MADKAMP DM i hjemkundskab

Transkript

1 MADKAMP DM i hjemkundskab Kirsten Jensen Kirsten Marie Pedersen Madkamp 2013/2014 Didak>k undervisningens hvad, hvorfor og hvordan

2 2 centrale begreber Innova&on: skabe noget nyt = fornyelse nyskabelse Innova&v: som skaber noget nyt/ som har evne >l at skabe noget nyt Elevdeltagelse: Ak>ve aktører og medbestemmende ikke kun modtagere Kilde: Poli*ken: Nudansk ordbog, 2005 Kilde: Jens Rasmussen

3 Innova&on og kompetence Innova&on Ak>viteter, der fører >l udvikling af nye muligheder eller nye produkter Begrebet dækker hele processen fra den første spæde ide >l noget nyt er skabt Innova&onskompetence Er evnen >l at skabe innova>on ved at navigere sammen med andre i komplekse processer. Den kræver viden og erfaringer, øvelse og praksisafprøvning Kilde: Lo<e Darsøe

4 Elevdeltagelse Inspira>on: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012) De lærende Tradi&onel &lgang &l hjemkundskabsundervisningen Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Deltagerorienteret hjemkundskabsundervisnings Kyndige aktører, idemagere og undervisere. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. Læreren Leder og mo>verer. Er fokuseret på læringsudbyxe i rela>on >l fagets slutmål Facilitatorer, interak>onsvejledere, dialogpartnere i forhold, >l videns>legnelse og udvikling af rexer. Indhold Lukket i forhold >l emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser.

5 Erkendelse i hjemkundskab Fagets virksomhedsformer opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og krea*vitet og udtrykke sig æste*sk og skabende arbejde prak*sk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende. analysere og vurdere viden af fagteore*sk art kommunikere om og handle i forhold *l fagets æste*ske, prak*ske, teore*ske og e*ske problems*llinger Kilde: Fælles Mål 2009, Hjemkundskab, FaghæMe 11 Undervisningsministeriet håndbogsserie nr. 13

6 Måltyper Minimumsmål grundlæggende - alle elever skal nå dem Normalmål Gennemsnitlige realis>sk for et bestemt trin Maksimummål Et niveau, som kun de dyg>gste elever når Slutmålene for faget hjemkundskab udtrykker normalmål? Kilde: Jens Rasmussen

7 Vidensformer Grundlæggende viden Kompetence at kunne noget at råde over viden og færdigheder, som eleven kan forstå at bruge og reflektere over Krea>vitet og innova>vitet. Kilde: Jens Rasmussen

8 Hvad er krea&vitet? Evnen >l at frembringe noget nyt og overraskende Evnen >l at lege med ideer, tanker, materialer og muligheder Kilde: Lo<e Darsøe.

9 Krea&vitet Kan opdeles i divergente processer: Brainstorming, associa>oner og leg med ideer man prøver at skabe rig>g mange ideer uden at vurdere dem og Konvergente processer: At indsnævre og udvælge de mest interessante ideer, vurdere dem >l videre bearbejdelse Kilde: LoXe Darsøe.

10 Hvordan? Hvordan >lrexelægger vi en undervisning, der på den ene side frems>ller/ giver eleven mulighed for at >legne sig fakta og viden og på den anden side tvinger eleverne >l at forholde sig undrende og reflekterende >l stoffet? Hvordan får vi eleverne >l at forholde sig ikke blot på et redegørende niveau, men også på et analyserende, vurderende og innova>vt niveau? Et bud på det!

11 Kunsten at udforme spørgsmål. Spørgsmål kan tænde gnisten og fremme lysten >l at lære, reflektere og besvare Lukkede spørgsmål svare ja eller nej Åbne spørgsmål hv- spørgsmål (hvem, hvor, hvad, hvordan og hvorfor) For at spørgsmål kan betegnes som åbne, skal det appellere >l fores>llinger om nye muligheder. Underviseren bør forholde sig &l: Omfang hvor stort et område rexer spørgsmålet sig i mod? Ved undersøgende spørgsmål: Hvilke underliggende antagelser ligger gemt i spørgsmålet Kilde: Lo<e Darsøe.

12 Brug af primære oplevelser At opleve virkeligheden sæxer sansninger i gang. Besøg hos landmanden, mølleriet, bageren m.v. kan s>mulere nysgerrigheden og give anledning >l spørgsmål. Sansninger og tolkning af fødevaren korn kan føre >l begribelighed, kvalitet, dybde og meningsfuldhed. Det handler om at eleven involverer sig bliver nysgerrig i forhold >l oplevelsen og stoffet, >l at undersøge og vide noget.

