STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold 4 Censorkorpstilhørsforhold Kapitel 2 Bachelor- og kandidatsidefagenes mål, varighed, struktur mv. 5 Uddannelsens formål 6 Uddannelsens kompetenceprofil 7 Varighed og struktur 8 Adgangskrav og forudsætninger 9 Generelle prøvebestemmelser Kapitel 3 Bachelor- og kandidatsidefagenes tilrettelæggelse, indhold og prøver 10 Uddannelsens tilrettelæggelse 11 Modulet Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie I 12 Modulet Medieanalyse I 13 Modulet Grundlæggende grammatik 14 Modulet Stilistik 15 Modulet Medievidenskab 16 Modulet Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie II 17 Modulet Medieanalyse II og Mediehistorie 18 Modulet Dansk grammatik og fonetik 19 KA-sidefagets tilrettelæggelse, indhold og prøver 20 Modulet Sprogvidenskab 21 Modulet Litterær tekstanalyse III 22 Modulet Dansk sproghistorie 23 Modulet Norsk og svensk I 24 Modulet Litteraturhistorie III 25 Modulet Litteraturvidenskab 26 Modulet Litterær tekstanalyse IV 27 Moduler i forbindelse med sidefagssupplering 28 Modulet Aktuelle danskfaglige teorier og metoder 29 Modulet Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning 30 Modulet Projekt i litteratur, sprog eller medier 31 Modulet Valgfrit modul 32 Oversigt over prøver, BA-sidefaget i Dansk (45 ECTS) 33 Oversigt over prøver, KA-sidefaget i Dansk (45 ECTS) 34 Oversigt over prøver, sidefagssupplering i Dansk 35 Omprøve Kapitel 4 Andre bestemmelser 36 Merit 37 Dispensation 2

3 38 Uddybende information 39 Ikrafttrædelse 3

4 STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 261 af 18.marts 2015 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for bachelor- og kandidatsidefagene i dansk. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk er tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 15. november 2016 med ikrafttrædelse 1. september 2017 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Der henvises i øvrigt til Uddannelsesministeriets bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved universiteterne (karakterbekendtgørelsen) og den til enhver tid gældende adgangsbekendtgørelse for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk hører under Studienævnet for Dansk. 4 Censorkorpstilhørsforhold Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk hører under Censorkorpset for Dansk. KAPITEL 2 BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENES MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 5 Uddannelsens formål Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk er et forskningsbaseret heltidssidefag, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bachelor- og kandidatuddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser. Stk. 2 Målet med bachelor- og kandidatsidefaget er, at den studerende gennem studier inden for Dansk sprog, Dansk litteratur og Danske medier opnår kvalifikationer inden for Danskfagets hovedområder, som opfylder de kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. 6 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen har som almene kompetencemål, at den studerende skal blive i stand til: 4

5 selvstændigt at formulere, bearbejde og belyse faglige problemstillinger under anvendelse af anerkendte og relevante videnskabelige teorier, metoder og værktøjer at forholde sig analytisk og selvstændigt reflekterende til fagenes genstandsområder og deres teorier og metoder at anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde i grupper at indgå i projektsamarbejde og varetage projektledelse at strukturere egne læreprocesser og selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling at formidle sin faglige viden mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper at analysere praktiske problemstillinger i en professionel/erhvervsmæssig sammenhæng samt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Uddannelsen har som specifikke danskfaglige kompetencemål, at den studerende skal opnå følgende kompetencer inden for danskuddannelsens faglige genstandsområder, litteratur, medier og sprog. Stk. 2 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bachelor- og kandidatsidefag skal have viden om og forståelse af følgende fagområder og skal kunne reflektere over teori, metode og praksis inden for disse områder: den studerende skal opnå indsigt i forskellige sprogvidenskabelige tilgange, sprogteori, sproglig analyse og det danske sprogs struktur og historie den studerende skal opnå indsigt i grundlæggende litteraturvidenskabelige teorier og metoder inden for den litterære tekstanalyse den studerende skal opnå overblik over og indsigt i den danske litteraturhistorie og kulturhistorie med udblik til verdenslitteraturen, bl.a. gennem læsning af et genremæssigt varieret udvalg af centrale danske tekster fra middelalderen til nutiden den studerende skal opnå indsigt i grundlæggende teorier og metoder inden for medieområdet den studerende skal opnå overblik over og indsigt i dansk mediehistorie i en global kontekst, bl.a. på baggrund af et kendskab til de væsentligste mediegenrer og deres udvikling den studerende skal opnå kendskab til norsk og svensk sprog og litteratur. Stk. 3 De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bachelor- og kandidatsidefag selvstændigt skal kunne: ud fra en sprogvidenskabelig indsigt opnå færdighed i at analysere tale- og skriftsprogligt materiale på dansk og andre nordiske sprog, bl.a. med henblik på sproglig variation på baggrund af indsigt i den litterære tekstanalyses teorier og metoder opnå færdighed i at analysere tekster fra forskellige tider og forskellige genrer samt placere teksterne i deres kultur- og socialhistoriske sammenhæng på baggrund af medievidenskabelig indsigt opnå færdighed i at analysere forskellige medieprodukter og typer ud fra et mediehistorisk og tværmedielt perspektiv beherske dansk skrift- og talesprogsnorm på højt niveau. Stk. 4 5

