Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Transkript

1 Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger. IT-systemet anses således som et artefakt 1 til udfoldelse af disse sproghandlinger på en meningsfuld måde 2, idet at de også danner grundlag for et eller flere sociale aspekter. Herved fungerer det sociale aspekt i kongruens mellem selve IT-systemet og de udførte sproghandlinger, som netop forudsætter en kommunikativ handling mellem to forskellige enheder. 3 Den etablerede kommunikation i form af handling forudsætter dermed også en indbyrdes forståelse mellem de interagererne enheder, hvilket i sidste ende mere eller mindre fører til en organisering og sammenhæng mellem de handlende enheder. 4 Dette er blot nogle få af de karakteristiske træk som man finder i pensumteksternes behandling af IT-baseret kommunikation. Dog er der flere forskellige faktorer som spiller ind i hvordan man repræsenterer handlinger, og ikke mindst kommunikation i IT-systemet. Der forekommer nemlig ofte en problematik i den kommunikation som formidles via IT-systemer, idet at dens tydeligehed kan forbedres hvis man klart angiver hvilken sproghandling der er tale om og informerer alle interessenter. 5 I denne sammenhæng anses udgangspunktet i interaktionen mellem en bruger og et IT-system især anvendeligt i forretningsprocesser, som hovedsageligt består af sproghandlinger. Her anmoder leverandøren om et tilbud, leverandøren afgiver tilbudet hvis han evner det, kunden accepterer, leverandøren leverer ydelsen og kunden godkender at ydelsen er som aftalt. Denne forretningsproces, Business Action Theory (fork. BAT), blev først introduceret af Goldkuhl i 1996, som sidenhen raffinerede denne teori til yderligere at danne grundlag på flere empiriske studier. Goldkuhls teori om forretningsprocessen bliver endvidere baseret på en socio-instrumentel pragmatik, som kombinerer kommunikative og materielle aspekter af handlinger. 6 1 Sjøstrøm & Ågerfalk, s Andersen, s Goldkuhl, 2001, s Goldkuhl, 2001, s Andersen, s Rittgen, 2006, s Page 1

2 Fokus på sproghandlingsteori: For at give et større indblik i dette felt kan man groft indele de kommunikative handlinger til at omfatte selskabelighed og begribelighed. Hvorimod at materielle handlinger omfatter instrumentailitet, dvs. brugen af et middel, redskab for at opnå et bestemt resultat. 7 Ved at se på forskellene og lighederne heraf, vil man kunne lære mere om begge slags handlinger. Den ene handling er en forudsætning for at den anden handling kan finde sted og have mening i forhold til den handling der foretages. 8 Forudsætningen er nemlig som regel at foretage en eller flere instrumentielle handlinger mhp. at skabe en kommunikation ved at udføre en handlingen med et vist formål. 9 Det ville fx være formålsløst at fælde et træ, hvis man ikke finder en mening med at gøre det. I forbindelse med dette følges der også en vis logik i den måde handlingerne udføres, da de jo skal være rettet mod nogen mhp. at ændre noget i verden, dvs. den materielle eller den mentale verden (sindstilstand) på modtageren, kunden. En handling kan anses for at være i par, da den første er udløsende (initiativet) og den anden er responsen på udløsningen, hvilket gør at handlinger kan have en dobbelfunktion. Således er responsen på et handlingspar være initiativet til en anden handling. 10 Handlingsdiagram af togrejse jf. sproghandlingsteorien: Til opfølgning af de omtalte emner skal vi se nærmere på hvordan man laver en beskrivelse af en togrejse fra en station til en anden, hvorved relationerne agent, objekt og handling, skal understøtte denne beskrivelse. Der er nemlig tale om en arbejdsdeling af de roller uanset hvilken handling der er tale om 11, hvor vi i dette tilfælde har med to agenter at gøre jf. det forretningsmæssige perspektiv 12 : En ekspedient = E og en kunde = K. Objektet er et behov for at rejse med tog til en anden destination. Handlingen i dette eksempel bygger på at kunden, K, gerne vil ud at rejse fra sin nuværende destination til en anden destination via tog. Se handlingsdiagrammet på sidste side. 7 Goldkuhl, 2001, s Goldkuhl, 2001, s Goldkuhl, 2001, s Rittgen, 2006, s Andersen, s Rittgen, 2006, s Page 2