13 Hvordan arbejde med det oplevede? Ved at &lrenelægge undersøgende og eksperimenterende ak&viteter De indtryk, der rammer eleven via sanser, følelser og oplevelser og hereber bearbejdes vha. fag: Ved at s>lle spørgsmål, skabe sammenhæng og tage s>lling og formidle viden og holdning på en nuanceret måde og dermed bidrage >l fælles udforskning af emnet. At bruge og bearbejde sansede oplevelser kaldes også æste&ske læreprocesser

14 Defini&on æste&ske læreprocesser. Kilde: Psykologisk, pædagogisk ordbog. Gyldendal Det at anskue æste&sk dannelse - det at beskærige sig med formsprog som et kundskabsområde, der kan læres ved: Tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Kundskab om materialer, teknikker og metoder, arbejdsformer samt de prak*ske færdigheder. Håndværksmæssige kunnen. Undersøgende praksis ud fra valg af tema med iag<agelser, undersøgelser, erindringer, fores*llen, fantasi, refleksion, samtale, afprøvninger i en stadig proces herved tydeliggøres det inten*onelle dvs. valget af tema og erkendelsesinteresse dvs. hensigt med udtrykket.

15 Model - didak&sk omdrejningspunkt for undervisnings&lrenelæggelse af læringsforløb Målet med modellen er: at bryde den ru>nemæssige, logiske tænkning, at røre ved noget og blive berørt, at fascinere og blive fascineret. at finde veje >l, hvordan eleverne kan udvikle deres personlige, sociale, faglige og kulturelle kompetencer. at udfordre >l, at man har brug for at s>lle spørgsmål, nytænke og finde frem >l de bedst mulige løsninger og udvikle en robusthed og evne >l at navigere på den mest hensigtsmæssige måde.

16 Erkendelse i hjemkundskab Fagets virksomhedsformer opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og krea*vitet og udtrykke sig æste*sk og skabende arbejde prak*sk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende. analysere og vurdere viden af fagteore*sk art kommunikere om og handle i forhold *l fagets æste*ske, prak*ske, teore*ske og e*ske problems*llinger Kilde: Fælles Mål 2009, Hjemkundskab, FaghæMe 11 Undervisningsministeriet håndbogsserie nr. 13

17

18 Et eksempel på brug af modellen I oplevelsen hos landmanden, i mølleriet eller hos bageren inspireres eleven >l at arbejde med fx korn mel og deje. Her står eleven med forskellige kornaks og meltyper - dog stadig på afstand af forståelsen. Men gennem refleksion, dialog og søgen eber viden kan der etableres ideer om, hvordan disse råvarer kan omsæxes >l et mål>d, der er sat ind i en fortælling om produk>on, forarbejdning, indsamling af dube, farver, indtryk og udtryk. Det kræver nysgerrighed, en medfødt, adap>v mekanisme og drivkrab, når der skal skabes sammenhænge i forståelsen. En nysgerrighed læreren skal pirre og udfordre ved at >lrexelægge læringssitua>oner, der kalder på målrexede, direkte sansende, konkrete og handlingsorienterede ak>viteter. Hvor resultatet mål>det nydes i socialt fællesskab med mulighed for yderligere spørgsmål, dialog og udforskning.

19 Modellens tre rum Rum Det krea>ve rum Det innova>ve rum Det entreprenante rum Ak&viteter Eleverne skal have oplevelser og erfaringer med korn gennem workshop, hvor de undersøger og analysere korn, mel og deje, besøg på fx mølleri, landmand og faglig læsning. Eleverne skal i fællesskab på baggrund af oplevelser og erfaringer i en brainstorm udtrykke, hvilke rexer de vil vil afprøve og hvad de vil formidle om korn Eleverne afprøver deres forslag - analyserer og vurderer rexer og formidlingsformer. Læreren vejleder og sammen med eleverne vurderer, hvad der er brug for at vide mere om. Eleverne >legner sig ny viden og nye færdigheder og udvælger sammen med deres lærer de endelige produkter rexer, mål>der og materialer >l formidling

20 Læremidler i MADKAMP - forskellige kategorier Typer/kategorier Eksempler Undervisnings- midler Didak>ske læremidler Korn og sundhed læremiddel udformet >l Madkamp 2013/2014 Tekster, fødevarer og redskaber Seman>ske læremidler Korn Melprodukter redskaber Opskriber som elverne udvælger Tekster fra aviser, leksikon Film og Tv- udsendelser Redskaber Funk>onelle læremidler IT- udstyr Tavle Papir Linned Kornmølle Analyse Redidak>sering Didak>sering Didak>sering Læremidler er materialer og værktøjer, der bliver anvendt som midler med læring som mål Kilde: Thomas Illum Hansen. Læremiddel.dk

21 Hvordan kan læremidlet opbygges? Udfordringen ligger i at producere et læremiddel, der på den ene side frems>ller fakta om temaet i tekst og billeder og på den anden side giver eleven mulighed for at forholde sig undrende og reflekterende gennem forskellige workshops.

22 Udfordringen >l tekster i læremidlet. I selve faktateksten s>lles spørgsmål, som skal ak>vere elevernes tanker og få dem >l at overveje mulige svar. Effekten af læring er større ved at tænke svarene selv. Svarene findes ved at arbejde undersøgende, eksperimenterende, analyserende i workshops og læse den øvrige tekst og de bokse med informa>oner, som afsnixet rummer. Ved at lade eleven arbejde med at finde muligheder og svar, så inddrages de i arbejdet med at undersøge området. Ved at læse materialet giver det eleven det nødvendige grundlag og viden >l at diskutere mulige svar på et kvalificeret grundlag.

23 Eksempel fra Korn og Sundhed s. 35 Hvad sker der, når en dej æltes? Når mel >lsæxes væske suger glutenproteiner i melet væsken >l sig: Proteinet gluten er nogle langstrakte molekyler. Når dejen æltes bliver molekylerne tvunget ind i hinanden binder sig >l hinanden og danner gluten- net. Dejen bliver elas>sk, så den kan strækkes og udvides. Jo mere dejen strækkes lang og æltes jo mere gluten bliver der dannet i et tredimensionalt netværk, der holder sammen på dejen. Dejen er færdig æltet, når den er lidt blank på overfladen.

24 Billeder i læremidlet Hvad kan billeder og illustra>oner? Billeder i undervisningen udfordrer eleven >l at forholde sig >l det, der foregår på billedet. Billeder kan bruges >l at se en udvikling fx fra kim >l færdig plante. Billeder kan sæxes sammen, så de provokerer >l at forholde sig >l mulige årsager og forandringer. Billeder og illustra>oner understøxer elevernes forståelse. Læreren må s>lle spørgsmål >l billeder og illustra>oner.

25 Hvad ser du på billederne? Hvilke dilemmaer ser du i billederne? Diskuter for og imod! Kilde: GEUS De na>onale geologiske undersøgelser.

26 Eksempel på undervisningsforløb på 5 uger med udgangspunkt i læremidlet Korn og sundhed

27 Uge Mål Tema Workshop 2 At eleverne reflekterer over hvilke kornprodukter, der hører >l det gode liv. At eleverne kender det 4. kostråd Vælg fuldkorn Tema 3 - Korn og Sundhed 3 At undersøge, analysere og vurdere færdigkøbte brød At kunne forstå og tolke en varedeklara>on At kunne vurdere brødet sundhedsmæssigt At vurdere virkemidler på indpakningen At vurdere smag, dub og konsistens i brødet At udvælge temaer og workshops >l videre undersøgelse At du får viden om melprodukters holdbarhed Tema 3 s. 24 og 25 Eleverne præsenteres for en oversigt over muligheder i læremidlet Korn og sundhed Tema 1 s Hele læremidlet Korn og Sundhed 3 Opgave 1 s. 10 og 11

28 Uge Mål Tema Workshop 3 At du undersøger forskellig slags mel og mels udmalingsgrad Tema 2 Korn og kornsorter s Opgave 1, 2, 3 s. 14, 15 og 16 At du eksperimenterer med forskellige gryn og kornperler Evaluering 4 At du afprøver forskellige typer mel i deje At du undersøger ingrediensers betydning for forskellige dejtyper At du eksperimenterer med ingredienser og dejtyper Eleverne vælger sig ind på gærdej, kagedej eller pastadej Evaluering Deje vælges ud >l videre arbejde, eksperimentering og vurdering Tema 2 s. 18 Fx Tema 4 mel og deje Workshop 2 Opgave 1, 2 og 3 s Fx 4 Opgave 1, 2 og ekstra opgave med pastasovs

29 Uge Mål Tema Workshop 5 At undersøge, eksperimentere og afprøve samt arbejde innova>vt med udvalgte rexer At kommunikere om og handle i forhold >l fagets æste>ske, e>ske, prak>ske og teore>ske problems>llinger Alle temaer Klassens udvælgelse af rexer og produkter >l formidling Evaluere og vælge 3 rexer ud >l indsendelse >l MADKAMP DM i Hjemkundskab Proces- og produktskema Evaluere og vælge, hvad der skal formidles i forbindelse med de 3 rexer

30 Innova&onskompetence Stærkt eberspurgt resurse i højt udviklede lande

31 LiXeratur KVAN nr Innova>on i skolen. LoXe Darsøe: Innova>onspædagogik frem>dens læring. Jens Rasmussen: Innova>on og krea>vitet i en kompetencestyret skole. Susanne Ørnstrøm og LoXe Schou: Innova>v historieundervisning. KVAN nr Krea>vitet. Lene Tanggaard: Fornyelsens kunst At skabe krea>vitet i skolen. Akademisk Forlag Kjeld Fredens, Tommy J Johnsen, Peter Thyboe: Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder >l at vokse. Munksgaard Fælles Mål 2009, Hjemkundskab, Faghæbe 11 Psykologisk, pædagogisk ordbog. Gyldendal Undervisningsministeriet håndbogsserie nr. 13 hxp:// Publika>oner/2009/Folke/Faelles%20Maal/Filer/Faghaeber/ _hjemkund_06.ashx