3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017"

Frederik Kronborg
5 år siden
Visninger:

1 3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017

2 Slides fra Tormod Bøe

Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI

HESTBÆK, seniorforsker & forskningsleder:

3 Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk Folkesundhedskonference 2017 ANNE-DORTHE HESTBÆK, seniorforsker & forskningsleder: Udsatte børn VIVE DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD

4 I dag: BFU - SFI s Børneforløbsundersøgelse på 1995-kohorten - Design og datagrundlag Registerdata: Forekomsten af diagnoser i en børneårgang BFU - Psykisk sårbarhed og depressive træk hos almindelige unge Samspil depression og andre væsentlige indikatorer på udsathed / psykisk sårbarhed 4

5 Børneforløbsundersøgelsen 95-kohorten børn Født efterår 1995 Mødre m. dansk statsborgerskab 5

6 2 subsamples in Denmark AFU: Alle født i 1995, der har været anbragt EFU: 95-børn af mødre m. anden etnisk baggrund end dansk SFI 6 6

7 Dataindsamlinger 95-kohorten BFU: børn af danske mødre EFU: 610 børn af etniske mødre NY stikprøve AFU: Alle anbragte mdr år år år år år 7

8 Vi følger 70 pct. efter 18 år ½ år 3 år 7 år 11 år 15 år 18 år 8

9 Udviklingen i børn og unges helbred Hvor mange får en diagnose år for år fra 0-18 år? Hvilke diagnoser er de hyppigste? Hvordan oplever de unge selv deres helbred? 9

10 Procent Hospitalsdiagnoser over opvæksten Andel 1995 ere, der har fået stillet hospitalsdiagnose for hvert leveår i alderen 0-18 år (pct.) SFI 201 Frederiksen et al. 6: Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 10

11 Procent Læsioner og forgiftninger hyppigst SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 11

12 Procent Hyppigste hospitalsdiagnoser i øvrigt Sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv Medfødte misdannelser Symptomer og abnorme fund SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 12

13 Procent Selvoplevet helbred som 11-årig Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt/Meget dårligt år SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 13

14 Procent Selvoplevet helbred 11 år og 15 år Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt/Meget dårligt år 15 år SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 14

15 Procent Selvoplevet helbred år Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt/Meget dårligt år år år SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 15

16 Forskelle i forudsagte sandsynligheder Langvarig sygdom/handicap reducerer trivsel Forskel i forudsagte sandsynligheder (pct.) 0,25 0, , , ,05 0,00 Ensom Dårligt mentalt helbred Lavt selvværd Symptomer på ADHD SFI 2016 Frederiksen et al. : Unge i Danmark 18 år og på vej til voksenlivet 16

Psykisk sårbarhed depression ex. Depression livstidsprævalens 17-18 pct.

17 Psykisk sårbarhed depression ex. Depression livstidsprævalens pct. Debuterer ofte i puberteten Øger risiko for senere depressioner 2-3 x. Da 95 erne var 15 år: 9 pct. m. symptomer ½ pct. diagnose Dobbelt så ofte piger Hvordan ser det ud ved 18 år? 17

18 Depressive træk over tid Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Depressive træk ved 15 år 18

19 Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Depressive træk ved 15 år 19

20 Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Depressive træk ved 15 år Tidligere depressive 5 pct. 20

21 Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Nye depressive 18 pct. Depressive træk ved 15 år Tidligere depressive 5 pct. 21

22 Depressive træk 4 typer Ikke depressiv som 18-årig Depressive træk ved 18 år Ikke depressiv som 15-årig Aldrig depressiv 73 pct. Nye depressive 18 pct. Depressive træk ved 15 år Tidligere depressive 5 pct. Vedvarende depressive 4 pct. 22

23 Depressivitet matcher lavt selvværd Andel med lavt selvværd, særskilt for oplevelsen af depressive træk ved 15 og 18 år. Aldrig depressive 1 pct. Nye depressive 15 pct. Tidligere depressive 8 pct. Vedvarende depressive med lavt selvværd 24 pct. 23

