedatabasen Servicebeskrivelse, data ud, Rottedatabasen Naturdatabasen Servicebeskrivelse, data ind Servicebeskrivelse, udstilling af data Servicebeskrivelse, data ud Jord Forudsætninger for servicen Monitorering af service og kapacitet DKjord Servicebeskrivelse, data ind, Servicebeskrivelse, udstilling af data, Servicebeskrivelse, data ud Screeningsværktøjet Servicebeskrivelse, data ind, Screeningsværktøjet Servicebeskrivelse, udstilling af data, Screeningsværktøjet Servicebeskrivelse, data ud, Screeningsværktøjet Danmarks Arealinformation Forudsætninger for servicen Monitorering af service og kapacitet Servicebeskrivelse, data ind, Danmarks Arealinformation Servicebeskrivelse, Udstilling af data, Danmarks Arealinformation Servicebeskrivelse, data ud, Danmarks Arealinformation Arkiver Servicebeskrivelse, data ind, E-arkivet Servicebeskrivelse, udstilling af data, E-arkivet Servicebeskrivelse, data ud, E-arkivet Forudsætninger for servicen Monitorering af service og kapacitet Professionelle serviceydelser Brugersupport, vejledninger og undervisning Servicebeskrivelse som basisydelse:

4 Dokumentinformation Hvem og hvor benyttes servicen Forudsætninger for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af service og kapacitetn Ændringer og fejlrettelser Servicebeskrivelse som basisydelse: Hvem og hvor benyttes servicen Forudsætning for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af service og kapacitetn Brugerstyring Servicebeskrivelse som basisydelse: Hvem og hvor benytter servicen Forudsætning for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af servicen Bagvedliggende processer Introduktion Drift Servicebeskrivelse som basisydelse: Hvem og hvor bruges servicen Forudsætninger for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af servicen Udviklingsprojekter Servicebeskrivelse som basisydelse: Hvem og hvor bruges servicen Forudsætning for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af servicen Samarbejde Servicebeskrivelse som basisydelse: Hvem og hvor bruges servicen

5 Dokumentinformation Forudsætning for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af servicen Tværgående Servicebeskrivelse som basisydelse: Hvem og hvor bruges servicen Forudsætning for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af servicen Bilag A - Fejlkategorisering

6 Dokumentinformation 1. Dokumentinformation Dokumentversion 5.2 Oprettet af Ane Klok Sidst redigeret af Ane Klok 1.1. Dokumenthistorik Ændringsdato Kort beskrivelse af ændringerne Ændringer markeret med Revideret af ektren konsulent Damián Arguimbau ingen Revideret efter Hindsgavlsmøde den 29.nov 2017 ingen Revidering med i Input fra Hindsgavlsmøde den 29.nov 2017 ingen 6

7 Introduktion 2. Introduktion En budgetanalyse af PwC foretaget i 2017 foreslog, at Danmarks Miljøportal skulle prioritere udarbejdelsen af et Servicekatalog for bedre at kunne afstemme forventninger mellem brugerne og Danmarks Miljøportal i forhold til hvilke services, Danmarks Miljøportal tilbyder. Ønsket er at Servicekataloget skal tjene som et opdateret billede af de aktuelle ydelser, som Danmarks Miljøportal tilbyder. Servicekataloget er et vigtigt værktøj idet Danmarks Miljøportals brugere består af en mængde forskellige aktører fra statslige styrelser,98 kommune, 5 regioner og en lang række andre parter, som både leverer og anvender data på mange forskellige måder. Herudover er der en lang række tredjepartsleverandører, som tilbyder adgang til Danmarks Miljøportal systemerne via et tredjepartsprodukt, der anvender de webservices, som Danmarks Miljøportal stiller til rådighed. Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder, borgere, organisationer og virksomheder. Miljøportalen understøtter dermed den digitale miljøforvaltning og skaber rammerne for en effektiv håndtering af miljøopgaverne i Danmark. Danmarks Miljøportals servicekatalog er delt op i to dele baseret på best practice metoden ITILs måde at beskrive services på. Første del viser de serviceydelser (vist i grønt), som er umiddelbart tilgængelige for parterne i form af muligheder for at rapportere data, for at se data og for dataudtræk eller som services, man kan tilkøbe, som for eksempel brugerstyring. De blå områder er det grundlag, som gør det muligt at levere de pågældende services. Her finder vi netværk, servere, m.m. Dette grundlag har vi beskrevet i anden del, der således i overordnede termer beskriver, hvordan Danmarks Miljøportal har organiseret selve arbejdet for at levere de pågældende services. Vi har forsøgt at gøre servicebeskrivelserne overskuelige. For detaljerede beskrivelser af brugerfunktionalitet, navne på webservices m.m. henvises til dokumentationen af de enkelte applikationer. Alle servicebeskrivelser i første del følger samme opdeling: Overordnet servicebeskrivelse for området, inklusive oplysninger om hvem hvor servicen benyttes Forudsætninger for servicen Monitorering af service og kapacitet For hver enkelt underområde: 7

