Problemorienteret projektarbejde
|
|
|
- Emil Andersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Køge Private Realskole og Gymnasium. Poul Bitsch Olsen Lektor i organisa>onsteori, PhD, Erhvervsøkonomi, CBIT, Roskilde Universitet, Hus 44.3 [email protected] Problemorienteret projektarbejde 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 1
2 Præsenta>on Sociolog fra Københavns Universitet i Undervejs studentermedarbejder på Ins>tut for Organisa>on, HHK/CBS Som ny kandidat: Fagbevægelsen, forskningsadministra>on, PhD- forsker ved HHK/CBS KontrakYorsker og underviser RUC fra 1993 på basis fra 1995 og fem år frem. - metodik- bog 1997 problemorientering - VT- bog, 2003/2004 tværfaglighed og problemorientering - forskningsteknikker 2007 pluralisme viser perspek>ver - ledelses- bog 2009 pluralisme viser perspek>ver Forskning og bidrag >l miljøet, pt Forskningsgenstand p.t.: De studerendes vej igennem uddannelsen og hvorledes de lærer sig den faglige praksis, samt dens relevans. h_p:// og- kompetencer/kompetencer- fra- ruc- videoer/ Problemorienterede virksomhedsstudier skal profilere relevansen af problemorientering, ved analyse af én virksomhed og 15 forskellige forskningsprojekter 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 2
3 Henvendelsen fra skolen Hensigten er at udvikle projekyorløbet på 9. kl. og vi fores>ller os at entreprenørskab, krea>vitetstænkning, tværfaglighed og problemorienteret projektarbejde er vejen frem. Et foredrag omkring problemorienteret projektarbejde og tværfaglighed eventuelt i et entreprenørskabsperspek9v. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 3
4 Problemorientering Handler om at iden>ficere mangel på viden Der er relevant et sted Som kan forsvares og begrundes og ændrer forståelsen 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 4
5 Akademisk arbejde Viden er evnen >l at skelne i en situa>on, ved at anvende en beskrivelse af situa>onen, eller ved hjælp af en teori, eller begge dele. En teori om x er en generel abstrakt begrundelse for x. Akademisk betyder at man er opmærksom på noget, som i det prak>ske liv ville blive overset, fordi man ikke beslu_er sig for at fastholde opmærksomheden på det. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 5
6 Problemorientering Viden der mangler I en konkret sammenhæng - situa>onen Med et teore>sk grundlag. Så man er aflaret om viden der findes om i feltet i forvejen, og man kan beny_e de mest relevante begreber Viden søges indkredset og belyst Den nye viden anvendes >l at reformulere situa>onen (bedre viden om situa>onen) og måske >l at forbedre teorier og begreber om situa>onen i det videnskabelige miljø. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 6
7 Stategier for problema>sering Sandberg og Alvesson, Organiza9on Online First, 15 juli 2010 Gap spojng Problema>sering 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 7
8 Gilles Deleuze Hvis vi kan spørge store og måske ubesvarlige spørgsmål, så bør vi gøre det! 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 8
9 Ordene 1. Emne: det der sæ_er spørgen i gang det brændende spørgsmål usikker iden>fika>on 2. Problemfelt arbejdet med at fokusere og blive præcis At beskrive den prak>ske situa>on hvori viden mangler, beskrevet med begreber. Formuleret som beskrivelse af den prak>ske (komplekse) situa>on, og som en review over/i relevant teori der har forsøgt at indkredse og diskutere den manglende viden. 3. Problems>lling sammenfa_er den viden der mangler. Begreber og teore>ske univers gøres klart. Prak>ske problems>llinger bag besvarelse klargøres 4. Problemformuleringen er den opera>onaliserede formulering det der kan lade sig gøre at belyse PF er først endelig når analysen er gennemført de prak>ske begrænsninger indset. Det er spørgsmålet det lykkedes at svare på. Der er som regel langt fra det og >l svar på problems>llingen. 5. Konklusionen er svaret på problemformuleringen, og beny_er de samme begreber og konstruk>oner. 6. Perspek>vering: betydning af den nu >lgængelige viden om problems>llingen. Implika>oner af at situa>onen nu kan beskrives bedre prak>ske (alle) og teore>ske (PhD). 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 9
