Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 0. Indholdsfortegnelse Specialet almen medicin Specialets historie Fagets udøvere Uddannelsespotentiale i specialet Beskrivelse af specialet Speciallægeuddannelsen i almen medicin praktisk opbygning Introduktionsstilling Hoveduddannelse Praksisansættelser Hovedvejleder Returdage til praksis Hospitalsafdelinger, generelt Hospitalsafdelinger, specifikt Specialespecifikt teoretisk kursus Tværfaglige kurser Forskningstræningsmodul Kompetencekrav, læringsstrategier og evalueringsstrategier Oversigt over de forskellige kompetenceområder Læsevejledning og definitioner Generel læsevejledning Definition af læringsstrategier Definition af læringsrammer Definition af evalueringsstrategier De 119 slutkompetencer, læringsstrategier og evalueringsstrategier.18 Rollen som professionel 18 Rollen som kommunikator...27 Rollen som leder, administrator og samarbejder 42 Rollen som sundhedsfremmer.. 48 Rollen som akademiker. 57 2

3 Rollen som medicinsk ekspert, overordnet.. 69 Rollen som medicinsk ekspert, medicin og neurologi. 71 Rollen som medicinsk ekspert, psykiatri og misbrug.. 92 Rollen som medicinsk ekspert, kirurgi og gynækologi..104 Rollen som medicinsk ekspert, børn..122 Rollen som medicinsk ekspert, øre-næse-hals 140 Rollen som medicinsk ekspert, øjne 146 Rollen som medicinsk ekspert, hud og seksuelt overførte sygdomme Obligatoriske teoretiske kurser Tværfaglige kurser Kursus i pædagogik Kursus i ledelse, administration og samarbejde Specialespecifikt teoretisk kursus Forskningstræningsmodul Figur 1: Skematisk oversigt over uddannelsens opbygning Bilag: Roller i uddannelsen 3

4 1.1. Specialet almen medicin Specialets historie Den almenmedicinske arbejdsmetode og de centrale værdier i faget går helt tilbage til Hippokrates. Faget almen medicin, som vi kender det i dag, udviklede sig dog først i begyndelsen af 1800-tallet. Dansk Selskab for Almen Medicin dannes i 1970, første Institut for almen medicin etableres i 1974 og faget anerkendes som et lægeligt speciale i Fagets udøvere Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Der er for tiden cirka 3600 alment praktiserende læger med ydernummer spredt ud over hele landet der er dog mulighed for at dele et ydernummer, så reelt er der flere læger som arbejder som alment praktiserende læger. Speciallæger i almen medicin kan også finde alternative beskæftigelser, fx som kommunallæger og lægekonsulenter Uddannelsespotentiale i specialet Uddannelseskapaciteten i specialet er for få år siden øget fra 104 uddannelsesstillinger/år til nu 180 stillinger. Der er planer om en yderligere øgning til ca. 230 uddannelsesstillinger/år for at modvirke en fremtidig stor mangel på alment praktiserende læger (pga. en skæv aldersprofil for specialets nuværende udøvere). P.t. er der i alle amter uddannelsespladser i såvel almen praksis som på hospitalsafdelinger svarende til de 180 stillinger/år og almen praksis arbejder nu på at sikre, at der er et tilstrækkeligt stort antal uddannelsespraksis til rådighed i forbindelse med en øgning i stillingsmængden og en øgning af uddannelsestiden i eget speciale. For tiden er der normeret 81 uddannelsesstillinger i Region Øst, 45 stillinger i Syd og 54 stillinger i Nord Beskrivelse af specialet Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. 4

5 Der kan opstilles en række karakteristika for specialet almen medicin: Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin med sin egen uddannelse, forskning, evidensbase og kliniske indhold og er et klinisk speciale inden for den primære sundhedstjeneste. Forhold der karakteriserer faget almen medicin : a) Er almindeligvis borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet, hvor alle helbredsproblemer uanset personens alder, køn, eller andre karakteristika behandles. b) Sikrer effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer ved koordineret behandling, samarbejde med andre sundhedsprofessioner i den primære sundhedstjeneste og ved at sikre hensigtsmæssig kontakt og samarbejde med specialister i det sekundære sundhedsvæsen. Fungerer som patientens advokat, hvor dette måtte være nødvendigt. c) Arbejder med en personcentreret tilgang, der både er rettet mod den enkelte, familien og lokalsamfundet. d) Anvender en særlig konsultationsproces, som skaber et personligt forhold over tid gennem en effektiv kommunikation mellem læge og patient. e) Er ansvarlig for kontinuiteten af behandlingen over tid defineret ud fra patientens behov f) Har en særlig beslutningsproces, der er bestemt af sygdommenes forekomst (prævalens og incidens) i lokalsamfundet. g) Tager sig samtidig både af akutte og kroniske sundhedsproblemer hos den enkelte. h) Tager sig af helbredsproblemer der i sin tidlige fase præsenterer sig ukarakteristisk, men som måske kræver umiddelbar intervention. i) Fremmer sundhed og velbefindende ved både relevant og effektiv indsats. j) Har et særligt ansvar for sundhedstilstanden i lokalsamfundet. k) Forholder sig til sundhedsproblemernes fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle dimensioner Speciallægeuddannelsen i almen medicin praktisk opbygning. Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen 5-årig: ½ års introduktionsstilling (I) og 4½ års hoveduddannelse (H) Introduktionsstilling Introduktionsstillingen udgøres af ½ års ansættelse i en godkendt uddannelsespraksis. Alle uddannelsessøgende har (eller bør have) et grundlæggende kendskab til specialet på forhånd, idet det sidste halve år af turnusuddannelsen er en praksisreservelæge-ansættelse i almen medicin. Introduktionsstillingen medfører således yderligere et halvt års erfaring i specialet. Formålet med introduktionsstillingen er følgende: - at den uddannelsessøgende opnår visse basale kompetencer (især inden for kommunikationsområdet og vedr. konsultationsprocessen) se beskrivelsen af kompetencekravene - at den uddannelsessøgende bliver sikker i sit specialevalg 5

6 Hoveduddannelse - at det vurderes om den uddannelsessøgende er egnet til specialet. De 4½ års ansættelser og ledsagende teoretisk uddannelse skal tilsammen sikre, at målbeskrivelsens kompetencer opfyldes, således at man efterfølgende kan nedsætte sig som alment praktiserende læge. Disse kompetencer skal erhverves via ansættelse ved: - almen praksis - kliniske sygehusafdelinger - evt. ved fokuserede almenmedicinske ophold ad fokuserede almenmedicinske ophold: Såfremt enkelte kompetencer helt eller delvist ikke kan opnås via ansættelse på et givet uddannelsessted kan der for den enkelte uddannelsessøgende arrangeres korte fokuserede ophold på andre uddannelsessteder. Under sådanne ophold er den uddannelsessøgende fortsat ansat ved sin stamafdeling eller stampraksis. Det forudsættes, at der er et specifikt program for det korte fokuserede ophold, og at opholdet aftales mellem hovedvejleder, den uddannelsessøgende og det uddannelsesgivende sted. Det skal understreges, at disse ophold kun vedrører de uddannelsessøgende, der ikke via normale ansættelser kan få opfyldt alle kompetencer i målbeskrivelsen En oversigt over uddannelsen fremgår af figur 1, de enkelte elementer af hoveduddannelsen skal her beskrives med flere detaljer: Praksisansættelser a. Ansættelse som Praksisamanuensis, fase 1 finder sted i en godkendt uddannelsespraksis her kaldet praksis A. Praksis A kan godt være identisk med den praksis, som den uddannelsessøgende var ansat i som Introduktions-amanuensis og måske også som Praksis-reservelæge. I mange tilfælde vil det dog være tilrådeligt, at disse tre ansættelser finder sted i mindst to forskellige praksis. b. Ansættelse som Praksisamanuensis, fase 2 finder sted i praksis A. Den uddannelsessøgende har igennem hele det mellemliggende hospitalsforløb kontakt med denne praksis via returdagene til praksis og via hovedvejlederen, der er tutorlæge i denne praksis. Praksis A kaldes også stam-praksis. c. Ansættelse som Praksisamanuensis, fase 3 finder sted i praksis B. For at gøre uddannelseslægens uddannelse og erfaringsgrundlag så bred som mulig må praksis B ikke være identisk med praksis A Hovedvejleder Tutorlægen i praksis A er hovedvejleder for den uddannelsessøgende gennem hele hoveduddannelsen. De interpersonelle forhold mellem den uddannelsessøgende og dennes hovedvejleder kan få stor indflydelse på uddannelsesforløbet og vejledningen i denne. Man bør derfor ved den praktiske allokering af uddannelsessøgende til de forskellige uddannelsespraksis i et amt sikre, at den uddannelsessøgende og tutorlægen har sagt god for den kobling! Returdage til praksis 6

7 I løbet af de 2½ års hospitalsansættelse arbejder den uddannelsessøgende i sin stampraksis 1-2 dage månedligt (minimum 1 dag månedligt). Formålet med disse returdage til praksis er: - at den uddannelsessøgende vedligeholder og opretholder sin almenmedicinske referenceramme - kunne følge patientforløb i praksis - at den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet - at den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospitalsansættelserne - at den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen og har uddannelsesorienterede samtaler med denne - at kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen - at evt. få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet Hospitalsafdelinger, generelt I målbeskrivelsens afsnit med kompetencekrav og tilhørende læringsstrategier fremgår det, at: - nogle mål opnås via ansættelse i almen praksis - nogle mål opnås via ansættelse på kliniske hospitalsafdelinger - nogle mål opnås ved ansættelse i såvel praksis som på hospital - nogle mål opnås som et resultat af en samlet uddannelsesindsats fra såvel almen praksis som hospitalsafdelinger Med udgangspunkt i kompetencekravene i målbeskrivelsen og uddannelsespotentialerne på de forskellige afdelinger sammensættes hospitalsdelen på maksimalt 30 måneder således, at den uddannelsessøgende kan opnå de opstillede mål, der relaterer sig til sygehusansættelser, via ansættelser på disse hospitalsafdelinger. I de enkelte amter må uddannelseskoordinatorer i almen medicin (almen medicinske uddannelseskoordinatorer, postgraduate kliniske lektorer o.a.) sammen med sygehusafdelinger og forvaltninger sammensætte de 30 måneder således, at det samlede hoveduddannelsesforløb sikrer målopfyldelsen. Her kan fokuserede almenmedicinske ophold også vise sig nødvendige. Uddannelsesplanen for den enkelte uddannelsessøgende er i sidste instans med til at sikre at det konkrete uddannelsesforløb fører frem til målopfyldelse Hospitalsafdelinger, specifikt Nedenstående afdelingstyper anbefales at indgå i hoveduddannelsen. For at facilitere den praktiske sammensætning af uddannelsesblokkene anføres vejledende tidsangivelser for de enkelte ansættelser: Kirurgiske specialer: Intern medicin: Pædiatri: Gynækologi/obstetrik: 4 6 mdr. (fokuseret ophold på ortopædkirugisk afdeling/skadestue kan være aktuel) mdr. 4 6 mdr. 4 6 mdr. 7