8 Introduktion o o o Data ind Udstilling af data Data ud Alle servicebeskrivelser i anden del Professionelle services og Bagvedliggende processer følger samme opdeling: Servicebeskrivelse som basisydelse Hvem og hvor bruges servicen Forudsætning for servicen Tilkøbsmuligheder Monitorering af service og kapacitetn Anden del af servicekataloget er organiseret efter hvilket grundlag, som gør det muligt at levere de pågældende services. Normalt ville man i ITIL beskrive grundlaget i form af ITIL services: Service Delivery, som beskriver, hvilke services et datacenter skal yde for at understøtte forretningen: IT Financial Management, Capacity management, Availability Management, IT Continuity Management samt Service Level Management. Samt Service Support, som dækker en beskrivelse af hvorledes et datacenter sikrer at kunden har adgang til passende services: Change Management, Release Management, Problem Management, Incident Management, Configuration Management samt Service Desk. Danmarks Miljøportal er imidlertid ikke et datacenter kun med fokus på drift, men tilbyder eksempelvis udvikling samt tværgående koordinering og fertilisering mellem parterne. Endvidere er en række af de nævnte ITIL services uddelegeret til tredjepart. Vi har derfor valgt i stedet at fokusere på de ydelser, som vores parter oplever som et grundlag for at levere de services, vi nævner i vores servicekatalog. Der er tale om bagvedliggende processer som er følgende ydelser: Drift Udviklingsprojekter Samarbejde Tværgående Det er væsentligt at nævne, at ansvaret for data i de enkelte fagsystemer (indhold, kvalitet og ajourføring) påhviler de enkelte myndigheder i overensstemmelse med det dataansvar, som parterne bag Danmarks Miljøportal har indgået. Det betyder, at det ligger hos staten, kommunerne eller regionerne. Krav om indsamling og bearbejdning af data findes i bl.a. miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven, vandløbsloven, miljømålsloven, planloven, vandforsyningsloven, havmiljøloven, skovloven, museumsloven, landbrugsloven og jordforureningsloven. Vedr. dataansvar henvises der til websiden: som altid vil indeholde opdaterede informationer om dataansvarsaftaler for de enkelte fagsystemer. 8

9 Generelt om KPI/Målinger 3. Generelt om KPI/Målinger Der er grundlæggende to typer serverinstallationer i øjeblikket. Virtuelle servere (Infrastructure as a Service - IaaS) Cloudbaserede systemer (Platform as a service - PaaS) Danmarks Miljøportal har et mål om at alle systemer skal rykke til Platform as a Service og er for tiden i gang med transitionen. Det kommer dog til at tage tid før alle servere er PaaS baserede idet det kræver omkodning af systemerne at flytte dem fra IaaS til PaaS. For nogle systemer er der tale om at brugergrænsefladerne ligger på PaaS, mens databaselaget ligger på virtuelle servere IaaS), hvorfor det på enkeltsystemer kan være kombinationer af målingerne, der giver det samlede overblik over driften. Det er vigtigt at skelne mellem de to typer fordi der er tale om to forskellige overvågninger og services, man tilbyder Virtuelle servere Den generelle strategi er at foretage overvågning af fagsystemer så tæt på brugeren som muligt. I den forbindelse er der implementeret overvågning på server samt på applikationsniveau Overvågning på applikationsniveau Man overvåger om applikationerne svarer og er tilgængelige ved at overvåge de services på serveren, som applikationen baserer sig på, for eksempel Internet Information Server (IIS) for webbaserede applikationer samt SQL Servere for at sikrer sig at databasen fungerer Overvågning på serverniveau Server overvågning foretages af driftsoperatør og bliver overvåget 24/7 på følgende områder: Lagerplads CPU forbrug RAM forbrug Database belastning Backup tilstand Systemet er opsat via Microsoft Operation Management Suite som er førende på området indenfor Cloud overvågning. Advarsler bliver udsendt direkte til driftsoperatør og der bliver foretaget logning på tværs af platformen til rapportering Platform as a Service På PaaS systemer er det således at al serverovervågning og drift er overladt til cloudleverandøren, der således som en basisservice sikrer, at den basale drift håndteres og er skalerbar. Der er derfor ikke som sådan serverbaseret overvågning. Derfor kan man med cloudbaserede systemer fokusere på applikationsovervågningen. 9

10 Generelt om KPI/Målinger På nye fagsystemer gør man brug af overvågning via Application Insights som giver mulighed for at overvåge alle funktioner og måle brugen og response tiden for hver enkelt funktion. Ved udvikling af nye systemer vil dette blive inkluderet i kravspecifikationen, således at man efterfølgende let kan etablere disse målepunkter og dokumentere udnyttelsen af systemerne inden for de forskellige områder, som Danmarks Miljøportal dækker. Her vil man også kunne opsætte standard målinger på applikationsresponstider. Målet er, at man senere vil sætte målinger på alle PaaS fagsystemer, således at man måler oppetid hvert 5. minut på alle webservices eller websider IT-Sikkerhed Sikkerheden bliver målt via løbende kontrol og opdatering af driftsoperatøren samt Microsoft Security Center, som løbende foretager security assesment kontroller baseret på best practice og det aktuelle trusselsbillede. Endvidere bliver platformen målt og overvåget af Microsoft sikkerheds eksperter via drifts analyser baseret på machine learning algoritmer til at detektere alle unormale brugsmønstre GDPR Kommer senerne 3.3. Øvrige målinger Dertil kommer en række andre målinger, som måler på andre af de serviceydelser, som leveres inden for dette service katalog: Ajourføringsstatistik, som ligger på Danmarks Miljøportal hjemmeside for hvert kvartal og som dokumenterer opdateringer af Data på de forskellige fagområder Ugentlige målinger på supportsager, hvor vi bl.a. ser på løsningstid, svartid, samt antal løste sager. Bestyrelsen modtager ved hvert bestyrelsesmøde en oversigt over kendte fejl og antal ændringsønsker, som ligger i pipeline hos Danmarks Miljøportal. Følgegrupperne modtager ved hvert følgegruppemøde en oversigt over fejl og ændringer på deres område, som er forekommet siden sidste bestyrelsesmøde Danmarks Miljøportal har også ugentlige målinger af brugen af Danmarks Miljøportals hjemmeside, søgninger og hjælp til selvhjælp via analyse på Danmarks Miljøportal trin for trin vejledninger. Vi registrerer endvidere det antal følgegruppemøder, som har været afholdt, samt antal deltagere Danmarks Miljøportal logger alle, der anvender Danmarks Miljøportals brugerstyrring. En gang årligt udarbejdes der en statistik, der kan rekvireres hos Miljøportalen. Denne statistik benyttes også til at fakturere de virksomheder, der har tilkøbt brugerstyringen. Der laves endvidere statistik på antal gennemføre releases pr år. Fremadrettet er det Danmarks Miljøportals mål at udvide målingerne med følgende: Et årligt overblik over brugen af vejledninger. Dette vil ske via manuel optælling. 10