6 De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bachelor- og kandidatsidefag skal: opnå kompetence til at undervise i dansk på gymnasialt niveau og i andre sammenhænge kunne formidle et tilsvarende danskfagligt stof kunne videreudvikle egen kompetence inden for områderne litteratur, medier og sprog kunne iagttage og analysere forholdet mellem tekster og deres kulturelle forankring kunne iagttage og analysere de gensidige kulturelle relationer, der betinger udviklingen af dansk sprog, litteratur og medier i en international sammenhæng kunne forholde sig til sproglige, kulturelle og æstetiske problemer i en global sammenhæng udvikle kompetencer til at identificere, afgrænse og analysere et danskfagligt problem samt i faglig kommunikation og formidling 7 Varighed og struktur Bachelor- og kandidatsidefagene i Dansk varer 1½ år, svarende til 90 ECTS-point og strækker sig over fire semestre. Bachelorsidefaget læses på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. Kandidatsidefaget læses på 7. og 8. semester af den studerendes kandidatuddannelse. Stk. 2 Bachelor- og kandidatsidefaget består af 4 moduler på tilsammen 15 ECTS-point på den studerendes 5. semester, 4 moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 6. semester, 5 moduler på tilsammen 30 ECTS-point på den studerendes 7. semester og 2 moduler på tilsammen 15 ECTS på den studerendes 8. semester. Stk. 3 Sidefagssupplering Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora, forlænges sidefaget på kandidatdelen i Dansk med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. Jf. Studerende, der kombinerer flere hovedområder, skal således have i alt 120 ECTS på deres sidefag. De ekstra 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens semester og omfatter følgende moduler, jf : Modulet Aktuelle danskfaglige 8. semester 5 ECTS teorier og metoder Modulet Emnekursus i aktuel 8. semester 10 ECTS dansk og nordisk forskning Modulet Projekt i litteratur, 9. semester 10 ECTS sprog eller medier Et valgfrit modul 9. semester 5 ECTS Stk. 4 6

7 Da bachelor- og kandidatsidefaget ikke er en selvstændig uddannelse, giver det ikke i sig selv ret til nogen betegnelse. Der kan dog udstedes et certifikat for sidefaget alene. Den engelske betegnelse vil da være BA and MA Minor in Danish. 8 Adgangsbetingelser og forudsætninger Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i Dansk er, at den studerende har gennemført de første to årsværk af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække eller et andet fag efter studienævnets godkendelse. Bachelorsidefaget ligger på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. På 5. semester kombineres bachelorsidefaget med bachelorprojektet på den studerendes centrale fag. Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i Dansk er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med Dansk som bachelorsidefag. Kandidatsidefaget ligger på 7. og 8. semester af den studerendes kandidatuddannelse. På 8. semester kombineres kandidatsidefaget med studier på den studerendes centrale fag. 9 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern bedømmer eller ekstern censor. Stk. 3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver. Stk. 4 Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder følgende prøveform: En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende som i fællesskab har udarbejdet en projektrapport går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni stk. 2). Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse. Stk. 5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inkl. mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. 7

8 Stk. 6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 7 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 8 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Stk. 9 Ved omprøve henvises til bestemmelser i gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet Stk. 10 Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage i de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte på uddannelsen. Disse prøver skal være beståede inden udgangen af 4. semester for, at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Stk.11 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point. Stk.12 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. Stk. 13 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet. 8

9 KAPITEL 3 BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENES TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 10 Bachelorsidefagets tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. Bachelorsidefaget består af 8 obligatoriske moduler på tilsammen 45 ECTS-point, jf. 7, stk. 2. Obligatoriske moduler bachelorsidefaget Litterær tekstanalyse og 5. sem. 5 ECTS Litteraturhistorie I Medieanalyse I 5. sem. 5 ECTS Grundlæggende grammatik 5. sem. 2 ECTS Stilistik 5. sem. 3 ECTS Medievidenskab 6. sem. 10 ECTS Litterær tekstanalyse og 6. sem. 5 ECTS litteraturhistorie II Medieanalyse II og Mediehistorie 6. sem. 10 ECTS Dansk grammatik og fonetik 6. sem. 5 ECTS Stk. 2 Uddannelsen bygger på en kombination af danskfaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning lærerfeedback faglig refleksion. Stk. 3 Uddannelsens 5. semester omfatter studier af dansk litteratur, dansk sprog og danske medier under en tekstanalytisk synsvinkel samt kurser i litterær tekstanalyse I, litteraturhistorie I op til 1820, medieanalyse I, grundlæggende dansk grammatik og stilistik. Stk. 4 Uddannelsens 6. semester omfatter projektarbejde inden for området medievidenskab samt kurser i medieanalyse og -teori, dansk mediehistorie, litterær tekstanalyse II og litteraturhistorie II fra 1820 til 1920, dansk grammatik og dansk fonetik. 9