8 Psykiatri 4-6 mdr. Samlet hospitalsansættelse udgør dog maksimalt 30 mdr. Lokale forhold vedr. uddannelsespotentiale og patientsammensætning skal som ovenfor beskrevet medinddrages, når blokkene sammensættes. Fx kan nogle af målene inden for luftvejssygdomme og allergiske lidelser opnås både på intern medicinske afdelinger og på pædiatriske afdelinger Specialespecifikt teoretisk kursus I hver af de 3 uddannelsesregioner (Nord, Syd og Øst) udbydes der specialespecifikke kurser i almen medicin, som består af elementerne a, b og c, se nedenfor. I hver region etableres et udvalg, hvis opgave det er at planlægge og samordne denne teoretiske undervisning. Udvalget består af 1. én eller flere amtslige uddannelseskoordinatorer fra regionen (AMU er og/eller postgraduate kliniske lektorer) 2. lederen af det teoretiske kursus i almen medicin i regionen. a. Det specialespecifikke teoretiske kursus (regionalt) består dels af en A-del på anbefalet 8 dage, der ligger medens den uddannelsessøgende er Praksisamanuensis, fase 1 og af en B-del anbefalet på 18 dage, der afholdes svarende til Praksisamanuensis, fase 2 og 3. Se detaljeret beskrivelse af kursus i afsnit 5.2. b. Temadage (amtslige): desuden afholdes temadage i de enkelte amter for de specialeuddannelsessøgende i almen medicin. Det drejer sig om hele eller halve dage, der arrangeres af de lokale almenmedicinske uddannelseskoordinatorer (AMU er og/eller postgraduate kliniske lektorer). Formålet med disse dage er : at give teoretisk undervisning - i samarbejde med den regionale kursusleder for det specialespecifikke kursus - svarende til anbefalet 9 kursusdage under hele forløbet. Fordelt på 1 dag eller 2 halve dage pr. 6 mdr. Emnerne er fokuseret om områder, hvor lokale forhold har indflydelse på diagnostik, behandling og samarbejde uddannelse med fokus på det lokale samarbejde, de lokale samarbejdspartnere og samarbejdsrelationer lokal netværksdannelse mellem de uddannelsessøgende. Netværksdannelsen er nyttig både i løbet af uddannelsen og efter fuldført uddannelse. c. Supervisionsgrupper: deltagelse i sådanne (fx Balint- metoden) i amtsligt regi. Dette finder typisk sted som kvarte / halve eftermiddage. Deltagelse i sådanne grupper foregår som minimum i Praksisamanuensis, fase 3-tiden Tværfaglige kurser a. Det tværfaglige kursus i kommunikation forudsættes fuldført som led i turnusuddannelsen. 8

9 b. Det tværfaglige kursus i pædagogik består af et lærings-modul, som afholdes på turnusniveau og af et vejlednings-modul på 2 dage, som afholdes medens den uddannelsessøgende typisk er I- læge (for nogle uddannelsessøgendes vedkommende måske forinden I-stillingen tiltrædes eller umiddelbart efter afsluttet I-stilling). Se endvidere afsnit 5.1. c. Det tværfaglige kursus i ledelse, administration og samarbejde indeholder i alt 10 dages undervisning: 2 dage er placeret i I-stillingen og i alt 3 moduler á henholdsvis 3, 1 og 4 dage er placeret i hoveduddannelsen. Se endvidere afsnit Forskningstræningsmodul Det 12 ugers forskningstræningsmodul er nærmere omtalt i afsnit 5.3. Forskningstræningen tilrettelægges specialespecifikt dog med mulighed for at kunne medinddrage vejledere fra øvrige specialer såfremt projektemnet tilsiger dette. Forskningstræningsmodulet planlægges og afvikles i tæt samarbejde de tre almenmedicinske universitetsinstitutter og de almenmedicinske forskningsenheder og miljøer. 9

10 2.1. Oversigt over de forskellige kompetenceområder Den praktiserende læges 7 roller: Rollen som professionel Rollen som kommunikator Rollen som leder/administrator * Rollen som samarbejder * Rollen som sundhedsfremmer Rollen som akademiker Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi psykiatri og misbrug kirurgi og gynækologi børn øre-næse-hals øjne hud og seksuelt overførte sygdomme *) Disse roller beskrives samlet 10

11 2.2. Læsevejledning og definitioner Generel læsevejledning Det er minimumskompetencer! I afsnit 2.3 findes beskrivelsen af de minimumskompetencer, lægen skal have erhvervet sig ved endt speciallægeuddannelse i almen medicin. Det skal understreges, at det er minimumskompetencer. Uddannelseslægen må gerne kunne mere, men mestrer lægen ikke de nævnte kompetencer, er kravene til uddannelsen ikke opfyldt. Det er repræsentative kompetencer! Herved forstås, at specialet almen medicin er andet og mere end de oplistede kompetencer. Har man via det beskrevne uddannelsesforløb opnået alle de oplistede kompetencer, har man helt sikkert også opnået en hel række andre vigtige kompetencer (som blot ikke er beskrevet i denne målbeskrivelse af volumenmæssige årsager). De oplistede krav må således opfattes som kernekompetencer og repræsentative kompetencer. 7 roller Den praktiserende læge har 7 roller. Rollen som professionel, som kommunikator, som leder/administrator, som samarbejder, som sundhedsfremmer, som akademiker og rollen som medicinsk ekspert. Hver enkelt rolle kræver specifikke kompetencer men rollerne er flere steder overlappende, fordi flere roller kræver mestring af de samme kompetencer. NB! Rollen som leder/administrator beskrives sammen med rollen som samarbejder. Begrebskort For hver rolle og for rollerne indbyrdes er der udformet et begrebskort. Disse kort kan hurtigt give et indtryk af landskabet inden for den enkelte rolle. Hvilke forhold er vigtige at kende til i denne rolle? Hvordan spiller forhold og faktorer sammen inden for dette felt? Og hvilke kompetencer skal erhverves inden for denne rolle? Begrebskortet viser i hvilken sammenhæng kompetencerne skal læres og gør mængden af mål overskuelig. Tidsramme for kompetenceopnåelse For syv af kompetencerne gælder, at de skal være erhvervet ved afslutningen af introduktionsstillingen disse kompetencer er mærket I. Det drejer sig om kompetencerne # 1, 2, 9, 16, 26, 34 og 45. For de øvrige kompetencer gælder, at de skal erhverves i hoveduddannelsen og kompetencerne skal alle være erhvervet ved hoveduddannelsens afslutning. Den skematiske opstilling af kompetencekravene Efter beskrivelsen af begrebskortet følger beskrivelsen af de kompetencer, der skal erhverves inden for den enkelte rolle. Kompetencerne er delt ind i - Mål, der beskriver det overordnede mål, som lægen vil blive evalueret på. - Konkretiserede mål, der beskriver på hvilken måde målet skal forstås. - Læringsrammer, der beskriver hvor kompetencen kan læres. 11

12 - Læringsstrategier, der beskriver hvordan kompetencen kan læres og for visse mål angives tillige mulige Læringsrammer i kursiv, der beskriver, hvor kompetencen kan læres, hvis ikke det fremgår entydigt. - Evalueringsstrategier, der angiver hvordan det kan evalueres, om kompetencen er erhvervet. Målene er overvejende praktiske kliniske mål, men for enkelte mål er minimumskravet, at lægen har en viden eller en forståelse inden for området. Dette fremgår tydeligt af både mål og konkretiserede mål Definition af læringsstrategier For læringsrammerne almen praksis og sygehusafdeling er angivet mulige læringsstrategier. De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, og for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier som hovedregel anvendes - dog gælder denne læsevejledning: er der mellem to læringsstrategier anført og skal begge metoder anvendes; er der mellem to læringsstrategier anført og/eller kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder; er der anført eller anbefales kun den metode anvendt. De anvendte begreber er defineret nedenfor. Varetagelse af praktisk arbejde kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx Konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram. Det kan dog også være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitetsudvikling. Den åbne portefølje er den åbne del af porteføljen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af - uddannelsesplan - uddannelsesstedet og en vurdering af dette - klinisk vejledning og supervision - klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb - læreprocesserne samt af - logbogen - Læringsdagbogen/den private portefølje er den del af porteføljen, der fungerer som læringsdagbog til uddannelseslægens personlige brug Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere - refleksion over patientforløb - refleksion over uddannelsesforløb - refleksion over læringsprocesser og deres betingelser i klinikken - evalueringsskema for uddannelsesforløb og uddannelsessted Refleksion over egen arbejdspraksis betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i portefølje både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler. 12

13 Observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis er det begreb, der kommer tættest på mesterlæreprincippet en-til-en vejledningen og demonstrationen under arbejdet med henblik på at den uddannelsessøgende dernæst overtager arbejdsfunktionen med større og større selvstændighed Definition af læringsrammer De mulige læringsrammer er angivet: refererer både til det daglige arbejde i klinikken, vagtlægearbejde samt det eksisterende uddannelsesmiljø. Teoretisk kursus refererer til det specialespecifikke teoretiske kursus. Andre kurser specificeres. Sygehusafdelinger refererer dels til det daglige arbejde dels til uddannelsesmiljøet. Afdelingstype er kun specificeret, hvis målet kun kan nås på en bestemt type afdeling Definition af evalueringsstrategier Disse strategier skal som hovedregel betragtes som ligestillede muligheder, og hvor der er anført mere end én evalueringsstrategi, skal evalueringen altså ikke nødvendigvis omfatte alle de anførte. Der gælder her følgende læsevejledning: er der mellem to evalueringsstrategier anført og skal begge metoder anvendes; er der mellem to evalueringsstrategier anført og/eller kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder; er der anført eller anbefales kun en metode anvendt. De anvendte begreber er defineret nedenfor: Vurdering af opgaver Dette kan omfatte uddannelseslægens gennemgang af specifikke opgaver sammen med tutor/vejleder såsom: Henvisninger, attester, patientforløb, kvalitetssikring (kontrol/kalibrering af instrumenter) case præsentation fremlæggelse af patientforløb, video, litteraturgennemgang ved konference. Vurdering af porteføljeoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af porteføljen. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om lovgivningen omkring provokeret abort, viden om begreber som compliance og mestring og viden om klimakteriets fysiologi og udtryksformer. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være elementer fra porteføljen. 13

14 Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback - direkte (tutor er flue på væggen ). - indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser og evt. vurdering af opgaver. Patientevalueringer Denne evalueringsstrategi er nævnt enkelte steder. Når validerede redskaber foreligger til brug i almen praksis, bør disse indarbejdes i målbeskrivelsen. 14

15 15

16 16

17 Begrebskort: Den praktiserende læges 7 roller Begrebskortet viser, at lægen som person rummer både en professionel del og en privat del. Men disse to dele er i evig udveksling og aldrig i et statisk forhold. Refleksion og selvudvikling bestemmer, hvor stor en del af hele personen, der udgøres af det private, og hvor stor en del det professionelle fylder. Det professionelle rummer elementer af alle rollerne rollen som samarbejder, kommunikator, leder/administrator, akademiker, sundhedsfremmer og medicinsk ekspert. Det optimale er en sund balance mellem det professionelle og det private. Hvis det professionelle udgør for stor en del af personen, risikeres udbrændthed hvis det udgør for lille en del risikeres faglig inkompetence. Begrebskort: Lægen med rygsæk For at nære refleksion og selvudvikling som redskab til kompetenceudvikling, er det nødvendigt at se på lægens rygsæk: I sit arbejde bærer lægen på en rygsæk, som indeholder forskellige former for viden (teoretisk, tavs, praktisk viden) samt færdigheder, holdninger, værdier, lægens personlighed og et opnået niveau af professionalisme. For at udvikle kompetenceniveauet er det nødvendigt, at lægen i enhver klinisk situation er bevidst om og handler ud fra denne bevidsthed om egne faglige og personlige grænser. Indholdet i rygsækken ændres med tiden ved denne refleksion og selvudvikling. Når lægen tillader og er opmærksom på denne kontinuerte læring, betyder det, at lægen i den enkelte situation er i stand til at handle optimalt, hvilket også omfatter færdigheden at kunne bede om hjælp, faglig eller personlig vejledning, supervision eller anden faglig støtte til arbejdet. Ud over rygsækkens indhold er lægens arbejde altid påvirket af organisation, fysiske rammer, overenskomster samt love og forordninger. 17

18 Begrebskort: Rollen som professionel Begrebskortet viser lægen som person opdelt i privatpersonen (øverst) og rollen som professionel (nederst). Grænsen mellem de to roller er flydende. Refleksion og selvudvikling er med til at definere grænsen mellem de to dele af personligheden og giver med tiden lægens personlige profil som speciallæge i almen medicin. Kunst, kultur, fritidsliv og andet påvirker hele personligheden også den professionelle del. Overordnet for rollen som professionel gælder det, at denne rolle er basis for alle de andre roller, således at de elementer, der indgår i den professionelle, er nødvendige for, at de øvrige roller kan udtrykkes/erhverves. 18

19 Individualisering I # 1 Kunne rådgive og vejlede på individniveau Skal kunne individualisere vejledning og rådgivning, og angive forskellen på de to begreber Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse Skal kunne individualisere patientbehandling efter den patientcentrerede metode 19

20 Tillid I # 2 Kunne skabe tillid Kunne skabe et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse og Redegøre for betydningen af kontinuitet i patientbehandlingen Vejledersamtale 20