11 Generelt om KPI/Målinger Statistik for overvågning pr. komponent- server, applikation, webservice og databaser fordelt på test, demo og produktionsmiljøer o Oversigt over miljøer gennemgået med dato og resultat o Dokumentation for oppetid for de enkelte fagsystemer. Der er i øjeblikket inden dokumentation for fagapplikationers oppetid o Overvågningsrapporter 3.4. Generelt om svartidsmålinger Danmarks Miljøportal måler at applikationerne svarer på brugerkald og systemovervågningen sikrer, at der oprettes en alarm, hvis systemerne ikke svarer. Svartiderne er afhængige af klientkonfigurationen, netværkshastigheden samt antallet af brugere, der benytter systemet. I nyere PaaS løsninger kan man sætte målinger op, der pr. funktion forholder sig til hvor hurtigt systemerne svarer på brugerens forespørgsler, dvs. hastigheden set fra brugergrænseflade til server. Dette bliver målt i forbindelse med PaaS baserede systemer. En række af fagsystemerne er ikke dimensionerede til at kunne håndtere særligt mange brugere ad gangen, hvorfor der især i spidsbelastningssituationer kan være forhøjede svartider. Generelt vil Danmarks Miljøportal undersøge problemer med svartider i forbindelse med brugerhenvendelser til helpdesk og anvender disse til at justere systemerne, så vi kan håndtere belastningen bedst muligt ud fra det eksisterende budget. 11

12 Serviceydelser 4. Serviceydelser Generelt er servicekategorierne delt op i fire hovedområder plus arkiver. Hertil har vi opdelt serviceydelserne i hhv. data ind, data ud, forædling og professioneservice. I tillæg hertil er der en række tværgående serviceydelser, som vi har valgt at gruppere under navnet professionelle services. Grafisk ser det således ud: Vand Natur Jord Danmarks Arkiver Grundvand Rent Beskidt Natur Rotter DK jord Scering Areal- overfladevand overfladvand (Puls) informa- tion Data ind x x x x x x x x x Data ud x x Forædling x x x x Beregning /kvalitetssikring Professionelle service x x x x x x 4.1. Vand Vandområdet består af tre hovedområder: 1. Data om grundvand, hvor det via Danmarks Miljøportal er muligt at søge efter boringer og vandindvindingsanlæg. Databasen indeholder over boringer og vandindvindingsanlæg (fx vandværker og markvandingsanlæg). Myndighederne bruger fx disse data til at administrere anlæg og tilladelser. 2. Data om ren overfladevand, hvor myndighederne adgang til flere databaser (STOQ, WinBio, WinRambl, MFSbase, Aquabase, Fiskbase), der blandt meget andet indeholder oplysninger om vegetation, smådyr og fisk i søer, vandløb og hav. Myndigheder bruger fx dataene til overvågninger og vandplaner. 3. Punktkilder hvor kommuner og Miljø- og Fødevareministeriet indberetter data om spildevand, regn betingede udløb og akvakultur i forbindelse med tilsyn omkring udledninger fra renseanlæg, industri, dambrug mm. til det åbne vand. Her til kommer at kommunerne indberetter data om Badvand Forudsætninger for alle services under vand For at få adgang til fagsystemerne, kræver det at man oprettes som bruger i Miljøportalens brugeradministrationsløsning. Hvis man er tilknyttet en myndighed, organisation eller virksomhed, skal man kontakte sin myndighed/organisation/virksomheds lokale brugeradministrator, som kan oprette brugeren. Har myndigheden ikke en brugeradministrator, skal der indgås en juridisk bindende brugeradministrationsaftale. Hvis man varetager opgaver for en myndighed, har man brug for at registrere data for en myndighed uden at være ansat i pågældende myndighed, skal man kontakte myndighedens brugeradministrator for at blive oprettet som bruger. 12

13 Serviceydelser Monitorering af service og kapacitet Alle services under vand er virtuelle servere på nær grundvand og følger derfor denne monitering jf. afsnittet 3.1 Virtuelle servere Grundvand Generelt om grundvandssystemet: Inddata foregår via webservices og små applikationerne som er lavet til enkelt særlige indberetninger. Udstilling af data foregår via Danmarks Arealinformation eller hos GEUS Servicebeskrivelse På grundvandsområdet skal kommuner, regioner og Miljø- og Fødevareministeriet indberette grundvandsdata til Jupiterdatabasen i forbindelse med fx tilsyn, tilladelser, overvågningsprogrammer og grundvandskortlægninger. Opdaterede detaljer om servicen, inklusive brugervejledninger, forefindes på Servicebeskrivelse, data ind, data om grundvand Alle webservices kan ses på adressen: Ren overfladevand Data kan fremsøges og inddateres i Danmarks Miljøportals fagsystemer AquaBase, FiskBase, MFSbase, STOQ, WinBio og WinRambi. AquaBase er et fagsystem, som indeholder Marine vegetationsdata (alger og ålegræs). FiskBase er et fagsystem, som indeholder data fra fiskeundersøgelser i søer og fjorde. MFS-base er et fagsystem, som indeholder data om miljøfremmende stoffer i biota (levende organismer) og sediment. STOQ som helhed består af seks moduler, som indeholder oplysninger om vandløb, søer og marineområder. WinBio er et fagsystem som indeholder data om smådyr i vandløb (DVFI-faunaklasse), fisk i vandløb, vandplanter i søer, vandløbsnær vegetation, fysiske forhold i vandløb (Fysisk index) WinRambi er et fagsystem, som indeholder data om bunddyr i søer og bunddyr i marineområder. Opdaterede detaljer om servicen, inklusive brugervejledninger, forefindes på Servicebeskrivelse, data ind, data om ren overfladevand Data ind kan foregå via fagsystemerne. 13

