Strategi. Danmarks Miljøportal. Opdateret den
|
|
- Tobias Danielsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi Danmarks Miljøportal Opdateret den
2 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet. Danmarks Miljøportal blev oprindeligt dannet for at videreføre de amtslige miljødata. Denne mission er lykkedes. Danmarks Miljøportal er nu i fuld gang med at understøtte, at de offentlige myndigheder kan høste gevinsterne ved brugen af den unikke fælles datainfrastruktur, som er opbygget samt at denne også kan nyttiggøres af borgere og virksomheder. Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi fra sætter fokus på de områder, som Miljøportalen arbejder med. Der er tre fokusområder: 1) Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet, 2) Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst, 3) Tryghed og tillid skal i centrum. Det er alle områder, som Danmarks Miljøportal arbejder på i sammenhæng med portalens kerneopgaver. I mange henseender er Danmarks Miljøportal et mønstereksempel på samarbejde på tværs af myndigheder om genbrug af data og udstilling af data til borgere og virksomheder. Danmarks Miljøportals succes afspejler sig i en meget kraftig stigning i forbruget af de ydelser, som Miljøportalen leverer. I 2017 havde Miljøportalen over 5 millioner besøg. Den stigende brug af Miljøportalens ydelser fører til stigende udgifter. Der er derfor behov for at finde forretningsmodeller med øget indtægtsdækket virksomhed. Kun derved vil Miljøportalen være i stand til at hjælpe med at udnytte de mange uudnyttede potentialer og muligheder, der stadig findes både hos offentlige myndigheder, blandt borgere og hos virksomheder. Denne strategi er derfor tænkt som en rammeskabende strategi, hvor samspillet mellem behov og udvikling af forretningsmodeller vil bestemme, hvor Miljøportalen kan skabe størst værdi. Det er planen, at fokusområderne tilpasses en gang om året for at prioritere indsatserne. Mission Danmarks Miljøportal er den unikke indgang til Miljødata i Danmark og bringer data i spil, så de skaber mest mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark
3 Vision Danmarks Miljøportal er anerkendt som et mønstereksempel på et fællesoffentligt samarbejde, som skaber værdi for myndigheder, borgere og virksomheder. Danmarks Miljøportal er anerkendt som en effektiv IT drifts- og udviklingsorganisation indenfor databaser, som gør det let at forbedre datagrundlaget, få data ud og lave slutbrugerløsninger. Gevinster Danmarks Miljøportal arbejder for: at forbedre forvaltningsgrundlaget for myndighedernes afgørelser. at effektvisere myndighedsvaretagelsen ved at gøre det lettere at indberette, hente og sammenstille miljødata. at forbedre borgernes og virksomhedernes adgang til miljødata. Fokusområder Danmarks Miljøportals opgaver er struktureret i fem fokusområder: 1. Bedre datagrundlag 2. Bedre adgang til data 3. Bedre slutbrugerløsninger 4. Bedre it-drift og udvikling 5. Bæredygtige forretningsmodeller På de følgende sider er de fem fokusområder beskrevet. 2
4 1. Bedre datagrundlag Danmarks Miljøportals databaser er de autoritative databaser indenfor miljø- og naturområdet i Danmark. Eksempelvis er der registreret 7 mio. artsfund i Naturdatabasen, ensartede og landsdækkende oplysninger om jordforurening indberettes i Jorddatabasen, og oplysninger om overfladevand indberettes i Overfladevandsdatabaserne. Databaserne består af data indsamlet på tværs af de offentlige myndigheder i kommuner, regioner og stat og er samlet i strukturerede datasæt. Denne centrale databaseinfrastruktur er unik. Om tre år er indsamling af data fra offentlige myndigheder professionaliseret yderligere, så de indberettede data er bedre strukturerede, er af højere kvalitet og er kvalitetsdeklarerede ud fra et brugerperspektiv. Denne forbedring er sket ved indførelsen af bedre arbejdsgange, bedre validering, mere ensartet og mere automatiseret kvalitetssikring og tilretning af databaser - så de eksempelvis kan modtage målinger fra automatiske overvågningsstationer. Desuden er der sket en udvidelse med flere data, så den unikke samarbejdsstruktur og IT infrastruktur i Danmarks Miljøportal udnyttes af endnu flere. Dette har bevirket, at den samlede værdi af de data der findes hos Miljøportalen, er steget betragteligt. a) Bedre beskrivelse af datastrukturen i Danmarks Miljøportal via udarbejdelsen af logiske datamodeller, dataspecifikation og fælles standarder på tværs af fagområder. b) Øget fokus på opdatering af data og kvalitetsdeklaration af data. c) Afdækning af mulige samarbejdsstrukturer og forretningsmodeller så virksomheder og borgere kan aflevere data til Miljøportalen. d) Alle nye systemer er udstyret med fuld sporbarhed og de nye systemer anvender i stigende grad automatiseret kvalitetssikring, som sikrer hurtig, ensartet og høj datakvalitet med brug af færrest mulige ressourcer. 3