21 Værdier # 3 Kunne agere i forhold til de centrale værdier inden for almen medicin Kunne anvende kontinuiteten i patientbehandlingen Kunne vedligeholde et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen Varetagelse af praktisk arbejde, og Besøg af/hos lab.-konsulent, og Observation af tutors/vejleders arbejde, og Refleksion over egen arbejdspraksis, og Vurdering af porteføljeoptegnelser, og/eller Ud fra faglige og samfundsøkonomiske forhold kunne visitere patienten til optimal behandling Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Teoretisk kursus Struktureret kollegial bedømmelse Kunne være tovholder/nøgleperson, herunder lede et patientforløb og kunne reagere adækvat på abnorme svar på parakliniske undersøgelser. Kunne sikre kvalitetsudvikling i daglig praksis 21

22 Anmeldelsespligt # 4 Kunne handle ud fra regler om anmeldelsespligt / ubderretningspligt Kunne anmelde: arbejdsbetinget lidelse/ulykke lægemiddelbivirkning anmeldelsespligtige sygdomme Udformning af attester vedr. arbejdsbetinget lidelse/ulykke, lægemiddel-bivirkning, anmeldelsespligtige sygdomme, og Gennemgang af tilfælde med omsorgssvigt, og Varetagelse af praktisk arbejde Vurdering af attester og Struktureret kollegial bedømmelse Kunne foretage underretning af: tilfælde med omsorgssvigt Teoretisk kursus Sygehusafdelinger 22

23 Etik og tavshedspligt # 5 Kunne forholde sig til etiske problem-stillinger i den kliniske hverdag Kunne håndtere situationer med konflikt mellem patientens autonomi og lægens retssikkerhed Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Samlet vurdering Kunne overholde den lægelige tavshedspligt Portefølje, og Læringsdagbog, og/eller Kunne behandle patienten respektfuldt i undervisningssituationen Gruppediskussion med andre uddannelseslæger, og/eller Kunne håndtere dilemmaet mellem rollerne som patientens advokat, sundhedsvæsenets ressourceforvalter og som klinisk forsker Undervisning af andre, og/eller Rollespil Kunne håndtere tvang i behandlingen Teoretisk kursus Sygehusafdelinger Kunne håndtere medvirken i politiets efterforskning 23

24 Katalysator # 6 Kunne virke som katalysator i mødet med patienten Kunne håndtere skismaet mellem den ideale og den mulige behandling i det enkelte patientforløb Kunne håndtere manglende compliance Varetagelse af praktisk arbejde, og Observation af tutors/vejleders arbejdspraksis, og Portefølje, og Læringsdagbog Vurdering af porteføljeoptegnelser, eller Refleksion over egen arbejdspraksis, eller Struktureret kollegial bedømmelse Sygehusafdelinger 24

25 Profil rollemodel # 7 Kunne udforme en personlig profil som speciallæge i almen medicin Kunne anvende løbende refleksion under uddannelsesforløbet Kunne beskrive egne stærke/svage sider Kunne anvende forskellige metoder til afdækning af egne læringsbehov (for eksempel audit, refleksion, critical incident) Portefølje, og Læringsdagbog, og Gruppediskussion med uddannelsessøgende læger, og Udformning af personlig læreplan, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Vurdering af personlig uddannelsesplan, og/eller Vurdering af logbogsoptegnelser, og/eller Struktureret kollegial bedømmelse, og/eller Refleksion over egen arbejdspraksis Skal kunne håndtere patientkrav ud fra faglige kriterier Kunne håndtere at være rollemodel Kunne planlægge et uddannelsesforløb ud fra viden om egen læringsstrategi, udvælgelse og vurdering af uddannelsestilbud samt viden om implementeringsstrategier Kunne registrere egne uddannelsesaktiviteter Observation af tutors/vejleders arbejdspraksis, og Dialog med tutorlæge om anvendelighed af praksis historie i forhold til egne praksisovervejelser, og/eller Rollespil Sygehusafdeling Teoretisk kursus Kunne beskrive praksis historie 25

26 Strategi # 8 Have en strategi til at håndtere truet professionalisme Kunne håndtere nær gået galt hændelser Læringsdagbog, og Kontakt til kollegiale netværk, og Refleksion over egen arbejdspraksis Kunne håndtere klagesager Gennemgang af konkrete klagesager, for eksempel årsberetningen fra Patientklagenævnet, og Kunne håndtere trusler Gennemgang af nær gået galt hændelser, tutors og egne 26

27 Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles for lægen og patienten er, at de hver især er under indflydelse af forskellige psykosociale og kulturelle sammenhænge, og at de har individuelle livshistorier og værdigrundlag. Dette påvirker kommunikationen. Unikt for patienten er de forskellige tilstande, som kommunikationen tager udgangspunkt i; akutte, kroniske, livstruende tilstande; psykiske lidelser og eksistentielle problemer eller kriser; misbrug eller den uafklarede tilstand. I rummet mellem læge og patient er mødet i konsultationen. I dette rum ligger kravene til kompetencerne i lægens rolle som kommunikator. Den vanskelige samtale er således i rummet mellem læge og patient og ikke en egenskab ved patienten. Det ressourcekrævende møde har mange ansigter her 27

28 eksemplificeret ved patienter, der af lægen opleves som krævende, vrede eller måske ydmyge; patienter der kommer hyppigt, er overbekymrede eller går fra konsultationen med uopfyldte forventninger. Bag mødet i konsultationen er fastlagte rammer i form af lovgivning, overenskomst og samarbejdspartnere. Disse forhold påvirker både måden lægen kommunikerer på og de forhold der er for kommunikationen i almen praksis. Disse fastlagte rammer giver bl.a. forskellige kontaktformer - eksempelvis mødet i konsultationen, telefonkonsultationer, sygebesøgene, vagtlægebesøg etc. Rammerne giver også specielle former for ydelser eksempelvis forebyggende konsultationer. Kontaktformer og ydelser, der stiller forskellige krav til lægens rolle som kommunikator. 28

29 Grundlæggende kommunikation I # 9 Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne skabe (sammen med patienten) en fælles ramme for håndteringen af patientens problem I mødet med pt. skal lægen kunne: vise lydhørhed vise åbenhed vise respekt mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikationsformer (inkl. verbale og nonverbale) mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikations-teknikker (inkl. forskellige former for spørgeteknik) Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Refleksion over egen arbejdspraksis og Struktureret kollegial bedømmelse 29

30 Samfundsmæssige forhold og kommunikation # 10 Redegøre for betydningen af såvel individuelle som samfundsmæssige forholds indflydelse på læge-patientkommunikationen samt på symptompræsentationen Kunne angive psykosociale og kulturelle forholds betydning for kommunikationen Kunne redegøre for, at såvel lægens som patientens livshistorie og værdigrundlag har betydning for kommunikationen Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Vejledersamtale, og Struktureret kollegial bedømmelse, og/eller Vurdering af Porteføljeoptegnelser, og/eller Refleksion over egen arbejdspraksis Kunne kommunikere med alle patienter uanset socialgruppe Observation af tutorlægens arbejdspraksis, og Simulerede patienter Kunne gennemføre konsultationer med patienter med anden kulturel baggrund end lægens egen Hospital Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Kunne agere ud fra viden om kulturelt betingede loyalitetskonflikter somatisering i mødet med anden kultur Kunne gennemføre med samtaler der kræver tolkebistand 30

31 Forskellige kontaktformer # 11 Kunne håndtere de forskellige kontaktformer i almen praksis Kunne gennemføre adækvat kommunikation inden for de givne tidsrammer Specielt for sygebesøg: kunne håndtere den ændrede rollefordeling som følger af at konsultationen foregår i patientens hjem Specielt for telefonkonsultationer: være bevidst om og i rådgivningen tage højde for de begrænsninger der ligger i telefon-samtalen. Udføre sygebesøg, og Deltage i lægevagt, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Observation af tutorlæges arbejdspraksis, og/eller Portefølje I-II, og/eller Simulerede patienter Vurdering af Logbogsoptegnelser eller Refleksion over egen arbejdspraksis eller Struktureret kollegial bedømmelse Specielt for lægevagt: kunne vise målrettethed i vurdering og behandling i den akutte tilstand under hensynstagen til adækvat kommunikation Teoretisk kursus 31

32 Det gentagne møde # 12 Kunne håndtere mødet med den kronisk syge den alvorligt syge/terminale den psykiatriske den kriseramte den uafklarede den misbrugende Fælles for disse møder er at lægen skal kunne redegøre for muligheder for personlig støtte og supervision, have erfaring med personlig kollegial støtte Lægen skal kunne redegøre for, at det gentagne møde kan udløse stemninger hos lægen såsom magtesløshed, tristhed, irritation, vrede m.m. redegøre for betydningen af at inddrage patientens netværk og sociale liv i kommunikationen redegøre for de behov patientens nærmeste netværk har som konsekvens af patientens situation Varetagelse af praktisk arbejde, og Gruppediskussion med andre uddannelseslæger, og Rollespil, og/eller Simulerede patienter, og Portefølje, og Læringsdagbog og hospitalsafdelinger Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Vejledersamtale og Vurdering af porteføljeoptegnelser eller Struktureret kollegial bedømmelse eller Refleksion over egen arbejdspraksis 32

33 Kommunikation med specielle patienter # 13 Kunne håndtere kommunikation med specielle patienter I mødet med den psykiatriske patient: kunne fastholde egne fysiske og psykiske grænser I mødet med den kriseramte patient: redegøre for og have forståelse af, at mødet aktiverer lægens egne følelser Varetagelse af praktisk arbejde, og Rollespil, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Struktureret kollegial bedømmelse og Vurdering af porteføljeoptegnelser I mødet med den diagnostisk uafklarede patient: kunne rumme den faglige usikkerhed I mødet med den misbrugende patient: redegøre for at der i kommunikationen med misbrugere kan være en øget risiko for manipulation Observation af tutors/vejleders arbejdspraksis Sygehusafdelinger Teoretisk kursus eller Refleksion over egen arbejdspraksis eller Vejledersamtale 33

34 Afbrudt patientkontakt # 14 Kunne håndtere afbrydelser i patientkontakten Kunne opretholde adækvat kommunikation med patienten på trods af afbrydelser Kunne prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver og kunne formidle prioriteringen til patienterne og det øvrige praksispersonale Mentalt kunne mestre omstillingen i forhold til ikke planlagte opgaver Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og/eller Rollespil Hospitalsafdelinger Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Struktureret kollegial bedømmelse eller Vurdering af Porteføljeoptegnelser eller Refleksion over egen arbejdspraksis 34

35 Kommunikation med børnefamilier # 15 Kunne tale med og rådgive børn og familie Kunne vurdere kontakten mellem barn, familie og læge Praktisk arbejde, og Logbog, og Samlet vurdering og Kunne tilpasse dialogen til barnets og familiens forudsætninger. Herunder skønne over, hvornår barnet kan tages med på råd Læringsdagbog, og Selvstudium Observation Kunne hjælpe med at tolke/oversætte helbredsinformationer Pædiatrisk afdeling Teoretisk kursus Kunne skabe rammer for tryg kommunikation 35

36 36

37 Begrebskort: Rollen som leder, administrator og samarbejder Begrebskortet viser, at det centrale element også i denne rolle er læge-patientmødet. ligner på store områder de øvrige dele af sundhedsvæsenet, men adskiller sig på væsentlige forhold. Det røde hus er en illustration af en af disse forskelle: Den praktiserende læges rolle som leder, administrator og samarbejder omfatter også det selvstændige erhverv. Virksomheden er en lille enhed, med uselekteret adgang. Hegnet omkring huset viser, at rollen også omfatter gatekeeperfunktionen (ledvogterfunktionen) i forhold til det øvrige sundhedsvæsen; det er vigtigt, at det er de rigtige patienter, der holdes inden for huset og følges eller behandles i almen praksis, ligesom det er vigtigt, at det er de rigtige patienter, der henvises til behandling andre steder i sundhedsvæsenet. De omgivende huse viser, at gatekeeperfunktionen fordrer et stort samarbejdsfelt udover sundhedsvæsenet med utallige andre organisationer og institutioner. Men at være selvstændig kræver også en intern organisation af virksomheden; ledelse, praksisdrift og administration. Ledelsesfunktionen er illustreret med den grønne farve og rummer både det interne samarbejde i den enkelte virksomhed samt forholdet til det kollegiale hus, der rummer forskellige muligheder for hjælp til løsning af problemer. Overordnet mål for rollerne som leder/administrator/samarbejder. Flere af rollernes elementer kan ikke beskrives i direkte forhold til patienternes forskellige henvendelsesårsager. Men er den praktiserende læge ikke i stand til at sætte disse fornødne rammer for ledelse, administration og samarbejde, er det ikke muligt at indgå i eller etablere en praksis. Kompetencerne inden for disse roller skal således betragtes som en uundværlig strukturel del af rammen for patient-læge-mødet. Men samtidig en del af indholdet i den patientcentrerede konsultation; kompetencerne til i samarbejde med patienten at tilrettelægge en plan for håndtering af patientens henvendelsesårsag, eventuelt i samarbejde med andre dele af sundhedsvæsenet eller andre myndigheder og institutioner. 37

