Problemorienteret projektarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemorienteret projektarbejde"

Transkript

1 Køge Private Realskole og Gymnasium. Poul Bitsch Olsen Lektor i organisa>onsteori, PhD, Erhvervsøkonomi, CBIT, Roskilde Universitet, Hus 44.3 [email protected] Problemorienteret projektarbejde 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 1

2 Præsenta>on Sociolog fra Københavns Universitet i Undervejs studentermedarbejder på Ins>tut for Organisa>on, HHK/CBS Som ny kandidat: Fagbevægelsen, forskningsadministra>on, PhD- forsker ved HHK/CBS KontrakYorsker og underviser RUC fra 1993 på basis fra 1995 og fem år frem. - metodik- bog 1997 problemorientering - VT- bog, 2003/2004 tværfaglighed og problemorientering - forskningsteknikker 2007 pluralisme viser perspek>ver - ledelses- bog 2009 pluralisme viser perspek>ver Forskning og bidrag >l miljøet, pt Forskningsgenstand p.t.: De studerendes vej igennem uddannelsen og hvorledes de lærer sig den faglige praksis, samt dens relevans. h_p:// og- kompetencer/kompetencer- fra- ruc- videoer/ Problemorienterede virksomhedsstudier skal profilere relevansen af problemorientering, ved analyse af én virksomhed og 15 forskellige forskningsprojekter 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 2

3 Henvendelsen fra skolen Hensigten er at udvikle projekyorløbet på 9. kl. og vi fores>ller os at entreprenørskab, krea>vitetstænkning, tværfaglighed og problemorienteret projektarbejde er vejen frem. Et foredrag omkring problemorienteret projektarbejde og tværfaglighed eventuelt i et entreprenørskabsperspek9v. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 3

4 Problemorientering Handler om at iden>ficere mangel på viden Der er relevant et sted Som kan forsvares og begrundes og ændrer forståelsen 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 4

5 Akademisk arbejde Viden er evnen >l at skelne i en situa>on, ved at anvende en beskrivelse af situa>onen, eller ved hjælp af en teori, eller begge dele. En teori om x er en generel abstrakt begrundelse for x. Akademisk betyder at man er opmærksom på noget, som i det prak>ske liv ville blive overset, fordi man ikke beslu_er sig for at fastholde opmærksomheden på det. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 5

6 Problemorientering Viden der mangler I en konkret sammenhæng - situa>onen Med et teore>sk grundlag. Så man er aflaret om viden der findes om i feltet i forvejen, og man kan beny_e de mest relevante begreber Viden søges indkredset og belyst Den nye viden anvendes >l at reformulere situa>onen (bedre viden om situa>onen) og måske >l at forbedre teorier og begreber om situa>onen i det videnskabelige miljø. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 6

7 Stategier for problema>sering Sandberg og Alvesson, Organiza9on Online First, 15 juli 2010 Gap spojng Problema>sering 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 7

8 Gilles Deleuze Hvis vi kan spørge store og måske ubesvarlige spørgsmål, så bør vi gøre det! 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 8

9 Ordene 1. Emne: det der sæ_er spørgen i gang det brændende spørgsmål usikker iden>fika>on 2. Problemfelt arbejdet med at fokusere og blive præcis At beskrive den prak>ske situa>on hvori viden mangler, beskrevet med begreber. Formuleret som beskrivelse af den prak>ske (komplekse) situa>on, og som en review over/i relevant teori der har forsøgt at indkredse og diskutere den manglende viden. 3. Problems>lling sammenfa_er den viden der mangler. Begreber og teore>ske univers gøres klart. Prak>ske problems>llinger bag besvarelse klargøres 4. Problemformuleringen er den opera>onaliserede formulering det der kan lade sig gøre at belyse PF er først endelig når analysen er gennemført de prak>ske begrænsninger indset. Det er spørgsmålet det lykkedes at svare på. Der er som regel langt fra det og >l svar på problems>llingen. 5. Konklusionen er svaret på problemformuleringen, og beny_er de samme begreber og konstruk>oner. 6. Perspek>vering: betydning af den nu >lgængelige viden om problems>llingen. Implika>oner af at situa>onen nu kan beskrives bedre prak>ske (alle) og teore>ske (PhD). 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 9