5 2. Bedre adgang til data Danmarks Miljøportals databaser bliver brugt i stadig stigende omfang. Der er over 100 systemer, som integrerer op mod Miljøportalens systemer. For eksempel er de jordforureningsattester, som indgår i ejendomshandler, baseret på data fra Danmarks Miljøportal, og Danmarks Arealinformation har over unikke besøgende om året, fordelt på ca. 50 forskellige målgrupper. Brugen af data fra Danmarks Miljøportal er steget markant. Det skyldes, at det er blevet lettere at få adgang til data, at data er blevet kvalitetsdeklarerede, en fælles datamodel er udstillet, bedre metadata beskrivelser er tilgængelige og der er udviklet forretningsmodeller og tekniske løsninger i samarbejde med dataaftagere - således at data udstilles på en måde, der giver størst mulig værdi. Danmark er derfor godt på vej til at blive foregangsland i verden i forhold til brugen af miljødata, ikke kun i forhold til natur, miljø og myndighedsvaretagelse, men også i forhold til vækst og innovation. a) Udbygning af udtræksmuligheder på alle datasæt, så det bliver markant lettere at søge i data, trække data ud og sammenstille data. b) Udarbejdelse af strategi for udstilling af data, herunder bedre udstilling af data og gennemtænkning af snitflader og konfigurationsmuligheder i forhold til specifikke behov i kommuner, stat og regioner. c) Udarbejdelse af forretningsmodel og tekniske løsninger til eksterne dataaftagere eksempelvis rådgivende ingeniørfirmaer, forskningsinstitutioner, IT virksomheder og andre omkring adgang til miljødata målrettet deres behov. d) Facilitering af øko-miljø for software-løsninger til visualisering af data 4
6 3. Bedre slutbrugerløsninger Miljø- og Naturområdet er kendetegnet ved mange små specialiserede løsninger, som umiddelbart ikke taler sammen, og som har en relativ lav brugervenlighed. Det gør det svært for ledelsen i nationale, regionale og kommunale myndigheder at få overblik over opgaverne, at rokere medarbejdere og trække data ud. De faglige medarbejdere oplever for lav brugervenlighed, og at de i løbet af en dag skal arbejde i mange forskellige systemer, der er forskelligt bygget op. Det skyldes blandt andet, at der er utilstrækkelig koordinering og integration af funktionaliteter og systemer udviklet af private IT firmaer, stat, kommuner og regioner samt Miljøportalen. Ovenstående fører til en ikke optimal udnyttelse af ressourcer hos de parter, som udgør Miljøportalen. Om tre år er brugervenligheden af nye løsninger fra Miljøportalen blevet bedre og der er skabt en mere sammenhængende IT infrastruktur på natur- og miljøområdet. Miljøportalen har understøttet dette ved at facilitere en proces og dialog omkring slutbrugerløsninger herunder identifikation af behov. Desuden har Miljøportalen lavet en gradvis omstrukturering af Miljøportalens systemer til et samlet systemkompleks, som gør det lettere og hurtigere at udvikle nye løsninger især i forhold til udtræk og sammenstilling af data. Miljøportalen udvikler og forbedrer stadig egne slutbrugerløsninger, såfremt parterne ønsker det, og der er finansiering til at lave brugervenlige løsninger. a) Gradvis opgradering af Miljøportalens systemer så de udgør et samlet systemkompleks med et ensartet brugervenligt design bygget på en moderne infrastruktur (PaaS), der udnytter mulighederne i såvel nye fællesoffentlige som cloudbaserede IT komponenter. b) Bedre behovsafklaring som sikrer større træfsikkerhed ved nyudvikling eller ændringsønsker indenfor Miljøportalen. c) Hjælpe med facilitering af samarbejde og dialog mellem private IT firmaer, IT afdelinger og slutbrugere i stat, kommune og regioner således at primære behov og gevinster defineres klarere og der etableres et porteføljeoverblik over både nuværende IT løsninger og IT løsninger under udvikling. d) Indtænke behovene for nye teknologier i forhold til IoT (eksempelvis automatiske loggere), droner/billedgenkendelse, automatisk kvalitetssikring, machine learning og e-dna/nontargetted analyser ved udvikling af nye løsninger. 5
