LANDSKABET I ALLERØD KOMMUNE
|
|
- Philip Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDSKABET I ALLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 2017
2 2 INDHOLD INTRO: LANDSKABET I PLANLÆGNINGEN 3 OPLEV LANDSKABET 4 GEOLOGI OG TERRÆN 6 KULTURARVEN I LANDSKABET 10 BYER OG BYKANTER 14 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 16 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDER 18 LANDBRUGSFLADEN 20 Uggeløse Dødislandskab 22 Fladbakker Lynge Nord 26 Kollerød Storskalalandskab 30 TUNNELDALENE 36 Tunneldalene 38 MOSAIKKEN 44 Lillerød Mosaiklandskab 46 Vassingerød Mosaiklandskab 50 SKOVRYGGEN 56 Skovryggen 58 SØBAKKEN 68 Søbakken 70 LANDSKABSKARAKTERMETODEN 72 Kolofon: Landskabskarakterkortlægning af Allerød Kommune er udarbejdet i et samarbjede mellem Allerød Kommune og Planværkstedet. Foto og layout: Planværkstedet.
3 3 LANDSKABET I PLANLÆGNINGEN LANDSKAB OG LIVSKVALITET Attraktive og oplevelsesrige landskaber giver livskvalitet og værdi for kommunes borgere. Mange vælger at bosætte sig eller etablere deres virksomhed i områder med smukke landskaber. Det giver mulighed for oplevelser og rekreativ udfoldelse og er med til at øge vores livskvalitet. Samtidig er landskabet med til at skabe øget værdi både i forhold til vores sundhed og prisen på vores boliger. Landskabets herlighedsværdier er væsentlige at tage hånd om og passe på via planlægningen. Med landskabskaraktermetoden (LKM) er det muligt at tydeliggøre værdierne i landskabet og stille skarpt på, hvad der skal beskyttes. LKM giver også anbefalinger til, hvordan der kan indpasses nyt i landskabet under hensyn til landskabets karakter og eksisterende værdier. KOMMUNEPLANLÆGNING Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der sikrer bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber, og som friholder dem for byggeri og anlæg. En landskabskarakterkortlægning sikrer, at retningslinjerne for landskab i kommuneplanen bygger på konkret viden om landskabet. Den giver et solidt grundlag for planlægningen, og medvirker til, at vi bliver opmærksomme på landskabets værdier. LANDSKABETS UDFORDRINGER Formålet med at beskytte landskabets værdier, hvad end det er geologiske, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier, er ikke at pålægge restriktioner for udviklingsinteresserne i det åbne land. Formålet er at sikre at landskabet beskyttes til glæde for borgerne og naturen. Natur og landskab er under pres, og der er mange interesser, som kæmper om pladsen i det åbne land. Byudvikling, nye veje, tekniske anlæg mv. Der er meget der skal indpasses, og det er væsentligt, at det gøres under hensyn til de landskabsværdier, som vi gerne vil bevare eller udvikle. HVAD KAN LKM Med en landskabskarakterkortlægning (LKM) har Allerød Kommune et systematisk redskab til at tage beslutninger om landskabet på. Landskabskarakterkortlægningen giver samtidig en grundig argumentation for, hvor og hvorfor landskabet skal beskyttes, og hvor og hvordan der kan tilføres nyt til landskabet. LKM sikrer også en ensartet behandling af alle sager inden for det samme landskabskarakterområde. Ligesom den kan bruges til at formidle og skabe forståelse for landskabets kapacitet og værdier. EN GRØN KOMMUNE De mange forskellige landskabstyper og naturområder gør Allerød Kommune til en grøn kommune. Natur, landskab og rekreative muligheder tæt på boligerne gør Allerød kommune attraktiv som bosætningskommune. Her er god plads og mulighed for en lang række oplevelser og aktiviteter. Allerød Kommune rummer mange enestående områder, hvor naturen har gode vilkår. Disse værdier er vigtige at passe på, så der også fremover er landskaber af høj kvalitet. Samtidig skal der også være plads til, at landskabet kan tilføres nyt byggeri og anlæg. Denne skrøbelige balance mellem benyttelse og beskyttelse giver en landskabskarakterkortlægning også input til. Allerød Kommune har et stort og varieret indhold af skove, søer og åbne landskaber. En grøn kommune med store landskabsog bosætningsværdier.