10 I 9. klasse Tema: Livss9l 1. Emne: det brændende spørgsmål noget de har lyst >l at forholde sig >l 2. Problemfelt arbejdet med at fokusere og blive præcis At beskrive den prak>ske situa>on hvori relevant viden mangler, beskrevet med begreber fra pensum. Formuleret som beskrivelse af den prak>ske (komplekse) situa>on, og som en begrundelse for relevant teori der har forsøgt at diskutere den manglende viden. 3. Problems>lling sammenfa_er den viden der mangler. Begreber og teore>ske univers gøres klart. Præcisering begrundes. 4. Problemformuleringen er den opera>onaliserede formulering det der kan lade sig gøre at belyse PF er først endelig når analysen er gennemført de prak>ske begrænsninger indset. Der kan være forskel på vidensbehovet og det der kan belyses i de_e projekt. er som regel langt fra det og >l svar på problems>llingen. 5. Konklusionen beny_er de samme begreber og modeller som pf. 6. Perspek>vering: At forklare betydning af den nu >lgængelige viden. Implika>oner af at situa>onen nu kan beskrives bedre. Viser, at den nye viden spiller en rolle for muligheden for at forstå. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 10

11 Elementerne i et problem To fænomener og en rela>on. A B 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 11

12 To led og en rela>on (PP- kap 9) TO LED EN RELATION Problemorientret i 9. klasse Projektarbejde arkitektur Projektarbejde skema Tværfaglighed indlæring Projektarbejde tradi>onel pædagogik udvikler organiserer styrer kendetegner >lbyder forbereder diskuterer kombineres 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 12

13 Ændring igennem projektet (PP kap 9) Hvordan sikres ligestilling i arbejdslivet? 19 sept Fremmer positiv særbehandling ligestilling på arbejdsmarkedet? 21 okt: Er det muligt at planlægge sig til ligestilling i arbejdslivet på RUC? 10 dec: I hvilken udstrækning er det muligt at planlægge sig til ligestilling i arbejdslivet på RUC? (4. jan) 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 13

14 Bekendtgørelsen om projekt i 9. klasse Fagenes mål ProjekYaglighed evalueres Bedømmelsesnormer informeres på forhånd Tema: livss>l Eleverne vælger delemner Obligatorisk flerfaglighed Henover semestret, med tyngde i ugen før projektprøven. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 14

15 Livss>l og faglighed Samfund Sprog Kultur Li_eratur Idealer Historie Idræt Strategisk kommunika>on Virksomhedsudvikling Ledelse Matema>k Natur Sundhed Dialog Indtjening Holdsport Urbanisering/Danmarks have Nye dagsordner Miljø Engagement Økologi Skriqlighed Informa>onsforbrug 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 15

16 Fortslag >l spørgsmål >l diskussion morgen. (PP kap 2) Foreslå emner der i rela>on >l livss>l, og som opstår ved at ak>vere begreber fra de to fags pensum i det pågældende semester. Diskuter deres poten>ale som problems>lling iden>fika>on af relevant viden man ikke har. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 16

17 Punkter >l vurdering af problems>llingen (PP kap 2) Udfordring Er der noget vi ikke ved? Handlingsanvisende? Er det let at se hvad/hvordan der skal undersøges? Kan det undersøges? Interesse - vil du/gruppen arbejde med problemet? Klar og entydig kan den let forklares for andre? Kun en problemformulering! Uddannelsesmæssigt relevant Tidmæssigt gennemførlig E>sk forsvarlig 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 17

18 Hvad sker der i projektet? (PP kap 9 og 10) Erkendelsesopgave /viden der skal indkredses Hvilken teori kan sige noget om det grænseløse arbejde Konkret spørgsmål Hvad >lbyder de almindelige arbejdsmiljøt eorier Forsknings- teknik Gentænkning og li_. studier Svar Tradi>onel teori kan ikke indkredse det ufor- mulerede, der mangler kontekstuel forståelse og evne >l at nyformulere det konkrete 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 18

19 Gruppeprocesser om viden kollek>v styring Valg skal være aqalte og klart for alle Og kunne tages op >l revision når det begrundes De udgør et univers for sig Så projektet er klart adskilt fra andre situa>oner Præget af de deltagendes lyst og evne >l improvisa>on 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 19