38 Samarbejde internt i praksis I # 16 Kunne indgå i samarbejdet internt i praksis Kunne etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til patienter, klinikpersonale og kolleger Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Struktureret kollegial bedømmelse Kunne medvirke til at udnytte klinikkens menneskelige ressourcer i patientbehandlingen og klinikdriften 38

39 Samarbejde og ledelse internt i praksis # 17 Konkretiserede mål Læringsrammer Evaluering Kunne håndtere samarbejde og ledelse internt i praksis med - patienterne - personale - uddannelseslæger - kolleger incl. vikarer Redegøre for formål med og indhold af medarbejderudviklingssamtaler Redegøre for formål med og indhold af information fra praksis til patienterne Deltage i praksismøder og have været leder af ét (1) møde, og Udarbejde oplæg om ét (1) samarbejdsemne, og Dialog om informations-materiale og kontrakter vedrørende samarbejde. Forslag til punkt i folder/hjemmeside, og Struktureret kollegial bedømmelse og Vejledersamtale og/eller Vurdering af porteføljeoptegnelser Redegøre for principper i samarbejdsaftaler og kontrakter Portefølje, og Læringsdagbog, Redegøre for indholdet i de kollegiale vedtægter for læger Selvstudium, og Gennemgang af eksisterende aftaler i egen praksis samt gennemgang af lokale og centrale vedtægter Teoretisk kursus 39

40 EDB # 18 Kunne anvende edb som arbejdsredskab Redegøre for edb-sikkerhed, for eksempel backup og antivirus Redegøre for muligheder for udlægning af information om egen praksis på internettet Kunne anvende relevante hjemmesider Selvstudium, og Uddrage information fra andres hjemmesider for praksis (IT baseret informationssøgning) samt formidling til tutorlæge og øvrige personale om fund, og Case-baseret-læring (specifikke patientrelaterede opgaver eksempelvis vedrørende udlandsvaccinationer), og Struktureret kollegial bedømmelse og Vejledersamtale og/eller Vurdering af opgaver og formidling Kunne anvendelsen af journal, recept, henvisninger, tidsstyring, regnskab på ét edb-system for praksis Varetagelse af praktisk arbejde Sygehusafdelinger Teoretisk kursus 40

41 Bogføring # 19 Kunne redegøre for almindelige bogføringsregler Redegøre for: regler for bogføring indtægter i almen praksis omkostninger i almen praksis Selvstudium, og Undervisning v/tutor, og Deltage i regnskabsføring for en måned Refleksion over egen arbejdspraksis og Vejledersamtale Kunne foretage regnskabsføring Teoretisk kursus 41

42 Praksisdrift # 20 Kunne deltage i den almindelige drift af praksis Kunne angive indkøbsmuligheder af medicin, praksisartikler, herunder etablering af egen lægetaske Kunne anvende principperne for hygiejne i praksis Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Med udgangspunkt i lokale forhold kunne skaffe sig baggrundsviden for at kunne vurdere hvilke ydelser man vil tilbyde og skaffe instrumentarium og fysiske rammer herfor Have udviklet procedurer/instruks for håndtering af akutte medicinske og kirurgiske tilstande, herunder anafylaksiberedskab og kunne etablere i.v.-adgang Redegøre for gældende overenskomster vedrørende praksisdrift og deres betydning for planlægning af det daglige arbejde Pakning af lægetaske (praktisk analyse-opgave), og Udarbejdelse af forløbsbeskrivelse for 1 akut kirurgisk og 1 akut gynækologisk patientforløb Teoretisk kursus Sygehusafdeling Redegøre for lægens ansvar for forsikring af patient, læge og praksis Redegøre for lægens ansvar for personalepleje, specielt betydningen af velfungerende arbejdsmiljø Kunne give relevant feedback til kolleger og praksispersonale 42

43 Samarbejde med sygehusvæsenet # 21 Kunne håndtere samarbejdet med sygehusvæsenet Kunne redegøre for sygehusvæsenets ydelser lokalt /nationalt Varetagelse af praktisk arbejde, og Udformning af henvisninger, og Struktureret kollegial bedømmelse og Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis og sygehusvæsen Kunne redegøre for principperne for det samarbejde, der skal til for at opnå et godt patientforløb Kunne formulere en grundig problemorienteret henvisning og informere patienten om procedurer og forholdsregler Logbog I-II, og Selvstudium, og Analyse af tre patient-forløb Sygehusafdelinger Feedback ved praksispersonale og andre samarbejdspartnere og Vejledersamtale og Vurdering af porteføljeoptegnelser og/eller Patientevaluering og/eller Kunne reflektere over epikriser og notater fra ambulante forløb og planlægge det det videre patientforløb Refleksion over egen arbejdspraksis 43

44 Samarbejde med praktiserende speciallæger # 22 Kunne samarbejde med praktiserende speciallæger Redegøre for praktiserende speciallægers ydelser Varetagelse af praktisk arbejde, og Udformning af henvisninger, og Vejledersamtale og Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis og speciallægepraksis Portefølje, og Læringsdagbog, Vurdering af porteføljeoptegnelser og Kunne vurdere principperne for det samarbejde, der skal til for at opnå et godt patient-forløb. Kunne formulere en grundig problemorienteret henvisning Og informere patienten om procedurer og forholdsregler Selvstudium, og Analyse af tre patientforløb, og Besøg hos praktiserende speciallæge, og/eller Fællesmøde mellem praktiserende speciallæger, uddannelses- og tutorlægerne om samarbejde Struktureret kollegial bedømmelse og/eller Patientevaluering og/eller Feedback ved praksispersonale og andre samarbejdspartnere Kunne reflektere over epikriser og notater fra ambulante forløb og planlægge det videre patientforløb Sygehusafdelinger Teoretisk kursus og/eller Refleksion over egen arbejdspraksis 44

45 Selvstændig erhvervsdrivende # 23 Kunne være selvstændigt erhvervsdrivende, hvori indgår arbejdsgiverfunktion og ledelsesfunktion Redegøre for: - ledelsesprincipper - personaleforhold - ansættelse - uddannelse af personale - udvikling af personalepolitik - konflikthåndtering - arbejdsgiverrettigheder og pligter Have erfaring med arbejdspladsvurdering Udfyldelse af arbejdspladsvurderingsskema, og Gennemgang af seneste interessent og købskontrakter, evt.: gennemgang af standardkontrakter fra P.L.O., og Udforme en personale-instruks, og Varetagelse af praktisk arbejde Teoretisk kursus Struktureret kollegial bedømmelse og Vejledersamtale og/eller Vurdering af opgaver og/eller Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne strukturere egen arbejdsdag Kunne udforme en instruks for en personaleopgave Redegøre for: - forhold vedrørende køb og salg af praksis - begreber og regler om sikkerhedsorganisationen - principper for uddelegering af kompetence til personale 45

46 Samarbejde med kommunale/ amtskommunale myndigheder # 24 Kunne samarbejde med kommunale/amtskommunale myndigheder, institutioner og medarbejdere Redegøre for: - kommunens og amtets struktur, institutioner og funktioner - relevant lovgivning på det sociale område Kunne indgå i relevante samarbejdsrelationer og anvende både skriftligt og mundtligt kommunikation i det socialt-lægelige samarbejde. Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Analyse af et patientforløb med specielt fokus på de tværfaglige aspekter, og Konference med hjemme-pleje, hjemmesygeplejerske omkring en enkelt patient, og Vejledersamtale og Struktureret kollegial bedømmelse og Vurdering af porteføljeoptegnelser og/eller Patientevaluering Redegøre for, at patienten er midtpunktet i det socialt-lægelige samarbejde Deltage i teammøder Teoretisk kursus Tværfaglige kursus og/eller Feedback fra samarbejdspartnere Kunne indgå i tværfaglige teammøder og tværfagligt samarbejde. 46

47 Samarbejde med lokale samarbejdspartnere # 25 Kunne etablere samarbejde med lokale samarbejdspartnere Redegøre for: lokale samarbejdspartnere udover primærkommunen Udfærdige de relevante attester, og Portefølje, og Vejledersamtale og Læringsdagbog, og/eller Vurdering af porteføljeoptegnelser Redegøre for: arbejdsmarkedsforhold, AF, A-kassesystem, lovgivning og relevante attester Udforme et kort over lokale samarbejdspartnere, og/eller Foredrag i lokalsamfundet og/eller Vurdering af opgaver eller Redegøre for: lægens placering i lokalsamfundet Teoretisk kursus Struktureret kollegial bedømmelse eller Refleksion over egen arbejdspraksis 47

48 Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb eller motiverende samtale. Ved vejledning forstås den generelle information lægen kan give omkring denne type af problemer. Ved rådgivning forstås den personspecifikke information, som gives til hver enkelt patient. Alle lægens handlinger inden for rollen som sundhedsfremmer hviler på et pædagogisk fundament. Handlingerne bevirker også udadrettede aktiviteter såsom undervisning i lokalområdet, informationsmateriale i venteværelset - og kan medføre primær forebyggelse. 48

49 Børnevaccinationer I # 26 Konkretiserede mål Læringsrammer Evaluering Kunne udføre børnevaccinationer Kunne redegøre for det profylaktiske børnevaccinationsprogram Kunne rådgive og vejlede om det profylaktiske børnevaccinationsprogram til forældre Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis og Selvstudium Samlet vurdering Kunne udføre det profylaktiske børnevaccinationsprogram praktisk 49

50 Primær profylakse Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering # 27 Kunne udføre primær profylakse Skal kunne udføre: Børneus. Samt kunne Svangreus. handle på Screening abnorme fund Varetagelse af praktisk arbejde, og Observation af tutorlæges arbejdspraksis, og/eller Foredrag Struktureret kollegial bedømmelse og/eller Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne udføre primær profylakse på gruppeplan Kunne udføre rejseprofylakse Sygehusafdeling Teoretisk kursus og/eller Vurdering af undervisning/ foredrag ved tutorlæge 50

51 Sekundær profylakse Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering # 28 Kunne udføre sekundær profylakse Kunne vejlede om tobaks-afvænning Kunne vejlede om alkoholafvænning Kunne lave basal kostvejledning Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje og Læringsdagbog, og/eller Simulerede patienter, og /eller Rollespil med video feed-back Struktureret kollegial bedømmelse og Vurdering af logbogsoptegnelser og/eller Kunne vejlede om relevant motion Teoretisk kursus Sygehusafdelinger Færdighedslaboratorium Patientevaluering 51

52 Pædagogik Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering # 29 Kunne anvende medicinsk pædagogiske principper i kontakt med og vejledning af patienter og pårørende Kunne anvende medicinsk pædagogiske principper i kontakt med og vejledning af patienter og pårørende Portefølje og Læringsdagbog, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Observation af tutors arbejdspraksis Struktureret kollegial bedømmelse og/eller Refleksion over egen arbejdspraksis Tværfagligt kursus i pædagogik eller Vurdering af porteføljeoptegnelser eller Patientevalueringer 52

53 Sundhedsfremmende arbejde # 30 Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne udføre sundhedsfremmende arbejde uanset henvendelsesårsag Kunne vejlede og rådgive angående Alkohols og tobaks skadevirkninger Kunne vejlede og rådgive i relation til arbejde og motion Varetagelse af praktisk arbejde Sygehusafdeling Vurdering af portefølje og/eller Struktureret kollegial bedømmelse og/eller Kunne vejlede og rådgive angående allergi og miljø Refleksion over egen arbejdspraksis Kunne vejlede og rådgive angående muskuloskeletale symptomer Kunne vejlede og rådgive angående stress og stressbetingede lidelser 53

54 Forebyggende konsultationer # 31 Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne gennemføre forebyggende konsultationer Kunne redegøre for de specielle forhold der gør sig gældende for samtalen der har fokus på livsstilsændring Observation af tutorlæge/vejleders arbejdspraksis, og Refleksion over egen arbejdspraksis og Kunne udføre forebyggende helbredssamtaler, herunder motiverende samtale Kunne udføre forebyggelses-konsultation for iskæmisk hjertesygdom både primær og sekundær profylakse Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Teoretisk kursus Vurdering af porteføljeoptegnelser eller Vurdering af opgaver 54