24 Depressivitet og selvmordsforsøg Forekomst af selvmordsforsøg målt ved 18 år, særskilt for depressionssymptomer. Aldrig depressive 2 pct. Nye depressive 10 pct. Tidligere depressive 8 pct. Selvmordsforsøg vedvarende depressive 19 pct. 24

25 Depressivitet og risikoadfærd Spindelvæv af mistrivsel, familieproblemer, skoleproblemer, usund stof- og alkoholadfærd mv. 25

26 Procent Depression og familierelationer Hyppige konflikter med mor De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive 26

27 Depressive træk og skolegang Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Karaktergennemsnit ved FSA 7,1 6,7 6,3 Hverken i gang med/gennemført ungdomsuddann. Droppet ud af ungdomsuddann. 27

28 Depressive træk og skolegang Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Karaktergen.-snit ved FSA 7,1 6,7 6,3 Hverken i gang med/gn.ført ungdomsudd Droppet ud af ungdomsudd. 28

29 Depressive træk og skolegang v. 18 år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Karaktergen.-snit ved FSA 7,1 6,7 6,3 Hverken i gang med/gn.ført ungdomsudd Droppet ud af ungdomsudd

30 Depression og rusmidler v. 18. år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Daglige rygere Hash inden for de sidste 30 dage Erfaringer med andre stoffer 30

31 Depression og rusmidler v.18 år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Daglige rygere Hash inden for de sidste 30 dage Erfaringer med andre stoffer 31

32 Depression og rusmidler v. 18 år Aldrig depr. Tidligere og nye depr. Vedvar. depr. Daglige rygere Hash inden for de sidste 30 dage Erfaringer med andre stoffer

33 Procent Selvmedicinering mod depression? De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive Bruger alkohol/hash for at slappe af 33

34 Procent Selvmedicinering også alene De aldrig depressive De tidligere depressive De nye depressive De vedvarende depressive Bruger alkohol/hash for at slappe af Indtager alkohol/stoffer, når man er alene 34

35 I Køn prædikterer depression ved 18 år Piger 18 år Ikke depressive symptomer ved 15 år 2,13 Depressive symptomer ved 15 år 1,55 Odds Ratios ved 18 år, drenge som reference. 35

36 II Overgreb prædikterer depression Odds Ratios ved 15 år og 18 år Erfaringer med overgreb 15 år Dreng/pige 18 år Dreng/pige Seksuelle overgreb OR 3,8 // 4,0 2,1 // 2,3 Mobning OR 1,6 // 1,7 1,3 // 1,5 Fysisk afstraffelse OR 1,4 //--- 36

37 Hvem hænger fast i depressivitet? Piger dobbelt så stor risiko for vedvarende depressions-symptomer, hvis: De er gået tidligt i pubertet (<= 11 år) De oplever mobning som 11-årige Drenge over dobbelt så stor risiko, hvis: De føler sig ensomme som 15-årige Hvis de har haft tidlig seksuel debut 37

38 Opsummering: De fleste har det godt Langt de fleste har det godt En mindre andel mistrives Nogle af dem alvorligt 80-85% 10-15% OBS konservative estimater. De dårligst fungerende svarer sjældnest

39 Totalt: 27 pct. oplevet depr.symptomer Indskriver sig i sammenhæng med Familiekonflikter Lavt selvværd Selvmordsforsøg Ensomhedsproblemer Skole-udfordringer og uddannelses-dropout Rygning + erfaring med stoffer Selvmedicinering Stærkt øget risiko for social marginalisering i tidlig alder 39

40 Hvad er der brug for? Behandling: Mere? Mindre? Anden? Psykiatrien som fundament? Sundhedsplejen - skolen? Hjemmet? Civilsamfundet, peers? 40

41 Tak for jeres opmærksomhed! 41

Relaterede dokumenter

UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg

UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 1. januar 201, Christiansborg AGENDA BAGGRUND Stigende politisk opmærksomhed på unges psykiske mistrivsel: Socialområdet