14 Serviceydelser Webservices Ingen webservices Fagsystemer Link til fagsystemer er: Servicebeskrivelse, udstilling af data vedr. ren overfladevand Udstilling af data i Danmarks Arealinformation Enkelte data er udstillet via Danmarks Arealinformation se under dette Fagsystemer Ellers er data udstillet via fagsystemerne, som kan findes på: men det kræver at du har afgang til fagsystemerne Servicebeskrivelse, data ud, data om ren overfladevand Udtræk fra systemerne foregår for udvalgt data via udtrak i Danmarks Arealinformation systemet i Excel se under dette Punktkilder På punktkildeområdet skal kommuner og Miljø- og Fødevareministeriet indberette data om spildevand, regnbetingede udløb og akvakultur i forbindelse med tilsyn omkring udledninger fra renseanlæg, industri, dambrug mm. til det åbne vand. Data om punktkilder er samlet i databasen PULS (PunktUdLedningsSystem) Servicebeskrivelse, data ind, PULS Inddata på PULS kan ske på to måder: via PULS databasens interface(testbrugergrænseflade) via webservices Vigtigt at vide om inddatering er, at der i forbindelse med PULS inddata er behov for en række beregninger, som også leveres som webservices Opdaterede detaljer om servicen, inklusive brugervejledninger, forefindes på PULS databasen Inddata kan ske via PULS Databases interface/brugergrænseflade. Via webservices Inddatering kan ske via webservices. Disse er dokumenteret her: 14

15 Serviceydelser Servicebeskrivelse, udstilling af data, PULS Udstilling af data på PULS kan ske på følgende måder: via PULS databasens interface via webservices via Danmarks Arealinformation (Se denne for at få mere information) PULS Databasen Udstilling af data sker via PULS Database. Webservices Webservices til udtræk er dokumenteret her: Andre udtræksmuligheder Andre udtræk (til Excel) kan ske via PULS databasens interface. 15

16 Serviceydelser 4.2. Natur På naturområdet kan myndigheder, borgere og virksomhed- er finde data og se kort over arealer med naturregistreringer. De fællesoffentlige naturdata omfatter blandt andet data og information om naturbeskyttelse, fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer, planlægning og udpegning af Natura 2000-områder, landbrug og vildtreservater. På naturområdet skal kommunerne og Miljøstyrelsen (Miljø- og Fødevareministeriet) indberette naturdata i forbindelse med besigtigelser og overvågningsprogrammer. Derudover kan andre myndigheder og virksomheder indrapportere naturdata fx i forbindelse med indsamling af VVMundersøgelser. Naturdata lagres i Naturdatabasen. Alle rottedata er samlet i en fælles database (Rottehullet) på tværs af myndighederne. Den fællesoffentlige rottedatabase er stedet, hvor kommunerne skal registrere rotteforekomster Forudsætninger for servicen For at få adgang til fagsystemerne i Naturområdet kræver det at man oprettes som bruger i Miljøportalens brugeradministrationsløsning. Hvis man er tilknyttet en myndighed, organisation eller virksomhed, skal man kontakte sin myndighed/organisation/virksomheds lokale brugeradministrator, som kan oprette brugeren. Har myndigheden ikke en brugeradministrator, skal der indgås en juridisk bindende brugeradministrationsaftale. Hvis man varetager opgaver for en myndighed, har man brug for at registrere data for en myndighed uden at være ansat i pågældende myndighed, skal man kontakte myndighedens brugeradministrator for at blive oprettet som bruger. Specifikt for rottedatabasen er der en vejledning til hvordan man oprettes som bruger her: til%20brug%20i%20rottereden.pdf En mere generel vejledning til brugerroller i natur kan findes her: Monitorering af service og kapacitet Rottedatabasen og NaturAppl er baseret på PaaS og følger derfor denne monitering jf. afsnittet 3.2 Platform as a Service Rottedatabasen Rottedatabasen kaldes Rottereden. Databasen indeholder data om rotteanmeldelser, kampagnetilsyn og information om påbud til bekæmpelsesfirmaer som indleveres af kommunerne, den årlige rotteanmeldelsesformular som kommunerne skal levere til SVANA samt mulighed for at private bekæmpelsesfirmaer kan indlevere sikringsordninger. Rottehullet er i dag det eneste fællesoffentlige værktøj der gør myndighederne i stand til at se rottedata på både detailniveau og på helt overordnet nationalt plan. Det gør det til et unikt 16

17 Serviceydelser værktøj for myndighederne i forhold til at kunne leve op til tilsynsforpligtigelserne og til fremadrettet at kunne målrette og effektivisere rottebekæmpelsen på et objektivt grundlag. Dokumentation på Rottereden kan finde her: Samt Servicebeskrivelse, data ind, Rottedatabasen Inddatering kan ske via Rottedatabasens brugergrænseflade og via webservices Brugergrænseflade Vejledning til Rottedatabasen findes her: Webservices Webservices til Rottedatabasen er dokumenteret her: 20-%20Forretningsservices%20-%20Rottedata.doc Servicebeskrivelse, udstilling af data, Rottedatabasen Rottedatabasens indhold kan ses via webservices, dokumenteret her: 20-%20Forretningsservices%20-%20Rottedata.doc Alternativt via brugergrænseflade eller via Danmarks Arealinformation, hvor en bestemt rolle tillader visning af rottedata Servicebeskrivelse, data ud, Rottedatabasen Fra Rottedatabasen kan der foretages udtræk Naturdatabasen En generel vejledning kan findes på dette link: Servicebeskrivelse, data ind Indsætning af data kan ske på to måder. Via brugergrænsefladen NaturAppl, jf. vejledningen på Og NaturAppl kan dowmload via Danmarks Miljøportals hjemmeside Via webservices, dokumenteret på: 17

18 Serviceydelser Servicebeskrivelse, udstilling af data Data kan ses Via NaturAppl på naturdatabasen Via Danmarks Naturdata Via Danmarks Arealinformation (se denne) Servicebeskrivelse, data ud Data kan udtrækkes via brugergrænsefladen NaturAppl på naturdatabasen, til excel, GML, Shape, fuld dataudtræk via datafactory etc. jf. tidl. nævnte vejledning Data kan udtrækkes i begrænse (100 par udtræk) via Danmarks Naturdata. 18