4 4 OPLEV LANDSKABET LANDSKABET FORTÆLLER Landskabet i Allerød Kommune rummer skove, søer og åbne landskaber med smukke udsigter. Landskabets geologiske dannelseshistorie, kulturhistorien og de mange udsigter og landskabsstrøg giver en helt særlig værdi. Der er mange muligheder for at opleve disse særlige landskaber. Det er bare at tage på opdagelse. På kortet er vist eksempler på mulige steder, vejstrækninger og udsigtspunkter. Alle med hver deres særlige oplevelsesværdier. 1. De mange fredede områder rummer store naturværdier. Der er Bastrup Sø, Buresø, Mølleådalen, Klevad Mose og tunneldalslandskaberne. Der er Børstingerød Mose og det store militære område omkring Sjælsø. 2. Udsigter og indkig giver oplevelser. På kortet er nogle enkelte - prøv at opleve landskabet fra Bjerget i Lynge Grusgrav eller fra Karen Sofies Høj ved Allerød Sø. Middelalderkirkerne ligger også højt og smukt i landskabet. De store søer er med til at give store oplevelsesmæssige, rekreative og bosætningsmæssige værdier i Allerød Kommune 3. Mange vejstrækninger giver særlige oplevelser af landskabet. Det kan være smukke forløb eller udsigter. 4. Der er mange ruter til fods eller på cykel, hvorfra landskabets terræn, geologi og kulturhistorie kan opleves. Tag en tur på Kløverstierne eller gå ad Sjælsøstien. 5. De store sammenhængende skovområder er værdifulde landskabselementer, der giver Allerød Kommune sin særlige grønne profil. De ligger tæt på byerne og kan nås på kort afstand. 6. Teglværkshistorien har sat sine helt tydelige spor i landskabet. Der er terrænændringer med dramatiske landskabsformer, lergrave og et net af tipvognsspor grener sig ud i landskabet og kan udvikles til nye stiforbindelser. 7. Fortællingerne om landskabets dannelse er tydelige mange steder i Allerød Kommune, her er fx de fritliggende fladbakker særlige. OPLEVELSER Kig og udsigter Oplevelsespunkter Smukke veje Fredninger Stier og ruter tipvogsspor som mulige nye stier Fritliggende fladbakker Byområder Skov. Teglværkshistorierne viser sig på mange måder i landskabet. Som særlige terrænformer, som arbejderboliger eller som her i form af gamle spor og bygninger der i dag anvendes af Blovstrødbanen.