7 4. Bedre it-drift og udvikling Danmarks Miljøportal har udviklet sig til at være et af Danmarks største databasefælleskaber. I 2017 havde Miljøportalen omkring 400 servere og omkring 100 systemer, som integrerer op mod Miljøportalens databaser. Det forventes at trækket på Miljøportalen vil være kraftigt stigende i de kommende år. Det er derfor vigtigt, at drift, support, vedligehold og udvikling professionaliseres og effektiviseres yderligere. Om tre år har Danmarks Miljøportal effektiviseret og professionaliseret drift, support og vedligehold betydeligt således at disse omkostninger kan holdes på et meget lavt niveau på trods af et kraftigt stigende træk på data. Samtidig er der sket en reduktion i udviklingsomkostninger, udviklingstid og risici med op til 30 % som følge af øget brug af standardkomponenter og en professionalisering af processen fra identifikation af behov over udvikling til leverance af en gennemtestet løsning. a) Yderligere Professionalisering af sekretariatet som en IT drifts- og udviklingsenhed med fokus på databaser bl.a. gennem øget fokus på IT sikkerhed og persondatabeskyttelse b) Opgradering af kompetencer indenfor projektledelse, test og IT drift i sekretariatet samt bedre og mere transparent governance struktur gennem værktøjsunderstøttelse af processen. c) Professionalisering af projektledelse og forretningsudviklingskompetencerne således at eksisterende og nye ydelser leveres målrettet brugernes behov og betalingsvillighed. d) Mere effektiv brug af Cloud-infrastrukturen og samling af kontrakterne på færre leverandører, som kan indgå i et innovativt fællesskab med Miljøportalens faste ressourcer. 6
8 5. Bæredygtige forretningsmodeller Miljøportalens aktiviteter er finansieret gennem en fast fordeling af cost fordelt efter ejerskab, dvs. 45 %/45 %/10 % til hhv. KL, staten og regionerne. Den samlede finansiering har siden etableringen været støt faldende med 2 % om året foranlediget af statslige budgetforbedringskrav. Det betyder, at Danmarks Miljøportals budget er faldet med ca. 15 % siden etableringen i samtidig er der sket en kraftig stigning i de ydelser der leveres. Dette er lykkedes, fordi Danmarks Miljøportal har høstet store gevinster ved at effektivisere driften i skyen og Miljøportalen er nu i gang med at reducere udviklings- og vedligeholdsomkostningerne yderligere. Men det er ikke længere tilstrækkeligt. Da Miljøportalens ydelser er gratis, er der i dag ikke noget naturligt incitament for mange interessenter til at overveje, hvordan eller hvor meget man trækker på Miljøportalens ydelser og hvilket serviceniveau, der er absolut nødvendigt. Miljøportalen har derfor en potentiel strukturel ubalance i budgettet, hvor omkostninger drives af brugerne uden at Danmarks Miljøportal p.t. har tilstrækkelige styringsmuligheder hverken på omkostnings eller indtægtssiden. Om tre år har Danmarks Miljøportal implementeret forretningsmodeller, som sikrer en øget andel af indtægtsdækket virksomhed og adfærdsregulering af brugen af ydelser. Hvilket betyder at Miljøportalen har kontrol over omkostningerne og indtægter. Dette er sket i et aktivt og frugtbart samspil med aftagere af Miljøportalens ydelser, således at Miljøportalens omdømme som en serviceorienteret og værdiskabende organisation er blevet fastholdt og styrket. Miljøportalens evne til proaktivt at bringe data i spil, så de skaber størst mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark, er derved blevet styrket. a) Implementering af Indtægtsdækket Virksomhed for levering af ydelser til eksempelvis rådgivere, softwareleverandører, data brokere og offentlige myndigheder. b) Etablering af en transparent struktur omkring levering af ydelser og de forbundne omkostninger, som sikrer en fornuftig adfærdsregulering og et klart prioriteringsoplæg til bestyrelsen om, hvad der kan dækkes af basis budgettet og hvorfor til myndighederne indenfor partnerskabet c) Implementering af principper og procedurer til håndtering af indtægtsdækket virksomhed, som sikrer at det nye fokus på indtægtsdækket virksomhed ikke medfører væsentligt øget kompleksitet IT mæssigt og organisatorisk i sekretariatet. d) Afsøgning af muligheder for finansiering gennem deltagelse i projekter under eksempelvis Innovationsfonden og EU, midler fra fonde samt samarbejde med internationale partnere om brug af Milljøportalens ydelser eller udvikling af fælles ydelser 7
Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den
Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereCloud revolutionerer udviklingen af it-løsninger hos Danmarks Miljøportal
Cloud revolutionerer udviklingen af it-løsninger hos Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal er en fællesoffentlig platform, som har til formål at sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet.