19 Serviceydelser 4.3. Jord Indenfor fagområdet jord hos Danmarks Miljøportal findes to systemer: DKjord samt Screeningsværktøjet Forudsætninger for servicen For at få adgang til DKJorddatabasen i Jord kræver det at man oprettes som bruger i Miljøportalens brugeradministrationsløsning og har et trediepartsystem. Hvis man er tilknyttet en myndighed, organisation eller virksomhed, skal man kontakte sin myndighed/organisation/virksomheds lokale brugeradministrator, som kan oprette brugeren. Har myndigheden ikke en brugeradministrator, skal der indgås en juridisk bindende brugeradministrationsaftale. Hvis man varetager opgaver for en myndighed, har man brug for at registrere data for en myndighed uden at være ansat i pågældende myndighed, skal man kontakte myndighedens brugeradministrator for at blive oprettet som bruger. En mere generel vejledning til brugerroller findes her: Monitorering af service og kapacitet DK Jord er p.t. på en kombination af IaaS og PaaS, men forventes flyttet fuldt ud til PaaS med tiden Screeningsværktøjet er placeret på virtuelle servere og følger derfor denne monitering jf. afsnittet 3.1 Virtuelle servere DKjord På jordforureningsområdet skal regioner indberette jordforureningsdata til DKjord i forbindelse med jordforureningsloven. En generel vejledning kan findes på dette link: Servicebeskrivelse, data ind, Indsætning af data kan ske via webservices Via webservices, dokumenteret på: Servicebeskrivelse, udstilling af data, Data kan ses Via Danmarks Arealinformation (se denne) 19

20 Serviceydelser Servicebeskrivelse, data ud Data kan kun komme ud via en særlig aftale med Danmarks Miljøportal om et fuld/delt dataudtræk Screeningsværktøjet Screeningsværktøjet er et it-værktøj, som regionerne skal anvende til at skabe overblik over de jordforureninger, der potentielt truer vandmiljøet. Danmarks Miljøportal har i samarbejde med Miljøstyrelsen fået udviklet et it-værktøj til screening, som regionerne frem mod 1. januar 2019 skal anvende til at skabe overblik over jordforureninger. Screeningsværktøjet anvendes til at vurdere en potentiel forureningsrisiko fra kortlagte lokaliteter i forhold til nærliggende overfladevand. Det overordnede formål med screeningsværktøjet er at sikre sammenhæng, ensartethed og fremdrift i identifikationen af de overfladevandstruende jordforureninger. For at bruge værktøjet skal du være oprettet som bruger i Miljøportalens brugeradministration og have tildelt rollen: miljoe_jordforurening_screening_reg. En guide til screeningsværktøjet kan findes på: screeningsv%c3%a6rkt%c3%b8jet-quick-guide Servicebeskrivelse, data ind, Screeningsværktøjet Screeningsværktøjet tager data fra DK-Jord og Danmarks Arealinformation og udfører en række beregninger. Det betyder, at det ikke er muligt at indlæse data Servicebeskrivelse, udstilling af data, Screeningsværktøjet Data kan ses via Screeningsværktøjets brugergrænseflade på Herudover findes der en webservice, som regionerne anvender, men som ikke tilbydes til andre myndigheder Servicebeskrivelse, data ud, Screeningsværktøjet Et beregningsresultat ad gangen kan trækkes til Excel via Screeningsværktøjets brugergrænseflade på 20

21 Serviceydelser 4.4. Danmarks Arealinformation Danmarks Arealinformation er Danmarks Miljøportals primære udstillingsvindue for data til sagsbehandlere, borgere og virksomheder. Data stammer fra myndighederne (staten, kommunerne og regionerne) i forbindelse med miljø- og naturovervågning, planlægning, forvaltningsafgørelser, arealudpegninger, tilsyn, m.v. Miljødata er data om fx natur, jordforurening og vandkvalitet. Danmarks Arealinformation udstiller over 200 temaer i en kortvisning både data fra Miljøportalen selv og fra andre myndigheder eksempelvis Miljøstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen mv. Desuden omfatter Danmarks Arealinformation: Indtastning og redigeringsmulighed for 20 temaer, samt adgang til at se data der kun er tilgængelige for myndigheder. Udstilling af WFS/WMS/REST services for Danmarks Miljøportals data Mulighed for download af udvalgte temaer. En grundig beskrivelse af Danmarks Arealinformation og Arealeditering kan findes på: Arealinformation Forudsætninger for servicen Tekniske krav For at redigere data i Danmarks Arealinformation, skal værktøjet Silverlight være installeret på din computer. Værktøjet kan downloades gratis på nettet og er kompatibelt med få browsere og styresystemer Brugerkrav For at få adgang til at redigere i Danmarks Arealinformation og se de data, der kun er tilgængelige for parterne kræver det at man oprettes som bruger i Miljøportalens brugeradministrationsløsning. Hvis man er tilknyttet en myndighed, organisation eller virksomhed, skal man kontakte sin myndighed/organisation/virksomheds lokale brugeradministrator, som kan oprette brugeren. Har myndigheden ikke en brugeradministrator, skal der indgås en juridisk bindende brugeradministrationsaftale. Hvis man varetager opgaver for en myndighed, har man brug for at registrere data for en myndighed uden at være ansat i pågældende myndighed, skal man kontakte myndighedens brugeradministrator for at blive oprettet som bruger. En mere generel vejledning til brugerroller findes her: 21

22 Serviceydelser Monitorering af service og kapacitet Danmarks Arealinformation ligger på virtuelle servere og følger derfor denne monitering jf. afsnittet 3.1 Virtuelle servere Servicebeskrivelse, data ind, Danmarks Arealinformation Man kan indsætte data i Danmarks Arealinformation via a) Editeringssite nærmere beskrivelse kan findes her: Arealinformation b) Webservices beskrivelse af disse kan man finde her: Produktion.aspx Servicebeskrivelse, Udstilling af data, Danmarks Arealinformation Man kan se data i Danmarks Arealinformation nærmere beskrivelse kan findes her: Arealinformation Servicebeskrivelse, data ud, Danmarks Arealinformation Man kan udtrække en række af de data, som man kan finde i Danmarks Arealinformation via a) Danmarks Arealinformation nærmere beskrivelse kan findes her: Arealinformation. Udtræk her kan forekomme i en lang række formater, fx Excel, GML, Shape m.fl. b) Webservices beskrivelse af disse kan man finde her: Produktion.aspx Udtræk i Danmarks Arealinformation dækker også udtræk af en lang række af de data, som Danmarks Arealinformation udstiller fra andre systemer, som fx fra Vand, Jord og Natur 22