5 5 5 6 Lergravene Dæmpegård 7 4 Børstingerød Mose 3 Karen Sofies Høj Allerød Sø Kattehale mose Bjerget Lynge Grusgrav Borre Voldsted Mørdrupgård Kedelsø - Langsødalen Bastrup Ruin Mølleåfredningen 1 Naturområdet ved Allerød Sø og Kattehale Mose er et af de mest værdifulde naturområder og udflugtsmål i kommunen. Her går kulturhistorien, naturværdierne og de rekreative oplevelser hånd i hånd. 2 Søbakken Høvelte/Sandholm
6 6 GEOLOGI OG TERRÆN GEOLOGISKE FORTÆLLINGER Terrænet og geologien er fundamentet for at forstå landskabet. Man tænker sjældent over landskabets former og kurver, eller istidernes betydning. Men hvis man kender dannelseshistorien, bliver det mere enkelt at forstå, hvorfor landskabet ser ud, som det gør, og hvordan det er blevet brugt af mennesker igennem tiden. Det er, som i det meste af Danmark, isen, der har formet landskabet i og omkring Allerød Kommune. I slutningen af sidste istid, Weichel istiden, for mellem ca og år siden, passerede 2-3 gletsjerfremstød hen over Allerødområdet, og efterlod sig spor. De mest synlige spor er landskabstyper som moræneflader og dødislandskaber med bakker skabt i forbindelse med isens afsmeltning, samt tunneldale og åse dannet i smeltevandsstrømme fra isen. Landskabet i Allerød Kommune består af ganske få, men iøjnefaldende landskabstyper med hver deres geologiske fortælling. MORÆNEFLADEN Store dele af kommunen består af moræneflade med forskellige variationer. I den store trekant mellem Allerød, Kollerød og Lynge strækker der sig en åben moræneflade med højder på omkring meter over havet. Landskabet her er blødt bakket og formet af isen. Morænefladen kan opleves langs Kollerødvej, der uden en bakke eller gennemskæring løber fra Allerød til kanten af Lynge. I kommunes sydlige del mellem Kollerødvej og Slangerupvej er morænefladen mere kuperet med talrige småbakker og lavninger med vådområder eller småsøer. Her har terrænet dødisrelief. I dødislandskaberne har is, smeltevand og jord ligget tilbage under isens afsmeltning og efterladt det uregelmæssigt småkuperede terræn. Det kan opleves ad Gl. Lyngevej, der løber gennem det småbakkede dødislandskab. En af kommunens mest karakteristiske landskabstyper er fladbakkerne, der hæver sig op i landskabet på moræne- fladen. Bakkerne består af lagdelt ler og sand, sjældent grus, der er blevet aflejret i store søer omgivet af isen, mens gletsjerne smeltede. Da isen senere var væk, lå aflejringerne fra søerne som runde, flade bjerge i landskabet på 1015 meter, svarende til isens tykkelse. Fladbakker findes i og omkring Ravnsholt Skov, fx Kratbjerg, Mørkebjerg, Lerbjerg, Høveltsbjerg, Høveltsvang og Kurebakken. En anden gruppe af fladbakker ligger mellem Lynge og Kollerød, med Hedebakke som den største. Denne gruppe af bakker kan særligt tydeligt opleves i det åbne landskab. TUNNELDALE OG LANGSØER I kommunens sydlige kant findes en række overvejende øst/vestgående dalstrøg, fx Langesø-Kedelsø-dalen syd for Slangerupvej, og Mølleådalen med Bastrup Sø og Buresø, som også danner kommunens sydgrænse. Disse tunneldale indgår som en del af det samlede system af tunneldale i Naturpark Mølleå, som er et af Nordsjællands mest iøjnefaldende landskabstræk. Dalsystemet har udgangspunkt i Furesø og Søndersø,
7 7 GRIBSKOVBUEN ATTEMOSE SKRÆNTEN SØSKRÆNTEN MORÆNEFLADEN ISSØ-FLADBAKKER DØDISLANDSKABER TUNNELDALE OG LANGSØER GEOLOGI Tunneldale Langsøer Issø-fladbakker Dødislandskab Allerød Kommunes dominerende landskab er den småbølgede moræneflade med afrundede småbakker og lavninger. Her i området ved Lystrupvej nord for Uggeløse. Skrænter Åse Randmorænestrøg