10 I 9. klasse Tema: Livss9l 1. Emne: det brændende spørgsmål noget de har lyst >l at forholde sig >l 2. Problemfelt arbejdet med at fokusere og blive præcis At beskrive den prak>ske situa>on hvori relevant viden mangler, beskrevet med begreber fra pensum. Formuleret som beskrivelse af den prak>ske (komplekse) situa>on, og som en begrundelse for relevant teori der har forsøgt at diskutere den manglende viden. 3. Problems>lling sammenfa_er den viden der mangler. Begreber og teore>ske univers gøres klart. Præcisering begrundes. 4. Problemformuleringen er den opera>onaliserede formulering det der kan lade sig gøre at belyse PF er først endelig når analysen er gennemført de prak>ske begrænsninger indset. Der kan være forskel på vidensbehovet og det der kan belyses i de_e projekt. er som regel langt fra det og >l svar på problems>llingen. 5. Konklusionen beny_er de samme begreber og modeller som pf. 6. Perspek>vering: At forklare betydning af den nu >lgængelige viden. Implika>oner af at situa>onen nu kan beskrives bedre. Viser, at den nye viden spiller en rolle for muligheden for at forstå. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 10
11 Elementerne i et problem To fænomener og en rela>on. A B 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 11
12 To led og en rela>on (PP- kap 9) TO LED EN RELATION Problemorientret i 9. klasse Projektarbejde arkitektur Projektarbejde skema Tværfaglighed indlæring Projektarbejde tradi>onel pædagogik udvikler organiserer styrer kendetegner >lbyder forbereder diskuterer kombineres 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 12
13 Ændring igennem projektet (PP kap 9) Hvordan sikres ligestilling i arbejdslivet? 19 sept Fremmer positiv særbehandling ligestilling på arbejdsmarkedet? 21 okt: Er det muligt at planlægge sig til ligestilling i arbejdslivet på RUC? 10 dec: I hvilken udstrækning er det muligt at planlægge sig til ligestilling i arbejdslivet på RUC? (4. jan) 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 13
14 Bekendtgørelsen om projekt i 9. klasse Fagenes mål ProjekYaglighed evalueres Bedømmelsesnormer informeres på forhånd Tema: livss>l Eleverne vælger delemner Obligatorisk flerfaglighed Henover semestret, med tyngde i ugen før projektprøven. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 14
15 Livss>l og faglighed Samfund Sprog Kultur Li_eratur Idealer Historie Idræt Strategisk kommunika>on Virksomhedsudvikling Ledelse Matema>k Natur Sundhed Dialog Indtjening Holdsport Urbanisering/Danmarks have Nye dagsordner Miljø Engagement Økologi Skriqlighed Informa>onsforbrug 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 15
16 Fortslag >l spørgsmål >l diskussion morgen. (PP kap 2) Foreslå emner der i rela>on >l livss>l, og som opstår ved at ak>vere begreber fra de to fags pensum i det pågældende semester. Diskuter deres poten>ale som problems>lling iden>fika>on af relevant viden man ikke har. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 16
17 Punkter >l vurdering af problems>llingen (PP kap 2) Udfordring Er der noget vi ikke ved? Handlingsanvisende? Er det let at se hvad/hvordan der skal undersøges? Kan det undersøges? Interesse - vil du/gruppen arbejde med problemet? Klar og entydig kan den let forklares for andre? Kun en problemformulering! Uddannelsesmæssigt relevant Tidmæssigt gennemførlig E>sk forsvarlig 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 17
18 Hvad sker der i projektet? (PP kap 9 og 10) Erkendelsesopgave /viden der skal indkredses Hvilken teori kan sige noget om det grænseløse arbejde Konkret spørgsmål Hvad >lbyder de almindelige arbejdsmiljøt eorier Forsknings- teknik Gentænkning og li_. studier Svar Tradi>onel teori kan ikke indkredse det ufor- mulerede, der mangler kontekstuel forståelse og evne >l at nyformulere det konkrete 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 18
19 Gruppeprocesser om viden kollek>v styring Valg skal være aqalte og klart for alle Og kunne tages op >l revision når det begrundes De udgør et univers for sig Så projektet er klart adskilt fra andre situa>oner Præget af de deltagendes lyst og evne >l improvisa>on 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 19