23 Professionelle serviceydelser 4.5. Arkiver E-arkivet er et landsdækkende elektronisk arkiv - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø. E-arkivet indeholder metadata på alle elektroniske sager og papirsager fra amter m.fl. indenfor sagsområderne 8 og 9 nemlig - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø fra den og frem til amternes nedlæggelse den I det omfang sagerne findes i elektronisk form, er disse lagt ind i e-arkivet. Der kan søges i e-arkivet og enten downloades elektroniske sager eller rekvireres papirsager fra mellemarkiverne via e-arkivet til download. E-arkivet ligger på Adgang til E arkivet er en tilkøbs ordning som koster kr pr. juridisk enhed. Ønsker man en adgang til E arkivet skal der laves en særskilt aftale med Danmarks Miljøportal Servicebeskrivelse, data ind, E-arkivet Der er ikke mulighed for at indlæse data Servicebeskrivelse, udstilling af data, E-arkivet Der er adgang til data via E-arkivet på Servicebeskrivelse, data ud, E-arkivet Der er ikke mulighed for at udlæse data Forudsætninger for servicen Alle efterfølgermyndigheder det være sig ministerier, regioner, kommuner, m.fl. har mulighed for at søge i e-arkivet, under forudsætning af at der er overdraget sager til myndigheden. Det er efterfølgermyndigheden, der giver den enkelte medarbejder adgang til sager inden for bestemte angivne områder og sikkerhedsklassifikationer (roller). Der er forskellige måder at få adgang til e-arkivet på, og disse er beskrevet her: %20paa%20sagsomraaderne%20Teknik%2c%20Vej%20og%20Miljoe.pdf Adgang til E arkivet er en tilkøbs ordning som koster kr pr. juridisk enhed. Ønsker man en adgang til E arkivet skal der laves en særskilt aftale med Danmarks Miljøportal Monitorering af service og kapacitet Databaseserveren ligger på en virtuelle servere og følger derfor denne monitering jf. afsnittet 3.1 Virtuelle servere. Brugergrænsefladen er baseret på PaaS og følger derfor denne monitering jf. afsnittet 3.2 Platform as a Service. 5. Professionelle serviceydelser 23

24 Professionelle serviceydelser Brugersupport, vejledninger og undervisning Denne service består af, at Danmarks Miljøportal leverer support til Danmarks Miljøportals brugere, så de bliver i stand til at bruge Danmarks Miljøportals systemer bedst muligt. Servicen dække også andre brugere end parterne, fx landmænd, naturfredningsforeninger mv. Fokus for supporten er, at brugerne får hurtig teknisk hjælp. Faglige spørgsmål som for eksempel, hvorfor og hvordan en formular udfyldes håndteres ikke af Danmarks Miljøportal, men hvis det er muligt henviser Danmarks Miljøportal brugerne til den relevante personer/styrelse for at kunne få svar på det faglige spørgsmål Målet med supporten er, at få så få brugere til at ringe eller skrive ind for at få hjælp som muligt, men i stedet hjælpe dem til at finde den nødvendige viden på Danmarks Miljøportals vejledninger. Derudover omfatter servicen, at brugerne har ét centralt sted at henvende sig vedr. support, fejl og registreringer mv Servicebeskrivelse som basisydelse: skriftlige vejledninger til fagsystemer samt opdatering af vejledninger mindst hvert 2 år eller efter behov 100 trin for trin vejledninger og guides, der opdateres mindst hvert 2. år eller efter behov vejledningsfilm, hvor der tjekkes 1 gang årligt, om de stadig er relevante Vejledningerne fokuserer på processen frem for it funktionen Afholdelse af webinar 1-6 gange pr. år, efter behov 1st level support, telefontid ml. 9 til 14 og mailgennemgang inkl. besvarelse i dagtimerne (5-10 telefonopkald pr. dag og mails) Håndtering af ca supportsager om året (1st line support) 2nd line support (fagområdeansvarlige), håndtering af ca supportsager årligt 3rd line support (udviklere, fagspecialister mm), håndtering af ca. 600 supportsager årligt Support til udviklere af 3. partssystemer, håndtering af sager årligt Kodeeksempel Rådgivning Møder Udviklingsbistand Målrette information på hjemmeside og andre platforme Nyhedsbreve med tips og tricks samt relevante nyheder for brugen af Danmarks Miljøportals systemer Hvem og hvor benyttes servicen Alle kan benytte denne service. Danmarks Miljøportal skelner ikke mellem, om det er en husejer, der vil undersøge, hvor der er mulighed for at bygge en carport, eller om det er en sagsbehandler fra en af parterne, der skal have teknisk hjælp til at inddatere data i et af deres fagsystemer Forudsætninger for servicen Danmarks Miljøportal vil på sigt arbejde hen i mod, at 80% af supportsagerne skal løses af 1st line. Det ligger i dag på ca. 70%. Hurtigere behandling samt optimering af vejledninger. En 24

25 Professionelle serviceydelser forudsætning for at Danmarks Miljøportal kan lever denne servicer er, at brugerne kan forklare, hvorfor de henvender sig så nøjagtigt som muligt, og de skulle gerne kunne svare på flg. spørgsmål ved en henvendelse: 1. Hvilket system sidder du i? (Alt efter situationen spørger vi ind til styresystem, browser, organisation, netværksforbindelser eller fagapplikation) 2. Hvor opstår problemet? (Er det ved login eller ved brug af systemet) 3. Hvornår oplever du problemet første gang? 4. Er der flere af dine kollager, der oplever samme problem? 5. Kan du genskabe problemet? 6. Hvorfor ser du det som et problem? Hvad havde du forventet? Danmarks Miljøportal har fokus på, af der skal være færre supportsager til 3nd. line i fremtiden. Dette kræver dog, at 1. line support /2. line support har de nødvendig kompetencer inden for it og fagområdet Tilkøbsmuligheder KL har tidligere indkøbet Road show. Denne ydelser var 1 arbejdsdag for 2 til 3 medarbejdere pr. kommune og mellem kr. 0 og pr. kommunebesøg, der dækker rejse- og forplejningsudgiften til det pågældende medarbejder Monitorering af service og kapacitetn Denne service bliver monitoreret på baggrund af det, der findes som standart målinger i Danmarks Miljøportals Helpcenter. Danmarks Miljøportals medarbejdere får en ugentlig statusmail, der giver et overblik over supporthenvendelsesniveauet. Følgegrupperne får en status på supporthenvendelser for hvert deres område på hvert følgegruppemøde. Med hensyn til vejledninger vil der fremadrettet blive lavet et årligt overblik over brugen af vejledninger. Dette vil ske via manuel optælling Ændringer og fejlrettelser Danmarks Miljøportal sikrer, at brugerne kan indmelde fejl til Danmarks Miljøportal, og der altid er en oversigt over kendte fejl og mangler på Danmarks Miljøportal hjemmeside. Danmarks Miljøportals fokus er, at systemerne har så få fejl som mulig, og at fejlrettelser sker således, at 25

26 Professionelle serviceydelser de mest kritiske fejl bliver rettet først med færrest mulige følgefejl. Danmarks Miljøportals systemer er opdateret med nye versioner af systemopdateringer, der hvor det giver værdi for parterne, og uden for mange følgenedbrud Servicebeskrivelse som basisydelse: Fejl Håndtering af fejl herunder identifikation, beskrivelse 1, registrering, prioritering, godkendelse af estimat, test og opdatering af vejledninger Oversigt over kendte fejl pr. system inklusiv antal fejl, der er rettet i løbet af året Work-around beskrivelser til kendte fejl, hvis dette er muligt Ændringsønsker Håndtering af ændringsønsker, herunder verifikation af kunden/følgegruppernes beskrivelser, samt tjek af, om beskrivelsen af værdi er detaljeret og god nok til, at det kan sendes til estimering hos udviklingsleverandøren Sikre godkendelse og opbakning hos parterne via den respektive følgegruppe Leverandørstyring af udvikling samt opdatering af vejledninger og kommunikation om ændringsønsket Oversigt over alle ændringsønsker med status Generelt Optimering af processerne/skabeloner omkring fejl og ændringsønsker Vedligeholdelse på baggrund af nødvendige tekniske opgraderinger som følge af nye versioner, sikkerhed mv. Tekniske opgraderinger gennemføres med så få gener for brugerne som muligt, dvs. få fejl Leverandørstyring og koordinering mellem udviklingsleverandøren og driftsleverandøren Samle releasepakke og overlevere det til driftsorganisationen Test, herunder lave testplan, lave testcases, planlægge tidsplan for test, udføre testen, følge op på fundne fejl og gentest samt opsætning af automatiseret test hvor muligt Hvem og hvor benyttes servicen Servicen benyttes, når brugerne af Danmarks Miljøportals systemer har fået nye behov, der kræver systemændringer, eller at parterne ikke kan indberette deres data pga. fejl og mangler Forudsætning for servicen Parterne skal kunne beskrive deres behov samt alle undtagelser for, hvornår en funktion skal kunne noget andet. Parterne kan kun forvente at få leveret det, der understøtter de behov, som de har beskrevet, og det er parternes ansvar, at sikre Danmarks Miljøportal information om nye lovændringer, nye/ændringer af tekniske anvisninger mv. 1 Ved henvendelse til Danmarks Miljøportals support kan man rekvirere en skabelon til ændringsønsker. Skabelonen skal udfyldes i samarbejde med en fra følgegruppen. 26

27 Professionelle serviceydelser Paterne har ansvaret for den faglige viden, og, i det omfang det er nødvendigt, sikrer, at Danmarks Miljøportal er bekendt med denne viden ved ændringer eller fejlrettelser. Parterne skal kunne beskrive den værdi, det giver, at gennemføre en ændring eller en fejlrettelse hos hver enkelt part. Parterne skal stille nødvendige testressourcer til rådig ved en release. Det er parternes ansvar at sikre, at alle i deres egen organisation er enige om behovene, inden de videreformidles til Danmarks Miljøportal. Desuden har paterne ansvaret for forandringsledelse ved implementering i deres respektive organisationer. Hver følgegruppe får kr årligt til at kunne gennemføre ændringer Tilkøbsmuligheder Hvis en part har et behov, der ikke er et behov hos den anden part, kan parten bestille og betale for en ændring, som dække dette behov, dog ikke hvis det betyder, at den anden part ikke kan overholde sine forvaltningsopgaver. Danmarks Miljøportal modtager løbende ønsker fra en enkelt part. Af samarbejdsaftalen om Danmarks Miljøportal afsnit fem fremgår det, at: Aftaleparterne finansierer videreudvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks Miljøportal efter den aftalte generelle fordelingsnøgle, idet Miljøministeriet afholder 45 % af udgifterne, KL afholder 45 % af udgifterne og Danske Regioner afholder 10 % af udgifterne, med mindre anden fordelingsnøgle specifikt er aftalt Ud over det aftalte budgetbidrag kan en aftalepart selv finansiere videreudvikling af moduler til Danmarks Miljøportal, som alene vedrører denne parts interesseområde. Samarbejdsaftalen lader det således være op til fortolkning, hvad der skal dækkes af bidrag fra parterne, og hvad der skal dækkes af særskilt finansiering. Eksempler på ændringer, der kan dækkes afsærskilt finansiering: Datavask (eksempel Phytoplankton) Ændringer til eksisterende funktionalitet udover ændringsønskebudgettet på kr pr. år pr. følgegruppe, eksempelvis: Nye tekniske anvisninger som følge af ændringer til overvågningsprogrammer Ændringer i systemerne som følge af nye bekendtgørelser og love Ændringer i systemerne som følge af ønsker til ændret eller forbedret funktionalitet generelt Større ændringer, som vil betyde et projekt eller et nyt system Assistance til en af parternes egne systemer Speciel tilpasset udtræk til parterne eller 3. part. 27