8 8 og breder sig herfra som et netværk ud i landskabet i retning mod Slangerup. Hvordan tunneldalssystemet er opstået vides ikke i detaljer, men dalene menes at være udgravet af smeltevand, der strømmede østpå mod isranden i tunneller eller sprækker i isen. Særlig er åsen, der graves ved St. Rosenbusk øst for Uggeløse Skov. Denne ås har langt større dimensioner end områdets øvrige åse, og den kan følges igennem landskabet over 15 km til Strø Bjerge, der uden sammenligning er Nordsjællands mest betydningsfulde ås. I tunneldalenes dybeste dele ligger langsøerne Bastrup Sø og Buresø. Men også Kedelsø- og Langesødalen stod tidligere delvis under vand. GRIBSKOVBUERNE Tokkekøb Hegn rummer Allerød Kommunes højeste områder. Store dele af skoven har højder over 55 meter, med Rindsbjergs 69 meter over havet, som det højeste. Bakkerne i Tokkekøb Hegn er sandsynligvis en sydlig udløber af Nordsjællands store bakkestrøg Gribskovbuerne, der gennemløber Gribskov fra nord til syd og fortsætter gennem Store Dyrehave. ÅSE PÅ LINJE En ås er en langstrakt bakkeryg med lagdelt sand og grus, der er aflejret i smeltevandsfloder fra isen. Åsene er som oftest tilknyttet tunneldalene, og karakteristiske åse findes omkring Buresø og ved Krogenlund. Ved Buresø ligger åsene i bunden af tunneldalen, hvor de optræder som en række undersøiske grunde i selve søen, og som rygge i dalbunden ved badestedet. Ved Krogenlund følger åsene nordsiden af Langesø dal. Gribskov-buernes bakkestrøg er en randmoræne, der blev skubbet sammen langs fronten af gletsjerne i sidste istids koldeste periode for omkring år siden. SKRÆNTEN MOD SJÆLSØ Tværs gennem parcelhusbebyggelsen i Blovstrød på østsiden af Blovstrød Allé løber en skarpt tegnet skråning, hvor terrænet falder mod Drabæks Mose. Fra Blovstrød fortsætter skåningen næsten retlinet nordpå ind i Tokkekøb Hegn og sydpå langs Drabæk til Skræddermosen og østsiden af Sønderskov. Hvordan skrænten er opstået vides ikke i detaljer. ATTEMOSESKRÆNTEN Lige nord for Allerød Kommune findes Attemose Skrænt. En markant 5-15 meter høj og 10 km lang terrænskrænt, gående fra Hammersholt i øst over Nr. Herlev til udkanten af Slangerup i vest. Skrænten danner en tydelig overgang i landskabet, der fx kan opleves langs nordsiden af Brødeskovvej. Nord for skrænten er terrænet lavt og mere eller mindre vandlidende, mens det syd for skrænten hæver sig som Allerød-Lynge moræneflade.
9 9 Karakteristisk for egnen er de geologisk interessante issøfladbakker, som særlig tydeligt ses i det åbne morænelandskab mellem Lynge og Kollerød På Sortemosevej ved Lyngby Tømmerhandel kører man op over spidsen af en markant issø-fladbakke, hvor Allerød og Blovstrød teglværker har gravet ler. Til venstre for vejen ligger de gamle lergrave, hvor den nye bydel Teglværkskvarteret er planlagt. Til højre ligger Ny Allerødgård med privatskolen, som ligger på fladbakkens nordlige spids Nederst til højre: Ved Krogenlund mødes Langesødalen og Kedelsø Dal, der tidligere rummede to søer, men som nu er tørlagt. Kedelsø-Langesø-dalen er den nordligste tunneldal i nettet af tunneldale i Naturpark Mølleåen. Nederst til venstre: I Lynge Grusgrav blev der i sidste halvdel af 1900-tallet gravet ½ million m3 grus og sand årligt. Det markante højdepunkt Bjerget er skabt af overjord fra grusgravningen og er kommunens højeste punkt.