10 11 Modulet Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie I Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie I omfatter introduktion til fagområderne: litterær tekstanalyse dansk litteraturhistorie op til Mål: Viden: kendskab til analytiske grundbegreber, teorier og metoder inden for litterær tekstanalyse kendskab til og overblik over dansk litteraturhistorie op til 1820 i en nordisk og videre international sammenhæng kendskab til et genremæssigt varieret udvalg af centrale danske litterære tekster fra middelalderen og frem til Færdigheder: evne til at beskrive og analysere tekster fra forskellige tider og forskellige genrer. Kompetencer: kompetence til at beskrive litteraturhistoriske processer og karakterisere vigtige perioder og strømninger i dansk litteratur kompetence til at analysere og placere en tekst i dens historiske sammenhæng kompetencer til faglig kommunikation og formidling kompetencer til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling inden for fagområdet litterær tekstanalyse og litteraturhistorie Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 1 En intern skriftlig prøve i: Litterær tekstanalyse I (Literary Text Analysis I). Prøven har form af en fri skriftlig hjemmeopgave. Hjemmeopgavens emne aftales med en underviser. Hjemmeopgaven må højst være på 7 sider. Opgaven bedømmes af eksaminator. Besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i det pågældende kursus, som her defineres ved 80 % tilstedeværelse samt udarbejdelse af de af underviseren fastsatte skriftlige og/eller mundtlige oplæg som en del af kurset. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 2 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. Prøve 2 En intern skriftlig prøve i: Litteraturhistorie I (Literary History I). Prøven har form af en fri skriftlig hjemmeopgave. Hjemmeopgavens emne aftales med en underviser. Hjemmeopgaven 10

11 må højst være på 7 sider. Opgaven bedømmes af eksaminator. Besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i det pågældende kursus, som her defineres ved 80 % tilstedeværelse samt udarbejdelse af de af underviseren fastsatte skriftlige og/eller mundtlige oplæg som en del af kurset. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 3 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De i modulet opnåede kompetencer indgår endvidere i modulet Litteraturhistorie III, Modulet Medieanalyse I Modulets placering: 5. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point Modulet omfatter kursus inden for fagområdet medieanalyse. Mål: Viden: kendskab til teorier og metoder inden for det medievidenskabelige område kendskab til vigtige medietyper og platforme inden for det 21. århundredes mediekultur. Færdigheder: evne til på et grundlæggende niveau at anvende medievidenskabelige teorier og metoder med henblik på at analysere trykte og digitale medieprodukter evne til at karakterisere genrer og formater og redegøre for deres anvendelse. Kompetencer: kompetencer i faglig formidling og grundlæggende mediekommunikation kompetencer til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling inden for området medieanalyse Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 3 En intern skriftlig prøve i: Medieanalyse I (Media Analysis I). Prøven har form af en fri skriftlig hjemmeopgave. Hjemmeopgavens emne aftales med en underviser. Hjemmeopgaven må højst være på 9 sider. Opgaven bedømmes af eksaminator. Besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Prøven kan afløses ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i det pågældende kursus, dvs. 80 % tilstedeværelse samt udarbejdelse af de af underviseren fastsatte skriftlige og/eller mundtlige oplæg som en del af kurset. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 11

12 13 Modulet Grundlæggende grammatik Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 2 ECTS-point. Modulet omfatter kursus inden for fagområderne: dansk grammatik. Mål: Viden: grundlæggende indsigt i grammatik grundlæggende beherskelse af grammatiske analysemetoder. Færdigheder: grundlæggende færdigheder i at identificere og beskrive centrale grammatiske strukturer Kompetencer: grundlæggende forudsætninger for at anvende grammatisk forståelse på sprogbrug i praksis kompetencer til at anvende grammatisk teori og metode på problemstillinger vedrørende sproglig kommunikation og vedrørende andre faglige kontekster Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 4 En intern skriftlig stedprøve i: Grundlæggende grammatik (Basic Grammar). Normeret prøvetid: 2 timer. Alle analoge hjælpemidler må anvendes samt egne notater på computer og online ordbøger. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 2 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 14 Modulet Stilistik Modulets placering: 5. semester. Modulets omfang: 3 ECTS-point. Modulet omfatter kursus inden for fagområderne: stilistik. Mål: Viden: grundlæggende indsigt i stilistisk teori grundlæggende beherskelse af stilistiske analysemetoder. 12