28 Professionelle serviceydelser Monitorering af service og kapacitetn Bestyrelsen modtager ved hvert bestyrelsesmøde en oversigt over kendte fejl og antal ændringsønsker, som ligger i pipeline hos Danmarks Miljøportal. Følgegrupperne modtager ved hvert følgegruppemøde en oversigt over fejl og ændringer på deres områder. En opdateret oversigt over alle fejl og ændringsønsker på alle fagområder er tilgængelig på Danmarks Miljøportals hjemmeside. 28

29 Professionelle serviceydelser Brugerstyring Servicen består af et brugerstyringssystem, der håndterer alle Miljøportalens brugeres adgange og rettigheder til de mere end 100 systemer, som benytter sig af brugerstyringen. Brugerstyringen sikrer, at Miljøportalens brugere får præcis den adgang, de har brug for, samtidig med, at den sikrer data i systemerne mod ændringer og adgang for uvedkommende. Ved brug af Miljøportalens brugerstyring, vil organisationer opnå mindre og nemmere administration og høj sikkerhed. Yderligere, er der en mulighed for at benytte sig af Single Sign- On til alle Miljøportalens systemer. Dette vil gøre det nemmere og mere tidsbesparende for brugerne, i det de ikke skal huske på flere forskellige brugere og passwords Servicebeskrivelse som basisydelse: Administration af roller og rettigheder Standardisering af roller indenfor enkelt fagsystemer Mulighed for opkobling Via NemID Mulighed for decentral brugerrettighedsstyring Administration af rolle model Mulighed for Single sign on Testmiljø ifm. udvikling Support inkl. oplås/tjek af roller/rettigheder Opkobling af eksterne systemer Servic om skift af password En brugergrænseflade til lokal administrator En brugergrænseflade til at logge ind Vedligehold af brugerstyringen Hvem og hvor benytter servicen Brugerstyringen benyttes af Danmarks Miljøportal systemer. Dette betyder, at alle, der skal have adgang til Danmarks Miljøportals systemer, der anvender brugerstyringen, gør brug af Danmarks Miljøportals brugerstyring Forudsætning for servicen Parterne kan selv tildele roller og rettigheder Parterne selv har administratorrettigheder til brugerstyring ved ændringer Ved føderation forudsættes, at parterne har en opsætning af AD i egen organisation Parterne kan definere de roller og handlinger i fagapplikationerne mm. Låse egne brugere op, hvis deres login konto bliver låst Tilkøbsmuligheder Der er mulighed for at købe opkobling til Danmarks Miljøportals brugerstyringen, hvilket flere har gjort brug af, f.eks. Miljøstyrelsen til flere af deres interne systemer. Mere information om tilkøb findes i standart kontakterne, der kan rekvireres hos Danmarks Miljøportals support (support@miljoeportal.dk). Prisen er sat ud fra, at Danmarks Miljøportal er på et konkurrencemarked. 29

30 Professionelle serviceydelser Monitorering af servicen Danmarks Miljøportal logger alle, der anvender Danmarks Miljøportals brugerstyrring. En gang årligt udarbejdes der en statistik, der kan rekvireres hos Miljøportalen. Denne statistik benyttes også til at fakturere de virksomheder, der har tilkøbt brugerstyringen. 30

31 Bagvedliggende processer 6. Bagvedliggende processer 6.1. Introduktion Dette afsnit beskriver de bagvedliggende processer, der er til for at understøtte de services som er beskrevet ovenfor. Vi har opdelt disse i følgende: 1. Drift 2. Udviklingsprojekter 3. Samarbejde 4. Tværgående 6.2. Drift Servicen består af, at Danmarks Miljøportal systemer kan tilgås 24/7 med en oppetid på 99,5% til de lavest mulige omkostninger. Miljøportalen leverer en sikker og stabil drift til Danmarks Miljøportals parter samtidig med, at der leveres en billig drift ved at have fokus på driftsoptimering. Danmarks Miljøportal vil have fokus på minimere følgefejl og dermed sikre en stabil drift for parterne, bl.a. ved at minimere antal releases. Ved en release opdaterer Miljøportalen relevante vejledninger og kommunikation. Derved kan parterne tilgå deres data døgnet rundt og kan derfor understøtte deres medarbejderes eventuelle skæve arbejdstider, inkl. at deres brugere kan tilgå data uden for parternes normale arbejdstid Servicebeskrivelse som basisydelse: Etablering af nye miljøer inden for en uge samt efterfølgende dokumentation af miljøet Løbende opdatering af dokumentation af Danmarks Miljøportals IT arkitektur og teknisk infrastruktur Overvågning af it driften i forhold til objektive performancekrav så som oppetid og kapacitetsudnyttelse. Information om nedetider på Danmarks Miljøportals hjemmeside Løbende optimering af miljøer, så kapaciteten svarer til det, der kræves. Minimum vil der ske en optimering en gang årligt af alle miljøerne igennem løbende monitorering af brugen af systemerne Deploys til test, demo og produktionsmiljøer i henhold til planlagte releases inklusiv efterfølgende test og idriftsættelse Hvert system 2 har som udgangspunkt 4 årlige releases, der er planlagt et år i forvejen. De er planlagt under hensyntagen til de tidspunkter, der er mest hensigtsmæssige for forretningen herunder forretningens indberetningsdatoer. Desuden er der mulighed for nødreleases, ved pludseligt opståede kritiske fejl, der ikke kan løses på anden vis. Opdatering af årshjulet med forretningens indberetningsdatoer 2 Dog ikke rottedatabasen, den har 2 årlige releases 31