55 Problempåpeger Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering # 32 Kunne være problempåpegende overfor 1) Patienter I forhold til Livsstilssygdomme I forhold til stress Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje og Læringsdagbog, og Vurdering af porteføljeoptegnelser og/eller Struktureret kollegial bedømmelse Forslag til indsats i lokalområdet, og eller I forhold til personlig hygiejne Udarbejdelse af skriftligt materiale til lokalområdets befolkning, og/eller Feedback fra befolkningen i lokalområdet 2) Lokalmiljøet I forhold til ulykker Foredrag Sygehusafdelinger Teoretisk kursus I forhold til infektioner I forhold til ophobning af sygdomme 55

56 Stress og stressrelaterede tilstande # 33 Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne diagnosticere og give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande Kunne diagnosticere og give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande, fx: Somatisering Hovedpine Søvnforstyrrelser Muskuloskeletale symptomer Begyndende misbrug Mavesmerter Uhensigtsmæssig selvmedicinering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Kommunikation med simulerede patienter Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Samlet vurdering 56

57 Rollen som akademiker Kritisk refleksion Teoretiske forståelsesrammer Kritisk refleksion Undervisning Kritisk refleksion Forvaltning af flere perspektiver Kritisk refleksion Kritisk refleksion Kvalitetsudvikling og forskning Læring og udvikling Kritisk refleksion Kritisk refleksion Forholde sig til viden Kritisk refleksion Kritisk refleksion Kritisk refleksion 57

58 Begrebskort: Rollen som akademiker Begrebskortet viser, at der er to overordnede elementer i denne rolle; den kritiske refleksion og de forskellige teoretiske forståelsesrammer. Disse to elementer farver lægens opfattelse og forståelse af undervisning, læring, kvalitetsudvikling, forskning og måder at forholde sig til viden. Den kritiske refleksion og de forskellige teoretiske forståelsesrammer farver også de perspektiver lægen kan se både patientens problem og sin egen rolle i det kliniske arbejde. Forholdet mellem de to overordnede elementer er komplekst: Den kritiske refleksion gør at lægen kan se nuanceret på den forståelse, der kommer fra samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige eller humanistiske teorier og måder at arbejde på. Men samtidig vil den enkelte forståelsesramme - ligegyldigt hvilke teorier den indeholder altid fungere som et par briller, der påvirker dét lægen kan se og dermed reflektere på. Den kritiske refleksion farver forståelsen og forståelsesrammerne farver indholdet i lægens kritiske refleksion Dobbeltpilene mellem lægen og de øvrige elementer viser, at lægens rolle som akademiker ikke er statisk. I undervisningen er det nødvendigt at forholde sig til viden og forskellige perspektiver. Det påvirker lægens læring og udvikling og den nye indsigt giver måske anledning til kvalitetsudvikling eller forskning i problemstillinger, der er vigtige for det daglige arbejde i almen praksis. Selv om lægen allerede har både viden og færdigheder i sin rygsæk, vil lægens udvikling og arbejde som akademiker altid blive farvet af den kritiske refleksion, der foregår i situationen og den teoretiske forståelsesramme, som lægen bevidst eller ubevidst har valgt. 58

59 Perspektiver på individniveau I # 34 Kunne anskue patientens situation ud fra flere perspektiver Kunne forklare begreberne: Sygdomsoplevelse Sygdomsadfærd Mestring Netværk Ressourcemobilisering Motivering Compliance Kunne analysere patientens situation kan ud fra forskellige referencerammer Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Vejledersamtale og Refleksion over egen arbejdspraksis og Vurdering af porteføljeoptegnelser 59

60 Perspektiver på individniveau # 35 Kunne inddrage forskellige perspektiver i patientbehandlingen Kunne mestre skiftet mellem forskellige referencerammer I patientvaretagelsen kunne medinddrage begreber som: sygdomsoplevelse sygdomsadfærd mestring netværk ressourcemobilisering motivering compliance Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Teoretisk kursus Sygehusafdelinger Refleksion over egen arbejdspraksis og Vurdering af porteføljeoptegnelser 60

61 Undervisning # 36 Kunne undervise patienter, kolleger og andre personalegrupper i den kliniske hverdag Under hensynstagen til den undervistes baggrund at kunne fastlægge mål for og indhold af undervisning herunder anvende relevante pædagogiske metoder Undervisning af andre: Patientundervisning og undervisning af andre faggrupper, og Teoretisk undervisning, vejledning af kollega Struktureret kollegial bedømmelse og/eller Patientevaluering Tværfagligt pædagogisk kursus Sygehusafdeling 61

62 Kvalitetsudvikling og forskning # 37 Med udgangspunkt i den kliniske hverdag kunne gennemføre et mindre projekt Kunne omsætte undren til konkret problem-formulering. Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af eksisterende viden. Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem i samarbejde med tutor. Kunne angive de almindeligste videnskabelige metoder, deres styrker og svagheder og kunne vælge metode afhængig af formålet. Kunne angive principperne for udfærdigelsen af en protokol og kunne gennemføre enten et litteraturstudium eller et forsknings- /kvalitetsudviklingsprojekt under vejledning. Kunne angive principperne for og formålet med forskning, Medicinsk Teknologi Vurdering og kvalitetsudvikling. Gennemførelse af eget projekt, og Vejledning ved tutorlæge/vejleder, og Portefølje, og Læringsdagbog Forskningstrænings-kursus Sygehusafdelinger Vurdering af projekt og Refleksion over egen arbejdspraksis eller Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne præsentere/formidle egne resultater og tage stilling til deres kliniske relevans. 62

63 Teoretiske forståelsesrammer # 38 Kunne angive forskellige praktiske og teoretiske forståelsesrammer, der kan medføre forskellige opfattelser af den kliniske virkelighed Angive forskellige praktiske og teoretiske forståelsesrammer (fx patient-perspektivet contra læge-perspektivet, bio-medicinsk, socio-kulturel, psykologisk, eksistentielle, patogenetisk, salutogenetisk) Angive at forskellige teoretiske forståelsesrammer er knyttet til forskellige videnskabelige metoder. Være bevidst om, at skift i teoretiske forståelsesrammer giver nye handlemuligheder i praksis. Erkende at viden er dynamisk tids- og kontekstafhængig Udførelse af projekt, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Teoretisk kursus Kursus i forskningstræning Vurdering af projekt og Refleksion over egen arbejdspraksis eller Vurdering af logbogsoptegnelser 63

64 Kritisk refleksion # 39 Kunne anvende en kritisk reflekterende tilgang til egen klinisk praksis, professionen og professionens udvikling. Kunne kritisk analysere struktur, proces og resultater af egen klinisk praksis Kunne erkende begrænsninger i egen viden og egne færdigheder Kunne forholde sig til eget faglige niveau Udvise åbenhed over for dialog og erfaringsudveksling Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Udformning af personlig læringsplan Kursus i forskningstræning Teoretisk kursus Struktureret kollegial bedømmelse og Refleksion over egen arbejdspraksis og Vurdering af porteføljeoptegnelser Have en analytisk, kritisk tilgang til specialets videns- og erfaringsgrundlag 64

65 Personlig uddannelse og udvikling # 40 Konkretiserede mål Læringstrategier Evaluering Kunne forstå betydningen af livslang personlig uddannelse og udvikling Have forståelse for at livslang læring og udvikling er en forudsætning for klinisk virke som praktiserende læge Portefølje, og Læringsdagbog Refleksion over egen arbejdspraksis Kunne forstå, at det er nødvendigt at afsætte tid og ressourcer til personlig og faglig udvikling Teoretisk kursus Kunne forstå, at dette er en forudsætning for kvalificeret lægefaglighed og modvirker udbrændthed 65

66 Forholde sig til viden # 41 Kunne opsøge, sortere og vurdere forskellige former for viden og integrere ny viden i egen klinisk praksis Kunne indhente og kritisk vurdere ny viden (egen og andres) på baggrund af forståelse for fejlkilder og begrænsninger. Kunne anvende viden i egen praksis under kritisk hensyntagen til relevans og gyldighed Kunne anvende implementeringsstrategier og aktivt kunne iværksætte og fastholde forandringer i egen praksis Kunne etablere og vedligeholde system til opbevaring og genfinding af viden. Selvstudium, og Diskussion i 12 mands grupper (gruppediskussion), og Portefølje, og Læringsdagbog Forskningstræningsmodul Sygehusafdeling Vurdering af opgaver eller Refleksion over egen arbejdspraksis 66

67 Udvikling af klinisk praksis # 42 Forstå hvordan klinisk praksis kan udvikles Angive strategier for at ændre klinisk adfærd i praksis, herunder implementering af ny viden. Observation af tutors arbejdspraksis, og Selvstudium, og Vejledersamtale og/eller Redegøre for strategierne: - kollegial erfaringsudveksling, - fastsættelse af behandlingsmål, - kursusaktivetet i praksis - smågruppebaseret efteruddannelse Deltagelse i smågruppebaseret efteruddannelse, og Udarbejde instruks og/eller behandlingsmål til brug i praksis, og Portefølje, og Vurdering af opgaver og/eller Refleksion over egen arbejdspraksis Læringsdagbog Teoretisk kursus Forskningstræningsmodul 67

68 Organisationsudvikling og det lærende miljø # 43 Redegøre for principper for organisationsudvikling og det lærende miljø Kunne identificere fremmende og hæmmende faktorer for et lærende/udviklende miljø i praksis Portefølje, og Læringsdagbog, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Udarbejdelse/opdatering af en instruks til brug i praksis Vejledersamtale og Vurdering af porteføljeoptegnelser og/eller Teoretisk kursus Tværfagligt kursus Struktureret kollegial bedømmelse eller Refleksion over egen arbejdspraksis eller Vurdering af opgaver 68

69 69

70 Overordnet Medicin og neurologi Psykiatri og misbrug Kirurgi og gynækologi Børn Øre-næse-hals Øjne Hud og seksuelt overførte sygdomme 69

71 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - overordnet Begrebskortet viser, hvordan henvendelsesårsagerne er overlappende. Der er glidende overgange mellem de symptomer patienterne henvender sig med, egentlige sygdomme, og den forebyggelse den praktiserende læge kan tilbyde som medicinsk ekspert. De symptomer, der får patienten til at henvende sig hos lægen kan vise sig at være tegn på sygdom eller udvikle sig til sygdom. Forebyggelse kan være forårsaget af symptomer eller som led i screening, kan forebyggelse påvise sygdom. Overgangene giver gråzoner i både diagnoser og behandling eller rådgivning. En forudsætning for at opnå kompetencerne som medicinsk ekspert er derfor, at lægen har det normale som referenceramme. Et sikkert normalitetsbegreb er en forudsætning for at lægen bliver i stand til at skelne de raske fra de syge og i stand til at vurdere hvornår tilstanden skal ses an eller egentlig behandling er indiceret. En meget stor del af lægens rolle som medicinsk ekspert er således rådgivning og afgrænsning i forhold til normale tilstande. Afgrænsningen til det normale er et overordnet mål for alle kompetencerne inden for rollen som medicinsk ekspert. 70

72 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser, at mange af symptomerne tidsmæssigt kan præsentere sig som både akutte og kroniske. Ved vurdering af medicinske og neurologiske symptomer må lægen anskue patienten ud fra et helhedsperspektiv. Det betyder, at lægen må tage højde for forskellige faktorer, som danner baggrund og som er vigtige for diagnose, udredning og behandling: Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Derudover påvirker variablerne alder, køn og det tidsmæssige forløb af symptomerne ligeledes tolkningen af sygdomsbilledet (den grønne farve). 71

73 Ødemer # 44 Kunne håndtere patienter med ødem Redegøre for, hvilke sygdomme og tilstande der kan give ødemer, og kunne planlægge udrednings- og behandlingsprogram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Vejledersamtale og Samlet vurdering 72

74 Akutte tilstande I 45 Kunne skelne mellem akutte og ikke akutte behandlingskrævende tilstande Kunne diagnosticere akutte behandlingskrævende tilstand ved svær kredsløbspåvirkning AMI respirationsinsufficiens kramper anafylaksi forgiftning sepsis/meningitis påvirket bevidsthedsniveau apopleksi akut metaboliske tilstand Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering 73