13 Færdigheder: færdigheder i at karakterisere og analysere sprogligt stilistiske aspekter af dansksprogede tekster. Kompetencer: forudsætninger for at anvende stilistiske begreber på sprogbrug i praksis. Modulet afsluttes på 5. semester med: Prøve 5 En intern skriftlig prøve i: Stilistik (Stylistics). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af et udleveret tekstmateriale skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet Stilistik. Besvarelsen må højst være på 7 sider. Besvarelsen bedømmes af eksaminator. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 3 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 15 Modulet Medievidenskab Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning samt et projektbaseret emnestudie inden for et udvalgt emne inden for fagområdet Medievidenskab. Mål: Viden: indsigt i centrale medievidenskabelige teorier og metoder viden om mediernes sammenhæng med samfunds- og kulturhistorien særlig indsigt i et selvvalgt emne inden for fagområdet Medievidenskab. Færdigheder: evne til at anvende og evaluere medievidenskabelige teorier og metoder inden for det udvalgte emne evne til at redegøre for og tage kritisk stilling til relevante kilder evne til at diskutere medieprodukter i en medie- og kulturhistorisk sammenhæng. Kompetencer: kompetencer i medievidenskabelig emneafgrænsning, analyse og fortolkning kompetencer til tværfagligt samarbejde samt faglig formidling inden for det medievidenskabelige område kompetencer til selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling på området inden for fagområdet medievidenskab Modulet afsluttes på 6. semester med: 13

14 Prøve 6 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig gruppeprøve i: Medievidenskab (Media Studies). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport på højst 15 sider pr. studerende i projektgruppen, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede projekter. Projektrapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Vægtning: Rapporten og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 16 Modulet Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie II Modulets placering: 6. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter kursus inden for fagområderne: dansk litteraturhistorie fra 1820 til 1920 litterær tekstanalyse. Mål: Viden: indsigt i analytiske grundbegreber og metoder inden for litterær tekstanalyse forståelse af litteraturteoretiske positioner inden for litterær tekstanalyse kendskab til centrale værker og forståelse af dansk litteraturhistorie fra 1820 til Færdigheder: evne til at foretage en teoretisk og metodisk orienteret analyse og fortolkning af tekster fra forskellige tider og forskellige genrer i deres litteratur- og kulturhistoriske sammenhæng evne til at identificere litterære perioder og strømninger. Kompetencer: kompetencer til at redegøre for litteraturanalytiske og litteraturhistoriske problemstillinger i en national og international kontekst kompetencer til at reflektere over forholdet mellem tekster og deres kulturelle forankring kompetence til at formidle et litteraturanalytisk og litteraturhistorisk stof kompetencer til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling inden for fagområdet litteraturhistorie Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 7 En intern skriftlig prøve i: Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie II (Literary Text Analysis and Literary History II). Prøven har form af en 3-dages bunden skriftlig hjemmeopgave. 14

15 Hjemmeopgaven må højst være på 6 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. De i modulet opnåede kompetencer indgår endvidere i modulet Litteraturhistorie III, Modulet Medieanalyse II og Mediehistorie Modulets placering: 6. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning inden for fagområderne: medieanalyse mediehistorie. Mål: Viden: indsigt i det 20. og 21. århundredes danske mediehistorie indsigt i centrale medievidenskabelige teorier og metoder viden om de vigtigste medietyper og platforme samt forholdet mellem trykte, elektroniske og digitale/digitaliserede medier forståelse for mediernes kulturelle samspil med det omgivende samfund. Færdigheder: færdigheder i kritisk anvendelse af medievidenskabelige teorier og metoder med henblik på at analysere trykte og digitale medieprodukter færdigheder i at identificere og analysere de vigtigste genrer og formater inden for trykte og digitale medier færdigheder i at gøre rede for grundtræk i nyere dansk mediehistorie og forbinde disse med medieanalyse færdigheder i at indplacere et medieprodukt i dets samfunds- og kulturhistoriske sammenhæng. Kompetencer: kompetencer til at løse opgaver på medievidenskabeligt grundlag kompetencer til at forklare udviklingen af medietyper ud fra et mediehistorisk og tværmedielt perspektiv kompetencer til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling. Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 8 En intern skriftlig prøve i: Medieanalyse II og Mediehistorie (Media Analysis II and Media History). Prøven har form af en bunden 7-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af et udleveret tekstmateriale skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet Medieanalyse og -historie. Besvarelsen skal være på sider. 15