20 Situa>oner i uddannelsen hvor man skal sæ_e sig i den andens sted (vejledernes/ gruppekollegernes) 1. - tror tradi9onen på RUC giver svar på opkommende problemer og derfor bliver de fortrolige med implika>oner af RUC s tradi>oner 2. - tror at gruppedannelse er et produk9vt skridt, og lærer sig fortrolighed med processer i gruppedannelsen 3. - tror at samarbejde om viden er vig>gt, og lærer sig dermed fortrolighed med mikromomentan specialisering 4. - tror at man kan lykkes med at samarbejde om viden, og lærer sig fortrolighed med situa>oner der opstår når man samarbejder 5. - tror at specialisering i en periode kan hjælpe med at udvikle et problemfelt, og lærer sig dermed betydningen af et bestemt fagfelt og en generelt faglig kompetence 6. - tror at nødvendig viden kan indhentes, og bliver fortrolig med varia>onen i processer der gennemføres for at anvende og producere forskellig viden 7. - tror at man kan leve op >l at projektet skal have en ende, og får fortrolighed med makrodimensionen >d 8. - tror at en fokuseret arbejdsproces er lærerig selvom den ikke lykkes, og får dermed fortrolighed med at den åbne indkredsning skal ses i øjnene 9. - at det produk9ve kommer af at gruppens egne valg er det der skaber projektet og det gode resultat, og får dermed en fortrolighed med at valget styrer på godt og ondt at der al>d er mulighed for store analy9ske resultater, og får fortrolighed med at det er forarbejdet >l analysen der skaber resultatet at man kan nå en relevant konklusion 9l 9den, og får dermed en fortrolighed med at bedre relevant viden al>d kan skabes med indkredsning og begrænsning. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 20
21 Niveauer i sociale rela>oner (PP- kap 12) Intrasubjek>vt - personligt : erfaringer, følelser, forventninger og biografi Intersubjek>vt kollek>vt Flere i dialog, forhandling, aflaring om situa>on, fælles beslutning Fællessubjek>vt kollek>vt Det der er fastlagt og forventes, som bekræqes ved gentagelse Ekstrasubjek>vt: Kulturelt samfundsmæssigt Det der er fælles for flere grupper og forskellige handlingssitua>oner 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 21
22 Tværfaglighed 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 22
23 Tværfaglighed på grund af problemorientering Sker al>d på grund af fokus på en konkret kompleks situa>on der skal afodes. Det relevante i kompleksiteten skal beskrives. Giver konfronta>ons/samarbejdsmuligheder imellem forskellige videnskabeligheder når den teore>ske konstruk>on skal skabes Der er meget mere faglighed end relevant faglighed Man skal lære fortrolighed med opgavens afgrænsede karakter og midler>dighed 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 23
24 En nedsættelse af mindstelønnen vil reducere arbejdsløsheden! Mener du at samfundsvidenskaben i dag kan give svar på, om disse udsagn er korrekte eller forkerte. Du kan svare at Forskningen tyder på det er korrekt forkert 3. Forskningen kan ikke give noget svar 4. Jeg ved ikke om forskningen kan give svar kvalitet i specialet, Poul Bitsch Olsen
25 En nedsættelse af mindstelønnen vil reducere arbejdsløsheden! Forskningen tyder mest på, at udsagnet er korrekt Nationaløkonomer 65 % Erhvervsøkonomer 52 % Jurister 40 % Politologer 32 % Andet 28 % Tværfaglige 27 % Sociologer 12 % Total for svaret % 37 % 8/26/14 Problemorienteret Projektarbejde, Poul Olsen, [email protected] 25
26 Verifikation Kohærens Korrespondens Gyldighed er forklaringskraft og relevans for praksis, Udsagn der testes for rationalitet i virkning, rigtighed eller sandfærdighed Overbevisningskraft Horisontsammensmeltning Perspektivisme Magten bestemmer sandheden (kohærens) Plausibilitet, eller retrospektivt virkning Autencitet, processens kobling til praksisviden
27 Kvalitetsbegreber i en kulturbaseret og den problemorienterede forskning. Kvalitetsterm Videnskabeligt tradition Gyldighed Pålidelighed Robusthed Relationen til det miljø forskningen ses i sammenhæng med. Empirisme Graden af meningsfuldhed, og nytte af det anvendte ræsonnement Hvor meget man kan stole på fremgangsmåderne og resultaterne Projektet er videnskabeligt legitimt og anerkendt i akademiske kredse. Problemorientering Den røde tråd Transparens 27 Den tekniske gennemførelse har ikke skabt fejl men bidraget til kvalitet Viden har lokal relevans og er socialt effektivt. Skaber skaber værdi i sammenhængen. 8/16/14 Pro ble mor ient eret proj ekta rbej de
28 HVAD ER VEJLEDNING? 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 28
29 Vejledernes fælles svar Vejledningen bliver unik for hvert forløb, fordi det kommen an på, ikke mindst på gruppens beslutninger og gøren. Vejlederne siger i fællesskab om deres vejledning: Projektet er gruppens ansvar. Vejlederne kommer ind når der er noget at vejlede, en spænding at være katalysator i, problems>llinger at forholde sig >l. Vejlederen skal fastholde engagement i gruppen, ved selv at vise respekt for gruppens engagement Ved vejledningen styrker vi gruppeprocessen og fremprovokerer en rød tråd Der gives eksempler ved - det handler oqe om at vise hvornår gruppen er upræcis - der er nogle vig>ge ini>a>ver vejlederne ikke tager, fordi man ikke kan bryde ind i det gruppen vil, men kun hjælpe dem med at finde ud af hvad de vil - vejlederne er mere optagede af at have kontakt end kontrakt med grupperne 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 29
30 Supervisors must learn learners to learn! We could express a moral philosophy on supervision based on Dewey s direct communica>on or The Philosophy of Care Modelling - the academic way Dialogue the place to meet Prac>ce in actual academic work prac>ce Confirma>on engrossment of their interest in knowing Noddings 2006 The Philosophy of Educa>on Westview, Care and educa>on: 226 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 30
31 Iværksæ_else At kunne være problemorienteret i iværksæ_elses- situa>oner At iværksæ_eren skal definere arbejdsprocesser i forhold >l dem der bør inddrages. Ikke kun som en personlig idé. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 31
32 Video om projektarbejdets og problemorienteringens konsekvenser Med undertekster: (Projektarbejde kort version< h_ps:// ) midler>digt ikke ak>verbar Projektarbejde (1 af 5)< h_ps:// Projektarbejde(2 af 5) Kompetencer, færd < h_ps:// Projektarbejde(3 af 5) Tværfaglighed og < h_ps:// HqbqP4Q Projektarbejde(4 af 5) Ledelseskompetencer< h_ps:// Projektarbejde(5 af 5) holdninger >l RUC< h_ps:// (Problemorientering - kort version< h_ps:// t_9pniaek) midler>digt ikke ak>verbar Problemorientering(1 af 5) Defini>oner< h_ps:// Problemorientering(2 af 5) Engagement i < h_ps:// fsm1v2s Problemorientering(3 af5) Problemorienteri < h_ps:// Problemorientering(4 af 5) Chefen og den < h_ps:// Rq4GzcI0o Problemorientering(5 af 5) Perspek>ver< h_p:// Uden undertekster: se side h_p:// og- kompetencer/kompetencer- fra- ruc- videoer/ 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 32
Problemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler
Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen
Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k
Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach
Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 [email protected] Mie Wiatr Hammerich, [email protected] Mark Henriksen Horslund Mortensen, [email protected] Hans Ulrik
CARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner
CARSTEN HVID LARSEN Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner Carsten Hvid Larsen Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Underviser og forsker i talentudvikling og sportspsykologi, Ins:tut for Idræt
DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017
BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke
Meningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: [email protected] www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Eksempler på. Matema'k på tværs. Ole Ravn og Ole Skovsmose
Eksempler på Matema'k på tværs Ole Ravn og Ole Skovsmose Plan Generelt om matema6k og rela6onen 6l andre fag Eksempler på refleksioner over matema6k i undervisningen En projektarbejdsmodel 6l at italesæ?e
Formidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab
Formidling af årsag- virkning i reklamefilm En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab Hvad har jeg undersøgt 1. Teore'sk analyse: Hvordan formår reklamer at kommunikere
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Projektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Gentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Unga in i Norden: Referencegruppemøde
Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning [email protected] Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine
Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.
Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?
Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III
Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber
Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens
12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson [email protected] Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