75 Allergi # 46 Kunne håndtere patienter med allergi Ud fra viden om allergiske sygdommes ætiologi, patofysiologi, symptomatologi og forløb stille en diagnose og iværksætte symptomatisk og specifik behandling. Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Samlet vurdering Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse og priktest Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger 74

76 Symptomer fra bevægeapparatet # 47 Kunne håndtere patienter med symptomer fra bevægeapparatet Redegøre for, hvilke sygdomme og tilstande, der kan give symptomer fra bevægeapparatet, samt kunne redegøre for relationen til: degenerative lidelser inflammatoriske lidelser knoglesygdomme bløddelslidelser Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Læringsdagbog Redegøre for neurologiske ledsagesymptomer til sygdomme i bevægeapparatet Redegøre for hvordan psykiske og fysiske belastninger påvirker bevægeapparatet Sygehusafdelinger Kunne stille en tentativ diagnose ud fra anamnese og objektiv undersøgelse samt iværksætte yderlige udredning og behandling Kunne informere/instruere i øvelsesprogrammer og forebyggelse Kunne hjælpe patienten til at mestre sygdomsrollen Kunne deltage i et langvarigt behandlingsforløb for patienter med polymyalgi, rheumatoid arthrit og osteoporose 75

77 Brystsmerter # 48 Kunne håndtere patienter med brystsmerter Kunne diagnosticere og visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiologisk rubricering Læringsdagbog Redegøre for alder og risikofaktorers betydning Sygehusafdelinger Redegøre for psykologiske mekanismer Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myogene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores 76

78 Diabetes mellitus # 49 Kunne håndtere patienter med diabetes mellitus Kunne diagnosticere og behandle diabetes mellitus type I og II og det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Samlet vurdering Kunne diagnosticere og visitere ketoacidose og henvise Portefølje, og Læringsdagbog Kunne behandle hyper- og hypoglycæmi Kunne informere og rådgive om patientuddannelse enten i primæreller sekundærsektor Sygehusafdeling Kunne diagnosticere og visitere diabetiske senkomplikationer 77

79 Dyspepsi # 50 Kunne håndtere patienter med dyspepsi Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspepsi Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi Læringsdagbog Redegøre for diagnostiske tests for heliobacter pylori Sygehusafdelinger Kunne iværksætte eradicationsbehandling Kunne informere og rådgive vedrørende sygdom og årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol og medicin 78

80 Dyspnoea # 51 Kunne håndtere patienter med dyspnoea Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspnoea som følge af COLD hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykologiske årsager lungeemboli Varetagelse af praktisk arbejde og, Selvstudium, og Portefølje, Læringsdagbog Sygehusafdelinger Samlet vurdering Kunne udføre, tolke og agere på lungefunktionsundersøgelser og EKG 79

81 Feber # 52 Den febrile patient Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med feber: Herunder infektionssygdomme, systemiske lidelser og maligne lidelser Varetagelse af praktisk arbejdei almen praksis og, Selvstudium, og Portefølje Samlet vurdering og Vejledersamtale Redegøre for evt. indikation for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling og overfølsomhed 80

82 Hovedpine # 53 Kunne håndtere patienter med hovedpine Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med hovedpine som følge af: migræne/hortons hvp. spændingshovedpine arteriitis temporalis intracranielle processer hypertension akut behandlingskrævende hovedpine Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering Sygehusafdelinger 81

83 Kronisk sygdom # 54 Den kroniske patient Kunne etablere og vedligeholde kontakten med patienten med kronisk sygdom, samt indgå i et behandlingssamarbejde ( shared care ) omkring patienten. Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis, og Selvstudium, og Journal audit og samlet vurdering Kunne monitorere og justere behandling efter sygdomsudvikling ved langvarige medicinske behandlinger ved patienter med fx KOL, Diabetes type 2 eller Iskæmisk hjertesygdom. Portefølje Kunne rådgive om og henvise til, eller iværksætte rehabilitering. 82

84 Lipothymi # 55 Kunne håndtere patienter med lipothymi Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrerings- metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning funktionelle Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg) Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Færdighedslaboratorium Samlet vurdering 83

85 Lymfeknudesvulst # 56 Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, Læringsdagbog Samlet vurdering Sygehusafdelinger 84

86 Neurologiske symptomer # 57 Kunne håndtere patienter med neurologiske symptomer Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme: Apoplexi og sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdeling Samlet vurdering 85

87 Neurologiske anfaldsfænomener # 58 Kunne håndtere patienter med neurologiske anfaldsfænomener Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med neurologiske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering Sygehusafdeling 86

88 Svimmelhed # 59 Kunne håndtere patienter med svimmelhed Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med svimmelhed af både somatiske og psykologiske årsager: neuronitis vestibularis vertigo epidemica cardiovasculær metaboliske årsager elektrolytforstyrrelser cervicale dysfunktioner Menieres sgd. ortostatisk svimmelhed medicin misbrug psykologisk årsager Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Samlet vurdering 87

89 Den terminale patient # 60 Kunne håndtere terminalt syge patienter Kunne etablere, indgå i og evt. lede et tværfagligt samarbejde omkring den terminale patient i eget hjem Studiebesøg hos samarbejdspartnere (hjemmepleje, palliativt team, hospice), og Samlet vurdering Kunne varetage palliationen af de hyppigste symptomer i et uhelbredeligt sygdomsforløb Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Kunne vejlede patient og pårørende om de sociale hjælpemuligheder i forbindelse med palliative forløb Portefølje, og Læringsdagbog Kunne håndtere døende menneskers fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov Sygehusafdelinger Teoretiske kursus Færdighedslaboratorium 88

90 Træthed # 61 Kunne håndtere patienter med træthed Kunne diagnosticere, behandle og visitere patient med træthed som følge af: Varetagelse af praktisk arbejde, og Samlet vurdering anæmi myxødem mb cordis kronisk nyreinsufficiens reumatologisk lidelser maligne lidelser kronisk træthedssyndrom belastningssyndrom fibromyalgi medicin misbrug alkohol og medicin psykologisk eksistentiel depression Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger 89

91 Vægtændringer # 62 Kunne håndtere patienter med vægtændringer Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med vægttab: hyperthyreose anorexi andre psykiske lidelser diabetes mellitus cancer malabsorption kroniske sygdomme i øvrigt Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med vægtstigning: adipositas og følgetilstande væskeretention medicin bivirkning store tumorer leverlidelser/ascites mb. cordis incompensatus hypothyreose Sygehusafdelinger Færdighedslaboratorium Kunne beregne Body Mass Index (BMI) 90

92 Afføringsændringer # 63 Kunne håndtere patienter med afføringsændring Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med afførings-ændringer som følge af: colorectal cancer colon irritabile, inflammatorisk tarmsygdom medicinbivirkning malabsorbtion infektiøse årsager myxødem/thyreotoxicose dehydrering/ immobilisation, sequelae efter operation og strålebehandling fødemiddelintolerans Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Samlet vurdering Kunne give kostvejledning og information om medicins påvirkning af afføringsmønstret 91

93 92

94 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge og patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet og afvigelse. Henvendelsesårsagerne afledes af ondt i livet, utilpassethed i forhold til samfundets normalitetsbegreb eller konflikter mellem forskellige opfattelser af normalitet (den blå kasse). Ondt i livet forekommer hos alle som en utilpashed inden for det personlige normalitetsbegreb. Men henvendelsesårsagen kan også udspringe af at individet er utilpasset i forhold til samfundets normalitetsbegreb eller at der er konflikter mellem forskellige opfattelser af normalitet. Der er glidende overgange mellem de tre former for årsager til henvendelser. Det tidsmæssige forløb afslører om der er tale om en episodisk lidelse inden for det normale eller om der er tale om egentlig sygdom som afvigelse fra det normale. Den røde farve repræsenterer afvigelsen, den grønne farve normaliteten, mens den gule farve repræsenterer de uafklarede tilstande eller tilstande som recidiverer. De små grønne pile viser, at nogle tilstande kan recidivere hos den enkelte patient men at de også kan gå med symptomfrihed. Den stiplede linie illustrerer at normalitetsbegrebet også ændrer sig over tid i forhold en enkelt kultur og et enkelt samfund. Overordnet for rollen gælder At lægen skal kunne beherske aktiv lytning til at skabe tryghed, at udvise mod til at konfrontere patienten med pinlige emner og samtidig signalere rummelighed og tid til patienten. Denne aktivitet vil som oftest føre til en problemafklaring, hvilket er forudsætning for en kontrakt med patienten. 93

95 Angst # 64 Kunne håndtere patienter med angst Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med angst som følge af: panikangst generaliseret angst dødsangst eksistentiel angst Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Samlet vurdering Læringsdagbog Kunne håndtere angstens konverteringsformer udtrykt ved: fobier somatisering obsessiv kompulsiv tilstand seksuelle dysfunktioner regressive adfærdsformer Psykiatrisk afdeling Teoretisk kursus 94

96 Personlighedsforstyrrelser # 65 Kunne håndtere patienter med personlighedsforstyrrelser Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med personlighedsforstyrrelserpræsenteret som: dyssociale (voldelige, selvhævdende, charmerende og forførende) lav frustrationstærskel seksuelle afvigere (pædofile, incestkrænkere, voldtægtsforbrydere) kriminelle emotionelt ustabile Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Gruppediskussion, eller Samlet vurdering Simulerede patienter Psykiatrisk afdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium 95

97 Minoritetsgrupper # 66 Kunne håndtere patienter, der tilhører minoritetsgrupper Kunne agere på viden om, at marginaliserede gruppers levevilkår har betydning for muligheder for lægelig behandling af dem (hjemløse, posedamer, zigøjnere, særlinge) Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Vurdering af porteføljeoptegnelser Teoretisk kursus Sygehusafdelinger 96

98 Organiske psykosyndromer # 67 Kunne håndtere patienter med organiske psykosyndromer Kunne håndtere patienter med intoxications-udløst psykosyndrom, som f.ex. udløst af: parkinsonmedicin prednisolon Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Vurdering af porteføljeoptegnelser Læringsdagbog Teoretisk kursus Sygehusafdelinger 97

99 Misbrug # 68 er Kunne håndtere patienter med misbrug og udforme en kontrakt Redegøre for: Alkohol, medicin og euforiserende stoffers på sygdom og sundhed Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug Varetagelse af praktisk arbejde og Gruppediskussion og Vejledersamtale og Vurdering af porteføljeoptegnelser Redegøre for afgiftningsbehandling og antabusbehandling Portefølje og Læringsdagbog Redegøre for relevante behandlingstilbud (fx den motiverende samtale, lokale behandlingstilbud og behandling under internat) Teoretisk kursus Psykiatrisk afdeling Kunne udforme en behandlings-kontrakt 98

100 Psykisk handicappede # 69 Kunne varetage somatisk behandling i almen medicinsk regi for patienter med psykisk handicap Redegøre for tilstandsbilleder og funktionstilstande hos denne gruppe, IQ <70, ved kromosom-defekter cerebral parese Asperger syndrom autisme DAMP Portefølje, og Læringsdagbog, og Institutionsbesøg i særforsorgen, og/eller Gruppediskussion Vurdering af porteføljeoptegnelser og Vejledersamtale Teoretisk kursus 99

101 Psykotiske tilstande # 70 Kunne håndtere patienter med psykotiske tilstande Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med psykose skizofreni paranoia depressiv psykose. Varetagelse af praktisk arbejde, og Udfyldelse af røde og gule papirer ved tvangsindlæggelse med simulerede patienter, og Vurdering af porteføljeoptegnelser Kunne iværksætte tvangsindlæggelse (gul, rød) Portefølje, og Læringsdagbog Psykiatrisk afdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium 100

102 Relateringsproblemer # 71 Kunne afdække og håndtere relateringsproblemer Kunne håndtere samlivsproblemer, herunder tilstræbe at bevidstgøre patienten om problemet Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Vurdering af porteføljeoptegnelser ændringer i familiestruktur seksuelle vanskeligheder ubrudte forældrebindinger speciel karakterstruktur Portefølje Teoretisk kursus 101

103 Spiseforstyrrelser # 72 Kunne håndtere patienter med spiseforstyrrelser Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med spiseforstyrrelser Redegøre for de forskellige former for spiseforstyrrelser Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Vurdering af porteføljeoptegnelser og Vejledersamtale anorexi bulimi bingeeating Læringsdagbog Sygehusafdeling Teoretisk kursus 102