16 Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 18 Modulet Dansk grammatik og fonetik Modulets placering: 6. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning inden for følgende fagområder: dansk grammatik dansk fonetik. Viden dybtgående indsigt i dansk grammatik samt beherskelse af normer for skriftlig fremstilling indsigt i dansk fonetik. Færdigheder: færdigheder i at anvende viden om grammatik og fonetik i analyse af konkret sprogbrug færdigheder i at anvende viden om grammatik og fonetik i egen sproglig formulering og fremstilling færdigheder i at argumentere og ræsonnere i analyser af et dansksprogligt materiale med henblik på dettes formmæssige træk. Kompetencer kompetencer til at anvende teoretisk grammatisk og fonetisk viden på sproglige kommunikationsformer kompetencer til at iagttage, analysere og tilrettelægge egen udvikling af formulerings- og fremstillingsformer kompetencer til at bedømme forskellige former for sprogbrug i forhold til udbredte sprognormer. Modulet afsluttes på 6. semester med: Prøve 9 En ekstern skriftlig prøve i: Dansk grammatik og fonetik (Danish Grammar and Phonetics). Prøven har form af en bunden stedprøve, hvor den studerende på baggrund af et udleveret sprogligt materiale skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet dansk grammatik og fonetik. Alle analoge hjælpemidler samt egne notater på computer, onlineordbøger og med underviseren aftalte e-bøger må anvendes. Normeret prøvetid: 6 timer. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 16

17 19 Kandidatsidefagets tilrettelæggelse Kandidatsidefaget består, jf. 7, stk. 2, af 7 obligatoriske moduler på tilsammen 45 ECTS-point. Obligatoriske moduler kandidatsidefaget Sprogvidenskab 7. sem. 10 ECTS Litterær tekstanalyse III 7. sem. 5 ECTS Dansk sproghistorie 7. sem. 5 ECTS Norsk og svensk I 7. sem. 5 ECTS Litteraturhistorie III 7. sem. 5 ECTS Litteraturvidenskab 8. sem. 10 ECTS Litterær tekstanalyse IV 8. sem. 5 ECTS Stk. 2 Uddannelsens 7. semester omfatter projektarbejde inden for området sprogvidenskab samt kurser inden for sprogvidenskab, norsk og svensk I, litterær tekstanalyse III, dansk sproghistorie og litteraturhistorie III fra 1920 op til nutiden. Stk. 3 Uddannelsens 8. semester omfatter projektarbejde inden for området litteraturvidenskab samt kurser i litteraturvidenskab og litterær tekstanalyse IV. 20 Modulet Sprogvidenskab Modulets placering: 7. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet omfatter: sprogvidenskab og sprogvidenskabelig metode sprogbrugsanalyse sprogdidaktik. Mål: Viden: beherskelse af sprogvidenskabelige grundbegreber og principper for sproglig variation, herunder principper for sprogbrugsbeskrivelse og argumentationsanalyse kendskab til sprogvidenskabelige tilgange herunder sprogpsykologi og sociolingvistik viden om sprogfilosofi og sprogdidaktik særlig indsigt i et udvalgt emne inden for området på baggrund af et projekt. Færdigheder: færdigheder i at definere og analysere sprogvidenskabelige problemstillinger færdigheder i at analysere og beskrive et dansksprogligt og/eller nordisk materiale med henblik på dettes form- og indholdsmæssige træk samt anvendelsesmæssige og/eller historiske sammenhæng færdigheder i at anvende udvalgte sprogvidenskabelige metoder 17

18 færdigheder i at formidle opnået viden om sproglige og sprogdidaktiske problemstillinger i en adækvat form. Kompetencer: kompetencer til at gennemføre problemanalyse, -afgrænsning, -behandling og -løsning af overordnede sproglige problemstillinger kompetencer til at sætte sproglige problemstillinger ind i andre former for faglig kontekst kompetencer til at sætte problemstillinger vedr. sproglige normer ind i en teoretisk kontekst. kompetencer til at formidle opnået viden om sprogdidaktiske forhold i en adækvat form Modulet afsluttes efter 7. semester med: Prøve 10 En intern kombineret skriftlig og mundtlig projektprøve i: Sprogvidenskab (Linguistics). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport på højst 15 sider pr. studerende i projektgruppen, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede opgaver. Projektrapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Bedømmelsesform: en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 21 Modulet Litterær tekstanalyse III Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning inden for fagområdet Litterær tekstanalyse. Mål: Viden: indsigt i og overblik over grundbegreber, teorier og metoder inden for litterær tekstanalyse forståelse af og refleksion over litterære teksters placering i en genremæssig, litteraturhistorisk og kulturhistorisk sammenhæng forudsætninger for at forholde sig reflekterende og problematiserende til metoder og teorier inden for litterær tekstanalyse. Færdigheder: færdigheder i foretage en kvalificeret, teoretisk og metodisk bevidst analyse og fortolkning af tekster fra forskellige tider og forskellige genrer i deres litteratur- og kulturhistoriske sammenhæng færdigheder i at redegøre for og reflektere over teoretiske og metodiske problemstillinger vedrørende litterær tekstanalyse. 18