10 10 KULTURARVEN I LANDSKABET Fortidsminder Kulturhistorien er synlig mange steder i landskabet. De ældste spor af mennesker findes bl.a. i form af stengrave og gravhøje. I Allerød Kommune ligger mange af fortidsminderne i skovområderne eller højt placeret i det åbne landskab. Kirker og landsbyer De mest markante kulturspor er middelalderkirkerne i kirkelandsbyerne Uggeløse, Lynge, Lillerød og Blovstrød. Også de øvrige landsbyer med deres gårde inde i byerne, og de udskiftede gårde omkring landsbyerne, er væsentlige historiefortællere. Kommunen rummer landsbyerne Blovstrød, Lillerød, Kollerød, Børstingerød, Høvelte, Lynge, Uggeløse, Vassingerød, Nymølle, Bastrup og Krogenlund. Omkring flere af landsbyerne ses sporene efter udskiftningen som stjerneformede skellinjer, der stråler ud fra landsbyerne. Spor, som også i dag, er med til at give landskabet sin egenart og karakter. Der er også mange stendiger, især omkring skovene, som fortæller om ejendomsskel i landskabet. De gamle landsbyers struktur varierer. Der er flere klyngelandsbyer, som fx Kollerød og Lynge, hvor huse og gårde ligger ud til vejene, men der er også fortelandsbyer som fx Blovstrød. Her ligger de gamle gårde omkring landsbyforten Grønholmen - midt i byen. Ude i landskabet ligger flere gårde, der er udskiftet ved landbrugsreformerne i 1780 erne, men mange gårde er også blevet i landsbyerne, som derved fremstår meget intakte. Råstof og industri Teglværksindustri, kalkbrænding og tørvegravning har spillet en stor rolle. Blovstrød Teglværk var i første halvdel af 1900-tallet blandt Nordeuropas største, og også det nærliggende Allerød Teglværk var meget produktivt. Den lerholdige jord, og de store skovområder på egnen, tiltrak sidst i 1800 tallet teglvær- ker og træindustri til området. Sporene fra teglværkerne ses som lergrave, tipvognsspor, og gamle arbejderboliger til teglværkerne i Allerød og Blovstrød. Sporene af savværkerne er mere beskedne, men virksomheder som fx Fritz Hansen, PP Møbler og Grum-Schwensen fortæller om områdets blomstrende træindustri. De mange grusgrave i kommunen har også sat deres spor, og der er flere graveområder, der endnu ikke er taget i brug. Militære områder De to kaserner: Høvelte og Sandholm fortæller en nyere kulturhistorie om militærets anvendelse af store områder til øvelsesterræn. En brug af landskabet, der både i Allerød Kommune og mange andre steder har betydet, at områder er friholdt for byudvikling og fortsat er åbent land. I Allerød Kommune har militærets arealer sikret, at landskabet mellem Blovstrød og Birkerød fortsat ligger som åbent land.
11 11 KULTURHISTORIE Fortidsminder voldsteder og ruiner Kirker Landsbyer Stjerneudskiftning Det åbne landskab mellem Birkerød og Blovstrød er af stor værdi kulturhistorisk og oplevelsesmæssigt. Her fortæller militærets aktivitet og brug en særlig kulturhistorie for området, men mange spor af det tidligere landbrugslandskab er også blevet bevaret i landskabet. Sten- og jorddiger tipvognsspor og gamle jernbanespor lergrave Kaserner
12 12 Landsbyerne Kommunens rummer 10 gamle landsbyer. De ældste og mest værdifulde er Lillerød, Blovstrød, Lynge og Uggeløse landsbyer med deres Kirker. De velbevarede stjerneudskiftninger ved Blovstrød og Kollerød Landsby er også interessante landskabelige og kulturhistoriske træk. Landboreformerne i 1780 erne. Ved Landboreformerne blev alt landbrugsjord fordelt på ny. Det ændrede strukturen af det åbne land, fordi mange gårde flyttede ud af landsbyernes fællesskab, og ud på deres nye jorde. Strukturerne kan stadig ses i landskabet i dag i form af de markante stjerne udskiftninger omkring landsbyerne, og de udflyttede gårde ude i det åbne land f.kr. Fortidsminder I Allerød Kommune findes flere områder med mange fortidsminder, fx stengrave (omkring 3000 f.kr.), men der ses også mange bronzealderhøje højt i landskabet ( f.kr.). Brudevæltelurerne, verdens første og største fund af bronzealderlurer, blev i 1797 gjort ved Lynge i Brudevælte Mose. Bastruptårnet og fortidsmindeområdet ved Bastrup sø, samt Borre Voldsted er værdifulde kulturmiljøer i Allerød, som ligger smukt i landskabet. Fotoet viser Bastruptårnet fra 1100-tallet. Danmarks ældste verdslige og private fæstning Middelalderkirkerne Kirkerne i Lynge, Uggeløse, Blovstrød og Lillerød er fra omkring år Kirkerne ligger højt i landskabet, og har stor betydning for landskabsoplevelsen. Omkring kirkerne i Uggeløse, Lynge og Lillerød er der udpeget indsigtskiler, hvorfra oplevelsen af kirkerne er særlig vigtige landskabeligt. Bebyggelse Krogenlund mellem den tørlagte Kedelsø og Langsø ved Fryne Bro ligger meget naturskønt med bevaringsværdige huse. Det gamle pumpehus fortæller om tørlægningen af søerne.