104 Tab og/eller traumer # 73 Kunne håndtere patienter med tab og/eller traumer Kunne redegøre for krisens karakteristika Kunne redegøre for sorgprocessens normale forløb og komplikationer, såsom blokerende følelser i sorgen (for eks vrede, skam, skyld) Kunne redegøre for eksistensen af somatiske symptomer som udtryk for depression Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje Psykiatrisk afdeling Teoretisk kursus Vurdering af porteføljeoptegnelser og Refleksion over egen arbejdspraksis Kunne spørge ind til og vurdere selvmordsrisiko Kunne visitere til psykolog el. psykiater 103

105 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme og tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen af patienternes klager er afhængig af tid. Det er ikke ligegyldigt om symptomer eller sygdomme er akut opstået, eller om det har stået på over en længere periode. Håndteringen af patienternes klager er også afhængig af patientens alder, forskellige livsfaser, aktuelle eller tidligere arbejdsliv, risikofaktorer, etniske baggrund, arvelige belastninger og livsbegivenheder ( life events ) skelsættende psykiske eller sociale begivenheder, der kan få stor betydning for helbredet. Det dansende par viser, at lægen inden for det gynækologiske område ikke blot har kvinden som patient men ofte skal håndtere parret som patient. 104

106 Gynækologisk blødning # 74 Kunne vurdere, diagnosticere og behandle patienter med blødningsforstyrrelser. Kunne redegøre for kvinders normale cyclus/ blødningsmønster i forskellige livsfaser Redegøre for abnorme blødningers terminologi og mulige årsager relateret til kvindens alder herunder opmærksomhed overfor neoplastisk betingede blødninger Varetagelse af praktisk arbejde, og Udfærdigelse af to patientforløbsprogrammer vedrørende patologiske blødningsmønstre, og Portefølje, og Samlet vurdering og/eller Vejledersamtale Kunne diagnosticere, behandle og visitere abnorme blødninger Læringsdagbog Kunne behandle med hormoner og informere om hormonbehandlingens fordele og ulemper Sygehusafdeling Teoretisk kursus 105

107 Provokeret abort og sterilisation # 75 Kunne rådgive og vejlede kvinder/par der ønsker graviditeten afbrudt eller ønsker sterilisation Redegøre for lovgivningen omkring provokeret abort Kunne håndtere ambivalens og tilbyde samt gennemføre samtaler før endelig beslutning om abort herunder diskutere fremtidig prævention Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne gennemføre støttesamtaler efter udført abort Selvstudium Redegøre for lovgivningen omkring sterilisation og kunne handle derudfra Kunne informere om følger og eventuelle bivirkninger ved sterilisation Sygehusafdeling Teoretisk kursus 106

108 Urologiske klager/tilstande # 76 Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne håndtere patienter med akutte og kroniske urinvejsklager Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med de hyppigste urinvejssymptomer: hæmaturi smerter svie ved vandladning pollakisuri retention testisforandringer inkontinens Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med inkontinens nedsynkning og prolaps af uterus cysto- og rectocele pyelonefrit hypertrofia prostatae cystitis urinvejstumorer urinvejssten uræmi epididymitis, orchitis og torsio testis retentio testis Kunne informere om, vejlede og vurdere et væske/ vandladningsskema og kontrollere forløbet. Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Samlet vurdering Kunne handle ud fra lovgivningen om hjælpemidler til inkontinente Kunne varetage inkontinensudredning og behandle efter minimal care princippet Kunne varetage kontrol af patienter med recidiverende urinvejsinfektioner. Kunne varetage kontrol af kateter behandlede patienter, herunder kunne skifte uretralt og suprapubisk kateter. 107

109 Udflåd # 77 Kunne håndtere patienter med udflåd Kunne redegøre for cyclus, graviditets og alders indflydelse på den normale vaginale sekretion. Kunne vurdere normalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle og visitere patologisk udflåd. Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne diagnosticere, behandle og visitere vaginit, cervicit, salpingit og intrauterin infektion Kunne vejlede om relevant hygiejne Teoretisk kursus Sygehusafdeling Færdighedslaboratorium (mikroskopi kursus) 108

110 Smerter i abdomen # 78 Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen Kunne diagnosticere, behandle og visitere akutte og kroniske smertetilstande i maven, herunder: ulcus ventriculi og duodeni pancreatitis aortaaneurysme mesenterialthrombose ileus appendicit og Meckels divertikel colon irritabile inflammotoriske tarmsygdomme gynækologiske lidelser psykosomatiske smertetilstande. Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdeling Samlet vurdering Kunne behandle stenudløste smerter galde og urinveje 109

111 Screening # 79 Kunne informere om og gennemføre centralt og amtslig vedtagne screeningsprogrammer Redegøre for screenings fordele, faldgruber og begrænsninger for at undgå selvbestaltet screening Kunne formidle falsk positive og falsk negative svar og drøfte problematikken om gråzonefund med patienten. Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Refleksion over egen arbejdspraksis og Vejledersamtale Læringsdagbog, og Gennemgang af uegnede smears Teoretisk kursus 110

112 Prævention Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering # 80 Kunne håndtere vejledning om antikonceptionelle metoder beskyttelse mod kønssygdomme Kunne vejlede om de enkelte metoders egenskaber og brugbarhed i forhold til livsfaser Redegøre for kønssygdommenes ætiologi, epidemiologi, diagnostik og behandling Kunne give vejledning med respekt for kvindens/parrets grundlæggende normer og værdier På lægens initiativ kunne indlede en dialog om præventionsbehov Kunne vejlede om hvordan man undgår kønssygdomme vurdere behovet for undersøgelse for kønssygdommme Kunne oplægge og fjerne spiral Kunne vejlede om og behandle med postcoital prævention og efterfølgende kontrol Have indarbejdet egne procedurer for vejledning og kontrol af 1. gangs p pille brugere Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Samlet vurdering og Vejledersamtale 111

113 Gynækologisk Undersøgelse # 81 Kunne udføre gynækologisk undersøgelse Redegøre for indikation for undersøgelsen Kunne skelne mellem normale og patologiske fund ved undersøgelsen, herunder bækkenbundsmuskulaturens funktion Kunne udføre undersøgelsen, udtage relevante prøver, såsom podninger, wetsmears og smear til cytologisk undersøgelse - samt informere patienten om fund. Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Mikroskopi (case præsentation), og Selvstudium Sygehusafdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Samlet vurdering 112

114 Graviditet, fødsel og puerperium 1 af 2 # 82 Kunne håndtere gravide med normalt svangerskab, fødsel og efterforløb Kunne redegøre for den normale graviditet, fødsel og barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter retningslinierne under hensyn til lokale forhold. Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og/eller Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jord-moder, fødested og andre relevante samarbejdspartnere. Observationsdag hos jordmoder, sundhedsplejerske og fysioterapeut Kunne risikovurdere graviditeten, visitere og agere på tegn på sygelige tilstande også i fødsel og puerperium. Sygehusafdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Kunne bistå ved uventet fødsel udenfor institution. Redegøre for amningens fysiologi og vigtigheden af støtte til amning. 113

115 Graviditet, fødsel og puerperium 2 af 2 # 83 Kunne håndtere gravide med normalt svangerskab, fødsel og efterforløb Kunne bedømme mammae hos lacterende kvinder med henblik på mastitis og absces samt lave behandlingsplan. Kunne rådgive prægravide/tidligt gravide med epilepsi hypertension diabetes mellitus astma andre kroniske medicinske sygdomme Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og/eller Observationsdag hos jordmoder, sundhedsplejerske og fysioterapeut Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne rådgive og vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet og foster. Sygehusafdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Kunne informere omkring prænatal diagnostik. Redegøre for principperne for udredning af uønsket barnløshed. 114

116 Gastrointestinale klager # 84 Kunne håndtere patienter med gastrointestinale klager Kunne diagnosticere, behandle/visitere de lidelser der ligger bag de hyppigste mavetarmsymptomer, fx: hæmatemese, blødning per rectum, ændret afføringsmønster, smerter, vægttab, udfyldning, opkastning. Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium Samlet vurdering Sygehusafdeling Teoretisk kursus. Kunne udfærdige et udredningsprogram for og evt. behandle samt informere om undersøgelse ved ventrikelsygdom, inflammatorisk tarmsygdomme, cancer intestini, malabsorption. Kunne varetage kontrol og vejledning ved stomi. 115

117 Klimakteriet # 85 Kunne håndtere patienter der henvender sig med klimakterielle gener Kunne udfærdige et udredningsprogram for, vejlede og evt. behandle for klimakterielle gener Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium Samlet vurdering og Vejledersamtale Redegøre for klimakteriets fysiologi og udtryksformer Kunne vejlede omkring og iværksætte samt kontrollere hormonterapi Sygehusafdeling Teoretisk kursus 116

118 Led- og muskelrelaterede tilstande # 86 Kunne håndtere patienter med led- og muskelrelaterede lidelser Kunne undersøge legemets led og vurdere bevægeudslag ansamlinger inflammationer. Kunne diagnosticere skulder, knæ og albueleddenes sygdomme, specielt: periarthrosis humeroscapularis rotator-cuff læsioner bursitis epicondylitis humeroscapularis menisklæsioner Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Teoretisk kursus Sygehusafdeling Samlet vurdering Kunne diagnosticere behandle/visitere patienter med: rygsmerter muskuloskeletale overbelastninger Osgood-Schlatter mb. Haglund muskelrupturer 117

119 Karrelaterede lidelser # 87 Kunne håndtere patienter med karrelaterede lidelser Kunne diagnosticere, behandle/visitere patienter med varicer perifere embolier perifere arterielle lidelser aortaaneurismer ulcus cruris lungeembolus Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Selvstudium Samlet vurdering Teoretisk kursus Sygehusafdeling 118

120 Mamma # 88 Kunne håndtere patienter, der henvender sig med lidelser relateret til mamma Kunne udføre mammapalpation. Kunne diagnostiserere, behandle /visitere de hyppigst forekommende mammalidelser: - fibroadenomatosis mamma -tumor mamma - Pagets disease of the nipple - mastitis - fissura pappillae - abcessus mamma Varetagelse af praktisk arbejde Sygehusafdeling Teoretisk kursus Samlet vurdering 119

121 Seksuelle problemer # 89 Kunne håndtere patienter med seksuelle problemer Kunne tale med patienten om seksualitet og seksuelle problemer, og vurdere, hvorvidt der er tale om normale variationer eller sygelige tilstande og evt. anvise behandlingsmuligheder. Kunne samtale med patienten om den seksuelle formåen i forskellige aldre og kunne sætte seksualiteten ind i en sammenhæng med patientens livssituation i øvrigt. Kunne koble præventionsvejledning med åbenhed for samtale om seksuelle funktioner/dysfunktioner. Kunne tale med den mandlige patient/parret om impotens, kunne differentiere mellem forskellige former og kunne anvise behandlingsmuligheder. Kunne tale med den kvindelig patient/parret om seksuelle problemer og evt. anvise yderligere muligheder for hjælp og støttende samtale. Kunne afhjælpe fysiske gener hos den kvindelige patient ved seksuelle gener betinget af organiske forandringer. Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog, og eller Simulerede patienter Teoretisk kursus Sygehusafdeling Færdighedslaboratorium Refleksion over egen arbejdspraksis og Vurdering af porteføljeoptegnelser 120

122 Chirurgia minor # 90 Kunne udføre mindre kirurgiske indgreb Have procedurer for skadesbehandling og chirurgia minor og kunne udføre: fjernelse af hudtumorer fjernelse af negl incision af abcesser fjernelse af fremmedlegemer håndtering af sår, herunder suturering Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Kirurgisk afdeling/skadestuen Struktureret kollegial bedømmelse 121

123 122

124 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette område er raske børn, hvor lægen vurderer udvikling, ernæring, omsorg; udfører børneundersøgelser og giver vaccinationer. Lægens vurdering af det syge barn omfatter både vurdering af psyke og soma. I et gråzone område mellem det symptombærende barn og familien er omsorgssvigtet. Arbejdet med familien er under indflydelse af adskillige faktorer: Myndigheder, sociale forhold, lovgivningen, familiens kultur, religion og etnicitet samt hvilke samarbejdspartnere der er i lokalområdet. 123

125 Urinvejsinfektioner/ genitalia # 91 Kunne varetage primær udredning/diagnostik/ visitation af børn med vandladningsgener og symptomer fra genitalia Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner Diagnosticere og visitere kroniske urinvejsinfektioner Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Samlet vurdering Erkende tegn på nyresygdom Læringsdagbog Behandle vådliggere Sygehusafdeling Diagnosticere og visitere retentio og torsio testis 124

126 Truede/risikobørn Konkretiserede mål Læringsstategier Evaluering # 92 Kunne identificere børn der er truet psykisk, socialt og somatisk samt deltage i samarbejdet om det truede barn. Kunne erkende psykiske, sociale og somatiske faktorer, der udgør en risiko for barnets trivsel/udvikling. Kunne handle på mistanke om omsorgsvigt eller seksuelt misbrug Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Besøg hos samarbejdsparter i socialforvaltning, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne handle ud fra sociallovgivning og etiske overvejelser vedrørende børn Portefølje, og Læringsdagbog Kunne indgå i samarbejde om det truede barn. Redegøre for støttemuligheder til børn med syge/socialt belastede eller misbrugende forældre Sygehusafdeling Teoretisk kursus 125

127 Dårlig trivsel # 93 Kunne varetage primær udredning af børns trivsel/udvikling Kunne optegne og fortolke en vækstkurve. Redegøre for årsager til vækstforstyrrelser Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne primær udredning/visitation af tidlig eller sen pubertetsudvikling Læringsdagbog Kunne give rådgivning ved adipositas Sygehusafdeling Kunne handle ved tegn på dårlig trivsel 126

128 Det raske barn # 94 Kunne varetage omsorgen for det raske barn Kunne vejlede om amning og ernæring, herunder vitamintilskud Varetagelse af praktisk arbejde, og Samarbejde med sundhedsplejen, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Portefølje, og Kunne vurdere den psyko-motoriske udvikling Læringsdagbog, og Selvstudium Kunne vejlede om forebyggelse herunder ulykkesprofylakse Teoretisk kursus Sygehusafdeling Redegøre for kulturelle, religiøse og etniske forhold af betydning for børns sygdomsudvikling og sygdomsforståelse. 127

129 Ortopædiske klager # 95 Kunne primært udrede og visitere børn med halten, foddeformitet, ekstremitetsog ledsmerter Kunne primært udrede og visitere børn med halten foddeformiteter ekstremitets-, led- og rygsmerter Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Samlet vurdering Kunne diagnosticere hoftelidelser hos børn rygdeformiteter Portefølje, og Læringsdagbog Kunne reponere luxation af capitulum radii Sygehusafdeling Selvstudium Færdighedslab. 128

130 Det nyfødte barn # 96 Kunne foretage screeningsundersøgelse af nyfødte børn Kunne primært udrede og visitere børn med fødselslæsioner og medfødte misdannelser Redegøre for det for tidligt fødte barns specielle forhold og problemer Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne behandle ukomplicerede navleproblemer Kunne skelne mellem ukomplicerede og behandlingskrævende hudmanifestationer Sygehusafdeling Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn Kunne behandle arp, trøske og bledermatit 129

131 Mavepine # 97 Kunne varetage primær udredning/ visitation af børn med mavepine. Kunne iværksætte udredningsprogram for mavesmerter såvel somatiske som nonsomatiske. Kunne diagnosticere ingvinal hernier, visitere disse og kunne informere om observation og behandling Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Samlet vurdering Kunne håndtere børn med spædbarnskolik og refluks, samt informere deres forældre Læringsdagbog Sygehusafdeling 130

132 Luftveje og thorax # 98 Kunne varetage primær udredning og behandling af børn med symptomer fra luftveje og thorax Kunne primært udrede og visitere børn med dyspnø/hoste Selvstudium, og Kunne udrede, iværksætte behandling og kontrol af astma. Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne udrede, iværksætte behandling og kontrol af allergi Læringsdagbog Kunne rådgive om allergi profylakse Sygehusafdeling Færdighedslaboratorium Kunne diagnosticere fremmedlegeme i lunger og øvre luftveje Kunne primært udrede og visitere børn med hjertemislyd/tachycardi 131

133 Livstruende tilstande # 99 Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande, heunder: Meningitis/sepsis Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Samlet vurdering Diabetisk ketoacidose Akut abdomen Status astmaticus Bevidstløst/bevidsthedssløret barn. Respirationsstop Vedvarende kramper. Intracraniel blødning Forgiftninger Livstruende psykoser herunder svær depression. Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdeling Færdigheds laboratorium Kunne iværksætte Relevant transport og ledsagelse 132

134 Kronisk syge børn # 100 Kunne varetage omsorg og kontrol af kronisk syge børn Kunne fastholde kontakten med familien under et barns langvarige sygdomsforløb Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Samlet vurdering Kunne koordinere sygdomsforløb i samarbejde med sygehusafdeling, patient og familie Portefølje, og Læringsdagbog Erkende og handle på forværring og/eller compliancesvigt Være opmærksom på de andre søskendes og den øvrige families trivsel ved ressource- krævende sygdom Teoretisk kursus Sygehusafdeling 133

135 Genetik og kromosomer # 101 Kunne rådgive om almindelige genetiske og kromosomale forstyrrelser Redegøre for symptomer og hyppigt forekommende problemer ved de hyppigste genetiske sygdomme Kunne give basal rådgivning om hyppige genetiske og kromosomale forstyrrelser Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Vurdering af porteføljeoptegnelserr og Vejledersamtale Teoretisk kursus Sygehusafdeling 134

136 Det socialt utilpassede barn # 102 Kunne varetage primær udredning, visitation og rådgivning ved det socialt utilpassede barn Kunne primært udrede og visitere børn, samt give information til forældre med hyperaktive børn Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Samlet vurdering børn med usædvanlig/bekymringsvækkende adfærd triste/stille børn Læringsdagbog, og Selvstudium, og/eller Studiebesøg på institutioner Sygehusafdeling 135

137 Det blege og trætte barn # 103 Kunne behandle/visitere det blege, trætte eller inaktive barn. Kunne primært udrede og visitere børn med anæmi træthed og inaktivitet Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Samlet vurdering Portefølje, og Læringsdagbog Kunne behandle jernmangelanæmi. Sygehusafdeling 136

138 Det febrile barn # 104 Kunne håndtere børn med feber Kunne udføre klinisk og paraklinisk undersøgelse af det febrile barn Kunne behandle følgende tilstande øvre luftvejsinfektion (ØLI) otit tonsillit pneumoni gastroenterit pseudocroup Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb og forholdsregler Sygehusafdeling Kunne diagnosticere og behandle recidiverende infektioner og langvarig feber Kunne rådgive om smitteforhold for infektionssygdomme Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdom/specielle lidelser, der kræver indlæggelse ledhævelse påvirket almen tilstand sværere cardio- pulmonale symptomer nakke-ryg-stivhed (NRS) petecchier smertetilstande dehydrering 137

139 Kramper og symptomer fra CNS # 105 Kunne håndtere børn med hovedpine, akutte kramper og andre symptomer fra CNS. Kunne diagnosticere og behandle ukompliceret hovedpine Kunne primært udrede og visitere børn med kompliceret hovedpine og anfalds fænomener. Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Samlet vurdering Læringsdagbog Kunne iværksættes akut behandling ved kramper Kunne primært udrede og visitere børn med forsinket psyko-motorisk udvikling. Sygehusafdeling. Teoretisk kursus 138

140 Diarre/obstipation og analgener # 106 Kunne håndtere børn med ukompliceret akut og kronisk diarre, obstipation og analgener Kunne behandle tilstande med akut diarre. Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Samlet vurdering Kunne varetage primær udredning og visitation af kronisk diarre. Portefølje, og Læringsdagbog Kunne varetage primær udredning og visitation af analgener og selv behandle ukomplicerede tilfælde. Sygehusafdeling Behandle ukompliceret obstipation. 139

141 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - øre-næse-hals Begrebskortet viser, at lægen skal kunne behandle og visitere en række hyppigt forekommende ørenæse-hals-lidelser. Dette kræver ud over viden også mestring af en lang række af tekniske procedurer. 140

142 Lægens færdigheder # 107 Kunne mestre almindelige undersøgelser og behandlinger Kunne otoskopere fjerne ørevoks udføre strep-a-test udføre tympanometri fjerne fremmedlegeme kunne skabe rammer for en optimal undersøgelsessituation Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog Sygehusafdelinger Teoretisk kursus Fokuseret klinisk ophold i otologisk speciallægepraksis Færdighedslaboratorium Struktureret kollegial bedømmelse 141

143 Mundhule # 108 Kunne håndtere patienter med symptomer fra mundhulen Kunne behandle/visitere patienter med: tandproblemer kæbeledsgener aphter spytsten tunge- og slimhindeforandringer dårlig ånde mycotisk stomatit Varetagelse af praktisk arbejde Teoretisk kursus Fokuseret klinisk ophold i otologisk speciallægepraksis (evt. besøg hos tandlæge) Struktureret kollegial bedømmelse Erkende at systemiske sygdomme kan manifestere sig med symptomer fra mundhulen 142

144 Symptomer fra næsen # 109 Kunne håndtere patienter med symptomer fra næsen Kunne behandle/visitere patienter med symptomer fra næsen: nysen flåd blødning stenose smerter snorken søvnapnø følger efter traumer sår Varetagelse af praktisk arbejde Teoretisk kursus Fokuseret klinisk ophold i otologisk speciallægepraksis Struktureret kollegial bedømmelse 143

145 Symptomer fra øret # 110 Kunne håndtere patienter med symptomer fra ørerne Kunne visitere og behandle patienter med tinnitus svimmelhed smerter nedsat hørelse dræn i ørene Kunne informere om høreværn og hjælpemidler for nedsat hørelse Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde Fokuseret klinisk ophold i otologisk speciallægepraksis Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Struktureret kollegial bedømmelse 144

146 Symptomer fra hals # 111 Kunne håndtere patienter med symptomer fra hals og svælg Kunne behandle og visitere patienter med: synkebesvær smerter hæshed knuder hævelser på halsen hoste/kriller vejrtrækningsbesvær/stridor Varetagelse af praktisk arbejde Fokuseret klinisk ophold i otologisk speciallægepraksis Færdighedslaboratorium Struktureret kollegial bedømmelse 145

147 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - øjne Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert ved præsentation af patient med akutte øjengener skal kunne skelne mellem alvorlige og mindre alvorlige lidelser. Lægen skal også kunne behandle eller visitere patienter med hyppigt forekommende kroniske øjengener. Rundt om øjnene er et sæt briller, som illustrerer, at lægen skal kende og kunne betjene sig af de lokale muligheder for yderligere støtte og behandling af patienten. 146

148 Det kroniske øje # 112 Kunne håndtere patienter med kroniske øjensygdomme Kunne behandle og visitere patienter med: skelen tørre øjne gener fra øjenomgivelser synsforstyrrelser refraktionsanomalier langsomt progredierende synsnedsættelse. Redegøre for at en række systemsygdomme kan debutere med øjensymptomer Varetagelse af praktisk arbejde Selvstudium Portefølje Læringsdagbog Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium Fokuseret klinisk ophold i oftalmologisk speciallægepraksis Samlet vurdering Vejledersamtale 147

149 Hjælpeforanstaltninger til synshæmmede # 113 Kunne håndtere synshæmmede patienter med behov for hjælpeforanstaltninger for synshæmmede Kunne rådgive om og formidle kontakt til hjælpemiddelcentral/ socialforvaltning /Dansk Blindesamfund vedrørende hjælpemidler for synshandicappede. Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Vurdering af porteføljeoptegnelser Læringsdagbog Fokuseret klinisk ophold i oftalmologisk speciallægepraksis 148

150 Synstest # 114 Kunne udføre synstest og teste for farveblindhed Kunne udføre synstest til brug ved udfærdigelse af motor- og forsikringsattester Varetagelse af praktisk arbejde Struktureret kollegial bedømmelse Fokuseret klinisk ophold i oftalmologisk speciallægepraksis Kunne teste for farveblindhed 149

151 Det akutte øje # 115 Kunne håndtere patienter med akutte øjensymptomer Kunne behandle conjunctivale gener, fremmedlegemer og abrasio cornea. Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde Struktureret kollegial bedømmelse Kunne visitere alvorlige øjensygdomme; iritis glaucom keratitis andre infektioner akutte retinalidelser følger efter traumer Færdighedslaboratorium Fokuseret klinisk ophold i oftalmologisk speciallægepraksis 150

152 Rollen som medicinsk ekspert - seksuelt overførte sygdomme Herpes HIV Chlamydia Syfilis Hepatitis Fnat Kondylomer Fladlus Gonorrhoea 151