19 Kompetencer: kompetencer til selvstændigt og metodisk bevidst at iagttage og analysere forholdet mellem tekster og deres kulturelle forankring kompetencer til at formidle komplicerede tekstanalytiske og teoretiske problemstillinger i en veldisponeret og velfungerende form kompetencer til selvstændigt at fortsætte egen kompetenceudvikling inden for litterær tekstanalyse. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 11 En intern skriftlig prøve i: Litterær tekstanalyse III (Literary Text Analysis III). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 9 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 22 Modulet Dansk sproghistorie Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning inden for fagområdet dansk sproghistorie. Mål: Viden: indsigt i dansk sproghistorie med henblik på forståelse af det moderne danske sprogs udviklingsmæssige baggrund og variation samt dets slægtskab med andre sprog. Færdigheder: færdigheder i at gennemføre argumenterede og ræsonnerede historisk orienterede analyser af et moderne dansksprogligt materiale, herunder dets variationsmæssige sammenhæng færdigheder i at vurdere et dansksprogligt materiales historiske sammenhæng. Kompetencer: kompetencer til at anvende sproghistorisk viden på sproglige kommunikationsformer kompetencer til at sætte problemstillinger vedr. sproglige normer ind i en historisk sammenhæng. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 12 19

20 En intern skriftlig prøve i: Dansk sproghistorie (History of Danish Language). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af et udleveret tekstmateriale skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet dansk sproghistorie. Besvarelsen må højst være på 7 sider. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere de læringsmål, som er angivet i modulbeskrivelsen ovenfor. 23 Modulet Norsk og svensk I Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning inden for følgende fagområder: norsk sprog og litteratur svensk sprog og litteratur. Mål: Viden: grundlæggende kendskab til norsk sprog og litteratur grundlæggende kendskab til svensk sprog og litteratur. Færdigheder: grundlæggende færdigheder i at læse og forstå norsk og svensk sprog grundlæggende færdigheder i at orientere sig i norsk og svensk litteratur. Kompetencer: kompetencer til at sætte skandinaviske sproglige og litterære forhold ind i en dansk kontekst kompetencer til at skaffe sig yderligere viden og færdigheder i forbindelse med norsk og svensk sprog og litteratur kompetencer til at formidle kendskab til norsk og svensk sprog og litteratur. Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 13 En intern skriftlig prøve i: Norsk og svensk I (Norwegian and Swedish I). Prøven har form af en skriftlig hjemmeopgave af et omfang på højst 9 sider. Opgavens emne aftales med en underviser. Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver, som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Afløsning: Opgaven kan afløses ved tilfredsstillende aktiv deltagelse, som her defineres ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningen samt aflevering/fremlæggelse af de af underviseren fastsatte mundtlige eller skriftlige oplæg til kurset. Bedømmelsesform: Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 20

21 24 Modulet Litteraturhistorie III Modulets placering: 7. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning inden for fagområdet dansk litteraturhistorie fra 1920 til nutiden. Endvidere indgår opnåede kompetencer fra modulet Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie I, 12, og Litterær tekstanalyse og litteraturhistorie II, 17. Mål: Viden: sikkert overblik over dansk litteraturhistorie op til nyeste tid kendskab til et genremæssigt varieret udvalg af centrale danske litterære tekster op til nyeste tid Færdigheder: sikker færdighed i at karakterisere vigtige perioder og strømninger i dansk litteratur fra middelalderen til nyeste tid sikker færdighed i at analysere og placere en tekst i dens historiske sammenhæng. Kompetencer: kompetence til selvstændigt og metodisk bevidst at iagttage og analysere forholdet mellem tekster og deres kulturelle forankring kompetence til at formidle en litteraturhistorisk problemstilling mundtligt og skriftligt i en veldisponeret og velfungerende form kompetence til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling inden for området dansk litteraturhistorie Modulet afsluttes på 7. semester med: Prøve 14 En intern mundtlig prøve i: Litteraturhistorie III (Literary History III). Prøven har form af en bunden opgave, hvor den studerende på baggrund af et udleveret tekstmateriale skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet litteraturhistorie. Hjælpemidler må anvendes. Den studerende må ikke tilgå internettet under forberedelsen, ligesom mobiltelefon heller ikke må medbringes. Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Normeret prøvetid: 30 minutter. Der gives en forberedelsestid på 60 minutter. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 25 Modulet Litteraturvidenskab Modulets placering: 8. semester. Modulets omfang: 10 ECTS-point. 21

22 Modulet omfatter kursusundervisning samt et projektbaseret emnestudie inden for et udvalgt emne inden for følgende fagområder: litteraturvidenskab litterært tema Mål: Viden: overblik over og indsigt i litteraturvidenskabelige teorier og metoder i en national og international sammenhæng overblik over og indsigt i et selvvalgt litteraturvidenskabeligt analytisk, historisk og/eller teoretisk emne. Færdigheder: færdigheder i selvstændigt og reflekteret at beherske litteraturvidenskabelige teorier og metoder færdigheder i under selvstændig anvendelse af teorier og metoder at belyse et litteraturvidenskabeligt emne i en selvvalgt relevant kontekst. Kompetencer: kompetencer til at identificere, afgrænse og analysere et litteraturvidenskabeligt problem kompetencer til skriftligt og mundtligt at formidle en metodisk bevidst belysning af et litteraturvidenskabeligt emne i en velfungerende form med henblik på undervisning eller anden formidling kompetencer til at indgå i et tværfagligt samarbejde kompetencer til selvstændigt at kunne fortsætte sin egen faglige udvikling inden for fagområdet litteraturvidenskab Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 15 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig projektprøve i: Litteraturvidenskab (Literary Studies). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport på højst 15 sider pr. studerende i projektgruppen, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede opgaver. Projektrapporten betragtes som gruppens fælles ansvar. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver. Disse angivelser er inklusiv tid til votering og karaktergivning. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 26 Modulet Litterær tekstanalyse IV Modulets placering: 8. semester. 22