13 13 Råstofindvinding Råstofindvinding har altid spillet en stor rolle. De aktive grave ved St. Rosenbusk og Vassingerød er i dag fortsat vigtige for Nordsjællands forsyning med sand og grus. De store, færdiggravede grusgrave og Bjerget ved Nymølle fortæller om grusgravningens rolle i anden halvdel af 1900-tallet, hvor blev indvundet ½ million m3 grus og sand om året. Den vestlige udkant af Lillerød er i stor udstrækning udlagt til kommende grusgravning. Ny funktioner i det åbne land I perioden fra omkring 1950 kommer der en række ændringer som følge af nye dyrkningsmetoder og en intensivering af landbrugsdriften. De betyder større marker og færre levende hegn. Der er også mange driftsbygninger, der bliver overflødige og enten står tomme eller bliver brugt til erhverv. Mange nye byboere flytter på landet, hvilket giver ændringer i den traditionelle brug og udformning af bygninger og landskaber Industrilandskaberne Teglværksdriften varede fra midten af 1800-tallet til omkring Sporene i landskabet fra teglindustrien omfatter vidtstrakte tipvogns-traceer gennem landskabet, lergrave og en mængde større og mindre vandhuller og søer. Den markante udsigtsbakke: Karen Sophies høj ved Allerød Sø er dannet af overskudsjord fra gravearbejdet. Teglværkerne benyttede overvejende det let tilgængelige, stenfri ler i kommunens mange fladbakker Militære arealer og kaserner Det store øvelsesterræn ved Høvelte/Sandholm/Sjælsmark samt Høvelte og Sandholm Kaserne er væsentlige kulturspor i Allerød Kommune. Militæret har som jordbesidder haft stor betydning for, at landskabet mellem Blovstrød og Birkerød fortsat ligger som åbent land, og ikke er blevet til by. Militærets aktivitet i områderne har sat spor, men under dette lag er det muligt at se sporene af det oprindelige landbrugslandskab, der tidligere var i området. De gamle tipvognsspor fortæller om teglværkernes aktivitet i landskabet. Sporene ligger tilbage, som rekreative muligheder, der kan udvikles til nye stier i landskabet. Fotoet viser Blovstrødbanen (Blovstrød Teglværk), der i dag bruges til veteranbane.