3 For at illustrere beskrivelsen af en togrejse, er det vigtigt at påpege at UML ikke understøttes i sproghandlingsteorien, hvilket i stedet gør det nødvendigt at anvende et handlingsdiagram. 13 Forbindelserne mellem diagrammets forskellige handlinger afbildes vha. sproghandlingsbegrebet i en lidt mere forenklet version: Evner og rettigheder: slås sammen under navnet mulighed og repræsenteres ved en pil med et enkelt hoved. En handling muliggør en anden handling. Eksempel: Hvis du betaler for en togbillet, har du ret til at køre med det tog på det tidspunkt som er registreret på din billet. Begær, forpligtelse og nødvendighed: slås sammen under overskriften nødvendighed og repræsenteres med en pil på dobbelt hoved:. En handling nødvendiggør en anden handling. Eksempel: At besøge af sine forældre, som ikke bor i samme by som dig, skaber et begær efter at besøge dem via tog, da du fx ikke har bil, da du holder af dem. Manglende evne og forbud: slås sammen under overskriften umulighed og repræsenteres ved en pil med to lodrette streger:. En handling umuliggør en anden handling. Eksempel: Hvis du kommer i god tid, undgår du at toget kører væk fra dig. Sommetider er det kun en gang imellem en handling påvirker en anden handling. Det repræsenterer vi ved at gøre pilen stiplet. Formålet med aktiviteten er markeret med en begærs-pil fra den der ønsker aktiviteten til aktiviteten. Fx repræsenterer betalingen af togbilletten, at kunden K ønsker at få togbilletten med sig. 14 Analyse af handlingsdiagram af togrejse: I følgende handlingsdiagram vil der blive taget udgangpunkt i en almindelig togrejse i Danmark, som grundlæggende kan deles op i to områder: 1) købet/salget 2) Selve togrejsen. 13 Andersen, s Andersen, s Page 3

4 Først og fremmest er det vigtigt at understrege K s behov for at rejse med tog til en anden destination, for overhovedet at muliggøre dette diagram. Herefter får K tre forskellige valgmuligheder indenfor køb af togbilletten: 1) Via billetautomaten på togstationen. 2) Via internettet, som kræver at K foretager nogle instrumentielle handlinger før en social handling kan foretages. 3) Inde på selve togstationens billetsalg. Besværlige fænomener Togtyper: Det der især har været svært at implementere forskellige togtyper i dette diagram pga. det faktum at jeg ikke har kunnet fokusere på en bestemt togafgang. Problematikken i togtyperne ligger således at de for det første ikke kører til alle byer, fx stopper Intercity-tog, IC-tog, ikke i mindre byer. For det andet har man ikke mulighed for pladsreservation i Regionaltoge, RE-toge, hvilket kan blive problematisk ved pladsmangel eller ved køb af billetten, hvor K måske ikke kan forstå hvorfor det ikke er muligt at reservere en plads i toget. Diverse muligheder ved køb af billet: Et andet problem at implementere er at der er forskel på valgmuligheder alt afhængigt hvordan du vælger at købe din togbillet. Hvis du køber din togbillet inde på togstations billetkontor, vil du blive orienteret om hvilket tog der er mest hensigtsmæssigt at tage hvis ikke man har kørt med tog før, samt at der er mulighed for at bestille billetten nogle dage forud det samme gælder for køb af billet over internettet, bortset fra at du selv skal have en printer for at kunne lave din egen billet. På billetautomaten derimod kan man ikke reservere forud og man kan heller ikke blive serviceret på samme måde mht. køretider, og togforbindelser. Særlige betingelser på rejsen: I tilfælde af at K er ryger, er det ikke længere muligt at ryge i Regionaltogene; kun i Intercitytogene med et begrænset antal siddepladser. Bliver disse siddepladser for rygere udsolgt, må billetten som ikke-ryger forventes at fremstå som et dårligere ydelse overfor K, da det fulde behov ikke tilfredsstilles på rejsen. Page 4

5 Litteraturliste: Andersen, P. B.: Digitale repræsentationer og modeller. Kap. 3, 9 og 10, 22s. Goldkuhl, G. (2001). Communicative vs material actions: instrumentality, sociality and comprehensability. CMTO Research Papers no. 2001: 06. Centre for Studies of Humans, Technology and Organization: Lindköping: Lindköping University. (20 s). Rittgen, P. (2006). Towards a Language for Business Action Theory. Action in Language, Organisations and Information Systems (ALOIS), November 1-2, 2006, University College of Borås, Borås, Sweden (14 s). Sjöström, Jonas & Ågerfalk, Pär J: Analysis of communicative features of user interfaces (19 s) Page 5

6