Læs mereDanmarks Miljøportal
Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereMiljøet i Skyen - DMPs erfaringer med Cloud Jesper Nørmark Hede, CTO, Danmarks Miljøportal Nils Høgsted, sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal
Miljøet i Skyen - DMPs erfaringer med Cloud Jesper Nørmark Hede, CTO, Danmarks Miljøportal Nils Høgsted, sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal Fællesoffentlig Data og Arkitektur, 23. april 2018 2 Dagsorden
Læs mereLOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs merePræsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen
Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata
Læs mereDanmarks Miljøportal nu og i fremtiden
Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Torben Eriksen Projektleder Naturdatabasen Projektmedarbejder Arealinformation 28. maj 2008 Miljoeportal.dk 1 Danmarks Miljøportals opgave Give myndighederne adgang
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi - potentielle retlige udfordringer Europas mest digitaliserede land Kommunernes hidtidige placering Forrige digitaliseringsstrategi: De 4 bølgelove 2012-2014:
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereVelkomst og dagens formål Stine Hegelund, kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, præsenterede dagens program.
Notat 5. oktober 2016 KDK/Peter Hjuler Christensen Leverandørmøde vedr. Næste generation Digital Post 26. september 2016, Hotel Scandic, København Velkomst og dagens formål Stine Hegelund, kontorchef,
Læs mereTættere offentligt, digitalt samarbejde
Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereDen digitale vej til fremtidens velfærd
Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereÉn indgang til data om natur og miljø
Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ
ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereSAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE
SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 7.november 2016 v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL Fælles strategier og ansvar
Læs mereSAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE SAMSPILLET MELLEM DIGITALISERINGS- STRATEGIERNE v/ Anne Kathrine Fjord-Marschall, specialkonsulent, KL KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE
Læs mereDen enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk
Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver
Læs mereDKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase. v/ projektleder Thomas Bach Tengberg
DKjord den fællesoffentlige landsdækkende jordforureningsdatabase v/ projektleder Thomas Bach Tengberg Dagsorden Generelt om Danmarks Miljøportal DKjord Introduktion Demonstration Planer DKjord vision
Læs mereLet adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal
Let adgang til Miljødata - Danmarks Miljøportal 2 Agenda Hvem står bag Miljøportalen? Miljøportalens opgaver Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi miljøområdet Hvordan kan Videnscenter for Landbrug
Læs mereDe fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011
De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereKL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,
KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG, EM@RAMBOLL.COM 19.06.2017 INTRODUKTION TIL RAMBØLL Rambøll Uafhængigt ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed Rambøll
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereStatus for området miljødata og digitalisering - Nils Høgsted, sekretariatsleder Danmarks Miljøportal. 29. Maj 2019
Status for området miljødata og digitalisering - Nils Høgsted, sekretariatsleder Danmarks Miljøportal 29. Maj 2019 1 Agenda Introduktion og status Nye tendenser indenfor digitalisering Analyse af anvendere
Læs mereNy fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL
Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Vision En decentralt funderet offentlige sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og
Læs mereFølgende systemer er omfattet af denne WSLA:
Indhold 1 Forord... 3 2 Definitioner... 4 3 Produktionsmiljø... 4 3.1 Oppetid på drift af webservices... 4 3.2 Overvågning... 4 4 Ændringer... 5 4.1 Styring af ændringer... 5 4.2 Varsling af ændringer
Læs mereKontrakt om Drift, Videreudvikling, Support af tilskuds- og kontroladministrative. Bilag 9 Dokumentation
Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af tilskuds- og kontroladministrative systemer m.fl. Bilag 9 Dokumentation 16. marts 2018 Version 1.0 Side 1/8 [Vejledning til tilbudsgiver:
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
Læs mereBusiness case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde
Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune
Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab
Læs mereKommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 1.1: Digital post til alle borgere i 2014
Afsluttende rapport for initiativ 1.1: Digital post til alle borgere i 2014 Stamdata Tabel 1: Stamdata for initiativ 1.1 Initiativnavn Digital Post til alle borgere i 2014 Ministerium Finansministeriet
Læs mereGIS-handlingsplan 2015 NOVEMBER 2015
GIS-handlingsplan 2015 NOVEMBER 2015 1 Stor nytteværdi i forhold til indsats borgerrettet Stor nytteværdi i forhold til indsats internt Direkte eller indirekte økonomisk gevinst Sikre at datagrundlag er
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereTEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER
TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER Anne Marie Carstens, chefkonsulent og Morten Steffensen, specialkonsulent, Kontor for teknik og miljø Agenda Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi v/ Anne Marie
Læs mereProjektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:
Webstrategi Rammen Dette er Faaborg-Midtfyn Kommunes første udgave af en webstrategi, version 1.0, der gælder for 2013 og har fokus på den umiddelbare opgave at understøtte kerneydelser på nettet. Webstrategien
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereKONFERENCE D. 30. OKTOBER 2019 ARKEN, KØBENHAVN. Digitale forretningsløsninger 2019 Processer og teknologier, der øger bundlinjen
KONFERENCE D. 30. OKTOBER 2019 ARKEN, KØBENHAVN Digitale forretningsløsninger 2019 Processer og teknologier, der øger bundlinjen Den digitale transformation har potentialet til at ændre virksomhedernes
Læs mereWSLA for webservices under Danmarks Miljøportal. Version 2.2
WSLA for webservices under Danmarks Miljøportal Version 2.2 Forord Dette er en Web Service Level Agreement (WSLA) for de fælles offentlige webservices, der er tilknyttet databaser under Danmarks Miljøportal.
Læs mereFÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereStrategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune
Strategi for digitalisering og teknologi Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereStrategi for teknologi og digitalisering. Lemvig Kommune
Strategi for teknologi og digitalisering Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereIndledning. Derfor er Ankestyrelsens ambition for den kommende femårige periode:
2 Indledning Ankestyrelsen har de seneste fem år gennemgået en transformation, som startede med reformen af klagestrukturen på social- og beskæftigelsesområdet i 2013, der gjorde Ankestyrelsen til klagemyndighed
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at
Læs mereDHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve (28-08-2014) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1 2.1 PROJEKTETS OVERORDNEDE FORMÅL... 1 2.2 MÅLET...
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 L 94 endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt 19. november 2010 Aftale mellem Miljøministeriet og KL om et bedre grundlag for beskyttelse af værdifuld dansk natur Indledning Indtil
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereSådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal
Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om
Læs mereKontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet
Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet Bilag 9 Dokumentation 12.05.2016 Version 1.0 [Vejledning til tilbudsgiver: Bilaget er i sin helhed at betragte som et mindstekrav
Læs mereUNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER
UNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER ARKITEKTURPRINCIPPER 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt digitalt samarbejde
Læs mereSäker Digital Post från myndigheterna
1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været
Læs mereKvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen
Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereGod begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger
God begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger August 2018 Introduktion Data har fået en afgørende betydning i udviklingen af den offentlige sektor og ses i stigende grad
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereRKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013
RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger Version 5. juni 2013 Der er en stigende efterspørgsel efter kvalitet og online kvalitetsdata i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen kommer fra klinikere
Læs mereDigitaliseringsstrategi i Vejle Kommune
Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune 2017-2021 2 KOMMUNIKATIONS DIGITALISERINGS Digitaliseringsstrategi Forord Digitalisering er et vilkår i dagens samfund. Nye digitale teknologier har præget samfundets
Læs mereIT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune
IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune Arkitekturprincipper 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt
Læs mereDen digitale vej til innovation og værdiskabelse
Den digitale vej til innovation og værdiskabelse INDHOLD Indledning... 2 Tema 1: Digitaliseringsprojekter der skaber værdi... 3 Tema 2: Den datadrevne kommune... 4 Tema 3: Implementering i bund... 5 Tema
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereKvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering
Læs mereErhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereHillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018
Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereDeloitte, Finansagenda 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, Ph.D., Carve Consulting. Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen
Deloitte, Finansagenda 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, Ph.D., Carve Consulting Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Et højt niveau af it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse er med til
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereVejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye
Læs mere