20 Situa>oner i uddannelsen hvor man skal sæ_e sig i den andens sted (vejledernes/ gruppekollegernes) 1. - tror tradi9onen på RUC giver svar på opkommende problemer og derfor bliver de fortrolige med implika>oner af RUC s tradi>oner 2. - tror at gruppedannelse er et produk9vt skridt, og lærer sig fortrolighed med processer i gruppedannelsen 3. - tror at samarbejde om viden er vig>gt, og lærer sig dermed fortrolighed med mikromomentan specialisering 4. - tror at man kan lykkes med at samarbejde om viden, og lærer sig fortrolighed med situa>oner der opstår når man samarbejder 5. - tror at specialisering i en periode kan hjælpe med at udvikle et problemfelt, og lærer sig dermed betydningen af et bestemt fagfelt og en generelt faglig kompetence 6. - tror at nødvendig viden kan indhentes, og bliver fortrolig med varia>onen i processer der gennemføres for at anvende og producere forskellig viden 7. - tror at man kan leve op >l at projektet skal have en ende, og får fortrolighed med makrodimensionen >d 8. - tror at en fokuseret arbejdsproces er lærerig selvom den ikke lykkes, og får dermed fortrolighed med at den åbne indkredsning skal ses i øjnene 9. - at det produk9ve kommer af at gruppens egne valg er det der skaber projektet og det gode resultat, og får dermed en fortrolighed med at valget styrer på godt og ondt at der al>d er mulighed for store analy9ske resultater, og får fortrolighed med at det er forarbejdet >l analysen der skaber resultatet at man kan nå en relevant konklusion 9l 9den, og får dermed en fortrolighed med at bedre relevant viden al>d kan skabes med indkredsning og begrænsning. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 20

21 Niveauer i sociale rela>oner (PP- kap 12) Intrasubjek>vt - personligt : erfaringer, følelser, forventninger og biografi Intersubjek>vt kollek>vt Flere i dialog, forhandling, aflaring om situa>on, fælles beslutning Fællessubjek>vt kollek>vt Det der er fastlagt og forventes, som bekræqes ved gentagelse Ekstrasubjek>vt: Kulturelt samfundsmæssigt Det der er fælles for flere grupper og forskellige handlingssitua>oner 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 21

22 Tværfaglighed 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 22

23 Tværfaglighed på grund af problemorientering Sker al>d på grund af fokus på en konkret kompleks situa>on der skal afodes. Det relevante i kompleksiteten skal beskrives. Giver konfronta>ons/samarbejdsmuligheder imellem forskellige videnskabeligheder når den teore>ske konstruk>on skal skabes Der er meget mere faglighed end relevant faglighed Man skal lære fortrolighed med opgavens afgrænsede karakter og midler>dighed 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 23

24 En nedsættelse af mindstelønnen vil reducere arbejdsløsheden! Mener du at samfundsvidenskaben i dag kan give svar på, om disse udsagn er korrekte eller forkerte. Du kan svare at Forskningen tyder på det er korrekt forkert 3. Forskningen kan ikke give noget svar 4. Jeg ved ikke om forskningen kan give svar kvalitet i specialet, Poul Bitsch Olsen

25 En nedsættelse af mindstelønnen vil reducere arbejdsløsheden! Forskningen tyder mest på, at udsagnet er korrekt Nationaløkonomer 65 % Erhvervsøkonomer 52 % Jurister 40 % Politologer 32 % Andet 28 % Tværfaglige 27 % Sociologer 12 % Total for svaret % 37 % 8/26/14 Problemorienteret Projektarbejde, Poul Olsen, [email protected] 25

26 Verifikation Kohærens Korrespondens Gyldighed er forklaringskraft og relevans for praksis, Udsagn der testes for rationalitet i virkning, rigtighed eller sandfærdighed Overbevisningskraft Horisontsammensmeltning Perspektivisme Magten bestemmer sandheden (kohærens) Plausibilitet, eller retrospektivt virkning Autencitet, processens kobling til praksisviden

27 Kvalitetsbegreber i en kulturbaseret og den problemorienterede forskning. Kvalitetsterm Videnskabeligt tradition Gyldighed Pålidelighed Robusthed Relationen til det miljø forskningen ses i sammenhæng med. Empirisme Graden af meningsfuldhed, og nytte af det anvendte ræsonnement Hvor meget man kan stole på fremgangsmåderne og resultaterne Projektet er videnskabeligt legitimt og anerkendt i akademiske kredse. Problemorientering Den røde tråd Transparens 27 Den tekniske gennemførelse har ikke skabt fejl men bidraget til kvalitet Viden har lokal relevans og er socialt effektivt. Skaber skaber værdi i sammenhængen. 8/16/14 Pro ble mor ient eret proj ekta rbej de