23 Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omfatter kursusundervisning inden for fagområdet Litterær tekstanalyse. Mål: Viden: indsigt i og sikkert overblik over grundbegreber, teorier og metoder inden for litterær tekstanalyse viden om litterære teksters placering i en metodologisk, teoretisk og historisk kontekst af såvel national som international karakter viden om og indgående kendskab til forskellige litterære genrer og disses specifikke karakteristika Færdigheder: færdigheder i at foretage en kvalificeret, teoretisk og metodisk bevidst analyse og fortolkning af tekster fra forskellige tider og forskellige genrer i deres litteratur- og kulturhistoriske sammenhæng færdigheder i selvstændigt at iagttage, analysere og anvende teoretiske og metodiske problemstillinger inden for litterær tekstanalyse færdigheder i at iagttage og analysere forholdet mellem tekster og deres litteratur- og kulturhistoriske forankring i såvel et nationalt som et internationalt perspektiv færdigheder i selvstændigt at kunne diskutere og problematisere metoder og teorier inden for litterær tekstanalyse Kompetencer: kompetencer til selvstændig formidling af komplicerede litteraturanalytiske problemstillinger i en undervisningsmæssig eller anden kontekst kompetencer til at inddrage og reflektere over de gensidige kulturelle relationer, der betinger udviklingen af dansk litteratur i en international sammenhæng kompetencer til selvstændigt at fortsætte sin egen faglige udvikling inden for litterær tekstanalyse. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 16 En ekstern skriftlig prøve i: Litterær tekstanalyse IV (Literary Text Analysis IV). Prøven har form af en bunden 4-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af et udleveret tekstmateriale på dansk, norsk eller svensk skal besvare et eller flere spørgsmål inden for fagområdet litterær tekstanalyse. Besvarelsen må højst være på 8 sider. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Besvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 27 Moduler i forbindelse med sidefagssupplering, jf. 7, stk. 3 23

24 I tilfælde, hvor den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end humaniora, skal den studerende supplere sidefaget med i alt 30 ECTS. Den studerende følger i sådanne tilfælde de i nedenfor anførte moduler fra kandidatuddannelsen i Dansk. 28: Modulet Aktuelle danskfaglige teorier og metoder Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet omhandler aktuelle teoretiske og metodiske tilgange inden for danskfagets litteratur-, medie- og/eller sprogvidenskabelige områder. Den studerende præsenteres for nyere, overordnede teoridannelser med betydning for mindst to af fagets tre områder og indføres i teoretisk og metodisk arbejde på et refleksivt niveau. Desuden introduceres den studerende til interdisciplinært fokus på teori- og metodevalg. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå viden om nyere danskfaglige teorier og metoder og videnskabelig indsigt i de teoretiske og metodiske valgs indflydelse på analysens resultater. Den studerende skal opnå færdigheder i at identificere og løse litteratur-, medie- og/eller sprogvidenskabelige teoretiske og metodiske problemstillinger, ligesom faget skal give kompetencer til selvstændigt at videreudvikle og reflektere over egen teoretisk og metodisk praksis. Viden om: viden om aktuelle danskfaglige litteratur-, medie- og sprogvidenskabelige teorier og metoder samt nyere forskning heri indsigt i forholdet mellem valg af teori og metode og konsekvenserne for danskfaglig analyse af litteratur, medier og/eller sprog forståelse af interdisciplinære teoretiske og metodiske valgs betydning for den videnskabelige praksis. Færdigheder i: på et videregående niveau at anvende danskfagets videnskabelige metoder på et videregående niveau at arbejde teori- og metodebevidst med litteratur, medier og/eller sprog kritisk vurdering af nyere danskfaglige tilgange til litteratur, medier og sprog. Kompetencer til: at identificere aktuelle teoretiske og metodiske problemstillinger og udvikle løsningsmodeller til disse på et videregående niveau at reflektere over egen teoretiske og metodiske praksis selvstændigt at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 17 En intern skriftlig prøve i Aktuelle danskfaglige teorier og metoder (Contemporary Theories and Methods in Scandinavian Studies). Prøven har form af en bunden 3-dages skriftlig hjemmeopgave, der skal dokumentere den studerendes evne til på et videnskabeligt niveau at 24