14 14 BYER OG BYKANTER BYERNES UDVIKLING Mange af landsbyerne i kommunen er fortsat små, men Blovstrød, Lillerød og Lynge/Uggeløse har udviklet sig markant i areal og indhold. Flere steder har landskabet eller særlige ejerforhold, medvirket til byernes udviklingsretninger og udseende i dag. Nogle af de landskaber, der har haft stor betydning for byernes afgræsning, er Tokkekøb Hegn og det militære øvelsesterræn ved Sjælsø. Også graveområder, og transportkorridoren gennem kommunen, har haft betydning for byernes afgrænsning. LILLERØD OG ALLERØD Allerød er vokset frem omkring Lillerød landsby, der i dag ligger centralt i Allerød. I Allerød har Tokkekøb Hegns skovgrænse betydet, at byens vækst er bremset mod øst. Skovkanten udgør et vigtigt bynært landskab, som giver byen kvalitet, nærrekreative områder og ryg. Allerød er overvejende vokset mod vest, nord og syd. Særligt i Lillerød er også den grønne kile ved Hvidesten og Lillerød Kirke, der strækker sig helt ind i byen. Kilen giver kvaliteter i form af udsigter og let adgang til natur og rekreative områder for mange i Allerød by. Allerøds sydvestlige bykant er rykket tæt på motorvejen. Her er det afgørende at der holdes en grøn rekreativ kant, så der også her er gode forbindelser ud i landskabet. BLOVSTRØD Blovstrød gamle fortelandsby blev i 1960 erne og 70 erne udvidet med store parcelhuskvarterer mod nord og øst. Mod øst har de militære arealer og en landskabsfredning afgrænset byen. De militære arealer giver Blovstrød en grøn bykant mod øst med mange udsigter. Mellem bykanten og de militære arealer giver Blovstrød Enge byen store nærrekreative værdier. I Blovstrød har Kongevejen længe været den vestlige og sydlige afgrænsning. Det vil dog ændre sig med udbygningen af de nye dele af Blovstrød og Teglværkskvarteret. LYNGE OG UGGELØSE Lynge og Uggeløse er med tiden blevet til et sammenhængende byområde. Tidligere lå bebyggelsen koncentreret i de to landsbyer. Byerne voksede videre ud langs Lynge Bygade og Uggeløse Bygade, og i området omkring Lynge Station, der fungerede i årene fra 1906 til Senere med udbygningen med parcelhuse udviklede begge byer sig og voksede med tiden sammen. Uggeløse ligger i dag velafgrænset i landskabet med en skarp bykant, både mod nord ved Vejrmøllevej og mod syd ved Uggeløse Bygade. Fra bykanten er der værdifulde udsigter over landskabet. Oplevelsen af bykanten er betinget af, at bebyggelsen ikke spreder sig ud i landskabet. Lynges østlige bykant er kendetegnet ved grønne kiler, der strækker sig ind i byen både omkring Lynge Kirke og mod syd omkring det store graveområde. De grønne kiler giver vigtige samspil mellem by og landskab. Det store graveområde ved Lynge grusgrav udgør et stort potentielt rekreativt område for byen.
15 15 BYER OG BYKANTER Byzone i dag Gammel landsby Fremtidig byzone Grønne kiler Transportkorridor Skovryggen ligger gennem hele kommunen og opleves særligt tydeligt som en grøn ryg bag Allerøds østlige byrand. Nuværende og fremtidige graveområder
LANDSKABET I ALLERØD KOMMUNE
LANDSKABET I ALLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING 2017 2 INDHOLD INTRO: LANDSKABET I PLANLÆGNINGEN 3 OPLEV LANDSKABET 4 GEOLOGI OG TERRÆN 6 KULTURARVEN I LANDSKABET 10 BYER OG BYKANTER 14 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING
Læs mereLANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING
16 LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING DE STORE LANDSKABSTRÆK Allerød Kommune ligger i det nordsjællandske moræne- og skovlandskab omgivet af Hillerød Kommune og Fredensborg Kommune mod nord, Hørsholm Kommune
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereALLERØD KOMMUNEPLAN 2017
ALLERØD KOMMUNEPLAN 2017 Enghaven Baunesvinget Ørnevang Parkvej/Elmevej Boligområder Nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2017 Enghaven Baunesvinget Parkvej/Elmevej Ørnevang Langkæret Langkæret 1.2.1
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereAllerød Kommune. Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød. Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan 2016
Allerød Kommune Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Åbningstider Mandag-Tirsdag 10-14 Onsdag lukket Torsdag 10-18 Fredag 10-12 Høringssvar Ideoplæg til Råstofplan
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne
Læs mereBølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg
KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereMosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereRammer for lokalplaner
Rammer for lokalplanlægningen er den mere administrative del af kommuneplanen. Med udgangspunkt i hovedstruktur og retningslinjer fastsættes der under rammer for lokalplanlægning de konkrete bestemmelser
Læs mereLopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan
Lopholm et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-25 Januar 2015 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne 3.E.06 Erhvervsområde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter
Læs mere1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning
Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereOmråde 1 Dragerup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 1 Dragerup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLandskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013
Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune Marts-april 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget to ansøgninger med projektforslag til opstilling af vindmøller i to områder
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereLandskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013
Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i
Læs mereVallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Det dyrkede landskab er blødt bakket. Dødishullerne træder tydeligt frem fordi de ligger udyrkede hen og lejlighedsvist fyldes nogle af dem med vand. Gårde og huse er
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.
Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.
Læs mereTillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding
Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereLandskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereSkovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs mere26. nov Se mere på 486/708
Kommuneplan 2014-2026, FORSLAG for Høje-Taastrup Kommune Forslaget til Kommuneplan 2014-2026 er vedtaget af Høje-Taastrup Kommunes byråd d. 22.10.2013 Forslaget er offentliggjort d. 26.11.2013 Ansvarshavende
Læs mereInteressepunkter Lynges Grøn rute
Interessepunkter Lynges Grøn rute Lynge bibliotek Mandag, onsdag og fredag kan du møde en bibliotekar på Lynge Bibliotek kl. 10-18. De samme dage kl. 9-10 og 18-21 samt lørdag og søndag kl. 9-21 kan biblioteket
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereDer er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark.
Forslag til naturparkplan for Naturpark Mølleåen 2017-2021 Høringssvar med forvaltningens bemærkninger Forslag til naturparkplanen har været i høring i otte uger i perioden 16. juni 12. august 2016. Kommunen
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 102 Lyø Lyø ligger i den sydvestlige del af Det Sydfynske Øhav ud for Horne Land. Øens vestlige og sydlige kyster ligger ud mod Lillebælt mens dens østlige og nordlige kyster
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 6 - GØRLØSE/SIGERSLEV LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE LANDSKABSKARAKTER Karakterområdet er et højtliggende landbrugslandskab som fremstår åbent og let bølget med mellemstore
Læs mereUDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup
UDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup Udarbejdet af Allerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforening som grundlag for en forhåndsdialog med lodsejere indenfor den foreløbige
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLandskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab
Landskabskarakterområde nr. 8 Ørsted Landbrugslandskab Delområde 8.1 Ørsted Kær Delområde 8.2 Morænelandskabet omkring Ørsted By Besigtigelse foretaget den 22. juni 2012 af Kirsten Bjerg, Søren Kepp Knudsen
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereOmråde 21 Skamstrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 21 Skamstrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereLandskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.
Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved
Læs mereKære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord
Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående
Læs mereBevaringsværdige bygninger
22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereSøgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mere10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab
178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer
Læs mereBoligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser
Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding
TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 forslag Nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 vedrørende nyt skovrejsningsområde ved Geding
Læs mereMåløv Aksen. Byens Netværk Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen
Måløv Aksen Byens Netværk 17.09.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Måløv Aksen og dens tilstødende byrum er et visionært projekt og et eksempel på, hvordan man kan løse en problemstilling, som
Læs mereAnsøgning vedr. vindmølleområde 1
Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereRanders - Neder Hornbæk
Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.
Læs mereLANDSKABSKARAKTERANALYSE
LANDSKABSKARAKTERANALYSE JUNI 2013 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 3 - FOUSING - VEJRUM - HJERM LANDBRUGSFLADE INDHOLD Landskabskarakteranalyse 3 Landskabets nøglekarakter Beliggenhed og afgrænsning Geologi Anvendelse
Læs mere