28 HVAD ER VEJLEDNING? 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 28

29 Vejledernes fælles svar Vejledningen bliver unik for hvert forløb, fordi det kommen an på, ikke mindst på gruppens beslutninger og gøren. Vejlederne siger i fællesskab om deres vejledning: Projektet er gruppens ansvar. Vejlederne kommer ind når der er noget at vejlede, en spænding at være katalysator i, problems>llinger at forholde sig >l. Vejlederen skal fastholde engagement i gruppen, ved selv at vise respekt for gruppens engagement Ved vejledningen styrker vi gruppeprocessen og fremprovokerer en rød tråd Der gives eksempler ved - det handler oqe om at vise hvornår gruppen er upræcis - der er nogle vig>ge ini>a>ver vejlederne ikke tager, fordi man ikke kan bryde ind i det gruppen vil, men kun hjælpe dem med at finde ud af hvad de vil - vejlederne er mere optagede af at have kontakt end kontrakt med grupperne 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 29

30 Supervisors must learn learners to learn! We could express a moral philosophy on supervision based on Dewey s direct communica>on or The Philosophy of Care Modelling - the academic way Dialogue the place to meet Prac>ce in actual academic work prac>ce Confirma>on engrossment of their interest in knowing Noddings 2006 The Philosophy of Educa>on Westview, Care and educa>on: 226 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 30

31 Iværksæ_else At kunne være problemorienteret i iværksæ_elses- situa>oner At iværksæ_eren skal definere arbejdsprocesser i forhold >l dem der bør inddrages. Ikke kun som en personlig idé. 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 31

32 Video om projektarbejdets og problemorienteringens konsekvenser Med undertekster: (Projektarbejde kort version< h_ps:// ) midler>digt ikke ak>verbar Projektarbejde (1 af 5)< h_ps:// Projektarbejde(2 af 5) Kompetencer, færd < h_ps:// Projektarbejde(3 af 5) Tværfaglighed og < h_ps:// HqbqP4Q Projektarbejde(4 af 5) Ledelseskompetencer< h_ps:// Projektarbejde(5 af 5) holdninger >l RUC< h_ps:// (Problemorientering - kort version< h_ps:// t_9pniaek) midler>digt ikke ak>verbar Problemorientering(1 af 5) Defini>oner< h_ps:// Problemorientering(2 af 5) Engagement i < h_ps:// fsm1v2s Problemorientering(3 af5) Problemorienteri < h_ps:// Problemorientering(4 af 5) Chefen og den < h_ps:// Rq4GzcI0o Problemorientering(5 af 5) Perspek>ver< h_p:// Uden undertekster: se side h_p:// og- kompetencer/kompetencer- fra- ruc- videoer/ 8/16/14 Problemorienteret projektarbejde 32

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler

Læs mere

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter. PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation

Læs mere

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 [email protected] Mie Wiatr Hammerich, [email protected] Mark Henriksen Horslund Mortensen, [email protected] Hans Ulrik

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner

CARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner CARSTEN HVID LARSEN Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner Carsten Hvid Larsen Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Underviser og forsker i talentudvikling og sportspsykologi, Ins:tut for Idræt

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017

BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) 27. OKTOBER 2017 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) DE FORMELLE KRAV Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der er fokus på fagområder ikke

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: [email protected] www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Eksempler på. Matema'k på tværs. Ole Ravn og Ole Skovsmose

Eksempler på. Matema'k på tværs. Ole Ravn og Ole Skovsmose Eksempler på Matema'k på tværs Ole Ravn og Ole Skovsmose Plan Generelt om matema6k og rela6onen 6l andre fag Eksempler på refleksioner over matema6k i undervisningen En projektarbejdsmodel 6l at italesæ?e

Læs mere

Formidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab

Formidling af årsag- virkning i reklamefilm. En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab Formidling af årsag- virkning i reklamefilm En kri5sk undersøgelse af konceptuel blending- teori som analy5sk redskab Hvad har jeg undersøgt 1. Teore'sk analyse: Hvordan formår reklamer at kommunikere

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning [email protected] Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson [email protected] Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere