Den sociale konstruk/on af idéer

Transkript

1 DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Den sociale konstruk/on af idéer Ph.d.- forsvar d. 29. november 2012 Københavns Universitet, Ins/tut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

2 Indhold 1. Hvad er ahandlingens emne og mo/va/onen? 2. Hvordan er forskningen posi/oneret i forhold /l state of the art? 3. Hvad er den empiriske genstand og status? 4. Hvad er kons/tuerende for idéer og idéudviklingsmøder? 5. Hvad er den teore/ske /lgang /l problems/llingen? 6. Hvad er de analy/ske hovedpointer? 7. Hvad nyt bidrager ahandlingen med?

3 1. Hvad er emnet og mo/va/onen?

4 Mo/va/onen & ræsonnement Alle taler om innova/on. Men hvad er en konkret forudsætning? Hvordan skabes ideer - hvad er dynamikken? Hvad sker der i almindelige organisa/oner? Hvad sker der på møder? Hvordan handler medarbejdere? Hvordan skabes idéer på møder via deltagernes mul7modale kommunika7onshandlinger?

5 Analy/sk styrende underspørgsmål Hvordan skabes idéer når deltagerne forholder sig kri:ske og :lbageholdende over for idéen? Hvordan skabes idéer når deltagerne forholder sig deltagende og videreudviklende over for idéen? Disaffilierende dimension Affilierende dimension Hvilke handlingsformater beny5er deltagerne sig af for at fremsæ5e og behandle idéer?

6 2. Hvordan er forskningen posi/oneret i forhold /l state of the art?

7 Den arketypiske innova/onsproces Innova/on Krea/v proces

8 The Fuzzy Front End? Koen, P. et al. (2001). Providing Clarity and a Common Language to the «Fuzzy Front End». Research Technology Management, 44,

9

10 Beyond state of the art

11 3. Hvad er den empiriske genstand og status?

12 Den empiriske genstand

13 Ren auten/sk men al/d allerede fortolket data

14 4. Hvad er kons/tuerende for idéer og idéudviklingsmøder?

15 Idéudviklingsmøder Uformel, ins/tu/onel og formålsstyret ak/vitetstype

16 Hvad er en idé?

17 Ideers ontologiske status Kogni7vt ejerskabs- epistemologisk perspek7v Ideer er noget man kan have, noget der har en sta/sk karakter Ideer er noget der er i hovedet på folk. Subjek/vitet. Socialt og konstruk7vis7sk perspek7v Ideer er noget der skabes, noget der har en foranderlig karakter Ideer er imellem folk og socialt delt. Intersubjek/vitet.

18 Eksplicide ideer

19 Implicide ideer

20 Tilgang /l ideer Krea/vitetslideraturen: new, surprising and valuable (Boden 2004) Interak/onsanaly/sk: Ideer er forslag om mulige frem/dige scenarier med stærk præference for vurderende og/eller videreudviklende respons in situ.

21 5. Hvad er den teore/ske /lgang /l problems/llingen?

22

23 6. Hvad er de analy/ske hovedpointer?

24 Analyse 1: disaffiliering Hvordan skabes idéer når deltagerne forholder sig kri:ske og :lbageholdende over for idéen?

25 Dave Bo Anton Eric Bent Dokument Fælles notetagning i PowerPoint

26

27 Spørgsmålsformat /l at fremsæde ide Linje 1-10: Idéfremsædelse

28 Linje 10-39: Idékri/k

29 Framingformat som kri/k

30 Linje 40-54: Idékri/khåndtering Forandringsformat som kri/khåndtering

31 Trepartstrukturens omfangslogik Kri/k (disaffiliering) optræder som in medias res i en trepartstruktur mellem først idéfremsædelse og bageier kri/khåndtering. Trepartstrukturen udredes via forskellige formater og bygger på en præferenceorganisering hvor hver handling producerer en slot for respons. Fordi responsen ikke er prædefineret /l at være præfereret producerer deltagerne ansigtsbevarende handlinger for at undgå ansigtstab. Præmissen er en ejerskabs- epistemologi: affinitet mellem fremsæder og ide. Distanceskabende problem- exitredskaber for ikke at tabe ansigt: Interak/onel vaccina/on ( bare for sjov ), nedgraderende ord ( måske ), humor (haha), krops- nedgraderinger (smil). Dermed produceres og reproduceres ins/tu/onelle normer for hvordan skabelsen af idéer kan foregå på trods af kri/kken som disaffilerende handling. Mødets formålstyrede ak/vitetstype fastholder interak/onen.

32 Analyse 2: Affiliering Hvordan skabes idéer når deltagerne forholder sig deltagende og videreudviklende over for idéen? Den semio/ske økologi Den bisocia/ve konstruk/onsproces Fores/llingens sociale udtryk og krai

33 Den semio/ske økologi

34 Den bisocia/ve konstruk/on

35 Fores/llingens sociale udtryk og krai Eks. 8 Eks. 9 Eks. 10

36 Det tredje spørgsmål (underordnet de to andre) Hvilke handlingsformater beny5er deltagerne sig af for at fremsæ5e og behandle idéer?

37 Ideudviklingssekvenser formaliseret

38 Handlingsformater FremsæHelsesformater Spørgsmålet (eks. 1, 2, 4, 7, 11) Fores/llingen (eks. 8, 9, 10) Konstateringer (eks. 3, 5, 9, 14) Kri7kformater Framing (eks. 2, 5) Angreb (eks. 6, 8) Tavshed (eks. 3, 9) Selv- ini/eret (eks. 4, 9) AccepJormater Extreme Case Ac/on Package (eks. 8) Ekko- svar (eks. 8, 9, 11, 13) Minimalrespons (eks. 11, 14) Kri7khåndteringsformater Gendrivelse (eks. 5, 8) Forandring (eks. 2, 3, 6)

39 7. Hvad nyt bidrager ahandlingen med?

40 I opposi/on /l eksisterende krea/vitets / innova/onsteorier

41 Bidrag /l metode- og teoriudvikling

42 Drazin, Glynn & Kazaniins (1999; 2008) Sensemaking- teori. Sociale fakta er virkelige men foranderlige En mul/modal model for idéudvikling Mykorrhizaet: Et redskab /l at arbejde med krea/vt kaos og orden på samme /d ud fra den måde, elementer med fordel kan kombineres og sædes sammen /l noget nyt Norma7v Metafor Rela7on 7l anden innova7- onsteori Ontologi Epistemo- logi Viden kommer /l udtryk In situ via semio/ske resourcer Metoder Auten/sk data. Abduk/v slutningsform. Styrke: Præcision Svaghed: Generalisering Muligheder: Opfange det vig/ge Trusler: Producere ligegyldig viden SWOT Idéudvikling mul7modalt interak7ons- analyseret Erkendel- sesinte- resse Hvordan skabes ideer mul/modalt? Anvendel sesom- råde Den første deskrip/ve fase i en analyse af en given idéudviklingsgruppes kommunika/on. Etnometodologi, Conversa/on Analysis, Membership Categoriza/on Analysis, Situated Cogni/on og Mul/modality Teore7sk ophav Udsigel- seskrap Syn på agent- skab Generaliseringskraien består i troværdigheden og genkendeligheden Syn på ideska- belse Idéer er ikke blot kogni/ve fænomener, men socialt fremførte og iagdagelige. Alt hvad deltagerne orienterer sig imod i idéudviklingsprocessen har agentskab

43