Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi
|
|
- Tove Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 29. november 2017 Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser
2 Indhold 1. Indledning Formål Udmøntning af strategiske sigtelinjer Direktivforpligtigelser, lovgivning mv Faglige indsatsområder Ressource- og samfundsøkonomi 5 3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora 8 4. Konsortier, dream teams og samarbejder med andre forskningsmiljøer 9 5. Økonomi Særbevillinger Opgaver for andre myndigheder Arbejdsprogram 11 Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 2
3 1. Indledning Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Københavns Universitet (KU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for ressource- og samfundsøkonomi til MFVM i perioden Den forskningsbaserede myndighedsbetjening indenfor ydelsesaftalen omfatter fødevare-, ressource- og miljøøkonomiske problemstillinger og kompetencer indenfor Miljø- og Fødevareministeriets ressortområder: primærproduktion, fødevareforarbejdning og -forbrug, miljø og natur. 1.1 Formål Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som KU er ansvarlig for udførelsen af inden for MFVM s bevilling og aftaler med KU. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder, som universitet leverer ydelser til MFVM inden for, dels den forskningsmæssige infrastruktur, som MFVM medfinansierer på universitet som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Formålet med ydelsesaftalens arbejdsprogram er i tillæg hertil at beskrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år. Arbejdsprogrammet er vedlagt ydelsesaftalen som bilag. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter i denne ydelsesaftale to typer ydelser: Forskningsbaseret rådgivning Forskning og generel kompetenceopbygning Ydelserne i relation til denne aftale er målrettet følgende faglige indsatsområde: Ressourceog samfundsøkonomi. 1.2 Udmøntning af strategiske sigtelinjer Der er udarbejdet strategiske sigtelinjer for rammeaftalen. Formålet med sigtelinjerne er at sikre den fortsatte udvikling af IFRO s forskning så den fortsat understøtter Miljø- og Fødevareministeriets behov for myndighedsbetjening indenfor de faglige områder ydelsesaftalen. De strategiske sigtelinjer er som følger: Fødevarer, sundhed og velfærd: Værdisætning af de sundhedsmæssige gevinster ved politiktiltag på fødevare og veterinærområdet spiller en vigtig rolle, når nye tiltag skal prioriteres og udformes. Det er en strategisk prioritet, at IFRO bidrager til udvikling af metoder til værdisætning indenfor dette område, f.eks. metoder til værdisætning af fødevarebårne sygdomme eller ernæringseffekter. Nabotjek og rammevilkår udvikling af metoder til systematisk sammenligning på tværs af landegrænser. Beslutningstagere efterspørger i stigende grad sammenligninger af lovgivningsmæssige rammevilkår indenfor en række af MFVM s områder. For at sikre en høj kvalitet og konsistens, er der behov for metodeudvikling på dette område. Adfærd og effektvurderinger af tilskudsordninger og lignende: Der er behov for at forbedre den forskningsmæssige viden indenfor design og politikudvikling af tilskudsordninger og lignende indenfor Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Dels i forhold til at opnå den ønskede effekt, herunder sikre udmøntning af de afsatte midler, dels sikre at ordningerne og regulering Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 3
4 er hensigtsmæssigt indrettet for tilskudsmodtagere og lignende med hensyn til fx administrative omkostninger, risici med mere. Adfærd og effektvurderinger af virkemidler og implementeringsinstrumenter: For at sikre at de mest omkostningseffektive virkemidler anvendes, er der behov for en løbende forskning i, hvilke virkemidler der er tilgængelige og hvordan økonomien hænger sammen. MFVM har løbende et behov for afklaring og opdatering af hvilke virkemidler der er tilgængelige, indenfor en række forskellige områder såsom udledning af drivhusgasser fra landbruget eller reduceret udledning af partikler til luften. For at sikre høj kvalitet og opdaterede virkemidler, er der behov for at IFRO løbende orienterer sig om tilgængelige virkemidler og deres anvendelse. Værdisætning af eksternaliteter indenfor miljø og natur: I fremtiden er der brug for at udbygge kompetencer og tekniske færdigheder indenfor metode og udbrede eksisterende analyser til flere eksternaliteter, f.eks. marin biodiversitet og andre marine eksternaliteter, luftforurenende stoffer, kemiske stoffer i forbrugerprodukter, stoffer i vandmiljøet eller miljøfremmede stoffer i recirkulerede produkter. Derudover bør der sigtes mod gearing af aktiviteter, der kan udbrede anvendelsen af metoder og resultater udenfor universiteterne. Det inkluderer fx udvikling af den nødvendige data- og modelmæssige infrastruktur samt udvikling af standardværktøjer. Robusthed i myndighedsbetjeningen: For at sikre en fortsat høj kvalitet og fleksibilitet i den forskningsbaserede myndighedsbetjening indenfor ydelsesaftalen, er der behov for at sikre, at der indenfor de enkelte indsatsområder er et tilstrækkeligt antal forskere, der har kompetencer indenfor forskningsbaseret myndighedsbetjening. IFRO forfølger dette gennem opprioritering af ansættelser i områder med øget behov for myndighedsbetjening hvis dette vurderes at være længerevarende, og fastholdelse inden for områder som i kortere perioder efterspørges mindre i myndighedsbetjeningen. 1.3 Direktivforpligtigelser, lovgivning mv. Afsnittet er ikke relevant for denne ydelsesaftale. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 4
5 2. Faglige indsatsområder Ydelsesaftalens indsatsområde dækker de faglige kompetenceområder fra de tre eksisterende aftaler: aftalen mellem MFVM og KU indenfor ressourceøkonomi, aftalen mellem MFVM og KU/ AU indenfor samfundsøkonomi og de dele af aftalen for Skov og Landskab mellem MFVM og KU, der vedrører økonomi og politik. 2.1 Ressource- og samfundsøkonomi Beskrivelsen af indsatsområdet er foretaget i overensstemmelse med de kompetenceområder, der er beskrevet i de tre aftaler nævnt ovenfor. Ved at samle områderne fra de tre aftaler i ét indsatsområde sikres en vis fleksibilitet, når arbejdsprogrammet formuleres. Indsatsområdet er formuleret sådan, at de ressourcer og kompetencer, der forudsættes i medfør af de tre eksisterende aftaler, som udgangspunkt fastholdes. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: International økonomi og politik indenfor landbrug og fiskeri Fødevareforbrug, sundhed og velfærd Fødevareproduktion, teknologi og markedsforhold Analyser af samfundsøkonomiske konsekvenser af national og EU-regulering Fiskeriøkonomi og forvaltning Økonomisk modellering Værdisætning af miljøeksternaliteter og andre ikke-markedsomsatte goder Design af virkemidler til regulering Skov- og landskabsøkonomi, -planlægning og politik Internationale aftaler om handel og naturressourcer på skovområdet Forskningsbaseret rådgivning Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter analyser og rapporter, som fastlægges i et årligt arbejdsprogram samt ad-hoc-opgaver. Der udarbejdes hvert år et arbejdsprogram i samarbejde mellem ministeriet og forskningsinstitutionen, som beskriver analyser indenfor ydelsesaftalens kompetenceområder og tilknyttede leverancer mm. Leverancerne kan have en række forskellige former: rapporter, kortere notater, mundtlig formidling af resultater, input til beredskaber, visuel og interaktiv formidling. Leverancer for hvert analyseprojekt beskrives i arbejdsprogrammet. Arbejdsprogrammet kan også indeholde aftaler om faglig bistand vedrørende poster og repræsentation i nationale og internationale ekspertgrupper og udvalg. Ad-hoc-opgaverne omfatter løbende mundtlig og skriftlig sparring indenfor ydelsesaftalens kompetenceområde, f.eks. i form af korte notater, telefonsamtaler, input til presseberedskaber mv. Der kan også være tale om mindre analyser, kvalitetssikring af ministeriets egne analyser, og enkeltstående efterberegninger på baggrund af allerede udførte analyser. Opgaverne kan bestilles løbende, men fastlægges i videst muligt omfang på møder i chefgruppen gennem året (se afsnit 3 nedenfor). Ved opstart af en ad-hoc-opgave aftales et antal timer til opgaven mellem ministeriet og forskningsinstitutionen. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 5
6 Kommunikation af forskningsresultater Københavns Universitet og Aarhus Universitet har til ansvar løbende at informere Miljø- og Fødevareministeriet om universiteternes resultater af forskningsaktiviteter, rapporter, nyheder, konferencer, internationalt samarbejde og lignende indenfor ydelsesaftalens område med relevans for ministeriets arbejde. Universiteterne har desuden til ansvar at orientere Miljø- og Fødevareministeriet forud for udsendelse af nyheder og rapporter mv. med et indhold, der kan være af væsentlig betydning for den politiske dagsorden eller offentlige debat. I forbindelse med nyheder om sådanne emner sendes en tidlig orientering til Miljø- og Fødevareministeriets departement med henblik på, at Miljø- og Fødevareministeriet kan forberede sig på nyhedens offentliggørelse. Forskning og generel kompetenceopbygning De generelle kompetenceområder herunder teoretisk og empirisk forskning samt inddragelse af relevant data omfatter relevante dele af KU s - og for så vidt kontrakten om myndighedsbetjening inden for samfundsøkonomi også relevante dele af AU s - vidensopbygning, modeludvikling m.v. KU er ansvarlig for at opbygge og opretholde forskningsmiljøer indenfor de kompetenceområder, der er listet nedenfor. For så vidt angår de kompetenceområder, der fremgår af myndighedsaftalen om samfundsøkonomi, opretholdes og opbygges en del af disse på AU. International økonomi og politik Analyser af EU s landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken De økonomiske konsekvenser af landbrugspolitikken regionalt, nationalt og internationalt Analyser af internationale handelsforhandlinger og økonomiske konsekvenser for fødevareerhvervene De globale fødevaremarkeders udvikling og potentialer Fødevareforbrug, sundhed og velfærd Efterspørgsels- og markedsforhold for fødevarer, forbrugerreaktioner og betalingsvillighed ved produkter, der satser på kvalitet og sundhed Fremme af befolkningens ernæring, sundhed og velfærd gennem økonomiske virkemidler, herunder sundhedsomkostninger og risikovurderinger Betydning af oplysning, mærkning og regulering for fødevareforbrug og produktion. Fødevareproduktion, teknologi og markedsforhold Konsekvenserne af fortsat strukturudvikling i fødevareerhvervene Regional- og sektorøkonomisk udvikling for fødevareerhvervene Effekten af rammevilkår og reguleringsomkostninger på driftsøkonomi og vækst i jordbrugserhvervene Kapital- og finansieringsforhold, herunder jordprismodeller Udviklingen i landbrugets økonomi, konkurrenceevne og effektivitet Organisering og økonomi i fødevarekæder, herunder foranstaltninger til sikring af sundhed, kvalitet og sporbarhed, herunder sundhedsomkostninger Udbud, efterspørgsel og prisdannelse samt markedsudvikling i fødevaresektorens forarbejdnings- og omsætningsled, herunder engros- og detailhandel og udenrigshandel Teknologivurdering, økonomiske og markedsmæssige potentialer i nye teknologier 1 Analyser af samfundsøkonomiske konsekvenser af national og EU-regulering Økonomiske konsekvenser af miljøregulering og andre virkemidler ved implementering af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, vandområdeplaner, naturplaner, pesticidhandlingsplaner, tiltag på luftområdet, og klimaplaner nationalt, regionalt og på bedriftsniveau i jordbrugserhvervet Økonomiske konsekvenser regionalt og på bedriftsniveau ved implementering af EU s vandrammedirektiv og habitatdirektiv og andre EU-direktiver indenfor MFVM s område, herunder målrettet regulering 1 Området omfatter bl.a. teknologier til fremme af produktivitet, miljø, klima, kvalitet, sikkerhed og sundhed i fødevareerhvervene, anvendelse af biomasse fra land- og havbrug til energi og industrielle nonfood formål samt økonomiske konsekvenser af reglerne for sameksistens mellem GMO-afgrøder og ikke GMO-afgrøder. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 6
7 Erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af EU s havstrategidirektiv Cost-benefitanalyse og andre velfærdsøkonomiske prioriteringsmetoder Erhvervsøkonomiske konsekvensanalyser af reguleringsændringer; fx fordelingsmæssige konsekvenser for forskellige husdyrproduktionsgrene af ændret miljøregulering. Fiskeriøkonomi og -forvaltning Analyser af EU s fiskeripolitik Konsekvenserne af fiskeripolitikken internationalt, nationalt, regionalt og på fartøjsniveau Markedsforhold vedrørende fiskeriprodukter Udviklingen i fiskeriets økonomi og konkurrenceevne Udvikling af fiskeriforvaltningsmodeller Økonomi og udviklingspotentialer for akvakulturer Design af virkemidler til regulering Økonomiske og adfærdsmæssige effekter af forskellige virkemidler Afgifter i forhold til regulering af såvel forbrugere som producenter Anvendelsen af kvoter til regulering indenfor fx fiskeri, klima med mere Tilskudsordninger og subsidier, herunder transaktionsomkostninger og forvridningseffekter Anvendelsen af frivillige aftaler, auktioner og andre kontraktformer, fx i miljø og naturbeskyttelsen Differentieret / målrettet regulering i relation til f.eks. indenfor vandmiljø og næringsstoffer Metoder til værdisætning af positive og negative miljøeksternaliteter Metodiske kompetencer indenfor hedonisk værdisætning og rejseomkostningsmetoden. Metodiske kompetencer indenfor valgeksperimenter og CVM. Metodiske kompetencer indenfor skyggepriser, alternativomkostninger og benefit transfer. Metodiske kompetencer til opgørelse af sundhedsomkostninger, betalingsvilje for liv og leveår Værdisætning af fx grønne og blå områders positive eksternaliteter i landskabet, i byerne og marint, samt af negative eksternaliteter som fx støj, forurening af luft, jord og vand, affald, og eksternaliteter knyttet til infrastrukturer i by og landskab. Værdisætning af eksternaliteter fra primærproduktionen og andre arealanvendelser. Økonomisk modellering Makroøkonomiske modeller til belysning af konsekvenser af miljøregulering på berørte erhverv, vækst og beskæftigelse. Rumlige modeller til analyse af konkurrerende arealanvendelser eller miljøproblemer med geografiske og planlægningsmæssige aspekter, som fx målrettet regulering, luftforurening, lokalisering af vindmøller og infrastrukturanlæg, og byudvikling. Bioøkonomiske modeller f.eks. fiskerimodeller og skovøkonomiske modeller, samt modellering af bioressourcer og økosystemtjenester. Økonomiske fremskrivninger koblet til miljøeffekter/påvirkninger og ressourcer, herunder fremskrivning af landbrugets produktion Opbygning af og vedligeholdelse af datastrukturer til modeller, herunder til understøttelse af arbejdet med by- og kommuneplanlægning Økonomiske modeller for vurdering af klimatiltag og klimatilpasning, herunder håndtering af stormregn, stormflod og oversvømmelser Skov- og landskabsøkonomi, -planlægning og politik Skovbrugets driftsøkonomi, produktion og politiske rammevilkår Skovøkonomiske analyser som fundament for reguleringsinstrumenter, herunder i forhold til eksternaliteter og klimaeffekter Planlægningsmetoder for multifunktionelle skove Borgerinddragelse og konflikthåndtering i skov og naturforvaltningen Jagtens og vildtets økonomi, politik og regulering Internationale aftaler om handel og naturressourcer på skovområdet Beredskab i forhold til FLEGT, internationale aftaler om kontrol med træressourcerne Effekterne af certificering af træproduktion i forhold til forvaltning af skovene Analyser i relation til bæredygtig handel med tropisk træ, vildt mm. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 7
8 3. Organisering og bemanding af samarbejdsfora Der nedsættes en chefgruppe for ydelsesaftalen, som er ansvarlig for genforhandling af ydelsesaftalen med tilhørende arbejdsprogram og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen for denne ydelsesaftale består af følgende faste medlemmer: Kontorchef for Koncern Økonomi og Analyse, Miljø- og fødevareministeriets departement (Formand). Enhedschef for Data og Analyse, Landbrugsstyrelsen, Kontorchef for Direktionssekretariatet, Fødevarestyrelsen Enhedschef for EU & Fiskeriregulering, Fiskeristyrelsen Kontorchef for Naturbeskyttelse, Miljøstyrelsen Kontorchef for Natur, Naturstyrelsen Viceinstitutleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Sektionsleder for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning, Institut for Miljøvidenskab, Århus Universitet Centerdirektør for Danish Center for Environment, Århus Universitet Se i øvrigt Rammeaftale for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening mellem Københavns Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, som specificerer chefgruppens ansvar og arbejdsopgaver. Chefgruppen erstatter koordinationsgruppen, som er beskrevet i aftalen mellem IFRO/DCE og MFVM indenfor samfundsøkonomi. Særligt i forhold til Center for Skov og Landskab på KU forudsættes det, at der sikres gensidig understøttelse af opgaver vedrørende ressource- og samfundsøkonomi på skov-, natur og byog landskabsområdet. Dette sker i regi af Center for Skov & Landskab som etableret i vedtægter på KU. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 8
9 4. Konsortier, dream teams og samarbejder med andre forskningsmiljøer Som en del af ydelsesaftalen har KU ansvaret for, at der koordineres og samarbejdes med andre institutter og universiteter i udførelsen af myndighedsbetjeningen, hvor dette er nødvendigt og relevant i forhold til den faglige opgavevaretagelse. Det gælder som udgangspunkt følgende ydelsesaftaler: Skov og landskab (KU) Planteproduktion (AU) Husdyrproduktion (AU) Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd (AU) Natur og vandmiljø (AU) Luft, emissioner og risikovurdering (AU) Arktis (AU) Fiskeri og akvakultur (DTU) Kemi og fødevarer (DTU) Veterinær (DTU) Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet (DTU) Særligt i forhold til kontrakten om myndighedsbetjening inden for samfundsøkonomi har KU og AU en fælles udførende og koordinerende rolle for så vidt myndighedsbetjening i regi af den eksisterende kontrakt med dette konsortium. Denne rolle gælder samme række af ovenfor nævnte ydelsesaftaler. Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 9
10 5. Økonomi Denne ydelsesaftale omfatter MFVM s bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening vedr. ressource- og samfundsøkonomi. Udgangspunktet er de tre eksisterende aftaler, hvor der er allokeret følgende ressourcer i 2018: 8,9 mio. kr. til ressourceøkonomi ( på FFL18), 5,2 mio. kr. til samfundsøkonomi (KU/AU i konsortium) ( på FFL18) og 2,3mio. kr. til den del af aftalen med KU på skov- og landskabsområdet, der vedrører økonomi og politik ( på FFL18). Det giver en samlet ramme på 16,4 mio. kr. om året. Fra 2019 og frem er rammen 8,9 mio. kr. til ressourceøkonomi, 5,2mio. kr. til samfundsøkonomi (KU/AU i konsortium) og 2,3 mio. kr. til den del af aftalen med KU på skov- og landskabsområdet, der vedrører økonomi og politik. Det giver i alt en ramme på 16,4 mio. kr. Ydelsesaftalens bevilling er budgetteret til forskning og myndighedsrådgivning mv. inden for indsatsområderne som vis i tabel 1. Biddraget til indirekte omkostninger er på 4,6 mio. kr. af den samlede bevilling til ydelsesaftalen. Tabel 1: Den økonomiske ramme i år 2018 i mio. kr. Indsatsområde I alt Rådgivning Forskning Indsatsområde 1 16,4 9,0 7,4 I alt 16,4 9,0 7,4 Heraf direkte omkostninger Heraf indirekte omkostninger 11,8 4,6 5.1 Særbevillinger Der er ingen særbevillinger i denne ydelsesaftale. 5.2 Opgaver for andre myndigheder UFM s bevilling til opgaver vedr. fødevareøkonomi ( ) udmøntes i henhold til nærværende aftale, hvor den samlede ydelsesaftale vedr. Ressource og Samfundsøkonomi er underlagt følgende bevillingsmæssige bindinger: Opgaver for Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen ved Udenrigsministeriet har en trækningsret på ca. 12 månedsårsværk vedr. aktiviteter knyttet til fiskeri. Trækningsretten evalueres i forbindelse med udarbejdelsen af ydelsesaftalen for Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 10
11 6. Arbejdsprogram Miljø- og Fødevareministeriet / Forskningsbaseret myndighedsbetjening / Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi 11
Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi
Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereYdelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi
Ydelsesaftale Ressource- og samfundsøkonomi Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM
AFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI OM FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 2015-2018 2015. december 2014 2 1. Indledning
Læs mereAFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI
AFTALE MELLEM INSTITUT FOR FØDEVARE OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU OG MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI OM FORSKNINGSBASERET MYNDIGHEDSBETJENING 2014 2017 2014 6. december 2013 2 1. Indledning
Læs mereKonkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening
Konkurrenceudsættelse Forskningsbaseret myndighedsbetjening Aalborg Universitet d. 30. januar 2018 Maria Klint Thelander Emner Miljø- og Fødevareministeriets forskningsbaserede myndighedsbetjening Konkurrenceudsættelse
Læs mereForskningsbaseret myndighedsbetjening Informationsmøde med forskningsinstitutioner vedrørende informationsindhentning
Forskningsbaseret myndighedsbetjening Informationsmøde med forskningsinstitutioner vedrørende informationsindhentning Miljø- og Fødevareministeriet / Informationsmøde med forskningsinstitutioner vedrørende
Læs mereYdelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger. affaldsområdet
16. november 2018 Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret
Læs mereYdelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger. affaldsområdet
22. november 2017 Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret
Læs mereYdelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger. affaldsområdet
6-12-2016 Ydelsesaftale Miljø- og livscyklusvurderinger (LCA) på affaldsområdet Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereFagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT
Læs mereSamarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning
Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center
Læs mereUdbudsbrev. til. Forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljøministeriet inden for samfundsøkonomi
Udbudsbrev til Forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljøministeriet inden for samfundsøkonomi Miljøministeriets departement Børsgade 4 1215 København K Kontaktperson: Ulla Eslund 1 15. april 2015
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereRammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljø- og Fødevareministeriet inden for samfundsøkonomi
Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljø- og Fødevareministeriet inden for samfundsøkonomi 2017-2020 Rammeaftalen er indgået mellem: Miljø- og Fødevareministeriet / v. Departementet
Læs mereHorizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007
university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereSådan forbedrer vi konkurrenceevnen
Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det
Læs mereFor opgaver, som ligger ud over rammeaftalens forpligtigelser, skal der udarbejdes en særskilt kontrakt for opgaven (standardkontrakt).
Bilag 1. Den gode bestilling og leverance MFVM bruger dette skema, når AU skal udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening under rammeaftalen. Bestillingsskemaet skal sendes via Forskningsbanken http://forskningsbank.mfvm.dk.
Læs mereSTATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR
STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3
Læs mereVedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet. Vedtægter for. International Centre for Research in Organic Food Systems
Miljø- og Fødevareministeriet Vedtægter for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International Centre
Læs mereJuni Rigsrevisionens notat om beretning om. flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet
Juni 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereBilag 5 til rammeaftale: Kommissorium for chefstyregrupper
Bilag 5 til rammeaftale: Kommissorium for chefstyregrupper I henhold til rammeaftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) og Danmarks Tekniske
Læs mereMYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET
MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED Rammeaftaler med Miljøministeriet og Fødevareministeriet 4 årige rammeaftaler med sektorministeriet DCE primært sammen med Miljøvidenskab og Bioscience DCA - primært sammen med
Læs mereBilag 5: Organisering af samarbejde mellem. Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet, IFRO samt Århus Universitet, DCE
Bilag 5: Organisering af samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet, IFRO samt Århus Universitet, DCE 1 Indhold Formål... 3 Organisering af den løbende kommunikation... 3
Læs mereDanske landmænd dur ikke til at tjene penge
Rammevilkår vs. driftsledelse Danske landmænd dur ikke til at tjene penge Plantekongres 2016 Årsmøde for Planteproduktion Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur-
Læs mereErhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt Pkt. 3a. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt. 2018 Pkt. 3a. Bilag 2 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 19. SEPTEMBER 2018 Vedr. KU s position i forhold til forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs merePolitik for myndighedsbetjening
Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereArealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereFAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger
Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø Bekendtgørelsen indeholder tre tilskudsordninger. Den erhvervsøkonomiske
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereDen gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning
Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 To virkeligheder mødes... 2 Den Gode Bestilling... 3 Opgaver ikke omfattet af bestillingsskabelonen... 3 Opgaver omfattet af
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereDCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereDen gode Bestilling af forskningsbaseret myndighedsrådgivning
Den gode Bestilling af forskningsbaseret myndighedsrådgivning Som led i udvikling af det gode samarbejde mellem parterne er det hensigten, at FVM s medarbejdere anvender nedenstående skema og medsender
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs mereVelkommen til Gå-hjem-møde
Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereSTATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE S RÅDGIVNINGSPANEL 7. JUNI 2018 HANNE BACH DIREKTØR
STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Årsresultat 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3 mio.
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereRammeaftale. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Danmarks Tekniske Universitet
Rammeaftale mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med underliggende
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs merePartnernes ydelser og forpligtelser
Aftale mellem DTU og FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2015-2018 Bilag 6: Partnernes ydelser og forpligtelser i henhold til rammeaftalen mellem FVM og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereForretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Forretningsorden Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 2 Indhold 1: Baggrund... 4 2: Partnerskabets sammensætning... 4 3: Koordineringsgruppe... 5 4: Sekretariat...
Læs mereHvad er strategisk forskning?
Hvad er strategisk forskning? præsentation af Det Strategiske Forskningsråd www.fivu.dk/dsf Hvad er strategisk forskning? Strategisk forskning bidrager gennem tværfaglighed til løsning af væsentlige og
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen
Læs mereGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereKommissorium for ledelsesgruppen
Aftale mellem DTU og FVM om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2014-2017 Bilag 4: Kommissorium for ledelsesgruppen i henhold til rammeaftalen mellem FVM og DTU om forskningsbaseret myndighedsbetjening
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereDen økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015
Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger
Læs mereKommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Læs mereRapporteringskrav samt organisering af samarbejdet under aftalen
Rapporteringskrav samt organisering af samarbejdet under aftalen Nærværende bilag redegør for kravene til AU s rapportering i forhold til anvendelsen af FVM s tilskud, gennemførslen af aktiviteter under
Læs mereYdelsesaftale Skov og landskab
Ydelsesaftale Skov og landskab Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den
Læs mereJf. afsnit 2 i Centerberetningen
Centerberetning 05 for Skov & Landskab Udviklingsmål 05: Mål, milepæle og målopfyldelse Bilag A0 TFN/VKJ Jf. afsnit i Centerberetningen 8-03-06. Indledning Udviklingsmålene for 05 omfatter de mål som Centerbestyrelsen
Læs mereGrønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.
HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister
Læs mereØkonomi og Miljø 2011
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereMiljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen
Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereLandbrugets fremtidsmuligheder
Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereFra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet
Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereIntroduktion til de nye EU programmer 2014-2020
Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til
Læs mere1. Departementets kompetencestrategi
Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,
Læs mere