25 identificere og løse teoretiske og metodiske problemstillinger. Den skriftlige hjemmeopgave må være på højst 7 normalsider. Opgavebesvarelsen skal demonstrere evne til at anvende danskfaglige teorier og metoder i henhold til modulets indhold. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen Omfang: 5 ECTS-point. 29: Modulet Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning Modulets placering: 8. semester Modulets omfang: 10 ECTS-point. Modulet behandler centrale emner inden for aktuel dansk og nordisk forskning på det litteratur-, medie- og/eller sprogvidenskabelige område. I relation til kurset udbydes der et aktuelt forskningsbaseret emnekursus med relation til et eller flere af danskfagets hovedområder litteratur, medier og sprog. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om: aktuelle danske og nordiske forskningsemner inden for litteratur, medier og/eller sprog relevant teori og metode i forhold til de behandlede emner og problemstillinger viden om dansk og nordisk litteratur, mediekultur og/eller sprog i en større international kontekst. Færdigheder i: at afgrænse og belyse et emne systematisk samt arbejde med komplekse problemstillinger at forstå, beskrive, analysere og fortolke litteratur, sprog og/eller medier inden for forskellige genrer at vurdere litterære, mediemæssige og/eller sproglige fænomeners betydning i en videre historisk og kulturel kontekst. Kompetencer til: at kombinere viden og færdigheder fra fagets områder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde at kommunikere sikkert og hensigtsmæssigt såvel skriftligt som mundtligt på korrekt dansk med opmærksomhed på den akademiske genre og målgruppe. Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 18 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Emnekursus i aktuel dansk og nordisk forskning (Subject Study in Contemporary Danish and Scandinavian Research). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i 25

26 den af den studerende udarbejdede opgave. Den skriftlige opgave vægtes 2/3 og den mundtlige eksamination 1/3. Den skriftlige opgave har form af en bunden hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål inden for fagområdet. Opgavebesvarelsen udarbejdes individuelt. Sidetal: Opgavebesvarelsen skal være på mindst 12 og højest 15 sider. Prøvetid: 30 min. inkl. votering og meddelelse af karakter Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 10 ECTS-point. Opgavebesvarelsen skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. 30: Modulet Projekt i litteratur, sprog eller medier Modulets placering: 9. semester Modulets omfang: 10 ECTS. Der afholdes kurser inden for mindst to af danskuddannelsens tre fagområder: sprog, litteratur og medier. I tilknytning til et eller flere af kurserne udarbejder den studerende en projektrapport inden for et selvvalgt emne. Mål Viden om: den teoretiske og empiriske baggrund for den valgte problemstilling det i projektet behandlede fagområde samt beherskelse af de til fagområdet knyttede kompetencer og færdigheder den i projektet behandlede teori og de i projektet valgte metoder. Færdigheder i: selvstændigt at formulere, analysere og belyse et teoretisk og empirisk relevant problem at tilrettelægge projektarbejdets vidensproduktion med udgangspunkt i den valgte problemstilling. Kompetencer til: at anvende de i projektet valgte metoder på en bevidst, kritisk og reflekteret måde at formidle projektarbejdets resultater systematisk og overskueligt, såvel skriftligt som mundtligt. Modulet afsluttes på 9. semester med: Prøve 19 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i: Projekt i Litteratur, sprog eller medier (Project in Literature, Language or Media). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten skal være på mindst 15 sider og må højst være på 20 sider pr. studerende, højst 30 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 20 min. pr. studerende plus 10 min. til gruppen. 26

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I DANSK SOM CENTRALT FAG DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5 Varighed, struktur, betegnelse, adgangsbetingelser mm

Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5 Varighed, struktur, betegnelse, adgangsbetingelser mm INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Bacheloruddannelsens mål, varighed, struktur mv. 4 Mål 5

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv.

Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens varighed, struktur, adgangsbetingelser mv. INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Uddannelsens

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Side 1 Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-908 Ændringer af 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet Bestemmelserne

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATSIDEFAGET I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur m.v. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I KULTURFORSTÅELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst og design 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i italiensk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Dansk

FAGMODULBESKRIVELSE for Dansk 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Dansk ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Dansk... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ENGELSK OG INTERNATIONALE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION i ENGELSK, SPANSK, TYSK SAMT TILVALGSFAGENE ENGELSK, SPANSK, TYSK, IT OG KOMMUNIKATION, ORGANISATION OG LEDELSE SAMT KINESISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold

INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Varighed,

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget inden for Nordisk Sprog og

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK SOM CENTRALT FAG OG BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I TYSK

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK SOM CENTRALT FAG OG BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I TYSK STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK SOM CENTRALT FAG OG BACHELOR- OG KANDIDAT- TILVALGENE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fagstudieordning Kandidatdelen af sidefaget i tysk sprog og kultur 2019 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR

KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I NORDISK SPROG OG LITTERATUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Ikrafttræden Normering Kandidatuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere